Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Miljø, Klima og Kyst

Onsdag den 21-03-2018 kl. 16:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

15. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-1332-18


Administrationen indstillertil Miljø, Klima og Kyst:

At godkende dagsorden


Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning

Tillægsdagsorden, pkt. 29 Affald i det åbne land, blev blev optaget på dagsordenen.

 

Dagsordenen herefter godkendt.

16. Genåbning af budget 2018-2021 MKK

Sagsnummer: 00.30.00-G01-8-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af konsekvenserne af de økonomiske udfordringer, der er rejst i sagen 'Genåbning af budet 2018-2021' på Økonomiudvalgets møde den 5. marts og Byrådets møde den 12. marts 2018.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at drøfte og beslutte hvilke forslag fra genåbningen af budget 2018-2021, der eventuelt skal indgå i udvalgets prioritering og dermed forøge udvalgets måltal.
  2. at igangsætte arbejdet med at gennemgå budgetgrundlaget og komme med forslag til administrationen mhbp. prioriteringer, effektivseringer og besparelser, således at udvalgets måltal opnåes og kan indgå i arbejdet med budget 2019-2022
  3. at drøfte og beslutte eventuelt yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces, herunder den konkrete opgave og ramme.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Borgmesteren har bedt administrationen om gennemførsel af et kasseeftersyn, hvor kommunens økonomi er blevet gennemgået. Resultatet har været forelagt Økonomiudvalg og Byråd på møderne i marts 2018. Affødt af disse sager, skal fagudvalgene frem mod sommerferien arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indenfor udvalgets ansvarsområde. Dette arbejde startes med denne sag.

 

Fagudvalget har følgende opgaver:

  • vurdere om der er forslag fra genåbningen af budget 2018-2021, der skal prioriteres og dermed findes finansiering til
  • gennemgå budgetgrundlag med henblik på at finde effektiviseringer og besparelser inden for udvalgets område svarende til det angivne måltal
  • drøfte om der er behov for yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces

 

Vurdering af elementerne fra genåbningen af budget 2018-2021

På kort sigt har Byrådet besluttet en række forslag fra budget 2018-2021 tages ud eller omprioriteres. Ingen af forslagene ligger indefor Udvalget for MIljø, Klima og Kysts område.

 

Udvalget for Miljø, Klima og Kysts gennemgang af budgetgrundlag

Frem mod budget 2019-2022 skal alle udvalg arbejde med at skabe balance i kommunens økonomi. Fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser for ialt 25 mio. kr. i 2019 stigende til 40 mio. kr. i 2020 og frem. Byrådet har derfor besluttet et måltal for de enkelte fagudvalg. Måltallet for Udvalg for Miljø, Klima og Kyst fremgår af tabellen nedenfor:

 

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

148

239

239

 

 

Udvalget for Miljø, Klima og Kyst skal ifm. denne sag drøfte mulige forslag og komme med input til administrationen, der skal kvalificeres frem til udvalgsmødet i april som forberedelser til, at fagudvalget kan træffe endelig beslutning om, hvilke forslag der skal gå videre i budgetarbejdet på udvalgsmøderne i maj.

 

Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikre, at dette indfries. 

 

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde efter nedenstående procesplan, der er besluttet i BY. d. 12.03.2018, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter de endelige forslag, der går videre i budgetarbejdet

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

August -oktober:

Budgetseminar
1. behandling af budget 2019-2022
Politiske forhandlinger
2. behandling af budget 2019-2022

 

Udvalget for Miljø, Klima og Kyst drøfter om der er behov for yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces i arbejdet med realiseringen af udvalgets måltal. Såfremt der skal ske yderligere tiltag, skal rammen for disse afklares på mødet i marts set i lyset af den korte tid, der er til den samlede opgave frem mod udvalgets beslutning om de endelige forslag i maj.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunens styrelse, LBK 769 af 09/06/2015


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

1.-3. Udvalget drøftede muligheder for budgetprioritering

 

17. Stæremosen - ansøgning om dispensation fra afstandkrav til autoværksted

Sagsnummer: 09.20.02-G01-1-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om, der skal meddeles dispensation fra afstandskravet i autoværkstedsbekendtgørelsen til at etablere undervognsbehandling hos Sloth Auto, Stæremosen 17, 3250 Gilleleje.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at der meddeles dispensation fra afstandskravet i autoværkstedsbekendtgørelsen til at etablere undervognsbehandling på Sloth Auto, Stæremosen 17, 3250 Gilleleje.

Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune har modtaget en henvendelse fra Sloth Auto, Stæremosen 17, Gilleleje. Virksomheden er et autoværksted og de ønsker nu at etablere undervognsbehandling som en ekstra aktivitet i det eksisterende autoværksted.

  

I autoværkstedsbekendtgørelsen er der i § 7 fastsat krav om, at anlæg og aktiviteter til autolakering (herunder undervognsbehandling) skal etableres mindst 100 meter fra et forureningsfølsomt områdes ydre skel. Et forureningsfølsomt område er defineret som "et område, som faktisk anvendes til, eller som ved lokalplan, byplanvedtægt eller i kommuneplanen er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, institutionsformål, sommerhuse, kolonihaver eller rekreativt formål". Sloth Auto er omfattet af lokalplan 315.17 for erhvervsområde Stæremosen i Gilleleje. Selvom området er udlagt til erhvervsområde, så er den faktiske anvendelse "blandet bolig og erhverv" idet der ligger mange private boliger inde i erhvervsområdet i tilknytning til eksisterende virksomheder. Sloth Auto kan derfor som udgangspunkt ikke overholde afstandskravet på 100 meter.

 

Hvis autoværkstedet er etableret før den 1. januar 1986 kan kommunalbestyrelsen dog meddelse dispensation fra afstandskravet i § 7, jf. § 21 i autoværkstedsbekendtgørelsen. Sloth Auto har derfor sendt en anmodning til Gribskov Kommune om dispensation fra afstandskravet (§ 7) i Autoværkstedsbekendtgørelsen.

 

Sagens forhold 

Sloth Auto er beliggende på Stæremosen 17 i Gilleleje. Autoværkstedet er etableret i 1975 og den nuværende ejer købte værkstedet i begyndelsen af 2017. Virksomheden beskæftiger sig i dag med almindelige autoreparationer, men vil gerne udvide aktiviteterne med undervognsbehandling.

 

I henhold til autoværkstedsbekendtgørelsen skal undervognsbehandling foregå indendørs i rum eller sprøjtekabiner hvorfra der er etableret udsugningsanlæg. Højden på afkast fra udsugningsanlæg fastsættes udfra en beregningsmodel som er angivet i bekendtgørelsen. Derudover er der krav til frafiltrering af olietåge.

 

For at kunne leve op til disse krav vil Sloth Auto montere en port ved deres lager, således at der kan skabes et rum/sprøjtekabine på 5x7 meter som er afskærmet fra resten af værkstedet. Dette rum vil blive indrettet med udsugningsanlæg og det vil blive sikret, at der er korrekt håndtering af spild fra behandlingen. Derudover skal der monteres et afkast der sikrer, at kravene i bekendtgørelsen til luft kan overholdes. Bilerne vil stå til tørring inde i sprøjtekabinen.

 

Planforhold

Sloth Auto ligger i Stæremosen der er omfattet af Lokalplan 315.17 for Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje. Sloth Auto ligger i delområde 4 hvor der i henhold til lokalplanen kun må ligge virksomheder der er i miljøklasse 4. Autoværksted er klassificeret som miljøklasse 3-5, mens undervognsbehandling er klassificeret som miljøklasse 4-5. Sloth Auto oplyser, at undervognsbehandling skal væe en ekstra aktivitet ved siden af den nuværende aktivitet som autoværksted. Det forventes at antallet af biler om ugen til undervognsbehandling vil være ca. 5.

 

Selvom området er udlagt til erhvervsområde, så må den faktiske anvendelse karakteriseres som blandet bolig og erhverv, idet der ligger en del boliger inde i området i tilknytning til virksomhederne. Med den nye lokalplan fastholdes muligheden for at have bolig i tilknytning til erhverv, også ved ejerskifte, sålænge anvendelsen ikke ændres.

 

Der har tidligere ligget et autolakeringsværksted på den anden side af vejen overfor Sloth Auto, men det er lukket ned nu.

 

Miljømæssige forhold

I forhold til undervognsbehandling er luftforurening en af de væsentligste miljøforhold. Såfremt der gives dispensation fra afstandkravet vil virksomheden blive pålagt at leve op til de krav til undervognsbehandling som fremgår af autoværkstedsbekendtgørelsen, herunder krav om etablering af udsugningsanlæg og afkast som er dimensioneret efter retningslinierne i bekendtgørelsen. Bilerne skal vaskes forud for undervognsbehandlingen og der vil være spildevand herfra. Virksomheden har allerede en vaskeplads der kan benyttes til vask af bilerne. Derudover vil der være behov for opbevaring af råvarer og der vil være spild i forbindelse med selve behandlingen som skal opsamles og opbevares.

 

Virksomheden er ikke beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser.

   

Administrationens vurdering og anbefaling

Virksomheden er omfattet af lokalplan 315.17 der erstatter lokalplan 15.80. Et af formålene med den nye lokalplan er "at sikre en tidsvarende udvikling af erhvervsområdet Stæremosen, så det lever op til det lokale udviklingsbehov og dermed gør området mere attraktivt for erhvervslivet og investorer". Der kan stadig være boliger i tilknytning til erhverv, men i henhold til baggurnd og formål i lokalplanen så skal der stadig være mulighed for at placere tungere virksomheder i Gilleleje. Sloth Auto ligger i delområde 4 der er udlagt til virksomheder i miljøklasse 4. Undervognsbehandling er klassificeret som miljøklasse 4-5. Eftersom undervognsbehandling skal foregå som en bi-aktivitet til det eksisterende autoværksted og derfor vil have et begrænset omfang, er det administrationens vurdering, at virksomheden vil kunne karakteriseres som miljøklasse 4 selvom der etableres undervognsbehandling. Den vil derfor være i overensstemmelse med lokalplanen.

 

Der har tidligere været autolakering i Stæremosen 9 og denne form for aktivitet er derfor ikke ny i området.

  

Ved etablering af undervognsbehandling skal virksomheden overholde de krav der er fastsat i autoværkstedsbekendtgørelsen og som er med til at begrænse miljøpåvirkningen. Der vil således blive stillet krav til etablering af udsugningsanlæg og afkast der sikrer, at virksomheden kan overholde krav til luft. Derudover skal virksomheden overholde de almindelige krav i autoværkstedsbekendtgørelsen i forhold til at sørge for korrekt opbevaring af farligt affald og råvarer, samt håndtering af spildevand. Det er derfor administrationens vurdering. at etablering af undervognsbehandling ikke vil medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning set i forhold til virksomhedens beliggenhed i et erhvervsområde med blandet bolig og erhverv.

 

Samlet set er det administrationens anbefaling, at der kan gives dispensation fra afstandskravet i autoværkstedsbekendtgørelsen.

 

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder, bek. nr. 1312 af 08/11/2016, § 7 og § 21


Høringsperiode og høringsparter

En dispensation fra afstandskravet skal offentliggøres og kan påklages efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

 


Beslutning
  1. Tiltrådt

18. Klima - proces for det videre arbejde med klimaplan og klimakommune+

Sagsnummer: 00.16.00-G01-43-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Udvalget skal beslutte den videre proces og organisering af arbejdet henimod Gribskov Kommune som CO2 neutral kommune.

 

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst
  1. at godkende, at administrationen arbejder videre med at indhente tilbud på ekstern rådgivning til udarbejdelse af klimaplan og handlingskatalog, som efterfølgende forelægges udvalget, eller
  2. at godkende, at administrationen arbejder videre med at forberede opbyggelse af et klimasekretariat
  3. at godkende, at beslutning om tiltag i forhold til Klimakommune+ afventer udarbejdelse af klimaplan eller
  4. at afvente beslutning om udarbejdelse af klimaplan og handlingskatalog og lade det indgå i de kommende budgetforhandlinger

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Det blev på et møde den 30.10.2017 i det tidligere Byråd besluttet, at der skal arbejdes henimod at Gribskov Kommune kan blive CO2-neutral. Det blev besluttet, at der i første halvdel af 2018 skal udarbejdes et katalog over handlemuligheder, og at der i anden halvdel af 2018 skal udarbejdes en ambitiøs klimahandleplan med baggrund i det nævnte katalog. Derudover blev det på et møde den 20.09.2017 i det tidligere Plan- og Miljøudvalg vedtaget, at administrationen skulle arbejde videre med at finde potentielle klimainitiativer, der kan igangsættes med henblik på, at kommunen kan blive Klimakommune+.

 

Med dette dagsordenspunkt stilles der derfor forslag om den videre proces i forhold til ovenstående beslutninger. Der er i denne forbindelse kun fokus på klima i relation til CO2 reduktion - klimatilpasning indgår således ikke som en del af nedenstående.

  

Sagens forhold

Gribskov Kommune er klimakommune under Danmarks Naturfredningsforening. Det betyder, at kommunen har indgået en aftale om, at CO2 udledningen fra kommunen som virksomhed skal reduceres med 2 % om året i perioden 2015 - 2018. Aftalen udløber således ved årsskiftet 2018. Der udarbejdes hvert år en CO2 beregning for kommunen som virksomhed, som omfatter el- og varmeforbrug og transport, for at følge udviklingen i CO2 udledning.

 

Gribskov Kommune har været Klimakommune siden 2010, og den første klimakommuneaftale gjaldt således for perioden 2010 - 2014. Denne aftale omfattede både kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Der er siden 2010 løbende gennemført forskellige initiativer i forhold til klimaområdet, både i forhold til kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk enhed. Heriblandt renovering af bygninger, indkøb af el-biler, opsætning af ladestandere, klimamesser, events målrettet energirenovering af private boliger mv. Ligeledes blev der i 2012 vedtaget en klimapolitik for Gribskov Kommune som stadig er gældende. Der har tidligere været en handlingsplan for kommunen som geografisk område, men i forbindelse med at aftalen med Danmarks Naturfredningsforeningen blev ændret til kun at omfatte kommunen som virksomhed, blev det besluttet, at handleplanen fremover kun skulle være en plan for kommunen som virksomhed.

 

Begrebet CO2 neutral

Byrådet har vedtaget, at der skal arbejdes henimod Gribskov Kommune som CO2 neutral kommune. CO2 Neutralitet er et omdiskuteret begreb, hvilket også betyder at flere stater, kommuner og virksomheder arbejder forskelligt med det. Derfor er et vigtigt element i at gøre Gribskov Kommune CO2 neutral at definere, hvad vi mener med dette, hvilket må være et punkt i en kommende klimastrategi og klimahandleplan.

 

Når et materiale er CO2-neutralt, betyder det, at materialet ikke danner mere CO2, når det afbrændes, end hvis det var blevet nedbrudt naturligt. Derfor bliver biobrændsel ofte defineret som CO2 neutralitet.

Diskussionen i forbindelse med CO2-neutralitet er forårsaget af, at CO2 bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt. En måde at reducere denne på er derfor at begrænse eller neutralisere virksomheders og landes CO2-udslip. Når en virksomhed eller et land, beslutter sig for at stræbe mod CO2-neutralitet, kan det ske ved, at virksomheden eller landet begrænser sit energiforbrug fra transport fx ved, at ansatte og borgere benytter cykler og offentlig transport frem for biler, der bruger fossile brændstoffer, eller ved at begrænse flytransport.

 

Derfor kan en kommune eksempelvis arbejde med at være CO2 neutral som virksomhed/organisation, eller som geografisk område. Indsatsen vil være væsentlig forskellig ud fra de to indsatser, hvor CO2-neutralitet som virksomhed/organisation vil have fokus på energiforbrug i institutioner og transport i arbejdsregi. Forsøges det at opnå CO2 nutralitet som geografisk afgrænsning, kræver det intens dialog med virksomheder og borgere i kommunen. Det er derfor også vigtigt, at det fastlægges, om der i Gribskov Kommune skal fokuseres udelukkende på CO2 udledning fra deres egne aktiviteter, eller om det er alle aktiviteterne indenfor kommunegrænsen.

 

Klimaplan/CO2 neutral i sammenhæng med Klimakommune+

Udover arbejdet med Gribskov Kommune som CO2 neutral, er det også vedtaget, at administrationen ser nærmere på muligheden for at blive Klimakommune+. For at blive Klimakommune+ skal kommunen have igangsat minimum to initiativer inden for seks forskellige indsatsområder, herunder energirenovering, klimatilpasning, indkøb, økologi, ansvarlig kommune og Compact og Mayors. Det skal derfor besluttes hvilke initiativer, der skal igangsættes for at blive Klimakommune+.

 

Det er administrationens anbefaling, at initiativerne udvælges som en del af arbejdet med klimaplanen, således at det sikres, at initiativerne bliver en del af den samlede strategi i forhold til at gøre kommunen CO2 neutral. Det anbefales derfor, at arbejdet med kommunen som Klimakommune+ afventer udarbejdelsen af klimaplanen.

 

Proces og organisering for det videre arbejde

Det første skridt henimod at blive CO2 neutral vil som nævnt være at definere og afgrænse, hvordan der skal arbejdes med begrebet i Gribskov Kommune. Når dette er fastlagt, vil det være nødvendigt at finde frem til en baseline for kommunens CO2 udledning, dvs. hvad er det resultaterne skal måles op imod. Baseret på baseline vil det ligeledes være muligt at indentificere, hvor den største udledning kommer fra og derved hvor der skal sættes ind. Dette skal bruges til at formulere en klimastrategi, som skal danne grundlag for at få udpeget handlemuligheder og få udarbejdet en klimaplan. Der foreslås derfor følgende fremgangsmåde:

 

  1. Definition og afgrænsning af Gribskov Kommune som CO2 neutral kommune
  2. Beregning af Baseline
  3. Formulering af klimastrategi
  4. Udpegning af handlemuligheder (katalog) og udarbejdelsen af klimaplan
  5. Gennemførelse af tiltag

 

En målsætning om at blive CO2 neutral kræver en vedvarende indsats i kommunen og en organisering af medarbejdere, der får klima som del af deres ansvarsområde. I det følgende præsenteres tre forskellige forslag til den videre proces og organisering i forhold til at arbejde videre med Gribskov Kommune som CO2 neutral kommune.

 

1. Opgaven løses internt i kommunen

Ved denne løsning er udgangspunktet, at der oprettes et klimasekretariat således, at administrationen selv bliver i stand til at udarbejde baseline, klimastratgi, katalog og klimaplan, samt sikre gennemførelsen af tiltag efterfølgende. Baseret på erfaringer fra andre kommuner må det forventes, at dette vil kræve mellem 3 og 5 fuldtidsansatte, startende med 1-2 hurtigst muligt og nødvendig udvidelse af bemandingen senere hen. Her kan blandt andet henvises til Sønderborg Kommune (Projectzero), Københavns Kommune og Århus Kommune. Tidsperspektivet ved denne løsning er forholdsvis langt, eftersom det vil tage tid at rekruttere medarbejdere, og derefter må der forventes en opstartsperiode for de nye medarbejdere. Det må derfor forventes, at klimaplanen først vil blive klar i 2019. Denne løsning vil kræve opnormering og ansættelse af nye medarbejdere svarende til 3-5 årsværk.

 

2. Styrkelse af forvaltningen med en ekstra ressource og supplering med ekstern rådgivning

En anden mulighed er at opnormere med ét ekstra årsværk i forvaltningen og herefter supplere med ekstern sparring og få gennemført en række analyser fra en konsulent. Det forventes ligesom ved ovenstående løsning at tage lidt tid før personen kan være på plads. For at fremskynde processen, kan arbejdet med at fastsætte rammen for klimarbejdet igansættes samtidig med opstart af rekrutteringsprocessen. I modsætning til ovenstående løsning vil det ved denne være nødvendigt at supplere med ekstern rådgivning, da det ikke kan forventes, at én medarbejder vil kunne løfte opgaven alene - hverken i tid eller kompetencer. Efter klimaplanen er udarbejdet skal tiltagene gennemføres, hvilket vil kræve, at der tilføres ekstra ressourcer til klimaarbejdet i forvaltningen. Denne løsning vil medføre ansættelse af én ny medarbejder svarende til et årsværk, samt udgifter til ekstern rådgivning. Afhængig af hvor meget der kan laves af klimamedarbejdere forventes udgifterne til rådgivning af ligge på 200.000 - 400.000 kr. Når klimaplanen skal realiseres vil det formodentlig være nødvendigt at ansætte 1-2 ekstra medarbejdere.

 

3. Brug af egne eksisterende ressourcer og konsulentbistand udefra

En sidste løsning kan være at lægge væsentlige dele af arbejdet med baseline, klimastrategi og klimaplanen ud til en ekstern rådgiver. Forvaltningens rolle vil være at sikre lokal forankring og inddragelse, og forvaltningen skal således være med under hele forløbet, men arbejdet med udarbejdelse af de konkrete dokumenter vil hovedsageligt ligge hos den eksterne rådgiver. Efter klimaplanen er udarbejdet skal tiltagene gennemføres, hvilket ligesom for løsning 2 vil kræve, at der tilføres ekstra ressourcer til klimaarbejdet i forvaltningen. Vælges denne løsning vil det være muligt at komme igang forholdsvist hurtigt efter der er indgået en aftale med en ekstern rådgiver, Baseret på erfaringer fra lignende opgaver forventes det, at udgifterne til ekstern rådgivning vil være mellem 600.000 - 800.000 kr. Når tiltagene i klimaplanen skal realiseres, vil der formodentlig være behov for 1-2 ekstra årsværk.  

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Det er administrationens vurdering, at ovenstående fremgangsmåde med de 5 nævnte delprocesser vil være nødvendig for at sikre, at en kommende klimaplan hviler på et oplyst grundlag. Det er derfor nødvendigt at sikre en afgrænsning og udarbejdelse af en baseline og klimastrategi før udarbejdelse af selve klimaplanen.

Det er yderligere administrationens vurdering, at hvis der er ønske om, at Gribskov Kommune skal være fremtrædende på klimaområdet og arbejde målrettet med målet om at blive CO2 neutral, så vil oprettelse af et klimasekretariat være den bedste løsning. Derved sikres en lokal forankring i organisationen, og den viden, der opbygges, vil blive i organisationen. Dette er dog en løsning, der medfører, at klimaplanen formodentlig først vil være klar i 2019. Hvis der ønskes en kortere tidsrammem, vil løsning 3 kunne anbefales. Denne sikrer, at arbejdet igangsættes forholdsvis hurtigt, og forankringen i kommunen sikres gennem sparring mellem rådgiver og kommunen.

 

 

 

 

 


Økonomi

Der er ikke afsat nogen midler til klimaområdet. Baseret på erfaring fra lignende opgaver hos eksterne rådgivere forventes det, at udgifterne til udarbejdelse af baseline, klimastrategi og handleplan vil ligge indenfor intervallet 600.000 - 800.000 kr. hvis opgaven løses, som foreslået i løsning 3. Derudover skal der bruges interne ressourcer svarende til ca. 1/2 årsvæk, således at der sikres en forankring i kommunen. Når tiltagene i klimaplanen skal realiseres må det forventes, at der vil skulle bruges yderligere 1-2 årsværk.

 

Hvis opgaven skal løses internt uden brug af ekstern rådgiver forventes det, at der vil skulle bruges 3-5 årsværk.

 

 


Beslutning

1. Tiltrådt

2.-4. Udsat

19. Tillæg nr. 1 til spildevandsplanen - kloakering af Nordsjællands Efterskole

Sagsnummer: 06.00.05-P00-2-18


Åben overskrift

Udkast til tillæg nr. 1 til spildevandsplanen - kloakering af Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34


Resume

Formålet med tillæg nr.1 til Gribskov Kommunes Spildevandsplan 2018-2021 er at skabe det planmæssige grundlag for offentlig kloakering af Nordsjællands Efterskole beliggende på Aggebovej 34


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget at anbefale en beslutning til Byrådet
  1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
  3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
  4. at godkende at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og konsekvensvurdering

Sagsfremstilling

Nordsjællands Efterskole har i dag et ældre privat spildevandsanlæg. Der har over de sidste år været mange problemer med anlægget,som ikke har opfyldt de gældende rensekrav. Nordsjællands Efterskole stod derfor overfor enten et nyt privat spildevandsanlæg eller tilbud om offentlig kloakering. Nordsjællands Efterskole er blevet enige med Gribvand Spildevand om vilkårene for offentlig kloakering og der er ligeledes enighed om, at kloakeringen vil finde sted primo medio 2018.

 

Spildevandet afledes til Vejby Renseanlæg, der har kapacitet til spildevandet.Regnvandet nedsives fortsat på privat grund. Kloakoplandet vil fremover hedde VAL20SN.

 

Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering'. Det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet og at planen derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.


Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgøresle nr. 966 af 23. juni 2017

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017.


Økonomi

Etablering af kloakering forestås af Gribvand Spildevand A/S. ledningsarbejde på egen grund udføres af Nordsjællands Efterskole


Høringsperiode og høringsparter

Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

 


Beslutning

1.-4. Anbefalingen tiltrådt

Bilag

20. Vedtagelse af nyt regulativ for Saltruprenden

Sagsnummer: 06.02.00-P24-2-18


Resume

Miljø, Klime og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om vedtagelse af nyt regulativ for vandløbet Saltruprenden efter endt offentlig høring.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at vedtage Regulativ for Saltruprenden.

Sagsfremstilling

Kommunerne er forpligtet til at udarbejde regulativer for alle offentlige vandløb. Saltruprenden er et offentlig vandløb. At vandløbet er offentligt betyder at vandløbet ejes af bredejerne, mens kommunen har vedligeholdelsespligten.

 

Et vandsløbsregulativ er en slags aftaledokument mellem kommunen og vandløbets bredejere, som bl.a. beskriver vandløbets dimensioner og terminer for grødeskæring. Regulativet med redegørelse ligger som bilag til dagsordensordenspunktet.

 


Lovgrundlag

Udarbejdelse af regulativet er foretaget på grundlag af:

LBK nr 127 af 26/01/2017, lov om vandløb, kap 5.

BEK nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 om vandløbsloven, § 7.

Cirkulæreskrivelse nr. 23 af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb.

 


Økonomi

Der ingen merudgifter ved at godkende det nye regulativ for Saltruprenden. Kommunen er forpligtet til at vedligeholde kommunens offentlige vandløb, herunder Saltruprenden.

 


Høringsperiode og høringsparter

Høring - medførte ingen væsentlige ændringer i regulativet

Forslag til regulativ for Saltruprenden har været i 8 ugers offentlig høring fra 10.01.2018 til 07.03.2018. Høringen gav ikke anledning til væsentlige ændringer.

 

Informationsmøde

Administrationen indbød til informationsmøde i høringsperioden, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til forslaget. Infomødet var for bredejere til Saltruprenden og Sideløb til Saltruprenden og andre interesserede. 2 bredejere mødte op på mødet, som blev afholdt på rådhuset i Helsinge.

 

Høringssvar

Kommunen modtog ingen høringssvar i høringsperioden.

 

Regulativet træder i kraft efter 4 ugers klagefrist

Når Teknisk Udvalg har truffet afgørelse, skal afgørelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist på 4 uger. Det vedtagne regulativ kan tidligst træde i kraft 4 uger efter offentliggørelsen.

 

Høringsparter

Regulativforslaget er sendt til bredejerne og øvrige høringsparter efter loven.


Beslutning
  1. Tiltrådt

Bilag

21. Vedtagelse af nyt regulativ for Sideløb til Saltruprenden

Sagsnummer: 06.02.00-P24-3-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om vedtagelse af nyt regulativ for vandløbet Sideløb til Saltruprenden efter endt offentlig høring.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at vedtage nyt regulativ for Sideløb til Saltruprenden.

Sagsfremstilling

Kommunerne er forpligtet til at udarbejde regulativer for alle offentlige vandløb. Sideløb til Saltruprenden er et offentligt vandløb. At vandløbet er offentligt betyder, at vandløbet ejes af bredejerne, mens kommunen har vedligeholdelsespligten.

 

Et vandløbsregulativ er en slags aftaledokument mellem kommunen og vandløbets bredejere, som bl.a. beskriver vandløbets dimensioner og terminer for grødeskæring. Regulativet med redegørelse ligger som bilag til dagsordenspunktet.


Lovgrundlag

Udarbejdelse af regulativet er foretaget på grundlag af:

LBK nr 127 af 26/01/2017, lov om vandløb, kap 5.

BEK nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 om vandløbsloven, § 7.

Cirkulæreskrivelse nr. 23 af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb.

 


Økonomi

Der er ingen merudgifter ved at godkende det nye regulativ for Sideløb til Saltruprenden. Kommunen er forpligtet til at vedligeholde kommunens offentlige vandløb, herunder Sideløb til Saltruprenden.


Høringsperiode og høringsparter

Høring - medførte ingen væsentlige ændringer i regulativet

Forslag til regulativ for Sideløb til Saltruprenden har været i 8 ugers offentlig høring fra den 10.01.2018 til 07.03.2018. Høringen gav ikke anledning til væsentlige ændringer.

 

Informationsmøde

Administrationen indbød til informationsmøde i høringsperioden, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til forslaget. Infomødet var for bredejere til Sideløb for Saltruprenden og Saltruprenden og andre interesseret. 2 bredejere mødte op på mødet, som blev afholdt på rådhuset i Helsinge.

 

Høringssvar

Kommunen modtog ingen høringssvar i høringsperioden.

 

Regulativet træder i kraft efter 4 ugers klagefrist.

Når udvalget har truffet afgørelse, skal afgørelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist på 4 uger. Det vedtagne regulativ kan tidligst træde i kraft 4 uger efter offentliggørelsen.

 

Høringsparter

Regulativforslaget er sendt til bredejerne og øvrige høringsparter efter loven.


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Bilag

22. Vedtagelse af regulativ for Slettemose vandløbet

Sagsnummer: 06.02.00-P24-1-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om vedtagelse af nyt regulativ for vandløbet Slettemose vandløbet efter endt offentlig høring.


Administrationen indstillertil Miljø, Klima og Kyst:
  1. at vedtage Regulativ for Slettemose vandløbet

Sagsfremstilling

Kommunerne er forpligtet til at udarbejde regulativer for alle offentlige vandløb. Slettemose vandløbet er et offentlig vandløb. At vandløbet er offentligt betyder at vandløbet ejes af bredejerne, mens kommunen har vedligeholdelsespligten.

 

Et vandløbsregulativ er en slags aftaledokument mellem kommunen og vandløbets bredejere, som bl.a. beskriver vandløbets dimensioner og terminer for grødeskæring.


Lovgrundlag

Udarbejdelse af regulativet er foretaget på grundlag af:

LBK nr 127 af 26/01/2017, lov om vandløb, kap 5.

BEK nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 om vandløbsloven, § 7.

Cirkulæreskrivelse nr. 23 af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb.

 

 


Økonomi

Der er ingen merudgifter ved at godkende det nye regulativ for Slettemose vandløbet. Kommunen er forpligtet til at vedligeholde kommunens offentlige vandløb, herunder Slettemose vandløbet.


Høringsperiode og høringsparter

Høring - medførte ingen væsentlige ændringer i regulativet

Forslag til regulativ for Slettemose vandløbet har været i 8 ugers offentlig høring med høringsfrist 14. marts 2018. Høringen gav ikke anledning til væsentlige ændringer.

  

Høringssvar

Kommunen modtog ingen høringssvar i høringsperioden.

 

Regulativet træder i kraft efter 4 ugers klagefrist.

Når udvalget har truffet afgørelse, skal afgørelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist på 4 uger. Det vedtagne regulativ kan tidligst træde i kraft 4 uger efter offentliggørelsen.

 

Høringsparter

Regulativforslaget er sendt til bredejerne og øvrige høringsparter efter loven.

 


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Bilag

23. Gribvand - bestyrelseshonorar

Sagsnummer: 13.00.00-A00-1-18


Åben overskrift

Gribvand - bestyrelseshonorar


Resume

Sagen forelægges Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om honorar til medlemmerne af bestyrelserne for Gribvand Spildevand A/S og Gribvand A/S.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst: at anbefale Økonomiudvalget at anbefale byrådet:

1. at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i sagsfremstillingen, for funktionsperioden 2018-2021.


Sagsfremstilling

Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har besluttet at forelægge de nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse. Det nye bestyrelseshonorar skal gælde frem til 31. december 2021. Eneste ændring i forhold til sidste valgperiode er, at næstformanden i Gribvand A/S stiger fra kr. 10.000 til kr. 25.000

 

1. Gribvand bestyrelsernes forslag til honorarændringer:

 

Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:

 

Gribvand Spildevand A/S (identiskt med eksisterende honorar)

  • bestyrelsesformand: kr. 100.000
  • næstformand: kr. 30.000
  • menige bestyrelsesmedlemmer: kr. 15.000

 

Gribvand A/S

  • bestyrelsesformand: kr. 30.000
  • næstformand: kr. 25.000
  • menige bestyrelsesmedlemmer: kr. 10.000

 

Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb.

 

2. De nugældende hororarer

 

De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådsmødet den 1. september 2014.

 

Gribvand Spildevand A/S

  • bestyrelsesformand: kr. 100.000
  • næstformand: kr. 30.000
  • menige bestyrelsesmedlemmer: kr. 15.000

 

Gribvand A/S

  • bestyrelsesformand: kr. 30.000
  • næstformand: kr. 10.000
  • menige bestyrelsesmedlemmer: kr. 10.000

 

Endvidere oppebærer formanden i begge selskaber et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb.

 

3. Selskabslovgivningen

 

Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.

 

Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.

 

Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a'contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.

 

Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.

 

4. Administrationens anbefaling

 

Det er administrationens vurdering, at de foreslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 af lov om aktie- og anpartsselskaber med senere ændringer, § 138.


Økonomi

Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:

 

 Gribvand Spildevand A/S (ingen ændringer)

 

Formand

kr. 100.000 (+ afsat eftervederlag kr. 6.250) årligt

Næstformand

kr. 30.000 årligt

6 menige medlemmer á kr. 15.000 (4 medlemmer valgt på generalforsamlingen, 2 medlemmer valgt blandt forbrugerne)

kr. 90.000 årligt

I alt

kr. 220.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 6.250)

 

Gribvand A/S

 

Formand

kr. 30.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875)

Næstformand

kr. 25.000

5 menige medlemmer á kr. 10.000 (3 medlemmer valgt på generalforsamlingen, 2 medlemmer valgt blandt medarbejdere)

kr. 50.000

I alt

kr. 105.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875)

 

 

 


Beslutning
  1. Anbefalingen tiltrådt

24. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.15-P16-1-18


Åben overskrift

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse

 


Resume

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 for et boligområde i Vejby Nordvest til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt planforslaget skal miljøvurderes. 

 

Udvikling, By og Land behandler sagen, for at træffe beslutning om at godkende planforslag til offentlig fremlæggelse.

 

Udvalget for Miljø, Klima og Kyst behandler sagen, for at træffe beslutning om at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 

Det tidligere Plan- og Miljøudvalg behandlede et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for samme område i december 2017, hvor udvalget forslog ændringer til materialevalg og bebyggelsesplanen. Økonomiudvalget sendte herefter sagen tilbage til behandling i fagudvalget. Bygherre hen over jul foreslået en ny bebyggelsesplan (se Bilag 1), for en tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse i form af rækkehuse og parcelhuse. Projektet forudsætter et nyt planforsalg. Planarbejdet blev igangsat af Udvikling, By og Land den 06.02.2018 og nu forelægges planforslaget med tiljørende miljøscreening til politisk behandling.

 


Administrationen indstillertil Miljø, Klima og Kyst:

Udvikling, By og Land:

 

  1. at godkende forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 til offentlig fremlæggelse.

 

 

Miljø, Klima og Kyst:

 

  1. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 


Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune bringer forslag til Lokalplan 555.10 i overensstemmelse med kommuneplanen, ved at udlægge et nyt rammeområde 8.B.15, der præciserer bestemmelserne for byggeri og anvendelse (se bilag 2). Se punkt om tilhørende forslag til lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest, som seperat punkt på dagsordenen.

 

Beskrivelse af området

Ejendommen er beliggende i den nordvestlige ende af Vejby og omfatter en del af matrikel 1e, Vejby By, Vejby. Arealet afgrænses mod øst af Omsorgscenter Trongården og en parcelhusbebyggelse på Vesterled, mod nord og vest det åbne land, og enkelte landejendomme. Mod syd afgrænses området af Tisvildevej og det åbne land. Indenfor planområdet ligger Kildehøjgård, Tisvildevej 18, der nedrives i forbindelse med den nye bebyggelse opføres. Ejendommen har ikke umiddelbart nogen bevaringsværdige kvaliteter. Resten af området er ubebygget og skal trafikbetjenes ad Tisvildevej. 

 

Det nye boligområde ligger i dag i landzone, men er i Kommuneplan 2013-25 udlagt til fremtidig byzone. Bebyggelsen indenfor arealet er fastlagt i kommuneplanens ramme 8.B.13 Vejby Nordvest og udlagt til boliger og overgår med lokalplanens vedtagelse fra land- til byzone.

  

Kommuneplantillæggets formål og indhold

Forslag til tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest er udarbejdet for at skabe de nødvendige planmæssige rammer for et nyt boligområde i den nordvestlige del af Vejby.

 

Formålet med rammen er, at præcisere rammerne for bebyggelse i området og muliggøre lokalplanforslag 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest

 

Indenfor området er det hensigten at muliggøre boligbebyggelser i maksimalt 1 etage i typerne åben/lav og tæt/lav.

 

Indenfor området kan der maksimalt bebygges 30% af området under et. 

 

Forhold til anden planlægning

Tillægget skal erstatte kommuneplanramme 8.B.13. Den eksisterende ramme ændres ikke i areal eller udformning, ændringsforslaget er udelukkende en præcisering af bestemmelserne, så de muliggør forslag til Lokalplan 555.10.

 

Ifølge Kommuneplan 2013-25 er der i dele af området risiko for oversvømmelser fra det fælleskloakeret boligområde på Vesterled ved ekstreme regnhændelser - en 100års hændelse i 2050. Derfor skal der i lokalplanlægningen tages særligt hensyn til de kendte risici.  

 

Screening for miljøvurdering (Miljø, Klima og Kyst)

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 3.

 

Delegation

Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplaner til udvalg eller administrationen. Administrationen anbefaler følgende:

   

  1. Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget godkendes til offentlig fremlæggelse af Udvikling, By og Land.
  2. Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen endeligt vedtage lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg uden yderligere politisk behandling.
  3. Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages kommuneplantillæg og lokalplanen som udgangspunkt af Udvikling, By og Land. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget, om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, som betyder, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning.

    

Anbefaling

Administrationen anbefaler at, forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 til kommuneplan 2013-25 godkendes til offentlig fremlæggelse, og at plangrundlaget ikke skal miljøvurderes.  


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19/01/2018,

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

 

 


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Planforslaget sendes i høring i 4 uger.

 

 


Beslutning

2. Tiltrådt

Bilag

25. Forslag til Lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.05-P16-8-18


Åben overskrift

Forslagt til Lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse

 


Resume

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby nordvest til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes. 

 

Udvikling, By og Land behandler sagen, for at træffe beslutning om at godkende planforslag til offentlig fremlæggelse.

 

Udvalget for Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om, at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 

Det tidligere Plan- og Miljøudvalg behandlede et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for samme område i december 2017, hvor udvalget forslog ændringer til materialevalg og bebyggelsesplanen. Økonomiudvalget sendte herefter sagen tilbage til behandling i fagudvalget. Bygherre hen over jul foreslået en ny bebyggelsesplan (se Bilag 1), for en tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse i form af rækkehuse og parcelhuse. Projektet forudsætter et nyt planforsalg. Planarbejdet blev igangsat af Udvikling, By og Land den 06.02.2018 og nu forelægges planforslaget med tiljørende miljøscreening til politisk behandling.

 

 


Administrationen indstiller til:

Udvikling, By og Land:

 

1.   at godkende forslag til Lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest til offentlig fremlæggelse.,

 

 

Miljø, Klima og Kyst:

2.    at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 

 


Sagsfremstilling

 

Planforsalget er udarbejdet i samarbejde med Tisvilde Ø A/S og med inputs fra borgermøde afholdt d. 08.03.2018, på baggrund af bebyggelsesplanen i bilag 1, jf. beslutning af Udvikling, By og Land i forbindelse med planarbejdets igangsættelse den 06.02.2018. Dog har bygherre efterfølgende justeret bebyggelsesplanens del 2, således at mulighed for parcelhuse er flyttet fra den nordlige del til den sydlige del. Bygherre begrunder ændringen med, at de ønsker at fastholde den mest attraktive del af området (den nordlige del) til rækkehusbebyggelse.

 

Beskrivelse af området

Lokalplanområdet er beliggende i nordvestlige ende af Vejby og omfatter en del af matrikel 1e, Vejby By Vejby. Arealet afgrænses mod øst af Omsorgscenter Trongården og en parcelhusbebyggelse på Vesterled, mod nord og vest det åbne land, og enkelte landejendomme. Mod syd afgrænses området af Tisvildevej og det åbne land. Indenfor planområdet ligger Kildehøjgård, Tisvildevej 18, der nedrives i forbindelse med den nye bebyggelse opføres. Ejendommen har ikke umiddelbart nogen bevaringsværdige kvaliteter. Resten af området er ubebygget og skal trafikbetjenes ad Tisvildevej, hvorfor der ligger som bilag til plangrundlaget en udbygningsaftale om en svingbane på Tisvildevej (se bilag 2).