Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Udvikling, By og Land

Mandag den 22-01-2018 kl. 08:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-A01-7-18


Administrationen indstiller, til udvalget:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning
  1. Dagsordenen blev godkendt

2. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-A01-7-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.


Administrationen indstiller,
  1. at tage orienteringen til efterretning 

Beslutning

Mødet startede kl 8:00

Mødet sluttede kl 10:00

 

Jesper Behrendsdorff spurgte til status for byggesagsbehandlingen, og fik umiddelbar status. Sager som skal behandles i Uddvalget ønskes fremmet.

 

Jesper Behrendsdorff spurgte til konkrete sager herunder kommuneplan mv.

 

Jannich Petersen efterspurgte status vedr. Østre Alle og det blev aftralt at udvalget orienteres om svar fra Borgmesteren. Jannich Petersen spurgte dernæst til Kirkestrædesagen, denne behandles p.t. i div. klageinstanser.

 

Administrationen orienterde om, at vi får henvendelser vedr. overførsel af sommerhusområde

 

Administrationen orienterede om, at Østergade 109 er solgt, og der søges fundet en løsning ift. etablering af stiareal i mindelighed

 

Administrationen orienterede om arkeologiske undersøgelesr i Ramløse

 

Administrationen orienterede om mobildækning

 

Administrationen orienterede om status vedr. Airsoftbanen

 

Bo Jul Nielsen spurgte til status vedr. klager for mobilmasten i Gilleleje

 

Administrationen orienterede om, at købesaftale vedr. Møllebakken er næste på plads. Der er fundet en mindre jordforurening, som der er sket tilpasning ift. til.

 

Administrationen orienterede om, status for møde vedr. Rågelejevej 43

3. Valg af formand og næstformand

Sagsnummer: 00.22.02-A01-9-18


Resume

Sagen handler om valg af formand og næstformand for udvalget.


Administrationen indstiller til udvalget for Udvikling, By og Land
  1. At vælge formand for udvalget
  2. At vælge næstformand for udvalget

Sagsfremstilling

Udvalget vælger selv sin formand og næstformand. Det gør udvalget efter kommunestyrelseslovens § 22, stk. 1.


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017 § 22, stk. 1.


Beslutning
  1. Pernille Søndergaard blev valgt som formand
  2. Bo Jul Nielsen blev valgt som næstformand

 

V og C undlod at stemme

4. Mødeplan 2018

Sagsnummer: 00.22.02-A01-5-18


Resume

Sagen handler om tilrettelæggelse af udvalgsmøder i 2018.


Administrationen indstiller til udvalget for Udvikling, By og Land,
  1. At vælge mødedag og mødetidspunkt for udvalgsmøder
  2. At beslutte mødeforplejning

Sagsfremstilling

Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. Udvalgene beslutter for hvert år, når og hvor udvalgsmøder skal afholdes.

 

Byrådet besluttede en foreløbig mødeplan for byråds- og udvalgsmøder i 2018 i september 2017. Den foreløbige mødeplan (korrigeret for ændringer i januar) er vedhæftet som bilag (Oplæg Mødekalender 2018).

 

Mødeplan for udvalget

 

Udvalget skal beslutte, når og hvor udvalgsmøder skal afholdes.

 

Udvalget bedes træffe beslutningen med afsæt i den foreløbige mødeplan og under hensyntagen til afholdelse af møder i andre udvalg, herunder tidsfrister for udsendelse af dagsordner til møder i Økonomiudvalget og Byrådet. Et eksempel på, hvordan mødeplanen vil se ud, hvis udvalgene viderefører mødedage og mødetidspunkter fra januar er vedhæftet som bilag (Oplæg Mødekalender 2018 hvis løsningen for januar videreføres).

 

Mødeforplejning

 

Udvalget bedes tage stilling til mødeforplejning til udvalgsmøder. Forslag til forplejning i tabellen nedenunder:

 

Møde afholdes indenfor tidsrammen

Standardforslag

06.00 - 10.00

morgenmad inklusive vand, kaffe, te

10.00 - 12.00

frugt/grønt, vand, kaffe,te

12.00 - 14.00

smørrebrød (2 stykker pr. person), vand, kaffe, te, chokolade, frugt

14.00 - 16.00

kage, frugt, vand, kaffe, te

16.00 - 20.00

smørrebrød ( 3 stykker pr. person), frugt, chokolade, vand, kaffe, te

 

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017 § 8, stk. 1 og § 20, stk. 1


Beslutning
  1. Møderne afholdes mandag eftermiddag om muligt, alternativt onsdag eftermiddag. Møderne starter kl 14:00
  2. Der ønskes forplejning 14-16 og 16-20

Bilag

5. Introduktion til udvalgets opgaveområde

Sagsnummer: 00.22.00-A01-5-18


Resume

Introduktionen til udvalgets opgaveområde formidler grundlæggende viden og oplysninger med relevans for udvalgets arbejde og skaber et rum, hvor udvalget kan afstemme ønsker og behov for yderligere viden og former for udvalgets arbejde.


Administrationen indstiller til udvalget
  1. at drøfte den indledende introduktion med henblik på at definere udvalgets ønsker til et introduktionsforløb og former for udvalgets arbejde

Sagsfremstilling

For at skabe et godt afsæt for udvalgets arbejde har administrationen forberedt en indledende introduktion. Introduktionen skal sikre, at alle udvalgsmedlemmer, og ikke blot dem med lang erfaring på området, får en fælles viden om udvalgets opgaveområde.

 

Introduktionen er foreløbig planlagt med følgende tiltag:

 

Januar

Ledelsen af Center for Teknik og MIljø og Center for Byer, Ejendomme og Erhverv deltager på mødet med oplæg og præsentationer om seks temaer: 

  • Udvalgets opgaveområde
  • Fakta om området
  • Udviklingstendenser og udfordringer
  • Eksterne samarbejdsrelationer
  • Politikker og strategier på området
  • Arbejdsformer i løbet af året

 

Februar

  • På dagsorden til udvalgsmøde kommer et dagsordenspunkt om budget på udvalgets område

 

I det omgang udvalget ønsker dette, kan administrationen forberede en orientering om større projekter/indsatser som er i gang samt en sag om et årshjul for udvalgets arbejde.

  

Tema til introduktion i januar

Nedenunder kan udvalget læse nogle indledende bemærkninger til de temaer, udvalget får præsenteret på mødet.

 

Opgaver

Et udvalgs opgaveområde er defineret i kommunens styrelsesvedtægt. På mødet gennemgår ledelsen styrelsesvedtægtens beskrivelse af udvalgets opgaveområde og præsenterer udvalget for typiske sager inden for udvalgets opgaveområde.

 

Fakta

Ledelsen præsenter nogle udvalgte nøgletal for området, herunder

 

  • Volumen på de enkelte sagsområder, herunder et særligt fokus på sagsmængder og sagsbehanldingstider ift. byggesagsbehandlingen,
  • Opgørelser af mængder på driftområderne og
  • For relevante områder processer for arbejdet

 

Udviklingstendenser og udfordringer

Et fælles billede af udfordringer og udviklingstendenser kan tjene som baggrundstæppe for udvalgets arbejde. Nogle tendenser og udfordringer har lokal karakter, andre er nationale eller globale. På mødet sætter ledelsen fokus på:

 

  • Udviklingstendenser indenfor udvikling og byggeri
  • Søborg Sø
  • Kongernes Nordsjælland
  • Veje og stier
  • Kollektiv trafik

 

Eksterne samarbejdsrelationer

På udvalgets område er en række interessenter, som der sker samarbejde med eks. Det grønne dialogforum, Grundejerkontaktudvalget, Dialogforum for kollektiv trafik, Movia, Lokaltog, forsyningsselskaber og lodsejere m.fl.

 

Politikker og strategier på området

Alle 44 politisk vedtagne politikker og strategier er offentliggjort på kommunens hjemmeside. De politikker og strategier, som har særlig betydning for udvalgets opgaveområde, er: 

  • Udviklingsstrategien
  • Bæredygtighedsstrategien
  • Kommuneplanen
  • Natura2000 planer
  • Varmeforsyningsplanen
  • Trafikpolitik
  • Trafiksikkerhedsplanen

 

Arbejdsformer i løbet af året

Udvalgene udøver deres virksomhed i møder, og en mødeform kan have betydning for de politiske processer. Det er ikke sikkert, at den samme mødeform er den bedste ramme om alt udvalgets arbejde.

 

Administrationen nævner derfor nogle af de muligheder udvalget har for at skabe rum til at hente inspiration, opbygge viden, føre dialog med borgere og andre interessenter. For eksempel: 

  • oplæg udefra
  • institutions- og virksomhedsbesøg
  • møder med bestyrelser
  • studieture
  • besigtigelser
  • temamøder
  • deltagelse i KL's arrangementer målrettet politikere

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017 kapitel III.

Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune


Økonomi

Inden for udvalgets budgetramme.


Beslutning
  1. Udvalget drøftede og gav input til videre introduktion

Bilag

6. Movia trafikbestilling 2019

Sagsnummer: 13.05.12-P00-1-18


Resume

Sagen orienterer om proces for busbestilling hos Movia. Kommunen skal inden 1. maj 2018 træffe beslutning om serviceniveau for kommunale buslinjer i 2019. Buslinjer 360R, 361, 362 og 363 sorterer under Gribskov Kommune. Der er afsat godt 21 mio. kr. i budgettet for 2019. Sagen er koblet til Regionens beslutning om serviceniveau på lokaltog og regionale buslinjer. Regionen vil invitere kommunerne til møder herom i februar måned. Endelig beslutning om busbestilling træffes af Byrådet i april på baggrund af indstilling fra Udvalg for By og Land samt Økonomiudvalget.

 


Sagsfremstilling

Sagen foreslægges Udvalg for by og land til orientering om den kommende trafikbestilling hos Movia.

 

Rollefordeling

Movia og Lokaltog er fælleskommunale virksomheder, der ejes af kommunerne og regionerne i fællesskab.

 

Kommunerne og regionerne beslutter serviceniveauet for drift af bus og lokaltog. Serviceniveauet fastlægger f.eks. buslinjer samt hyppighed og tidsinterval for afgange. På den baggrund afgives trafikbestilling til movia og lokaltog.

 

Movia og lokaltog laver køreplaner og driver den kollektive trafik. Køreplanerne tilrettelægges mph. at sikre sammenhæng i de trafikale knudepunkter. Driften af buslinjer udbydes til private vognmænd. Driften af toglinjer forstås af Lokaltog. Prisen afhænger bla. af oliepriserne og af de priser, som movia opnår ved udbud af arbejdet.

 

Driften finansieres dels af billetindtægter dels af kommunerne og regionerne. Der er stor forskel på selvfinansieringsgraden på de forskellige linjer. Og dermed stor forskel på betaling fra kommunen/regionen.

 

Kommunen afgiver en gang årligt sin trafikbestilling til Movia. Bestilling for kalenderåret 2019 skal afgives senest 1. maj 2018. Sagen vil blive forelagt Teknisk Udvalg i marts mhp. endelig beslutning i Byrådet i april.

 

Kommunen står desuden for etablering og drift af busstoppesteder.

 

Dialogforum

Gribskov Kommune har nedsat et dialogforum for kollektiv trafik, hvor Udvalg for By og Land drøfter serviceniveauet med repræsentanter for handicaprådet, ældrerådet, lokalforeningsrådet, grundejerkontaktudvalget, skolebestyrelserne og Gribskov Gymnasium.

Der holdes 3 årlige møder i dialogforummet. Næste møde er fastsat til 8. februar 2018 kl. 16.15.

  

Økonomi

Gribskov Kommune finansierer linjerne 360R, 361, 362 og 363. Ud over de 4 kommunale buslinjer betaler Gribskov et administrationsbidrag til movia samt et solidarisk bidrag til buslinjer, der kører i flere kommuner

Region H finansierer lokaltogsdriften samt linje 90N, 320R, 380R og 390R. Regionen betaler desuden for natkørsel med 360R.

 

Ved afgivelse af trafikbestilling laver Movia et prisoverslag, som dog kan blive justeret efter gennemførsel af udbud. I Gribskovs budget er der for 2019 afsat 21.272.000 kr. til busdrift incl. drift og vedligehold af busstoppesteder.

 

Trafikbestilling 2019

Metrocityringen forventes at åbne i 2019. Hertil hører tilpasning af bynettet (busserne), som dog endnu ikke er besluttet. Det forventes at medføre store ændringer i passagerernes rejsevaner. Og vil få betydning for billetindtægter og dermed tilskudsbehovet fra kommuner/regioner. Der er derfor stor usikkerhed for kommuner og regioner ift. udgifterne til kollektiv trafik i 2019.

 

Det tidligere Teknisk Udvalg har i 2017 meddelt dialogforum for Kollektiv trafik, at man forventer at fastholde nuværende serviceniveau ved den kommende trafikbestilling.

 

Movia har overslagsmæssigt opgjort udgiften ved fastholdelse af serviceniveauet til 21.100.000 kr. i 2019 for de 4 kommunale buslinjer. Deroudover forventer Movia en mereudgift på 700.000 kr. i 2019 som konsekvens af åbning af Metro Cityringen i 2019.

 

En besparelsesmulighed for Gribskov er at reducere hyppigheden på 360R i aftentimerne. 360R kører p.t. hver halve time indtil kl. 20:00, hvor de øvrige R-linjer kører en gang i timen efter kl.18:00. Hvis man reducerer serviceniveauet på 369R svarende til de øvrige R-linjer vil det give Gribskov en besparelse på 150.000 - 170.000 kr. Alternativt kan man reducere serviceniveauet på de andre buslinjer, hvoraf nogle har meget lav selvfinansieringsgrad og derfor højt tilskudsbehov.

 

Region Hovedstaden har også budgetmæssige udfordringer på busdriften som følge af ændret fordelingsmodel og cityring. Det gør, at Region H overvejer at reducere i serviceniveauet for lokaltog og busser; herunder lokalbanerne, R-linjer og N-linjer i Gribskov. Regionens beslutningsproces for trafikbestilling kører parallelt med processen i kommunerne. Regionen vil invitere kommunale udvalgsformænd til møde i februar om trafikbestilling 2019.

 

Proces

September 2017: Dialogforum for Kollektiv trafik drøfter ønsker til busbestilling

Oktober 2017: Byrådet vedtager budget 2018 og overslagsår

Oktober-december 2017: Movia laver analyser og prisoverslag for ønskede ændringer

Januar 2018: Udvalg for By og Land orienteres om proces for busbestilling

Februar 2018: Dialogforum for Kollektiv trafik drøfter oplæg til busbestilling

Februar 2018: Region H mødes med kommunernes udvalgsformænd og drøfter trafikbestilling

Februar 2018: Udvalg for By og Land drøfter oplæg til busbestilling

Marts 2018: Dialogforum for Kollektiv trafik drøfter oplæg til busbestilling

Marts 2018: Udvalg for By og Land beslutter oplæg til busbestilling

April 2018: Økonomiudvalget og Byrådet træffer endelig beslutning om busbestilling

1. maj 2018: Busbestilling sendes til Movia

 

 


Administrationen indstiller, til udvalget for Udvikling, By og land:
  1. at orienteringen tages til efterrening

Beslutning
  1. Taget til efterretning

7. Forslag til Lokalplan 338.01 for Glaspusteri, Stejlebakken 4, Rågeleje - godkendelse af forslag til høring

Sagsnummer: 01.02.05-P16-3-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at godkende Forslag til Lokalplan 338.01 for Glaspusteri på Stejlebakken 4, Rågeleje til offentlig fremlæggelse i 4 uger.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land

1.       At godkende forslag til Lokalplan 338.01 for Glaspusteri på Stejlebakken 4, Rågeleje til offentlig fremlæggelse i 4 uger.

2.       At godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes.


Sagsfremstilling

Baggrund

Det tidligere Plan- og Miljøudvalg igangsatte den 18.09.2017 udarbejdelse af forslag til Lokalplan for Glaspusteri på Stejlebakken 4, Rågeleje. Lokalplanforslaget muliggør indretning af Glaspusteri og galleri/showroom på ejendommen.

 

Beskrivelse af området

Lokalplanområdet begrænser sig til en enkelt matrikel, 4d i Rågeleje, Blistrup. Områdets areal er ca. 692 m2.

Ejendommen støder op til offentlig parkeringsplads mod sydvest, hvorfra der også er vejadgang til ejendommen.

På ejendommen er en sommerhusbolig med udestue mod parkeringspladsen, som har et samlet areal på ca. 121 m2. Det er udestuen der omdannes til værksted og showroom/galleri, hvor der etableres indgang fra terrassen. På ejendommens østlige hjørne findes et anneks på ca. 30 m2.

 

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanen giver mulighed for at åbne turismebaseret erhverv i form af glaspusteri på Stejlebakken 4. En del af boligejendommen indrettes til værksted og galleri/showroom. Den resterende del af bebyggelsen anvendes til sommerhusbolig.

Der vil blive etableret 4 parkeringspladser forrest på grunden ud mod den store parkeringsplads, i overensstemmelse med normering i Kommuneplan 2013-25. Det er også herfra der vil være adgang til galleri/showroom og værksted.

Lokalplanen giver ikke tilladelse til helårsbeboelse.

 

Et turismebaseret erhverv forventes at have en positiv synergieffekt på de eksisterende turismeerhverv i området.

 

Forhold til anden planlægning

Ifølge Kommuneplan 2013-25 ligger lokalplanområdet inden for rammebestemmelse 5.S.01 for Sommerhusområder ved Smidstrup, Udsholdt og Rågeleje. Administrationen vurderer, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser.

 

Rammebestemmelse 5.S.01

Sommerhusområde.

 

Ingen butikker i området.

 

De gamle gårde og andre større og atypiske bebyggelser i området skal

søges anvendt til formål, der understøtter områdets anvendelse, d.v.s. turismebaserede erhverv og helårsboliger. Den eksisterende bebyggelses karakter, f.eks. bygningernes størrelse, udseende

og placering på grunden og grundstørrelserne skal i den forbindelse søges fastholdt.

  

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Delegation, høring og dialog

Det tidligere Plan- og Miljøudvalg besluttede i forbindelse med igangsættelse af lokalplanen at delegere beslutningskompetencen for godkendelse til offentlig fremlæggelse og endelig vedtagelse:

  • Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen endeligt vedtage lokalplanen uden yderligere politisk behandling.
  • Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages lokalplanen som udgangspunkt af udvalget. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget, om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, som betyder, at sagen skal sendes videre til økonomiudvalget og byrådet til endelig beslutning.

 

Begrundelsen herfor er, at der er tale om en lokalplan af mindre omfang, der er i overensstemmelse med kommuneplanen. Af samme årsag, vurderer administrationen også, at planen kan udsendes i høring i 4 uger, mod de normale 8, jf. mulighed i ny planlov.

 

Ansøger har forud for lokalplanprocessen været i dialog med naboer, og fået positive tilbagemeldinger som administrationen har modtaget.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler at forslag til lokalplan 338.01 for Glaspusteri på Stejlebakken 4, Rågeleje godkendes til offentlig fremlæggelse og at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015

Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017.


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring i 4 uger.


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt

Bilag

Tilbage

 

 

Angående video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen