Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Økonomiudvalget

Mandag den 05-03-2018 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

24. Revurdering af budget 2018-2021

Sagsnummer: 00.30.04-Ø00-2-18


Resume

I denne sag forelægger administrationen en revurdering af gevinstpotentialet af Velfærdsudviklingsprgrammet samt de budgetmæssige konsekvenser for budget 2018-2021, såvel som forslag til den videre proces.

Sagen forelægges i forlængelse af Administraitonens budgetoplæg for budget 2018-2021 fra august 2017, der blev behandlet på Økonomiudvalgsmødet d. 28.08.2017 og Byrådet d. 04.09.2017.

 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte
  1. at tage revurderingen af budget 2018-2021 og de økonomiske konsekvenser til efterretning
  2. at der arbejdes på en økonomisk genopretning på den korte bane med afsæt i budget 2018-2021
  3. at der arbejdes på en langsigtet balance mellem kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med budget 2019-2022

 


Sagsfremstilling

Baggrund

I Administrationens budgetoplæg for budget 2018-2021 behandlet på Økonomiudvalgsmødet d. 28.08.2017 og Byrådet d. 04.09.2017 fremgik følgende vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP):

 

Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP)

Det administrative budgetgrundlag baseres umiddelbart på de indlagte forudsætninger

for Velfærdsudviklingsprogrammet fra budget 2017-2020. Der har i 2017 været

arbejdet målrettet med at få etableret rammerne for det tværgående arbejde og

erfaringerne viser, at det giver faglig og kvalitativ værdi. Det har dog vist sig, at der er

en vis implementeringstid på disse nye indsatser, der påvirker hastigheden for

realiseringen af de økonomiske gevinster.

 

Derudover har udviklingen på det specialiserede børneområde udfordret det

budgetlagte gevinstpotentiale, da størsteparten af potentialet lå på familiesegmentet,

som er en del af det specialiserede børneområde.

 

I budgetoplægget er indarbejdet et retvisende budget for børneområdet jf. BY

19.06.17. Det betyder med andre ord, at der ikke kan gevinstrealiseres på

børneområdet. Det er administrationens vurdering, at det ikke er muligt at finde

tilsvarende potentialer på de øvrige velfærdsområder, da omkring 3/4 af

gevinstpotentialet lå under familiesegmentet.

 

Der arbejdes målrettet med at afklare gevinsten af de igangsatte segmenter og

hvorvidt der kan realiseres yderligere potentialer. Dette arbejde er i gang og forventes

afklaret ultimo 2017/primo 2018. I det administrative budgetgrundlag er der derfor

ikke ændret på forudsætningerne for Velfærdsudviklingsprogrammet. Der er et

resterende gevinstkrav på ca. 29 mio. kr. i 2018, ca. 48 mio. kr. i 2019, ca. 60 mio. kr.

i 2020 og ca. 61 mio. kr. i 2021. Når den nye vurdering foreligger ultimo 2017/primo

2018 må det forventes, at der skal ske en revurdering af budgettet for 2018 og frem.

 

 

I denne sag følges op på den lovede revurdering for budget 2018 og frem set i lyset af den seneste afklaring af gevinstpotentialer på baggrund af de igangsatte spor i Velfærdsudviklingsprogrammet.

 

 

Ny vurdering af potentiale

Frem mod udgangen af 2017 har der været arbejdet med at revurdere potentialet for de økonomiske gevinster set i lyset af beslutningen om handleplanen på børneområdet og på baggrund af erfaringerne for de igangsatte spor samt udvidelse af indsatsen til andre områder.

 

Dette arbejde har bevirket, at der nu ligger en vurdering pr. igangsat spor jvf. nedenstående tabel:

Centeransvarlig for det enkelte spor - angivet i mio. kr.

2018

2019

2020

Center for Børn og Unge - Familiesporet

1,0

1,5

2,0

Center for Social og Sundhed - Ungesporet

1,0

1,5

2,0

Center for Borgerservice og Beskæftigelse- Voksensporet

1,5

2,0

2,0

Samlet potentiale

3,5

5,0

6,0

 

 

Der arbejdes løbende videre med at udvide segementerne og afdække mulighederne for at opnå yderligere gevinster. Ovenstående er vurderingen af, hvad der på nuværende tidspunkt er muligt at realisere.

 

 

 

De budgetmæssige konsekvenser

Som varslet i Administrationens budgetvurdering jvf teksten ovenfor, har den nye vurdering af det økonomiske potentiale en indvirkning på budget 2018-2021. Dertil kommer den del af det indlagte gevinstkrav vedr. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP), der endnu ikke er udmøntet. Konsekvensen af begge disse forhold for budgetgrundlaget afspejles i oversigterne herunder.

 

Af tabellen herunder fremgår det, hvordan det vedtagne budget 2018-2021 ser ud inkl. de oprindelige forudsætninger vedr. potentiale som følge af Velfærdsudviklingsprogrammet og Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet.

 

 

 

I tabellerne nedenfor fremgår de budgetmæssige konsekvenser af den nye vurdering af de økonomiske potentiler i regi af Velfærdsudviklingsprogrammet og Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet:

 

 

 

Ovensstående likviditetsudvikling er i forhold til den budgetterede og indeholder således ikke resultatet af regnskab 2017. 

 

 

Som det fremgår af tabellen giver budgetændringerne en samlet forværring af budget 2018-2021 på 155 mio. kr., og der er herefter et samlet underskud i budgetperioden på 99 mio. kr. såfremt der ikke handles. Med dette resultat kommer kommunens likviditet langt under Byrådets besluttede minimumslikviditet på 100 mio. kr., og med en likviditet på 77 mio. kr. i 2019, 20 mio. kr. i 2020 og 11 mio. kr. ultimo 2021 er kassebeholdningen uholdbar lav. Det må forventes, at kommunen allerede mellem 2019 og 2010 vil blive sat under administration, hvis der ikke ændres ved den  økonomiske situation.

 

  

Administrationens anbefalling

På baggrund af denne revurdering er det administrationens anbefaling, at der arbejdes målrettet med at genskabe balance i kommunens økonomi ud fra både et kort- og langsigtet perspektiv. På den korte bane skal der ses på hvilke muligheder, der er for at stoppe igangsættelsen af nye indsatser i 2018-2021 med udgangspunkt i det vedtagne budget for 2018-2021. Dernæst skal der arbejdes med at skabe en langsigtet balance mellem kommunens udgifter og indtægter i budget 2019-2022, hvor alle muligheder gennemgås og de enkelte fagudvalg bidrager med muligheder inden for deres områder.

 

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK 769 af 09/06/2015


Beslutning
  1. Taget til efterretning.
  2. Anbefalet.
  3. Anbefalet.

 

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at beslutte, at udvalgene både på den korte og den lange bane skal arbejde med borger-, bruger- og medarbejderinddragelse. Administrationen skal understøtte udvalgsarbejde ved at forberede oversigter over mulige løsninger senest til møderne i maj måned.

 

25. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.04-G01-1-18


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr 2 af 04.01.2018 (Kommunestyrelsesloven) §§ 8 og 20


Beslutning

Jesper Behrensdorff (C) erklæret inhabil i forhold til dagsordesnpunkt 50 (Forberedelse af salg af ejendom).

 

Herefter dagsorden godkendt.

26. Genåbning af budget 2018-2021

Sagsnummer: 00.30.02-1-18


Resume

Denne sag handler om resultatet af det gennemgåede kasseeftersyn af budget 2018-2021 og håndtering af de økonomiske udfordringer på både kort og lang sigt.


Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at godkende omprioriteringer i genåbningen af budget 2018-2021 jf. sagsfremstillingen
  2. at godkende at fagudvalgene frem til sommerferien gennemgår deres budgetgrundlag ift. prioriteringer, effektiviseringer og besparelser således udvalgets måltal jf. sagsfremstillingen kan indgå i arbejdet med at skabe en langsigtet balance i kommunens økonomi i forbindelse med budget 2019-2022

Sagsfremstilling

Resultatet af kasseeftersynet

Borgmesteren har bedt om gennemførelse af et kasseeftersyn, hvor kommunens økonomi gennemgås. Resultatet af kasseeftersynet viser, at kommunens økonomiske situation er kritisk, såfremt der ikke handles.

 

Der er set på forskellige forhold i forbindelse med kasseeftersynet:

 

  • Udviklingen i kommunens balance mellem udgifter og indtægter (driftsbalancen)
  • Udviklingen i kommunens likviditet
  • Revurderingen af budget 2018-2021 og konsekvensen af dette

 

 

Udviklingen i kommunens balance mellem udgifter og indtægter

 

Driftsbalancen viser forholdet mellem kommunens driftsudgifter og indtægter fra skatter, tilskud/udligning mv, altså det budgetterede overskud på den løbende drift. Overskuddet på driftsbalancen sætter rammen for, hvad der kan bruges på anlæg, gældsafdrag og/eller kasseopbygning.

 

Driftsbalancen beregnes som et gennemsnit af tre budgetår. Udviklingen for Gribskov Kommune gennem de seneste år, ser således ud:

 

 

Gennemsnitlig. driftsbalance pr. indbygger

 

Placering:

Nøgletal:

Budget 2012-2014

58

1.729

Budget 2013-2015

61

1.950

Budget 2014-2016

85

1.285

Budget 2015-2017

88

1.171

Budget 2016-2018

97

966

 

Kommunens driftsbalance har udviklet sig fra en 58. plads til en 97. plads gennem de sidste 5 år. Der har gennem en længere periode været større driftsudgifter end indtægter, hvilket har medført, at kommunen nu er nede på en 97. plads. Fortsætter denne udvikling vil det få yderligere konsekvens for kommunens likviditet og dermed økonomiske robusthed. Der er således en ubalance mellem indtægter og udgifter, som skal ændres hurtigt.

 

  

Udviklingen i kommunens likviditet

Kommunens likvidtet er et udtryk for kommunens økonomiske robusthed og evne til at kunne i mødegå ikke budgetlagte udgifter.

 

I tabellen herunder ses udviklingen i kommunens likviditet de sidste 5 år:

 

Likviditet pr. indbygger

 

 

 

Placering:

Nøgletal:

 

 

2014

22

7.281

(Ultimo 3 kvt. 2013)

2015

52

4.900

(Ultimo 3 kvt. 2014)

2016

58

4.838

(Ultimo 3 kvt. 2015)

2017

68

4.176

(Ultimo 3 kvt. 2016)

2018

80

3.609

(Ultimo 3 kvt. 2017)

 

Kommunen er gået fra en 22. plads til en 80. plads og likviditeten er blevet halveret gennem denne periode. Niveauet nærmer sig det anbefalede niveau fra KL på 2.500 kr./indbygger.

 

 

Revurderingen af budget 2018-2021 og konskevensen af dette

I forbindelse med revurderingen af budget 2018-2021 (punkt. 25 på samme dagsorden) er det blevet klart, at der er en forværring af budgettet på ca. 155 mio. kr. hen over perioden jf. tabellen herunder.

  

 

 

Når man indarbejder ovenstående konsekvenser i oprindeligt vedtaget budget, bliver resultatet jf. tabellen nedenfor.

 

 

 

Som det fremgår af tabellen giver budgetændringerne en samlet forværring af budget 2018-2021 på 155 mio. kr., og der er herefter et samlet underskud i perioden på 99 mio. kr., såfremt der ikke handles. Med dette resultat kommer kommunens likviditet langt under Byrådets besluttede minimumslikviditet på 100 mio. kr. Med en likviditet på 77 mio. kr. i 2019, 20 mio. kr. i 2020 og 11 mio. kr. i 2021 er kassebeholdningen uholdbar lav. Det må forventes, at kommunen allerede mellem 2019 og 2020 vil blive sat under administration, hvis der ikke ændres på den økonomiske situation.

 

 

Derudover har det vist sig, at der er nogle forhold i budgetgrundlaget, der ikke er finansieret fuldt ud, hvilket giver yderligere udfordringer såvel som hjemtagelsen af hjemmesygeplejen og kontraktudløb af hjemmeplejen lægger et yderligere pres på den økonomiske situation.

 

Samlet set har udviklingen af kommunens driftsbalance, likviditet og revurderingen af budget 2018-2021 medført at borgmesteren er nød til at genåbne budgettet for at vise økonomisk ansvarlighed og skabe balance i kommunens økonomi på både kort og lang sigt.

 

 

Håndtering af udfordringerne

Der er behov for at gøre noget på både kort og lang sigt. På kort sigt er der tale om en genåbning af budget 2018-2021 med fokus på at stoppe igangsættelsen af nye forslag og ufinansierede forslag. Man kan sige, at der holdes en "1 årig pause" som første tiltag. På lang sigt skal der ses på alle muligheder i budgetgrundlaget, hvorfor fagudvalgene skal arbejde med og prioritere i deres opgaver således, at der samlet skabes mulighed for en langsigtet økonomiske balance og råderum til at foretage kloge investeringer i forbindelse med budget 2019-2022.

 

Alle de forslag som er taget ud af budgetaftalen fra 2018-2021 jf. oplistning nedenfor skal fagudvalgene vurdere og prioritere i forbindelse med deres arbejde frem til sommerferien, hvor de skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser inden for udvalgets ansvarsområde, såvel som der generelt skal sættes yderligere fokus på kontraktstyring.

 

 

Kort sigt

Ved en gennemgang af budget 2018-2021 med fokus på nye og ufinansierede forslag er det følgende elementer, der tages ud eller revurderes (tallene i parantes angiver hvilket år budgettet ændres):

 

  • Trafiksikring og trafikafvikling Kildevej (2018)
  • Lokal profilering af skoler (2018 og 2019)
  • Tilskud lejrskoler (2019)
  • Pulje til iværksætteri (2018 og 2019)
  • Øget tilskud selvejende haller (2019 og frem)
  • Øget tilskud børne - og ungepuljen (2018 og frem)
  • Forsøgsordning med åbent bibliotek i Blistrup (2018 og 2018)
  • Puljen for Kultur, Idræt, Turisme og Landsbyer (2018)
  • Vejen mellem Græsted og Gilleleje. (hele perioden)
  • Stinet/stiplan/cykelstier (2019 og frem)
  • Idræt i Vejby (2019 og 2020)
  • Nationalparken Kongernes Nordsjælland (2018)
  • Oktober ´43 (2018)
  • Omlægning af lån (hele perioden)

 

Herunder er givet bemærkninger til enkelte af de berørte forslag:

 

Vedrørende vejen mellem Græsted og Gilleleje har det vist sig, at det afsatte beløb på 85 mio. kr. ikke er tilstrækkeligt. Der skal samlet bruges ca. 145 mio. kr., hvilket vil sige, at der mangler finansiering på ca. 60 mio. kr. Derfor udsættes vejen til 2021. Der skal i forbindelse med kommende budgetaftaler vurderes, om der kan findes den nødvendige finansiering.

 

Trafiksikring og trafikafvikling på Kildevej sættes umiddelbart på hold, og der arbejdes målrettet på at finde en samlet løsning for hele strækningen i budget 2019-2022.

 

I forhold til stinet/stiplan/cykelstier reduceres budgettet med ca. halvdelen, men med et fremadrettet fokus på at søge puljer og fonde inden for området, således det så vidt muligt kan lade sig gøre at udbygge kommunens stinet.

 

Der er afsat et anlægsbudget på 0,25 mio. kr. i 2018 foruden opstartspuljen på 0,85 mio. kr. til Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Her ompriroiteres således at de 0,25 mio. kr. der er disponeret til åbningen af parken skal indeholdes i de afsatte 0,85 mio. kr. Derudover udgår den grønne planet af projektet.

 

Arbejdet omkring Okt ´43 sættes på hold, hvorfor anlægsprojektet umiddelbart nedlægges. Der skal indgås en dialog med Gilleleje Museum ift. hvad en fremadrettet fælles løsning skal indeholde.

 

Tæt dialog med kommunens unge er fortsat en høj prioritet, men set i lyset af kommunens økonomiske situation, skal den beskrevne ramme i budgetaftalen håndteres inden for de afsatte rammer i administrationen, således de 0,2 mio. kr. fra Reservepuljen frigives.

 

 

De samlede ændringer ses i oversigten her:

 

 

 

Ved genåbning af budgettet vil disse ændringer inkl. forventede merudgifter til hjemmeplejen efter kontraktudløb på 25 mio. kr. i 2020 og 2021 frigive ca. 8,3 mio. kr. i 2018, 28,5 mio. kr. i 2019 og ca. 20,8 mio. kr. i 2020 og en merudgift i 2021 på ca. 5,5 mio. kr.

 

 

Det revurderede anlægsprogram ser således ud:

 

 Note: Det er kun de anlæg, der fremgår af ovenstående anlægsprogram, der er prioriteret.

 

 

Samlet set giver det følgende resultat på kommunens likviditet:

 

 

 

Med de ændringer der er lagt op til reduceres forværringen af økonomien fra 155 mio. kr. til 102 mio. kr. over budgetperioden. Kommunens likviditet forbedres med 4 mio. kr. i 2018 til 126 mio. kr., med 33 mio. kr. i 2020 til 100 mio. kr., med 49 mio. kr. i 2020 til 69 mio. kr. og med 56 mio. kr. i 2021 til 67 mio. kr.

 

Det er vigtigt at understrege, at dette kun bidrager til at løse den akutte udfordring med at sikre likviditeten i 2019. Den langsigtede balance mellem indtægter og udgifter (driftsbalancen) er ikke løst ved denne genåbning af budgettet, hvorfor der skal skal sættes yderligere ind frem mod budget 2019-2022.

 

Lang sigt

Frem mod budget 2019-2022 skal der arbejdes på alle muligheder og der skal tages et politisk ansvar for at skabe balance i kommunens økonomi. Fagudvalgene skal på møderne fra nu af frem til sommerferien arbejde med at gennemgå deres budgetgrundlag og se på hvilke muligheder, der er for at finde effektiviseringer og besparelser såvel som råderum til prioriteringer. Fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser for i alt 25 mio. kr. i 2019 stigende til 40 mio. kr. i 2020 og frem. Dernæst indgår fagudvalgenes forslag i arbejdet med at skabe en langsigtet balance i budget 2019-2022. Det betyder, at de endelige forslag og niveau for udmøntning for de enkelte fagudvalg først kendes i forbindelse med vedtagelse af budget 2019-2022. Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikrer, at dette indfries.

 

 

I tabellen herunder ses måltallet for det enkelte udvalg:

 

 

 

Det skal understreges, at med indfrielsen af måltallene vil der være skabt budget i balance og en holdbar likviditet, men der er ikke skabt råderum til kloge investeringer. Det vil kræve yderligere effektiviseringer og besparelser, at skabe råderum.

 

I forbindelse med budget 2019-2022 vil samtlige muligheder blive undersøgt således der så vidt muligt kan skabes råderum til kloge investeringer.

 

 

Processen samlet set

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter de endelige forslag, der går videre i budgetarbejdet

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

August -oktober:

Budgetseminar
1. behandling af budget 2019-2022
Politiske forhandlinger
2. behandling af budget 2019-2022

 

  

 

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK 769 af 09/06/2015

 


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

1. - 2. Anbefalet.

27. Kvalitetsrapport for dagtilbud og skolevæsenet i Gribskov Kommune 2016 - 2017

Sagsnummer: 17.00.00-K07-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Sagen omhandler kvalitetsrapporten for skoler og dagtilbud i Gribskov Kommune for skoleåret 2016/17.

 


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. At godkende kvalitetsrapporten for skoler og dagtilbud i Gribskov Kommune for skoleåret 2016/2017

Historik

 

Børn og Familie, 20. februar 2018, pkt. 9:

 

1. Tiltrådt.

 

Udvalget godkendte at bilag, som blev eftersendt dagsorden, tilføjes protokollen af udvalgsmødet til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Udvalget besluttede, at administrationen skal undersøge muligheden for at erstatte kvalitetsrapporten med en rapport, som beskriver progression og læring.

 


Sagsfremstilling

Sagens baggrund

 

Folkeskoleloven beskriver, at Byrådet skal udarbejde en kvalitetsrapport, der giver en vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. Kvalitetsrapporten skal fra 2016 - 2017 udarbejdes hvert andet år. Senest 31. marts i lige kalenderår skal kvalitetsrapporten vedtages i Byrådet. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau, og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling på et mere oplyst grundlag, som sikrer forbedrede beslutningsvilkår.

 

For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten på skoleområdet henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).

Der findes ingen krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet.

 

Denne kvalitetsrapport omfatter for første gang status for både dagtilbud og skoler, idet der i Gribskov Kommune er fokus på, at dagtilbud (DT) er fundamentet for den videre udvikling i folkeskolen.

 

Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet. Der findes ikke nationale mål for dagtilbudsområdet, og der er derfor udelukkende taget udgangspunkt i de tre kategorier indenfor dagtilbudsområdet, hvor administrationen i Gribskov Kommune har tilgængelige resultatdata, og hvor der er opstillet kommunale mål. Rapporten indeholder på skoleområdet de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som Byrådet har vedtaget. 

 

 

Sagens forhold

 

Opbygning af Kvalitetsrapporten 2016 - 2017 for dagtilbud og skolevæsenet

Rapporten er på skoleområdet bygget op omkring de krav, der stilles i bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter i folkeskolen. Rapporten indeholder også opfølgning på de kommunalt vedtagne mål på børne- og ungeområdet fra 2016. Datakilden er primært Undervisningsministeriets database uddannelsesstatistik.dk, som leverer opfølgning på alle elementerne i bekendtgørelsen. Opfølgningen på de kommunale mål er sket fra diverse interne og eksterne opgørelser.

 

Rapporten på dagtilbudsområdet følger op på de kommunalt fastsatte mål på dagtilbudsområdet og tager udgangspunkt i de tre områder, hvor der findes resultater for dagtilbud. De tre områder er sprogvurdering af børnene opgjort ved 3-års alderen og 5-års alderen samt umiddelbart efter skolestart, resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2017 samt inklusion i dagtilbud og 0. klasse.

 

De overordnede resultater

Sammenfatningen beskriver de overordnede linjer i kvalitetsrapporten for dagtilbud og skoleområdet i Gribskov Kommune for skoleåret 2016/17. De øvrige resultater findes i Kvalitetsrapporten, der kan ses i bilag til sagsfremstillingen.

 

Dagtilbud

Udviklingen i resultaterne fra sprogvurderingen af 3 og 5-årige børn viser, at andelen af børn med gode resultater (generel indsats) er faldende. Andelen af børn med dårlige (fokuseret og særlig indsats) resultater er stigende. Fokuseret indsats er på niveau med landsnormen, mens andelen af de børn, der har store sproglige udfordringer (særlig indsats), er steget markant.  

 

Børnenes trivsel måles på, hvor tilfredse forældrene er med barnets dagtilbud. Andelen af forældre til børn i dagtilbud, der er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse', er uændret over 5 år.

Når tilfredsheden opgøres på tilfredshedsportalen.dk, kan Gribskov Kommune sammenligne sin tilfredshed med andre kommuners tilfredshed. Overordnet ligger Gribskovs resultater ganske tæt op af det nationale gennemsnit for tilfredshed, mens andelen af forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse, er faldende.

 

Der er fokus på at inkludere så mange børn som muligt i daginstitutionerne i almenområdet. Der ekskluderes meget få daginstitutionsbørn i Gribskov Kommune. Der ekskluderes dog flere børn i 2017, end der blev i 2016, men antallet er stadig meget lavt. Antal af ekskluderede børn i 0. klasse er på trods af en stigning fra 2015 til 2016 stadig minimal.

 

Folkeskolen

Andelen af elever, som er gode til matematik, er for 3. klasser steget til tæt på det nationale gennemsnit, hvorimod 6. klasserne er faldet til under landsgennemsnittet. Samlet set er Gribskov Kommune dog steget siden 2016.

 

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk ligger i 2. klasse og 8. klasse væsentligt under landsgennemsnittet, hvorimod 4. og 6. klasse ligger over og på landsgennemsnittet.

Andelen af allerdygtigste elever i matematik ligger i Gribskov Kommunes 3. klasser 1,0 procentpoint over landsgennemsnittet,

 

Andelen af elever med dårlige resultater i læsning er steget over de seneste to år, hvorimod andelen af elever med dårlige resultater i matematik er faldet for 3. klassernes vedkommende og steget for 6. klassernes vedkommende.

Generelt kan ses en klar faglig forbedring i matematik for 3. klassernes vedkommende. Denne tendens kan ikke ses i læsning, hvor der kun ses fremgang hos 6. klasses allerdygtigste elever.

 

Kvalitetsrapportens opgørelse af skolernes karaktergennemsnit i forhold til deres socioøkonomiske reference viser, hvor godt den enkelte skole klarer sig i forhold til, hvad man kan forvente på baggrund af afgangselevernes økonomiske og sociale baggrund. Resultaterne for 2016/17 viser, at en enkelt skole klarer sig signifikant under, hvad man kunne forvente i den socioøkonomiske reference.

 

Elevernes trivsel er blevet testet gennem en årlig national trivselsmåling. Overordnet ligger Gribskov Kommunes resultater lige omkring trivselsniveauet på landsplan, hvilket er en forbedring i forhold til den seneste Kvalitetsrapport 2015. Særligt er der sket en væsentlig forbedring i forhold til at nedbringe antallet af elever, som har oplevet mobning.

 

Gribskov Kommune har i 2016/17 haft et gennemsnitligt fravær på 6,3%, hvoraf de 3,8% er sygdom. Der er fortsat opmærksomhed på elevfravær, og de enkelte skoler har udarbejdet en handleplan for, hvordan og hvornår der skal følges op i forhold til dette.

 

Ser man alene på karaktererne er tendensen for de seneste tre skoleår for dansk, matematik og de bundne prøvefag, at der var fremgang i resultaterne fra 2014/15 til 2015/16. Herefter er karaktererne faldet en smule men dog stadig over niveauet 2014 / 2015. I mellemtiden er det nationale gennemsnit forblevet uændret frem til 2016/17, men Gribskov Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet.

 

I forhold til hvor mange unge der starter på en ungdomsuddannelse, og hvor mange der gennemfører denne, laves der løbende målinger. Tre måneder efter 9. klasse er over halvdelen af folkeskoleleverne i Gribskov Kommune i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er over landsgennemsnittet. Ved status efter hhv. 9 og 15 måneder er udviklingen vendt, så Gribskov Kommunes resultater ligger under landsgennemsnittet.

 

Opgørelse af kompetencedækning viser, at andelen er steget fra omkring 70 % i 2014/15 til 83,7% i 2016/17, hvilket dog er lidt under det fastsatte benchmark på 85 %.

 

Der er fokus på at inkludere så mange elever som muligt i den almene undervisning. De tre seneste skoleår viser, at andelen af elever, som er i den almene undervisning ligger omkring 92 %. Baseret på de sidste tre målinger peger udviklingen i nedadgående retning. Der er dog en større andel af segregerede elever i Gribskov Kommunes egne specialtilbud end tidligere.

 

Udtalelser fra bestyrelser og MED-udvalg

Udtalelser fra bestyrelser og MED-udvalg skrives ind i Kvalitetsrapportens sidste del og kan læses i kvalitetsrapporten, som eftersendes som bilag til sagen.

 

Opfølgning fremadrettet

På baggrund af denne kvalitetsrapport og drøftelserne på møder i januar og februar 2018 mellem skoleledere, dagtilbudsledere og centerchef for Center for Børn og Unge, vil der være mulighed for at udarbejde handlingsplaner på de områder, hvor der vurderes et behov for en fremadrettet indsats.

 

Programmet ”Effektorienteret ledelse og faglighed”

Formålet med effektorienteret ledelse og faglighed er at indfri de politiske målsætninger for børne- og ungeområdet. Det skal ske ved at opbygge en lærings- og opfølgningskultur på hele børne- og ungeområdet. En opfølgningskultur, hvor ledere og medarbejdere ofte og systematisk anvender data om børn og unges udvikling til at justere praksis. Det gælder både praksis i forhold til det enkelte barn eller børnegruppen, og i forhold til løbende at tilpasse og videreudvikle tilbudsviften.

 

Ved udgangen af skoleåret 16/17 er ”Effektorienteret ledelse og faglighed” sat i gang på alle dagtilbud og folkeskoler. Skoleåret 17/18 vil blive brugt til at tilpasse programmet, så de relevante testresultater kan bruges i de læringsdialoger, som er en væsentlig del af programmet.

 

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler udvalget Børn og Familie at anbefale økonomiudvalget og Byrådet at godkende Kvalitetsrapporten for dagtilbud og skolevæsenet i Gribskov Kommune 2016 - 2017.  


Lovgrundlag

LOV nr. 406 af 28/04/2014   Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.)

  • Lov nr 427 af 03/05/2017 - Dagtilbudsloven – §11 om 3 års sprogvurdering
  • Bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.)
  • LBK nr 1510 af 14/12/2017 - Folkeskoleloven §11 stk. 3 om obligatorisk sprogvurdering

  


Økonomi

Udgifterne til udarbejdelse af Kvalitetsrapporten er afholdt indenfor udvalgets ramme.


Høringsperiode og høringsparter

Kvalitetsrapporten har været behandlet på møder med ledelser fra dagtilbud og skoleledelser d. 18.01.2018.

Kvalitetsrapporten har været sendt til kommentering til forældrebestyrelserne i dagtilbud, skolebestyrelserne og MED-udvalg i perioden 5.01. - 1.02.2018.


Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Børn og Familie.

Bilag

28. Ændring af klinikstruktur i tandplejen

Sagsnummer: 29.15.00-A00-1-18


Resume

Udvalget Børn og Familie behandler sagen for at træffe beslutning. Sagen omhandler klinikstrukturen i tandplejen. Beslutningen er presserende pga. renovering af Gillelejeskolen og den nye beslutning fra december om at flytte tandklinikken fra sin nuværende placering til et andet sted på den renoverede skole.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie at anbefale ØU og BY:
  1. At beslutte at lukke tandklinikken på Gillelejeskolen og
  2. At beslutte, at tandplejen går fra en 3-klinikstruktur til en 2-klinikstruktur jf. sagsfremstiling på den korte bane og
  3. At beslutte, at administrationen arbejder videre med en businesscase på hhv. en 1-klinik- og en 2-klinikstruktur på den lange bane

Historik

 

Børn og Familie, 20. februar 2018, pkt. 15:

 

1,

For stemte: A og G  (4)

 I mod stemte: C og Natascha Stenbo Enetoft (V) (2)

 Undlod at stemme: Kund Antonsen (V) (1)

 

Natascha Stenbo Enetoft og Trine Egetved tilkendegiver til protokollen, at de stemte imod med den begrundelse, at de ikke ønsker at træffe beslutningen uden en forudgående høring.

 

Indstillingen tiltrådt.

 

2.

For stemte: A og G  (4)

Undlod at stemme: C og V  (3)

 

Indstillingen tiltrådt.

 

 3. Tiltrådt.

 

 

4. Supplerende beslutningsforslag: 

 I forbindelse med lukning af tandklinikken i Gilleleje skal der sikres fleksible åbeningstider f.eks. sen eftermiddag, aften og/eller lørdag.

  

Forslaget tiltrådt.

 

 

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Tandplejen er i dag placeret i Gilleleje (3 stole), Græsted (5 stole) og Helsinge (5 stole). Der er cariesbehandling på alle tre afdelinger men kun tandregulering i Græsted. Der har tidligere i forbindelse med vakante stillinger på Gillelejeklinikken været drøftelse af organiseringen fremover, og i efteråret har der været løbende justeringer af personalefordelingen, så den bedst mulige betjening har været sikret.

 

Der har gennem de seneste år været fremlagt sager til Børneudvalget vedrørende tandplejens organisering og struktur, senest d. 14.08.2017 og 18.09.2017.

 

På det tidspunkt blev placering af caries- og tandreguleringsklinik behandlet på baggrund af personalemæssige udfordringer i forhold til kompetencekrav på de enkelte klinikker. Derfor blev muligheden for flytning af tandreguleringen til Gilleleje og samling af cariesbehandlingen i Græsted og Helsinge fremlagt som en mulighed. Børneudvalget ønskede imidlertid, at der fortsat skulle være caries-tandklinik i Gilleleje. Sagen blev sendt tilbage til administrationen til yderligere undersøgelse, og sagen skulle genoptages senere på året.

 

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018 blev der fremlagt en oversigt over status for inventar i de tre nuværende klinikker og behov for vedligehold og nyanskaffelser (se bilag "oversigt over økonomi tandklinik"). Denne viste et forestående behov for udskiftning af en stor del af inventar og maskinpark.

Som følge af de organisatoriske drøftelser, der har været siden 2007, er nyanskaffelser er blevet udskudt gennem længere tid, da en stor del af tandplejens udstyr ikke har godt af at blive flyttet, samt er relativt dyrt at flytte.

 

Faktuelle forhold

Aktuelt er der følgende udfordringer:

 

  1. I forbindelse med om- og nybygning af Gilbjergskolen, Parkvej (Gilleleje Læringsområde), hvor en af de tre kommunale tandklinikker i dag er placeret, er det aktuelt presserende at finde en løsning på lokalitetsproblemerne i byggeperioden. I den nuværende tidsplan er ombygningen berammet til at skulle foregå i perioden august 2018 til primo juni 2019, men projektlederne vil forhandle med entreprenøren om at skubbe perioden til sidste etape af byggeriet, så tandklinikken kan flyttes direkte over i de nye lokaler.
  2. Der er i forbindelse med det forestående om- og nybygning af Gilbjergskolen, Parkvej, behov for en hurtig revurdering af, hvorvidt det er relevant at etablere en tandklinik på skolen. Om- og tilbygningen i Gilleleje vil indebære en gennemgribende flytning og retablering af klinikken, som vil være spildt, såfrem det senere besluttes, at tandplejen skal centraliseres, idet dette ikke er eller vil kunne indtænkes i byggeprojektet i Gilleleje.
  3. Da meget af udstyret og maskinerne er så nedslidt, at det ikke vil kunne flyttes, er der en udfordring i at kunne etablere det samme antal klinikrum - såvel i en midlertidig placering som i en nyetableret klinik. Det er et generelt problem, at udstyret og maskinerne er nedslidt i alle tre klinikker.
  4. Tandklinikken i Græsted har de seneste to år haft tilbagevendende problemer med vand og fugtskader.

 

Det skal understreges, at ventelisten øges, når kapaciteten ikke kan opretholdes. Kapaciteten har i 2017 været udfordret blandt andet som følge af vakante stillinger, udstyr som har afventet reparation og dermed ”ligget stille”, og nedbrud af IT, hvorved journalsystemet ikke har kunnet tilgås. Umiddelbart før jul har tandplejen måttet opgive at bruge den ene af de tre klinikstole i Gilleleje, da det vil være dyrere at reparere end at udskifte denne stol. Dermed mangler tandplejen stolekapacitet svarende til 10 %, idet der samlet i Tandplejen på de tre klinikker er 10 stole til cariesbehandling og tre stole til tandreguleringsbehandling.

 

Ventelisten omfatter pr. 31. januar 2018 828 aftaler, som Tandplejen ikke har kunnet afvikle til forventet tidspunkt. Det svarer til cirka ½ års forsinkelse på ventende aftaler. Tandplejen har senest januar 2018 fået konstateret bakterier i vandet i klinikstolene i Gilleleje og blev pålagt af Statens Serum Institut at lukke de to fungerende klinikstole i Gilleleje med omgående virkning, indtil disse stole blev professionelt renset for bakterier. Problemer med vandkvaliteten er udbedret. Der skal tages nye prøver igen ultimo februar måned med risiko for en nedlukning.

 

Løsning på den korte bane

Der etableres tre klinikrum i eksisterende tandklinikbygninger i henholdsvis Græsted og Helsinge. Den ene tandlægestol fra Gilleleje rykkes til Børnesundhed i Helsinge. De to andre tandlægestole fra Gilleleje kan flyttes til Græstedklinikken, hvor receptionen må indrettes til et klinikrum, og hvor tandplejens kontor må indrettes til et andet klinikrum. Reception/kontor må indrettes i sundhedsplejens klinik, og sundhedsplejen har brug for, at der skaffes et lokale et andet sted.

 

 Dermed skal der findes egnede lokaler til følgende:

 

  • Sundhedsplejersken i Græsted
  • Sundhedsplejerskerne kontor/stillerum til telefonsamtaler samt mødefaciliteter i Helsinge. Det problem kan midlertidigt løses ved at rykke til forventede nyetablerede rammer i Kongensgave. Det vil betyde, at der ikke samtidig kan være borgerrettede aktiviteter som planlagt.
  • Der vil ikke samtidigt kunne være borgerrettede aktiviteter og arbejdende sundhedsplejersker.
  • Tandplejens callcenter/receptionist må flyttes til receptionen i Græsted og sidde sammen med tandreguleringens medarbejdere

 

Heraf afledte behov for etableringsarbejder: 

Der skal etableres følgende for at kunne etablere tre klinikrum på eksisterende klinikker i Helsinge og Græsted: opkobling til el, vand, sugemotor, kompressor, udsugningssystem, vandbehandlingsanlæg, lattergasanlæg samt røntgenfaciliteter. Da der ikke er kælder under de tre klinikrum, skal der enten fræses ud i gulv, eller installationerne skal føres over gulvniveau fx langs med væggene, så der kan kobles op til eksisterende anlæg.

 

Fysisk adskillelse af sundhedsplejen og tandplejen i Helsinge vil medføre øgede organisatoriske udfordringer i at arbejde med målet om ”Et samlet børnesundhedsområde”, som blev politisk behandlet og vedtaget i januar 2016.

 

Derudover er der behov for nyanskaffelser af det inventar, som ikke kan flyttes.

 

Mulige løsninger på den lange bane

  1. Der fortsættes med klinikstruktur med 3 klinikker placeret i Gilleleje, Græsted og Helsinge (decentral struktur)
  2. Der etableres klinikker i Græsted og Helsinge (decentral struktur)
  3. Der etableres én samlet enhed i Helsinge (central struktur)

 

Det er vigtigt at pointere, at løsningen på den korte bane skal ses som midlertidig. Der er ikke plads nok til at etablere personalefaciliterer som omklædning/bad/toiletforhold samt køkken/kantineforhold, som er holdbare i længden.

 

Administrationens vurdering

 

Administrationen vurderer, at løsningen på den korte bane - at flytte tandlægestolene fra Gilleleje til hhv. Helsinge og Græsted - er nødvendig for at driften kan fortsætte under ombygningen af Gilleleje Skole. I forhold til mulige løsninger på den lange bane vurderer administrationen imidlertid, at der ved en centralisering af tandplejen kan opnås både produktivitetsmæssige og økonomiske gevinster:

 

  • Mulighed for effektivisering af personalet – Tandplejens medarbejdergruppe kan potentielt reduceres med 1-2 medarbejdere, hvis der i højere grad kan arbejdes med LEON princippet – dvs. opgaveglidning til Lavest Effektive Omkostnings Niveau. Der vil blive optimale muligheder for at dække ind for hinanden ved fravær og dermed undgå aflysninger af aftaler og deraf følgende øget venteliste. Bedre mulighed for flere dage med lang åbningstid, fordi alle tandlæger med ret til selvstændigt virke er samlet et sted.
  • Færre perioder med nedbrud af det nedslidte udstyr, hvor produktionen ligger stille og aftaler aflyses, Færre vedligeholdelsesudgifter på nye bygninger. Mindre risiko for skimmelsvamp forårsaget sygefravær, som forårsager øget venteliste
  • Behov for færre specialiserede instrumenter og maskiner. En mindre maskinpark er billigere at vedligeholde, servicere og nyanskaffe. En nyere maskinpark bryder ikke hele tiden sammen eller bakterieforurenes – nedbrud og forureningsperioder forårsager, at produktionen ”ligger stille” og ventelisten øges

 

Økonomisk potentiale:

Rundspørge til andre kommunale tandplejer, hvor man har centraliseret, viser, at man kan reducere tandplejens driftbudget med mindst 10 % ved en centralisering. Tandplejens årlige budget ligger på omkring 16 mio. kr. per år.    

 

Derudover vil der være en række sidegevinster ved en centralisering i forhold til rekruttering og fagligt miljø. Sundhedsstyrelsen har tilbage i 2004 anbefalet større organisatoriske enheder af hensyn til at forbedre og fremtidssikre tandplejens tilbud til borgerne:

 

  • Det faglige miljø vil blive mere attraktivt (mere vidensdeling og faglig sparring), hvilket vil gøre det nemmere at rekruttere og fastholde de dygtigste og mest kvalificerede medarbejdere. Dermed kan vakante perioder undgås – vakante perioder forårsager øget venteliste og udfordrer dermed også produktiviteten. Der er i dag mangel på kommunalt ansatte tandlæger, hvilket især udkantsområder udfordres af. Gilleleje klinikken har haft en vakant kliniklederstilling i seks måneder i 2017. Hvis den nye klinikleder siger op eller skal på barsel, er det tvivlsomt, hvorvidt en ny klinikleder kan rekrutteres   
  • Mere ensartet tandplejetilbud og serviceniveau, som følge af at alle tandlægefaglige (børnesundhedsfaglige) specialer og kompetencer er samlet på et centralt sted. Bedre mulighed for oplæring og kompetenceudvikling. Klinisk kalibrering behandlere imellem for opnåelse af ensartet diagnostik og behandling
  • Set fra et borgerperspektiv skal forældrene køre længere, men til gengæld komme på færre besøg, da alle kompetencer er samlet på et sted. Dette er væsentligt, da forældre i dag skal tage fri fra arbejde for at følge deres børn under 15 år pga. samtykkeregler.
  • Mulighed for tværfagligt samarbejde på børnesundhedsområdet (sundhedsplejen og tandplejen) med henblik på opnåelse af synergieffekter i relation til børns sundhed og udvikling, herunder tidlig opsporing af mistrivsel eller udfordringer i familierne

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at udvalget for Børn og Familie anbefaler ØU og BY at beslutte at undlade at etablere en ny klinik i den renoverede skole i Gilleleje, og dermed at der indføres en 2-klinik frem for 3-klinik struktur i tandplejen på den korte bane.

 

Det anbefales desuden, at administrationen arbejder videre med en businesscase på hhv. en 2-klinik- og 1-klinikstruktur i tandplejen på den lange bane, med henblik på senere beslutning i BY.  


Lovgrundlag

LBK nr. 1188 af 24.09.2016 Sundhedsloven. Kap. 37 vedr. kommunal tandpleje.


Økonomi

Den midlertidige løsning anslås at koste ca. 1.322.800 kr. at udføre. Derudover skal der over en 4-5 årig periode udskiftes udstyr for ca. 5.000.000 kr.

 

Såfremt der fortsat skal være klinik i Gilleleje, som således skal genetableres på den renoverede skole, skønnes dette at koste ca. 3.817.000 kr, incl. udgifterme til den midlertidige løsning.

Derudover skal der over en 4-5 årig periode udskiftes udstyr for ca. 5.000.000 kr.

 

Udgifterne afholdes indenfor udvalget Børn og Families egen ramme.

 

 


Høringsperiode og høringsparter

Sagen har ikke nået at være præsenteret på LU, men tandplejens TR og AMR bakker op om en fremtidig struktur uden Gillejeleklinikken. De udtrykker håb om, at den midlertidige løsning bliver kortvarig, på grund af trange klinikforhold.


Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Børn og Familie på alle fire beslutningspunkter.

Bilag

29. Lukket punkt

30. Orientering omkring samarbejdsforholdet med Attendo

Sagsnummer: 29.18.00-Ø54-2-18


Resume

Økonomiudvalget orienteres omkring den aktuelle status i samarbejdet med Attendo.


Sagsfremstilling

På økonomiudvalgets møde vil ledelsen for Center for Social- og Sundhed orientere omkring status på samarbejdet med Attendo.


Administrationen indstiller,

at Økonomiudvalget tager orienteringen givet på mødet til efterretning.


Beslutning

Orienteringen om status på samarbejde med Attendo taget til efterretning.

31. Ekspropriation Hasselvej 19 Helsinge

Sagsnummer: 05.26.00-P19-7-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Byrådet.

 

Gribvand Spildevand A/S har anmodet Gribskov Kommune om at igangsætte og gennemføre ekspropriation til sikring af en eksisterende spildevandsledning på privat ejendom Hasselvej 19, 3200 Helsinge. Sagen har været behandlet på Teknisk Udvalg 16.08.2017, Økonomiudvalget 28.08.2017 med beslutning om at igangsætte ekspropriation på byrådsmødet 13.09.2017. Der har været afholdt åstedsforretning 12.10.2017. Der har ikke været kommentarer til referatet fra åstedsforretningen.

 

Byrådet skal nu beslutte, om der skal ske en endelig eksproriation. Hvis Byrådet beslutter, at der skal ske en ekspropriation meddeles dette, samt erstatningstilbuddet på 20.040 kr, til ejer.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst og økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. At træffe beslutning om endelig ekspropriation.

Historik

 Miljø, Klima og Kyst, 21. februar 2018, pkt. 8:

  1. Anbefalingen tiltrådt

Sagsfremstilling

Spildevandsledningen, der ejes af Gribvand Spildevand A/S, løber over den private ejendom Hasselvej 19, 3200 Helsinge, matr. nr. 7hc Helsinge By, Helsinge. Spildevandsledningens placering på ejendommen fremgår af den vedlagte ekspropriationsplan, bilag 1. Spildevandsledningen er optaget i Gribskov Kommunes spildevandsplan, men ledningen er ikke ved etablering sikret ved en tinglyst deklaration på ejendommen.

 

Da ejendommens ejer har været uvidende om ledningens eksistens, har ejer opført 2 bygninger oven på ledningen.

 

Gribvand Spildevand A/S ønsker at sikre ledningen på ejendommen ved tinglysning af vedlagte deklarationstekst, bilag 2. Der er enighed mellem ejer af ejendommen og Gribvand Spildevand A/S om indholdet af deklarationsteksten. Ejer er ligeledes indforstået med tinglysning af deklarationen, men Gribvand Spildevand A/S og ejer har ikke kunnet opnå enighed om erstatningens størrelse i anledning af den rådighedsindskrænkning på ejendommen, som deklarationen indebærer.

 

Kommunalbestyrelsen kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58-64 træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for et spildevandsanlæg, herunder til sikring af allerede etablerede anlæg. Ifølge § 60-61 skal ekspropriationen ske efter bestemmelserne i Lov om offentlige veje, både processen og erstatningsfastsættelsen.

 

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter ekspropriation kan ejer klage til Natur- og Miljøklagenævnet jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 11 over selve ekspropriationsbeslutningen. Klagefristen er 4 uger.

 

Da der ikke er enighed om erstatningens størrelse skal kommunen indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen senest 8 uger fra ekspropriationsbeslutningen eller, såfremt den er påklaget, 4 uger fra Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse.

 

Taksationskommissionens afgørelse om erstatningsspørgsmålet indeholder en klagevejledning, hvorefter ejer inden for 4 uger kan påklage Taksationskommisionens afgørelse til Overtaksationskommissionen.

 

Ejer kan, inden 6 måneder, indbringe Overtaksationskommissionens for domstolene.

 


Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017.

Lov om offentlige veje m.v. Lovbekendtgørelse nr 1520 af 27. januar 2014


Økonomi

Erstatning betales af Gribvand Spildevand A/S


Beslutning
  1. Anbefalet.

 

Bilag

32. Parkering i Helsinge

Sagsnummer: 01.00.00-P00-259-18


Resume

Udvikling, By og Land samt økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

Sagen omhandler en orientering om resultaterne af en parkeringsanalyse af parkering i Helsinge bymidte og stillingtagen til fremadrettet praksis for parkeringskrav ved byggeri i bymidten.

Sagen fremlægges parallelt med et særskilt punkt på dagsordenen om beslutning og bevilling til etablering af yderligere, midlertidige parkeringspladser ved rådhuset.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land, at anbefale økonomiudvalget og byrådet:

1. at tage parkeringsanalysen til efterretning

2. at godkende, at der fremadrettet kan arbejdes for en mere fleksibel administration af parkeringskravene i bymidten med udgangspunkt i den parkeringsnorm, der er vedtgaet med Kommuneplan 2013 - 2025. Herunder at der kan arbejdes positivt for dispensation fra lokalplaner, der har mere restriktive parkeringsnormer, end det, der gælder i kommuneplanen.


Historik

 Udvikling, By og Land, 22. februar 2018, pkt. 32:

1 taget til efterrretning

2. anbefales godkendt

 


Sagsfremstilling

Parkeringsanalyse for Helsinge bymidte.

Kommunen har som del af det igangværende kommuneplanarbejde og arbejdet med at styrke bymidten i Helsinge fået udarbejdet en parkeringsanalyse for Helsinge bymidte.

Parkeringsanalysen er udført af COWI i sommeren 2017 (se vedlagte bilag).

Analysen omfatter en registrering og analyse af belægningsgraderne på parkeringspladserne i bymidten. Formålet med analysen er at få et grundlag for at vurdere, om det samlede udbud af parkeringspladser er tilstrækkeligt i forhold til ønskerne til de kommende års udvikling af bymidten.

 

 

Afgrænsning af bymidten i Helsinge. Registrering af parkering er foregået i dette område.

 

Registreringen af belægningsgraderne for parkering er foretaget ved overflyvning med drone. De to overflyvninger er foretaget på en torsdag og en lørdag. Samlet indenfor området er der registreret i alt 1.828 parkeringspladser.

Registreringen viser at antallet af parkerede biler er størst på hverdagen kl. 11 med 1.043 biler, svarende til en belægningsgrad på 57%. Belægningsgraden er mindst kl. 18 med 30%.

Lørdag kl. 11 er den største belægningsgrad på 41% kl. 11.

 

Analysen viser, at der er god kapacitet på parkeringspladserne i bymidten øst for Frederiksborgvej omkring gågaden og ved Gadekæret, men angiver også at der er relativ tæt belægning for parkering nord og syd for Rådhusvej. Disse arealer anvendes af personale og besøgende til rådhuset, lægehuset, handlende til Kvickly og Fakta, samt besøgende /ansatte i Fitnesscentret i det tidligere posthus og til Attendo.

 

Sammenlignet med en tilsvarende analyse gennemført i 2008, er belægningsgraden stort set den samme som dengang. Men siden da, er der sket flere ting af betydning for parkeringsbehovet i dag, herunder særligt: 

  • Lukning af SuperBest ved Torvet vest for VP-arkaden må alt andet lige have betydet, at parkeringspladsen i området ikke udnyttes i så høj grad, som hvis dagligvarebutikken havde været åben i dag. Den igangværende planlægning af ny dagligvarebutik og flere boliger i området, vil, når det er etableret, medføre en øget kapacitetsudnyttelse af parkeringspladsen ved VP-arkaden. Det vurderes dog, at der fortsat vil være god parkeringskapacitet i området.
  • Gennem årene er der kommet stigende pres på parkeringspladserne omkring Rådhusvej som følge af, at der er sket en øget samling af rådhus-kompleksets administration i Helsinge på Rådhusvej og omkring Tinghuset. Rettes til i lyset af ændringerne ovenfor. Arealet nord for Rådhusvej planlægges nu udviklet til boligområde på Møllebakken, hvilket betyder, at de offentlige parkeringspladser her vil blive afviklet. Således må det forventes, at der vil komme et øget pres på parkering til rådhuset, når boligprojektet går i gang i foråret, og pladserne nord for Rådhusvej ikke længere er til rådighed for parkering til rådhuset.
    I forbindelse med salget af 1. etape af Møllebakken er det aftalt, at arealet inkl. de offentlige parkeringspladser skal være rømmet senest 15. april 2018. 

 

Rapporten med parkeringsanalysen vedlægges som bilag til dagsordenspunktet.

 

Parkeringskrav ved fremtidige projekter

Kommuneplanens retningslinje 4.4 indeholder bestemmelser for parkeringskrav til forskellige anvendelsestyper (se vedlagte bilag). En del ældre byplanvedtægter og lokalplaner indeholder krav til antal af parkeringspladser, der er mere vidtgående end de normer, som er fastsat med kommuneplanen.

 

Kommuneplanen fastsætter følgende parkeringsnorm for virksomheder og offentlige formål: 

  • Kontorbebyggelse: 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal
  • Butiksbebyggelse: 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal
  • Store dagligvarebutikker (over 1.000 m2): 1 parkeringsplads pr. 25 m² etageareal
  • Industri-, håndværks- og erhvervsbyggeri: 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal
  • Hotel og restaurant m.v.: 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal
  • Forsamlingslokaler, selskabslokaler, biografer m.v.: 1 parkeringsplads pr. 10 m² etageareal
  • Bebyggelse til kulturelle formål: 1 plads pr. 50 m² etageareal

 

For andre bygningstyper end de nævnte vil byrådet fastsætte kravet til antal parkeringspladser efter en konkret vurdering.

 

Med baggrund i parkeringsanalysen vurderer administrationen, at der er rum til en mere fleksibel administration af, og planlægning for, parkeringskrav ved nyetablering i bymidten: 

  • ved administration af eksisterende planer kan der ses positivt på, at dispensere fra de krav der måtte være strammere end kommuneplanens generelle bestemmelser.
  • ved ny planlægning anvendes kommuneplanens generelle bestemmelser for parkering.

 

Behov for etablering af parkeringspladser omkring rådhuset i Helsinge

Med baggrund i analysen og med nedlæggelsen af parkeringspladserne på Møllebakken er der en udfordring vedrørende parkering til rådhuset.

Dette behov er belyst og behandlet i det særskilte dagsordenspunkt omkring etablering af parkeringspladser ved rådhuset.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler at parkeringsanalysen tages til efterretning, og at der igangsættes en mere fleksibel administration af og planlægning for parkeringskrav ved nyetablering i bymidten. I praksis betyder det, at kommuneplanens generelle bestemmelser for parkering anvendes som udgangspunkt ved fremtidig ny planlægning, og at der ved administration af eksisterende planer ses positivt på at dispensere fra de krav, der måtte være strammere end kommuneplanens generelle bestemmelser.

 


Lovgrundlag

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune, retningslinje 4.4 - parkering


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.


Beslutning
  1. Taget til efterretning.
  2. Anbefalet.

 

 

Bilag

33. Byudvikling i Gilleleje Syd - igangsættelsle

Sagsnummer: 01.11.00-P00-1-18


Resume

Udvikling, By og Land samt økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet om at igangsætte byudvikling i Gilleleje Syd.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale økonomiudvalget og byrådet:
  1. at igangsætte byudvikling i Gilleleje Syd

Historik

 
Udvikling, By og Land, 22. februar 2018, pkt. 35:

1. anbefales godkendt, herunder med mulighed for almene/lejeboliger


Sagsfremstilling

Med udvikling af Bavne Ager nord for Parkvej i Gilleleje er næste skridt for byens udvikling, arealerne syd for Parkvej.

 

Interessen for at bosætte sig i Gilleleje er vedvarende, og administrationen anbefaler derfor, at arbejdet igangsættes for yderligere byudvikling med boliger mod syd.

 

Planmæssig vurdering

Byudviklingsmulighederne syd for Parkvej består af 2 områder, der dog kun må realiseres ét ad gangen, jf. kommuneplanen rækkefølgeplan.

 

  

Gilleleje Syd 1 er beliggende mellem Græstedvejen og jernbane og omfatter ca. 7,4 ha, hvoraf alt er privatejet.

 

Gilleleje Syd 2 er beliggende øst for banen omfatter ca. 12,6 ha, hvoraf ca. 7,9 ha er ejet af Gribskov Kommune, herunder en ubeboet landejendom.

 

Planmæssigt anbefales det, at der i denne omgang igangsættes Byudvikling i Gilleleje Syd 2 før nr. 1, fordi vil være det mest naturlige at udbygge byen nær skolen.

 

For Gilleleje Syd 2 gælder, at der i mindre dele af områderne er kortlagt risiko for oversvømmelse. Ved den fremtidige planlægning af området skal risiko for oversvømmelse derfor vurderes nærmere, blandt andet ved undersøgelse af lokal hydrologi og jordbundsforhold. Deraf kan følge, om der kan opføres byggeri på de udsatte dele af arealet og i så fald ud fra hvilke krav, byggeriet kan opføres.

  

Den videre proces

Når arbejdet igangsættes vil der ske en nærmere planmæssig, arkæologisk og markedsmæssig screening og analyse af arealerne for at vurdere, hvor det er mest hensigtsmæssigt at byudvikle først, med hvor mange boliger og boligsammensætning. Arbejdet vil ske i dialog med lokale ejendomsmæglere.

 

Herefter vil der i løbet af foråret 2018 blive forelagt et forslag til områdeafgrænsning samt forslag til procesplan for udvikling af området med tilhørende bredere inddragelse, sammen med forslag til salgsproces for de kommunalt ejede dele af arealerne. Desuden vil der blive forelagt budget for nødvendige undersøgelser, som eksempelvis arkæologi og regnvandshåndtering.

 


Lovgrundlag

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.

Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017

Lov om Miljøvurdering og VVM, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Udgifter og indtægter til projektet vil blive finansieret af Byudviklingsrammen


Høringsperiode og høringsparter

Se sagsfremstillingen.


Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.

34. Byudvikling Troldebakkerne, Helsinge - videre proces

Sagsnummer: 01.11.00-P35-3-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning i byrådet om godkendelse af tidsplan for den videre proces for byudvikling i Troldebakkerne nord for Helsinge.

 

Sagen handler om, hvad der skal til for at opstarte salg, og dermed realisere byudviklingen i Troldebakkerne med tilhørende tidsplan for aktiviteter, der lægger op til hurtigst mulig realisering af byudviklingen i Troldebakkerne

 

Udvikling, By og Land forelægges sagen med baggrund i en temadrøftelse umiddelbart forud for det ordinære fagudvalgsmøde.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land, at anbefale økonomiudvalget og byrådet:
  1. at godkende tidsplanen for den videre proces

Historik

 
Udvikling, By og Land, 22. februar 2018, pkt. 34:

1. anbefales godkendt ift. tidlig direkte markedsdialog for identificering af mulige investorer, gerne med henblik på mulighed for parcel- og rækkehuse i de første klynger. Byggeretsgivende lokalplaner udarbejdes med kommende investorer .


Sagsfremstilling

Realisering af Troldebakkerne

For at realisere byudviklingen i Troldebakkerne nord for Helsinge, er der en række tiltag, indenfor forskellige områder, der knytter sig til byudviklingen, som skal igangsættes, tilrettelægges og gennemføres. Planlægning, salg og markedsføring, økonomi, projektering og byggemodning. Tiltag der gerne skal signalere, at Troldebakkerne skiller sig ud som et særligt attraktivt byudviklingsområde i den hårde konkurrence med andre byudviklingsområder i regionen.

 

Byudvikling i Troldebakkerne 2013 og frem

2013: Gribskov Kommune køber 35 hektar jord i området. Kommunen udlægger det kommunale areal samt 35 privatejede hektar vest for, til byudvikling.

2015 - 2016: I den indledende fase er der gennemført visionsproces med borgere og politikere, helhedsplan på baggrund af en arkitektkonkurrence, inddragelse af lokale mæglere, markedsanalyse samt arkæologiske forundersøgelser.

2017: Planfase: Startetapeplan, igangsættelse af rammelokalplan, arkæologiske udgravninger, dialog og undersøgelser ifht. varmeforsyning og regnvand, dialog med investorer og byggebranche.

2018: Fortsat planfase + Første realiseringsfase, herunder salg og byggeretsgivende lokalplan.

 

Se detaljeret tidslinje i bilag 1

 

Planlægning

Rammelokalplanen fastlægger de overordnede bestemmelser for områdets udvikling. Principperne for lokalplanen er besluttet af Byrådet den 13.09.2017 og tager udgangspunkt i helhedsplanen. Se bilag 2 og 3 (hhv. dommerbetænkning fra arkitektkonkurrencen og helhedsplanen for Troldebakkerne).

 

Rammelokalplanen er ikke byggeretsgivende, men et værktøj til at styre udviklingen i området i mange år frem som en sammenhængende helhed. Byggeretsgivende lokalplaner for mindre områder udarbejdes i takt med udviklingen af området finder sted og vil løbende aflyse rammelokalplanen.

 

Planlægningen i området, både rammelokalplanlægningen og den byggeretsgivende lokalplanlægning, disponerer arealerne ifht. anvendelse, infrastruktur, krav til byggeriets omfang, forsyningsforhold osv.

 

Den byggeretsgivende lokalplanlægning skal være afsluttet for et givent område, før der kan udmatrikuleres og der kan gives egentlig byggetilladelse. Mange købere vil sandsynligvis ønske, først at købe jorden på baggrund af en endeligt vedtaget lokalplan, så der er sikkerhed for byggemulighederne i området.

 

Byggeretsgivende lokalplanlægning for f.eks. stamvej, stier, natur- og fællesområder samt første etapes klynger kan igangsættes sideløbende med rammelokalplanlægningen, hvorved der i princippet kan vindes tid. Risikoen ved at igangsætte en lokalplan uden at have en køber er dog, at man kan forvente at en kommende bygherre sandsynligvis vil ønske at bidrage til, hvad der kan bygges på deres arealer. Byggetilladelse kan desuden behandles sideløbende med lokalplanprocessen.

 

Salg

Det er i princippet muligt at sætte jord i Troldebakkerne til salg i løbet af foråret 2018, altså mens både ramme- og eventuel konkret lokalplanlægning pågår. Det kan ske med baggrund i de gældende rammer i kommuneplanen og den principielle etapeplan, som Byrådet vedtog den 19.06.2017. Her udpegede man en startetape (A) med forventede 5 klynger i den sydøstlige del af bydelen.

 

 

Der er som minimum 2 spørgsmål, som skal afklares i forbindelse med udmøntningen af salgs- og markedsføringsstrategien:1) Afholdelse af initialomkostninger i forbindelse med byggemodning og anlæg. 2) Vilkår for salg af jord til byggeri.

 

  1.  Afholdelse af initialomkostninger i forbindelse med byggemodning og anlæg

Da byudviklingsområdet Troldebakkerne har en fin beliggenhed i Helsinge, med kort afstand til en række offentlige og private servicefunktioner i bl.a. Nordstjerneområdet, vurderes det, at der kun i begrænset omfang skal etableres decideret kommunale servicefaciliteter i forbindelse med byudviklingen. Gribskov Kommune anbefales dog af rådgivere og eksperter at medvirke til at øge investeringssikkerheden og -lysten i området, ved at bidrage til etableringen af den overordnede byggemodning, f.eks. stamvej, fælles- og naturområder og stier i området. Det kommunale engagement vurderes at være med til at højne attraktionsværdien af byudviklingsområdet, medvirke til at sende et signal til fremtidige udviklere og bygherrer om, at kommunen står ved sit ønske om at udvikle Troldebakkerne, samt ikke mindst at bidrage til Troldebakkernes positionering i konkurrence med de andre byudviklingsområder i regionen.

 

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det forud for salg i bydelen politisk afklares, hvordan den overordnede byggemodning og dermed initialomkostningerne dertil skal afholdes, og i hvilken takt de evt. skal indgå i den kommunale budgetlægning. At lade initialomkostningerne indgå i den kommunale budgetlægning, vurderes desuden at være med til at tiltrække developere og mindske deres investeringsrisiko i byudviklingen.

 

Som grundlag for de politiske drøftelser udarbejdes derfor, i samarbejde med ekstern rådgiver, et revideret økonomisk overblik over estimerede udgifter til den overordnede byggemodning i bydelen. I dette indgår desuden et overblik over, hvilke bidrags- og medfinansieringsmuligheder kommunen kan gøre brug af, f.eks. ved hjælp af Vejloven og andre lovgivninger.

 

Administrationen vurderer, at en risiko ved at undlade at beslutte sig for hvordan kommunen engagerer sig økonomisk i byudviklingen er, at forhandlingsforløbet med kommende bydere og udviklere i området kan vare længere tid, da der skal træffes flere aftaler i løbet af forhandlingen.

 

Etablering af trinbræt er dog muligvis en undtagelse ifht. etablering af offentlig service. Kommunen er pt. i dialog med Lokaltog A/S om den endelige placering af trinbrættet i området. Når beslutning om placering har fundet sted, skal der indgås nærmere aftaler med MOVIA om finansiering, udviklingstakt, ibrugtagning osv

 

  1. Vilkår for salg af jord til byggeri

I juni 2017 vedtog byrådet en principiel etapeplan for udvikling af Troldebakkerne. Etapeplanen blev til på baggrund af helhedsplanen og det igangværende arbejde med rammelokalplanen samt en beregning af de estimerede projekt- og kommunaløkonomiske forhold i byudviklingen. Der blev på daværende tidspunkt udpeget en start-etape, der ligger nærmest Helsinge og broen over Helsingørvej, og i øvrigt imellem børnehaven og Troldemosen. Første etape forventes at indeholde 5 klynger med ca. 150 boliger i alt.

 

Et gennemgående ønske med udviklingen i Troldebakkerne har igennem hele udviklingsprocessen været muligheden for at tilbyde anderledes og mere varierede boliger, end man har i Helsinge i forvejen. Derfor foreslår administrationen, at man på baggrund af en beslutning om hvordan initialomkostninger i byudviklingen afholdes, rammelokalplanen og den reviderede etapeplan, udbyder etape 1 til salg. De fem klynger vurderes med fordel at kunne sælges med forskellige vilkår om boligtyper, tætheder og andre krav til udviklingen. Ud fra en tanke om at have ’alle varer på hylderne’. På den måde vil man kunne imødegå en række ønsker til by- og boligudvikling i Helsinge: En klynge til selvbyggere der ønsker sig fritliggende villaer, en klynge til f.eks. et seniorbofællesskab i tæt-lav-typologi, en klynge eller to, der udbydes til dem, der ønsker at bygge private boliger til udlejning eller videresalg, f.eks. tæt-lav-boliger samt en klynge der udbydes som storparceller. 

 

Alt efter hvilken beslutning der træffes for afholdelse af initialomkostninger i byudviklingen, bør det overvejes, præcist hvornår i processen den første byggeretsgivende lokalplan for etape 1 skal igangsættes.

 

Ved at udbyde etape 1 på baggrund af rammelokalplanen bibeholder kommende bygherrer i området muligheden for at påvirke den byggeretsgivende lokalplan i den retning det er givtigt for hendes/hans projektudvikling. Det er en model der bl.a. kendes fra udviklingen af Ny Blovstrød i Allerød Kommune.

 

Etapeplanen revideres i forbindelse med udarbejdelsen af rammelokalplanen for bydelen, og forelægges politisk i revideret udgave sammen med forslag til rammelokalplanen.

 

Forslag til tidsplan
Forslag til politisk proces og konkrete byudviklingsaktiviteter i Troldebakkerne 2018.

Tidsplan

Aktivitet

Note

Politisk forløb i marts/april
UBL > ØU > BY

Notat om bidrags- og medfinansieringsmuligheder i f.eks. Vejloven forelægges politisk til drøftelse, forud for nærmere estimering af forventede omkostninger i Troldebakkerne, for de enkelte udgiftsposter.

Der vil formentlig skulle afholdes en mindre rådgiverudgift til udarbejdelse af notatet. Udgiften foreslås afholdt indenfor rammerne af den bevilling der blev givet på byrådsmødet den 19. juni 2017 til øvrige, mindre analyser i forbindelse med byudviklingen i Troldebakkerne.

Politisk forløb i marts/april
UBL > ØU >BY

Beslutning om hovedbudskaber i markedsførings- og kommunikationsmateriale for salg.

 

Politisk forløb i 2. kvartal
UBL > ØU > BY

 

Forslag til Rammelokalplan forelægges politisk med henblik på godkendelse til 8 ugers offentlig høring.

 

Revideret etapeplan forelægges til beslutning.

 

Projektrapport for fjernvarmeforsyning forelægges politisk med henblik på godkendelse til 4 ugers offentlig høring.

 

Nærmere estimeringsoverslag af forventede initialomkostninger i Troldebakkerne forelægges med henblik på indarbejdelse i den kommunale budgetlægning.

Afventer endelig afrapportering fra regnvandsanalysen: Ultimo 1. eller primo 2. kvartal 2018

Afventer Lokaltog A/S' screening af endelig trinbrætsplacering.

 

Politisk forløb i 3.kvartal 2018: UBL > ØU > BY

Godkendelse af markedsføringsmateriale og igangsættelse af salgsproces.

Dialog og formel salgsproces kan dog indledes før markedsføringsmaterialet er helt færdigt.

 

 


Økonomi

En mindre rådgiverudgift til udarbejdelse af notat om bidrags- og medfinansieringsmuligheder må påregnes. Estimat: 20-30.000 kroner. Udgiften afholdes indenfor rammerne af den bevilling der blev givet på byrådsmødet den 19. juni 2017 til øvrige, mindre analyser i forbindelse med byudviklingen i Troldebakkerne.


Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.

35. Lokalplanlægning - procedure

Sagsnummer: 01.02.05-A26-1-18


Resume

Udvikling, By og Land, Miljø, Klima og Kyst, samt økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale beslutninger til byrådet.

 

Sagen omhandler oplæg til principper, der skal tages stilling til af Udvikling, By og Land ved igangsættelse af lokalplaner (blandt andet delegation af beslutningskompetence), samt principper for delegation af beslutningskompetence til Miljø, Klima og Kyst i forhold til tilhørende miljøscreening og -vurdering. 

 


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst at anbefale til økonomiudvalget og byrådet

  1. at delegere til Miljø, Klima og Kyst at godkende afgørelse af miljøscreening, hvis der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
  2. at delegere til Miljø, Klima og Kyst at godkende miljørapport (miljøvurdering). Dog er det Byrådet, der godkender den til planen tilhørende miljøvurdering, hvis der er er tale om en plan, der medfører en væsentlig ændring (jf. beslutning af Udvikling, By og Land - se pkt. 1.c nedenfor).

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale til økonomiudvalget og byrådet

 

  1. at godkende at Udvikling, By og Land i forbindelse med igangsættelse af lokalplaner beslutter:

a. Lokalplanens principper: tydelighed omkring hvilke forhold, det er nødvendigt at lokalplanen skal enten sikre eller give mulighed for, og som lokalplanen derfor skal indeholde bestemmelser om.

b. Høringslængde: Høringslængde for lokalplaner med og uden tilhørende kommuneplantillæg, er som udgangspunkt fire uger. Men ved planer, der medfører væsentlige ændringer eller omhandler en kommunalt ejet ejendom, er høringslængden otte uger. Ved mindre ændringer kan høringsperioden for lokalplaner uden kommuneplantillæg være ned til to uger, men dette er en undtagelse.

c. Delegation af beslutning for den videre proces: Udvalget for Udvikling, Land og By godkender som udgangspunkt forslag til lokalplaner og tilhørende kommuneplantillæg. Hvis der er er tale om en plan, der medfører en væsentlig ændring, så er det Byrådet, der godkender planforslag og vedtager planerne. Hvis der ikke indkommer høringssvar, kan administrationen endelig vedtage lokalplan og kommuneplantillæg.

d. Omfang og karakter af inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget: Tidspunkt, omfang og karakter af inddragelse.

e. Forventet tidsplan for planens udarbejdelse og politiske behandling.  

 


Historik

 Miljø, Kyst og Klima, 21. februar 2018, pkt. 9:

  1. Anbefalingen tiltrådt
  2. Anbefalingen tiltrådt


Udvikling, By og Land, 22. februar 2018, pkt. 36:

1. a - e anbefales godkendt

 


Sagsfremstilling

Baggrund for dagsordenpunktet

Gribskov Kommune har et stigende behov for udarbejdelse af lokalplaner, som følge af stigende byggeaktivitet,kommunale frasalg og kommunalt initieret byudvikling. I den forbindelse er der kommet opmærksomhed på vigtigheden af at sikre, at der er en fælles forståelse af, hvad en lokalplan er og kan, samt opmærksomhed på at styrke afsættet for udarbejdelsen af lokalplaner, så vi fra opstarten af bedre kan sikre en effektiv proces og mere robuste planer. Ved at have en klar forventningsafstemning ved opstart af lokalplaner sikres bedre implementering af de politiske visioner, og der er grundlag for en god forventingsafstemning med bygherre. Der er derudover kommet ændringer i planloven om høringslængder og delegation, der giver mulighed for yderligere at optimere lokalplanproceduren.

 

I det følgende fremgår en gennemgang af de emner, som administrationen vurderer, det er hensigtsmæssigt, at der bliver taget stilling til i forbindelse med igangsættelse af lokalplaner. I Bilag 1 er vedlagt en introduktion til en lokalplans karakter og rolle samt proceduren for udarbejdelse af lokalplaner, som selve dagsordenteksten tager udgangspunkt i. Til orientering er desuden vedlagt Bilag 2 med en statusoversigt over aktuelle lokalplaner.

 

Principper for konkrete temaer ved igangsættelse af lokalplaner besluttes af Udvikling, By og Land

Ved igangsættelse af planer er det hensigtsmæssigt politisk at fastlægge principper for: Formålet med planen, høringslængde, delegation, dialog og inddragelse, samt tidsplaner. Jf. styrelsesvedtægten er lokalplanlægning foranket i Udvikling, By og Land. Administrationen anbefaler derfor, at igangsættelsen formelt sker her. Det er ikke et lovkrav, at igangsættelsen sker politisk, men det har hidtil været praksis i kommunen. Det nye, der nu foreslås, er, at rammen for det videre arbejde bliver endnu mere klar, så vi sikrer et effektiv ressourceforbrug.

 

Lokalplanens formål - lokalplanens principper

Lokalplanens § 1-3, de første bestemmelser fastlægger planens principper med formål, zonestatus og anvendelser. Formålsbestemmelsen kan karakteriseres som de politiske mål, der udmøntes i de enkelte mere detaljerede regler om anvendelse, udformning osv. Formålsparagraffen er vigtig, fordi den giver lokalplanens brugere et overblik over, hvad Byrådet vil opnå med de bestemmelser, der fastsættes i lokalplanen. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem de forhold og de principper, som lokalplanen indledningsvist angiver, at planen er udarbejdet for at regulere, og så de efterfølgende mere konkrete bestemmelser. Dels for at skabe tydelighed i planen, men også fordi der som udgangspunkt ikke kan dispenseres fra forhold, der indledningsvist er nævnt som værende planens principper.

 

Der skal derfor være tydelighed omkring fastsættelse af lokalplanens principper i forbindelse med opstart af planen.

 

Høringslængde

I forbindelse med modernisering af Planloven i 2017 blev der indført nye krav til minimum høringslængde for lokalplaner. Hvor kravet tidligere var minimum otte ugers lovpligtig høring, er det i dag minimum fire uger. Derudover er der mulighed for at forslag til lokalplaner af mindre betydning kan have en høringsperiode på ned til to uger, som f.eks. lokalplaner, som alene indebærer mindre ændringer i eksisterende lokalplaner, og lokalplaner som alene har til formål at overføre arealer fra landzone til byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

 

 

Administrationen anbefaler, at kommunen som udgangspunkt bør følge lovens nævnte minimumshøringslængde. Forslag til lokalplaner vil derfor som udgangspunkt have en høringsperiode på fire uger, med mindre der er tale om et forslag til lokalplaner af mindre betydning og høringsperioden derfor kan være to uger. I forbindelse med igangsættelse af lokalplanen bør det dog vurderes, hvorvidt planen omhandler et projekt, der medfører væsentlige ændringer af lokalområdet, og at der derfor vil være anledning til at have en længere høringsperiode. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at forlænge høringsperioder, der ligger hen over en skolesommerferie.

 

Delegation af beslutningskompetence for lokalplan og kommuneplantillæg

Beslutningsprocessen for den enkelte plan har betydning for tidsplanen og foreslås derfor fastlagt af Udvikling, By og Land ved igangsættelse af lokalplanen, og i den forbindelse tages stilling til hvorvidt planen vedrører et projekt, der kræver stillingtagen i Byrådet.

 

Byrådet har mulighed for at delegere beslutningskompetence for lokalplanplanlægning. Byrådet vedtog 31.08.2015 delegationsplan for lokalplanlægning. Administrationen anbefaler følgende justerede delegationsplan:

 

Lokalplaner, der ledsages af kommuneplantillæg, hvor der er behov for ideindkaldelse, samt lokalplaner, der omhandler en kommunal ejendom, besluttes af Byrådet. Det gælder både godkendelse af forslag til lokalplan til offentlig fremlæggelse og endelig godkendelse af lokalplanen. Dette er uændret i forhold til hidtidig praksis og gældende delegationsplan.

 

Alle andre lokalplaner og tilhørende kommuneplantillæg besluttes som udgangspunkt af Udvikling, By og Land. Det gælder også aflysning af lokalplaner og byplanvedtægter. Hvis der ikke er indkommet høringssvar til en lokalplan kan administrationen vedtage lokalplanen endeligt. Dette oplæg adskiller sig fra tidligere praksis og delegationsplan ved, at alle kommuneplantillæg tidligere skulle behandles i Byrådet, også selvom der var tale om mindre ændringer.

  

Dialog og inddragelse

Dialog og inddragelse er (lige som politiske visioner og faglige analyser og vurderinger), vigtige for at kvalificere en god plan. Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner en lovpligtig høringsperiode, men der er også mulighed for inddragelse tidligere i processen i forbindelse med den indledende udformning af skitseprojekt og udarbejdelse af planforslag.

 

Generelle drøftelser om overordnede spørgsmål bør som udgangspunkt ligge forud for udarbejdelse af selve lokalplanforslaget og starter allerede i forbindelse med drøftelse af indhold i den overordnede udviklingsstrategi og kommuneplan (eventuelt som kommuneplantillæg), der lægger rammer for, hvad lokalplanen kan og bør indeholde bestemmelser for.

 

Der kan oplagt skelnes mellem den inddragelse, der kan ske henholdsvis før og efter godkendelse af et forslag til lokalplan. Før godkendelsen kan der være et behov for eller ønske om at høre borgere, virksomheder og andre aktøres holdning til et projekt eller at indhente konkret viden. Dette kan have karakter af dialog i enten åben form eller mere styret dialog. Jo tidligere inddragelsen sker, desto større mulighed for indflydelse på planens indhold. Inddragelse i den lovpligtige høringsfase, hvor forslaget er politisk godkendt, har primært karakter af orientering om hvad rammerne for planen er, mulighed for at svare på afklarende spørgsmål, og derudover kan der skabes dialog om konkrete og afgrænsede emner.

 

Generelt bør der i forbindelse med igangsættelse af en lokalplan tages stilling til omfang og karakter af den ønskede inddragelse: Hvad er behov for inddragelse? Hvem er der ønske om at inddrage? Hvornår skal inddragelsen ske, og hvilken karakter skal inddragelsen have?

 

I klarlægningen af omfang og karakter af inddragelse tages der udgangspunkt i:

  • Interessent: Er der tale om kommunens borgere generelt eller konkrete interesser eller direkte berørte aktører, der ønskes inddraget?
  • Indflydelsesskala: Er der tale om orientering og mulighed for at stille afklarende spørgsmål? Ønskes der indsamling af viden, eller er der ønske om egentlig medbestemmelse af konkrete emner?
  • Åben eller struktureret proces: Hvorvidt der er behov for at skabe rammer for dialogen? Hvor konkrete svar er der ønske om at have med fra inddragelsen?

 

Samlet set anbefaler administrationen, at der i forbindelse med igangsættelse af lokalplaner godkendes omfanget og karakteren af inddragelse, både i forbindelse med selve udarbejdelsen af planforslaget, samt evt. dialog i forbindelse med offentlig fremlæggelse af planforslaget. Inddragelsen vil have mere åben karakter i forbindelse med udarbejdelse af forslaget og vil være meget konkret i forbindelse med den lovpligtige offentlige høring.

 

Forventet tidsplan

I forbindelse med igangsættelse af lokalplaner kan der oplagt godkendes forventet tidsplan for udarbejdelse og behandling af lokalplanen. Tidsplanen er vigtig at afstemme tidligt, dels for at afstemme forventninger med eventuel bygherre og andre direkte berørte aktører, men også for at sikre, at der er afsat nødvendig tid og ressourcer til ønsket dialog og nødvendige faglige analyser. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen kan der dog opstå behov for uddybning af emner, der gør, at tidsplanen må justeres.

 

Opsummerende anbefalinger i forbindelse med opstart af lokalplaner

Følgende forhold tager Udvikling, By og Land stilling til i forbindelse med opstart af lokalplaner:

 

  • Lokalplanens principper: Tydelighed omkring hvilke forhold, det er nødvendigt, at lokalplanen skal enten sikre eller give mulighed for, og som lokalplanen derfor skal indeholde bestemmelser om.
  • Høringslængder: Som udgangspunkt fire uger med mulighed for at vælge en længere periode, hvis lokalplanen omhandler et projekt med væsentlig ændring af lokalområdet.
  • Delegation: Alle planer godkendes til offentlig fremlæggelse og vedtages af Udvikling, By og Land, med mindre der er tale om lokalplaner, der ledsages af et kommuneplantillæg, der kræver ideindkaldelse, eller hvis projektet omhandler en kommunalt ejet ejendom.
  • Dialog og inddragelse: I forbindelse med igangsættelse af lokalplaner godkendes oplæg til tidspunkt, omfang og karakter af inddragelse.
  • Forventet tidsplan: I forbindelse med igangsættelse af lokalplaner godkendes forventet tidsplan for udarbejdelse og behandling af lokalplanen.

 

 

Delegation af beslutningskompetence om miljøscreening og -vurdering til Miljø, Klima og Kyst

Byrådet har mulighed for at delegere beslutningskompetence for miljøscreening og -vurdering. Det er ikke sket hidtil, men vil bidrage til at optimere tidsplanen for lokalplanprocessen.

 

I følge Styrelsesvedtægten skal miljøscreeninger og miljøvurderinger behandles af Miljø, Klima og Kyst. Dette har hidtil været samlet i samme fagudvalg som lokalplaner.

 

Administrationen anbefaler at det delegeres til Miljø, Klima og Kyst at godkende afgørelse af miljøscreening, hvis screeningen munder ud i, at der ikke efterfølgende skal udarbejdes en miljøvurdering.

For planer, der ledsages af en egentlig miljøvurdering, anbefales det, at miljøvurderingen godkendes af Miljø, Klima og Kyst. Dog er det Byrådet, der godkender den til planen tilhørende miljøvurdering, hvis Udvikling, By og Land har besluttet, at der er er tale om en plan, der medfører en væsentlig ændring.

 

 

 


Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning

Lovbekendtgørelse nr. 1448 af 10/5/2017 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer

L121 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger  

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Styrelsesvedtægt

 


Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune. Der er ikke afsat særskilte midler til analyser og inddragelse i forbindelse med lokalplanlægning.

 


Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalinger fra udvalgene Miljø, Klima og Kyst samt Udvikling, By og Land.

Bilag

36. Vandrehjem i Gilleleje

Sagsnummer: 01.00.00-G14-6-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen med henblik på at anbefale en beslutning i byrådet om godkendelse af den videre proces for arbejdet med at etablere et vandrehjem i Gilleleje. Sagen sendes til orientering i Erhverv- og Beskæftigelse samt Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi. Begge udvalg skal ligesom Udvikling, By og Land også udpege hver et medlem til deltagelse i workshop(s) 

 

I forbindelse med Budgetaftale 2017 blev det aftalt, at der skal arbejdes med muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje.

Økonomiudvalget blev på mødet d. 28.08.2017 forelagt en sag om administrationens arbejde med at afklare muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje.

På mødet d. 18.12.2017 besluttede byrådet, at der arbejdes videre med at afdække en placeringsmulighed for vandrehjemmet på Stationsområdet i Gilleleje med den tilføjelse, at der skal ske borgerinddragelse via afholdelse af et borgermøde, og området bag Gillelejehallen ønskes inddraget i de mulige placeringsmuligheder.

Meddelelse fra Plan- og Miljøudvalgets møde 07.12.2017: Orientering om mulighed for etablering af campinghytter bag Gillelejehallen og autocamperplads  i synergi med hallen så man kunne bruge køkken og badefaciliteter fælles er screenet planmæssigt. Er en mulighed med ændring af plangrundlag.

 


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi:

 

1. at tage sagen til orientering

2. at udpege medlem fra Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi til deltagelse i workshop(s)

 

Administrationen indstiller til Erhverv og Beskræftigelse:

 

1. at tage sagen til orientering

2. at udpege medlem fra Erhverv og Beskæftigelse til deltagelse i workshop(s)

 

Administrationen anbefaler Udvikling, By og Land

 

1. at udpege medlem fra Udvikling, By og Land til deltagelse i Workshop(s)

 

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og økonomiudvalget at anbefale byrådet:

 

1. at tiltræde den beskrevne proces for det videre arbejde med etableringen af et vandrehjem i Gilleleje.

2. at bevilge kr.150.000 i 2018 til igangsættelse af udarbejdelsen af den fornødne businesscase, finansieret af reservepuljen under økonomiudvalget

3. at input til koncept og vision tilvejebringes via workshop(s) med relevante ambasadører/intereressenter

4. at der afholdes borgermøde, når den nærmere analyse for stationsområdet og businesscasen foreligger


Historik

 Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi, 21. februar 2018, pkt. 15:

1. Taget til efterretning.

2. Udvalget udpegede Morten Ulrik Jørgensen og Brian Lyck Jørgensen til at deltage i workshop(s).


Erhverv og Beskæftigelse, 19. februar 2018, pkt.14:

1. Orienteringen taget til efterretning, med den bemærkning at udvalget ønsker man indtænker det socialøkonomiske aspekt og anbefaler man genovervejer processen

2. Formanden for udvalget Erhverv og Beskæftigelse udpeges som deltager i workshop


Udvikling, By og Land, 22. februar 2018, pkt. 37:

1. Jesper Behrensdorff udpeget

 

Udvikling, By og Land, 22. februar 2018, pkt. 37:

1. beskrevne dialogprægede proces anbefales godkendt, dog med bemærkningen om at kommunen er fødselshjælper på projektet så langt fase 1 og investorerne selv står for udarbejdelse af businesscase

2. anbefaler alene at bevilge 100.000 kr. til fase 1

3. borgermøde afholdes efter arbejdsgruppens nærmere anbefaling


Sagsfremstilling

Administrationen har arbejdet videre med at afklare mulighederne for at etablere et vandrehjem ved stationsområdet i Gilleleje og er pt. i gang med yderligere analyser af dette areal. Blandt andet er det ved at blive afklaret, hvilke konsekvenser det har, at der er konstateret forurening på arealet. Til det videre arbejde er vi desuden blevet anbefalet, at der udarbejdes en businesscase i forhold til vandrehjemmet. Businesscasen skal beskrive det turismepotentiale, der er forbundet med at etablere et vandrehjem i Gilleleje - beskrive koncept, give svar på målgrupper, finansieringsbehov, markedssituationen og analysere forventede effekter for investorer (afkast) mv.

 

Businesscasen skal dels bruges i relation til en kommende udbudsproces, og dels være med til at tiltrække investorer.  Men den skal også være med til at belyse de potentialer, etableringen af et vandrehjem har, i forhold til at skabe vækst og understøtte den positive udvikling, der er inden for turisme og erhverv i Gilleleje. Endelig kan opbakning og involvering af lokale tænkes ind i tilblivelsen af businesscasen.  

 

Den videre proces i forhold til at udarbejde businesscasen består af tre trin.

 

1. Vision og koncept: Det første punkt er at fastlægge vision og koncept(er) for vandrehjemmet.

2. Marked og økonomi: Når vision og koncept er fastlagt, arbejdes der videre med at analysere markedet og økonomien i forbindelse med vandrehjemmet.

3. Forankring og handlingsplan: Det sidste trin består i at beskrive den videre forankring og en konkret handleplan i forbindelse med vandrehjemmet.  

 

Centralt i det videre arbejde med at etablere et vandrehjem i Gilleleje og få udarbejdet businesscasen er at sikre en bred inddragelse af interessenter i form af politikere, erhvervsliv og borgere i processen. Erfaringen er, at velfungerende vandrehjem formår at blive en integreret del af det lokale miljø.

 

En god businesscase rummer en klar vision samt beskrivelse af et eller flere sammenhængende koncepter for, hvad der skal kendetegne et vandrehjem. En af hovedaktiviteterne i trin 1 er derfor at afholde workshop(s), hvor der arbejdes med at udvikle og definere den overordnede vision og koncepter for vandrehjemmet i Gilleleje. Det foreslås, at deltagerne på denne workshop er et medlem fra henholdsvis Udvikling, By og Land, Erhverv- og Beskæftigelse samt Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi såvel som centrale stakeholders og lokale ambassadører.

 

Trin 3 omhandler forankring og beskrivelse af vandrehjemmet, og forud for dette trin lægges op til at afholde det tidligere besluttede borgermøde. På borgermødet vil der være mulighed for at præsentere vision og koncepter for vandrehjemmet, samt tage en dialog om vandrehjemmet med afsæt i dette.

 

Administrationen er i dialog med relevante aktører, der kan byde ind på udarbejdelsen af businesscasen og facilitere afholdelse af workshop(s) samt borgermøde. Det forventes af workshops, borgermøde og færdig businesscase kan foreligge i andet kvartal 2018. 


Økonomi

Det anbefales, at udgiften på 150.000 kr. til businesscasen, workshop(s) og borgermøde finansieres af reservpuljen under økonomiudvalget.


Beslutning

1. – 4. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Udvikling, By og Land med den præcisering, at indstillingens punkt 3 om at input til koncept og vision tilvejebringes via workshop(s) med relevante ambasadører/interessenter anbefales tiltrådt uden yderligere bemærkninger.

 

37. Varmeforsyning - ændring af vedtægter for Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a.

Sagsnummer: 13.03.00-P24-1-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Sagen handler om godkendelse af ændringer i vedtægterne for Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. at godkende de nye vedtægter for Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a.

 


Historik

 
Udvikling, By og Land, 6. februar 2018, pkt. 15:

  1. Anbefalingen tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a. har fremsendt et udkast til ændring af vedtægter for Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a. Vedtægterne skal godkendes af Gribskov Kommune før de kan træde i kraft. Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a. har derfor anmodet kommunen om at godkende ændringerne til vedtægterne.

 

Ændring af vedtægterne kræver kommunens godkendelse fordi kommunen har stillet garanti for Gilleleje fjernvarme A.m.b.a. Varmeforsyningsloven stiller ikke krav om kommunal godkendelse af vedtægtsændringer, men kommunen har en interesse i at sikre sig, at vedtægterne værner om selskabets forsvarlige drift og dens værdier, således at garantien ikke kommer til udbetaling på et utilsigtet grundlag. Det er derfor i § 6.10 i vedtægterne for Gilleleje Fjernvarme A.m.b.a bestemt, at vedtægtsændringer kræver kommunalbestyrelsens godkendelse, sålænge kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.

 

Sagens forhold

Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a ønsker at ændre § 9.1 vedr. selskabets regnskabsår. Ændringsforslaget er en følge af et lovforslag om, at Energitilsynet skal fastsætte regler om ensretning af regnskabsåret for de virksomheder, der bliver omfattet af en ny økonomisk regulering på varmeområdet. Dette gælder for de varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Det betyder, at regnskabsåret for disse virksomheder skal følge kalenderåret. Kravet vil få virkning fra 1. januar 2019. Der vil således i overgangsperioden indtil 1. januar 2019 ske en tilpasning af regnskabsperioderne.

 

Den ønskede ændring fremgår af nedenstående skema:

Nuværende § 9.1

Ny § 9.1

Selskabets regnskabsår er fra 1. juni til 31. maj. Årsrapporten opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsskik

Selskabets regnskabsår følger kalenderåret. Årsrapporten opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsskik

 

 Vedtægtsændringerne blev endeligt godkendt af andelshaverne på en ekstraordinær generalforsamling afholdt den 26. oktober 2017. Vedtægtsændringerne afventer således kun godkendelse fra Gribskov Kommune.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering. at ændringen af vedtægterne ikke vil få betydning for, om selskabet kan opretholde en forsvarlig drift og at ændringen ikke vil medføre, at de kommunale garantier kommer til udbetaling på et utilsigtet grundlag. Det er derfor administrationens vurdering. at ændringen kan godkendes.

 


Lovgrundlag

Vedtægter for Gilleleje Fjernvame A.m.b.a., § 6.10

Bekendtgørelse af lov om Varmeforsyning, LBK nr. 523 af 22/05/2017

 

 


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Beslutning
  1. Anbefalet.

38. Varmeforsyning - ændring af vedtægter for Vejby-Tisvilde Fjernvarme a.m.b.a.

Sagsnummer: 13.03.00-P24-226-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Sagen handler om godkendelse af ændringer i vedtægterne for Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. at godkende de nye vedtægter for Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a.

 


Historik


Udvikling, By og Land, 6. februar 2018, pkt. 14:

  1. Anbefalingen tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a. har fremsendt et udkast til ændring af vedtægter for Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a. Vedtægterne skal godkendes af Gribskov Kommune før de kan træde i kraft. Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a. har derfor anmodet kommunen om at godkende ændringerne til vedtægterne.

 

Ændring af vedtægterne kræver kommunens godkendelse fordi kommunen har stillet garanti for Vejby-Tisvilde fjernvarme A.m.b.a. Varmeforsyningsloven stiller ikke krav om kommunal godkendelse af vedtægtsændringer, men kommunen har en interesse i at sikre sig, at vedtægterne værner om selskabets forsvarlige drift og dens værdier, således at garantien ikke kommer til udbetaling på et utilsigtet grundlag. Det er derfor i § 7.10 i vedtægterne for Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a bestemt, at vedtægtsændringer kræver kommunalbestyrelsens godkendelse, sålænge kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.

 

Sagens forhold

Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a ønsker at ændre § 7.3 om indvarsling af generalforsamlingen, samt tilføje en ny paragraf mellem vedtægternes nuværende paragraffer 7.12 og 7.13. Forslaget til ændingerne er foranlediget af et forslag på generalforsamlingen i 2016, hvor det blev foreslået af afskaffe papirudgaven af generalforsamlingsindkaldelsen.

 

De ønskede ændringer fremgår af nedenstående skema:

Nuværende § 7.3

Ny § 7.3

Ny paragraf indsat mellem paragraf 7.12 og 7.13

Generalforsamlinger indvarsles skriftligt med mindst 4 ugers varsel og med angivelse af dagsorden og revideret regnskab

Generalforsamlingen indvarsles tidligst fire uger og senest to uger før generalforsamlingen ved digital eller skriftlig indbydelse og ved annonce i mindst et lokalt blad efter bestyrelsens skøn og med angivelse af dagsorden

Det reviderede regnskab, fuldstændig dagsorden samt eventuelle forslag skal være fremlagt på selskabets kontor senest otte dage før generalforsamlingen.

 

 

Ændringerne følger vejledningen fra Dansk Fjernvarme.

 

Vedtægtsændringerne blev endeligt godkendt af andelshaverne på en ekstraordinær generalforsamling afholdt den 28. november 2017. Vedtægtsændringerne afventer således kun godkendelse fra Gribskov Kommune.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering. at ændringerne af vedtægterne ikke vil få betydning for, om selskabet kan opretholde en forsvarlig drift og at ændringerne ikke vil medføre, at de kommunale garantier kommer til udbetaling på et utilsigtet grundlag. Det er derfor administrationens vurdering. at ændringerne kan godkendes.


Lovgrundlag

Vedtægter for Vejby-Tisvilde Fjernvame A.m.b.a., § 7.10

Bekendtgørelse af lov om Varmeforsyning, LBK nr. 523 af 22/05/2017

 


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Beslutning
  1. Anbefalet.

39. Aflysning af Byplanvedtægt nr. 1 af 1966 for Tisvilde-området - endelig vedtagelse

Sagsnummer: 01.02.00-G00-202-18


Resume

Udvikling, By og Land samt økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Sagen omhandler beslutning om aflysning af Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvilde-området samt tillæg nr. 1 og 2.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale økonomiudvalget og byrådet:
  1. at aflyse Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvilde-området samt tillæg nr. 1 og 2

 


Historik

 
Udvikling, By og Land, 6. februar 2018, pkt. 17:

1. anbefales

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende


Sagsfremstilling

Baggrund

Planområdet omfatter et fuldt udbygget område med cirka 700 ejendomme og cirka 1200 ejere.

Planområdets afgrænsning ses nedenfor.

 

 

Som det fremgår af ovenstående illustration, indgår én lokalplan i byplanvedtægten (horisontale sorte streger) og gælder også fremover efter aflysningen.
Tre lokalplaner (skrå røde streger), som er omkransede af vedtægten, gælder fremover.

Tillæg til vedtægten (vertikale sorte streger) aflyses, når vedtægten ophæves.

 

Byplanvedtægten sætter unødige begrænsninger for byggeri.

Derfor fraviger kommunen allerede i dag håndhævelse af nogle af planens bestemmelser om eksempelvis bebyggelsesprocent og taghældning.
Byplanvedtægten ønskes aflyst for at få mere tidssvarende administrationsgrundlag i området.
Administrationsgrundlaget bliver dermed alene kommuneplanen, bygningsreglementet, øvrig overordnet lovgivning og eventuelle tinglysninger på de enkelte ejendomme.


Aflysning af vedtægten er oprindeligt politisk behandlet af det daværende Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget henholdsvis den 14. og 28. august 2017.
Økonomiudvalget besluttede at sende aflysningen til fornyet behandling i fagudvalget med henblik på en nærmere redegørelse af konsekvenserne ved en ophævelse.
På baggrund af denne beslutning sendes aflysningen til denne fornyede behandling i Udvikling, By og Land.

 

Indlæg i høringsfasen

Der er indkommet otte skriftlige indlæg i høringsfasen. To af disse indeholder indsigelser til aflysningen af byplanvedtægten - blandt andet fra "Grundejerforeningen for Tisvilde & Omegn".
Indsigelserne handler i overordnede træk om, at kommuneplanrammerne yder en for utilstrækkelig og udetaljeret planlægning for området.
Her peges eksempelvis på højde på huse, afstand til skel samt regler for hegn. De frygter, at en aflysning kan medvirke til svækkelsen af ”det unikke Tisvildeleje”.
Tre af indlæggene er positive overfor ophævelsen.

Administrationens vurdering af de otte høringssvar fremgår af Bilag 1.

 

Administrationens vurdering

Nedenfor gennemgår og vurderer administrationen hovedtemaer i høringssvarene og byplanvedtægten, og hvilke konsekvenser en aflysning af byplanvedtægten har for disse temaer:

  

Tema

 Konsekvenser ved aflysning af byplanvedtægten og tilhørende vurdering

Overordnet anvendelse

I byplanvedtægten er områdets overordnede anvendelse udlagt til helårsbebyggelse med og uden erhverv, sommerhusbebyggelse, fredede arealer og offentlige formål.

 

Aflysningen af byplanvedtægten medfører ingen ændringer i zonestatus.
Fremover vil ansøgninger om anvendelsesændringer ske i henhold til kommuneplanerammerne.

Desuden vil eksisterende lovlig anvendelse fortsat kunne opretholdes.

 

Administrationen vurderer, at aflysningen vil medføre mere lempelige bestemmelser for arealanvendelsen i området og være med til at sikre mere tidssvarende og ensartede regler og rammer. Administrationen vurderer, at dette kan være med til at smidiggøre behandling af plan- og byggesager for både borgere og kommune uden væsentlig risiko for uhensigtsmæssige følgevirkninger for området. Kommunen kan også modsætte sig tiltag eller nedlægge forbud om nødvendigt.

Anvendelse for bolig- og sommerhusbebyggelse

Byplanvedtægten regulerer i dag bestemmelser for bolig- og sommerhusbebyggelse - læs gerne nærmere i nogle af de øvrige temaer nedenfor.

 

En aflysning af byplanvedtægten medfører, at gældende overordnet lovgivning og kommuneplanrammer regulerer bestemmelser for bolig- og sommerhusbebyggelse.

 

Administrationen vurderer, at aflysningen her vil give lempeligere bestemmelser for arealanvendelsen for bolig- og sommerhusbebyggelse, men at dette ikke væsentligt vil ændre områdets karakter.

Særlige områder

I byplanvedtægten er ét matrikelnummer udlagt til vandværk. Dette har dog været anvendt til sommerhus siden 1961.
Et andet matrikelnummer er udlagt til skole og sportsplads. Det anvendes til dette i dag.

 

En aflysning medfører, at ejendommen udlagt til vandværk fremover vil ligge i sommerhusområde, mens den ikke har konsekvenser for ejendommen, der er udlagt til skole og sportsplads.

 

Da aflysningen for særlige områder kun har konsekvens for ejendommen, der i byplanvedtægten er udlagt til vandværk, men som siden 1961 er anvendt til sommerhus, vurderer administrationen, at aflysningen reelt set er ubetydelig for særlige områder.

Fredede arealer

I byplanvedtægten er visse arealer fredede.

 

En aflysning af byplanvedtægten har ikke reelle konsekvenser for de fredede arealer, da fredningerne er tinglyste på de konkrete matrikelnumre.

 

Administrationen vurderer derfor, at aflysningen ikke har betydning for de fredede arealer.

Grundstørrelser

Byplanvedtægten regulerer, at grunde til helårsbebyggelse minimum skal have en grundstørrelse på 700 m2 og en facadelængde (længden af skel mod vej) på 20 m. Sommerhusgrunde skal minimum have en grundstørrelse på 1.200 m2 og en facadelængde på 30 m.

 

En aflysning medfører, at grundstørrelser fremover vil blive regulerede af nuværende lovgivning (Byggeloven, BR18), som indeholder lignende bestemmelser bortset fra facadelængder.

 

Administrationen vurderer, at disse mindre ændringer kan åbne for udstykning af nogle koteletgrunde, men at ændringerne er så umarkante, at områdets karakteristika også fremover kan fastholdes.

Vejbyggelinjer

Byplanvedtægten regulerer, at der er vejbyggelinjer på 10 m fra vejmidter.

 

En aflysning medfører, at man fremover kan opføre bygninger 2,5 m fra vejskel i parcelhusområder og 5 m fra skel i sommerhusområder efter gældende lovgivning uden hensyntagen til disse vejbyggelinjer.

 

Hvis det efter en eventuel aflysning alligevel fortsat ønskes at fastholde disse byggelinjer, vil det kunne blive særskilt tinglyst på de enkelte ejendomme.
En sådan tinglysning ville dog kræve underskrifter fra samtlige ejere, og det er langt fra givet, at man ville kunne få samtlige underskrifter fra de involverede grundejere, så man kunne tinglyse en sådan eventuel servitut på ejendommene.

 

Administrationen vurderer, at en afskaffelse af disse vejbyggelinjer i nogen grad vil kunne påvirke områdets karakter på længere sigt.

Ud fra en overordnet betragtning i forhold til samtlige temaer vurderer administrationen dog, at der er mere tungtvejende grunde for at aflyse vedtægten end ikke.

Bygningers placering og dimensioner (herunder bebyggelsesprocent)

Byplanvedtægten regulerer blandt andet, at afstanden mellem bygning og skel skal være minimum 2,5 m i områder med helårsbebyggelse og 5 m i områder med sommerhusbebyggelse. Der gælder enkelte andre bestemmelser for facadehøjde og længde mod naboskel.

 

For mindsteafstand fra huse til skel medfører en aflysning, at bygningsreglementets bestemmelser fremover gælder. Bestemmelserne i byplanvedtægten og det nuværende bygningsreglement for mindsteafstand er identiske.
For øvrige bestemmelser i byplanvedtægten om bebyggelsens placering medfører en aflysning mindre, men umarkante ændringer.

 

Administrationen vurderer, at disse mindre ændringer for bebyggelsens placering er så umarkante, at områdets karakteristika også fremover kan fastholdes.

Bygningers udforming

I henhold til byplanvedtægten gælder blandt andet, at bygninger maksimalt må opføres med en højde på 3 m i sommerhusområder og 4 m i helårsområder.

 

En aflysning af vedtægten medfører, at højdebestemmelser vil blive regulerede af overordnet lovgivning, bygningsreglement og kommuneplanrammer. Disse bestemmelser er generelt lempeligere.

 

Administrationen vurderer, at en aflysning er hensigtsmæssig, da højdebestemmelser i overordnet lovgivning løbende er tilpasset med tiden. Administrationen vurderer også, at en aflysning vil sikre en ensretning af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i området og lette den administrative sagsbehandling i forhold til eventuelle dispensationsansøgninger uden at ændre områdets karakter.

Bebyggelsesgrad (bebyggelsesprocent)

I byplanvedtægten er udnyttelsesgraden i sommerhusområdet sat til maksimalt 10, mens den i helårsområdet er sat til maksimalt 20 procent. I område C gælder andre regler.

 

Udnyttelsesgraden er en gammel betegnelse. I dag anvender man i bygningsreglementet begrebet bebyggelsesprocent. Udnyttelsesgraden beregnes anderledes end bebyggelsesprocent.
En aflysning medfører, at bygningsreglementets og kommuneplanrammernes bestemmelser fremover gælder. For sommerhusområder medfører det en maksimal bebyggelsesprocent på 15. For øvrig anvendelse er bestemmelserne for bebyggelsesprocenten også lempeligere end de nuværende bestemmelser.

Administrationen vurderer, at en aflysning vil være gunstig for en mere smidig sagsbehandling. Dette skyldes, at der nok ikke vil være behov at give lige så mange dispensationer til byggetiltag og også gøre bestemmelser i området mere gennemskuelige for grundejere.
Administrationen vurderer, at disse mindre ændringer for bebyggelsens placering er så umarkante, at områdets karakteristika også fremover kan fastholdes.

Hegnbestemmelser

Byplanvedtægten regulerer ikke bestemmelser for hegn.

 

Ejendommene inden for planområdet er da både før og efter aflysningen omfattede af kommuneplanrammernes og hegnslovens bestemmelser om hegn.

 

Administrationen vurderer derfor, at en aflysning er ubetydelig for dette tema.

Afløbsforhold

Byplanvedtægten regulerer, at afløbsforhold med videre skal godkendes af en sundhedskommission.

 

Aflysningen har reelt ikke konsekvenser for afløbsforhold, som i forvejen reguleres af eksisterende lovgivning.

 

Administrationen vurderer derfor, at aflysningen reelt har ingen betydning for afløbsforhold.

Transformerstationer

Byplanvedtægten regulerer areal og dimensioner for transformerstationer samt afstand til skel.

 

Efter aflysningen vil dette tema være omfattet af gældende overordnet lovgivning.

 

Da dimensioner med videre for transformerstationer også efter ophævelse af vedtægten vil være omfattede af eksisterende lovgivning, vurderer administrationen, at en aflysning ikke har betydning for temaet transformerstationer.

  

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler ud fra en samlet betragtning, at Byplanvedtægt nr. 1 for Tisvilde-området samt tillæg nr. 1 og 2 aflyses.

 

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015

Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017

Byplanvedtægt nr. 1 af 1966 for Tisvilde-området


Høringsperiode og høringsparter

Forslag til aflysning af byplanvedtægten har været i høring i perioden fra den 24.03.2017 til den 29.05.2017.


Beslutning
  1. Anbefalet.

Bilag

40. Spørgetid

Sagsnummer: 00.22.02-P24-1-18


Resume

Denne sag handler om regler for Byrådets spørgetid. Byrådet skal tage stilling til regler for Byrådets spørgetid, hvis Byrådet, i forbindelse med 2. behandling af forretningsorden, beslutter at at tage regler om spørgetid ud af forretningsorden og beslutte dem ved almindelig byrådsbeslutning.

 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at beslutte regler for Byrådets spørgetid som foreslået i denne sag

Sagsfremstilling

Sagen om regler for Byrådets spørgetid hænger sammen med Byrådets beslutning i sagen om forretningsorden. Byrådet skal tage stilling til regler for Byrådets spørgetid, hvis Byrådet, i forbindelse med 2. behandling af forretningsorden, beslutter at at tage regler om spørgetid ud af forretningsorden og beslutte dem ved almindelig byrådsbeslutning.

 

Regler for spørgetid

Som udgangspunkt kan Byrådet vælge at fastholde de gældende regler. De lyder sådan (efter små sproglige rettelser er indarbejdet):

 

  1. Forud for behandlingen af første punkt på dagsordenen for hvert ordinært offentligt møde i Byrådet afsættes en spørgetid på maksimalt 60 minutters længde.
  2. Spørgetiden ledes af borgmesteren, hvem det også tilkommer at afgøre tvivl i forbindelse med spørgetiden. Er et medlem af Byrådet utilfreds med borgmesterens afgørelse af tvivl, kan dette medlem efter dagsordenens afslutning forlange, at omhandlede tvivlsspørgsmål optages til endelig afgørelse i førstkommende møde i Byrådet. Indtil Byrådets endelige afgørelse af tvivl foreligger, er borgmesterens tolkning gældende.
  3. Spørgsmål kan stilles af enhver borger, grundejer eller erhvervsdrivende i Gribskov Kommune. Spørgsmål kan stilles enten skriftligt eller mundtligt og kan stiles til Byrådet. Skriftlige spørgsmål skal være indsendt 8 dage før et byrådsmøde. Stilles spørgsmålet til Byrådet afgør borgmesteren, hvem der skal besvare spørgsmålet. Normalt besvares spørgsmålet dog af udvalgsformænd.
  4. Mundtlige spørgsmål skal være korte og skal kunne fremsættes på ét minut og besvares på to minutter. Herudover kan gives kort replik og duplik samt korte supplerende udtalelser fra medlemmer af Byrådet. Hver spørger kan maximum stille 3 spørgsmål.
  5. Spørgsmål skal have relation til kommunens forhold og bør være af almen interesse for kommunens borgere. Spørgsmålet må ikke have relation til sager, der er optaget på dagsordenen for det pågældende byrådsmøde. Spørgsmål, der kan besvares af den kommunale administration, henvises hertil.
  6. Spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares, henvises til besvarelse under næste spørgetid.
  7. Spørgsmål, der rummer sigtelser eller angreb, afvises.
  8. Spørgetiden suspenderes i en periode af tre måneder før et byråds funktionsperiode udløber og én måned efter et byråds tiltræden efter et valg.

 

Forslag til ændringer

Administrationen foreslår én ændring, eller rettere sagt præcisering, i forhold til de ovenfor beskrevne regler

 

Det står under punkt 5: "Spørgsmål, der kan besvares af den kommunale administration, henvises hertil". For at sikre, at en spørger reelt modtager svar fra administrationen, foreslår administrationen, at der tilføjes følgende: "Den borger, der stillede  spørgsmål, og som skal modtage det skriftlige svar, skal oplyse sine kontaktoplysninger til administrationen, inden borgeren forlader spørgetiden". Uden kontaktoplysninger kan administartionen ikke fremsende det lovede svar.

 

 

 


Lovgrundlag

LBK nr. 2 af 4. januar 2018 (Kommunestyrelsesloven) kap. II

LBK nr 433 af 22. april 2014 (Forvaltningsloven)


Beslutning
  1. Anbefalet.

41. Drøftelse af samskabelse

Sagsnummer: 00.01.00-A00-582-18


Resume

Sagen blev begæret i Byrådet under behandling i udvalget Erhverv og Beskæftigelse den 19. februar 2018. Sagen blev forelagt for udvalget med følgende ordlyd:

 

"Der lægges op til en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse.


Administrationen indstiller til udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, at

Udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse


Historik

 Erhverv og Beskæftigelse, 19. februar 2018, pkt. 10:

1. Bo Jul Jørgensen Nielsen (A) stillede følgende ændringsforslag: Samskabelse er drøftet og tages op som temadrøftelse i byrådet forud for et kommende byrådsmøde, og sagen genoptages herefter i udvalget Erhverv- og Beskæftigelse

 

For stemte: A, Ø, G (Ialt 4)

Imod stemte: (Ingen)

Undlod at stemme: V, C (Ialt 3)

 

Trine Egetved (C) begærede herefter sagen i byrådet.

 

Fejl i Bo Jul Nielsens navn (jævnfør protokol fra møde i Erhverv og Beskæftigelse, 19. februar 2018) rettet i protokollen fra Økonomiudvalgets møde.

 


Sagsfremstilling

Af Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune fremgår det, at "Udvalget har fokus på, hvordan vi kan etablere fremtidens velfærd via samskabelse, og tilser at nye politikker, initiativer og løsninger udvikles i samarbejde med borgere, virksomheder, civilsamfund og medarbejdere". Der lægges op til, at udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget vil arbejde med samskabelse. Samskabelse forudsætter samspil med eksterne (borgere, virksomheder, foreninger m.v.) og ikke blot et samarbejde mellem f.eks. 2 fagudvalg. På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen en sag til drøftelse på udvalgets møde i marts, hvor udvalget skal lægge en plan for udvalgets arbejde med samskabelse."


Beslutning
  1. Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.

 

42. Drøftelse af samskabelse - Økonomiudvalget

Sagsnummer: 00.01.00-A00-582-18


Resume

Der lægges op til en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at

Udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget ønsker at arbejde med samskabelse.


Sagsfremstilling

Af Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune fremgår det, at "Udvalget har fokus på, hvordan vi kan etablere fremtidens velfærd via samskabelse, og tilser at nye politikker, initiativer og løsninger udvikles i samarbejde med borgere, virksomheder, civilsamfund og medarbejdere". Der lægges op til, at udvalget tager en første drøftelse af, hvordan udvalget vil arbejde med samskabelse. Samskabelse forudsætter samspil med eksterne (borgere, virksomheder, foreninger m.v.) og ikke blot et samarbejde mellem f.eks. 2 fagudvalg. På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen en sag til drøftelse på udvalgets møde i april, hvor udvalget skal lægge en plan for udvalgets arbejde med samskabelse.


Beslutning

Besluttet at udsætte behandling af sagen.

43. Revidering af Gribskov Kommunes retningslinjer for opkrævning af kommunens tilgodehavender

Sagsnummer: 00.32.00-S00-611-18


Resume

Sagen handler om Gribskov Kommunes retningslinjer for opkrævning som ved hver start af ny byrådsperiode skal behandles.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende retningslinjer for opkrævning af kommunens tilgodehavender.


Sagsfremstilling

Gribskov Kommune har en skriftlig formuleret retningslinje for opkrævning af kommunale tilgodehavender , som angiver indenfor hvilken ramme, Gribskov Kommune kan foretage opkrævninger.

 

Formålet med retningslinjerne er, udover at angive indenfor hvilken ramme kommunen kan foretage opkrævning, at skabe en gennemsigtighed for såvel borgere som Gribskov Kommune internt i forhold til opkrævning af tilgodehavender. Retningslinjerne skal læse som en maunal for hvad og hvordan opkrævningen arbejder i Gribskov Kommune og hvilke beføjelser de har.

 

Hovedelementerne i retningslinjen for opkrævning af kommunale tilgodehavender er:

 

  • Process omkring håndtering af manglende betaling af en opkrævning/manglende overholdelse af betalingsaftale.
  • Tilbagebetaling af krav jfr. Aktivloven.
  • Gribskov Kommune´s mulighed for at kontakte borgere og virksomheder telefonisk
  • Gribskov Kommune indgår som hovedregel ikke betalingsaftaler på krav med løbende betaling som ejendomsskat, daginstitution, fritidsordning, madservice m.v. Der kan dog for andre krav, efter en individuel vurdering indgås en aftale ud fra en vurdering på baggrund af f.eks. restancens størrelse, kravets type og sociale hensyn.
  • Der pålægges et rykkergebyr efter enhver overskridelse af betalingsfristen, rykkergebyret udgør 250 kroner. Gebyrets størrelse fremgår af takstbladet og er det maksimalt tilladte beløb. Rykkergebyr pålægges både rykker 1 og rykker 2.

 

 

Et nyt elemenet i opkrævningspolitikken er, at der ved lovbekendgørelse nr 56 af 23/01/2018 Bekendtgørelse af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner (gebyrloven), gives mulighed for at tillægge et gebyr på 450 kr. for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.

 

Center for Koncernstyring og IT er ansvarlig for, at retningslinjerne er ajourført og har ansvaret for at retningslinjerne bliver politisk behandlet i forbindelse med en ny byrådsperiode, eller ved markante ændringer i arbejdsprocesserne.

 

 


Lovgrundlag

Lov nr. 285 af 29/3/2017 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love

LBK nr 56 af 23/01/2018 Bekendtgørelse af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner (gebyrloven)

 


Økonomi

De forventede merindtægter ved de ændrede rammer for gebyr er i størrelsesorden 0,2-0,3 mio. kr. årligt.


Beslutning
  1. Anbefalet at godkende.

Bilag

44. Diæter/ tabt arbejdsfortjeneste til Hegnsynets medlemmer

Sagsnummer: 02.00.00-A00-32-18


Resume

Denne sag handler om, hvorvidt Hegnsynets medlemmer skal have udbetalt diæter og/eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser, møder mv. i relation til Hegnsynets arbejde.


Administrationen indstiller til økonomiudvalget at anbefale byrådet: at beslutte
  1. ikke at yde diæter og tabt arbejdsfortjeneste til Hegnsynets medlemmer eller
  2. at yde diæter og tabt arbejdsfortjeneste til Hegnsynets medlemmer eller
  3. at yde alene diæter til Hegnsynets medlemmer eller
  4. at yde alene tabt arbejdsfortjeneste til Hegnsynets medlemmer

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Denne sag kommer på dagsorden som følge af en henvendelse til borgmesteren fra Hegnsynsformanden. Formanden har på vegne af Hegnsynet fremsat ønske om udbetaling af diæter og dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med Hegnsynets deltagelse i kurser, møder mv.

 

Hegnsynets vederlag for hegnsynsforretningerne

Hegnsynet modtager et vederlag for hver hegnsynsforretning fra parterne i en hegnsynssag. Dette udelukker udbetaling af diæter og dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til hegnsynets medlemmer fra kommunen i forbindelse med selve hegnsynsforretningerne, Hegnsynets medlemmer ønsker diæter og tabt arbejdsfortjeneste, i forbindelse med de møder og kurser Hegnsynet deltager i, som ikke er en del af selve hegnsynsforretningerne, Det vil være møder, kurser mv., der ligger uden for selve hegnsynsforretningerne, men er relateret til hegnsynsarbejdet. Der kan være tale om kurser, seminarer og lignende målrettet Hegnsynet som udbydes af eksterne udbydere, som kommunen tilbyder hegnsynsmedlemmerne deltagelse i. Der kan også være tale om møder af kursuslignende art arrangeret af hegnsynssekretariatet vedrørende hegnsynsarbejdet f.eks. intromøder til nye hegnsynsmedlemmer med gennemgang af hegnsloven, procedurer mv.

 

Der er ikke i hegnsloven hjemmel til udbetaling af diæter og ydelser for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Hegnsloven fastsætter udelukkende betalingen af vederlag til hegnsynet betalt af de private parter. Dette vederlag dækker hegnsynets arbejde i forbindelse med hegnsynsforretningen, At hegnsynet modtager vederlag jf. hegnslovn fra de private parter i en hegnsynssag udelukker ikke, at hegnsynet i medfør at lov om kommunernes styrelse kan modtage diæter og ydelser for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med kurser, møder og lignende, der ikke er direkte forbundet med hegnsynsforretningerne.

  

Diæter og ydelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Kommunalbestyrelsen kan jf. kommunestyrelsesloven beslutte, at yde diæter og dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være medlem af kommunalbestyrelsen, deltager i kurser m.v. der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen. Hegnsynsmedlemmernes deltagelse i kurser, møder og lignende, der relaterer sig til hegnsynsarbejdet generelt og ikke til selve hegnsynsforretningerne er omfattet heraf.

Kommunalbestyrelsen kan vælge, at udbetale begge ydelser, kun den ene af ydelserne eller ingen af disse.

 

Kompetencen

Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe beslutninger om ydelser af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udfører kommunale hverv efter valg af kommunalbestyrelsen. Kompetencen kan ikke delegeres til et udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen eller til forvaltningen.

 

Praksis i Gribskov Kommune

Kommunalbestyrelsen i Gribskov kommune har ikke endnu truffet nogen beslutning vedrørende diæter og/eller ydelser for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til Hegnsynets medlemmer. Der er heller ikke praksis for udbetaling af sådanne ydelser til Hegnsynets medlemmer.

 

Praksis i andre kommuner

Praksis er undersøgt i følgende 9 kommuner: Hillerød, Furresø, Allerød, Halsnæs, Frederkssund, Odsherred, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg Kommune.

 

Seks kommuner (Furresø, Allerød, Halsnæs, Frederikssund, Fredensborg og Rudersdal Kommune) har ikke truffet en beslutning om spørgsmålet og har ikke praksis for at udbetale diæter eller ydelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til Hegnsynets medlemmer.

 

1 kommune (Hillerød Kommune) har truffet beslutning om ikke at udbetale diæter eller ydelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til Hegnsynets medlemmer, og der har ikke været praksis for en sådan udbetaling.

 

1 kommune (Odsherred Kommune) har ikke truffet beslutning om udbetaling af diæter eller ydelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til Hegnsynest medlemmer, og har indtil nu ikke haft praksis vedrørende en sådan udbetaling. Forvaltningens praksis i denne kommune vil fremover være, at udbetale diæter og ydelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste foranlediget af et nyt Hegnsyn, der har bragt spørgsmålet op.

 

1 kommune (Hørsholm) har besluttet at udbetale diæter og ydelser for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til Hegnssynets medlemmer. Der har været praksis for sådanne udbetalinger.

 

Opsummering:

7 ud af 9 kommuner udbetaler således ikke diæter og ydelser for tabt arbejdsfortjeneste til hegnsynets medlemmer. En af disse kommuner har truffet beslutning om dette.

1 kommune har besluttet sådanne udbetalinger og har praksis for dette.

1 kommune har ikke truffet beslutning om sådanne udbetalinger, men vil fremadrettet gøre det i praksis.

 

I de kommuner, hvor man har behandlet spørgsmålet om udbetalinger til hegnsynet i form af diæter og tabt arbejdsfortjeneste, har man ikke skelnet mellem de to ydelser, men har behandlet det under ét.

 

Økonomi

Størrelsen af diæter og tabt arbejdsfortjeneste:

Størrelsen af diæter er i 2018 370 kr. pr. dag ved deltagelse i kurser, møder og lignende på 4 timer eller derunder. Heri indregnes transporttid, medmindre transporten sker inden for kommunens grænser. Ved deltagelse i kurser, møder og lignende der varer over 4 timer er diætsatsen 740 kr. pr dag. Diætsatsen forhøjes hvert år d. 1. januar med 5 kr.

Størrelsen af ydelser for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil afhænge af medlemmets lønindkomst, men kan højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen.

 

Omfanget:

Omfanget af kurser og møder vil variere fra år til år afhængigt af hegnsmedlemmernes opøvede erfaring indenfor hegnsloven, men vil antage et maksimalt antal dage på 2 om året med hensyn til seminarer/kursus, og maksimalt 1 dag om året sammenlagt med hensyn til møder af kursuslignende art planlagt af hegnsynssekretariatet.

 

Den estimerede udgift til udbetaling af diæter og tabt arbejdsfortjeneste vil være således:

År 2018: 15.500 kr. (4.400 kr. for diæter alene, 11.100 for tabt arbejdsfortjeneste alene)

År 2019: 31.200 kr. (her påregnes et 2 dages seminar for nye hegnsynsmedlemmer) (9.000 kr. for diæter alene, 22.200 kr. for tabt arbejdsfortjeneste alene)

År 2020: 15.960 kr. (4560 kr. for diæter alene, 11400 kr for tabt arbejdsfortjeneste alene)

År 2021: 16.170 kr. (4620 kr. for diæter alene, 11550 for tabt arbejdsfortjeneste alene)

 

Hvis det besluttes at kun Hegnsynets medlemmer exclusiv suppleanter skal deltage i kurser mv. vil den estimerede udgift til diæter og tabt arbejdsfortjeneste således være halvdelen.

Hvis det besluttes, at kun Hegnsynets formand skal deltage i kurser mv. vil den den estimerede udgift til diæter og tabt arbejdsfortjeneste således være end sjettedel.

 

 

Der er afsat 91.000 kr. pr. år til dækning af Hegnsynets sekretariatsbistand. Denne udgiftspost hører under UBL's område. Det blev i forbindelse med budgetlægningen for 2017 vedtaget, at reducere udgiften til Hegnsynets sekretariatetsbetjening med 150.000 kr. Området er ikke endnu helt tilpasset denne reduktion. Besluttes det, at hegnsynet skal modtage diæter og/eller tabt arbejdsfortjeneste, er der således ikke dækning til denne udgift.

Hvis det besluttes, at der skal ske betaling af diæter, tabt arbejdsfortjeneste eller begge dele, forslåes det, at udgiften i 2018 financieres fra UBL's område, sekretariatesbistand til Hegnsynet og at udgiften fremadrettet indarbejdes i budgettet i forbindelse med budgetlægningen for 2019 og fremadrettet.

  


Lovgrundlag

Hegnsloven § 46

Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2018 § 16, stk. 1 og 16 a, stk.1, stk. 3 og stk. 4

Bekendtgørelse om vederlag, diæter m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, nr. 1530 af d. 9. december 2016, § 4 og 5

Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, vejledning nr. 9 af 9. februar 2007 kapitel 3

 


Økonomi

Der er på nuværende tidspunkt ikke dækning i budgettet til udgiften. Såremt beslutningen om udbetaling af diæter, tabt arbejdsfortjeneste eller begge dele vedtages, forslåes det, at udgiften i 2018 financieres fra UBL's område, sekretariatesbistand til Hegnsynet og at udgiften fremadrettet indarbejdes i budgettet i forbindelse med budgetlægningen for 2019 og fremadrettet.

 


Høringsperiode og høringsparter

Ikke relevant


Beslutning

1. - 4. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde indstillingens punkt 3 (at yde alene diæter) med den tilføjelse at der gælder en begrænsning på 2 kursusdage om året pr. medlem. Anbefalet, at indstillingens punkt 1, 2 og 4 udgår.

45. Udbetaling af støtte til Fredbogård Fonden

Sagsnummer: 24.00.00-G01-3-18


Resume

Denne sag handler om udbetaling af driftsbevilling fra Budgetbog 2018 - 21 til Fredbogård Fonden i forbindelse med fondens udvikling af eventpladsen ved Græsted.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget,
  1. at udbetale 50% af den erhvervsstrategiske støtte (150.000 kr.) nu
  2. at udbetale særbervilling (50.000 kr.) nu
  3. at udbetale den resterende driftsbevilling efter indstilling til Økonomiudvalget i 3. kvartal 2018

Sagsfremstilling

Fredbogård Fondens bestyrelse har på ordinært bestyrelsesmøde den 13. februar 2018 besluttet at anmode Gribskov Kommune om forlods at få udbetalt den erhvervsstrategiske støtte og særbevilling for 2018, helt eller delvist.

 

Gribskov Kommune har siden etableringen af Fredbogård Fonden i 2014 årligt udbetalt en støtte på 300.000 kr. Udbetalingen har gennem årene været placeret i 3. kvartal i forbindelse med fondens aflæggelse af status, herunder aflæggelse af årsregnskab for fond og datterselskab. De seneste par år har der dog været behov for at udbetale halvdelen af støtten forlods, da fondens likviditet endnu er afhængig af samtidighed i indtægter og udgifter.

 

 Administrationen anbefaler Økonomiudvalget at udbetale halvdelen af den erhvervsstrategiske støtte nu sammen med særbevilling, mens restudbetaling af støtten anbefales udbetalt i forbindelse med at fonden gør status over driftsåret 2018, og fremlægger regnskab for 2016 og budget for 2019, forventeligt i 3. kvartal 2018.

 


Lovgrundlag

LBK nr. 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) kapitel 5


Økonomi

Byrådet har i budget for 2018 i bevillingsaftalen for erhvervsindsatsen truffet beslutning om at øge sit tilskud til eventpladsen via den direkte økonomiske støtte til Fredbogård Fonden. Formålet med støtten er at understøtte fondens arbejde og skabe mulighed for, at de sædvanlige events gennemføres og med henblik på at øge antallet af events.

 

Foruden den erhvervsstrategiske støtte på 0,3 mio. kr. er der således yderligere afsat en særbevilling på 50.000 kr. i 2018 til specifikt brug for koordination af bruget af pladsen.

 

Målet er herefter i følge budgetbogen, at Fredbogård Fonden fra og med 2019 kan fortsætte uden kommunal medfinansiering.

 

 


Beslutning

1. - 3. Tiltrådt.

46. Frigivelse af rådighedsbeløb

Sagsnummer: 00.30.08-S00-1-18


Resume

Sagen forelægges med henblik på at få Økonomiudvalgets og Byrådets beslutning om frigivelse af rådighedsbeløb til anlægsprojekter. Jævnfør reglerne om frigivelse af rådighedsbeløb må rådighedsbeløb ikke realiseres før der er truffet beslutning herom i Byrådet.

 

I de tidligere år er frigivelse af rådighedsbeløb ansøgt i forbindelse med årets første økonomirapportering, der normalt behandles på udvalgsmøder i februar måned. Da det ved BO4-2017 er besluttet, at der ikke udarbejdes en budgetopfølgning 1 (BO1), ansøges der om frigivelser af rådighedsbeløb i denne sag med henblik på at kunne igangsætte anlægsarbejderne hurtigst muligt.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at frigive følgende rådighedsbeløb vedr. ordinære anlæg:

      330.000 kr. vedr. Mole i Tisvilde

      100.000 kr. vedr. Tilskud til legeplads i Gilleleje (travaljeforeningen)

      2.068.000 kr. vedr. Nordkystens fremtid

      200.000 kr. vedr. Nationalparken

      4.653.000 kr. vedr. Investeringsplan vejnettet, under forudsætning af at budgetteret lånetilsagn til formålet på 3,0 mio. kr. optages som et 25 årigt annuitetslån med variabel rente.

 

2.  at frigive følgende rådighedsbeløb jfr. investeringsplanen vedr. forsyningsvirksomheder, anlæg, under forudsætning af godkendelse af overførsler af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2017 til 2018:

      200.000 kr. til Kampagne rettet mod sommerhuse

      200.000 kr. til Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder

      400.000 kr. til Analyse af husstandsindsamling af pap

      600.000 kr. til Udvidelse af kubeordningen

      200.000 kr. til Bedre sortering på genbrugsstationerne

      300.000 kr. til Bygningsrenovering på genbrugsstationen i Højelt           

 

 

      


Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetvedtagelsen 2018-2021 blev det besluttet at afsætte rådighedsbeløb til et anlægsprogram vedrørende ordinære anlæg.

Følgende rådighedsbeløb ansøges frigivet i denne sag:

 

Mole i Tisvilde - 330.000 kr.

Fra budgetaftalen 2015-2018 og 2017-2020. Projektet er i gang og forventes afsluttet marts 2018.

 

Tilskud til legeplads i Gilleleje (travaljeforeningen) - 100.000 kr.

Fra budgetaftalen 2018-2021.

 

Nordkystens fremtid - 2.068.000 kr.

Fra budgetaftalen 2015-2018 og 2018-2021. Byrådet har den 12/12-2016 besluttet at fortsætte projektet og samarbejdet med Halsnæs og Helsingør kommuner.

 

Nationalparken - 200.000 kr.

Fra budgetaftalen 2017-2020 og 2018-2021. Der søges om frigivelse af 200.000 kr. af et samlet budget i 2018 på 1,1 mio. kr. med henblik på indvielse, etablering og opstart af nationalpark.

 

Investeringsplan vejnettet - 4.653.000 kr.

Fra budgetaftalen 2016-2019. Rådighedsbeløbet er afsat til at gennemføre investeringsplanen vedr. kommunens vejnet. Frigivelsen af rådighedsbeløbet forudsætter at lånetilsagn på 3,0 mio. kr. til formålet, optages som et 25 årigt annuitetslån med variabel rente.

 

 

Teknisk udvalg besluttede i sit møde den 14/9-2016 en investeringsplan for forsyningsområdet (affaldsområdet) for perioden 2017-2021.

Følgende rådighedsbeløb fra investeringsplanen 2018 ansøges frigivet i denne sag:

 

Kampagne rettet mod sommerhuse - 200.000 kr.

Midlerne er besluttet anvendt til en kampagne om øget sortering af affald i sommerhusområderne.

 

Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder - 200.000 kr.

Midlerne er besluttet anvendt til en forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområderne. Der er afsat i alt 5 mio. kr. i perioden 2019-2021 til implementering af en permanent ordning.

 

Analyse af husstandsindsamling af pap - 400.000 kr.

Midlerne er besluttet anvendt til at lave en analyse af mulighederne for bl.a.

at kunne indsamle pap og karton tættere ved husstandene.

 

Udvidelse af Kubeordningen - 600.000 kr.

Midlerne er besluttet anvendt til at indkøbe flere kuber til at øge sorteringen i nærområderne. Der er afsat i alt 3,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til udvidelse af kubeordningen.

 

Bedre sortering på genbrugsstationerne - 200.000 kr.

Midlerne er besluttet anvendt til at få en forbedret sortering på genbrugsstationerne.

 

Bygningsrenovering af genbrugsstationen i Højelt - 300.000 kr.

Der er i perioden 2018-2021 afsat 0,3 mio. kr. årligt til bygningsrenovering af genbrugsstationerne. De afsatte midler i 2018 skal anvendes til tagrenovering af genbrugsstationen i Højelt.

 

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK 769 af 09/06/2015


Beslutning

1. - 2. Anbefalet.

47. Udbudsplan 2018/2019

Sagsnummer: 88.00.04-A00-1-18


Resume

Formålet med denne sag er, at orientere Økonomiudvalget om hvilke udbud, der forventes gennemført i 2018 og primo 2019.


Sagsfremstilling

Rammen for udbudsplanen
Center for Koncernstyring og IT udarbejder i tæt samarbejde med alle centre, en årlig rullende udbudsplan, der skal sikre, at kommunen opnår den bedste kvalitet for pengene ved at konkurrenceudsætte udvalgte varer og tjenesteydelser. I år er processen lidt anderledes da der pågår en analyse på indkøbsområdet, der på sigt skal give afsættet for en mere langsigtet strategisk plan for indkøb/udbud. Nedenstående udbudsplan afspejler derfor de forventlige udbud i en version der kan revideres, såfremt der træffes andre beslutninger.


I Center for Byer, Ejendomme og Erhverv udbydes løbende opgaver i forbindelse med drift af kommunens bygninger, som ikke er medtaget i oversigten.


En udbudsproces er hver gang en god anledning til at få en indsigt og dialog med den pågældende branche;

  • hvordan er konkurrencesituationen?
  • hvilke 'cost drivere' styrer markedet?
  • hvordan kan vi opnå den gode kontrakt for den kommende periode?

 

Derudover er det en anledning til at se på de interne forretningsgange;

  • hvordan kontraktstyres kontrakten?
  • hvordan er samarbejdet med leverandøren?
  • hvordan kan vi optimere vores forretning?

 

Udbudene gennemføres med blik for ovennævnte med udgangspunkt i udbudslovgivningen og de rammer Byrådet har besluttet i indkøbs- og udbudsstrategien.

 

Udbudskanaler
Gribskov Kommune arbejder med udbud i flere forskellige regi, ud fra strategiske overvejelser og med fokus på totaløkonomien kan der vælges mellem en række udbudskanaler. Dette gøres for at sikre, at vi gennemfører udbud med fokus på ressourceoptimering samt begrænsning af transaktionsomkostninger.

 

Udbudskanalerne er følgende:

  1. Udbud i eget Gribskov (GK) regi.
  2. Udbud i IN (Indkøbsfællesskab Nordsjælland) regi, hvor vi gennemfører udbud i samarbejde med de 12 andre Nordsjællandske kommuner, eller sammen med andre indkøbsfællesskaber i Danmark.
  3. Udbud via SKI/KL's forpligtende kommune aftaler (SKI står for Statens og Kommunernes Indkøbs Service)

De nævnte udbudskanaler afspejles i nedenstående udbudsplan.

 

Udbudsplan 2018/19

 

Center

Titel

Udbudskanal

 

Indsamling af Dagrenovation

GK udbud, som EU udbud

Service af ventilationsanlæg

GK udbud, som EU udbud

Værktøj og byggematerialer

Udbud i SKI regi, som EU udbud

Små håndværkerydelser

GK udbud/tilbud under tærskelværdi, i regi af ny portal for leverandørlister.

*Der er en opmærksomhed på en tæt opfølgning på udviklingen af prisniveau på denne form for konkurrenceudsættelse. En alternativ strategi kunne være at udbyde rammeaftaler på området.  

 

Kantinedrift og mødeforplejning

GK udbud, som EU udbud

CBU

Konsulentydelser (specialiserede børneområde)

GK udbud, ifølge light regimet

CSS

Indkøb af standard genbrugshjælpemidler + drift af depot og logistik

GK udbud, som EU udbud + udbud i SKI/IN regi

Inkontinens (voksenbleer)

Udbud i IN regi, som EU ud