Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Børn og Familie

Tirsdag den 20-03-2018 kl. 16:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse

25. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-P35-1-18


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden

 

 


Lovgrundlag

LBK nr. af 04.01.2018 § 20

 


Beslutning

Dagsorden godkendt

26. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-P35-2-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering, bliver det behandlet under dette punkt.

 

  • Introduktion til det specialiserede børneområde jf. introduktionsplan

Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Mødet startede kl. 16.23. Bo Juel deltog i stedet for Betina Sølver

Mødet sluttede kl. 18.40

 

Udvalget er inviteret til dialog med Sankt Helene Skole 21. marts. Udvalget inviteres desuden til dialog med Ramløse Skole 12. april. Administrationen booker mødet

 

Fremover skal gamle høringsbilag vedlægges sager, for at det er lettere at have overblik over historikken

 

Formand og Næstformand deltager i ansættelsen af ny leder på Nordstjerneskolen.

Bilag

27. Genåbning af budget 2018-2021 BF

Sagsnummer: 00.30.00-G01-4-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af konsekvenserne af de økonomiske udfordringer, der er rejst i sagen 'Genåbning af budget 2018-2021' på Økonomiudvalgets møde den 5. marts og Byrådets møde den 12. marts 2018.


Administrationen indstiller, til Børne- og Famileudvalget:
  1. at drøfte og beslutte hvilke forslag fra genåbningen af budget 2018-2021, der eventuelt skal indgå i udvalgets prioritering og dermed forøge udvalgets måltal.
  2. at igangsætte arbejdet med at gennemgå budgetgrundlaget og komme med forslag til administrationen mhbp. prioriteringer, effektivseringer og besparelser, således at udvalgets måltal opnåes og kan indgå i arbejdet med budget 2019-2022
  3. at drøfte og beslutte eventuelt yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces, herunder den konkrete opgave og ramme.

Sagsfremstilling

Baggrund

Borgmesteren har bedt administrationen om gennemførsel af et kasseeftersyn, hvor kommunens økonomi er blevet gennemgået. Resultatet har været forelagt Økonomiudvalg og Byråd på møderne i marts 2018. Affødt af disse sager, skal fagudvalgene frem mod sommerferien arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indenfor udvalgets ansvarsområde. Dette arbejde startes med denne sag.

 

Fagudvalget har følgende opgaver:

  • vurdere om der er forslag fra genåbningen af budget 2018-2021, der skal prioriteres og dermed findes finansiering til
  • gennemgå budgetgrundlag med henblik på at finde effektiviseringer og besparelser inden for udvalgets område svarende til det angivne måltal
  • drøfte om der er behov for yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces

 

Vurdering af elementerne fra genåbningen af budget 2018-2021

På kort sigt har Byrådet besluttet en række forslag fra budget 2018-2021 tages ud eller omprioriteres. Der er tale om følgende forslag indenfor Børne- og Familieudvalgets ansvarsområde:

 

  • Lokal profilering af skoler (0,1 mio. kr i 2018 og 0,1 mio. kr. i 2019)
  • Tilskud lejrskoler (0,3 mio. kr. i 2019)

 

Børne- og Familieudvalget skal ifm. denne sag vurdere de konkrete forslag. Såfremt udvalget ønsker at prioritere en videreførelse af forslagene, skal udvalget finde alternative forslag, der kan imødegå den økonomiske udfordring tilsvarende. Det vil i praksis betyde, at udvalgets måltal jvf. afsnittet nedenfor vil stige med det beløb, forslagene andrager.

 

Børne- og Famileudvalgets gennemgang af budgetgrundlag

Frem mod budget 2019-2022 skal alle udvalg arbejde med at skabe balance i kommunens økonomi. Fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser for ialt 25 mio. kr. i 2019 stigende til 40 mio. kr. i 2020 og frem. Byrådet har derfor besluttet et måltal for de enkelte fagudvalg. Måltallet for Børne- og Famileudvalget fremgår af tabellen nedenfor:

 

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

7.951

12.650

12.514

 

Såfremt Børne- og Familieudvalget har valgt at prioritere en videreførelse af nogle af forslagene fra genåbningen af budget 2018-2021 vil måltallet stige tilsvarende.

 

Børne- og Familieudvalget skal ifm. denne sag drøfte mulige forslag og komme med input til administrationen, der skal kvalificeres frem til udvalgsmødet i april som forberedelser til, at fagudvalget kan træffe endelig beslutning om, hvilke forslag der skal gå videre i budgetarbejdet på udvalgsmøderne i maj.

 

Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikre, at dette indfries. 

 

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde efter nedenstående procesplan, der er besluttet i BY. d. 12.03.2018, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter de endelige forslag, der går videre i budgetarbejdet

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

August -oktober:

Budgetseminar
1. behandling af budget 2019-2022
Politiske forhandlinger
2. behandling af budget 2019-2022

 

Børne- og Familieudvalget drøfter, om der er behov for yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces i arbejdet med realiseringen af udvalgets måltal. Såfremt der skal ske yderligere tiltag, skal rammen for disse afklares på mødet i marts set i lyset af den korte tid, der er til den samlede opgave frem mod udvalgets beslutning om de endelige forslag i maj.

 

I forhold til at drøfte yderligere tiltag til den planlagte proces på børne- og ungeområdet foreslås, efter aftale med udvalgsformanden, en alternativ metode, hvor der indledes en distriktsvis dialog på lederniveau. Formålet med en distriktsvis dialog er at inddrage lederne i, hvordan budgetudfordringen kan løses lokalt og eventuelt på tværs af fx skoler og dagtilbud. Udvalget bedes tage stilling til, hvorvidt den centralt fastsatte metode eller den distriktsvise metode skal følges; eventuelt en kombination af de to metoder.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunens styrelse, LBK 769 af 09/06/2015


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

1-3: Udvalget drøftede muligheder for budgetprioriteringer. Udvalget besluttede at der gennemføres en distriktsvis dialog på lederniveau inden næste udvalgsmøde. Sagen gentoptages på mødet i april.

28. Belægning til skaterområde ved Remisen

Sagsnummer: 82.16.00-G00-424-18


Resume

Børn  og Familie samt Udvikling, By og Land behandler sagen med henblik på at anbefale Økonomiudvalget en beslutning omkring overfladebehandling af areal ved Remisen på stationsområdet i Gilleleje.

 

Børn og Families anbefaling vil blive forelagt Udvikling, By og Land.


Administrationen indstiller til Børn og Familie samt Udvikling, By og Land, at anbefale Økonomiudvalget:
  1. at bevilge udgiften til pålægning af 200 m2 asfalt ifølge model A ELLER
  2. at bevilge udgiften til pålægning af 50 m2 asfalt ifølge model B
  3. at udgiften på 51.000 kr. til model A finansieres med 25.500 kr. fra Gribskov Ungdomsskoles drift og 25.500 kr. fra byudviklingsrammen ELLER
  4. at udgiften på 41.625 kr. til model B finansieres fra byudviklngsrammen

 


Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede den 29.08.2016, at en ny antennemast i Gilleleje kan placeres på stationsområdet vest for Remisen ved ungdomsskolens skaterbane. Arealet ejes af kommunen og udlejes til masteselskabet. Masten er netop taget i brug og den sidste midlertidige sendemast ved Kulturhavnen er nu blevet fjernet.

 

Pga. kort uoverensstemmelser viste det sig desværre ved den endelige opmåling til masteplaceringen, at arealet til den planlagte placering delvist tilhørte Lokalbanen, og derfor måtte en del af skaterbanens areal inddrages til masten. Det betyder, at en del af arealet ikke længere er belagt med asfalt og derfor ikke kan anvendes af Remisen´s brugere til formålet. Arealet som er "udtaget" til sendemasten har været anvendt af skaterne, men arealet er nu belagt med perlesten. Det samlede areal som er "udtaget" til sendemasten og teknikskabe udgør ca. 80 m2.

 

Skaterrampen, som ligger direkte op til den nye sendemast, skal derfor enten A) flyttes, eller også B) skal en del af arealet omkring sendemasten belægges med ny asfalt.

 

Administrationen har gennem hele processen omkring sendemasten været i dialog med brugerne af Remisen, ligesom der har været holdt møde med naboerne i forbindelse med naboorientering omkring mastens placering.