Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Udvikling, By og Land

Torsdag den 22-03-2018 kl. 14:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

51. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-1331-18


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning

Pkt. 75 Mageskifte overgår til åben dagsorden

 

Tillægsdagsordenen pkt. 78, 79 og 80 blev optaget på dagsordenen

 

Dagsordenen herefter godkendt.

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

52. Genåbning af budget 2018-2021 UBL

Sagsnummer: 00.30.00-G01-9-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af konsekvenserne af de økonomiske udfordringer, der er rejst i sagen 'Genåbning af budet 2018-2021' på Økonomiudvalgets møde den 5. marts og Byrådets møde den 12. marts 2018.


Administrationen indstiller til udvalget for Udvikling, By og Land:
  1. at drøfte og beslutte hvilke forslag fra genåbningen af budget 2018-2021, der eventuelt skal indgå i udvalgets prioritering og dermed forøge udvalgets måltal.
  2. at igangsætte arbejdet med at gennemgå budgetgrundlaget og komme med forslag til administrationen mhbp. prioriteringer, effektivseringer og besparelser, således at udvalgets måltal opnåes og kan indgå i arbejdet med budget 2019-2022
  3. at drøfte og beslutte eventuelt yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces, herunder den konkrete opgave og ramme.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Borgmesteren har bedt administrationen om gennemførsel af et kasseeftersyn, hvor kommunens økonomi er blevet gennemgået. Resultatet har været forelagt Økonomiudvalg og Byråd på møderne i marts 2018. Affødt af disse sager, skal fagudvalgene frem mod sommerferien arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indenfor udvalgets ansvarsområde. Dette arbejde startes med denne sag.

 

Fagudvalget har følgende opgaver:

  • vurdere om der er forslag fra genåbningen af budget 2018-2021, der skal prioriteres og dermed findes finansiering til
  • gennemgå budgetgrundlag med henblik på at finde effektiviseringer og besparelser inden for udvalgets område svarende til det angivne måltal
  • drøfte om der er behov for yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces

 

Vurdering af elementerne fra genåbningen af budget 2018-2021

På kort sigt har Byrådet besluttet en række forslag fra budget 2018-2021 tages ud eller omprioriteres. Der er tale om følgende forslag indenfor udvalget for Udvikling, By og Lands ansvarsområde:

 

  • Trafiksikring og trafikafvikling Kildevej (2,0 mio. kr. 2018)
  • Stinet/stiplan/cykelstier (3,5 mio. kr. i 2019, 2,5 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i 2021)

 

Udvalget for Udvikling, By og Land skal ifm. denne sag vurdere de konkrete forslag. Såfremt udvalget ønsker at prioritere en videreførelse af forslagene, skal udvalget finde alternative forslag, der kan imødegå den økonomiske udfordring tilsvarende. Det vil i praksis betyde, at udvalgets måltal jvf. afsnittet nedenfor vil stige med det beløb, forslagene andrager.

 

Udvalget for Udvikling, By og Lands gennemgang af budgetgrundlag

Frem mod budget 2019-2022 skal alle udvalg arbejde med at skabe balance i kommunens økonomi. Fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser for ialt 25 mio. kr. i 2019 stigende til 40 mio. kr. i 2020 og frem. Byrådet har derfor besluttet et måltal for de enkelte fagudvalg. Måltallet for Udvalget for Udvikling, By og Land fremgår af tabellen nedenfor:

 

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

1.902

3.038

2.995

 

Såfremt udvalget for Udvikling, By og Land har valgt at prioritere en videreførelse af nogle af forslagene fra genåbningen af budget 2018-2021 vil måltallet stige tilsvarende.

 

Udvalget for Udvikling, By og Land skal ifm. denne sag drøfte mulige forslag og komme med input til administrationen, der skal kvalificeres frem til udvalgsmødet i april som forberedelser til, at fagudvalget kan træffe endelig beslutning om, hvilke forslag der skal gå videre i budgetarbejdet på udvalgsmøderne i maj.

 

Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikre, at dette indfries. 

 

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde efter nedenstående procesplan, der er besluttet i BY. d. 12.03.2018, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter de endelige forslag, der går videre i budgetarbejdet

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

August -oktober:

Budgetseminar
1. behandling af budget 2019-2022
Politiske forhandlinger
2. behandling af budget 2019-2022

 

Udvalget for Udvikling, By og Land drøfter om der er behov for yderligere tiltag i forhold til den planlagte proces i arbejdet med realiseringen af udvalgets måltal. Såfremt der skal ske yderligere tiltag, skal rammen for disse afklares på mødet i marts set i lyset af den korte tid, der er til den samlede opgave frem mod udvalgets beslutning om de endelige forslag i maj.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunens styrelse, LBK 769 af 09/06/2015


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

1.-3. Udvalget drøftede muligheder for budgetprioritering

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende

 

53. Delegationsplan for Udvikling, By og Land

Sagsnummer: 00.22.00-1334-18


Resume

Udvikling, By og Land får sagen til orientering om gældende delegationsplan for det tekniske område i Gribskov kommune.

Udvalget behandler ligeledes sagen for at drøfte eventuelle områder hvor udvalget kunne ønske ændringer i den gælden delegationsplan.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at tage orienteringen til efterretning
  2. at give input til ændringer til den gældende delegationsplan mhp. fornyet forelæggelse

Sagsfremstilling

Gældende delegationsplan for Gribskov kommune er vedtaget af Byrådet 31.01.2017 og gældende pr. 01.02.2017. Delegationsplanen samlede ved dens vedtagelse delegationsplan fra Sammenlægningsudvalget og efterfølgende delegationer, og beskrev således gældende delegation i Kommunen.

 

Uddrag af gældende delegationsplanen, vedtaget for de oprindelige fagudvalg på det tekniske område, Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg er vedlagt denne sag som bilag.

 

Særligt i relation til byggesagsbehandlingen har der været fokus på sagsbehandlingstiden. Ved Budget 2017-2020 blev det besluttet, at der skulle arbejdes med uddelegering fra politisk niveau til administrativt niveau for at sikre, at visse sager kunne løses administrativt og dermed forkorte sagsbehandlingstiderne. Dette blev imidlertid ikke realiseret, idet daværende Plan- og Miljøudvalg i stedet besluttede, at sager i relation til bevarende lokalplaner og sager med dispensationer fra lokalplaner skulle forelægges udvalget.

 

I forbindelse med en analyse og procesforbedring for byggesagsbehandlingen, som blev behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 22.02.2016, var en af hovedkonklusionerne, at nedbringelse af ventetider var afgørende for en reduceret sagsbehandlingstid. Analysen viste samtidig, at når en sag skal forelægges politisk, betyder det i gennemsnit en forlænget sagsbehandlingtid på 35 dage, hvis den forelægges én gang, og længere hvis den udsættes til næste møde eller begæres i byrådet. I forhold til sager, som blev behandlet to eller flere gange, blev den gennemsnitlige forlængelse på yderligere 40 dage. Særligt ift. byggesagsbehandlingen, hvor der er stort fokus på sagfsbehandlingstider, har det således stor betydning hvor mange sager, der skal forelægges politisk.

 

Analysen blev som nævnt, gennemført i relation til byggesagsbehandlingen, men samme forlængelse af sagsbehandlingstiden gør sig gældende på de øvrige områder. Det bemærkes, at der er tale om 'ligge-tid', hvor der ikke sker sagsbehandling, Dertil skal lægges tid og ressourcer til produktion af dagsordenspunkterne.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 318 af 28. marts 2017)


Beslutning

Morten Jørgensen deltog ikke i sagens behandling

 

1. orientering taget til efterretning

2.udvalget ønsker at få forslag til ændret delegation vedr. landzone, anvendelsesændringer, dispensation for lokalplaner ift. gradueringer, ændring af hastigheder og vejsyn forelagt

Bilag

54. Byggesag - Lovliggørelse af tilbygning til sommerhus

Sagsnummer: 02.34.02-G01-975-17


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om afgørelse om fysisk lovliggørelse af beboelsesbygninger i sager om påbud.

 

Det er tale om et ulovligt forhold, som kommunen efter Byggeloven har pligt til at få lovliggjort.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At tilbygning fysisk lovliggøres og kræves revet ned eller flyttet

Sagsfremstilling

Introduktion

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

I følge BR98 kap. 10.3.3 skal sommerhuse i sommerhusområde holdes mindst 5 meter fra skel mod nabo eller sti.

Der søges om lovliggørelse af tilbygning til sommerhus som er placeret 3,1 meter fra naboskel. Tilbygning er opført i år 2005.

 

Baggrund og sagens forhold

Beboelsen er et sommerhus beliggende i sommerhusområde.

 

Eksisterende bygninger:

  • 67 m² sommerhus samlet set
  • 24,5 m² overdækket terrasse
  • 31,8 m² carport
  • 24,9 m² udhus (står på situationsplan som anneks)
  • 12,6 m² udhus med nabo

 

24,9 m² udhus er det tidligere sommerhus, som er godkendt til udhusanvendelse i år 1971.

 

Ansøgning

Der ansøges om lovliggørelse af:

  • Østlig tilbygning til sommerhus opført omkring 2005
  • Sydlig tilbygning til sommerhus opført omkring år 1982
  • 24,5 m² overdækket terrasse. Første del opført i 1982 og anden del i år 2017
  • 31,8 m² carport opført omkring år 2014
  • 12,6 m² udhus med nabo opført omkring år 1990

 

Administrationen har beslutningskompetencen hvad angår lovliggørelse af sekundære bygninger samt sydlig tilbygning til sommerhus opført omkring år 1982.

 

Byggeriet i forhold til det omkringliggende område

I det omkringliggende sommerhusområde er der ikke givet tilladelse til sommerhuse placeret nærmere skel mod nabo, vej og sti end 5 meter.

  

Administrationens vurdering

Tilbygning til sommerhus mod øst og opført i år 2005, overholder ikke gældende bygningsreglement BR98 kap. 10.3.3 på opførselstidspunktet, som foreskriver at sommerhuse i sommerhusområde skal holdes mindst 5 meter fra skel mod nabo eller sti.

 

I det omkringliggende område er der ikke tidligere givet tilladelse til at placere sommerhuse i sommerhusområde nærmere skel mod nabo og sti end 5 meter.

 

Afstandsbestemmelserne for sommerhuse i sommerhusområde administreres generelt restriktivt i kommunen.

 

Når det skal vurderes, om der skal ske retlig (bibeholdelsesdispensation) eller fysisk lovliggørelse, er der en række hensyn der skal inddrages. Bl.a. retshåndhævelseshensyn, bygherres gode/onde tro og berettigede forventninger, værdispildsbetragtninger og præcedensvirkning. Samtidig skal de forvaltningsretlige grundsætninger om proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen også indgå i vurderingen.

 

Da afstandsbestemmelserne for sommerhuse i sommerhusområde administreres restriktivt, og da der ikke tidligere er givet tilladelse til placering af sommerhuse nærmere skel end 5 meter i det omkringliggende område, er det på baggrund af dette administrationens vurdering, at der som følge af lighedsgrundsætningen ikke er et sagligt grundlag for at lave en retlige lovliggørelse.

 

Derudover vil en retlige lovliggørelse medføre en uønsket præcedensvirkning, da sommerhusene i det omkringliggende sommerhusområde vil kunne placeres nærmere skel end 5 meter, hvilket kommunen ikke er interesseret i.
Det er administrationens vurdering, at der skal ske fysisk lovliggørelse, da en retlig lovliggørelse vil medføre en uønsket præcedensvirkning og da kommunen ellers vil handle i strid med lighedsgrundsætningen.


Lovgrundlag

Byggeloven

Forvaltningsloven


Høringsperiode og høringsparter

 Der er i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget partshøring af:

 

Digevangen 1

Ejerne er blevet partshørt vedrørende:

  •  Tilbygning til sommerhus fra omkring år 2005 som er placeret 3,1 meter fra naboskel.
  •  12,6 m² udhus opført omkring år 1990 i skel mod nabo.

 

Digevangen 5

Ejerne er blevet partshørt vedrørende: 

  • 31,8 m² carport opført omkring år 2014 og placeret 1,1 meter fra naboskel.

 

I forbindelse med partshøringen er der ikke indkommet indsigelser.

Partshøring af parter er foregået fra den 23. oktober 2017 til den 07. november 2017.

 


Beslutning

1. udsættes mhp. besigtigelse

Bilag

55. Bavne Ager 52-82 dispensation

Sagsnummer: 02.34.02-G01-162-18


Åben overskrift

 

 Byggesag - Dispensation fra lokalplan - Bavne Ager 52-82, delområde I

 


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Sagen har tidligere været behandlet på Plan- og Miljøudvalgsmødet den 18.09.2017, hvor følgende dispensationer blev godkendt:

 

  1. § 4.1 til udstykning som ikke er i overensstemmelse med den på kortbilag 2 viste retningsgivende udstykningsplan.
  2. § 6.2 til opførelse af rækkehusbebyggelse med placering delvist udenfor byggefelterne, hvor lokalplanen foreskriver, at bebyggelse kun må placeres inden for byggefelterne, i princippet som vist på kortbilag 2.
  3. Redegørelsen foreskriver, at boligerne i delområde I er ca. 125-135 m².
  4. § 6.3 til opførelse af 12 boliger i delområde I fordelt på 6 bygningskroppe. Lokalplanen foreskriver 16 boliger fordelt på fire bygningskroppe.
  5. § 6.4 I en etage og ca. 30 cm lavere end bebyggelsen i delområde II A. Lokalplanen foreskriver her, at bebyggelsens højde samlet set skal fremtræde med en aftagende bygningshøjde fra syd mod nord (fra delområde I til III)

 

 Sagen forelægges, da udvalget har tilkendegivet, at de ønsker sager med dispensation fra lokalplaner forelagt.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at:

1. godkende den ændrede placering, så projektet kan gennemføres som ansøgt.


Sagsfremstilling

Bygherre ønsker nu at ændre beliggenheden af bygningerne indenfor samme delområde, og opføre 14 boliger på 82-85 kvm. Se bilag 1

 

Det nye reviderede projekt vil kræve samme dispensationer, kun beliggenheden af bygningerne i delområdet ønskes ændret.

 

Hertil kommer 2 ekstra boliger indenfor delområdet.

Jf. lokalplanen må der opføres op til 51 boliger samlet i hele lokalplanområdet. Med de ansøgte 14 boliger som er sidste etape overholdes dette, da den samlede boligbebyggelse vil bestå af netop 51 boliger.

Bebyggelsesprocenten er ligeledes overholdt med 19 %, hvor lokalplanen foreskriver max 35.

 

Bygherre oplyser at ændringen skyldes store økonomiske og byggetekniske udfordringer, idet en nærmere undersøgelse af jordbunden viser at en del af området er bundløst.

Bygherre er således begrænset ift. placering af bygningerne.

 

Administrationens vurdering:

Administrationen vurderer, at det ønskede reviderede projekt ikke er i strid med formåls- og anvendelsesbestemmelserne i lokalplanen, og kommunen har derfor mulighed for at give dispensation.

 

I forhold til den ændrede placering af bygningerne, vurderer administrationen, at der er et vist frirum, hvad angår den retningsgivende udstyknings- og bebyggelsesplan herunder byggefelter. Det er dog opfattelsen, at den ønskede bebyggelse afviger markant fra lokalplanens bestemmelser. Administrationen vurderer, at der kan meddeles dispensation.

 

Kommunen har i 2016 accepteret og godkendt, at fordelingen af antal boliger i de enkelte delområder ændres, men at lokalplanens bestemmelse om max antal boliger på 51 i hele lokalplanens område overholdes.

Det kan derfor accepteres, at der bygges 14 boliger.

 

Det er administrationens vurdering, at der kan meddeles den ønskede dispensation fra lokalplanen, da den ikke er i strid med formålet med lokalplanen.

 

Administrationen vurderer, at der med det ansøgte projekt ikke er naboer eller andre som påvirkes negativt af ændringen.

 

På den baggrund indstiller administrationen, at der kan gives dispensation.

 

 


Lovgrundlag

Lokalplan 14.10

Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven)

 


Høringsperiode og høringsparter

Sagen er sendt i naboorientering, og vil såfremt der indkommer væsentlige bemærkninger, blive forelagt Udvikling, By og Land igen.

 


Beslutning

1. indstilling tiltrådt

Bilag

56. Gilleleje Fjernvarme - Godkendelse af projektforslag for Bavneager

Sagsnummer: 13.03.01-P19-1-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Byrådet skal beslutte om projektforslaget skal sendes i høring hos de berørte parter og samtidig beslutte om projektet kan godkendes såfremt der ikke indkommer nogen negative høringssvar af væsentlig karakter i høringsperioden.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. at projektforslaget sendes i høring hos berørte parter
  2. at bemyndige administrationen til at godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer negative svar af væsentlig karakter i høringsperioden
  3. at bemyndige administrationen til at projektforslaget genoptages til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter

Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune har modtaget et projektforslag fra Gilleleje Fjernvarme om fjernvarmeforsyning af Bavne Ager Vest i Gilleleje. I henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen skal kommunen godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder ændringer af forsyningsområde. Bavne Ager Vest er på nuværende tidspunkt ubebygget, men er udlagt til fjernvarme i Gribskov Kommunes varmeplan. Der er dog ikke ført ledningsnet ud til området. Forsyning af området vil medføre en større udvidelse af distributionsnettet og projektet er derfor omfattet af krav om projektgodkendelse.

 

Sagens forhold

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen. Før kommunen kan godkende projektforslaget skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet ud fra projektforslaget. Projektforslaget kan kun godkendes hvis det viser, at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige. Inden projektforslagt kan endeligt godkendes skal det sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.

 

Projektbeskrivelse

I projektforslaget er det område der ønskes forsynet delt op i tre delområder, henholdsvis delområde 2, 5 og 6. Kortbilag er vedlagt i projektforslaget, som er vedlagt som bilag. Delområde 2 er det område der afgrænses af Bavne Ager Vest og vejen Bavne Ager. Dette område er omfattet af Byplanvedtægt nr. 9 og er udlagt til boligformål. Der tages i projektforslaget udgangspunkt i at området bebygges med 45 boliger. Der afventer dog endnu en politisk afklaring i forhold til den videre udvikling af området. Ledningsnettet vil dog i henhold til projektforslaget blive dimensioneret, så det kan bære tilslutning af område 2 selvom de specifikke data ikke kendes endnu og det derved er usikkert, hvor mange boliger der vil komme i området.

 

Delområde 5 og 6 i projektforslaget er omfattet af lokalplan 315.20 for plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje. Lokalplanen giver mulighed for at opføre 40 boliger fordelt på to byggefelter, samt et plejecenter med 80 plejeboliger. I henhold til lokalplanen kan den nye bebyggelse i området enten tilsluttes kollektiv varmeforsyning hvis muligt eller opvarmes med individuel forsyning. Der tages i beregningerne i projektforslaget derfor udgangspunkt i den bebyggelse som lokalplanen giver mulighed for.

 

For at kunne forsyne området med fjernvarme, skal der etableres nye ledningstræk i Parkvej og den eksisterende ledning i Parkvej skal opgraderes. Dette udføres dog som del af en i forvejen planlagt renovering. Derudover skal der etableres ledninger ind til de enkelte boliger. Der er kapacitet nok på Gilleleje Fjernvarmeværk til at forsyne området med fjernvarme og der er derfor ikke behov for at udvide værket.

 

Det er i projektforslaget vurderet, at varmepumper vil være alternativet til fjernvarme. Det er således varmepumper der er beregnet som alternativ til fjernvarme.

 

I det nedenstående fremgår resultaterne af de bruger- og selskabsøkonomiske beregninger, samt beregning af samfundsøkonomi og miljømæssige forhold. Selve beregningerne fremgår af projektforslaget som er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

 

Bruger- og selskabsøkonomi

En beregning af brugerøkonomien viser, at udgifterne set over en 20-årig periode er lavere for fjernvarme end for varmepumper. Der vil således være en brugerøkonomisk besparelse på 4,4 mio. kr. for hele området i nuværdi over 20 år. Det brugerøkonomiske overskud angiver den samlede besparelse som alle tilsluttede forbrugere får i nuværdi over 20 år ved fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper.

 

Selskabsøkonomisk vil der være en besparelse på 4 mio. kr. ved uforandret varmeafregning i nuværdi over 20 år.

 

Der er foretaget en følsomhedsanalyse, der viser at projektet balancerer ved ca. 60 % tilslutning. Det betyder, at projektet stadig er rentabelt selvom der kun tilsluttes 60 % af det opvarmede areal i forsyningsområdet. Projektet vil derfor også hænge sammen,selvom det kun er område 5 og 6 der skal forsynes, såfremt område 2 ikke realiseres foreløbig. Derudover er der foretaget følsomhedsanalyse, der viser at projektet er robust overfor ændring i brændselspriser og overfor budgetoverskridelser.

 

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomien er ligeledes beregnet over en 20-årig periode. Beregningen viser, at der er en projektfordel på ca. 13.8 mio. kr. ved fjernvarme i forhold til varmepumper. Det vil sige. at fjernvarme i henhold til de beregninger der er foretager i projektforslaget, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige i forhold til alternativet.

  

Energi- og miljømæssig vurdering 

Den miljømæssige vurdering er foretaget på baggrund af en energimæssig vurdering af energibehovet ved henholdsvis fjernvarme (GJ) og el (MWh). Den miljømæssige beregning viser, at CO2 udledningen vil være 392 tons lavere om året ved fjernvarme.

 

Administrationens vurdering og anbefaling 

Projektforslaget viser, at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige i forhold til varmepumper. Derudover viser beregningerne en positiv bruger- og selskabsøkonomi ved fjernvarme. CO2 udledningen vil være lavere for fjernvarme i forhold til varmepumper.

 

Området ved Bavne Ager Vest er allerede udlagt til fjernvarme i forbindelse med tidligere varmeplanlægning. Projektet medfører derfor ikke nogen ændring i afgrænsningen af forsyningsområdet.

 

Det er samlet set administrationens vurdering, at projektforslaget kan sendes i høring hos de berørte parter og at det samtidig kan vedtages, at projektet kan endeligt godkendes efterfølgende uden fornyet politisk behandling såfremt, der ikke indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter. Såfremt der indkommer høringssvar af væsentlig karakter vil projektforslaget blive forelagt udvalget til fornyet behandling.  

 

 

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016 (projektbekendtgørelsen)

 

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 523 af 22/05/2017 (varmeforsyningsloven)

 


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Projektforslaget skal sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.


Beslutning

1. - 3. tiltrådt

Bilag

57. Natursag: Beskyttet natur - Ansøgning om jordudlæg på beskyttet mose

Sagsnummer: 01.05.08-P25-10-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Der søges om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 bestemmelse om beskyttet natur, til at opfylde en lavning der indeholder et område med beskyttet natur. Kompetencen er i dette tilfælde hos Udvikling, By og Land, idet der er tale om en tilstandsændring, der faktuelt helt nedlægger det beskyttede område.

 

Administrationen anbefaler at give afslag på det ansøgte.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at der gives afslag på dispensation til det ansøgte jordudlæg i den beskyttede mose

2. at en bufferzone på 5 meter fra den beskyttede mose tillige friholdes fra jordudlæg

 


Sagsfremstilling

Det tidligere Plan- og Miljøudvalg besluttede på mødet den 18.09.17 at se positivt på en landzonetilladelse til det ansøgte jordudlæg. Forudsætningen for at kunne træffe landzoneafgørelse var, at områdets naturmæssige status blev klarlagt.

 

En besigtigelse af arealet fastlagde, at de dybestliggende dele af området falder under naturbeskyttelseslovens kriterier for beskyttet natur, og dermed er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur.

 

Efterfølgende blev spørgsmål om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 forelagt Plan- og Miljøudvalget den 07.12.17. Her besluttede udvalget at udskyde punktet til efter et møde mellem ansøger og medlemmer af udvalget.

 

Nye oplysninger om driften af arealet, har efter dette møde ført til, at det "kun" er den dybestliggende del af arealet, en uslået mose, der ses at være beskyttet af lovgivningen. Så til forskel fra denne natursags tidligere behandling i udvalget, drejer det sig denne gang ikke om jordopfyld af både kultureng og mose, men kun om mosen, se beskrivelse senere.

 

Baggrund

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning om eventuel dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Ifølge bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages tilstandsændringer i beskyttede naturtyper uden dispensation fra lovgivningen.

Det ansøgte jordudlæg vurderes at være en tilstandsændring, der faktuelt nedlægger det beskyttede område, og derfor kræver det ansøgte en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

 

Faktuelle forhold

Det ansøgte

Grundejer søger om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til at terrænregulere med jordudlæg på et areal der indeholder en mose beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ejer oplyser, at han har store problemer med at dyrke et bredt bælte hen over sin ejendom pga. våd jord, og ansøger derfor om opfyld af lavningen op til terræn i et område på ca 10.000 m2. Arealet der ønskes terrænreguleret ligger på matr. nr. 14 bi, Vejby By, Vejby, Rågelejevej 43.

 

Med Plan- og Miljøudvalgets beslutning om at se positivt på en landzonetilladelse har administrationen foretaget besigtigelse med naturtjek på ejendommen. Dette fordi luftfotos indikerer, at der er tale om et naturområde beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Besigtigelsen samt senere fremkomne oplysninger om driften af arealet, har klarlagt at der er tale om mose af en størrelse (over 2500 m2), der gør arealet §3-beskyttet. 

 

Området

Lavningen, der ønskes opfyldt, er en naturlig "afslutning" på et stejlt bakkedrag vest for lavningen. Bakkedraget har et nord-sydgående forløb med udspring fra kysten, og lavningen er en del af en større slugt/lavning, der ligeledes går fra kysten i et nord-sydgående forløb. Historisk set er lavningen et gammelt tørvemoseområde, der også har haft sit forløb over matr. nr 14 dc. beliggende syd for Salgårdshøjvej syd for det ansøgte areal.

 

Området har ikke tidligere været vejledende registreret som beskyttet natur, men gamle målebordsblade viser signatur for tørvemose og luftfotos af vådområdet viser, at der helt tilbage fra 1984 er kørt udenom den dybeste del af lavningen ved dyrkning af det omgivende areal.

 

Naturen er dynamisk og området blev besigtiget for at fastslå den aktuelle beskyttelsesstatus. Besigtigelse af arealet viste, at den dybeste uslåede del er beskyttet mose, mens en del af det omkringliggende slåede areal havde karakter af beskyttet våd kultureng. Beskyttede kulturengene kan være omlagt med nyt græs med års mellemrum, men ikke så ofte som tilfældet er her, hvor ejer har oplyst at engen omlægges ca. hvert 4. år.  Det er derfor vurderet at den våde eng op til mosen ikke falder under § 3 beskyttelsen. De fundne plantearter er alle typiske og almindeligt forekommende i danske vådområder, og vurderes godt at kunne afspejle en "forstyrrelse" som græsomlægning er hvert 4. år. Udbredelse af det beskyttede areal ses på bilag 1. Inderste del er mosen, omkranset af en 5 meters bufferzone.

 

Administrationens vurdering

Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til tiltag, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. Forbuddet mod tilstandsændringer er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes.

 

Praksis og tidligere meldinger i afgørelser fra klagenævnet

Der er således også en meget restriktiv praksis i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvad angår mulighed for nedlæggelse af beskyttet natur:

 

"En væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der må tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelsesmæssige hensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af § 3-beskyttelsen i området. Heller ikke etablering af en erstatningsbiotop kan normalt føre til, at der meddeles dispensation."

 

Denne praksis må forventes at være udslagsgivende i en eventuel klagesag om §3-afgørelsen.

 

Administrationens anbefaling 

Administrationen bemærker, at de overordnede landskabelige træk og den kulturhistoriske udnyttelse til tørvegravning har skabt grundlaget for det beskyttede plantesamfund. Ejers argumentation om dårlig mulighed for at køre på markarealet, herunder direkte problemer med overfladevand fra det nærliggende sommerhusområde, vurderes ikke at kunne begrunde, at den restriktive praksis om bevaring af beskyttede naturtyper fraviges.

 

Administrationen ser ikke, at der er lovgrundlag for at fravige den restriktive praksis, og anbefaler, at der gives afslag på den ansøgte dispensation til jordudlæg med medførende nedlæggelse af et §3-område.

 

Tillige anbefaler administrationen at en bufferzone på 5 meter fra den beskyttede mose også friholdes fra jordudlæg, idet mosen vurderes at blive påvirket negativt, såfremt der terrænreguleres lige helt op ad den, med den efterfølgende forventede intensivering af driften af arealet in mente.


Lovgrundlag

Lov om naturbeskyttelse § 3 (naturbeskyttelsesloven), lovbekendtgørelse nr. 934 af 27.06.2017


Beslutning

1. - 2. tiltrådt

 

Bilag

58. Etablering af erstatningsparkeringspladser ved Rådhuset

Sagsnummer: 05.09.06-G01-1-18


Resume

Sagen er udsat fra møde i Udvikling, By og Land 22.02.2018 og forelægges udvalget på ny uden ændringer ift. oprindelig sagsfremstilling.

 

Udvikling, By og Land samt økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet til sikring af parkeringsfaciliteter ved Rådhuset, i sammenhæng med at byudviklingsarealet på Møllebakken er solgt.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at tage beslutning om etablering af erstatningsparkeringspladser ved rådhuse, og i denne beslutning tage stilling til at vælge:
  • a) løsning 1, ELLER
  • b) løsning 1 + 2,ELLER
  • c) løsning 1+3
  1. at bevillige og frigive beløb svarende til valg af løsning for erstatningsparkeringspladser ved rådhuset, med finansiering fra byudviklingsrammen
  2. at administrationen bemyndiges til at gennemføre anlægget uden yderligere politisk behandling

 


Historik

Udvikling, By og Lands beslutning 22.03.2018:

 

Sagen udsættes med henbli på dialog med interessenter


Sagsfremstilling

Pres på parkeringspladser ved Rådhuset

 

Med baggrund i parkeringsanalysen og med viden om, at muligheden for parkering på Møllebakken ophører til april 2018, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at afdække behovet for parkeringspladser til personale og besøgende, der parkerer ved rådhuset.

 

I undersøgelsen svarede 170 ansatte, at de i hovedreglen er på rådhuset alle ugens dage og i dag parkerer enten ved rådhuset eller på Møllebakken. Herudover svarer flere, at de er på rådhuset en eller flere dage om ugen. Tirsdag er den dag i ugen, hvor der er flest af disse ’endags’ parkeringer, med behov for yderligere 25 pladser.

Analysen viser således at der er behov for etablering af ekstra parkering ved rådhuset ifm. salg af Møllebakken.

 

Som byggemyndighed skal kommunen sikre, at der er et tilstrækkeligt antal parkeringspladser til rådhuset. Jf. kommuneplanens retningslinje 4.15 skal der som minimum etableres 1 p-plads pr 50m2 etageareal. Undersøgelsen viser dog, at parkeringsbehovet er noget større.

 

Naboer til rådhuset har ligeledes henvendt sig om parkering;

  • Kvickly oplyser, at gæster og personale til rådhuset bruger deres parkeringsareal. Det er på den baggrund indskærpet over for kommunens personale, at der ikke arbejdsmæssigt må parkeres ved Kvickly.Der er også en del af Kvicklys kunder, som parkerer foran Rådhuset, hvor der også er facilitet til kundevogne. Kommunen kan tage dialog med Kvickly om fleksibilitet ift. brug af p-arealerne ved Kvickly.
  • Lægehuset har udtrykt bekymring over, om der fremover vil blive sikret tilstrækkelige parkeringsmuligheder for dem og deres patienter. Lægehuset har som minimum behov for, at der bliver reserveret to pladser til brug for personale med vagtfunktion. Kommunen kan tage dialog med ejendommen Frederiksborgvej 18 om optimering af det offentlige p-areal foran Fakta. 

 

Kunder til Fakta benytter desuden lejlighedsvist parkeringen til Rådhuset.

 

Den eksisterende parkeringsplads ved rådhuset rummer 149 p-pladser + 2 handicap-pladser (de 29 pladser incl. 2 handicappladser ved Fakta er ikke medtaget i denne opgørelse)

Administrationen anbefaler, at der i første omgang etableres 46 nye p-pladser.

Det umiddelbare behov for personaleparkering er 170+25 = 195 pladser. Ved etablering af 46 nye pladser, vil der akkurat være 195 pladser. (Her ikke medregnet parkeringspladserne syd for Faktas indgang, da disse primært anvendes af Faktas kunder og kunder til den tilhørende bygning, herunder også lægehuset)

Rådhusets arbejdskultur med mulighed for hjemmearbejdsdag er ikke inddraget i denne opgørelse, og der vil derved reelt være lidt luft i opgørelsen.

 

Administrationen anbefaler, at det i første omgang er de to områder med i alt 46 pladser der etableres, og at der så følges op med en vurdering af om det er tilstrækkeligt eller om der er yderligere behov.

 

I forbindelse med lukning af parkering ved Møllebakken, vil der blive gennemført en lille oplysningskampagne for offentligheden, om hvor der er alternativ parkering i byen. 

 

Forslag til løsning

Administrationen har vurderet muligheden for etablering af flere parkeringspladser omkring rådhuset. Man kan dels optimere brug af de nuværende pladser ved at opmærke båsene, Derudover kan man etablere nye pladser på dele af de nuværende grønne arealer omkring rådhuset. Det kan gøres enten som grusparkering eller med decideret befæstelse, så det kommer til at ligne de nuværende parkeringsarealer. 

 

Vedlagte skitse viser mulighed for etablering af ca. 63 parkeringspladser, fordelt på fire områder omkring rådhuset. Se bilag.

De to mindste områder giver dog en mindre optimal udnyttelse, da der alene kan parkeres i én række på grund af arealstørrelsen. Udnyttelse af disse arealer er derfor en forholdsmæssigt dyr løsning pr. opnået ny parkeringsplads, samt at områderne giver en trafikteknisk og sikkerhedsmæssig udfordring i forhold til overkørselsforhold. De to mindste områder anbefales derfor ikke for nuværende.

De to største områder giver mulighed for ca. 23 pladser på hvert område, dvs. i alt ca. 46 pladser. Områderne giver en relativ god udnyttelsesmulighed til parkering, og ligger i tilknytning til eksisterende parkeringsarealer og adgangsveje og nye overkørsler begrænses mest muligt.

 

Administrationen forelægger derfor tre løsningsforslag til optimering/etablering af erstatningsparkeringspladser: 

  • Løsning 1 er en opmærkning af parkeringsbåsene på eksisterende parkeringsplads øst for rådhuset, af hensyn til en bedre udnyttelse, så der ikke parkeres skævt af båsene, og man derved ikke udnytter pladserne optimalt. Det vurderes, at en opmærkning vil give bedre udnyttelse svarende til ca. 4 - 6 pladser. Denne løsning koster udfra driftspriser for afmærkning ca. 30.000 kr. Løsningen skal ses som en midlertidig løsning med en holdbarhed på 2 - 4 år, da afmærkning på nedslidte fliser har en meget begrænset holdbarhed. I løsningen indgår desuden dialog med Kvickly og lejere/ejere af ejendommen ved Fakta. 
  • Løsning 2 er en midlertidig løsning i grus. Det giver en billigere anlægsudgift, men en større vedligeholdelsesudgift og ringe komfort især om vinteren, hvor det ikke kan undgås at der kommer huller og vandpytter. Denne løsning vurderes også at give en udfordring på rådhusets indemiljø med grus og mudder på tæpperne. Løsning med etablering af ca. 46 grusparkeringspladser vurderes i overslag at koste 1,4 mill. kr. + et overslag på 75.000 kr pr. år til vedligehold. 
  • Løsning 3 er en mere blivende og pænere løsning i belægningssten og græsarmering, som er tilsvarende den belægning der anvendes på rådhusets nuværende østlige parkeringsareal. Løsning 3 med etablering af ca, 46 parkeringspladser på fast belægning vurderes i overslag at koste 2,1 mill. kr.

 

Det skal bemærkes at ved begge løsninger (2 og 3) er det nødvendig at etablere nedsivningssystem for overfladevand, hvilket kræver tilladelse fra spildevandsmyndigheden. Der skal endvidere foretages jordregulering af området mod syd, da terrænforskellen er ca. 1,0 meter. Udgifter til nedsivning og terrænregulering er regnet med i pris-overslaget.

 

Etablering af erstatningsparkering vil ske på bekostning af det grønne udenomsareal. Der vil i muligt omfang blive taget hensyn til at bevare nogle af de store træer, for at bibeholde det grønne præg, særligt vest og nord om rådhuset. Der vil blive suppleret med afgrænsende busk- og hækbeplantning, for at bevare det eksisterende udtryk mest muligt.

 

Administrationen anbefaler, at en kombination af løsning 1 og 3 vælges, da det giver en regulær og holdbar løsning med tilsvarende udtryk og komfort som eksisterende parkeringsareal.

 

I perioden fra 15. april 2018 til pladserne er anlagt, henvises personalet til at parkere på de andre offentlige parkeringspladser i bymidten. Det må dog også forventes at der vil være et øget pres på de øvrige veje i området omkring rådhuset. Det er dog lovligt at parkere på offentlig vej og privat fællesvej inden for rammerne af færdselsloven. Men det kan erfaringsmæssigt give klager fra beboere, som mener at vejen er forbeholdt deres brug. Ved valg af løsning 1 alene, vil dette være en vedvarende situation.

 

Tidsplan

Løsningsforslag 1 kan gennemføres via driftsmæssige kontrakter og udføres sidst i 1. kvartal 2018, når det er lidt varmere og tørt.

 

Løsning 2 og 3 kræver konkurrenceudsætning og kan håndteres som "lille" totalentreprise i underhåndsbud:

  • Beskrivelse og udbud april - maj 2018
  • Anlæg juni - oktober 2018 (anlægsarbejdet ligger sandsynligvis stille i juli pga. sommerferie)

 

Anlægget kan forventes at står klar til brug ultimo oktober 2018.

  


Lovgrundlag

Kommuneplan 2013-2025, retningslinje 4.4 for parkering.

Byggeloven, LBK nr. 1178 af 23/09/2016, se byggelovens § 7.

 


Økonomi

Administrationen har vurderet 3 løsningsforslag og kalkuleret overslag på etableringsomkostningen. Bemærk at prisen for løsning 2 og 3 kan afvige fra overslaget, når der kommer tilbud ind.

 

Løsningsforslag 1      30.000 kr.

Løsningsforslag 2 1.400.000 kr.

Løsningsforslag 3 2.100.000 kr.

 

At anlægsudgiften finansieres fra byudviklingsrammen.

 

 


Beslutning

1.a. tiltrådt

2. - 3. tiltrådt

Bilag

59. Bekendtgørelse af Parkeringsregler i Gribskov kommune

Sagsnummer: 05.09.00-G00-347-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen for at anbegale en beslutning om bekendtgørelse af parkeringsregler i Gribskov kommune.

 

Teknisk Udvalg bad på møde 25.11.2015 administrationen om at udarbejde et udkast til bekendtgørelse om parkeringsregler i Gribskov kommune. Bekendtgørelsen ønskes udarbejdet med udgangspunkt i reglerne om tilgængelighed, herunder hensyn til kørestolsbrugere.


Administrationen indstiller til Udvikling By og Land at anbefale økonomiudvalget og byrådet:

1. at vedtage bekendtgørelse af parkeringsregler i Gribskov kommune

2. at bekendtgørelsen sendes til godkendelse hos politiet


Sagsfremstilling

Sagens behandling

Administrationen har udarbejdet udkast til bekendtgørelse af parkeringsregler i Gribskov Kommune. Teknisk Udvalg har på mødet den 21.10.2016 besluttet at sende udkast til parkeringsbekendtgørelse i høring hos en række organisationer. Administrationen har gennemført høringen og har afventet revision af færdselsloven. Nu foreligger revideret udkast til parkeringsbekendtgørelse.

 

Revideret udkast til parkeringsbekendtgørelse er vedlagt som bilag.

Bekendtgørelsen definerer, hvor kommunens parkeringsbestemmelser skiller sig ud fra de generelle regler i Færdselsloven.

Bekendtgørelsen omfatter kun bestemmelser i tættere bebygget område. Uden for byerne gælder de generelle bestemmelser i færdselsloven

 

Generelt gælder det i Færdselsloven, at man ikke må holde med to hjul på fortovet i tættere bebygget område. Forslaget går på, at det bliver tilladt at parkere med to hjul på fortov i tættere bebygget område i Gribskov kommune. Dog forudsat, at der er et frirum til passage på fortovet på minimum 100 cm.

 

Bekendtgørelsen omfatter i hovedpunkter:

  •  Tilladt parkering med en del af køretøjet på fortov. Det tillades at køretøjer m.v. må parkere delvist på fortovet, såfremt det sikres at en kørestol kan passere.
  • Påhængskøretøjer begrænses til højst at må parkere i indtil 24 timer.
  • Om natten (I tidsrummet 19.00-07.00) må tunge køretøjer med videre, over 3500 kg ikke parkere i tættere bebygget områder, men henvises til parkering i erhvervsområder.

 

Høring

Bekendtgørelsen har været i høring hos følgende organisationer: 

  • Handicapråd
  •  Ældreråd
  • Erhvervsråd
  • Vej- og Belysningsgruppen
  • Dansk fodgænger forbund
  • Dansk cyklist forbund
  • FDM

 

Handicapråd

Bekendtgørelsen har været i høring hos Handicaprådet den 21.09.2016. De anbefaler, at kommunen holder sig til færdselsloven, der siger, at man ikke må holde med to hjul på fortovet i tættere bebygget område. Deres begrundelse og bemærkninger er vedlagt som bilag. Handicaprådet har efterfølgende sendt en email, hvor de blandt andet gør opmærksom på, at grene og manglende renhold og snerydning vil give udfordringer for personer med såvel syns- som bevægelseshandicap og at disse gener vil blive forværret, hvis den ryddelige del af fortov/rabat optages af parkerede biler, og i øvrigt henviser de til handicapkonventionen. Deres email er vedlagt som bilag.

 

Ældreråd

Bekendtgørelsen har været i høring hos Ældrerådet den 14.11.2016. De har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Erhvervsråd

Bekendtgørelsen har været i høring hos Erhvervsrådet den 17.11.2016. De anmoder om vigtigheden af at informere borgerne ordentligt om de nye parkeringsregler. Dette kan ske via direkte henvendelse til de lokale råd og erhvervsforeninger om de nye regler.

 

Vej- og Belysningsgruppen

Bekendtgørelsen har været i høring hos vej- og Belysningsgruppen (Grundejerkontaktudvalget) den 13.11.2016. De opfordrer til, at man sørger for at informere via ugeposten og hjemmesiden, når bekendtgørelsen er vedtaget. Kan også formidles via organisationernes netværk til grundejerforeninger.

 

Dansk fodgænger forbund

Bekendtgørelsen har været i høring hos Dansk fodgængerforbund den 24.11.2016. De er generelt imod en lempelse af regler, der på nogen måde forhindrer svage trafikanter. De nævner i deres bemærkninger blandt andet, at der er mange former for transportmidler med forskellige bredder for svage trafikanter, derfor er det vanskeligt for bilister at vurdere, om de ved parkering med to hjul på fortovet giver de svage trafikanter det fornødne frirum. De forslår, at afsnittet om parkering delvist på fortovet og rabatarealer i bekendtgørelsen udtages. Deres bemærkninger er vedlagt som bilag.

 

Dansk cyklist forbund

Bekendtgørelsen har været i høring hos Dansk cyklist forbund den 24.11.2016. Cyklistforbundet finder det uhensigtsmæssigt at tillade, at køretøjer må parkere delvist på fortovet og rabatarealer. De bemærker blandt andet, at en lempelse af reglerne vil resultere i farlige situationer for såvel cyklister som gående. De bemærker endvidere, at delvist parkering på fortovet vil tvinge cyklister til at foretage pludselige sving på kørebanen og dermed komme tættere på den kørende trafik, ligesom der er risiko for uventet at møde en bildør, der pludselig åbnes ud mod kørebanen. De anbefaler, at kommunen styrker muligheden for, at kommunens borgere og turister kan komme sikkert omkring i kommunen på cykel, i stedet for at forringe den generelle trafiksikkerhed for de bløde trafikanter i kommunen. Deres bemærkninger er vedlagt som bilag.

 

FDM

Bekendtgørelsen har været i høring hos FDM den 24.11.2016. De opfordrer kommunen til i bekendtgørelsen ikke at medtage bestemmelser, der allerede fremgår af færdselsloven eller forsøge at ændre i færdselslovens definitioner. De påpeger blandt andet følgende definitioner i bekendtgørelsen.

1. § 1, stk. 2 definition på vej.

2. § 1, stk. 3 definition på parkering

3. § 1, stk. 4 beskrivelse af gang-bredde

 

De bemærker, at definition på de ovennævnte skal være det samme som i færdselsloven, da der ikke er hjemmel til, at ændre på færdselslovens definitioner. Endvidere opfordre de til at fastsætte en konkret målbar afstand f.eks. 1 meter, der skal friholdes ved standsning eller parkering delvist på fortov. Deres bemærkninger er vedlagt som bilag.

 

Administrations vurdering

På baggrund af høringssvar har administrationen foretaget følgende ændringer i udkastet til bekendtgørelsen og anbefaler, at ændringerne vedtages.

  • Definition på vej i § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen er ændret til at være det samme, som det fremgår færdselsloven.
  • Definition på parkering i § 1, stk. 3 i bekendtgørelsen er ændret til at være det samme, som det fremgår af færdselsloven.
  • Beskrivelse af gang-bredden er fjernet, da den ikke bliver anvendt i bekendtgørelsen og er hermed overflødig.
  • Der er fastlagt en minimums fribredde på 100 cm for at sikre fri passage f.eks. for kørestole. Det skal bemærkes, at politiet har oplyst, at de ikke kan godkende bekendtgørelsen uden fastmål for fribredden.

 

Administrationen sender bekendtgørelsen til godkendelse hos politiet efter politisk vedtagelse.

 

Offentliggørelse

Parkeringsbekendtgørelsen skal offentliggøres på vejdirektoratets og kommunens hjemmeside. Håndhævelse kan ske via kommunens parkeringsvagt eller politiet.


Lovgrundlag

LBK nr 38 af 05/01/2017 Færdselsloven § 28 stk. 3, § 92 stk. 1, nr. 1 og 3, § 92 c, stk. 4, § 121 og § 122a

LOV nr 693 af 08/06/2017 Lov om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje

 

 


Høringsperiode og høringsparter

Bekendtgørelsen har været i høring hos følgende organisationer, deres bemærkninger er vedlagt som bilag

 

 

  •  Handicapråd

  Høring: 21. 09. 2016

 

  • Ældreråd

Høring:14. 11. 2016

 

  • Erhvervsråd

       Høring: 17. 11. 2016

 

  • Vej- og Belysningsgruppen

       Høring: 13. 11. 2016

 

  • Dansk fodgænger forbund

Høring: 24. 11. 2016 - 21. 12. 2016

 

  • Dansk cyklist forbund

Høring: 24. 11. 2016 - 21. 12. 2016

 

  • FDM

       Høring: 24. 11. 2016 - 21. 12. 2016


Beslutning

1. For stemte A, C og G (5)

     imod stemte V (2)     

     Indstilling tiltrådt  

 

2. For stemte A, C og G (5)

     imod stemte V (2)     

     Indstilling tiltrådt  

 

 V tilkendegav til protokollen, at de ønsker at der henvises til færdselsloven

Bilag

60. Adgang til snævretstien

Sagsnummer: 05.04.08-P21-1-18


Åben overskrift

Snævertstien - adgang


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om trafikale forhold på Snævretstien .

 

Sagen blev behandlet af Teknisk Udvalg 31.05.2017 og forelægges nu Udvikling, By og Land efter aftale med borgmesteren.

 

Sagsfremstilling er identisk med den oprindelige sag fra 31.05.2018, hvor det blev besluttet at forbyde ridning på stien.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at fastholde løsning 2

Sagsfremstilling

Generelt om stier

En natursti er normalt forbeholdt gående og cyklende. I Gribskov kommune er det imidlertid praksis at forsøge også, om muligt, at tilgodese ridning. Dette forudsætter dog:

  • at stien er tilstrækkeligt bred således at trafikanterne ikke generer hinanden.
  • at stiens underlag kan bære færdsel med heste.

 

Snævretstien

Kommunen har modtaget klager over forholdene på Snævretstien, som er en natursti, der går over meget blød bund.

 

Stien er en offentlig sti på privat grund. Derfor administreres færdslen og driften efter Lov om offentlige veje. Som vejmyndighed er det således kommunens opgave at træffe beslutninger i sager vedrørende færdsel og drift.

 

Stien forløber fra Sodemarksvej nr. 14 over privat grund, gennem skoven, videre over private marker og ad privat fællesvej til Villingerød. Den benyttes primært til fods, cykel og hest. Ved nr. 14 passeres en låge gennem et hegn. Lågen og hegnet har været defekt, men er blevet repareret. Denne reparation udført af ejeren har medført en del kritik fra lokale. Kritikken går på at lågen er for smal til, at en rytter kan passere hegnet uhindret. Man må stå af og åbne lågen. Kommunen har besigtiget stedet og ikke vurderet hegn og låge som værende en hindring for adgang. Andre passager på strækningen, for eksempel broen over Esrum Å,  har rækværket på broen i samme bredde som lågen.

 

Imidlertid bemærker administrationen som vejmyndighed, at stiens belægning er så optrådt af hestehove, at stien i vinterhalvåret og i perioder om sommeren ikke, eller kun vanskeligt, kan passeres til fods og cykel. Stiens bredde på 1 m er endvidere for smal til, at stien kan bære mere end to trafikarter. Stien tåler ikke ridning.

 

Henvendelser fra interessenter

En gruppe ryttere presser på for at få fjernet hegn og låge, således at de ikke behøver at stå af hesten ved passage af hegnet. Vejmyndigheden tøver, da hegn og låge i dag kan passeres uhindret ved den tiltænkte brug. Et påbud om fjernelse af hegnet er ifølge vejloven en mulighed. Men der hersker tvivl om hvilken bredde, da stien ikke er udlagt. Og da stien ikke er udlagt, vil ejeren formodentlig kunne påberåbe sig hævd. Ved fortsat adgang for ryttere, vil trafik med heste endvidere også fremover vanskeliggøre eller udelukke anden brug.

 

En anden brugergruppe har presset på for at få forbudt færdsel med hest. Stien tåler ikke hest, og tilladt ridning gør anden færdsel umulig en stor del af året. Vejmyndigheden tøver, da et forbud mod heste vil afskære en lokal interessegruppes mulighed for adgang til skoven.  

 

Vurdering

Administrationen har vurderet nedenstående tre løsningsforslag

 

1/ Ny sti med anden beliggenhed

Administrationen har i samarbejde med ejeren og lokale fagfolk fra naturstyrelsen undersøgt muligheden for at flytte stien, så den kan starte et sted hvor man kan parkere et par biler, og hvor den kan befæstes til brug for både fodgænger, cykel og ridning. Ejeren har tilbudt at stien kan lægges om til et forløb, hvor den starter lidt længere mod syd, og at der ved indgangen tillige etableres to parkeringspladser, som ejendommen lægger jord til. Stien skulle derfra gå mod øst til åen, hvor den kunne følge åen nordpå til broens nye beliggenhed. Fra broen skulle stien gå ind i skoven.

Desværre er denne linjeføring vanskelig og relativt dyr at anlægge. Den har ikke landskabelig værdi, og naturstyrelsens areal, der skulle overtage linjeføringen på den anden side af åen er ufremkommelig mose. Administrationen fraråder på den baggrund denne løsning.

 

2/ Ridning forbudt på eksisterende sti

Fordelene ved at skilte med forbud mod heste er, at fodgængere og cyklende får fred og også i praksis får adgang til skoven, og at stien kan bruges som den er i dens nuværende naturskønne forløb. Ulemperne ved forbud er at en lokal interessegruppe mister adgangen til skoven. Prisen for et skilt vil beløbe sig til 2500 kr. Håndhævelsen ligger hos politiet.

 

3/ Eksisterende sti forstærkes

Fordelene ved at forstærke stiens belægning er, at alle interessegrupper fremover vil have adgang til skoven. Ulempen er at færdsel med hest på en smal sti i et moseområde konflikter med gående og cyklende færdsel. Ulempen er endvidere, at det er usikkert om en forstærkning af stien i 1 m bredde på mosebund vil give en belægning som er stærk nok til ridning i våde perioder og dermed en løsning af problemet. Trafik med ulovlig knallertkørsel må også forventes at øges. Prisen for forstærkning skønnes at koste 60.000-100.000 kr. Hertil kommer en årlig udgift til vedligehold. Kommunen har ikke ejerens velvilje til denne løsning, da den er et voldsomt indgreb i stiens hidtidige sårbare udtryk.


Lovgrundlag

Lov nr. 1520 af 27/12-2014: Lov om offentlige veje §7 og §8.


Økonomi

Løsning 1: Flytning af stien til nyt forløb: Ukendt beløb.

Finansiering af anlægsudgift mangler.

 

Løsning 2: Opsætte skilt med ridning forbudt: Ca. 2.500 kr.

Udgiften kan umiddelbart afholdes fra konto 310 vejdrift.

 

Løsning 3. Forstærke eksisterende sti: 60.000-100.000 kr.

Usikkerhed på teknisk løsning og økonomioverslag. Udgiften kan afholdes fra konto 310 vejdrift, hvor det dog skal indgå i en samlet prioritering.


Høringsperiode og høringsparter

Ingen egentlig høring, men dialog, og sagen drøftet med enkeltpersoner fra det lokale hestefolk, med grundejeren og med naturstyrelsen.


Beslutning

1. tiltrådt

61. Parkering ved Esrum kloster

Sagsnummer: 05.00.00-G00-97-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om en mindre ændring af de trafikale forhold i Esrum By.

Ændringsforslaget fremlægges da de trafikale forudsætninger i forhold til busparkering for besøgende til Esrum Kloster og Møllegård er ændret, idet der er anlagt en ny parkeringsplads.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land,

1. at tillade ærindekørsel på Klostergade.

2. at ændre busparkeringen i Esrum by til een times parkering.


Sagsfremstilling

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om trafikale forhold omkring Esrum Kloster.

 

På baggrund af borgerhenvendelser vedrørende trafikforhold og busparkering ved klosteret i Esrum, har administrationen vurderet forholdene. Sagen fremlægges på baggrund af en trafikal vurdering herunder overvejelser om fremtidige forhold med etablering af det kommende besøgscenter til nationalparken Kongernes Nordsjælland.

 

Baggrund

Der er gennem de senere år investeret en del i de trafikale forhold omkring klosteret og Esrum Møllegård i Esrum. Der er i Esrum by bland andet, anlagt busholdeplads for to busser og gågadezone på Klostergade. På Frederiksværksvej er anlagt en svingbane, som leder trafikanterne sikkert ind på adgangsvejen til den store nyanlagte grusparkeringsplads ved Esrum Møllegård og endelig er der opsat vejvisningsskilte, som leder besøgende til klosteret og Esrum Møllegård via Frederiksværksvej til grusparkeringspladsen med mindst mulig trafikbelastning gennem Esrum by og Klostergade.

 

Klostergade er i dag skiltet som gågade. Denne skiltning er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold og praktiske behov, da det derved ikke er tilladt at køre på vejen. Da Klostergade er vejadgang for en række grundejerne på Klostergade og Kildevangen samt derudover skal benyttes til varelevering for klosteret og Møllegården, bør skiltningen tilrettes, således at vejen fortsat er en gågade, men med ærindekørsel tilladt.

 

Fra klostret oplyses det, at der ikke opleves nogle trafikale problemer eller udfordringer i forhold til parkering i Esrum by. De har indrapporteret kørselsvejledning til de forskellige GPS tjenester, hvilket sikrer at besøgende i langt overvejende grad benytter grusparkeringen, med indkørsel fra Frederiksværksvej. Det oplyses samtidig, at busparkeringspladserne i Esrum Hovedgade aldrig benyttes. Klosteret foreslår derfor at der etableres een times parkering for personvogne i stedet for de nuværende busparkeringer, Det oplyses at der er behov for korttidsparkering, for de kunder der kommer for at købe varer i møllegårdens butik, og som sådan ikke er gæster til klostret.

 

Nyt Besøgscenter

I forbindelse med etableringen af Nationalparkens besøgscenter, må det forventes at der kommer yderligere besøgende, herunder busser til klosteret. Der er ikke analyseret nærmere på, hvor meget trafik Nationalparkens besøgscenter forventes at generere. Det er derfor påkrævet at være opmærksom på trafikforholdene fremadrettet og eventuelt tage punktet op igen såfremt trafikken øges til centeret og der opstår trafikale problemer.

 

Klosteret er i dialog med kommunen om muligheden for at tydeliggøre vejvisningen ved Klostergade. Klosteret har udarbejdet et udkast til skiltning i samme design som klosterets øvrige skiltning, med henblik på at møde gæsterne med et ensartet udtryk. ( bilag 1 Skilteforslag)

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er påkrævet at sikre de trafikale forhold således, at grundejerne og øvrige trafikanter på Klostergade ikke bryder færdselsloven, når de færdes på vejen. Skiltningen bør derved suppleres med ærindekørsel tilladt.

Da busparkeringen på Esrum Hovedgade ikke udnyttes, bør pladsen ændres med henblik på at sikre kortidsparkering til handlende i klosteret samt de øvrige lokale forretninger i området. Det vurderes at der kan opsættet tidsbegrænset parkering på arealet der i dag er forbeholdt busser.


Lovgrundlag

Lov om offentlige veje LOV nr 1520 af 27/12/2014. § 8


Økonomi

Afholdes under driften på ramme 310 Veje


Høringsperiode og høringsparter

I henhold til Teknisk Udvalgs beslutning d. 08.11.2017, har sagen været i høring i Esrum Borgerforening.

 

Esrum Borgerforening har ingen tilføjelser til forslaget i sin fremlagte form, og anerkender, at der er et behov for ærindekørsel til Esrum Kloster samt beboerkørsel i Klostergade. Høringsnotat vedlægges som bilag: 3 Høringssvar fra borgerforening

 

Kommunen har modtaget høringsbrev fra 9 grundejere i området omkring klosteret. De oplyser at de umidelbart ikke ønsker tidsbegrænset parkering og at arealet i stedet ønske benyttet til Cykelbaner. Borgerene forventer derudover inddragelse i kommunens planer for de kommunale vejes videre anvendelse og vedligeholdelse. De henviser til en forestående beslutning om ny belægning på Klostergade. Høringsbrev er vedlagt som bilag 2 Notat fra grundejere.


Beslutning

1. - 2. tiltrådt

Bilag

62. Hastighed på Strandvejene mellem Vejby og Gilleleje

Sagsnummer: 05.00.00-G00-202-18


Resume

Vejstrækningen mellem Vejby Strand og Gilleleje er i 2016 blevet saneret ved at indføre ubrudt byzone med 50 km/t og fjerne 72 påbudstavler.Beslutning herom er truffet administrativt og godkendt af politiet.

Byrådet har den 14.11.2016 ønsket at genindføre de tidligere hastighedsgrænser. I 2017 er der udført trafiktællinger og hastighedsmålinger. På den baggrund har politiet vurderet, at man ikke vil tillade genindførsel af de tidligere hastighedsgrænser på hele strækningen. Man vil dog tillade forsøgsvis at hæve hastigheden til 60 km/t på to udvalgte strækninger. Sagen lægger op til beslutning om hvorvidt kommunen vil iværksætte dette forsøg. 

 

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at træffe beslutning om, hvorvidt kommunen vil iværksætte forsøg med at øge hastigheden på de to delstrækninger.

 


Sagsfremstilling

På baggrund af administrationens vurdering af trafiksikkerheden på strækningen mellem Vejby Strand og Gilleleje, blev det i 2015 i samarbejde med politiet besluttet at sikre strækningen og skabe tryghed. Forinden var der fra flere sider gjort opmærksom på den alt for høje hastighed, og det uhensigtsmæssige i den høje hastighed på strækningen som følge af de mange hastighedsændringer indenfor kort afstand. Sammen med smalle veje, tæt afstand mellem sideveje og udkørsler samt tracé med mange sving betød det, at trafikken kørte harmonikakørsel med varierende og for høj fart i 50 km zonen og for lav fart i 60 km zonen. Ved alle sidevej i 60 km zonerne var der endvidere byzonetavler ind til sommerhusområderne.

 

Politiet vurderede i samråd med administrationen, at det vil være hensigsmæssigt at gøre hele området til byzone med en fartgrænse på 50 km/t på hele strækningen. Baggrunden var at

  • der var dårlige oversigtsforhold for tilstødende veje og udkørsler
  • vejen var relativt smal på flere strækninger
  • det ville blive mere enkelt og ensartet for trafikanterne
  • trafiksikkerhed og tryghed vil øges

 

Beslutningen blev truffet administrativt og godkendt af politiet. Saneringen betød at 72 hastighedstavler og mere end 20 byzonetavler blev fjernet.

 

Efter implementering blev man politisk opmærksom på de nye hastighedsgrænser. Byrådet besluttede 14.11.2016, at de tidligere hastighedsbegrænsninger på strandvejen genindføres under forudsætning af politiets godkendelse

 

På baggrund af kommunens anmodning om genindførelse af de tidligere hastighedsgrænser har politiet opmålt strækningen mhp. at vurdere forholdene.

Politiet har desuden bedt om trafiktællinger og hastighedsmålinger mhp. at danne grundlag for en fornyet behandling af sagen. Målingerne er udført på foranledning af kommunen i marts og juli 2017.

 

Politet har på den baggrund afgjort, at to strækninger er begrænset egnet til en hastighedsgrænse på 60 km/t. Politiet har givet tilladelse til i en forsøgsperiode at indføre en lokal højere hastighedsbegrænsning på to udvalgte strækninger:

  • Strækning 1 på Rågelejevej fra udkørsel ved Vejby Strand forbi Heatherhill og campingpladsen til Digevej på 1,12 km. Vurderet som begrænset egnet til en hastighedsgrænse på 60 km/t.
  • Strækning 2 på Udsholt Strandvej mellem Egeholt i Udsholt Strand til Helsingevej i Smidstrup på 3,16 km. Vurderet som begrænset egnet til en hastighedsgrænse på 60 km/t.

 

 Politet har opsat følgende vilkår for tilladelsen :

  • der er tale om en forsøgsperiode i 2018
  • der foretages trafiktælling på de to strækninger hhv. primo april måned 2018 samt juli/primo august 2018.
  • strækningerne skal efter forsøgsperioden endeligt vurderes i forhold til tællinger og uheldsanalyse
  • den endelige beslutning kan evt. indeholde krav om sæsonbestemt hastighedsdifferentiering.
  • politiet orienteres om tidspunkt for iværksættelse af forsøget

  

Administrationens vurdering

  • Forsøget med ændret hastighed på to delstrækninger vil være forbundet med udgifter på ca. 50.000 til skiltning og trafikmålinger
  • Der vil være en tilvænningstid for trafikanterne, når der kommer ændrede hastighedsgrænser

  

 


Lovgrundlag

Lokal højrere hastighedsbegrænsning jfr. Færdselslovens § 42, stk 4 og stk. 5 

Beslutningen om forsøgsperioden jfr. Færdselslovens § 92a, stk. 2 og § 42, stk. 4 og stk. 5 med betingelser.


Økonomi

Udgiften til forsøget vil overslagsmæssigt udgøre:

  • opsætning af 24 forbudstavler og 4 undertavler samt nedtagning af disse efter forsøgsordningens ophør. Pris 35.000 kr.
  • hastighedsmåling 2 steder 2 gange. Pris 15.000 kr. Ialt 50.000 kr.

 

Udgiften afholdes inden for driften af rammer til h.h.v. vejdrift og trafiksikkerhed.


Høringsperiode og høringsparter

Administrationen har spurgt Movia ift. konsekvenser for busdrift. Movia svarede at forholdene alligevel ikke tillader at man kører hurtigere end 50km/t, så ændret skiltning vil ikke få nogen praktisk betydning for bussernes køretider.

På mødet i Vej og belysningsgruppen (Grundejerkontaktudvalget) den 18.08.2016 tilkendegav paraplyorganisationerne, at de var glade for det nye tiltag med byzone og 50 km/t på Strandvejene. De mente dog, at man kunne have gjort mere kampagne og oplysning om sagen.


Beslutning

1. G og A (4) fastholder nuværende hastighedsbegrænsinger. V (2) er for at iværksætte forsøg, C (1)undlod at stemme

 

V begærede sagen i byrådet

63. Movia trafikbestilling 2019

Sagsnummer: 13.05.12-P00-1-18


Resume

Sagen fremlægges for Udvikling by og land med henblik på at give sin anbefaling til Økonomiudvlaglet og Byrådet om busbestilling hos Movia for 2019. Kommunen skal inden 1. maj 2018

afgive busbestilling for 2019. Gribskov Kommune driver buslinjer 360R, 361, 362 og 363. Der er afsat godt 21 mio. kr. i budgettet for 2019

 


Adminstrationen indstiller til Udvikling by og land at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:
  1. Servicenieauet for busdriften fastholdes i 2019, som den er i 2018 - jf. dog pind 2
  2. Serviceniveauet på 360R reduceres til timedrift kl. 18-20 svarende til de øvrige R-linjer
  3. At Gribskov bidrager solidarisk til linje 342
  4. Bemyndige administrationen til at afgive busubestilling for 2019 hos Moiva

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Kommunen driver buslinierne 360R, 361, 362, 363. Region Hovedstaden driver de øvrige R-linjer samt natkørsel på 360R. Driften varetages af Movia. Kort over buslinjerne i Gribskov er vedlagt som bilag. Indtægter fra rejsekort og billetter dækker kun en del af driftsudgifterne. Kommunen betaler differencen. Kommunens udgift afholdes over delramme 31410 med et budget for 2019 på 21.270.000 kr., som desuden dækker administration i Movia samt vedligehold af stoppesteder. Udgifterne pr. køreplantime og pr. passager afhænger af passagertallet på de enkelte linjer. Således svinger passagerfinansieringsgraden på linjerne.

Nedenfor er overblik over de lokale linier. Der gøres opmærksom på, at passagertallet opgøres for linien som helhed, mens timetallet opgøres på kommune-niveau. Derfor kan der ikke umiddelbart estimeres udgift pr. passager i kommunen.

 

Taballen viser estimat for 2018 på passager og udgifter til busdrift

Buslinjer

Tilskudsbehov

 

tkr./å

Køretid

 

Timer/år

Tilskud pr. time

 

kr./time

Passagerer

 

antal/år

Selvfinansieringsgrad %

360R

4.439

10.855

409

370.304

51%

361

4.050

6.408

632

82.552

20%

362

4.244

6.768

627

103.998

19%

363

3.445

5.210

661

49.050

17%

 

Estimat for 2019 er vedlagt som bilag

 

Trafikbestilling 2019

 

Metrocityringen forventes at åbne i 2019. Hertil hører tilpasning af bynettet (busserne), som dog endnu ikke er besluttet. Det forventes at medføre store ændringer i passagerernes rejsevaner. Og vil få betydning for billetindtægter og dermed tilskudsbehovet fra kommuner/regioner. Der er derfor stor usikkerhed for kommuner og regioner ift. udgifterne til kollektiv trafik i 2019.

  

Movia har overslagsmæssigt opgjort udgiften ved fastholdelse af serviceniveauet til 21.100.000 kr. i 2019 for de 4 kommunale buslinjer. Deroudover forventer Movia en merudgift af bynet på 700.000 kr. (Helårseffekt) som konsekvens af åbning af Metro Cityringen i 2019. Da Metro Cityringen er planlagt til at åbne i afgust 2019, vil den forventede merudgift for Gribskov Kommune være : 5/12*700.000 =292.000 kr. i 2019

 

Forventede udgifter ved fastholdt serviceniveau er således 21,392 mio kr - et overslag som dog er forbundet med nogen usikkerhed. Dertil kommer udgifter til vedligehold af stoppesteder, hvor der de sidste par år er brugt ca 0,2 mio kr. Det afsatte budget er 21,272 mio kr. Der er således en mulig budgetudfordring på overslagsmæssigt 0,3 mio kr

 

En besparelsesmulighed for Gribskov er at reducere hyppigheden på 360R i aftentimerne. 360R kører p.t. hver halve time indtil kl. 20:00, hvor de øvrige R-linjer kører en gang i timen efter kl.18:00. Hvis man reducerer serviceniveauet på 369R svarende til de øvrige R-linjer, vil det give Gribskov en besparelse på 150.000 - 170.000 kr. Alternativt kan man reducere serviceniveauet på de andre buslinjer, hvoraf nogle har meget lav selvfinansieringsgrad og derfor højt tilskudsbehov.

 

Linje 342

Linje 342 kører primært i Helsingør Kommune. En lille del af ruten går dog ind i Gribskov Kommune, hvor der er 2 busstoppesteder med dagligt 5-8 passagerer. Ruten var oprindeligt finansieret 100% af Helsingør Kommune. Ifm. ny trafikselskabslov i 2016 blev Gribskov blevet opfordret til at betale solidarisk for den del af ruten, som går i Gribskov Kommune. Det betyder at udgiften deles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes andel af bussens samlede køreplanstimer. Det blev således aftalt ifm. trafikbestilling 2017 at Helsingør betalte 2.404 tkr, mens Gribskov betalte 141 tkr. I 2018 er bidraget 140 tkr og i 2019 er det estimeret til 170 tkr. Jf. trafikselskabsloven (§3 stk. 5) kan Gribskov dog afvise at medvirke til finansiering af linje 342, hvis særlige forhold taler herfor. Det vil give en besparelse på ca 170 tkr i 2019. Helsingør Kommune må så afklare, om de vil øge deres budget til linjen eller ændre på rute/serviceniveau.

 

Natdrift på lokaltog

Flere af kommunerne har efterspurgt natdrift på lokaltog i weekenden. Movia har på opfordring fra kommunerne lavet en beregning af prisen. Beregning tager afsæt i kørsel hele natten efter fredage og nat efter lørdage med korrespondance til og fra S-tog i Hillerød og Kystbanen i Helsingør. Nettoudgiften anslås til 2,4 mio kr; heraf ca 1 mio kr/år for Gribskovbanen til h.h.v. Gilleleje og Tisvildeleje. Regionen har dog ikke tilkendegivet ønske om at øge serviceniveauet på lokaltog.

 

Proces

Busbestillingen for 2019 blev behandlet indledende af Udvikling by og land på mødet den 22.02.2018. Ifm. busbestillingen har Udvikling, By og Land holdt møder i Dialogforum for kollektiv trafik h.h.v. den 08.02.2018 og den 08.03.2018

Endelig beslutning om busbestilling forventes truffet af Byrådet den 16.04.2018. Kommunen bestiller næste års busdrift hos Movia. Bestilling afgives senest d. 01.05.2018

 

Vurdering

Administrationen vurderer at grundet den store usikkerhed over udgifterne i 2019, er der en stor sandsynlighed for at budgettet holder. Hvis man øger sandsynligheden, kan man reducere i serviceniveauet. Administrationen anbefaler at man reducerer i serviceniveauet for 360R så det bliver på samme niveau som de øvrige R-linjer. Dette vil give en besparelse på 150.000 - 170.000 kr, så budgetudfordringen reduceres til overslagsmæssigt 0,170 mio kr

 

Gribskov kan afvise at medfinansiere linje 342, hvis særlige forhold taler herfor. Administrationen anbefaler, at Gribskov deltager i finansiering, jf. hovedreglen i lov om trafikselskaber (§3 stk 4).

 

Administrationen vurderer, at en del af busskurene ved busstoppestederne er i så dårlig stand, at de trænger til at blive udskfitet, Så hvis man skærer i budgettet til vedligehold af busstoppesteder, kan konsekvensen blive, at nogle af de slidte busskure må tages ned, uden at der bliver sat nye op. Tidligere er der gennemsnitligt opsat ca. 5 busskure om året.

  

 


Lovgrundlag

Lov om trafikselskaber LBK nr 323 af 20/03/2015

 


Økonomi

 Overslag over udgifter i 2019

 

 

De forventede  udgifter i 2019

Budget 2019

Difference

Uændret serviceniveau for 4 kommunale linjer

- 21,1 mio. (20,1 - 22,2 mio. kr.)

 

 

Mereudgift som følge af Metro Cityring- dog noget usikker

- 0,292 mio kr

 

 

Vedligholdelse af busstoppesteder

- 0,200 mio kr

 

 

Mulige besparelser på 360R

+ 0,150 - 0,170 mio kr

 

 

SUM

- 21,442 mio kr

+ 21,272 mio kr

- 0,17 mio kr

 


Høringsperiode og høringsparter

Der har været møder i Dialogforum for kollektiv trafik 28.09.2017 og 08.02.2018. På møde i Dialogforum d. 08.03.2018, vil status på busbestilling blive drøftet.


Beslutning

1. tiltrådt

2. ingen anbefaling. Der ønskes yderligere undersøgelser.

3.ikke tiltrådt

4. tiltrådt

Bilag

64. Forslag til Lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandet byfunktioner i Helsinge Bymidte - endelig vedtagelse

Sagsnummer: 01.02.00-P00-421-18


Administrationen indstiller, til Udvikling, By og Land at anbefale økonomiudvalget og byrådet:
  1. at vedtage Lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte, med følgende ændringer:

 

a. at teksten i § 7.2 ændres til:

 

§7.2 Facader må kun udføres i følgende materialer eller kombinationer heraf:

  • Murværk i blank, pudset eller skuret tegl eller som skærmtegl.
  • Træbeklædning
  • Eternit- og naturskifer
  • Beton
  • Glas

Mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer som fx zink og natursten.

 

b. at teksten i § 7.3 ændres til:

 

For at skabe åbenhed, brud og variation i facader, som er orienteret ud mod parkeringspladsen (delområde 3 og 4), gælder det for alle delområder at mindre facadepartier, dvs. mindst 20 % af en facade, skal udføres i eller med glas, spejle, profilerede plader, relief i murværk eller lignende. I delområde 2 gælder krav om minimum 20% variation også i facader mod torvet (øst) og Østergade (nord).

 

 


Sagsfremstilling

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Sagen omhandler endelig vedtagelse af lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte.

 

Planen skal muliggøre etableringen af en ny dagligvarebutik og omdannelse af enkelte bebyggelser i Helsinge bymidte, samt forskønnelse af området omkring parkeringsarealet ved VP-Arkaden i Helsinge bymidte. Planforslaget har været i høring i perioden fra den 03.11.2017 til 03.01.2018. Planforslaget fremgår af Bilag 1.

 

Baggrund

Planforslaget er udarbejdet i et samarbejde med KFI Erhvervsdrivende Fond, Aarstiderne Arkitekter og REMA 1000, og i dialog med aktører fra det lokale handelsliv.

 

Der har sideløbende med udarbejdelsen af planforslaget været udarbejdet en detailhandelsanalyse og en parkeringsanalyse for Helsinge i forsommeren 2017, der begge har givet input til bestemmelserne i planforslaget.

 

Der er afholdt borgermøde med ejere og lejere samt Gadekærsforeningen i Helsinge bymidte d. 18.01.2017, så interessenter i området havde mulighed for at se projektideen, og komme med inputs tidligt i processen. Efterfølgende har der været et møde d.19.04.2017 med de berørte parter i sagen (ejere og lejere indenfor området, direkte naboer samt Gadekærsforeningen), hvor visionsoplægget for området blev fremlagt og drøftet og efterfølgende justeret (se vedlagte bilag 4). Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af omtalte visionsoplæg.

 

Hovedpunkter i høringssvarene

Der er indkommet 4 høringssvar til planforslaget i høringsperioden.

 

Hovedpunkterne i indsigelserne er:

  • Omstrukturering af paragraffer for bedre overblik.
  • Usikkerhed om varelevering ved Irma.
  • For højt byggeri.
  • Risiko for skader ved pilotering.
  • Manglende harmoni med eksisterende byggeri.
  • Procedurefejl ved mageskifte uden offentligt udbud.

 

Notat med gennemgang af høringssvar med administrationens vurdering og anbefalinger samt ændringsforslag er i bilag 2. Modtagne høringssvar fremgår i fuld længde og samlet af bilag 5, bygherres kommentarer til de indkomne indsigelser fremgår af bilag 3.

 

Administrativ vurdering og anbefaling

Administrationen anbefaler, at planen vedtages med de ændringer/tilføjelser der fremgår af indstillingen.

 

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018 (Planloven).

Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kommuneplan 2013-25

 


Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, men der vil på et senere tidspunkt være behov for at afsætte kommunale midler til etape 3, jf. skitseforslaget, der fremgår af bilag 4.

 


Høringsperiode og høringsparter

Planforslaget har været fremlagt offentligt i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. fra d. 03.11.2017 til 03.01.2018.

 

 


Beslutning

1. a. og b. Tiltrådt

Bilag

65. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.15-P16-1-18


Åben overskrift

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse

 


Resume

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 for et boligområde i Vejby Nordvest til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt planforslaget skal miljøvurderes. 

 

Udvikling, By og Land behandler sagen, for at træffe beslutning om at godkende planforslag til offentlig fremlæggelse.

 

Udvalget for Miljø, Klima og Kyst behandler sagen, for at træffe beslutning om at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 

Det tidligere Plan- og Miljøudvalg behandlede et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for samme område i december 2017, hvor udvalget forslog ændringer til materialevalg og bebyggelsesplanen. Økonomiudvalget sendte herefter sagen tilbage til behandling i fagudvalget. Bygherre hen over jul foreslået en ny bebyggelsesplan (se Bilag 1), for en tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse i form af rækkehuse og parcelhuse. Projektet forudsætter et nyt planforsalg. Planarbejdet blev igangsat af Udvikling, By og Land den 06.02.2018 og nu forelægges planforslaget med tiljørende miljøscreening til politisk behandling.

 

 


Administrationen indstiller til:

Udvikling, By og Land:

 

  1. at godkende forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 til offentlig fremlæggelse.

 

 

Miljø, Klima og Kyst:

 

  1. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 


Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune bringer forslag til Lokalplan 555.10 i overensstemmelse med kommuneplanen, ved at udlægge et nyt rammeområde 8.B.15, der præciserer bestemmelserne for byggeri og anvendelse (se bilag 2). Se punkt om tilhørende forslag til lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest, som seperat punkt på dagsordenen.

 

Beskrivelse af området

Ejendommen er beliggende i den nordvestlige ende af Vejby og omfatter en del af matrikel 1e, Vejby By, Vejby. Arealet afgrænses mod øst af Omsorgscenter Trongården og en parcelhusbebyggelse på Vesterled, mod nord og vest det åbne land, og enkelte landejendomme. Mod syd afgrænses området af Tisvildevej og det åbne land. Indenfor planområdet ligger Kildehøjgård, Tisvildevej 18, der nedrives i forbindelse med den nye bebyggelse opføres. Ejendommen har ikke umiddelbart nogen bevaringsværdige kvaliteter. Resten af området er ubebygget og skal trafikbetjenes ad Tisvildevej. 

 

Det nye boligområde ligger i dag i landzone, men er i Kommuneplan 2013-25 udlagt til fremtidig byzone. Bebyggelsen indenfor arealet er fastlagt i kommuneplanens ramme 8.B.13 Vejby Nordvest og udlagt til boliger og overgår med lokalplanens vedtagelse fra land- til byzone.

  

Kommuneplantillæggets formål og indhold

Forslag til tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest er udarbejdet for at skabe de nødvendige planmæssige rammer for et nyt boligområde i den nordvestlige del af Vejby.

 

Formålet med rammen er, at præcisere rammerne for bebyggelse i området og muliggøre lokalplanforslag 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest

 

Indenfor området er det hensigten at muliggøre boligbebyggelser i maksimalt 1 etage i typerne åben/lav og tæt/lav.

 

Indenfor området kan der maksimalt bebygges 30% af området under et. 

 

Forhold til anden planlægning

Tillægget skal erstatte kommuneplanramme 8.B.13. Den eksisterende ramme ændres ikke i areal eller udformning, ændringsforslaget er udelukkende en præcisering af bestemmelserne, så de muliggør forslag til Lokalplan 555.10.

 

Ifølge Kommuneplan 2013-25 er der i dele af området risiko for oversvømmelser fra det fælleskloakeret boligområde på Vesterled ved ekstreme regnhændelser - en 100års hændelse i 2050. Derfor skal der i lokalplanlægningen tages særligt hensyn til de kendte risici.  

 

Screening for miljøvurdering (Miljø, Klima og Kyst)

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 3.

 

Delegation

Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplaner til udvalg eller administrationen. Administrationen anbefaler følgende:

   

  1. Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget godkendes til offentlig fremlæggelse af Udvikling, By og Land.
  2. Såfremt der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, kan administrationen endeligt vedtage lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg uden yderligere politisk behandling.
  3. Såfremt der indkommer indsigelser/ændringsforslag i forbindelse med den offentlige fremlæggelse, vedtages kommuneplantillæg og lokalplanen som udgangspunkt af Udvikling, By og Land. I forbindelse med behandlingen vurderer udvalget, om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller karakter, som betyder, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning.

    

Anbefaling

Administrationen anbefaler at, forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 til kommuneplan 2013-25 godkendes til offentlig fremlæggelse, og at plangrundlaget ikke skal miljøvurderes.  


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19/01/2018,

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

 

 


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Planforslaget sendes i høring i 4 uger.

 

 


Beslutning
  1. Tiltrådt

Bilag

66. Forslag til Lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.05-P16-8-18


Åben overskrift

Forslagt til Lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse

 


Resume

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby nordvest til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes. 

 

Udvikling, By og Land behandler sagen, for at træffe beslutning om at godkende planforslag til offentlig fremlæggelse.

 

Udvalget for Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om, at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 

Det tidligere Plan- og Miljøudvalg behandlede et forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for samme område i december 2017, hvor udvalget forslog ændringer til materialevalg og bebyggelsesplanen. Økonomiudvalget sendte herefter sagen tilbage til behandling i fagudvalget. Bygherre hen over jul foreslået en ny bebyggelsesplan (se Bilag 1), for en tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse i form af rækkehuse og parcelhuse. Projektet forudsætter et nyt planforsalg. Planarbejdet blev igangsat af Udvikling, By og Land den 06.02.2018 og nu forelægges planforslaget med tiljørende miljøscreening til politisk behandling.

 

 


Administrationen indstiller til:

Udvikling, By og Land:

 

1.   at godkende forslag til Lokalplan 555.10 for et boligområde i Vejby Nordvest til offentlig fremlæggelse.,

 

 

Miljø, Klima og Kyst:

2.    at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 

 


Sagsfremstilling

 

Planforsalget er udarbejdet i samarbejde med Tisvilde Ø A/S og med inputs fra borgermøde afholdt d. 08.03.2018, på baggrund af bebyggelsesplanen i bilag 1, jf. beslutning af Udvikling, By og Land i forbindelse med planarbejdets igangsættelse den 06.02.2018. Dog har bygherre efterfølgende justeret bebyggelsesplanens del 2, således at mulighed for parcelhuse er flyttet fra den nordlige del til den sydlige del. Bygherre begrunder ændringen med, at de ønsker at fastholde den mest attraktive del af området (den nordlige del) til rækkehusbebyggelse.

 

Beskrivelse af området

Lokalplanområdet er beliggende i nordvestlige ende af Vejby og omfatter en del af matrikel 1e, Vejby By Vejby. Arealet afgrænses mod øst af Omsorgscenter Trongården og en parcelhusbebyggelse på Vesterled, mod nord og vest det åbne land, og enkelte landejendomme. Mod syd afgrænses området af Tisvildevej og det åbne land. Indenfor planområdet ligger Kildehøjgård, Tisvildevej 18, der nedrives i forbindelse med den nye bebyggelse opføres. Ejendommen har ikke umiddelbart nogen bevaringsværdige kvaliteter. Resten af området er ubebygget og skal trafikbetjenes ad Tisvildevej, hvorfor der ligger som bilag til plangrundlaget en udbygningsaftale om en svingbane på Tisvildevej (se bilag 2).