Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Miljø, Klima og Kyst

Onsdag den 21-02-2018 kl. 16:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

6. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-1330-18


Administrationen indstillertil Miljø, Klima og Kyst:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning

Dagsordenen godkendt

7. Introduktion budget 2018 Miljø, Klima og Kyst

Sagsnummer: 00.30.00-A00-2-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst orienteres om budget 2018 på deres område.


Sagsfremstilling

Miljø, Klima og Kyst blev på deres mødet i januar 2018 introduceret til udvalgets opgaveområde. På dette møde introduceres økonomien tilknyttet til udvalgets opgaver.

 

Der henvises til bilag med beskrivelse af budget 2018 på Miljø, Klima og Kysts område.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

- at udvalget tager orienteringen til efterretning.


Beslutning

Taget til efterretning

Bilag

8. Ekspropriation Hasselvej 19 Helsinge

Sagsnummer: 05.26.00-P19-7-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Byrådet.

 

Gribvand Spildevand A/S har anmodet Gribskov Kommune om at igangsætte og gennemføre ekspropriation til sikring af en eksisterende spildevandsledning på privat ejendom Hasselvej 19, 3200 Helsinge. Sagen har været behandlet på Teknisk Udvalg 16.08.2017, Økonomiudvalget 28.08.2017 med beslutning om at igangsætte ekspropriation på byrådsmødet 13.09.2017. Der har været afholdt åstedsforretning 12.10.2017. Der har ikke været kommentarer til referatet fra åstedsforretningen.

 

Byrådet skal nu beslutte, om der skal ske en endelig eksproriation. Hvis Byrådet beslutter, at der skal ske en ekspropriation meddeles dette, samt erstatningstilbuddet på 20.040 kr, til ejer.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst og økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. at træffe beslutning om endelig ekspropriation

Sagsfremstilling

Spildevandsledningen, der ejes af Gribvand Spildevand A/S, løber over den private ejendom Hasselvej 19, 3200 Helsinge, matr. nr. 7hc Helsinge By, Helsinge. Spildevandsledningens placering på ejendommen fremgår af den vedlagte ekspropriationsplan, bilag 1. Spildevandsledningen er optaget i Gribskov Kommunes spildevandsplan, men ledningen er ikke ved etablering sikret ved en tinglyst deklaration på ejendommen.

 

Da ejendommens ejer har været uvidende om ledningens eksistens, har ejer opført 2 bygninger oven på ledningen.

 

Gribvand Spildevand A/S ønsker at sikre ledningen på ejendommen ved tinglysning af vedlagte deklarationstekst, bilag 2. Der er enighed mellem ejer af ejendommen og Gribvand Spildevand A/S om indholdet af deklarationsteksten. Ejer er ligeledes indforstået med tinglysning af deklarationen, men Gribvand Spildevand A/S og ejer har ikke kunnet opnå enighed om erstatningens størrelse i anledning af den rådighedsindskrænkning på ejendommen, som deklarationen indebærer.

 

Kommunalbestyrelsen kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58-64 træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for et spildevandsanlæg, herunder til sikring af allerede etablerede anlæg. Ifølge § 60-61 skal ekspropriationen ske efter bestemmelserne i Lov om offentlige veje, både processen og erstatningsfastsættelsen.

 

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ekspropriation kan ejer klage til Natur- og Miljøklagenævnet jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 11 over selve ekspropriationsbeslutningen. Klagefristen er 4 uger.

 

Da der ikke er enighed om erstatningens størrelse skal kommunen indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen senest 8 uger fra ekspropriationsbeslutningen eller, såfremt den er påklaget, 4 uger fra Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse.

 

Taksationskommissionens afgørelse om erstatningsspørgsmålet indeholder en klagevejledning, hvorefter ejer inden for 4 uger kan påklage Taksationskommisionens afgørelse til Overtaksationskommissionen.

 

Ejer kan, inden 6 måneder, indbringe Overtaksationskommissionens for domstolene.

 


Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017.

Lov om offentlige veje m.v. Lovbekendtgørelse nr 1520 af 27. januar 2014


Økonomi

Erstatning betales af Gribvand Spildevand A/S


Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt

Bilag

9. Lokalplanlægning - procedure

Sagsnummer: 01.02.05-A26-1-18


Resume

Udvikling, By og Land, Miljø, Klima og Kyst, samt økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale beslutninger til byrådet.

 

Sagen omhandler oplæg til principper, der skal tages stilling til af Udvikling, By og Land ved igangsættelse af lokalplaner (blandt andet delegation af beslutningskompetence), samt principper for delegation af beslutningskompetence til Miljø, Klima og Kyst i forhold til tilhørende miljøscreening og -vurdering. 

 


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst at anbefale til økonomiudvalget og byrådet

  1. at delegere til Miljø, Klima og Kyst at godkende afgørelse af miljøscreening, hvis der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
  2. at delegere til Miljø, Klima og Kyst at godkende miljørapport (miljøvurdering). Dog er det Byrådet, der godkender den til planen tilhørende miljøvurdering, hvis der er er tale om en plan, der medfører en væsentlig ændring (jf. beslutning af Udvikling, By og Land - se pkt. 1.c nedenfor).

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale til økonomiudvalget og byrådet

 

  1. at godkende at Udvikling, By og Land i forbindelse med igangsættelse af lokalplaner beslutter:

a. Lokalplanens principper: tydelighed omkring hvilke forhold, det er nødvendigt at lokalplanen skal enten sikre eller give mulighed for, og som lokalplanen derfor skal indeholde bestemmelser om.

b. Høringslængde: Høringslængde for lokalplaner med og uden tilhørende kommuneplantillæg, er som udgangspunkt fire uger. Men ved planer, der medfører væsentlige ændringer eller omhandler en kommunalt ejet ejendom, er høringslængden otte uger. Ved mindre ændringer kan høringsperioden for lokalplaner uden kommuneplantillæg være ned til to uger, men dette er en undtagelse.

c. Delegation af beslutning for den videre proces: Udvalget for Udvikling, Land og By godkender som udgangspunkt forslag til lokalplaner og tilhørende kommuneplantillæg. Hvis der er er tale om en plan, der medfører en væsentlig ændring, så er det Byrådet, der godkender planforslag og vedtager planerne. Hvis der ikke indkommer høringssvar, kan administrationen endelig vedtage lokalplan og kommuneplantillæg.

d. Omfang og karakter af inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget: Tidspunkt, omfang og karakter af inddragelse.

e. Forventet tidsplan for planens udarbejdelse og politiske behandling.

 


Sagsfremstilling

Baggrund for dagsordenpunktet

Gribskov Kommune har et stigende behov for udarbejdelse af lokalplaner, som følge af stigende byggeaktivitet,kommunale frasalg og kommunalt initieret byudvikling. I den forbindelse er der kommet opmærksomhed på vigtigheden af at sikre, at der er en fælles forståelse af, hvad en lokalplan er og kan, samt opmærksomhed på at styrke afsættet for udarbejdelsen af lokalplaner, så vi fra opstarten af bedre kan sikre en effektiv proces og mere robuste planer. Ved at have en klar forventningsafstemning ved opstart af lokalplaner sikres bedre implementering af de politiske visioner, og der er grundlag for en god forventingsafstemning med bygherre. Der er derudover kommet ændringer i planloven om høringslængder og delegation, der giver mulighed for yderligere at optimere lokalplanproceduren.

 

I det følgende fremgår en gennemgang af de emner, som administrationen vurderer, det er hensigtsmæssigt, at der bliver taget stilling til i forbindelse med igangsættelse af lokalplaner. I Bilag 1 er vedlagt en introduktion til en lokalplans karakter og rolle samt proceduren for udarbejdelse af lokalplaner, som selve dagsordenteksten tager udgangspunkt i. Til orientering er desuden vedlagt Bilag 2 med en statusoversigt over aktuelle lokalplaner.

 

Principper for konkrete temaer ved igangsættelse af lokalplaner besluttes af Udvikling, By og Land

Ved igangsættelse af planer er det hensigtsmæssigt politisk at fastlægge principper for: Formålet med planen, høringslængde, delegation, dialog og inddragelse, samt tidsplaner. Jf. styrelsesvedtægten er lokalplanlægning foranket i Udvikling, By og Land. Administrationen anbefaler derfor, at igangsættelsen formelt sker her. Det er ikke et lovkrav, at igangsættelsen sker politisk, men det har hidtil været praksis i kommunen. Det nye, der nu foreslås, er, at rammen for det videre arbejde bliver endnu mere klar, så vi sikrer et effektiv ressourceforbrug.

 

Lokalplanens formål - lokalplanens principper

Lokalplanens § 1-3, de første bestemmelser fastlægger planens principper med formål, zonestatus og anvendelser. Formålsbestemmelsen kan karakteriseres som de politiske mål, der udmøntes i de enkelte mere detaljerede regler om anvendelse, udformning osv. Formålsparagraffen er vigtig, fordi den giver lokalplanens brugere et overblik over, hvad Byrådet vil opnå med de bestemmelser, der fastsættes i lokalplanen. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de forhold og de principper, som lokalplanen indledningsvist angiver, at planen er udarbejdet for at regulere, og så de efterfølgende mere konkrete bestemmelser. Dels for at skabe tydelighed i planen, men også fordi der som udgangspunkt ikke kan dispenseres fra forhold, der indledningsvist er nævnt som værende planens principper.

 

Der skal derfor være tydelighed omkring fastsættelse af lokalplanens principper i forbindelse med opstart af planen.

 

Høringslængde

I forbindelse med modernisering af Planloven i 2017 blev der indført nye krav til minimum høringslængde for lokalplaner. Hvor kravet tidligere var minimum otte ugers lovpligtig høring, er det i dag minimum fire uger. Derudover er der mulighed for at forslag til lokalplaner af mindre betydning kan have en høringsperiode på ned til to uger, som f.eks. lokalplaner, som alene indebærer mindre ændringer i eksisterende lokalplaner, og lokalplaner som alene har til formål at overføre arealer fra landzone til byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

 

 

Administrationen anbefaler, at kommunen som udgangspunkt bør følge lovens nævnte minimumshøringslængde. Forslag til lokalplaner vil derfor som udgangspunkt have en høringsperiode på fire uger, med mindre der er tale om et forslag til lokalplaner af mindre betydning og høringsperioden derfor kan være to uger. I forbindelse med igangsættelse af lokalplanen bør det dog vurderes, hvorvidt planen omhandler et projekt, der medfører væsentlige ændringer af lokalområdet, og at der derfor vil være anledning til at have en længere høringsperiode. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at forlænge høringsperioder, der ligger hen over en skolesommerferie.

 

Delegation af beslutningskompetence for lokalplan og kommuneplantillæg

Beslutningsprocessen for den enkelte plan har betydning for tidsplanen og foreslås derfor fastlagt af Udvikling, By og Land ved igangsættelse af lokalplanen, og i den forbindelse tages stilling til hvorvidt planen vedrører et projekt, der kræver stillingtagen i Byrådet.

 

Byrådet har mulighed for at delegere beslutningskompetence for lokalplanplanlægning. Byrådet vedtog 31.08.2015 delegationsplan for lokalplanlægning. Administrationen anbefaler følgende justerede delegationsplan:

 

Lokalplaner, der ledsages af kommuneplantillæg, hvor der er behov for ideindkaldelse, samt lokalplaner, der omhandler en kommunal ejendom, besluttes af Byrådet. Det gælder både godkendelse af forslag til lokalplan til offentlig fremlæggelse og endelig godkendelse af lokalplanen. Dette er uændret i forhold til hidtidig praksis og gældende delegationsplan.

 

Alle andre lokalplaner og tilhørende kommuneplantillæg besluttes som udgangspunkt af Udvikling, By og Land. Det gælder også aflysning af lokalplaner og byplanvedtægter. Hvis der ikke er indkommet høringssvar til en lokalplan kan administrationen vedtage lokalplanen endeligt. Dette oplæg adskiller sig fra tidligere praksis og delegationsplan ved, at alle kommuneplantillæg tidligere skulle behandles i Byrådet, også selvom der var tale om mindre ændringer.

  

Dialog og inddragelse

Dialog og inddragelse er (lige som politiske visioner og faglige analyser og vurderinger), vigtige for at kvalificere en god plan. Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner en lovpligtig høringsperiode, men der er også mulighed for inddragelse tidligere i processen i forbindelse med den indledende udformning af skitseprojekt og udarbejdelse af planforslag.

 

Generelle drøftelser om overordnede spørgsmål bør som udgangspunkt ligge forud for udarbejdelse af selve lokalplanforslaget og starter allerede i forbindelse med drøftelse af indhold i den overordnede udviklingsstrategi og kommuneplan (eventuelt som kommuneplantillæg), der lægger rammer for, hvad lokalplanen kan og bør indeholde bestemmelser for.

 

Der kan oplagt skelnes mellem den inddragelse, der kan ske henholdsvis før og efter godkendelse af et forslag til lokalplan. Før godkendelsen kan der være et behov for eller ønske om at høre borgere, virksomheder og andre aktøres holdning til et projekt eller at indhente konkret viden. Dette kan have karakter af dialog i enten åben form eller mere styret dialog. Jo tidligere inddragelsen sker, desto større mulighed for indflydelse på planens indhold. Inddragelse i den lovpligtige høringsfase, hvor forslaget er politisk godkendt, har primært karakter af orientering om hvad rammerne for planen er, mulighed for at svare på afklarende spørgsmål, og derudover kan der skabes dialog om konkrete og afgrænsede emner.

 

Generelt bør der i forbindelse med igangsættelse af en lokalplan tages stilling til omfang og karakter af den ønskede inddragelse: Hvad er behov for inddragelse? Hvem er der ønske om at inddrage? Hvornår skal inddragelsen ske, og hvilken karakter skal inddragelsen have?

 

I klarlægningen af omfang og karakter af inddragelse tages der udgangspunkt i:

  • Interessent: Er der tale om kommunens borgere generelt eller konkrete interesser eller direkte berørte aktører, der ønskes inddraget?
  • Indflydelsesskala: Er der tale om orientering og mulighed for at stille afklarende spørgsmål? Ønskes der indsamling af viden, eller er der ønske om egentlig medbestemmelse af konkrete emner?
  • Åben eller struktureret proces: Hvorvidt der er behov for at skabe rammer for dialogen? Hvor konkrete svar er der ønske om at have med fra inddragelsen?

 

Samlet set anbefaler administrationen, at der i forbindelse med igangsættelse af lokalplaner godkendes omfanget og karakteren af inddragelse, både i forbindelse med selve udarbejdelsen af planforslaget, samt evt. dialog i forbindelse med offentlig fremlæggelse af planforslaget. Inddragelsen vil have mere åben karakter i forbindelse med udarbejdelse af forslaget og vil være meget konkret i forbindelse med den lovpligtige offentlige høring.

 

Forventet tidsplan

I forbindelse med igangsættelse af lokalplaner kan der oplagt godkendes forventet tidsplan for udarbejdelse og behandling af lokalplanen. Tidsplanen er vigtig at afstemme tidligt, dels for at afstemme forventninger med eventuel bygherre og andre direkte berørte aktører, men også for at sikre, at der er afsat nødvendig tid og ressourcer til ønsket dialog og nødvendige faglige analyser. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen kan der dog opstå behov for uddybning af emner, der gør, at tidsplanen må justeres.

 

Opsummerende anbefalinger i forbindelse med opstart af lokalplaner

Følgende forhold tager Udvikling, By og Land stilling til i forbindelse med opstart af lokalplaner:

 

  • Lokalplanens principper: Tydelighed omkring hvilke forhold, det er nødvendigt, at lokalplanen skal enten sikre eller give mulighed for, og som lokalplanen derfor skal indeholde bestemmelser om.
  • Høringslængder: Som udgangspunkt fire uger med mulighed for at vælge en længere periode, hvis lokalplanen omhandler et projekt med væsentlig ændring af lokalområdet.
  • Delegation: Alle planer godkendes til offentlig fremlæggelse og vedtages af Udvikling, By og Land, med mindre der er tale om lokalplaner, der ledsages af et kommuneplantillæg, der kræver ideindkaldelse, eller hvis projektet omhandler en kommunalt ejet ejendom.
  • Dialog og inddragelse: I forbindelse med igangsættelse af lokalplaner godkendes oplæg til tidspunkt, omfang og karakter af inddragelse.
  • Forventet tidsplan: I forbindelse med igangsættelse af lokalplaner godkendes forventet tidsplan for udarbejdelse og behandling af lokalplanen.

 

 

Delegation af beslutningskompetence om miljøscreening og -vurdering til Miljø, Klima og Kyst

Byrådet har mulighed for at delegere beslutningskompetence for miljøscreening og -vurdering. Det er ikke sket hidtil, men vil bidrage til at optimere tidsplanen for lokalplanprocessen.

 

I følge Styrelsesvedtægten skal miljøscreeninger og miljøvurderinger behandles af Miljø, Klima og Kyst. Dette har hidtil været samlet i samme fagudvalg som lokalplaner.

 

Administrationen anbefaler at det delegeres til Miljø, Klima og Kyst at godkende afgørelse af miljøscreening, hvis screeningen munder ud i, at der ikke efterfølgende skal udarbejdes en miljøvurdering.

For planer, der ledsages af en egentlig miljøvurdering, anbefales det, at miljøvurderingen godkendes af Miljø, Klima og Kyst. Dog er det Byrådet, der godkender den til planen tilhørende miljøvurdering, hvis Udvikling, By og Land har besluttet, at der er er tale om en plan, der medfører en væsentlig ændring.

 

 


Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning

Lovbekendtgørelse nr. 1448 af 10/5/2017 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer

L121 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger  

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Styrelsesvedtægt

 


Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune. Der er ikke afsat særskilte midler til analyser og inddragelse i forbindelse med lokalplanlægning.

 


Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt
  2. Anbefalingen tiltrådt

Bilag

10. Drøftelse af samskabelse

Sagsnummer: 00.01.00-A00-582-18


Resume

Der lægges op til en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse.


Administrationen indstiller til udvalget for Miljø, Klima og Kyst, at

 Udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse.


Sagsfremstilling

Af Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune fremgår det, at "Udvalget har fokus på, hvordan vi kan etablere fremtidens velfærd via samskabelse, og tilser at nye politikker, initiativer og løsninger udvikles i samarbejde med borgere, virksomheder, civilsamfund og medarbejdere". Der lægges op til, at udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget vil arbejde med samskabelse. Samskabelse forudsætter samspil med eksterne (borgere, virksomheder, foreninger m.v.) og ikke blot et samarbejde mellem f.eks. 2 fagudvalg. På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen en sag til drøftelse på udvalgets møde i marts, hvor udvalget skal lægge en plan for udvalgets arbejde med samskabelse.


Beslutning

Udvalget lægger vægt på et ligeværdigt samarbejde.

 

Der arbejdes med langsigtede processer for at sikre ambitiøse mål. Der tages stilling til hvilke opgaver, som er egnet til samskabelse, og der sættes rammer for hvad der skal ske samskabelse omking.

 

Det ønskes, at der skabes praksisk/model for om, og i givet fald hvordan der skal ske samskabelse i de enkelte sager.

 

 

11. Kvartalsrapport 3. kvartal 2017 fra Gribvand

Sagsnummer: 06.00.00-A01-4-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst får sagen til orientering.

 

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands A/S kvartalsrapport for 3. kvartal 2017 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.

 


Sagsfremstilling

Ejerstrategiens overordnede mål for selskaberne er:

  1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares.
  2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker.
  3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser.
  4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion.

 

Kvartalsrapport for 3. kvartal siger følgende:

  1. Gribvand har indtil nu haft anlægsinvesteringer på 29,5 mio kr ud af et budget på 55,2 mio.
  2. Efter 3. kvartal har der været 3091 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning. Heraf er 94% i gennemsnit besvaret første gang. Uden for arbejdstid flyttes opkaldene til Falck, her er 327 besvaret, 94 er videregivet til vagten.
  3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau.

Der har i 3. kvartal været utilsigtede overløb med urenset spildevand i Tisvilde ved Stejlepladsen.

Status for igangværende sager med overløb:

  • Overløb ved Brudsbakken. Der er ikke foretaget hverken undersøgelser eller indgreb i forhold til at fjerne uvedkommende vand.
  • Overløb ved Iglekærvej/Lundevangen. Gribvand har afsluttet arbejdet med kortlægning af uvedkommende vand i kloakken fra tagflader, Gribskov Kommune har fulgt op med påbud om frakobling af tagvandet.
  • Overløb til Arresø med urenset spildevand. Gribvand vil øge bassinkapaciteten i Ramløse til det dobbelte i løbet af 2017. De to overløb i den nordlige del af Ramløse vil blive optimeret så bassinerne anvendes rigtigt.

Overløbet ved Savværksvej blev ikke løst rigtigt i første omgang. Der bliver udskiftet rørdimensioner i den aktuelle pumpebrønd, hvilket skulle løse problemerne.

Derudover er der en række andre overløb i kommunens kloaknet. Gribvand arbejder på en samlet rapport over disse. Administrationen har ikke set rapporten endnu.

Statusfor renseanlæggene:

  • Gribvand arbejder på at få lavet ansøgninger om udledningstilladelser på samtlige fælleskloakerede overløb i løbet af 2017. En del af disse er tilgået Gribskov Kommune til videre behandling.
  • Der har været overskridelser af kravværdier for udløbene fra renseanlæggene. Overskridelserne er sket på renseanlæggene i Tisvilde, Vejby, Gilleleje, Smidstrup og Stokkebro Rågemark.
  • Der har i 3. kvartal været 33 udkald til driftsforstyrrelser i kloaksystemet.

 

Gribvand er i gang med at etablere loggere på alle overløb med urenset spildevand. De fleste overløb har fået logger, men der udestår få som bliver lavet primo 2018.

  

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskaberne:

  • Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald
  • Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune
  • Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten
  •  

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:

  • Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
  • planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
  • Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
  • interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
  • der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
  • der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
  • der skal ske en koordinering af større informationstiltag

 

Og mål for Gribvands serviceniveau :

  • serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
  • variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
  • Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab

Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger

 

 

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage "Gribvands kvartalsrapport for 3. kvartal 2017" til efterretning

 


Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

12. Ny lovgivning

Sagsnummer: 09.00.00-G00-1-18


Resume

Ny lovgivning om kystbeskyttelse

Aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening skal sikre hurtigere og mindre bureaukratisk kystbeskyttelse.

En del af aftalen er at sagsbehandlingen efter kystbeskyttelsesloven kap 1a, skal overgå fra kystdirektoratet til kommunerne. Lovforslag herom forventes vedtaget i slutningen af februar.

 

Ny husdyrregulering – oversigt og problemstillinger.

Regulering af landbrug med dyrehold er ændret radikalt pr. 1/8 2017. Det giver visse udfordringer for såvel kommune som borgere, hvilket opridses kort i sagsfremstillingen.

 

Med regelændringen gennemføres en anden tilgang til regulering af husdyrhold, idet der fremover i praksis gives forureningstilladelser i form af en slags rammegodkendelser til de enkelte husdyrbug. Husdyrbrugene skal nu reguleres ud fra deres produktionsareal, hvor de tidligere blev reguleret efter antal dyr og animalsk produktion og langt flere skal have tilladelser end tidligere. Endvidere skal der nu føres regelmæssigt tilsyn med mindre husdyrhold.Det er således en gennemgribende ændring, som berører både tilladelser og tilsyn. Ændringerne er beskrevet i vedlagte bilag.


Sagsfremstilling

Ny lovgivning

 

1) Ny lovgivning om kystbeskyttelse

1. juni 2017 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale for at sikre hurtigere og mindre bureaukratisk kystbeskyttelse.

De vigtigste initiativer fra aftalen er:

  • Beslutningskompetencen ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne.
  • Kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse ændres, så der bliver øget mulighed for hård kystbeskyttelse.
  • Der udvikles en række vejledende standardiserede bidragsfordelingsmodeller til brug for kommunernes afgørelse om, hvilke ejere af fast ejendom, der skal finansiere et konkret kystbeskyttelsesprojekt.
  • Der udarbejdes en vejledning om tekniske kystbeskyttelsesmetoder til kommuner og grundejere.

 

Lovforslaget fremsættes i flere dele. Første del vedr. ændring af kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse trådte i kraft 1. Februar 2018.

Formålet med loven er forsat at beskytte mennesker og ejendom mod erosion og oversvømmelse, men regeringen har ændret vægtningen af formålsbestemmelserne, så grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed.

 

Forslaget om at sagsbehandlingen efter kystbeskyttelsesloven kap 1a, skal overgå fra kystdirektoratet til kommunerne forventes vedtaget i slutningen af februar.

Den ændrede vægtning af formålsbestemmelserne i kombination med overdragelse af sagsbehandlingen forventes at skabe et stort ansøgningspres hos Gribskov Kommune.

Der er på som på nuværende tidspunkt ikke ressourcer eller kompetencer til at løfte opgaven.

 

2) Ny lovgivning på husdyrområdet

Den 1. august 2017 trådte en lang række nye regler om regulering af landbrug med dyrehold i kraft som følge af regeringens ”landbrugspakke”.

 

Med disse ændringer bliver reguleringen af landbrug med dyrehold fuldstændig ændret. Hvor der tidligere blev fokuseret på antal dyr og gødningsproduktion, er der nu tale om en regulering ud fra staldens areal, det såkaldte produktionsareal. Dette er indført bl.a. for at give landmændene større fleksibilitet i forhold til skift i produktion.

 

Der er samtidig indført et lavere loft for, hvornår et landbrug med dyrehold skal have en tilladelse til produktionen og hvornår der skal gennemføres tilsyn.

  

Regelændringerne medfører en øget administration i de nordsjællandske kommuner pga. den helt særlige tæthed af mindre hestehold i forhold til resten af landet. Omvendt vil andre kommuner i landet med store produktionsbedrifter opleve en administrativ lettelse på tilsynsområdet.

 

Konsekvenserne af den nye lovgivning for Gribskov Kommune kan opsummeres som følger: 

  • Fordobling af antallet af tilsyn: Indtil 1. august 2017 havde kommunen tilsynsforpligtelsen med ca. 200 landbrugsejendomme med dyrehold. Nu skal der føres regelmæssigt tilsyn på anslået 320 ejendomme. 
  • Omfanget af tilsynsopgaven er ændret: For de nye 120 ejendomme, der nu skal have regelmæssigt tilsyn,skal der føres tilsyn med gødningsopbevaringen. For de resterende 200 større husdyrbrug er tilsynsopgaven uændret. Forberedelsen og opfølgningen af tilsynene er den samme uanset omfanget af tilsynsopgaven på ejendommene. 
  • 10-dobling af ejendomme, der skal have miljøtilladelser: Tidligere skulle der udarbejdes tilladelser, hvis dyreholdet oversteg ca. 45 heste – svarende til 5 tilladelser i kommunen. Nu skal der udarbejdes tilladelser, hvis produktionsarealet (stalde og læskure) er over 200 m2 svarende til 15-18 heste. Dette medrører en anslået stigning til ca. 50-60 ejendomme. 
  • Øget behov for vejledning i elektronisk ansøgning. Som noget nyt skal ansøgerne søge tilladelser/godkendelse gennem godkendelsessystemet husdyrgodkendelse.dk. Systemet er udarbejdet til fagfolk som landbrugskonsulenter og ikke til små dyrehold, hvortil der ikke er knyttet konsulenter. Erfaringerne viser allerede, at det er overordentligt vanskeligt for borgerne at bruge husdyrgodkendelse.dk, også selvom de får vejledning fra administrationen. 
  • Fremover forventes det, at de nye regler vil medføre et øget ressourceforbrug på anslået ½ årsværk pr. år afhængigt af antal henvendelser.

 

En mere detaljeret gennemgang af ændringerne i lovgivningen og konsekvenserne heraf fremgår af vedlagte notat.

 


Administrationen indstiller,

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst at,

 

1. tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
  1. Taget til efterrertning

Bilag

13. Oversigt over RH's indsats i 2018 på jordforureningsområdet

Sagsnummer: 09.08.06-P17-1-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst får sagen til orientering.

Indsats overfor registrerede jordforureninger prioriteres og planlægges under hensyn til grundvands- og indeklimarisiko, af Region Hovedstaden, efter en oversigt fremlagt i offentlig høring


Sagsfremstilling

Int 

Udvalget har mulighed for at kommentere eller supplere Regionsrådets udkast til regionens forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for 2018 og nærmeste år.

 

Sagens baggrund

Regionsrådet har 19.12.2017 tiltrådt Region Hovedstadens udkast til, oversigt over regionens planlagte offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet for 2018 og nærmeste år (se bilag).

 

Den annonceres sideløbende i lovpligtig offentlig høring, på Region Hovedstadens hjemmeside. Høringsperioden løber frem til og med den 02.03.2018.

 

Region Hovedstaden, sammenholder datagrundlag for de ca. 4.500 forureninger, der er kortlagt på vidensniveau 2, og prioriterer derfra disse til nærmere undersøgelser ud fra en grundvands- eller indeklimarisiko, i henhold til Jordplanen fra 2014. Fra 2019 kommer risiko for overfladevand til at indgå i prioriteringen, når de resterende 180 lokaliteter, med mulig risiko for denne naturtyper er undersøgt. Oversigten rummer de aktuelle fortegnelser over:

A1: Igangværende og planlagte afgrænsende undersøgelser

A2: Prioritering af de 51 grundvandsoplande

B: Forureninger prioriteret til oprensning

C: Grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg

D: Grunde hvor der forventes overvågning af forureningen.

 

Af interesse for Gribskov Kommune, kan det fremhæves fra Grundvandsopland Gilleleje, at igangværende undersøgelser af indeklima, på lokalitet ved Alme Englodsvej, nord for Græsted, forventes at fortsætte i 2018 (oversigt A1 i bilag).Derudover forventes yderligere 2 lokaliteter undersøgt i 2018-19; 1 grundvandsundersøgelse på Mårumvej og en grundvands- og indeklimaundersøgelse på Græsted Hovedgade, begge i Græsted (ligeledes oversigt A1 i bilag). Lokalitet på Gillelejevej er i drift (bilagets oversigt C), idet en passiv ventilationsløsning fastholdes,

 

De fremlagte oversigter er ikke præcist tidsmæssigt fastsatte, og de udpegede lokaliteter kan blive justeret løbende, hvis der fremkommer viden om flere forureninger. Administrativt har Gribskov Kommune i forbindelse med samarbejdet med Region Hovedstaden og vandværkerne om grundvandsbeskyttelse, arbejdet for at få indvindingsoplandet for Helsinge området (Baunehøj og Helsinge Vandværker) fremmet i prioriteringen, da området har stor lokal betydning for vandindvindingen. Dette kan forventes at give anledning til at fremme yderligere undersøgelser i dette område, de nærmeste år.

 

Anbefaling

Administrationen vurderer, at der ikke er nye forhold af relevans for Gribskov Kommune, der giver anledning til bemærkninger til prioriteringen, og anbefaler derfor Plan- og Miljøudvalget, at tage sagen til efterretning.

 

Lovgrundlag

§18 i lov om forurenet jord, herunder Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 925 af 19. september 2000.

 

Økonomi

Ingen for Gribskov Kommune. Region hovedstaden har i 2018 afsat ca. 140 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet, heraf ca. 90 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger.

 


Administrationen indstiller, til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

14. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-1330-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

 

Henvendelse fra Annisse Energilandsby og Klimagruppen i Gribskov omkring samarbejde med Miljø, Klima og Kyst

Annisse Energilandsby og Klimagruppen i Gribskov har sammen rettet henvendelse til Miljø, Klima og Kyst med et forslag om samarbejde omkring forberedelse af en ny Klimaplan og en Klimakommune+ aftale. Annisse Energilandsby og Klimagruppen i Gribskov har i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe med det formål at mobilisere kommunens borgere til at støtte aktivt op om indgåelse af klimakommune+ -aftale mellem Byrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Samtidig ønsker de at bidrage med forslag til Byrådets arbejde med såvel ny klimaplan som ny klimakommune aftale. Derfor foreslår de, at Miljø, Klima og Kyst indleder et samarbejde med dem, i første omgang omkring afholdelse af tre offentlige aftenmøder i løbet af foråret 2018.


Beslutning

Mødet startet kl 16:00

Mødet slut kl. 17:30

 

 

Michael Hemming Nielsen oreinterede om dialog med grundejer vedr. kystsikring. Sagen behandles i Kystdirektoratet.

 

Michael Hemming Nielsen orienterede om henvendelse vedr. spildevandsanlæg.

 

Michael Hemming Nielsen orienterde om henvendelse fra Jens Andersen, DN som gerne vil have møde. Administrationen bemærkede, at DN er en del af Det grønne dialogforum og at der derfor er formel dialog i denne kontekst.

 

Allan Nielsen nævnte, at han har fået en henvendelse fra Christan Risager vedr. kystmiljø.

 

Michael Hemming Nielsen orienterede om henvendelse vedr. vand på Holløselundvej

 

Bent Hansen spurgte til drænproblemer langs Bakkebjergvej

 

Michael Hemming Nielsen orienterede om henvendelser ved jordtip i Esrum

 

Brian Lyck Jørgense spurgte til stenrev nord for Gilleleje. Der ønskes orientering på et kommende møde i Udvalget.

 

Michael Hemming Nielsen nævnte Naturstyrelsen har inviteret til borgermøde om Søborg Sø.

 

Udvalget ønsker temadrøftelse om affald som ressource

 

Micheal Hemming Nielsen oreinterede om KL Teknik og Miljø

 

 

Tilbage

 

 

Angående video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen