Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Erhverv og Beskæftigelse

Mandag den 19-03-2018 kl. 16:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse

16. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.01.00-A00-97-18


Åben overskrift

Godkendelse af dagsorden


Administrationen indstiller til Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse

1. at godkende dagsorden


Beslutning

1. Godkendt.

 

Jesper Behrensdorff (C) var erklæret inhabil ift. behandling af dagordenspunkt nr. 20 "Samarbejdsaftale 2018, Gribskov Erhvervscenter" 

 

17. Meddelelser

Sagsnummer: 00.01.00-A00-97-18


Sagsfremstilling

På mødet blev "Notat fsv. uddybning af økonomien under Erhverv- og Beskæftigelse udleveret efter ønske på februar mødet”. Notat er vedlagt dette punkt


Administrationen indstiller, at Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse

1. tager orienteringen til efterretning


Beslutning

 1. Taget til eftrerretning

 

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C)

I hendes fravær deltog i stedet Jesper Behrensdorff (C)

 

 

 

Mødet startede kl 16.30

Mødet sluttede kl. 18.50

Bilag

18. Beskæftigelsesplan 2018

Sagsnummer: 15.00.00-G01-6-18


Åben overskrift

Beskæftigelsesplan 2018


Resume

Administrationen forelægger Beskæftigelsesplan 2018 med henblik på, at Udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse drøfter og beslutter strategi for indsatsen på

beskæftigelsesområdet i 2018. Efter endt behandling i Udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse skal sagen behandles i Økonomiudvalget og Byrådet.


Administrationen indstiller, at Udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at:
  1. godkende Beskæftigelsesplan 2018

 


Historik

Det har siden 2007 været et lovkrav, at Gribskov Kommune tilbagevendende skal udarbejde en samlet beskæftigelsesplan for det kommende år.

Beskæftigelsesplan 2018 (Vedlagt som bilag sammen med slides md centrale punkter i planen) er udarbejdet i tæt sammenhæng med Beskæftigelsesstrategi 2016 - 2018. Strategien blev vedtaget af Byrådet den 26. oktober 2015 (Sag nr. 186).

De to dokumenter er de centrale strategiske dokumenter for beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune, og giver et samlet svar på det kommende års indsats på området.

Beskæftigelsesplanen skal give administrationen, borgere og politikere overblik over de primære udfordringer, samt retningen i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplan 2018 fastsætter samtidig strategi for indsatsen i forhold til ministerens 5 nationalt udmeldte mål for 2018. 

På udvalgets møde d. 19. februar 2018 blev de overordnede retninger for beskæftigelsesplan 2018 gennemgået. Slides fra denne gennemgang er vedlagt som bilag til denne sag.

 


Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen udmønter Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2016-18 og Beskæftigelsesministerens mål for 2018.

Ministermål 2018

Beskæftigelsesministeren har for 2018 udmeldt følgende landsdækkende beskæftigelsespolitiske mål:

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

 Beskæftigelsesministerens målsætninger er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2018.

 

Indhold i beskæftigelsesplan 2018

Planen beskriver på et strategisk plan de indsatser og projekter, der skal anvendes for de enkelte målgrupper.

Beskæftigelsesplan 2018 indeholder følgende fokusområder:

  • Beskæftigelsesministerens mål for 2018
  • De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
  • Strategi og mål for den borgerrettede indsats
  • Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats
  • Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi m.v.

 

I Beskæftigelsesplanen er det ikke et formelt krav, at der opstilles kommunale resultatmål for de 5 ministermål. Jobcenteret arbejder dog med målsætningerne gennem bl.a. budget og benchmark med andre kommuner.

Ud over udmøntningen af Beskæftigelsesstrategien fungerer Beskæftigelsesplanen også i sammenhæng med kommunens og centrets administrativt besluttede strategikort, som bruges til at omsætte politiske visioner og beslutninger til organisatorisk retning og prioritering.

 Orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd

Efter vedtagelse i Byrådet sendes Beskæftigelsesplanen til orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). RAR skal bl.a. medvirke til større koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, og derfor er rådene interesseret i at kende indholdet i Beskæftigelsesplanen. Rådet kan rette henvendelse til kommunerne med bemærkninger til planen – hvorefter kommunen kan vurdere, hvorvidt bemærkningerne giver anledning til justeringer.

 


Lovgrundlag

Lov nr. 1482 af 23.12.2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen


Beslutning

1.Tiltrådt

 

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C)

I hendes fravær deltog i stedet Jesper Behrensdorff (C)

 

 

 

Bilag

19. Decisionsskrivelser

Sagsnummer: 15.00.05-A26-1-18


Resume

Jvf. beskæftigelseslovgivningen udsender Beskæftigelsesministeret og Udlændinge- og Integrationsministeriet en årlig decionsskrivelse til alle landets kommuner med bemærkninger om revisors sagsgennemgang. Denne sag omhandler 2016.


Sagsfremstilling

Decisionsskrivelserne fra henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrører 2016 (Vedlagt som bilag). Skrivelserne sammenfatter de bemærkninger som ministeriet har på baggrund af Gribskov Kommunes revisors besøgsnotat for 2016 (behandlet i Byrådet d. 22. maj 2017, sag nr. 68).

 

Gribskov Kommunes revisor har ikke forbehold for godkendelse af revisionen på beskæftigelses- og integrationsområdet for 2016. Det konstateres samtidig, at de forskellige fagområder generelt er inde i en positiv udvikling med faldende fejlniveau, trods der på nogle områder fortsat er et for højt fejlniveau.

 

Beskæftigelsesministeriet konstaterer således, at der er et faldende fejlniveau, men på trods af dette kritiseres det, at der fortsat er et for højt fejlniveau på følgende områder:

  • Ressourceforløbsydelse
  • Revalidering
  • Rettidighed på sygedagpenge

 

På den baggrund beder Beskæftigelsesministeriet Gribskov Kommune om en detaljeret redegørelse for tiltag for at imødekomme ovenstående.

 

Integrationsministeriet konstaterer, at der er et faldende fejlniveau på integrationsområdet, men at det fortsat er for højt.

 

Administrationens svar til Beskæftigelsesministeriet

På baggrund af Beskæftigelsesministeriets decissionsskrivelse for 2016 har administrationen sendt svar til ministeriet d. 26 februar 2018 (Vedlagt som bilag)

I svaret fremgår det, at Gribskov Kommune løbende har arbejdet med sikre en positiv udvikling af fejlniveauet på fagområderne, samt at man fra år til år har kunnet konstatere en forbedring. Endvidere orienteres ministeriet om, at når udviklingen på et fagområde skal rettes op er dette ofte en proces, der strækker sig over flere år. Baggrunden for dette er bl.a., at når der først er én fejl i en sag hænger den ved sagen. Man kan ikke nødvendigvis rette fejlen, således den ikke længere er tilstede. Er en borger eksempelvis blevet aktiveret for sent, er det ikke muligt at gøre dette om.

 

Administrationen orienterer endvidere ministeriet om, at Gribskov Kommunes revisor har afsluttet gennemgangen af beskæftigelsesområdet for 2017.Gennemgangen viser, at der (bortset fra rettidighed) ikke længere er bemærkninger på beskæftigelses- og integrationsområdet. Således er revisionsbesøget i 2017 det bedste resultat, der er opnået siden kommunesammenlægningen i 2007.

 

Trods det positive resultat fortsættes den tætte opfølgning og indsats på området.

 

Rettidighed

På alle fagområder fastlægger lovgivningen, hvor ofte Jobcentret som minimum skal holde møder med borgerne. De senere års reformer har medført, at der nu afholdes langt flere samtaler med borgerne end tidligere. Således skal der i dag eksempelvis afholdes 6 samtaler det første halve år med forsikrede ledige mod 2 tidligere.

 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har skrevet til samtlige kommuner i Danmark med en bekymring om, at kommunerne ikke holder nok samtaler med de ledige sygemeldte borgere (Skrivelser vedlagt som bilag). Samtidig fremsendes en stikprøve på rettidigheden på udvalgte områder.

 

Gennem denne statistik kan det konstateres, at Gribskov Kommune ligger over landsgennemsnittet på de fleste områder:

 

For så vidt angår de aktivitetsparate borgere i opgørelsen er andelen, der er målt på så lille, at det alene kan tillægges en yderst begrænset vægt. Målingen er endvidere lavet samtidig med en omlægning af indsatsen i teamet. Primo 2018 kan det konstateres, at rettidigheden igen er på vej op på området.

 

Selvom Gribskov Kommune ikke skiller sig negativt ud på landsplan , sættes der fremadrettet ressourcer af til at lave målinger på områderne. Efter at Beskæftigelsesministeriet fjernede ledelsesinformationen på området skal tallene nu produceres manuelt af det enkelte jobcenter.

 

   

 


Administrationen indstiller til udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at tage orienteringen til efterretning

 


Beslutning

1. Taget til efterretning.

 

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C)

I hendes fravær deltog i stedet Jesper Behrensdorff (C)

 

 

 

 

Bilag

20. Samarbejdsaftale 2018 Gribskov Erhvervscenter

Sagsnummer: 24.00.00-G00-1002-18


Resume

Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse behandler sagen med henblik på at godkende Samarbejdsaftale for 2018 mellem Gribskov kommune og Gribskov Erhvervscenter A/S.

 

Gribskov Erhvervscenter A/S blev etableret som aktieselskab  ved årsskiftet 2014/2015, i et partnerskab mellem Gribskov Kommune og ErhvervGribskov (sammenslutningen af erhvervsforeninger i Gribskov Kommune). Erhvervscenteret blev officielt åbnet den 28.1.2015. 

Bestyrelsen består af tre repræsentanter fra ErhvervGribskov med Hans Jørgen Albertsen som formand, og med to repræsentanter fra Byrådet. På det konstituerende møde den 4. december 2017 besluttede byrådet at udpege borgmester Anders Gerner Frost (G) og Jesper Behrensdorff (C) som medlemmer til bestyrelsen for Gribskov Erhvervscenter for perioden 1.1.2018 - 31.12.2021.

 

Gribskov Erhvervscenter har til formål at skabe vækst og beskæftigelse hos de eksisterende virksomheder i Gribskov, rådgive iværksættere og tiltrække investeringer. Målet er, at Gribskov bliver ved med at udvikle sig og være et godt sted at drive virksomhed, bo, arbejde og besøge.

 

I budgetaftalen for 2018 blev det besluttet at fremrykke det afsatte budget på 0,5 mio. kr. i 2019 til 2018, således det samlede bidrag i 2018 er på 1,5 mio. kr.


Administrationen indstiller til Erhverv og Beskæftigelse, at

1. godkende udkast til Samarbejdsaftale 2018


Sagsfremstilling

Formålet med samarbejdsaftalen er at klarlægge, hvilke opgaver Gribskov Erhvervscenter A/S udfører for Gribskov Kommune for at understøtte visionen om et sundt, dynamisk og levende erhvervsliv, der skaber aktiviteter og arbejdspladser lokalt. Virksomhederne skal være godt klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer, bidrage til en bæredygtig udvikling, og danne rammen for et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle.

 

Udkast til samarbejdsaftalen fremgår af bilag 1.

 

Samarbejdsaftalen er bygget op omkring en beskrivelse af:

 

  • Hovedopgaverne i Gribskov Erhvervscenter
  • Opgaver der varetages af Gribskov Erhvervscenter
  • Udviklingsprojekter der varetages for Gribskov Kommune af Gribskov Erhvervscenter

 

Samarbejdsaftalen har været forelagt og drøftet i bestyrelsen for Gribskov Erhvervscenter på bestyrelsesmøde d. 20.02.2018.

 .

Hovedindhold i samarbejdsaftalen

 

Samarbejdsaftalen beskriver de ydelser, som Gribskov Erhvervscenter A/S tilbyder til etablerede virksomheder og lokale iværksættere i form af muligheden for 1:1 rådgivning, sparring, netværksdannelse, afholdelse af diverse arrangementer mv. I 2017 var der en særskilt samarbejdsaftale mellem Gribskov Erhvervscenter og Jobcenter Gribskov, men i 2018 indgår samarbejdet mellem Gribskov Erhvervscenter og Jobcenter Gribskov i Samarbejdsaftale 2018 bl.a. gennem afholdelse af Åben Industridag.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at Gribskov Erhvervscenter med udgangspunkt i Samarbejdsaftalen for 2018 varetager de prioriterede indsatser for den eksterne erhvervsservice. Samarbejdsaftalen rummer tiltag, som vil være med til at løfte Erhvervsstrategi 2017-2020 samt handleplan 2017/2018 i samarbejde med Erhverv og Beskæftigelse, Gribskov Erhvervsråd og ErhvervGribskov.


Lovgrundlag

Lov om Erhvervsfremme kapitel 5 og 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010


Beslutning

1, Tiltrådt med bemærkning om, at konstruktionen af og samarbejdet med Gribskov Erhvervscenter ønskes forelagt før sommerferien 2018.

 

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C)

 

Deltog ikke i behandlingen: Pernille Søndergaard (G)

 

Inhabilitet: Jesper Behrensdorff deltog ikke i behandlingne af sagen idet han var erklæret inhabil

 

 

Bilag

21. Status på Beskæftigelsesstrategi 2016 - 2018

Sagsnummer: 15.00.00-G01-13-18


Resume

Udvalget for Erhverv - og Beskæftigelse behandler sagen for at blive orienteret om status på realisering af Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2016-2018.

Orienteringen behandles som led i den årlige opfølgning på de beskæftigelsespolitiske målsætninger. Strategien blev vedtaget af Byrådet den 26. oktober 2015 (Sag nr. 186).


Sagsfremstilling

Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Tabel 1 viser resultater af beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune i sammenligning med landsgennemsnittet og i sammenligning med andre kommuner omfattet af

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstaden.

RAR Hovedstaden omfatter Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov,

Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk kommuner. Kilde: RAR Hovedstaden:

 

Tabel 1. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

 

Status på reformer og indsats, februar 2018

Anm.: 2 kommuner slået sammen i benchmark, hvorfor der sammenlignes med 26 kommuner

 

Tabellen viser, at Gribskov Kommune i sammenligning med andre kommuner i RAR Hovedstaden ligger i den bedste halvdel på de fleste parametre.

 

De samlede resultater skal bl.a. ses i lyset af, at Jobcenter Gribskov´s ambition om et tæt samarbejde med virksomhederne; Dette kommer blandt andet til udtryk i andelen af

borgere i virksomhedsrettet aktivering - dvs. i virksomhedspraktik og løntilskud.

 

Målt som andel af befolkningen har Gribskov Kommune 16,9 % på off. forsørgelse, hvilket er en mindre andel end DK (18 %). Jf. rubrik 1. RAR Hovedstaden har 14 % på off. forsørgelse.

Når andelen på off. forsørgelse i RAR er mindre end i Gribskov, skyldes dette primært, at betydeligt færre borgere i en række nordsjællandske kommuner er på langtidsydelser som hhv.

førtidspension, efterløn og fleksjob. Gribskov havde i 2017 en samlet andel på 8,4 % af befolkningen på de tre ydelser, mens Gentofte til sammenligning kun havde en andel på 3,9 % på de tre langtidsydelser.

 

Andelen af personer i arbejdsstyrken på a-dagpenge er i Gribskov på 2,1 %, hvilket er en betydelig lavere andel end RAR (3,2 %) og DK (2,9 %). Jf. rubrik 2.

 

Gribskov har med en andel på 10 % flere a-dagpengemodtagere i virksomhedsrettet aktivering end DK og RAR (9 %). Jf. rubrik 3.

 

Andelen af personer i befolkningen på kontant- og uddannelseshjælp er lavere i Gribskov (2,1 %) sammenlignet med DK (3,3%) og RAR (3,4%).

Gribskov har betydeligt flere borgere med mere end 3 års ledighedsancinnietet i virksomhedsrettet aktivering end sammenligningsgrundlaget. Jf. rubrik 4 & 5.

 

Gribskov har (positiv) højere andel unge på off. forsørgelse,  der er påbegyndt en uddannelse (8,2%) i forhold til DK (8%) og RAR (7,1%). Andelen af unge på

uddannelseshjælp i virksomhedsrettet aktivering er større i Gribskov sammenlignet med RAR og DK. Jf. rubrik 7 & 8.

 

Gribskov har en noget højere andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb (2,8 %) i forhold til DK (2,3 %) og RAR (1,9%).  Jf. rubrik 8.

Gribskov har i den sammenhæng betydelig flere sygedagepenge modtagere og borgere i jobafklaring i virksomhedsrettet aktivering end RAR Hovedstaden og DK. Jf. rubrik 9 & 10.

 

Endelig har Gribskov en noget højere samarbejdsgrad med kommunens virksomheder, end de fleste andre kommuner i Hovedstadsregionen. Jf. rubrik 11.  

 

Borgere skal hurtigst muligt vende tilbage til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse

Gribskov Kommune er underlagt et refusionssystem, hvor statens refusion på forsørgelsesydelsen aftrappes over tid. Derfor handler det om, at borgerne hurtigt skal i arbejde.

 

Tabel 2 og 3 viser, andel borgere på forsørgelse, der har været ledige i mere end et år i januar 2018 og i hele perioden jan. – dec. 2017. Tabel 2 & 3 viser, at Gribskov

Kommune har den laveste andel langtidsledige på 2 ud 4 ydelser, hvis vi sammenligner data på tværs af fem nordsjællandske kommuner.

 

Tabel 2. Andele borgere i procent med forsørgelse i mere 52 uger. Perioden januar – dec. 2017. Kilde: STAR SAS database

Kilde: STAR SAS database

 

Tabel 3. Januar 2018. Andele borgere i procent med forsørgelse i mere 52 uger.

Kilde: STAR SAS database

 

Gribskov Kommunes placering er et tegn på gode resultater i forhold til at mindske langtidsledigheden og afkorte tiden på offentlig forsørgelse. Dette har også økonomisk betydning.

På baggrund af sine resultater på refusionstrappen vil Gribskov Kommune for 2017 modtage 27,8 pct. i refusion fra staten for en kommunal udgift på godt 267 mio. kr til forsørgelse.

Den gennemsnitlige statslige refusion til 26 kommuner i Region Hovedstaden er på 26,4 pct.
En forskel i refusion fra staten på 1,4 pct. svarer til, at Gribskov Kommune for 2017 vil modtage 3,7 mio. kr. mere i refusion - end hvis kommunen havde præsteret som gennemsnit i Region Hovedstaden.

 

 


Administrationen indstiller til Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse at:

1. tage orienteringen til efterretning


Beslutning

 1. Taget til efterretning.

 

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C)

I hendes fravær deltog i stedet Jesper Behrensdorff (C)

 

 

22. Udspil til forenkling af beskæftigelsesindsatsen

Sagsnummer: 15.00.00-A00-2173-18


Resume

Regeringen har i november 2017 fremlagt et udspil til at forenkle beskæftigelsesindsatsen. Dette skal bla. ske ved en forenkling af antallet regler og procedurer på mange områder inden rammerne af bekæftigelseslovgivningen. Regeringen forventer, at forenkling af regelsæt mv. også vil kunne omsættes til en konkret besparelse. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår udspillet behandles i Folketinget.


Sagsfremstilling

 Overordnede intentioner i udspillet

 

Udspillet indeholder en række bud på ændringer med det formål at forenkle beskæftigelsesindsatsen til gavn for borgere,virksomheder og kommuner. Med udspillet gives der samtidig et bud på et forventet besparelsespotentiale i kommunerne, forudsat at ændringerne gennemføres. Intentionen er at sikre flere ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger for virksomheder, samt færre og mere enkle proceskrav og give kommunerne større frihed til at tilrettelæggelse indsatsen for den enkelte borger. Regeringen betoner samtidig, at kommunerne fortsat har ansvaret for at sikre at borgere får den indsats, der kan bringe dem i job eller tættere på arbejdsmarkedet og at man derfor løbende vil måle hvordan kommunerne håndterer den større frihed.

For borgerne er det tanken, at regeringens udspil skal mødes af fair og mere forståelige krav og regler. Intentionen er også at virksomhederne skal have nemmere ved at tage del i beskæftigelsesindsatsen ud fra den betragtning, at den virksomhedsrettede indsats er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen. Regeringen lægger vægt på at udspillet er bredt forankret  og fremkommet på baggrund af et større analysearbejde - herunder input fra interessenter, borgere mv. som er kommet med forslag til en enklere beskæftigelsesindsats. Udspillet har sit udspring i aftalerne mellem regeringen og KL og kommunernes økonomi i 2016 og 2017, hvor det blev aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skulle "ses efter i sømmene". Regeringens udspil er vedlagt denne dagsorden.

 

Konkrete bud på forandringer i udspillet

 

I det følgende nævnes eksempler på enkelte centrale elementer i udspillet

 

  • Tæt kontakt i starten, hvor alle ledige skal have fire samtaler inden for de første seks måneder, men der bliver færre krav til, hvornår jobcentret skal holde samtalerne. Efter seks måneder bliver det op til jobcentret at afgøre, hvornår samtalerne skal holdes.
  •  Kun ét krav til aktivering. Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal have etaktiveringstilbud senest efter seks måneders ledighed. Ellers bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte ledige har brug for en indsats. En række særregler for bestemte aldersgrupper fjernes dermed også.
  • Krav til jobsøgning fjernes for ledige, der har et job på hånden, eller som skal på f.eks. efterløn eller barsel. De skal ikke længere søge job de sidste seks uger, inden afgang, der ellers har været et krav. Jobcentret eller a-kassen kan dog stadig henvise til et konkret vikarjob, som den ledige skal søge.
  • Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet, som kan være i privat løntilskud i seks måneder og offentligt løntilskud i fire måneder. Og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som kan være i løntilskud i seks måneder – både privat og offentlig – med mulighed for at få det forlænget.
  •  De nuværende fem forskellige varigheder for virksomhedspraktik skæres ned til to. Borgere tæt på arbejdsmarkedet kan være i praktik i op til fire uger, mens borgere længere væk kan være der i op til 13 uger med mulighed for at forlænge det.
  •  Markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper og færre tilskudssatser, der er til at forstå.
  •  Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres. Dermed slipper virksomhederne for manuelt at indtaste en lang række oplysninger om alle deres ansatte, når de skal have en person i praktik eller løntilskud.
  •  Ledige skal selv booke samtaler med jobcentret, så det ikke er jobcentret, der bestemmer tidspunktet. Hidtil har det kun været et krav for ledige på dagpenge.
  •  Styrket fokus på kommunernes indsatser til borgere og løbende opfølgning på det.
  •  Hele lovteksten – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – gennemskrives, og alle bemærkninger samles ét sted.

 

Estimerede konsekvenser ved udspillet

 

Regeringen ligger i udspillet op til en besparelse, der sammen med inititativerne i regeringens erhvervs- og iværksætterudspil sparer ca. 1 mia. kr på beskæftigelsesormådet. I Gribskov Kommune svarer dette til et beløb forventeligt i omegnen af 3 - 5 mio. kr. De endelige beregninger kan dog først laves, når alle forudsætninger er tilstede.

 

 

 


Administrationen indstiller, at Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse

1. tager orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning.

 

Fraværende Trine Egetved-Sørensen (C)

I hendes fravær deltog i stedet Jesper Behrensdorff (C)

 

 

Bilag

23. Genåbning af budget 2018-2021 EB

Sagsnummer: 00.30.00-G01-5-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af konsekvenserne af de økonomiske udfordringer, der er rejst i sagen 'Genåbning af budet 2018-2021' på Økonomiudvalgets møde den 5. marts og Byrådets møde den 12. marts 2018.


Administrationen indstiller til udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse
  1. at drøfte og beslutte hvilke forslag fra genåbningen af budget 2018-2021, der eventuelt skal indgå i udvalgets prioritering og dermed forøge udvalgets måltal.
  2. at igangsætte arbejdet med at gennemgå budgetgrundlaget og komme med forslag til administrationen mhp. prioriteringer, effektivseringer og besparelser, således at udvalgets måltal opnås og kan indgå i arbejdet med budget 2019-2022
  3. at drøfte og beslutte eventuelt yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces, herunder den konkrete opgave og ramme.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Borgmesteren har bedt administrationen om gennemførsel af et kasseeftersyn, hvor kommunens økonomi er blevet gennemgået. Resultatet har været forelagt Økonomiudvalg og Byråd på møderne i marts 2018. Affødt af disse sager, skal fagudvalgene frem mod sommerferien arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indenfor udvalgets ansvarsområde. Dette arbejde startes med denne sag.

 

Fagudvalget har følgende opgaver:

  • vurdere om der er forslag fra genåbningen af budget 2018-2021, der skal prioriteres og dermed findes finansiering til
  • gennemgå budgetgrundlag med henblik på at finde effektiviseringer og besparelser inden for udvalgets område svarende til det angivne måltal
  • drøfte om der er behov for yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces

 

Vurdering af elementerne fra genåbningen af budget 2018-2021

På kort sigt har Byrådet besluttet en række forslag fra budget 2018-2021 tages ud eller omprioriteres. Der er tale om følgende forslag indenfor udvalget Erhverv- og Beskæftigelse´s ansvarsområde:

 

  • Pulje til iværksætteri (0,5 mio. kr. i 2018 og 1,0 mio kr. i 2019)

 

Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse skal ifm. denne sag vurdere de konkrete forslag. Såfremt udvalget ønsker at prioritere en videreførelse af forslagene, skal udvalget finde alternative forslag, der kan imødegå den økonomiske udfordring tilsvarende. Det vil i praksis betyde, at udvalgets måltal jvf. afsnittet nedenfor vil stige med det beløb, forslagene andrager.

 

Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse gennemgang af budgetgrundlag

Frem mod budget 2019-2022 skal alle udvalg arbejde med at skabe balance i kommunens økonomi. Fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser for ialt 25 mio. kr. i 2019 stigende til 40 mio. kr. i 2020 og frem. Byrådet har derfor besluttet et måltal for de enkelte fagudvalg. Måltallet for udvalget Erhverv- og Beskæftigelse fremgår af tabellen nedenfor:

 

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

1.139

1.807

1.795

 

Såfremt udvalget Erhverv- og Beskæftigelse har valgt at prioritere en videreførelse af forslaget fra genåbningen af budget 2018-2021 vil måltallet stige tilsvarende.

 

Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse skal ifm. denne sag drøfte mulige forslag og komme med input til administrationen, der skal kvalificeres frem til udvalgsmødet i april som forberedelser til, at fagudvalget kan træffe endelig beslutning om, hvilke forslag der skal gå videre i budgetarbejdet på udvalgsmøderne i maj.

 

Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikre, at dette indfries. 

 

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde efter nedenstående procesplan, der er besluttet i BY. d. 12.03.2018, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter de endelige forslag, der går videre i budgetarbejdet

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

August -oktober:

Budgetseminar
1. behandling af budget 2019-2022
Politiske forhandlinger
2. behandling af budget 2019-2022

 

Udvalget Erhverv- og Beskæftigelse drøfter om der er behov for yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces i arbejdet med realiseringen af udvalgets måltal. Såfremt der skal ske yderligere tiltag, skal rammen for disse afklares på mødet i marts set i lyset af den korte tid, der er til den samlede opgave frem mod udvalgets beslutning om de endelige forslag i maj.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK 769 af 09/06/2015


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

 

1.Tiltrådt, i det udvalget anmoder administrationen om at arbejde videre med at konkretisere, de forslag der skal indgå i udvalgets prioriteringer

2. Tiltrådt

3.Tiltrådt i det udvalget ønsker, at administrationen arbejder videre med forslag til yderligere tiltag.

 

 

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C)

I hendes fravær deltog i stedet Jesper Behrensdorff (C)

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen