Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Udvikling, By og Land

Tirsdag den 06-02-2018 kl. 16:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

8. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-1328-18


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at:
  1. godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning

Ptk. 18 Kondemnering blev taget af dagsordenen

Pkt. 23 Erkstraordinær dagsorden, Offentlig tilgængeligt naturområde på Garbolund, blev optaget på dagsordenen

 

Dagsordenen herefter godkendt.

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 

9. Landzonesag: Opdeling af ejendom i 2 boliger - Egedalen 10

Sagsnummer: 01.03.03-G01-6-18


Resume

Udvikling, By og Land  behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Der søges om landzonetilladelse til at opdele boligen på Egedalen 10 i to selvstændige boligenheder. Herunder ønskes en statusændring til et dobbelthus.

Kompetencen til at oprette nye boliger ligger hos Udvikling, By og Land.

 

Administrationen gør opmærksom på, at der kan komme et stigende antal sager herom på grund af den seneste planlovsændring. Der kan derfor være et element af præcedensdannelse, samtidig med at hver enkelt sag skal have en konkret, individuel vurdering. 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives landzonetilladelse til opdeling af ejendommen i 2 boligenheder.

Sagsfremstilling

Områdets karakter og plangrundlag

Egedalen 10 har et grundareal på 24295 m2. Ifølge BBR består bebyggelsen af et enfamiliehus på 562 m2 med integreret 118 m2 udhus, samt 2 fritliggende carporte på hhv. 59 og 85 m2. Bygningerne ligger på ejendommens østlige del, indenfor skovbyggelinjen til Gribskov. Den vestlige halvdel af matriklen er kategoriseret som værdifuldt landbrugsområde. Langs ejendommens vestlige matrikelskel er der et beskyttet jorddige. Ifølge Kommuneplan 2013-2025 ligger ejendommen i et område med specifik geologisk bevaringsværdi.

 

Sagens forhold

Ejendommen ejes af 4 personer, som har fået tilladelse til at inddrage garage- og værkstedsareal samt en uudnyttet 1. sal til en samlet beboelse på i alt 562 m2. Boligen er juridisk opdelt i ideelle anparter med samejeoverenskomst mellem de 2 par. Ejerne ønsker nu en opdeling i to selvstændige boligenheder af praktiske, økonomiske årsager.

 

Det bemærkes, at der allerede eksisterer brandmæssig adskillelse, sådan at ejendommen fremstår som to sammenbyggede boligenheder.

 

Vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at den ansøgte opdeling kan indpasses på ejendommen uden visuelle eller fysiske gener i forhold til det omgivende landskab eller naboer. Inddragelse af arealerne til beboelse i de eksisterende bygninger er allerede sket, uden det har givet anledning til ændring af ejendommens udtryk udefra, og dermed uden indflydelse på de landskabelige interesser for området.

 

Planlovens landzonebestemmelser giver mulighed for indretning af flere boligenheder i eksisterende bygninger, som er egnet til boligformål. Dette er ændret med planlovsændringen i juni 2017, hvor der tidligere har været en praksis for kun 1 bolig pr ejendom. Dette har tidligere været udmeldt til ejerne, men sagen kan nu genovervejes i forhold til den lempelse, som planlovsændringen lægger op til for ejendomme, der er egnet til opdeling. Det er en forudsætning, at boligenhederne indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. De nye boligenheder er ikke omfattet af retten til at udvide til 500 m2, og kan ikke overgå til anvendelse til fritidsboliger.

 

Der er her tale om en ejendom, hvis bygningskompleks ligger lidt løsrevet fra nabobebyggelse, men i sammenhæng med træbevoksning på et større areal af ejendommen. Længerne ligger således visuelt i god afstand fra naboer, og med et passende stort haveareal og øvrigt jordtilliggende til flere boliger.

 

Administrationen vurderer, at denne ejendom i forvejen samlet set har karakter af beboelsesejendom, og at den ansøgte opdeling i selvstændige boligenheder ikke vil medføre en ændring i ejendommens samlede fremtræden. Der lægges vægt på, at bygningskroppene er bevaret uden behov for synlige ombygninger.


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015 med senere ændringer jf Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi

Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.


Høringsperiode og høringsparter

Det vurderes, at sagen ikke kræver naboorientering jf. planlovens § 35, stk. 5.


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

Bilag

10. Græsted St.Vej 63

Sagsnummer: 02.34.02-G01-211-17


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning om opdeling af ejendom.

 

Ejer ønsker at ombygge og opdele et énfamilihus, Græsted Stationsvej 63 A til tre selvstændige lejligheder og dermed statusændring til etagebolig. Projektet er i strid med kommuneplanens ramme 3.B.01 for et boligområde i Græsted.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives tilladelse til opdeling af ejendommen i tre lejligheder.

Sagsfremstilling

Ejendommen er i dag registreret som énfamiliehus med et samlet boligareal på 185 m2 samt delvis fritlagt kælder på 82 m2. Ejer af ejendommen ønsker at ombygge og indrette tre selvstændige lejligheder i henholdsvis fritlagt kælder, stueetage samt første sal. Projektet kræver mindre tilbygning- og udvidelse af kvist på 1. sal, for at kunne føre trappe til lejligheder indvendig. Huset bevares i sit udtryk med samme pudsede facader og tagbelægning og ændres dermed ikke.

Ejer begrunder ansøgning med en stigende efterspørgsel på mindre boliger i Græsted. Ejer bor ikke selv på ejendommen.

 

Forhold til kommuneplan

Ejendommen hører under kommuneplanens rammebestemmelse 3.B.01, Boligomåde i Græsted der udlægger følgende:

Anvendelse:

Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende serviceanlæg som daginstitutioner, boliger for ældre og fælleshuse, mindre butikker og virksomheder, der uden genevirkninger kan indpasses i området.

Bebyggelse:

Maksimale etager 1,5

 

Vurdering og anbefaling:

Administrationen har vurderet sagen i henhold til planloven og sagen vurderes ikke at være lokalplanpligtig.

 

Administrationen har endvidere vurderet i forhold til kommuneplanen:

Umiddelbart vurderes forespørgslen om etageboliger at være i strid med kommuneplanens ramme 3.B.01 for et boligområde i Græsted. Dog menes forslaget at fastholde det ønskede udtryk i området, med store udstykninger og enkeltstående huse. Opdelingen i 3 lejligheder vurderes ikke at bryde med dette udtryk.

 

I sådanne tilfælde har byrådet mulighed for at give en tilladelse i strid med kommuneplanen, såfremt det ikke forhindre formålet og der ikke er gældende lokalplan.

Fra kommenteret planlov:

Idet området ikke er omfattet af lokalplan, men udelukkende er kommuneplanlagt, åbner Planloven mulighed for, at der - såfremt hensynet til Kommuneplanens bestemmelser i øvrigt betragtes - kan tillades andet/mere end omtalt i Kommuneplanen, såfremt der findes konkrete argumenter, der taler for at give en tilladelse i strid med Kommuneplanen. Den kommenterede Planlov bemærker i øvrigt i forlængelse af ovenstående, at det i visse tilfælde kan være vanskeligt at fastslå, om der konkret foreligger en modstrid mod Kommuneplanen.

 

Området grænser op til det lokalplanlagte Græsted, hvor der tidligere er truffet politisk beslutning om, at der kan indrettes boliger i stueetage, hvor lokalplanen stiller krav om erhverv/butikker. Det er således ikke uvant med etageboliger for Græsted by og projektet synes derfor at tilpasse sig flere af byens andre ejendomme og brugen heraf.

 


Lovgrundlag

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Lov om Planlægning LBK nr. 1529 af 23/11/2015 (planloven) med senere ændringer jf Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017

 


Høringsperiode og høringsparter

Projektet er sendt i partshøring hos naboer med høringsfrist til den 13.02.2017


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 

 

 

Bilag

11. Græsted Stationsvej. Ombygning samt opførelse af rækkehusbebyggelse

Sagsnummer: 02.34.02-G01-208-17


Resume

 Udvikling, By og Land  behandler sagen for at træffe en beslutning om dispensation fra lokalplan.

 

Græsted Stationsvej 11 A -D. Forespørgsel om ombygning eksisterende byhus samt opførsel af 2 rækkehuse med i alt 8 boliger.

Projektet kræver dispensation fra lokalplanen.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at:
  1. der gives tilladelse til projektet med bla. opførelse af to rækkehuse, hver indeholdende 4 boliger.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter tre nedenstående matrikler og har et samlet grundareal på ca. 3370 m2. Ansøger har ansøgt om følgende:

Græsted Stationsvej 11A (matr.nr. 5ac Græsted By, Græsted) ombygges og opdeles i 6 lejligheder. Samlet areal 304 m2.

Græsted Stationsvej 11B (matr.nr. 5ah Græsted By, Græsted) ombygges til 1 lejlighed. Samlet areal 63 m2.

Græsted Stationsvej 11C (matr.nr. 5bf Græsted By, Græsted) Nyopførelse 2 rækkehuse med hver 4 boliger på 90 m2.

 

Eksisterende to ejendomme, som ønskes ombygget har i dag status af enfamiliehuse.

 

Forhold til lokalplan

Ejendommene er omfattet er lokalplan 16.3, Et Centerområde i Græsted Bymidte, samt tillæg til lokalplan nr.16.9.

- Formålet med lokalplan 16.3 § 1.6 er:

At sikre at boligantallet i bymidten kan stige gennem udlæg af arealer til tættere mere bymæssig boligbebyggelse.

- Lokalplanens § 6.9, Boligområder, bestemmer:

Stk. 1: bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25.

 

Vurdering og anbefaling

Administrationen har vurderet projektet i forhold til planloven og sagen vurderes ikke at være lokalplanpligtig, da anvendelsen kan rummes indefor eksisterende lokalplan.

 

Ved vurdering i henhold til lokalplanen er der gjort følgende planmæssige vurderinger:

- Ejendommene er beliggende 'i det lodrette skraverede område' i planens bilag og således bestemt til åben-lav bebyggelse. Lokalplanen indeholder dog både åben- lav og tæt- lav bebyggelse, og det østlige skel støder direkte op imod et tæt-lavt bebygget område.

Ifølge planlovens §19 kan Byrådet meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

Det ansøgte vurderes ikke at være i strid med principperne i planen og dette taler for at man kan dispensere til tæt-lav bebyggelse på ejendommen.Se ovenstående formålsparagraf. Her bliver der lagt særlig vægt på at formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for tættere og mere moderne bybebyggelse.

- Bebyggelsesprocenten bliver samlet, for alle tre matrikler på 33,5 og vil kræve en dispensation i forbindelse med byggesagsbehandling, Der vil i sagsbehandlingen blive indhentet udstykningsforslag til godkendelse hvor arealer vil være udspecificeret for hver enkel ejendom.

 

Ved besigtigelse på ejendommene og i området vurderes det, at bebyggelsen vil indgå som et del af det samlede bybillede og ikke virke fremmedartet. At det grænser op til allerede eksisterende område med rækkehusbebyggelse, vil supplere til et sammenhængende helhedsindtryk.

 

  


Lovgrundlag

Lokalplan 16.3, Et centerområde i Græsted Bymidte og tillæg nr. 16.9,

Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven) med senere ændringer jf Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017


Høringsperiode og høringsparter

Projektet er sendt i nabohøring med høringsfrist den 14.02.2018.


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

Bilag

12. Ndr. Strandvej 18, opførelse af enfamiliehus i to etager

Sagsnummer: 02.34.02-G01-150-17


Resume

 

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Ejer ønsker at opføre nyt enfamiliehus, Nordre Strandvej 18, Gilleleje i to fulde etager. Projektet er i strid med kommuneplanens ramme 2.B.01, for boligområde i Gilleleje.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at:
  1. der gives tilladelse til opførsel af ny bolig i to etager.

Sagsfremstilling

Ejendommen er beliggende direkte til Kattegat og er registreret med et grundareal på 2783 m2. Den har tidligere været bebygget med et sommerhus. Ejer af ejendommen ønsker at opføre nyt enfamiliehus i to etager. Boligen vil blive på i alt 439 m2, (stueetage på 269 m2 og 1. sal på 170 m2) samt garage og carport på sammenlagt 128 m2. En samlet bebyggelsesprocent på 21. Huset vil blive opført med nærmest flad taghældning i en højde af ca 6,4 m. Bygningen vil således syne af to fulde etager.Midt tagflade opføres skrå ovenlyskonstruktion, som hæver bygningen til ca. 8,20 m.

Ejer har ved sin ansøgning om dispensation fra kommuneplanens rammebestemmelse og som afsæt for husets udformning og de to fulde etager, begrundet blandt andet følgende:
 

Det er valgt at bygge et moderne arkitektonisk hus i funkis stil, som vil fremstå let og gennemsigtigt, med valg af materialer og farver ud fra et ønske om, at huset skal falde ind i omgivelserne, og placeringen ved vandet, samt muligheden for, at åbne område op, så de bagvedliggende huse evt. kan få mulighed for udsyn til vandet.

Med grundens placering og havudsigt, er det ønske at have så mange rum i huset vendt mod vandet, derfor fremstår huset som et toplans hus, set fra nord/vandet. Huset samlede design vil fremstå som et smalt hus, med mulighed for, at de bagved liggende huse, kan få udsyn mod vandet. Ved husets udformning er der arbejdet med begrænsning af indkig til nabogrundene. På øst facaden er vinduessætning begrænset og dermed minimeret mulighed for indkig. Mod vest er bygningens 1. sal trukket 11,5 meter fra skel som ligeledes vil begrænse mulighed for indkig.

Valget for udformning er endvidere, at alternativet vil være et 1,5 plans hus, der for at få så mange rum vendt mod havet, skal være placeret på tværs af grunden i højde på 8.5 meter, minusset ved denne løsning er, at hele område/grunden, vil virke tillukket og manglende udsigt til vandet fra vej og bagvedliggende ejendomme.

 

Forhold til kommuneplan

Ejendommen hører under kommuneplanens rammebestemmelse 2.B.01, Boligområde i Gilleleje der udlægger følgende:

Generel anvendelse: Boligområde

Boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende serviceanlæg som daginstitutioner, boliger for ældre og fælleshuse samt mindre butikker og virksomheder, der uden genevirkninger kan indpasses i området.

Bebyggelse

Maksimal bebyggelsesprocent 30% af den enkelte ejendom

Maximale antal etager 1.5

Maksimal højde 8.5 m

  

Vurdering og anbefaling:

 Administrationen har vurderet i forhold til kommuneplanen at byggeriet er i strid med rammebestemmelse om maks 1,5 etage. Det vurderes dog, at projektet fastholder det ønskede udtryk for området med åben-lav bebyggelse.

 

I sådanne tilfælde har byrådet mulighed for at give en tilladelse i strid med kommuneplanen, såfremt det ikke forhindre formålet og der ikke er gældende lokalplan.

Fra kommenteret planlov:

Idet området ikke er omfattet af lokalplan, men udelukkende er kommuneplanlagt, åbner Planloven mulighed for, at der - såfremt hensynet til Kommuneplanens bestemmelser i øvrigt betragtes - kan tillades andet/mere end omtalt i Kommuneplanen, såfremt der findes konkrete argumenter, der taler for at give en tilladelse i strid med Kommuneplanen. Den kommenterede Planlov bemærker i øvrigt i forlængelse af ovenstående, at det i visse tilfælde kan være vanskeligt at fastslå, om der konkret foreligger en modstrid mod Kommuneplanen.

 

 

Administrationen har ved besigtigelse i området konstateret at der findes enkelte andre ejendomme med fulde to etager. Det blev dog vurderet af de var af ældre dato og dermed opført inden fastlæggelse af rammebestemmelser.

Det blev vurderet at opførelse af huset vil tilpasse sig området, som bærer præg af en del ældre, men også nyere bygninger med ny byggestil tilsvarende udviklingen for bygningsarkitektur.

 

(Definitionen på 1,5 etage beror på en udnyttet 1. sal i et hus med eksempelvis almindeligt sadeltag. Det skal nævnes, at der er jf. bygningsreglementet intet er til hinder for opførelse af et hus to fulde etager, da 1,5 etage ikke er defineret i reglementet. Hvornår et hus synes af to fulde etager afhænger desuden af trempelhøjde.)

 

 


Lovgrundlag

Kommuneplan 2013-2015 for Gribskov Kommune

Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven) med senere ændringer jf Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017


Høringsperiode og høringsparter

Projektet er sendt i partshøring med høringsfrist den 14.02.2018.


Beslutning
  1. Der kan arbejds videre med projektet, men sagen forelægges udvalget mhp. stillingtagen til evt. indsigelser med henblik på endelig beslutning.

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 

Bilag

13. Byggesag - lovliggørelse af vinduer

Sagsnummer: 02.00.08-G00-1-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen, da der tidligere har været en omfattende udvalgssag om Kirkestræde 5 i Gl. Annisse med stor politisk bevågenhed. Denne sag vedrørende Kirkestræde 2 er en udløber af sagen om Kirkestræde 5.

 

Kommunen er i forbindelse med en klagesag vedr. ejendommen Kirkestræde 2 blevet bekendt med, at der er isat ovenlysvinduer på ejendommen, som er i strid med lokalplanen.

 

Der er således tale om et ulovligt forhold, som kommunen efter byggeloven har pligt til at få lovliggjort.

 

 


Administrationen indstiller, til Udvikling, By og Land at:
  1. der skal ske fysisk lovliggørelse af ovenlysvinduer på ejendommen.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ejer af Kirkestræde 5 klagede den 31.05.2017 til Planklagenævnet over Gribskov kommunes afgørelse af 23.10.2015. Ved afgørelsen gav kommunen byggetilladelse til isættelse af fire ovenlysvinduer i forbindelse med ændring af eksisterende loftrum til kontor og mødelokale på Kirkestræde 2. Ovenlysvinduerne er for høje ift. lokalplanens bestemmelser.

 

Ejer af Kirkestræde 5 har i 2017 fået afslag på dispensation fra lokalplanen til et for højt ovenlysvindue på sin ejendom.

 

Planklagenævnet afviste sagen pga. klagefristens udløb. Planklagenævnet tog derfor ikke stilling til klagen.

 

Sagsfremstilling

Det fremgår af Lokalplan 69.99 Bevarende lokalplan for Gl. Annisse, vedtaget i januar 2001, § 8.12 at:

 

"Kviste og vinduer bør placeres så de følger stueetagens fagtakt, og i øvrigt giver symmetri i tagfladen. Ved opsætning af flere kviste på samme bygning skal disse være ens. Ovenlysvinduer må ikke være bredere end vinduer i stueetagen og højst 2/3 af disse i højde”. (Administrationens understregning).

 

På Kirkestræde 5 var det ansøgte ovenlysvindue 2,65 m i højden, og vinduet i stueetagen nedenunder 2,64 m i højden. Den tilladte højde på ovenlysvinduet var således 1,76 m, og ovenlysvinduet overskred dette med 89 cm.

 

Gribskov Kommune gav den 23.10.2015 byggetilladelse til Kirkestræde 2 til isættelse af fire ovenlysvinduer på hver 80 cm (bredde) x 140 cm (højde). Der blev ikke søgt om eller givet dispensation fra lokalplanen. Der var før lokalplanens vedtagelse i 2001 givet tilladelse til et enkelt vindue af en anden størrelse på Kirkestræde 2, men det medfører ikke, at der skal gives dispensation til de efterfølgende fire vinduer, som er isat efter lokalplanens vedtagelse.

 

Vinduerne i stueetagen under ovenlysvinduerne er ifølge det oplyste højst 136 cm høje (enkelte vinduer er mindre). Som følge af lokalplanens § 8.12 må ovenlysvinduerne på Kirkestræde 2 derfor maksimalt være 91 cm høje ( af 136 cm). De overskrider således den tilladte højde med 49 cm.

 

Der skal derfor træffes afgørelse om lovliggørelse af ovenlysvinduerne, enten retlig lovliggørelse, det vil sige dispensation fra lokalplanen, eller fysisk lovliggørelse, det vil sige, at ovenlysvinduerne bringes i overensstemmelse med lokalplanens § 8.12.

 

Når det skal vurderes, om der skal ske retlig eller fysisk lovliggørelse, er der en række hensyn, der skal inddrages, bl.a. retshåndhævelseshensyn, bygherres gode/onde tro og berettigede forventninger, og præcedensvirkning. Hertil kommer, at de forvaltningsretlige grundsætninger om proportionalitet og lighed også skal iagttages. Det er administrationens vurdering, at hensynet til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, som går ud på, at der skal træffes ens afgørelser over for borgere i sager med de samme omstændigheder, vejer tungt i denne sag.

 

Man kunne argumentere for, at ovenlysvinduet på Kirkestræde 5 er højere end dem på Kirkestræde 2, og at der derfor ikke er tale om ens omstændigheder. Men da lokalplanens § 8.12 går på den forholdsmæssige størrelse af ovenlysvinduer i forhold til vinduer i stueetagen, er det administrationens vurdering, at der er tale om ens omstændigheder i de to sager. Den tilladte størrelse på ovenlysvinduerne beror på størrelsen af vinduerne i stueetagen, og det forhold, at vinduerne i stueetagen på Kirkestræde 2 er lavere end på Kirkestræde 5, gør ikke, at forholdene kan vurderes forskelligt i forhold til lokalplanen.

 

Heller ikke vinduernes forskellige placering på de to ejendomme gør efter administrationens vurdering, at der er tale om forskellige omstændigheder. På Kirkestræde 5 vender ovenlysvinduet ud mod det åbne land (marker) i landzone, hvorfor der ikke er nogen naboer at tage hensyn til. På Kirkestræde 2 vender to af ovenlysvinduerne ud mod vejen over mod genboen på Kirkestræde 5 (og to over mod kirken).

 

Det er på denne baggrund administrationens vurdering, at der er tale om ens forhold på Kirkestræde 5 og 2 i forhold til lokalplanen, og at der pga. lighedsgrundsætningen ikke er et sagligt grundlag for at dispensere fra lokalplanen til ovenlysvinduerne på Kirkestræde 2, når der ikke er givet dispensation til Kirkestræde 5. Det er administrationens vurdering, at der skal ske fysisk lovliggørelse, ellers vil kommunen handle i strid med lighedsgrundsætningen.

 

 

 

 


Lovgrundlag

Byggeloven

Planloven

Forvaltningsloven


Økonomi

Det er administrationens vurdering, at der kan blive tale om et erstatningskrav mod kommunen.

 

Hvis kommunen ikke giver en dispensation (retlig lovliggørelse), og bygherre derved lider et tab, er der overvejende sandsynlighed for, at kommunen bliver erstatningsansvarlig.

 

Afgørende for, om kommunen kan blive pålagt erstatningspligt i denne sag, er om kommunen har handlet ansvarspådragende ved at udstede byggetilladelsen. Dette beror på, om kommunen ud fra det materiale, der var vedlagt ansøgningen, kunne bedømme ansøgningen i forhold til den relevante lovgivning. Der var ikke oplyst om mål på vinduerne i ansøgningsmaterialet. Hvis noget i ansøgningsmaterialet mangler eller er uklart, har kommunen imidlertid pligt til at få sagen tilstrækkeligt oplyst til at kunne vurdere sagen, idet kommunen ved meddelelse af en byggetilladelse har pligt til at påse anden lovgivning (herunder planloven) overholdt.

 

Det er på den baggrund administrationens vurdering, at en domstol formentlig ville komme frem til, at bygherre kunne indrette sig i tillid til, at byggetilladelsen var gyldig.

 


Høringsperiode og høringsparter

Der skal alene ske naboorientering efter planloven (og evt. partshøring efter forvaltningsloven), hvis der dispenseres fra lokalplanen (retlig lovliggørelse),


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 

Bilag

14. Varmeforsyning - ændring af vedtægter for Vejby-Tisvilde Fjernvarme a.m.b.a.

Sagsnummer: 13.03.00-P24-226-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Sagen handler om godkendelse af ændringer i vedtægterne for Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. at godkende de nye vedtægter for Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a.

Sagsfremstilling

Baggrund

Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a. har fremsendt et udkast til ændring af vedtægter for Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a. Vedtægterne skal godkendes af Gribskov Kommune før de kan træde i kraft. Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a. har derfor anmodet kommunen om at godkende ændringerne til vedtægterne.

 

Ændring af vedtægterne kræver kommunens godkendelse fordi kommunen har stillet garanti for Vejby-Tisvilde fjernvarme A.m.b.a. Varmeforsyningsloven stiller ikke krav om kommunal godkendelse af vedtægtsændringer, men kommunen har en interesse i at sikre sig, at vedtægterne værner om selskabets forsvarlige drift og dens værdier, således at garantien ikke kommer til udbetaling på et utilsigtet grundlag. Det er derfor i § 7.10 i vedtægterne for Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a bestemt, at vedtægtsændringer kræver kommunalbestyrelsens godkendelse, sålænge kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.

 

Sagens forhold

Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a ønsker at ændre § 7.3 om indvarsling af generalforsamlingen, samt tilføje en ny paragraf mellem vedtægternes nuværende paragraffer 7.12 og 7.13. Forslaget til ændingerne er foranlediget af et forslag på generalforsamlingen i 2016, hvor det blev foreslået af afskaffe papirudgaven af generalforsamlingsindkaldelsen.

 

De ønskede ændringer fremgår af nedenstående skema:

Nuværende § 7.3

Ny § 7.3

Ny paragraf indsat mellem paragraf 7.12 og 7.13

Generalforsamlinger indvarsles skriftligt med mindst 4 ugers varsel og med angivelse af dagsorden og revideret regnskab

Generalforsamlingen indvarsles tidligst fire uger og senest to uger før generalforsamlingen ved digital eller skriftlig indbydelse og ved annonce i mindst et lokalt blad efter bestyrelsens skøn og med angivelse af dagsorden

Det reviderede regnskab, fuldstændig dagsorden samt eventuelle forslag skal være fremlagt på selskabets kontor senest otte dage før generalforsamlingen.

 

 

Ændringerne følger vejledningen fra Dansk Fjernvarme.

 

Vedtægtsændringerne blev endeligt godkendt af andelshaverne på en ekstraordinær generalforsamling afholdt den 28. november 2017. Vedtægtsændringerne afventer således kun godkendelse fra Gribskov Kommune.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering. at ændringerne af vedtægterne ikke vil få betydning for, om selskabet kan opretholde en forsvarlig drift og at ændringerne ikke vil medføre, at de kommunale garantier kommer til udbetaling på et utilsigtet grundlag. Det er derfor administrationens vurdering. at ændringerne kan godkendes.


Lovgrundlag

Vedtægter for Vejby-Tisvilde Fjernvame A.m.b.a., § 7.10

Bekendtgørelse af lov om Varmeforsyning, LBK nr. 523 af 22/05/2017

 


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 

15. Varmeforsyning - ændring af vedtægter for Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a.

Sagsnummer: 13.03.00-P24-1-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Sagen handler om godkendelse af ændringer i vedtægterne for Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. at godkende de nye vedtægter for Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a. har fremsendt et udkast til ændring af vedtægter for Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a. Vedtægterne skal godkendes af Gribskov Kommune før de kan træde i kraft. Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a. har derfor anmodet kommunen om at godkende ændringerne til vedtægterne.

 

Ændring af vedtægterne kræver kommunens godkendelse fordi kommunen har stillet garanti for Gilleleje fjernvarme A.m.b.a. Varmeforsyningsloven stiller ikke krav om kommunal godkendelse af vedtægtsændringer, men kommunen har en interesse i at sikre sig, at vedtægterne værner om selskabets forsvarlige drift og dens værdier, således at garantien ikke kommer til udbetaling på et utilsigtet grundlag. Det er derfor i § 6.10 i vedtægterne for Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a bestemt, at vedtægtsændringer kræver kommunalbestyrelsens godkendelse, sålænge kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.

 

Sagens forhold

Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a ønsker at ændre § 9.1 vedr. selskabets regnskabsår. Ændringsforslaget er en følge af et lovforslag om, at Energitilsynet skal fastsætte regler om ensretning af regnskabsåret for de virksomheder, der bliver omfattet af en ny økonomisk regulering på varmeområdet. Dette gælder for de varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Det betyder, at regnskabsåret for disse virksomheder skal følge kalenderåret. Kravet vil få virkning fra 1. januar 2019. Der vil således i overgangsperioden indtil 1. januar 2019 ske en tilpasning af regnskabsperioderne.

 

Den ønskede ændring fremgår af nedenstående skema:

Nuværende § 9.1

Ny § 9.1

Selskabets regnskabsår er fra 1. juni til 31. maj. Årsrapporten opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsskik

Selskabets regnskabsår følger kalenderåret. Årsrapporten opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsskik

 

 Vedtægtsændringerne blev endeligt godkendt af andelshaverne på en ekstraordinær generalforsamling afholdt den 26. oktober 2017. Vedtægtsændringerne afventer således kun godkendelse fra Gribskov Kommune.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering. at ændringen af vedtægterne ikke vil få betydning for, om selskabet kan opretholde en forsvarlig drift og at ændringen ikke vil medføre, at de kommunale garantier kommer til udbetaling på et utilsigtet grundlag. Det er derfor administrationens vurdering. at ændringen kan godkendes.

 


Lovgrundlag

Vedtægter for Gilleleje Fjernvame A.m.b.a., § 6.10

Bekendtgørelse af lov om Varmeforsyning, LBK nr. 523 af 22/05/2017

 

 


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 

16. Forslag til lokaplan 555.09 for boligområde i Vejby Nordvest - igangsættelse

Sagsnummer: 01.02.00-G00-218-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af forslag til Lokalplan 555.09 for boligområde i Vejby Nordvest med tilhørende kommuneplantillæg.

 

I 2017 har der været udarbejdet et forslag til nyt plangrundlag for området, som har været i høring, men afventer endelig vedtagelse. Bygherre har imidlertid nu, som opfølgning på ønsker fra det tidligere Plan- og Miljøudvalg, forelagt en revideret bebyggelsesplan som betyder, at der igen skal udarbejdes et nyt plangrundlag.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at igangsætte udarbejdelsen af Forslag til lokalplan 555.09 for boligområde i Vejby Nordvest med tilhørende kommuneplantillæg.

 


Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter del af matrikel nr. 1e Vejby By, Vejby, og udgør samme område som kommuneplanramme 8.B.13 for boligområde Vejby Nordvest.

 

Et tidligere lokalplanforslag, for et boligområde i Vejby Nordvest med tilhørende kommuneplantillæg, blev igangsat af det daværende Plan- og Miljøudvalg den 21.11.2016. Lokalplanforslaget blev udarbejdet på baggrund af principperne i vedlagte skitseprojekt for Tisvilde Ø, og gav mulighed for boliger i klyngebebyggelser i 2 etager med 2-4 lejligheder. Desuden indgik en udbygningsaftale for en svingbane på Tisvildevej ind til planområdet (se bilag 3).

  

Efter høringsforløbet udløb d. 31.07.2017, blev indsigelser behandlet i Plan- og Miljøudvalget d. 18.09.2017 hvor følgende ændringer blev ønsket:

  • at de tre mest østligt beliggende blokke i hhv. område to og område fire (6 blokke i alt), højest må bygges i et plan (se kortbilag til bilag 1).
  • at facader udføres i et materiale og en kvalitet som er langtidsholdbar.

 

Dette blev sendt i partshøring hos bygherre, der på den baggrund forslog, at de tre mest østlige beliggende blokke blev bygget som rækkehus typologier i én etage i stedet for de oprindelige to etager i alle klynge bebyggelserne, med mulighed for op til fire lejligheder i hvert byggefelt. Dette var et forsøg på at imødekomme udvalgets ønsker og samtidig bibeholde en del af den oprindelige bebyggelsesprocent.

 

På Plan og Miljøudvalgsmødet d. 07.12.2017 blev bygherres forslag afvist, og det blev desuden besluttet, at facadematerialer skulle indskrænkes til mursten blank eller pudset, og tage skulle udføres i tegl. Under Økonomiudvalget behandling d. 11.12.2017 blev det besluttet at sende sagen tilbage til fagudvalget til nærmere bearbejdning og dialog med bygherre,

 

Herefter har bygherre genovervejet projektet og indgået aftale med en ny partner. De ønsker nu at ændre bebyggelsesplanen til rækkehuse i 1 etage med mulighed for, at den nordlige del også kan opføres som fritliggende enfamiliehuse i 1,5 etage (parcelhuse) (se bilag 2).

 

Sammenlignet med det tidligere forslag vil den nye fremlagte bebyggelsesplan opleves tættere og mere traditionel, men ikke så høj, da hele bebyggelsen er baseret på boliger i 1 - 1,5 etage. Det reviderede projekt må derfor vurderes at tilgodese det tidligere udvalgs ønske om at imødekomme indsigelser mod for høj bebyggelse.

 

Planforslagets formål og indhold

Bebyggelsesplanen er dog væsentligt ændret i forhold til det tidligere planforslag, og der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, som også begge skal sendes i fornyet høring.

 

Plangrundlaget vil tage udgangspunkt i det reviderede projekt og dermed give mulighed for:

  • Boligbebyggelse i op til 1,5 etage
  • Tæt/lav bebyggelse som rækkehuse, dog også med mulighed for i den nordlige del at have åben/lav bebyggelse som fritliggende parceller

 

Bygherre vil i forbindelse med planforslagets udarbejdelse tage stilling til om der fortsat skal tages udgangspunkt i den overordende vision for Tisvilde Ø.

 

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget være behov for, at fastholde den i det tidligere planforslag indarbejdede udbygningsaftale for en svingbane på Tisvildevej ind til lokalplanområdet. Desuden skal der ske en vurdering af vejforhold, affald og regnvand, og plangrundlaget skal miljøscreenes.

 

Delegation

Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.  

 

Dialog og inddragelse

Høringssvar fra planprocessen i 2017, vil indgå som input i udarbejdelse af planforslaget. Administrationen anbefaler, at der i forbindelse med godkendelse af planforslaget til offentlig fremlæggelse tages stilling til eventuel yderligere involvering i høringsperioden.

 

Forventet tidsplan

Marts/april 2018 Behandling af forslag med godkendelse til offentlig fremlæggelse

4 uger Offentlig fremlæggelse

Maj/juni 2018 Behandling af høringssvar og endelig vedtagelse UBL maj/juni

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015

Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017.


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Se ovenfor.


Beslutning

1. tiltrådt med bemærkningerne om at der skal arbejdes med fortætningen, friarealer, fællesparkering og vendepladser.

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

Bilag

17. Aflysning af Byplanvedtægt nr. 1 af 1966 for Tisvilde-området - endelig vedtagelse

Sagsnummer: 01.02.00-G00-202-18


Resume

Udvikling, By og Land samt økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Sagen omhandler beslutning om aflysning af Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvilde-området samt tillæg nr. 1 og 2.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale økonomiudvalget og byrådet:
  1. at aflyse Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvilde-området samt tillæg nr. 1 og 2

Sagsfremstilling

Baggrund

Planområdet omfatter et fuldt udbygget område med cirka 700 ejendomme og cirka 1200 ejere.

Planområdets afgrænsning ses nedenfor.

 

 

Som det fremgår af ovenstående illustration, indgår én lokalplan i byplanvedtægten (horisontale sorte streger) og gælder også fremover efter aflysningen.
Tre lokalplaner (skrå røde streger), som er omkransede af vedtægten, gælder fremover.

Tillæg til vedtægten (vertikale sorte streger) aflyses, når vedtægten ophæves.

 

Byplanvedtægten sætter unødige begrænsninger for byggeri.

Derfor fraviger kommunen allerede i dag håndhævelse af nogle af planens bestemmelser om eksempelvis bebyggelsesprocent og taghældning.
Byplanvedtægten ønskes aflyst for at få mere tidssvarende administrationsgrundlag i området.
Administrationsgrundlaget bliver dermed alene kommuneplanen, bygningsreglementet, øvrig overordnet lovgivning og eventuelle tinglysninger på de enkelte ejendomme.


Aflysning af vedtægten er oprindeligt politisk behandlet af det daværende Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget henholdsvis den 14. og 28. august 2017.
Økonomiudvalget besluttede at sende aflysningen til fornyet behandling i fagudvalget med henblik på en nærmere redegørelse af konsekvenserne ved en ophævelse.
På baggrund af denne beslutning sendes aflysningen til denne fornyede behandling i Udvikling, By og Land.

 

Indlæg i høringsfasen

Der er indkommet otte skriftlige indlæg i høringsfasen. To af disse indeholder indsigelser til aflysningen af byplanvedtægten - blandt andet fra "Grundejerforeningen for Tisvilde & Omegn".
Indsigelserne handler i overordnede træk om, at kommuneplanrammerne yder en for utilstrækkelig og udetaljeret planlægning for området.
Her peges eksempelvis på højde på huse, afstand til skel samt regler for hegn. De frygter, at en aflysning kan medvirke til svækkelsen af ”det unikke Tisvildeleje”.
Tre af indlæggene er positive overfor ophævelsen.

Administrationens vurdering af de otte høringssvar fremgår af Bilag 1.

 

Administrationens vurdering

Nedenfor gennemgår og vurderer administrationen hovedtemaer i høringssvarene og byplanvedtægten, og hvilke konsekvenser en aflysning af byplanvedtægten har for disse temaer:

  

Tema

 Konsekvenser ved aflysning af byplanvedtægten og tilhørende vurdering

Overordnet anvendelse

I byplanvedtægten er områdets overordnede anvendelse udlagt til helårsbebyggelse med og uden erhverv, sommerhusbebyggelse, fredede arealer og offentlige formål.

 

Aflysningen af byplanvedtægten medfører ingen ændringer i zonestatus.
Fremover vil ansøgninger om anvendelsesændringer ske i henhold til kommuneplanerammerne.

Desuden vil eksisterende lovlig anvendelse fortsat kunne opretholdes.

 

Administrationen vurderer, at aflysningen vil medføre mere lempelige bestemmelser for arealanvendelsen i området og være med til at sikre mere tidssvarende og ensartede regler og rammer. Administrationen vurderer, at dette kan være med til at smidiggøre behandling af plan- og byggesager for både borgere og kommune uden væsentlig risiko for uhensigtsmæssige følgevirkninger for området. Kommunen kan også modsætte sig tiltag eller nedlægge forbud om nødvendigt.

Anvendelse for bolig- og sommerhusbebyggelse

Byplanvedtægten regulerer i dag bestemmelser for bolig- og sommerhusbebyggelse - læs gerne nærmere i nogle af de øvrige temaer nedenfor.

 

En aflysning af byplanvedtægten medfører, at gældende overordnet lovgivning og kommuneplanrammer regulerer bestemmelser for bolig- og sommerhusbebyggelse.

 

Administrationen vurderer, at aflysningen her vil give lempeligere bestemmelser for arealanvendelsen for bolig- og sommerhusbebyggelse, men at dette ikke væsentligt vil ændre områdets karakter.

Særlige områder

I byplanvedtægten er ét matrikelnummer udlagt til vandværk. Dette har dog været anvendt til sommerhus siden 1961.
Et andet matrikelnummer er udlagt til skole og sportsplads. Det anvendes til dette i dag.

 

En aflysning medfører, at ejendommen udlagt til vandværk fremover vil ligge i sommerhusområde, mens den ikke har konsekvenser for ejendommen, der er udlagt til skole og sportsplads.

 

Da aflysningen for særlige områder kun har konsekvens for ejendommen, der i byplanvedtægten er udlagt til vandværk, men som siden 1961 er anvendt til sommerhus, vurderer administrationen, at aflysningen reelt set er ubetydelig for særlige områder.

Fredede arealer

I byplanvedtægten er visse arealer fredede.

 

En aflysning af byplanvedtægten har ikke reelle konsekvenser for de fredede arealer, da fredningerne er tinglyste på de konkrete matrikelnumre.

 

Administrationen vurderer derfor, at aflysningen ikke har betydning for de fredede arealer.

Grundstørrelser

Byplanvedtægten regulerer, at grunde til helårsbebyggelse minimum skal have en grundstørrelse på 700 m2 og en facadelængde (længden af skel mod vej) på 20 m. Sommerhusgrunde skal minimum have en grundstørrelse på 1.200 m2 og en facadelængde på 30 m.

 

En aflysning medfører, at grundstørrelser fremover vil blive regulerede af nuværende lovgivning (Byggeloven, BR18), som indeholder lignende bestemmelser bortset fra facadelængder.

 

Administrationen vurderer, at disse mindre ændringer kan åbne for udstykning af nogle koteletgrunde, men at ændringerne er så umarkante, at områdets karakteristika også fremover kan fastholdes.

Vejbyggelinjer

Byplanvedtægten regulerer, at der er vejbyggelinjer på 10 m fra vejmidter.

 

En aflysning medfører, at man fremover kan opføre bygninger 2,5 m fra vejskel i parcelhusområder og 5 m fra skel i sommerhusområder efter gældende lovgivning uden hensyntagen til disse vejbyggelinjer.

 

Hvis det efter en eventuel aflysning alligevel fortsat ønskes at fastholde disse byggelinjer, vil det kunne blive særskilt tinglyst på de enkelte ejendomme.
En sådan tinglysning ville dog kræve underskrifter fra samtlige ejere, og det er langt fra givet, at man ville kunne få samtlige underskrifter fra de involverede grundejere, så man kunne tinglyse en sådan eventuel servitut på ejendommene.

 

Administrationen vurderer, at en afskaffelse af disse vejbyggelinjer i nogen grad vil kunne påvirke områdets karakter på længere sigt.

Ud fra en overordnet betragtning i forhold til samtlige temaer vurderer administrationen dog, at der er mere tungtvejende grunde for at aflyse vedtægten end ikke.

Bygningers placering og dimensioner (herunder bebyggelsesprocent)

Byplanvedtægten regulerer blandt andet, at afstanden mellem bygning og skel skal være minimum 2,5 m i områder med helårsbebyggelse og 5 m i områder med sommerhusbebyggelse. Der gælder enkelte andre bestemmelser for facadehøjde og længde mod naboskel.

 

For mindsteafstand fra huse til skel medfører en aflysning, at bygningsreglementets bestemmelser fremover gælder. Bestemmelserne i byplanvedtægten og det nuværende bygningsreglement for mindsteafstand er identiske.
For øvrige bestemmelser i byplanvedtægten om bebyggelsens placering medfører en aflysning mindre, men umarkante ændringer.

 

Administrationen vurderer, at disse mindre ændringer for bebyggelsens placering er så umarkante, at områdets karakteristika også fremover kan fastholdes.

Bygningers udforming

I henhold til byplanvedtægten gælder blandt andet, at bygninger maksimalt må opføres med en højde på 3 m i sommerhusområder og 4 m i helårsområder.

 

En aflysning af vedtægten medfører, at højdebestemmelser vil blive regulerede af overordnet lovgivning, bygningsreglement og kommuneplanrammer. Disse bestemmelser er generelt lempeligere.

 

Administrationen vurderer, at en aflysning er hensigtsmæssig, da højdebestemmelser i overordnet lovgivning løbende er tilpasset med tiden. Administrationen vurderer også, at en aflysning vil sikre en ensretning af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i området og lette den administrative sagsbehandling i forhold til eventuelle dispensationsansøgninger uden at ændre områdets karakter.

Bebyggelsesgrad (bebyggelsesprocent)

I byplanvedtægten er udnyttelsesgraden i sommerhusområdet sat til maksimalt 10, mens den i helårsområdet er sat til maksimalt 20 procent. I område C gælder andre regler.

 

Udnyttelsesgraden er en gammel betegnelse. I dag anvender man i bygningsreglementet begrebet bebyggelsesprocent. Udnyttelsesgraden beregnes anderledes end bebyggelsesprocent.
En aflysning medfører, at bygningsreglementets og kommuneplanrammernes bestemmelser fremover gælder. For sommerhusområder medfører det en maksimal bebyggelsesprocent på 15. For øvrig anvendelse er bestemmelserne for bebyggelsesprocenten også lempeligere end de nuværende bestemmelser.

Administrationen vurderer, at en aflysning vil være gunstig for en mere smidig sagsbehandling. Dette skyldes, at der nok ikke vil være behov at give lige så mange dispensationer til byggetiltag og også gøre bestemmelser i området mere gennemskuelige for grundejere.
Administrationen vurderer, at disse mindre ændringer for bebyggelsens placering er så umarkante, at områdets karakteristika også fremover kan fastholdes.

Hegnbestemmelser

Byplanvedtægten regulerer ikke bestemmelser for hegn.

 

Ejendommene inden for planområdet er da både før og efter aflysningen omfattede af kommuneplanrammernes og hegnslovens bestemmelser om hegn.

 

Administrationen vurderer derfor, at en aflysning er ubetydelig for dette tema.

Afløbsforhold

Byplanvedtægten regulerer, at afløbsforhold med videre skal godkendes af en sundhedskommission.

 

Aflysningen har reelt ikke konsekvenser for afløbsforhold, som i forvejen reguleres af eksisterende lovgivning.

 

Administrationen vurderer derfor, at aflysningen reelt har ingen betydning for afløbsforhold.

Transformerstationer

Byplanvedtægten regulerer areal og dimensioner for transformerstationer samt afstand til skel.

 

Efter aflysningen vil dette tema være omfattet af gældende overordnet lovgivning.

 

Da dimensioner med videre for transformerstationer også efter ophævelse af vedtægten vil være omfattede af eksisterende lovgivning, vurderer administrationen, at en aflysning ikke har betydning for temaet transformerstationer.

  

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler ud fra en samlet betragtning, at Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvilde-området samt tillæg nr. 1 og 2 aflyses.

 

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015

Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017

Byplanvedtægt nr. 1 af 1966 for Tisvilde-området


Høringsperiode og høringsparter

Forslag til aflysning af byplanvedtægten har været i høring i perioden fra den 24.03.2017 til den 29.05.2017.


Beslutning

1. anbefales

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

Bilag

19. Lukket punkt

20. Lukket punkt

21. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-1328-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Mødet startet kl 16:00

Mødet slut kl 18:45

 

Orientering om sager behandlet på lukket dagsorden:

Pkt. 18: Kondemnering: Punktet taget af dagsorden

Pkt. 19: Overtagelse af ejendom: Udvalget videregav sin anbefaling til økonomiudvalget

Pkt. 20: Salg af ejendom: Udvalget videregav sin anbefaling til økonomiudvalget

 

Medelelser: 

 

Administrationen orienterede om naturgenopretning af Søborg Sø (notat vedlagt som bilag)

 

Administrationen orienterede om Status for trafikbestilling hos Movia

 

Administrationen orienterede om boligstrategisk handleplan. Der lægges op til tværpolitiks møde imellem flere fagudvalg eller et temamøde i Byrådet.

 

Administrationen orienterede om KL Teknik og Miljø konference den 12.-13. april.

 

Administrationen orienterede om besigtigelse vedr. Kongens gave og Pårupvej 126

 

Jesper Behrensdorff spurgte til sagen vedr. Bauneager

 

Jesper Behrensdorff spurgte til status for byggesagsbehandlingen, og administrationen orienterede

 

 

Udvalget tor orienteringen til efterretning 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 

 

 

 

 

 

Bilag

22. Lukket punkt

Tilbage

 

 

Angående video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen