Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Børn og Familie

Mandag den 05-03-2018 kl. 17:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse

18. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-P35-1-18


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden

 


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 § 20


Beslutning

Godkendt.

 

Udvalget godkendte, at sag nr. 22 udgår af dagsorden, og i stedet behandles på Byrådsmøde.

 

Udvalget godkendte, at beslutninger fra mødet d. 20. februar, som er blevet overført til beslutningsfelterne i indeværende dagsorden (den trykte dagsorden og Prepare) slettes ved protokollering.

19. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-P35-2-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering, bliver det behandlet under dette punkt.

 

  • Orientering om området skole, unge og uddannelse, jf. introduktionsplanen (Oplæg vedhæftet som bilag)
  • Opfølgning på vandskade, Bakketoppen

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

 

Mødet startede kl. 17.30

Mødet sluttede kl.  19.30

 

 Orienteringen taget til efterretning.

 

Udvalget drøftede model for besøgsrunde på samtlige Instituionerne. Udvalget vil tilstræbe at besøge samtlige institutionerne/matrikler på børneområdet inden sommerferien 2018.

 

 

 

 

Bilag

20. Oprettelse af deltidspladser i samtlige dagtilbud og i dagplejen

Sagsnummer: 28.09.00-A00-4-18


Resume

Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Venstre og Det Konservative Folkeparti, og omhandler oprettelse af deltidspladser i samtlige dagtilbud og i dagplejen.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:

1. At tage stilling til, om administrationen skal udarbejde forslag til behandling i udvalget


Historik

 



Børn og Familie, 20. februar 2018, pkt. 10:

Udvalget besluttede, at behandling af punktet udsættes til ekstraordinært møde i udvalget d. 5. marts 2018.

 


Sagsfremstilling

Anmodningen er fremsendt med følgende ordlyd:

 

På vegne af Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker vi, at børneudvalget tager en drøftelse omkring muligheden for at alle dagtilbud (vuggestuer og børnehaver) samt dagplejen tilbyder deltidspladser.

 

Vi ønsker en kommune, hvor det er muligt for forældre at prioritere mere tid sammen med egne børn, hvis man ønsker det. Dette forslag vil øge fleksibiliteten og det frie valg for forældrene og give dem et større økonomisk råderum til at sammensætte deres hverdag på anderledes måder, hvor tid sammen med egne børn kan opprioriteres.

 

Vi ønsker desuden af drøfte muligheden for, at administrationen, frem mod kommende budgetforhandlinger, kan lave en beregning af de økonomiske konsekvenser.

 

Natasha Stenbo Enetoft og Trine Egetved


Lovgrundlag

LBK nr. 2 af 04/01/2018 (Kommunestyrelsesloven) § 11

LBK nr. 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven)


Økonomi

Økonomi beregnes, såfremt udvalget beslutter, at administrationen skal arbejde videre med forslag til behandling i udvalget.


Beslutning

Udvalget besluttede, at administrationen skal udarbejde beregninger af de økonomiske konsekvenser af forslaget om oprettelse af deltidspladser i samtlige dagtilbud og i dagplejen.

Beregningerne om deltidspladser kan desuden indgå i en senere samlet sag, hvor der skal være fokus på¨teamet "det gode familieliv".

 

21. Omfang af og adgang til hjertestartere

Sagsnummer: 00.00.00-G00-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Venstre og Det Konservative Folkeparti, og omhandler omfang af og adgang til hjertestartere på kommunens skoler og i haller.

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At tage stilling til, om administrationen skal udarbejde forslag til behandling i udvalget

Historik

 



Børn og Familie, 20. februar 2018, pkt. 11:

Udvalget besluttede, at behandling af punktet udsættes til ekstraordinært møde i udvalget d. 5. marts 2018.

 


Sagsfremstilling

Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker følgende sag på førstkommende dagsorden i Børneudvalget subsidiært Byrådet:

 

På baggrund af den mailkorrespondance der har været omkring hjertestartere på vores skoler i Gribskov kommune, ønsker Konservative og Venstre en drøftelse af omfanget af hjertestartere på vores skoler og problematikken omkring, at der i nogle områder alene er hjertestartere i vinterhalvåret.

 

Samtidig ønsker vi en drøftelse af om de hjertestartere, der er placeret i haller og aflåste lokaler uden for skolernes/hallernes åbningstider, enten kan flyttes eller om vi bør indkøbe ekstra, der kan være placeret så de er til at tilgå for alle borgere uanset tidspunkt eller årstid.

 

Natasha Stenbo Enetoft og Trine Egetved

 


Lovgrundlag

LBK nr. 2 af 04/01/2018 (Kommunestyrelsesloven) § 11


Økonomi

Økonomi beregnes, såfremt udvalget beslutter, at administrationen skal arbejde videre med forslag til behandling i udvalget.


Beslutning

Udvalget for Børn og Familie oversender sagen til behandling i Udvalget for Forebyggelse, Social og Sundhed.

Udvalget ønsker, at Udvalget for Forebyggelse, Social og Sundhed beder administrationen om, at der udarbejdes en oversigt over placering af samtlige hjertestarter og om de er tilgængelige samt at der sikres information til borgerne.

22. Drøftelse af samskabelse

Sagsnummer: 00.01.00-A00-582-18


Resume

Der lægges op til en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse.


Administrationen indstiller til udvalget for Børn og Familie, at:
  1. Udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse

Historik

 



Børn og Familie, 20. februar 2018, pkt. 12:

Udvalget besluttede, at behandling af punktet udsættes til ekstraordinært møde i udvalget d. 5. marts 2018.

 


Sagsfremstilling

Af Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune fremgår det, at "Udvalget har fokus på, hvordan vi kan etablere fremtidens velfærd via samskabelse, og tilser at nye politikker, initiativer og løsninger udvikles i samarbejde med borgere, virksomheder, civilsamfund og medarbejdere". Der lægges op til, at udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget vil arbejde med samskabelse. Samskabelse forudsætter samspil med eksterne (borgere, virksomheder, foreninger m.v.) og ikke blot et samarbejde mellem f.eks. 2 fagudvalg. På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen en sag til drøftelse på udvalgets møde i marts, hvor udvalget skal lægge en plan for udvalgets arbejde med samskabelse.


Beslutning

Punktet udgår.

23. Gribskov Akademi - planlægning af år 3

Sagsnummer: 00.01.00-P35-11-18


Resume

Udvalget Børn og Familie får sagen til orientering. Sagen omhandler planlægning af Gribskov Akademi 2018-2019.

 


Sagsfremstilling

Baggrund:

 

I Gribskov Kommune er der hvert år en gruppe unge, der forlader folkeskolen uden de nødvendige færdigheder i dansk og matematik til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

Byrådet besluttede i budgetforliget 2015-2018 at etablere et "Gribskov Akademi", hvor udvalgte elever fra folkeskolens 8. klasse får mulighed for et fagligt løft i fagene dansk og matematik. Målet er, at eleverne senere kan opnå karakteren 2 eller højere.

 

Børneudvalget besluttede på mødet 4. april 2016 at gennemføre Gribskov Akademi i samarbejde med True North. Læringsforløbet blev gennemført i sensommeren 2016, 35 8.klasses elever samt seks lærere fra fire af kommunens skoler deltog i forløbet. Forløbet varede i fire uger og foregik i skoletiden på Gribskov Ungdomsskole i Helsinge.

 

True North og Gribskov Kommune evaluerede efterfølgende forløbet, og evaluering blev forelagt Børneudvalget d. 9. januar 2017. Overordnet viste evalueringen, at eleverne profiterede af forløbet, men at det var svært at videreføre den positive udvikling på skolerne efterfølgende.

 

Børneudvalget besluttede derfor på mødet d. 9. januar 2017, at administrationen skulle følge op på, hvordan den positive progression, elever oplevede som følge af Gribskov Akademi, kunne fortsætte efterfølgende. Samtidig opfordrede Børneudvalget til, at det blev undersøgt, hvordan metoderne kunne videreudvikles og forankres i organisationen.

 

Administrationen tog i samarbejde med skoleledere og afdelingsledere bl.a. udgangspunkt i denne beslutning ved planlægningen af Gribskov Akademi 2017. Således fik alle skolelærere på 7. årgang et kompetenceudviklingskursus af tre dages varighed for at kunne anvende True Norths redskaber og metoder i undervisningen. Lærerne skulle anvende de tillærte metoder og redskaber både på True North elevcamp i 2017 og i undervisningen efter campen.

 

Erfaringerne fra elevcampen 2017 samt feedback fra skolerne viste, at der fra lærernes side var stor utilfredshed med kvaliteten af forløbet. På det grundlag har administrationen i samarbejde med skolernes ledelse og udskolingslærere udviklet en ny model for Gribskov Akademi i 2018-2019.

 

 

Faktuelle forhold:

 

Planlægning af Gribskov Akademi for skoleåret 2018-2019

 

Gribskov Akademi for skoleåret 2018-2019 er pt. under tilrettelæggelse og skal være klar til drift i august 2018.

 

Gribskov Akademi planlægges i tæt samarbejde med udskolingsledere på samtlige skoler. Der afholdes møder ca. hver 6. uge i planlægningsfasen, Skolelederne inddrager løbende skolelærerne i planlægningen fx på teammøder. Næste møde er fastlagt til d. 22. februar.

 

Forud for 1. planlægningsmøde er en gruppe af 10. klasses elever (som tidligere har været i målgruppen for Gribskov Akademi) blevet spurgt, hvad de tænker ville havde hjulpet dem med at højne deres faglige niveau og motivation for at lære i udskolingen. Eleverne konkluderer, at mere tid og nærvær med en lærer, samt følelsen af at blive set og hørt, har stor betydning for deres læring, motivation og trivsel. I overensstemmelse hermed fremhæver lærerne og skolelederne, at større mulighed for dialog og tid til den enkelte elev vil kunne højne målgruppens trivsel og motivation for at lære.

 

På baggrund af disse erfaringer er rammerne for det kommende Gribskov Akademi på nuværende tidspunkt fastlagt som følger:

 

Rammerne for det kommende Gribskov Akademi

 

Målgruppe

Elever på 8. årgang og 9. årgang med særlige faglige og sociale udfordringer, som vurderes ikke uddannelsesparate.

 

Indhold

Gribskov Akademi vil i 2018 have form af et mentorprogram for målgruppen, hvor udfordrede elever følges tæt og løbende bliver guidet af deres mentor/lærer. Eleverne deltager i fastlagte samtaler med deres mentor minimum hver 14. dag, hvor der hver gang følges op på de individuelle læringsmål.

 

Ordningen skal sikre:

 

  • Mere tid til at følge den enkelte elev tæt og derigennem styrke relationen og dialogen mellem lærer og elev
  • At der følges tæt op på de individuelle læringsmål, som løbende justeres efter elevens faglige niveau
  • At eleverne føler sig inkluderet, og ikke ekskluderet pga. faglige og sociale udfordringer
  • At eleven føler sig forpligtet til at møde op til undervisningen, bliver mere undervisningsparat og derved får bedst muligt udbytte af undervisningen
  • At eleven støttes løbende hele året, og ikke kun i en kort periode

 

Samtidig påtænkes der et tilkøb af flere UU vejledningstimer til målgruppen. Leder af UU deltager derfor på næste planlægningsmøde.

 

Omfang

En lektion pr. klasse om ugen svarende til 40 timers mentorstøtte pr. klasse om året.

 

Kompetenceudvikling af lærerne ift. den nye mentorfunktion

For at klæde lærerne på til at varetage mentorfunktionen, er der behov for et kompetenceløft af lærerne. Kompetenceudvikling vil foregå lokalt på skolerne, men skal varetages af eksterne undervisere efter behov. Planlægningen af rammer og indhold af kompetenceudviklingen sker i tæt dialog med lærerne, blandt andet for at sikre forankringen af projektet på skolerne. Arbejdsgruppen er i gang med at afdække, hvilke undervisere der vil være relevante at inddrage.

 

Kompetenceudviklingen sættes i gang i foråret 2017 og videreføres i skoleåret 2018-2019.

 

Økonomi 

Der er afsat 1.024.189 kr. til Gribskov Akademi i 2018 og 507.200 kr. i hvert af årene 2019 og 2020. Beløbet finansieres af puljen "Gribskov Akademi", der er afsat i forbindelse med budgetforliget 2017.

 

Opfølgning/evaluering

Evalueringen af det nye Gribskov Akademi-koncept vil ske i tråd med programmet for "Effektorienteret ledelse og faglighed". Fraværsstatistik, uddannelsesparathedsvurderinger og karakterer fra folkeskolensafgangsprøver i dansk og matematik vil danne grundlag for evalueringen af projektets effekt,

Eleverne vil løbende blive bedt om at evaluere deres udbytte af mentorordningen, således at mentorerne løbende får feedback på deres arbejde og har mulighed for at justere programmet.

 

"Boost forløb"

Der har været uforbrugte midler (615.877 kr.) fra Gribskov Akademi i skoleåret 2017/2018, som skolerne i fællesskab har planlagt at bruge til en ekstra indsats under Gribskov Akademi, et 3-årrigt Boost-forløb,

”Boost” er en ekstra faglig støtte de sidste tre måneder inden afgangsprøverne for 9. klasses elever, der har særlige faglige udfordringer i forhold til at bestå afgangsprøverne med karakteren 02. Eleverne udvælges og tilbydes "boost" på baggrund af data fra programmet "Effektorienteret ledelse og faglighed". Alle de involverede elever testes før og efter "boost" for at måle effekten af indsatsen. Boost forløbet vil blive implementeret på alle skolerne umiddelbart inden afgangsprøverne i juni 2017 – og de næste 3 år - frem til og med 2020.

 

 

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

24. Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Sagsnummer: 15.00.00-G01-8-18


Resume

Samtlige partier i Folketinget indgik d. 13. oktober 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Aftalen udgør grundlaget for det lovforslag, der ventes endeligt vedtaget i juni 2018.

 

Aftalen indebærer reform af de forberedende tilbud til unge, der af forskellige årsager ikke kan tage den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Med aftalen forenkles de eksisterende forberedende tilbud og omlægges til en samlet Forberedende Grunduddannelse (FGU), og der skabes mere sammenhæng i den kommunale ungeindsats.

 

Sagen forelægges parallelt til orientering i Udvalget for Erhvervs- og Beskæftigelse og Udvalget for Børn og Familie

 

I september 2017 besluttede hhv. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (sag nr.47), Social- og Sundhedsudvalget (sag nr.74), og Børneudvalget (sag nr.56),at administrationen skulle udarbejde en samlet ungestrategi for Gribskov Kommune. Strategien vil inddrage regeringens udspil og sikre implementering af den kommende reform for forberedende tilbud til unge.

 


Sagsfremstilling

 

Udfordringer:

Mere end hver fjerde ung i Gribskov Kommune har i en alder af 21 år ikke gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter afslutningen af folkeskolen, hvilket er over landsgennemsnittet.

 

Ca. 3 procent af en ungdomsårgang er ti år efter folkeskolen ikke startet på en ungdomsuddannelse. Når der alligevel er omkring en fjerdedel af de unge, der i en alder af ca. 21 år ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skyldes det, at mange af dem, der er startet på en uddannelse, er faldet fra igen.

 

Gribskov Kommune havde i december 2017 i alt 172 (fuldtids) borgere på uddannelseshjælp. I december 2016 var det samme tal i alt 198 på uddannelseshjælp

 

FGU Målsætninger og indhold:

 Målgruppen for FGU er unge ledige under 25 år uden en ungdomsuddannelse.

 

Målet med FGU er at give de unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse. Sekundært er det målet at gøre de unge parate til at indgå i ufaglærte jobs.

 

Aftalen om "bedre veje til uddannelse og job” samler med FGU de eksisterende forberedende tilbud, som produktionsskoler, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU), almen voksenuddannelse (AVU), ordblindeundervisning for voksne samt forberedende voksen-undervisning (VUC) - som alle integreres i den nye FGU-uddannelse. Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) er således ikke en del af den nye aftale.

 

Den nye uddannelse indeholder elementer af produktionsskolernes værkstedspædagogik, kombineret med VUC’s almenundervisning.

En aktiv involvering af erhvervslivet i uddannelsens praktikforløb, skal ruste de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse.

FGU bliver dermed hovedvejen for de unge, der ikke opfylder adgangskrav til erhvervsuddannelserne (EUD) eller til gymnasiale uddannelser.

 

Forløbstiden på FGU er op til 2 år og vil på samme måde, som det i dag er tilfældet, variere på produktionsskolerne og på KUU.

 

Der vil være 3 spor på skolerne, der alle kombinerer teori og praksis:

1. Almengrunduddannelse: praksisorienteret undervisning i almene fag

2. Produktionsgrunduddannelse: skoleundervisning & værkstedsundervisning med reel produktion af varer som mål. Undervisningen er rettet mod bestemte erhverv og linjer på EUD.

3. Erhvervsgrunduddannelse: virksomhedspraktik med praktikaftale i EGU på ordinære arbejdspladser, samt skoleundervisning,

 

FGU og kommunale perspektiver

Aftalepartierne er blevet enige om at forankre den forberedende grunduddannelse i statsligt selvejende institutioner, hvor kommunerne bidrager til finansieringen.

 

Der oprettes ca. 30 FGU moder-institutioner, der under sig har ca. lokale 60 FGU-skoler (satellitter).  

Det er moderinstitutionen, der lægger den overordnede linje og ramme for de enkelte skoler. Moderinstitutionen har hermed det øverste ledelsesansvar for de underliggende skoler.

 

Der skal være lokal pædagogisk ledelse på alle skoler, men det er institutionen som ansætter medarbejderne.

For hver institution er der én bestyrelse (med repræsentanter for bl.a. stat, kommuner og uddannelsesinstitutioner).

Moderinstitutionen håndterer det tværgående budget og regnskab.

 

Kommunerne er en central aktør i etableringen af de nye FGU-skoler. Kommunekontaktrådene (KKR) har igangsat en lokal & regional proces om udarbejdelse af dækningsområder for FGU og placering af institutioner og skoler.

Undervisningen påbegyndes fra august 2019.

 

Med den nye FGU, får Gribskov mulighed for at etablere ny almen undervisning i kommunen, hvilket kan medvirke til at fastholde lokale unge i uddannelse.

I dag foregår en stor del af den uddannelsesforberedende undervisning via Almen Voksenuddannelse (AVU) - og Forberedende Voksenuddannelse (FVU) på VUC centre i Hillerød, Frederiksværk og Helsingør.

 

At FGU bliver lokal forankret betyder en bedre mulighed for et samlet og koordineret kompetenceforløb i forhold til målgruppen.

 De unge kan i forløbet bibeholde deres lokale netværk og nemmere få adgang til potentielle arbejdsgivere med senere mulighed for praktikplads eller og/eller ordinær ansættelse.

 

Med ”aftalen om bedre veje til uddannelse og job” får kommunerne et mere entydigt organisatorisk ansvar for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

 

Kommunerne skal med reformen skabe en sammenhængende koordineret ungeindsats hvor:

• Det er den kommunale ungeindsats, der finder de unge der er i målgruppen til FGU

• Uddannelses- og erhvervsvejledning tager afsæt i UU’s opgaveportefølje,

• Den kommunale ungeindsats skal have en opsøgende funktion til at tilvejebringe virksomhedspraktik, herunder koordinere med jobcentrenes arbejde.

• Den kommunale ungeindsats har ansvaret for at tildele en gennemgående kontaktperson til de unge, der af personlige og sociale grunde har brug for det

 

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen