Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Byråd

Mandag den 16-04-2018 kl. 19:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

69. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.04-G01-2-18


Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for byrådsmøder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr 2 af 04.01.2018 § 8


Beslutning

Bo Jul Nielsen (A), Jannich Petersen (V) og Pernille Søndergaard (G) erklæret inhabile i forhold til behandling af dagsordenspunkt 76 "Gribvand - bestyrelseshonorar".

 

Herefter dagsorden godkendt.

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

70. Årsregnskab 2017

Sagsnummer: 00.32.10-S00-1-18


Resume

Sagen handler om godkendelse af Gribskov Kommunes regnskab for 2017.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

 

  1. at regnskabet foreløbigt godkendelse og oversendes til revisionen.
  2. at godkende følgende overførsler fra 2017 til 2018:

 

 

 

 

 

 

  1. at godkende vedlagte anlægsregnskaber
  2. at tage afskrivningerne til efterretning

 


Historik

Økonomiudvalget 9. april 2018, punkt 69:

1. Anbefalet.

2. Anbefalet med den tilføjelse, at administrationen bemyndiges til at indberette overførslerne på de nye rammer som konsekvens af styrelsesvedtægten.

3. Anbefalet.

4. Taget til efterretning.

 

Godkendt, at bilaget "Byudvikling regnskab 2017" skiftes ud med en version af bilaget, som er rettet for tastefejl inden sagen forelægges for Byrådet, og version med tastefejl fjernes i forbindelse med protokollering fra Økonomiudvalegts møde.

 

 


Sagsfremstilling

 

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om Gribskov Komunens årsregnskab 2017.

 

Formålet med regnskabssagen er at præsentere Gribskov Kommunes samlede regnskabsresultat for 2017 vedr. den ordinære drift, indtægter, anlæg, byudvikling, den finansielle status samt forsyningsvirksomheder. Regnskabet formidler derved en status for, hvordan regnskabsåret 2017 sluttede.

 

Regnskabsagen er ligeledes en fremlæggelse af afsluttede anlægsregnskaber, forslag til overførsler fra 2017 til 2018 til beslutning, samt en oversendelse til revisionen om at revidere regnskabet 2017.

 

I 2017 har der været forelagt budgetopfølgninger 4 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer vedrørende økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder indenfor udvalgenes områder.

 

Regnskabsresultatet for 2017 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2018. I 2018 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder i form af tre budgetopfølgninger, med politisk behandling i maj, august og december.

 

Regnskabet forelægges med et udkast til årsberetning som indeholder udgifts- og omkostningsregnskabet, samt bemærkninger til de enkelte områder fra fagudvalgsbehandlingerne og anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter.

 

 

Regnskabsresultatet

 

I forhold til BO4 2017, der viste et mindreforbrug på 83,8 mio. kr. for det samlede regnskabsresultat, viser regnskabsresultatet for 2017 et mindreforbrug på 122,2 mio. kr. En afvigelse der består af mindreudgifter ift. den samlede driftsramme, ordinær anlæg og forsyningsvirksomhed der hovedsaglig vedr. tidsmæssige forskydninger ind i 2018.

 

Helt overordnet viser regnskabsresultatet for 2017, at driftsrammerne har et mindreforbrug på i alt 69,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget svarer til en afvigelse på 2,8% af det korrigerede budget. De indstillede overførsler vedrører primært opsparede midler på virksomheder og puljer. Der indstilles 39,1 mio. kr. til overførsel fra 2017 til 2018.

 

Ordinære anlæg har et mindreforbrug på 59,0 mio. kr. og byudvikling et merforbrug på 10,1 mio. kr., tilsammen et mindreforbrug på 48,9 mio. kr. Heraf indstilles overført 52,9 mio kr. til 2018 begrundet i forskydninger i projektforløbene.

 

Nedenfor ses regnskabet i mio. kr. på udvalgsniveau.

I denne dagsorden gives overordnede bemærkninger til afvigelserne i tabellen.

 

 

 *Erhvervs- og turismeudvalget blev nedlagt jfr. beslutning i byrådet den 30/11-2016 og budget blev flyttet i forbindelse med BO1 i 2017.

 Der kan være mindre afrundinger ift. Regnskabsoversigten 2017.

 

  

Bemærkninger fra fagudvalgsområderne

 

Det Tekniske Område  (Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget)

 

På Det tekniske område er der i 2017 et samlet forbrug på 94,7 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 100,2 mio. kr.

 

Til BO4 2017 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 98,9 mio. kr. samt overførsler for 1,3 mio. kr.

I forhold til forventningen til forbruget ved BO4 2017 viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. svarende til en afvigelse på 4,2%.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af rammerne i forhold til forventningerne ved BO4 2017. De væsentligste afvigelser skyldes mindreforbrug på vintertjenesten, vejafvandingsbidrag, grønne områder, vandområdet, lønsum og Geografisk informationssystem.

 

Der søges om overførsler på 2,1 mio. kr. til 2018. som hovedsaglig vedr. Geografisk informationssystem og lønsum.

 

 

Børneudvalget

 

På Børneudvalgets område er der i 2017 et samlet forbrug på 581,6 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 583,6 mio. kr.

 

Til BO4 2017 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 579,0 mio. kr. samt overførsler på 4,6 mio. kr.

I forhold til forventningen til forbruget ved BO4 2017 viser regnskabsresultatet et merforbrug på 2,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,4%. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

 

Overordnet set er der ændringer i forbruget på flere af rammerne i forhold til forventningerne ved BO4. Det er primært på ”Undersøgelse og socialfaglig indsats”, ”Læring og undervisning” og ”Stabs- og støttefunktioner”.

 

På ”Undersøgelse og socialfaglig indsats” er forbruget lavere end forventet ved BO4 2017. Det skyldes dels flere hjemtagne refusioner på intern behandling, at flere dyre sager er stoppet og tidsforskydning på projektet med flere egne værelser på Bakketoppen.

 

På ”Læring og undervisning” er forbruget større end forventet ved BO4 2017. Det skyldes primært indførslen af en ny tildelingsmodel vedrørende speciel pædagogisk bistand/undervisning, samt tidsforskydning i udgifter mellem skoleåret 2017/2018.

 

På ”Stabs- og støttefunktioner” er der et lavere forbrug end forventet ved BO4 2017. Det skyldes, at der er holdt tilbage på uddannelsesmidlerne med henblik på at overføre restbudgettet til udgifter i forbindelse med effektprogrammet i 2018. Behovet i 2018 var uafklaret ved BO4 2017 og derfor er der en større afvigelse på forventet regnskab og regnskab 2017.

 

Der søges om overførsler på 8,1 mio. kr. til 2018 som hovedsaglig vedr. Virksomheder og Puljer.  

 

 

Social- og Sundhedsudvalget

 

For Social- og Sundhedsudvalgets område er der i 2017 et samlet forbrug på 892,4 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 31,4 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 923,8 mio. kr..

 

Til BO4 2017 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 915,1 mio. kr. samt overførsler for 8,8 mio. kr.

I forhold til forventningen til forbruget ved BO4 2017 viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 22,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 2,5%.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO4 2017. Det skyldes bl.a. en større tilbagebetaling fra en leverandør.

 

Derudover overføres en manglende indtægt i 2017 vedr. værdighedspolitikkens projekter. Afregningen kommer fra Sundheds- og Ældreministeret i 2018 og har derfor ikke konsekvens for budget 2018.

 

Endelig ses en generel lavere aktivitet på nærmest alle områder i årets sidste kvartal. Den lavere aktivitet skyldes dels Sundhedsplatformens udfordringer, som har betydet generel lavere aktivitet på sygehusene samt udfordringer med indregistrering af data, der ligger til grund for afregningen. Efterreguleringer for 2017 må derfor forventes i 2018, og det kan have en konsekvens for budget 2018 i form af en øget udgift.

 

På socialområdet skyldes den lavere aktivitet flere ophørte ophold, flere overflytninger til statslige institutioner og mindre efterspørgsel efter ydelser end forventet.

 

Den større tilbagebetaling fra en leverandør tilbageføres kassebeholdningen og reseveres i det tilfælde, der ved hjemtagelse af hjemmesygeplejen opstår behov.

 

Der søges om overførsler på 10,2 mio. kr. til 2018, der vedr. pulje til forebyggelse, Frivilligscentre, PlejeGribskov og De sociale tilbud.  

 

  

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

 

For Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område er der i 2017 et samlet forbrug på 308,6 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 8,5 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 300,1 mio. kr.

 

Til BO4 2017 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 299,7 mio. kr. samt overførsler for 0,3 mio. kr.

I forhold til forventningen til forbruget ved BO4 2017 viser regnskabsresultatet et merforbrug på 8,5 mio. kr. svarende til en afvigelse på 2,8%.

 

Overordnet set er den væsentligste afvigelse i regnskabet i forhold til korrigeret budget, et merforbrug på Indsatser på 9,0 mio. kr. Merforbruget på Indsatser var til dels forudset i BO4 2017. Her var det dog samtidig forventet, at det kunne dækkes af ekstraordinære indtægter på 4,8 mio. kr., der kom som følge af en gennemgang af refusionsområdet.

 

I forhold til forventningen ved BO4 2017 er konstateret følgende forhold, der har påvirket regnskabet i negativ retning:

 

På Indsatser har det faldende antal ydelsesmodtagere og flygtninge medført færre indtægter fra staten end forventet, svarende til 3,9 mio. kr. Desuden er der en periodeforskydning af slutafregningen for Sprogcentrene for 2016, der har belastet regnskab 2017 med 3,8 mio. kr.

 

På overførsler er det generelt lykkedes at nedbringe overførselsudgifterne, som ligger på et lavere niveau end i 2016. Dog er der sket en stigning i udgifterne i forhold til BO4 2017, som følge af en betydelig stigning i antallet af sygedagspengemodtagere mod slutningen af året, svarende til i alt 4,0 mio. kr..

 

Der søges om overførsler på 1,1 mio. kr. til 2018 som vedr. Myndighed samt implementering af erhvervshandlingsplanen.

 

  

Kultur- og Idrætsudvalget

 

For Kultur- og Idrætsudvalgets område er der i 2017 et samlet forbrug på 40,3 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 42,7 mio. kr.

 

Til BO4 2017 var der forventning om et forbrug på 41,8 mio. kr. samt overførsler for 0,5 mio. kr.

I forhold til forventningen til forbruget ved BO4 2017 viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,6%.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO4 2017. For delrammen som vedrører Stadsarkivet er der et mindreforbrug grundet afleveringer af data, der ikke nåede at blive afleveret i 2017. På delrammen der vedrører Kulturområdet er der et overskud på lokaletilskud til voksenundervisning. På Idrætsområdet er der et overskud på idrætspuljen grundet ikke disponerede beløb, der effektureres i 2018.

 

Der søges om overførsler på 1,0 mio. kr. til 2018 som vedr. forening- og bookningssystem samt disponerede midler fra Pulje for Kultur, Idræt, Turisme og Landsbyer.

 

 

Økonomiudvalget

 

For Økonomiudvalget som fagudvalgsområde er der i 2017 et samlet forbrug på 492,1 mio.kr., hvilket er et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 528,8 mio. kr.

 

Til BO4 2017 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 506,0 mio.kr. samt overførsler for 22,9 mio. kr. I forhold til forventningen til forbruget ved BO4 2017 viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 13,9 mio. kr. svarende til en afvigelse på 2,75%.

 

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO4 2017. De væsentligste er disponerede udgifter til nye IT-systemer, ejendomsudgifter samt disponerede puljer under ØU på 10,5 mio. kr. der ikke blev realiseret i 2017 som forventet, hvilket skyldes tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af udgifterne. Centrenes løn- og driftsudgifter er blevet mindre end forventet med 1,6 mio. kr. hvilket hovedsageligt skyldes vakante stillinger i et større omfang end tidligere antaget. Udgifterne til administrative elever og KKR elever er blevet mindre end forventet med 1,1 mio. kr., hvilket skyldes et mindre optag af elever i 4. kvartal 2017. Udgifterne i forbindelse med kommunevalget er blevet 0,4 mio. kr. mindre end forventet.

 

Der søges om overførsler på 18,6 mio. kr. til 2018 som fortrinsvis vedr. nye IT-systemer, div. puljer samt ejendomsudgifter.

 

 

Indtægter

Der er et samlet forbrug på -2.475,9 mio. kr. ud af korrigeret budget på -2.476,3 mio. kr., hvilket betyder en mindreindtægt på 0,4 mio. kr., det er en afvigelse på 0,02%.

Afvigelsen skyldes en merudgift til moms på 0,6 mio. kr. og merindtægter på grundskyld på 0,2 mio. kr.

 

Mindreindtægterne på grundskylden skyldes, at reguleringer og tilbagebetalinger i de sidste måneder af 2017 har ligget lidt under årsgennemsnittet. 

 

I øvrigt henvises til "Finansering" (bilag 1).  

 

 

Ordinær anlæg incl. lånoptagelse

Vedr. ordinære anlæg er der i 2017 et samlet forbrug på 34,3 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 59,0 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 93,3 mio. kr.

 

Til BO4 2017 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 41,3 mio. kr. samt overførsler for 52,0 mio. kr..

 

I forhold til forventningen til forbruget ved BO4 2017 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. svarende til en afvigelse på 7,5% i forhold til det korrigerede budget.

 

Mindreforbruget på 7,0 mio. kr. i forhold til forventningerne ved BO4 2017 skyldes hovedsageligt tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af anlægsudgifterne på flere projekter.

 

Der henvises til "Anlægsoversigt" (bilag 2.).

 

Der søges ved regnskabsafslutningen om overførsler på 62,6 mio. kr. til 2018. Heraf er 8,3 mio. kr. foreslået overført fra driftsrammerne, hovedsagelig vedr. IT infrastruktur projekt.

 

  

Anlægsregnskaber

 

Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter, Bilag 4 - 15

  • Udskiftning til LED på gadebelysning
  • Attraktive lokalsamfund i Vejby
  • Etablering af midlertidige pladser på Toftebo
  • Skimmelsvampsager i Gribskov
  • Blistruphallen, tagrenovering og nyt gulv
  • Yderområder på forkant
  • Renovering af varmeanlæg Bjørnehøjskolen del 1 af 2
  • Forbedringer af offentlige toiletter
  • Tagrenovering Helsinge Bibliotek
  • Cykelsikring Tingbakken
  • Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje
  • Oktober 43 - Gilleleje Museum

  

Forsyningsvirksomheder, anlæg

 

Der aflægges anlægsregnskaber på følgende projekter, Bilag 16 - 18

  • Energioptimering
  • Ny bil affaldsområdet
  • Storskrald - Haveaffald

  

 

Byudvikling

Den samlede Byudviklingsramme udviser et samlet forbrug på 1,2 mio. kr. ift det korrigerede budget på -8,9 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 10,1 mio. kr.

 

Rammen er opdelt i 3 områder; almindelige udgifter til drift af ejendomme og jord, udgifter til renter og afdrag til lån optaget til køb af jord og ejendomme og indtægter og udgifter ifm køb og salg af ejendomme og jord.

 

Almindelige driftsudgifter udviser et mindreforbrug 0,3 mio. kr.

 

Vedr. udgifter til renter og afdrag er der et mindreforbrug på 0,15 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at den faktiske rente har været lavere end den forudsatte budgetrente.

 

Ved regnskabet har der været nettosalgsindtægter af jord og ejendomme på 3,5 mio. kr. i forhold til forventede indtægter på 14,1 mio. kr., hvilket giver en mindreindtægt på 10,6 mio. kr.

Årsagen til mindreindtægten er, at forudsatte salg af Vesterbrogade 54-56, Bavne Ager Vest og Møllebakken 1. etape endnu ikke er helt afsluttet og derfor forventes indtægten først i 2018.

 

Der søges overført en indtægt på 10,6 mio. kr. til 2018. Overførslen vedrører udelukkende området: Køb og salg af grunde og ejendomme.

 

I øvrigt henvises til "Byudvikling" (bilag 3.).

 

 

Der aflægges anlægsregnskaber på byudvikling på følgende projekter, Bilag 19 - 20

 

  • Salg af Østergade 55, Helsinge
  • Arkæologiske forundersøgelser, Troldebakkerne”

 

 

Renter, finansielle ændringer og låneoptagelse

Den samlede ramme udviser, et samlet forbrug på 36,6 mio. kr. ift. det korrigerede budget på 32,8 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 3,8 mio. kr.

 

Rammen indeholder kommunens renteindtægter fra den likvide beholdning (indestående i bank og obligationsbeholdning), fra udlån til indefrosne ejendomsskatter og fra diverse straf- og morarenter, samt renteudgifter af kommunens lån og afdrag på disse (excl. lån til ESCO, Ældreboliger og Byudvikling).

 

Der har været et mindreforbrug på renter på 0,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at den faktiske rente på variabelt forrentet lån har været lavere end den forudsatte budgetrente, samt at strafrenter mv. er større end forventet.

 

Rammen for låneoptagelse udviser et forbrug på 0 kr. ift det korrigerede budget på 3,6 mio. kr., hvilket giver et tilsvarende merforbrug på 3,6 mio. kr. Merforbruget skyldes, at budgetteret lån på 3,6 mio. kr. (lån vedr. Læringsområde, Gilleleje (2,0 mio. kr.) og udskiftning af gadebelysning til LED-lys (1,6 mio. kr.)) ikke er optaget i 2017. Der søges derfor om overførsel af indtægtsbudget på 3,6 mio. kr. til 2018, hvor lånene optages.

 

Der søges overført en indtægt på 3,6 mio. kr. til 2018 som vedr. Gilleleje læringsområde og LED-gadebelysning.

 

 

I øvrigt henvises til "Finansering" (bilag nr. 1).

 

 

 

Forsyningsvirksomheder

På Forsyning er der i 2017 et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 5,7 mio. kr.

 

Overordnet set for forsyning, drift skyldes det hovedsageligt indtægter fra I/S Vestforbrænding vedr. kørselsudligningsordningen. Derudover har kommunen modtaget indtægter vedr. ændring i fordelingsmodellen for genbrugsstationer og renovatørerne ville opkræve en ydeligere betaling for afhentning af affald p.g.a. indeksregulering af priserne med tilbagevirkende kraft fra 1/1-2017, men denne opkrævning blev først effektueret fra 1/12-2017, hvilket har medført en mindreudgift.

 

Budgettet til forsyning, anlæg er en anlægspulje, der er besluttet anvendt til takstnedsættelse på affaldsområdet og delvis finansiering af investeringsplan 2017-2021. Mindreforbrug på 6,0 mio. kr. søges derfor overført til 2018.

 

Mellemværendet med forsyningsområdet pr. 31/12-17 kan opgøres til 19,3 mio. kr., i brugernes favør, hvilket svarer til en stigning i mellemværendet på 2,4 mio. kr. i forhold til mellemværendet pr. 31/12-16. Dette medfører behovet for en revudering af investeringsplanen i løbet af 2018.

 

Der søges overført 6,0 mio. kr. til 2018.

 

 

Overførsler mellem årene

I lighed med sidste år indstilles som hovedregel kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2018.

Der indstilles, at evt. uforbrugte projekt- og puljemidler samt restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2018 jfr, indstillingen pkt. 2.

 

 

Likviditet

Kommunens likviditet er ultimo 2017 på 51,8 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2017 været 140,4 mio. kr. Til sammenligning var likviditeten ultimo 2016 på 29,0 mio. kr. og den gennemsnitlige likviditet var 167,4 mio. kr.

 

Ved budgetlægningen af 2017 forventedes en ultimolikviditet 2017 på 40 mio. kr. og en gennemsnitslikviditet i 2017 på 108,3 mio kr.

 

Regnskabsresultatet viser således en gennemsnitlig likviditet på 32,1 mio. kr. højere end budgetlagt.

 

Den forbedrede likviditet i 2017 skyldes regnskabsresultatet for 2016. På budgettidspunktet forventedes ikke store afvigelser til det vedtagne budget, men årsresultatet blev et overskud på 1,8 mio. kr. mod et vedtaget budget på 49,0 mio. kr. (underskud), dvs. en forbedring på 50,8 mio. kr. Det forbedrede regnskabsresultat skyldes dels et mindreforbrug i 2016 og dels, at der skete en opsparing i 2016, der blev overført til 2017. Begge dele medfører, at likviditeten har været højere i 2017 end forventet på budgettidspunktet. Mindreforbruget giver en varig likviditetsforbedring, mens overførslerne kun medfører en kortvarig stigning i likviditeten. På sigt vil likviditeten falde igen i takt med anvendelsen af de overførte midler.

 

 

Serviceudgifter

Kommunens serviceramme er det oprindeligt vedtagne budget, dvs. budgettet vedtaget den 10. oktober 2016. Evt. senere ændringer til dette budget ændrer ikke kommunens serviceramme.

 

Gribskov Kommune havde i 2017 en serviceramme (oprindeligt budget) på 1.754.152 mio. kr. og et korrigeret budget på 1.871.349 mio kr. Forbruget i 2017 endte med at være 1.804.547 mio. kr. og ligger således 50,4 mio. kr. over servicerammen.

 

Ved BO4 2017 forventede administrationen en overskridelse af servicerammen i 2017 i intervallet 60 - 80 mio. kr. Dog med den tilføjelse, at der forventedes et efterslæb vedr. Velfærdsmilliarden, der i givet fald ville reducere overskridelsen på servicerammen.

 

Efterslæbet på Værdighedsmilliarden endte på 5 mio. kr., dvs. at forventningerne til BO4 2017 inkl. mindreforbrug på Værdighedsmilliarden var på 55-75 mio. kr. Årets resultat med et merforbrug på servicerammen på 50,4 mio. kr. endte således lidt under forventningerne ved BO4 2017.

 

Afskrivninger

Afskrivninger på 1,8 mio. kr. for 2017 fremgår af bilag nr. 21, og vedrører uerholdelige krav. Til sammenligning blev der i 2016 afskrevet -4,1 mio. kr. og i 2015 3,0 mio. kr..

Årsagen til ændringen i 2017 skyldes oprydning af uerholdelige krav.

 

I øvrigt henvises til "Afskrivninger" (bilag nr. 21).

 

 

 

 

 


Lovgrundlag

Styrelseslovens §45, LBK nr. 2 af 04.01.2018 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 5.


Økonomi

Jævnfør sagsfremstilling og bilag


Beslutning

1. - 3. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

4. Taget til efterretning.

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

Bilag

Finansiering 2017

Anlægsoversigt Regnskab 2017

Byudvikling regnskab 2017 (bilag rettet for tastefejl)

Anlægsregnskab Udskiftning til LED på gadebelysning

Anlægsregnskab Attraktive lokalsamfund Vejby

Anlægsregnskaber etablering af midlertidlige pladser Toftebo

Anlægsregnskab Skimmelsvampsager i Gribskov

Anlægsregnskaber tagrenovering og nyt gulv Blistrup Hallen

Anlægsregnskab Yderområder på forkant

Anlægsregnskab Varmeanlæg, Bjørnehøjskolen.

Anlægsregnskab Forbedringer af off toiletter

Anlægsregnskab Tagrenovering Helsinge Bibliotek

Anlægsregnskab Cykelsikring Tingbakken

Anlægsregnskab Projektering af ny vej - GræstedGilleleje

Anlægsregnskab Oktober 43 - Gilleleje Museum

Anlægsregnskab - Forsyning - Energioptimering

Anlægsregnskab - Forsyning - Ny bil affaldsområdet

Anlægsregnskab - Forsyning - Storskrald - haveaffald

Anlægsregnskab salg af Østergade 55, Helsinge

Anlægsregnskab Akæologiske forundersøgelse Troldebakkerne

Afskrivninger 2017

Årsberetning 2017

71. Løbende revisionsberetning for regnskab 2017, delberetning nr. 22

Sagsnummer: 00.32.00-K01-2-18


Resume

Sagen handler om revisionsaftale med BDO samt behandling af den løbende delberetning for regnskabsåret 2017.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende administrationnens forslag til besvarelse af revisionens bemærkning, der meddeles Statsforvaltningen og BDO.


Historik


Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 70:

  1. Anbefalet.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen har BDO afgivet løbende beretning vedrørende 2017 udført indtil januar 2018.

 

BDO har fremsendt Beretning vedrørende revisionsaftale nr. 21 og løbende beretning nr. 22. vedrørende regnskabsåret 2017.

 

Beretning om revisionsaftale nr. 22 sendes idet der pr. 1. januar 2018 er valgt nyt byråd. I Beretning om revisionsaftale redegør BDO for, hvad der i overenstemmelse med god offentlig revisionsskik er deres opfattelse af samarbejde og for lovgivningens afgrænsning af byrådets og revisors opgaver og ansvar.Gribskov Kommunes aftale med BDO løber til og med regnskab 2019. Der vil ultimo 2018 blive igangsat proces omkring revisionsopgaven efter regnskab 2019, med henblik på at den nye aftale træder i kraft 2020.

 

Revisionens løbende beretning nr. 22, som tidligere er udsendt til Byrådets medlemmer via intranettet Bølgen den 7. februar 2018, vedlægges som bilag.

 

Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurderer og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispotioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre foreskrifter.

 

Revisionens løbende beretning er en indikator af hvordan regnskabsåret 2017 ender, men er ikke den endelige beretning for den samlede gennemgang af Gribskov Kommunes regnskab. Den endelige beretning vil blive forelagt på mødet i juni i forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab 2017.

 

Det er revisionens vurdering, at sagsbehandlingen på det sociale område generelt lever op til lovgivningens bestemmelser, dog ikke på områderne sygedagpenge og revalidering, hvor der er konstateret et højt fejlniveau i forhold til manglende rettidig opfølgning.

 

Revisionen konkluderer, at personsagsområdet ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. Det er revisors vurdering, at feljniveauet er for højt, og at nogle af fejlene er af generel karakter.

 

Det er dog en forbedring fra 2016, idet der i forbindelse med den afsluttende årsbereting  for regnskab 2016 også var bemærkninger på områderne forsikrede ledige, ressourceforløb og integrationsprogrammet.

 

Administrationens besvarelse af revisionens bemærkning:

Siden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fjernede ledelsesinformationen omkring rettidighed på Jobindsats.dk har det ikke været muligt at producerer valid ledelsesinformation omkring rettidighed. På den baggrund har særligt sygedagpenge været særligt udfordret i og med kravene til antallet af samtaler samtidig er sat op uden tilførelse af ressourcer. Samtalehyppigheden gør, at selv medarbejderes korte sygefravær eller lignende ikke planlagt fravær får konsekvenser for rettidigheden på området.

Beskæftigelsesministeren har for nylig sendt et brev ud til alle landets kommuner. Heraf fremgår det, at Gribskov Kommune ligger bedre end landsgennemsnittet.

 

Samlet set er revisionen for 2017 den bedste på Beskæftigelsesområdet siden kommunesammenlægningen i 2007.

 

 

 

 


Lovgrundlag

Styrelseslovens §45, BEK nr.180 af 25/2-2018 om Kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4


Beslutning
  1. Tiltrådt.

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

Bilag

72. Beskæftigelsesplan 2018

Sagsnummer: 15.00.00-G01-6-18


Åben overskrift

Beskæftigelsesplan 2018


Resume

Administrationen forelægger Beskæftigelsesplan 2018 med henblik på, at Udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse drøfter og beslutter strategi for indsatsen på

beskæftigelsesområdet i 2018. Efter endt behandling i Udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse skal sagen behandles i Økonomiudvalget og Byrådet.


Administrationen indstiller, at Udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at:
  1. godkende Beskæftigelsesplan 2018

 


Historik


Erhverv og Beskæftigelse, 19. marts 2018, pkt. 18:

1.Tiltrådt

 

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C)

I hendes fravær deltog i stedet Jesper Behrensdorff (C)

 

 Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 72:

  1. Anbefalet.

Sagsfremstilling

Historik

Det har siden 2007 været et lovkrav, at Gribskov Kommune tilbagevendende skal udarbejde en samlet beskæftigelsesplan for det kommende år.

Beskæftigelsesplan 2018 (Vedlagt som bilag sammen med slides md centrale punkter i planen) er udarbejdet i tæt sammenhæng med Beskæftigelsesstrategi 2016 - 2018. Strategien blev vedtaget af Byrådet den 26. oktober 2015 (Sag nr. 186).

De to dokumenter er de centrale strategiske dokumenter for beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune, og giver et samlet svar på det kommende års indsats på området.

Beskæftigelsesplanen skal give administrationen, borgere og politikere overblik over de primære udfordringer, samt retningen i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplan 2018 fastsætter samtidig strategi for indsatsen i forhold til ministerens 5 nationalt udmeldte mål for 2018. 

På udvalgets møde d. 19. februar 2018 blev de overordnede retninger for beskæftigelsesplan 2018 gennemgået. Slides fra denne gennemgang er vedlagt som bilag til denne sag.

 

Beskæftigelsesplanen udmønter Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2016-18 og Beskæftigelsesministerens mål for 2018.

Ministermål 2018

Beskæftigelsesministeren har for 2018 udmeldt følgende landsdækkende beskæftigelsespolitiske mål:

1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

 Beskæftigelsesministerens målsætninger er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2018.

 

Indhold i beskæftigelsesplan 2018

Planen beskriver på et strategisk plan de indsatser og projekter, der skal anvendes for de enkelte målgrupper.

Beskæftigelsesplan 2018 indeholder følgende fokusområder:

  • Beskæftigelsesministerens mål for 2018
  • De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
  • Strategi og mål for den borgerrettede indsats
  • Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats
  • Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi m.v.

 

I Beskæftigelsesplanen er det ikke et formelt krav, at der opstilles kommunale resultatmål for de 5 ministermål. Jobcenteret arbejder dog med målsætningerne gennem bl.a. budget og benchmark med andre kommuner.

Ud over udmøntningen af Beskæftigelsesstrategien fungerer Beskæftigelsesplanen også i sammenhæng med kommunens og centrets administrativt besluttede strategikort, som bruges til at omsætte politiske visioner og beslutninger til organisatorisk retning og prioritering.

 Orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd

Efter vedtagelse i Byrådet sendes Beskæftigelsesplanen til orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). RAR skal bl.a. medvirke til større koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, og derfor er rådene interesseret i at kende indholdet i Beskæftigelsesplanen. Rådet kan rette henvendelse til kommunerne med bemærkninger til planen – hvorefter kommunen kan vurdere, hvorvidt bemærkningerne giver anledning til justeringer.

 


Lovgrundlag

Lov nr. 1482 af 23.12.2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen


Beslutning
  1. Tiltrådt.

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

Bilag

73. Decisionsskrivelser

Sagsnummer: 15.00.05-A26-1-18


Resume

Jvf. beskæftigelseslovgivningen udsender Beskæftigelsesministeret og Udlændinge- og Integrationsministeriet en årlig decionsskrivelse til alle landets kommuner med bemærkninger om revisors sagsgennemgang. Denne sag omhandler 2016.


Sagsfremstilling

Decisionsskrivelserne fra henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrører 2016 (Vedlagt som bilag). Skrivelserne sammenfatter de bemærkninger som ministeriet har på baggrund af Gribskov Kommunes revisors besøgsnotat for 2016 (behandlet i Byrådet d. 22. maj 2017, sag nr. 68).

 

Gribskov Kommunes revisor har ikke forbehold for godkendelse af revisionen på beskæftigelses- og integrationsområdet for 2016. Det konstateres samtidig, at de forskellige fagområder generelt er inde i en positiv udvikling med faldende fejlniveau, trods der på nogle områder fortsat er et for højt fejlniveau.

 

Beskæftigelsesministeriet konstaterer således, at der er et faldende fejlniveau, men på trods af dette kritiseres det, at der fortsat er et for højt fejlniveau på følgende områder:

  • Ressourceforløbsydelse
  • Revalidering
  • Rettidighed på sygedagpenge

 

På den baggrund beder Beskæftigelsesministeriet Gribskov Kommune om en detaljeret redegørelse for tiltag for at imødekomme ovenstående.

 

Integrationsministeriet konstaterer, at der er et faldende fejlniveau på integrationsområdet, men at det fortsat er for højt.

 

Administrationens svar til Beskæftigelsesministeriet

På baggrund af Beskæftigelsesministeriets decissionsskrivelse for 2016 har administrationen sendt svar til ministeriet d. 26 februar 2018 (Vedlagt som bilag)

I svaret fremgår det, at Gribskov Kommune løbende har arbejdet med sikre en positiv udvikling af fejlniveauet på fagområderne, samt at man fra år til år har kunnet konstatere en forbedring. Endvidere orienteres ministeriet om, at når udviklingen på et fagområde skal rettes op er dette ofte en proces, der strækker sig over flere år. Baggrunden for dette er bl.a., at når der først er én fejl i en sag hænger den ved sagen. Man kan ikke nødvendigvis rette fejlen, således den ikke længere er tilstede. Er en borger eksempelvis blevet aktiveret for sent, er det ikke muligt at gøre dette om.

 

Administrationen orienterer endvidere ministeriet om, at Gribskov Kommunes revisor har afsluttet gennemgangen af beskæftigelsesområdet for 2017.Gennemgangen viser, at der (bortset fra rettidighed) ikke længere er bemærkninger på beskæftigelses- og integrationsområdet. Således er revisionsbesøget i 2017 det bedste resultat, der er opnået siden kommunesammenlægningen i 2007.

 

Trods det positive resultat fortsættes den tætte opfølgning og indsats på området.

 

Rettidighed

På alle fagområder fastlægger lovgivningen, hvor ofte Jobcentret som minimum skal holde møder med borgerne. De senere års reformer har medført, at der nu afholdes langt flere samtaler med borgerne end tidligere. Således skal der i dag eksempelvis afholdes 6 samtaler det første halve år med forsikrede ledige mod 2 tidligere.

 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har skrevet til samtlige kommuner i Danmark med en bekymring om, at kommunerne ikke holder nok samtaler med de ledige sygemeldte borgere (Skrivelser vedlagt som bilag). Samtidig fremsendes en stikprøve på rettidigheden på udvalgte områder.

 

Gennem denne statistik kan det konstateres, at Gribskov Kommune ligger over landsgennemsnittet på de fleste områder:

 

For så vidt angår de aktivitetsparate borgere i opgørelsen er andelen, der er målt på så lille, at det alene kan tillægges en yderst begrænset vægt. Målingen er endvidere lavet samtidig med en omlægning af indsatsen i teamet. Primo 2018 kan det konstateres, at rettidigheden igen er på vej op på området.

 

Selvom Gribskov Kommune ikke skiller sig negativt ud på landsplan , sættes der fremadrettet ressourcer af til at lave målinger på områderne. Efter at Beskæftigelsesministeriet fjernede ledelsesinformationen på området skal tallene nu produceres manuelt af det enkelte jobcenter.

 

 

Erhverv- og Beskæftigelse 19. marts 2018, pkt. 19:

   1. Taget til efterretning.

 

Fraværende: Trine Egetved-Sørensen (C)

I hendes fravær deltog i stedet Jesper Behrensdorff (C)

 

Økonomiudvalget 9. april 2018, pkt. 73:

  1. Taget til efterretning

 


Administrationen indstiller til udvalget for Erhverv- og Beskæftigelse

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at tage orienteringen til efterretning

 


Beslutning
  1. Orienteringen taget til efterretning.

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

 

Bilag

74. Tilskud til Tisvildevejen - Afmærkning, kort og formidlingstavler

Sagsnummer: 01.00.00-G01-5-18


Resume

Udvalget Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for af anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen handler om, hvorvidt Byrådet vil fastholde et tilskud på 400.000 kr. til afmærkning, trykning af kortmateriale samt opsætning af formidlingstavler langs Pilgrimsruten Tisvildevejen.


Administrationen indstiller til udvalget Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at fastholde tilskuddet på 400.000 kr.

Historik

 
Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi, 20. marts 2018, pkt. 23:

1.

Jørgen Simonsen (V) foreslog, at kommunens bidrag bliver 289.000 kr.

 

For: V (1)

Imod: G + A (4)

Undlod at stemme: O (1)

Forslaget bortfaldt.

 

Derefter stemtes om administrationens forslag:

 

For: G + A (4)

Imod: V (1)

Undlod at stemme: O (1)

Administrationens indstilling anbefalet.

 

Fraværende: Kim Valentin



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 74:

Afstemning om anbefaling fra udvalget Udvikling, By og Land

For: A, G, C, Ø (7)

Imod: Ingen (0)

Undlod at stemme: V, O (4)

 

Anbefalet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.

 

Økonomiudvalget besluttede, at administrationen udarbejdet et notat om økonomien i projektet indtil nu samt de fremadrettede disponeringer og afledte driftsudgifter. Notatet sendes til Byrådet inden Byrådets skal behandle sagen på byrådsmøde dem 16. april 2018. 

 


Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 19. januar 2018 blev det besluttet at godkende, at Gribskov Kommune ville medfinansiere projektet med afmærkning, trykning af kort samt opsætning af formidlingstavler på Tisvildevejen med 50 % af den samlede udgift på 800.000 kr. Beslutningen var begrundet i en ansøgning til Friluftsrådet, hvor Friluftsrådets krav var, at kommunen bidrager med minimum 50 % af projektbeløbet.

 

I sagsfremstillingen til byrådsmødet var der imidlertid opstået en misforståelse, idet det her fremgik, at Friluftsrådet alledere havde givet tilsagn om støtte. Det var ikke tilfældet. Friluftsrådet behandlede først ansøgningen den 1. februar 2018. Her besluttede Friluftsrådet at støtte projektet med 289.000 kr. under forudsætning af, at Gribskov Kommune bidrager med minimum et tilsvarende beløb.

 

Gribskov Kommune er således alene forpligtet til at støtte med 289.000 kr.

 

Foreningen Kultur Natur Nordsjælland, som står bag Tisvildevejen har efterfølgende henvendt sig til Gribskov Kommune. Foreningen vil med bevilgede LAGmidler fortsat kunne sikre gennemførelse af hele projektet, hvis kommunen fastholder sit tilskud på 400.000 kr. Med de bevilgede LAGmidler samt støtte fra Friluftsrådet kan foreningen selv bidrage med de påkrævede 400.000 kr.

 

Foreningen anmoder derfor kommunen om at fastholde støttebeløbet på 400.000 kr.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer fortsat, at gennemførelse af projektet vil have stor betydning for Gribskov Kommune. At der er et stort turismepotentiale i at etablere en 100 km. lang afmærket vandrerute i Nationalparken Kongernes Nordsjælland. En afmærkning af ruten, trykning af kortmateriale og etablering af formidlingstavler vil meget hurtigt synliggøre Nationalparken og en række af de landsbyer, som ligger her. Der er ligeledes et potentiale for nye B&B, små overnatningssteder og restauranter langs ruten.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler derfor, at støtten på 400.000 kr. fastholdes, således at hele projektet kan gennemføres.

 

 

 

 


Lovgrundlag

Turismestrategi 2016 - 2020, Gribskov Kommune 2016

 


Økonomi

 Friluftsrådet har givet tilsagn om støtte på 289.000 kr. under forudsætning af, at Gribskov Kommune bidrager med et tilsvarende beløb.

 

Foreningen Kultur, Natur Nordsjælland kan bidrage med restfinansieringen op til de 800.000 kr. via andre fonde, hvis Gribskov Kommune fastholder støtten på 400.000 kr.

 

Gribskov Kommunes andel foreslåes fortsat finansieret som følger:

De 75.000 kr. af Gribskov Kommunens andel vil være udførte arbejdstimer, som finansieres af de nuværende administrative ressourcer.

Der vil således være behov for yderligere finansiering af 325.000 kr.

 

Beløbet foreslås indledningsvis finansieret af Reservepuljen under Økonomiudvalget, som godkendt på Byrådsmødet 19/1-18.

I forbindelse med behandlingen af regnskab 2017 forventes beløbet at blive tilført fra et mindreforbrug på kultur- og fritidsområdet under forudsætning af, at de indstillede overførsler godkendes ved behandlingen af regnskab 2017.


Beslutning

Ændringsforslag fra V

At støtte projektet med 289.000 kr. (samme beløbsstørrelse som Friluftsrådet)

 

For: V (7)

Imod: A, G, C, Ø (14)

Undlod at stemme:O (2)

 

Ændringsforslag ikke tiltrådt.

 

 

Ændringsforslag fra C

At tiltræde anbefalingen fra Økonomiudvalget med den tilføjelse, at kommunen følger op på brug af støtte.

 

For: A, G, C, Ø, V (21)

Imod: O (2)

 

Ændringsforslaget tiltrådt. Det betyder, at tilskuddet er fastholdt på 400.000 kr.

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

 

75. Tillæg nr. 1 til spildevandsplanen - kloakering af Nordsjællands Efterskole

Sagsnummer: 06.00.05-P00-2-18


Åben overskrift

Udkast til tillæg nr. 1 til spildevandsplanen - kloakering af Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34


Resume

Formålet med tillæg nr.1 til Gribskov Kommunes Spildevandsplan 2018-2021 er at skabe det planmæssige grundlag for offentlig kloakering af Nordsjællands Efterskole beliggende på Aggebovej 34


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget at anbefale en beslutning til Byrådet

 

  1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
  3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
  4. at godkende at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og konsekvensvurdering

Historik

 
Miljø, Klima og Kyst, 21. marts 2018, pkt. 19:

1.- 4. Anbefalingen tiltrådt

 



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 75:

1. - 4. Anbefalet.


Sagsfremstilling

Nordsjællands Efterskole har i dag et ældre privat spildevandsanlæg. Der har over de sidste år været mange problemer med anlægget,som ikke har opfyldt de gældende rensekrav. Nordsjællands Efterskole stod derfor overfor enten et nyt privat spildevandsanlæg eller tilbud om offentlig kloakering. Nordsjællands Efterskole er blevet enige med Gribvand Spildevand om vilkårene for offentlig kloakering og der er ligeledes enighed om, at kloakeringen vil finde sted primo medio 2018.

 

Spildevandet afledes til Vejby Renseanlæg, der har kapacitet til spildevandet.Regnvandet nedsives fortsat på privat grund. Kloakoplandet vil fremover hedde VAL20SN.

 

Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering'. Det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet og at planen derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.


Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgøresle nr. 966 af 23. juni 2017

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017.


Økonomi

Etablering af kloakering forestås af Gribvand Spildevand A/S. ledningsarbejde på egen grund udføres af Nordsjællands Efterskole


Høringsperiode og høringsparter

Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

 


Beslutning

1. - 4. Tiltrådt.

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

Bilag

76. Gribvand - bestyrelseshonorar

Sagsnummer: 13.00.00-A00-1-18


Åben overskrift

Gribvand - bestyrelseshonorar


Resume

Sagen forelægges Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om honorar til medlemmerne af bestyrelserne for Gribvand Spildevand A/S og Gribvand A/S.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst: at anbefale Økonomiudvalget at anbefale byrådet:

1. at godkende de forslag til nye honorarer til medlemmerne af Gribvand-selskabernes bestyrelser, der er nævnt i sagsfremstillingen, for funktionsperioden 2018-2021.


Historik


Miljø, Klima og Kyst, 21. marts 2018, pkt. 23:

  1. Anbefalingen tiltrådt



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 76:

  1. Anbefalet.

 

Inhabilitet: Bo Jul Nielsen (A) som bestyrelsesformand og Jannich Petersen (V) som næstformand deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet. Formand og næstformand blev foreløbig erklæret inhabile. Habilitetsspørgsmål undersøges yderligere inden byrådsmødet den 16. april 2018.


Sagsfremstilling

Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har besluttet at forelægge de nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse. Det nye bestyrelseshonorar skal gælde frem til 31. december 2021. Eneste ændring i forhold til sidste valgperiode er, at næstformanden i Gribvand A/S stiger fra kr. 10.000 til kr. 25.000

 

1. Gribvand bestyrelsernes forslag til honorarændringer:

 

Bestyrelserne i Gribvand-selskaberne har besluttet at forelægge følgende nye årlige bestyrelseshonorarer til politisk godkendelse:

 

Gribvand Spildevand A/S (identiskt med eksisterende honorar)

  • bestyrelsesformand: kr. 100.000
  • næstformand: kr. 30.000
  • menige bestyrelsesmedlemmer: kr. 15.000

 

Gribvand A/S

  • bestyrelsesformand: kr. 30.000
  • næstformand: kr. 25.000
  • menige bestyrelsesmedlemmer: kr. 10.000

 

Det indgår endvidere i bestyrelsernes forslag, at i begge selskaber skal formanden oppebære et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb.

 

2. De nugældende hororarer

 

De nugældende honorarer blev besluttet på Byrådsmødet den 1. september 2014.

 

Gribvand Spildevand A/S

  • bestyrelsesformand: kr. 100.000
  • næstformand: kr. 30.000
  • menige bestyrelsesmedlemmer: kr. 15.000

 

Gribvand A/S

  • bestyrelsesformand: kr. 30.000
  • næstformand: kr. 10.000
  • menige bestyrelsesmedlemmer: kr. 10.000

 

Endvidere oppebærer formanden i begge selskaber et "eftervederlag" svarende til 3 måneders vederlag ved valgperiodens ordinære udløb.

 

3. Selskabslovgivningen

 

Det følger af § 138 i selskabsloven, at bestyrelseshonorarer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling.

 

Det er et almindeligt selskabsretligt princip, at beslutningen om vederlæggelse af bestyrelsen er et generalforsamlingsanliggende. Bestyrelsen kan derfor ikke selv fastsætte sit honorar men kan alene foretage indstilling til generalforsamlingen om dette.

 

Honoraret beregnes almindeligvis for et år ad gangen og udbetales bagud efter at være blevet godkendt på selskabets ordinære generalforsamling gennem godkendelse af årsrapporten, hvor honoraret er afsat efter bestyrelsens indstilling. Der er dog ikke noget i vejen for, at honoraret betales forud efter generalforsamlingens beslutning eller som a'contobetalinger gennem året. Forudbetalinger, der holdes inden for, hvad der med rimelighed kan forventes udbetalt, vil være lovlige.

 

Dette indebærer, at honorarudbetalinger, der er i overensstemmelse med en beslutning truffet af selskabets (ene)ejer, vil være lovlige, også selvom beslutningen formelt set ikke træffes på selskabets generalforsamling.

 

4. Administrationens anbefaling

 

Det er administrationens vurdering, at de foreslåede honorarændringer ligger inden for selskabslovens rammer og det gældende niveau for forsyningsselskaber og at de kan godkendes af Byrådet.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 af lov om aktie- og anpartsselskaber med senere ændringer, § 138.


Økonomi

Ved gennemførelse af Gribvand-bestyrelsernes forslag til honorarændringer vil de fremtidige økonomomiske konsekvenser for Gribvand-selskaberne være følgende:

 

 Gribvand Spildevand A/S (ingen ændringer)

 

Formand

kr. 100.000 (+ afsat eftervederlag kr. 6.250) årligt

Næstformand

kr. 30.000 årligt

6 menige medlemmer á kr. 15.000 (4 medlemmer valgt på generalforsamlingen, 2 medlemmer valgt blandt forbrugerne)

kr. 90.000 årligt

I alt

kr. 220.000 årligt (+ afsat eftervederlag til formanden kr. 6.250)

 

Gribvand A/S

 

Formand

kr. 30.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875)

Næstformand

kr. 25.000

5 menige medlemmer á kr. 10.000 (3 medlemmer valgt på generalforsamlingen, 2 medlemmer valgt blandt medarbejdere)

kr. 50.000

I alt

kr. 105.000 (+ afsat eftervederlag kr. 1.875)

 

 

 


Beslutning

1. Tiltrådt.

 

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

Inhabilitet: Bo Jul Nielsen (A), Jannich Petersen (V) og Pernille Søndergaard (G) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.

 

77. Ændring af politisk medlem i Gribvands bestyrelser

Sagsnummer: 06.00.00-A00-2066-18


Åben overskrift

Ændring af politisk medlem i Gribvands bestyrelser


Resume

Sagen handler om bestyrelsen for Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S.


Administrationen indstiller til Byrådet at godkende
  1. at Anders Gerner Frost (G) udtræder af bestyrelsen i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S
  2. at Jonna Præst (O) indtræder i bestyrelsen i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S i stedet for Anders Gerner Frost (G)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på møde den 5. december 2017, punkt 2, at udpege Bo Jul Nielsen (A), Pernille Søndergaard (G), Anders Gerner Frost (G), Jannich Petersen (V) og Birgit Roswall (V) til bestyrelsen i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S. De to bestyrelser er identiske i forhold til de politisk udpegede medlemmer.

 

Anders Gerner Frost (G) ønsker nu at udtræde af begge bestyrelser, og valggruppen er enig om at indstille Jonna Præst (O) til at indtræde i begge bestyrelser.

 


Lovgrundlag

Lov nr. 242 af 24. marts 2018 om kommunernes styrelse § 17, stk. 3, jf. stk. 2, § 17, stk. 6, jf. §§ 24-27, samt § 28, stk. 1.


Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

 

78. Etablering af erstatningsparkeringspladser ved Rådhuset

Sagsnummer: 05.09.06-G01-1-18


Resume

Sagen er udsat fra møde i Udvikling, By og Land 22.02.2018 og forelægges udvalget på ny uden ændringer ift. oprindelig sagsfremstilling.

 

Udvikling, By og Land samt økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet til sikring af parkeringsfaciliteter ved Rådhuset, i sammenhæng med at byudviklingsarealet på Møllebakken er solgt.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at tage beslutning om etablering af erstatningsparkeringspladser ved rådhuse, og i denne beslutning tage stilling til at vælge:

  • a) løsning 1, ELLER
  • b) løsning 1 + 2,ELLER
  • c) løsning 1+3
  1. at bevillige og frigive beløb svarende til valg af løsning for erstatningsparkeringspladser ved rådhuset, med finansiering fra byudviklingsrammen
  2. at administrationen bemyndiges til at gennemføre anlægget uden yderligere politisk behandling

 


Historik

Udvikling, By og Lands beslutning 22.02.2018:

 

Sagen udsættes med henbli på dialog med interessenter



Udvikling, By og Land, 22. marts 2018, pkt. 58:

1.a. tiltrådt

2. - 3. tiltrådt



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 77:

Anbefalet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.


Sagsfremstilling

Pres på parkeringspladser ved Rådhuset

 

Med baggrund i parkeringsanalysen og med viden om, at muligheden for parkering på Møllebakken ophører til april 2018, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at afdække behovet for parkeringspladser til personale og besøgende, der parkerer ved rådhuset.

 

I undersøgelsen svarede 170 ansatte, at de i hovedreglen er på rådhuset alle ugens dage og i dag parkerer enten ved rådhuset eller på Møllebakken. Herudover svarer flere, at de er på rådhuset en eller flere dage om ugen. Tirsdag er den dag i ugen, hvor der er flest af disse ’endags’ parkeringer, med behov for yderligere 25 pladser.

Analysen viser således at der er behov for etablering af ekstra parkering ved rådhuset ifm. salg af Møllebakken.

 

Som byggemyndighed skal kommunen sikre, at der er et tilstrækkeligt antal parkeringspladser til rådhuset. Jf. kommuneplanens retningslinje 4.15 skal der som minimum etableres 1 p-plads pr 50m2 etageareal. Undersøgelsen viser dog, at parkeringsbehovet er noget større.

 

Naboer til rådhuset har ligeledes henvendt sig om parkering;

  • Kvickly oplyser, at gæster og personale til rådhuset bruger deres parkeringsareal. Det er på den baggrund indskærpet over for kommunens personale, at der ikke arbejdsmæssigt må parkeres ved Kvickly.Der er også en del af Kvicklys kunder, som parkerer foran Rådhuset, hvor der også er facilitet til kundevogne. Kommunen kan tage dialog med Kvickly om fleksibilitet ift. brug af p-arealerne ved Kvickly.
  • Lægehuset har udtrykt bekymring over, om der fremover vil blive sikret tilstrækkelige parkeringsmuligheder for dem og deres patienter. Lægehuset har som minimum behov for, at der bliver reserveret to pladser til brug for personale med vagtfunktion. Kommunen kan tage dialog med ejendommen Frederiksborgvej 18 om optimering af det offentlige p-areal foran Fakta. 

 

Kunder til Fakta benytter desuden lejlighedsvist parkeringen til Rådhuset.

 

Den eksisterende parkeringsplads ved rådhuset rummer 149 p-pladser + 2 handicap-pladser (de 29 pladser incl. 2 handicappladser ved Fakta er ikke medtaget i denne opgørelse)

Administrationen anbefaler, at der i første omgang etableres 46 nye p-pladser.

Det umiddelbare behov for personaleparkering er 170+25 = 195 pladser. Ved etablering af 46 nye pladser, vil der akkurat være 195 pladser. (Her ikke medregnet parkeringspladserne syd for Faktas indgang, da disse primært anvendes af Faktas kunder og kunder til den tilhørende bygning, herunder også lægehuset)

Rådhusets arbejdskultur med mulighed for hjemmearbejdsdag er ikke inddraget i denne opgørelse, og der vil derved reelt være lidt luft i opgørelsen.

 

Administrationen anbefaler, at det i første omgang er de to områder med i alt 46 pladser der etableres, og at der så følges op med en vurdering af om det er tilstrækkeligt eller om der er yderligere behov.

 

I forbindelse med lukning af parkering ved Møllebakken, vil der blive gennemført en lille oplysningskampagne for offentligheden, om hvor der er alternativ parkering i byen. 

 

Forslag til løsning

Administrationen har vurderet muligheden for etablering af flere parkeringspladser omkring rådhuset. Man kan dels optimere brug af de nuværende pladser ved at opmærke båsene, Derudover kan man etablere nye pladser på dele af de nuværende grønne arealer omkring rådhuset. Det kan gøres enten som grusparkering eller med decideret befæstelse, så det kommer til at ligne de nuværende parkeringsarealer. 

 

Vedlagte skitse viser mulighed for etablering af ca. 63 parkeringspladser, fordelt på fire områder omkring rådhuset. Se bilag.

De to mindste områder giver dog en mindre optimal udnyttelse, da der alene kan parkeres i én række på grund af arealstørrelsen. Udnyttelse af disse arealer er derfor en forholdsmæssigt dyr løsning pr. opnået ny parkeringsplads, samt at områderne giver en trafikteknisk og sikkerhedsmæssig udfordring i forhold til overkørselsforhold. De to mindste områder anbefales derfor ikke for nuværende.

De to største områder giver mulighed for ca. 23 pladser på hvert område, dvs. i alt ca. 46 pladser. Områderne giver en relativ god udnyttelsesmulighed til parkering, og ligger i tilknytning til eksisterende parkeringsarealer og adgangsveje og nye overkørsler begrænses mest muligt.

 

Administrationen forelægger derfor tre løsningsforslag til optimering/etablering af erstatningsparkeringspladser: 

  • Løsning 1 er en opmærkning af parkeringsbåsene på eksisterende parkeringsplads øst for rådhuset, af hensyn til en bedre udnyttelse, så der ikke parkeres skævt af båsene, og man derved ikke udnytter pladserne optimalt. Det vurderes, at en opmærkning vil give bedre udnyttelse svarende til ca. 4 - 6 pladser. Denne løsning koster udfra driftspriser for afmærkning ca. 30.000 kr. Løsningen skal ses som en midlertidig løsning med en holdbarhed på 2 - 4 år, da afmærkning på nedslidte fliser har en meget begrænset holdbarhed. I løsningen indgår desuden dialog med Kvickly og lejere/ejere af ejendommen ved Fakta. 
  • Løsning 2 er en midlertidig løsning i grus. Det giver en billigere anlægsudgift, men en større vedligeholdelsesudgift og ringe komfort især om vinteren, hvor det ikke kan undgås at der kommer huller og vandpytter. Denne løsning vurderes også at give en udfordring på rådhusets indemiljø med grus og mudder på tæpperne. Løsning med etablering af ca. 46 grusparkeringspladser vurderes i overslag at koste 1,4 mill. kr. + et overslag på 75.000 kr pr. år til vedligehold. 
  • Løsning 3 er en mere blivende og pænere løsning i belægningssten og græsarmering, som er tilsvarende den belægning der anvendes på rådhusets nuværende østlige parkeringsareal. Løsning 3 med etablering af ca, 46 parkeringspladser på fast belægning vurderes i overslag at koste 2,1 mill. kr.

 

Det skal bemærkes at ved begge løsninger (2 og 3) er det nødvendig at etablere nedsivningssystem for overfladevand, hvilket kræver tilladelse fra spildevandsmyndigheden. Der skal endvidere foretages jordregulering af området mod syd, da terrænforskellen er ca. 1,0 meter. Udgifter til nedsivning og terrænregulering er regnet med i pris-overslaget.

 

Etablering af erstatningsparkering vil ske på bekostning af det grønne udenomsareal. Der vil i muligt omfang blive taget hensyn til at bevare nogle af de store træer, for at bibeholde det grønne præg, særligt vest og nord om rådhuset. Der vil blive suppleret med afgrænsende busk- og hækbeplantning, for at bevare det eksisterende udtryk mest muligt.

 

Administrationen anbefaler, at en kombination af løsning 1 og 3 vælges, da det giver en regulær og holdbar løsning med tilsvarende udtryk og komfort som eksisterende parkeringsareal.

 

I perioden fra 15. april 2018 til pladserne er anlagt, henvises personalet til at parkere på de andre offentlige parkeringspladser i bymidten. Det må dog også forventes at der vil være et øget pres på de øvrige veje i området omkring rådhuset. Det er dog lovligt at parkere på offentlig vej og privat fællesvej inden for rammerne af færdselsloven. Men det kan erfaringsmæssigt give klager fra beboere, som mener at vejen er forbeholdt deres brug. Ved valg af løsning 1 alene, vil dette være en vedvarende situation.

 

Tidsplan

Løsningsforslag 1 kan gennemføres via driftsmæssige kontrakter og udføres sidst i 1. kvartal 2018, når det er lidt varmere og tørt.

 

Løsning 2 og 3 kræver konkurrenceudsætning og kan håndteres som "lille" totalentreprise i underhåndsbud:

  • Beskrivelse og udbud april - maj 2018
  • Anlæg juni - oktober 2018 (anlægsarbejdet ligger sandsynligvis stille i juli pga. sommerferie)

 

Anlægget kan forventes at står klar til brug ultimo oktober 2018.

  


Lovgrundlag

Kommuneplan 2013-2025, retningslinje 4.4 for parkering.

Byggeloven, LBK nr. 1178 af 23/09/2016, se byggelovens § 7.

 


Økonomi

Administrationen har vurderet 3 løsningsforslag og kalkuleret overslag på etableringsomkostningen. Bemærk at prisen for løsning 2 og 3 kan afvige fra overslaget, når der kommer tilbud ind.

 

Løsningsforslag 1      30.000 kr.

Løsningsforslag 2 1.400.000 kr.

Løsningsforslag 3 2.100.000 kr.

 

At anlægsudgiften finansieres fra byudviklingsrammen.

 

 


Beslutning

Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt med den tilføjelse at løsningen evalueres om 12 - 18 måneder.

 

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

Bilag

79. Bekendtgørelse af Parkeringsregler i Gribskov kommune

Sagsnummer: 05.09.00-G00-347-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen for at anbegale en beslutning om bekendtgørelse af parkeringsregler i Gribskov kommune.

 

Teknisk Udvalg bad på møde 25.11.2015 administrationen om at udarbejde et udkast til bekendtgørelse om parkeringsregler i Gribskov kommune. Bekendtgørelsen ønskes udarbejdet med udgangspunkt i reglerne om tilgængelighed, herunder hensyn til kørestolsbrugere.


Administrationen indstiller til Udvikling By og Land at anbefale økonomiudvalget og byrådet:

1. at vedtage bekendtgørelse af parkeringsregler i Gribskov kommune

2. at bekendtgørelsen sendes til godkendelse hos politiet


Historik

 
Udvikling, By og Land, 22. marts 2018, pkt. 59:

1. For stemte A, C og G (5)

     imod stemte V (2)     

     Indstilling tiltrådt  

 

2. For stemte A, C og G (5)

     imod stemte V (2)     

     Indstilling tiltrådt  

 

 V tilkendegav til protokollen, at de ønsker at der henvises til færdselsloven



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 78:

Afstemning om anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land

For: A, G, C (6)

Imod: Ingen (0)

Undlod at stemme: V, O, Ø (5)

 

Anbefalet at følge anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.

 


Sagsfremstilling

Sagens behandling

Administrationen har udarbejdet udkast til bekendtgørelse af parkeringsregler i Gribskov Kommune. Teknisk Udvalg har på mødet den 21.10.2016 besluttet at sende udkast til parkeringsbekendtgørelse i høring hos en række organisationer. Administrationen har gennemført høringen og har afventet revision af færdselsloven. Nu foreligger revideret udkast til parkeringsbekendtgørelse.

 

Revideret udkast til parkeringsbekendtgørelse er vedlagt som bilag.

Bekendtgørelsen definerer, hvor kommunens parkeringsbestemmelser skiller sig ud fra de generelle regler i Færdselsloven.

Bekendtgørelsen omfatter kun bestemmelser i tættere bebygget område. Uden for byerne gælder de generelle bestemmelser i færdselsloven

 

Generelt gælder det i Færdselsloven, at man ikke må holde med to hjul på fortovet i tættere bebygget område. Forslaget går på, at det bliver tilladt at parkere med to hjul på fortov i tættere bebygget område i Gribskov kommune. Dog forudsat, at der er et frirum til passage på fortovet på minimum 100 cm.

 

Bekendtgørelsen omfatter i hovedpunkter:

  •  Tilladt parkering med en del af køretøjet på fortov. Det tillades at køretøjer m.v. må parkere delvist på fortovet, såfremt det sikres at en kørestol kan passere.
  • Påhængskøretøjer begrænses til højst at må parkere i indtil 24 timer.
  • Om natten (I tidsrummet 19.00-07.00) må tunge køretøjer med videre, over 3500 kg ikke parkere i tættere bebygget områder, men henvises til parkering i erhvervsområder.

 

Høring

Bekendtgørelsen har været i høring hos følgende organisationer: 

  • Handicapråd
  •  Ældreråd
  • Erhvervsråd
  • Vej- og Belysningsgruppen
  • Dansk fodgænger forbund
  • Dansk cyklist forbund
  • FDM

 

Handicapråd

Bekendtgørelsen har været i høring hos Handicaprådet den 21.09.2016. De anbefaler, at kommunen holder sig til færdselsloven, der siger, at man ikke må holde med to hjul på fortovet i tættere bebygget område. Deres begrundelse og bemærkninger er vedlagt som bilag. Handicaprådet har efterfølgende sendt en email, hvor de blandt andet gør opmærksom på, at grene og manglende renhold og snerydning vil give udfordringer for personer med såvel syns- som bevægelseshandicap og at disse gener vil blive forværret, hvis den ryddelige del af fortov/rabat optages af parkerede biler, og i øvrigt henviser de til handicapkonventionen. Deres email er vedlagt som bilag.

 

Ældreråd

Bekendtgørelsen har været i høring hos Ældrerådet den 14.11.2016. De har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Erhvervsråd

Bekendtgørelsen har været i høring hos Erhvervsrådet den 17.11.2016. De anmoder om vigtigheden af at informere borgerne ordentligt om de nye parkeringsregler. Dette kan ske via direkte henvendelse til de lokale råd og erhvervsforeninger om de nye regler.

 

Vej- og Belysningsgruppen

Bekendtgørelsen har været i høring hos vej- og Belysningsgruppen (Grundejerkontaktudvalget) den 13.11.2016. De opfordrer til, at man sørger for at informere via ugeposten og hjemmesiden, når bekendtgørelsen er vedtaget. Kan også formidles via organisationernes netværk til grundejerforeninger.

 

Dansk fodgænger forbund

Bekendtgørelsen har været i høring hos Dansk fodgængerforbund den 24.11.2016. De er generelt imod en lempelse af regler, der på nogen måde forhindrer svage trafikanter. De nævner i deres bemærkninger blandt andet, at der er mange former for transportmidler med forskellige bredder for svage trafikanter, derfor er det vanskeligt for bilister at vurdere, om de ved parkering med to hjul på fortovet giver de svage trafikanter det fornødne frirum. De forslår, at afsnittet om parkering delvist på fortovet og rabatarealer i bekendtgørelsen udtages. Deres bemærkninger er vedlagt som bilag.

 

Dansk cyklist forbund

Bekendtgørelsen har været i høring hos Dansk cyklist forbund den 24.11.2016. Cyklistforbundet finder det uhensigtsmæssigt at tillade, at køretøjer må parkere delvist på fortovet og rabatarealer. De bemærker blandt andet, at en lempelse af reglerne vil resultere i farlige situationer for såvel cyklister som gående. De bemærker endvidere, at delvist parkering på fortovet vil tvinge cyklister til at foretage pludselige sving på kørebanen og dermed komme tættere på den kørende trafik, ligesom der er risiko for uventet at møde en bildør, der pludselig åbnes ud mod kørebanen. De anbefaler, at kommunen styrker muligheden for, at kommunens borgere og turister kan komme sikkert omkring i kommunen på cykel, i stedet for at forringe den generelle trafiksikkerhed for de bløde trafikanter i kommunen. Deres bemærkninger er vedlagt som bilag.

 

FDM

Bekendtgørelsen har været i høring hos FDM den 24.11.2016. De opfordrer kommunen til i bekendtgørelsen ikke at medtage bestemmelser, der allerede fremgår af færdselsloven eller forsøge at ændre i færdselslovens definitioner. De påpeger blandt andet følgende definitioner i bekendtgørelsen.

1. § 1, stk. 2 definition på vej.

2. § 1, stk. 3 definition på parkering

3. § 1, stk. 4 beskrivelse af gang-bredde

 

De bemærker, at definition på de ovennævnte skal være det samme som i færdselsloven, da der ikke er hjemmel til, at ændre på færdselslovens definitioner. Endvidere opfordre de til at fastsætte en konkret målbar afstand f.eks. 1 meter, der skal friholdes ved standsning eller parkering delvist på fortov. Deres bemærkninger er vedlagt som bilag.

 

Administrations vurdering

På baggrund af høringssvar har administrationen foretaget følgende ændringer i udkastet til bekendtgørelsen og anbefaler, at ændringerne vedtages.

  • Definition på vej i § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen er ændret til at være det samme, som det fremgår færdselsloven.
  • Definition på parkering i § 1, stk. 3 i bekendtgørelsen er ændret til at være det samme, som det fremgår af færdselsloven.
  • Beskrivelse af gang-bredden er fjernet, da den ikke bliver anvendt i bekendtgørelsen og er hermed overflødig.
  • Der er fastlagt en minimums fribredde på 100 cm for at sikre fri passage f.eks. for kørestole. Det skal bemærkes, at politiet har oplyst, at de ikke kan godkende bekendtgørelsen uden fastmål for fribredden.

 

Administrationen sender bekendtgørelsen til godkendelse hos politiet efter politisk vedtagelse.

 

Offentliggørelse

Parkeringsbekendtgørelsen skal offentliggøres på vejdirektoratets og kommunens hjemmeside. Håndhævelse kan ske via kommunens parkeringsvagt eller politiet.


Lovgrundlag

LBK nr 38 af 05/01/2017 Færdselsloven § 28 stk. 3, § 92 stk. 1, nr. 1 og 3, § 92 c, stk. 4, § 121 og § 122a

LOV nr 693 af 08/06/2017 Lov om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje

 

 


Høringsperiode og høringsparter

Bekendtgørelsen har været i høring hos følgende organisationer, deres bemærkninger er vedlagt som bilag

 

 

  •  Handicapråd

  Høring: 21. 09. 2016

 

  • Ældreråd

Høring:14. 11. 2016

 

  • Erhvervsråd

       Høring: 17. 11. 2016

 

  • Vej- og Belysningsgruppen

       Høring: 13. 11. 2016

 

  • Dansk fodgænger forbund

Høring: 24. 11. 2016 - 21. 12. 2016

 

  • Dansk cyklist forbund

Høring: 24. 11. 2016 - 21. 12. 2016

 

  • FDM

       Høring: 24. 11. 2016 - 21. 12. 2016


Beslutning

Ændringsforslag fra C

Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrædes med den ændring, at kravet om afstand 1 m ændres til 1,2 m. Løsningen skal evalueres om 6 - 12 måneder.

 

For: A, G, C (12)

Imod: V, O (9)

Undlod at stemme: Ø (1)

 

Ændringsforslaget tiltrådt.

 

 

Fraværende og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

Fraværende: Sisse Krøll Willemoes (G)

Bilag

80. Movia trafikbestilling 2019

Sagsnummer: 13.05.12-P00-1-18


Resume

Sagen fremlægges for Udvikling by og land med henblik på at give sin anbefaling til Økonomiudvlaglet og Byrådet om busbestilling hos Movia for 2019. Kommunen skal inden 1. maj 2018

afgive busbestilling for 2019. Gribskov Kommune driver buslinjer 360R, 361, 362 og 363. Der er afsat godt 21 mio. kr. i budgettet for 2019

 


Adminstrationen indstiller til Udvikling by og land at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at:

 

  1. Servicenieauet for busdriften fastholdes i 2019, som den er i 2018 - jf. dog pind 2
  2. Serviceniveauet på 360R reduceres til timedrift kl. 18-20 svarende til de øvrige R-linjer
  3. At Gribskov bidrager solidarisk til linje 342
  4. Bemyndige administrationen til at afgive busubestilling for 2019 hos Moiva

Historik

 
Udvikling, By og Land, 22. marts 2018, pkt. 63:

1. tiltrådt

2. ingen anbefaling. Der ønskes yderligere undersøgelser.

3.ikke tiltrådt

4. tiltrådt



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 79:

1. - 4. Anbefalet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

 

Kommunen driver buslinierne 360R, 361, 362, 363. Region Hovedstaden driver de øvrige R-linjer samt natkørsel på 360R. Driften varetages af Movia. Kort over buslinjerne i Gribskov er vedlagt som bilag. Indtægter fra rejsekort og billetter dækker kun en del af driftsudgifterne. Kommunen betaler differencen. Kommunens udgift afholdes over delramme 31410 med et budget for 2019 på 21.270.000 kr., som desuden dækker administration i Movia samt vedligehold af stoppesteder. Udgifterne pr. køreplantime og pr. passager afhænger af passagertallet på de enkelte linjer. Således svinger passagerfinansieringsgraden på linjerne.

Nedenfor er overblik over de lokale linier. Der gøres opmærksom på, at passagertallet opgøres for linien som helhed, mens timetallet opgøres på kommune-niveau. Derfor kan der ikke umiddelbart estimeres udgift pr. passager i kommunen.

 

Taballen viser estimat for 2018 på passager og udgifter til busdrift

Buslinjer

Tilskudsbehov

 

tkr./å

Køretid

 

Timer/år

Tilskud pr. time

 

kr./time

Passagerer

 

antal/år

Selvfinansieringsgrad %

360R

4.439

10.855

409

370.304

51%

361

4.050

6.408

632

82.552

20%

362

4.244

6.768

627

103.998

19%

363

3.445

5.210

661

49.050

17%

 

Estimat for 2019 er vedlagt som bilag

 

Trafikbestilling 2019

 

Metrocityringen forventes at åbne i 2019. Hertil hører tilpasning af bynettet (busserne), som dog endnu ikke er besluttet. Det forventes at medføre store ændringer i passagerernes rejsevaner. Og vil få betydning for billetindtægter og dermed tilskudsbehovet fra kommuner/regioner. Der er derfor stor usikkerhed for kommuner og regioner ift. udgifterne til kollektiv trafik i 2019.

  

Movia har overslagsmæssigt opgjort udgiften ved fastholdelse af serviceniveauet til 21.100.000 kr. i 2019 for de 4 kommunale buslinjer. Deroudover forventer Movia en merudgift af bynet på 700.000 kr. (Helårseffekt) som konsekvens af åbning af Metro Cityringen i 2019. Da Metro Cityringen er planlagt til at åbne i afgust 2019, vil den forventede merudgift for Gribskov Kommune være : 5/12*700.000 =292.000 kr. i 2019

 

Forventede udgifter ved fastholdt serviceniveau er således 21,392 mio kr - et overslag som dog er forbundet med nogen usikkerhed. Dertil kommer udgifter til vedligehold af stoppesteder, hvor der de sidste par år er brugt ca 0,2 mio kr. Det afsatte budget er 21,272 mio kr. Der er således en mulig budgetudfordring på overslagsmæssigt 0,3 mio kr

 

En besparelsesmulighed for Gribskov er at reducere hyppigheden på 360R i aftentimerne. 360R kører p.t. hver halve time indtil kl. 20:00, hvor de øvrige R-linjer kører en gang i timen efter kl.18:00. Hvis man reducerer serviceniveauet på 369R svarende til de øvrige R-linjer, vil det give Gribskov en besparelse på 150.000 - 170.000 kr. Alternativt kan man reducere serviceniveauet på de andre buslinjer, hvoraf nogle har meget lav selvfinansieringsgrad og derfor højt tilskudsbehov.

 

Linje 342

Linje 342 kører primært i Helsingør Kommune. En lille del af ruten går dog ind i Gribskov Kommune, hvor der er 2 busstoppesteder med dagligt 5-8 passagerer. Ruten var oprindeligt finansieret 100% af Helsingør Kommune. Ifm. ny trafikselskabslov i 2016 blev Gribskov blevet opfordret til at betale solidarisk for den del af ruten, som går i Gribskov Kommune. Det betyder at udgiften deles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes andel af bussens samlede køreplanstimer. Det blev således aftalt ifm. trafikbestilling 2017 at Helsingør betalte 2.404 tkr, mens Gribskov betalte 141 tkr. I 2018 er bidraget 140 tkr og i 2019 er det estimeret til 170 tkr. Jf. trafikselskabsloven (§3 stk. 5) kan Gribskov dog afvise at medvirke til finansiering af linje 342, hvis særlige forhold taler herfor. Det vil give en besparelse på ca 170 tkr i 2019. Helsingør Kommune må så afklare, om de vil øge deres budget til linjen eller ændre på rute/serviceniveau.

 

Natdrift på lokaltog

Flere af kommunerne har efterspurgt natdrift på lokaltog i weekenden. Movia har på opfordring fra kommunerne lavet en beregning af prisen. Beregning tager afsæt i kørsel hele natten efter fredage og nat efter lørdage med korrespondance til og fra S-tog i Hillerød og Kystbanen i Helsingør. Nettoudgiften anslås til 2,4 mio kr; heraf ca 1 mio kr/år for Gribskovbanen til h.h.v. Gilleleje og Tisvildeleje. Regionen har dog ikke tilkendegivet ønske om at øge serviceniveauet på lokaltog.

 

Proces

Busbestillingen for 2019 blev behandlet indledende af Udvikling by og land på mødet den 22.02.2018. Ifm. busbestillingen har Udvikling, By og Land holdt møder i Dialogforum for kollektiv trafik h.h.v. den 08.02.2018 og den 08.03.2018

Endelig beslutning om busbestilling forventes truffet af Byrådet den 16.04.2018. Kommunen bestiller næste års busdrift hos Movia. Bestilling afgives senest d. 01.05.2018

 

Vurdering

Administrationen vurderer at grundet den store usikkerhed over udgifterne i 2019, er der en stor sandsynlighed for at budgettet holder. Hvis man øger sandsynligheden, kan man reducere i serviceniveauet. Administrationen anbefaler at man reducerer i serviceniveauet for 360R så det bliver på samme niveau som de øvrige R-linjer. Dette vil give en besparelse på 150.000 - 170.000 kr, så budgetudfordringen reduceres til overslagsmæssigt 0,170 mio kr

 

Gribskov kan afvise at medfinansiere linje 342, hvis særlige forhold taler herfor. Administrationen anbefaler, at Gribskov deltager i finansiering, jf. hovedreglen i lov om trafikselskaber (§3 stk 4).

 

Administrationen vurderer, at en del af busskurene ved busstoppestederne er i så dårlig stand, at de trænger til at blive udskfitet, Så hvis man skærer i budgettet til vedligehold af busstoppesteder, kan konsekvensen blive, at nogle af de slidte busskure må tages ned, uden at der bliver sat nye op. Tidligere er der gennemsnitligt opsat ca. 5 busskure om året.

  

 


Lovgrundlag

Lov om trafikselskaber LBK nr 323 af 20/03/2015

 


Økonomi

 Overslag over udgifter i 2019

 

 

De forventede  udgifter i 2019

Budget 2019

Difference

Uændret serviceniveau for 4 kommunale linjer

- 21,1 mio. (20,1 - 22,2 mio. kr.)

 

 

Mereudgift som følge af Metro Cityring- dog noget usikker

- 0,292 mio kr

 

 

Vedligholdelse af busstoppesteder

- 0,200 mio kr

 

 

Mulige besparelser på 360R

+ 0,150 - 0,170 mio kr

 

 

SUM

- 21,442 mio kr

+ 21,272 mio kr

- 0,17 mio kr

 


Høringsperiode og høringsparter

Der har været møder i Dialogforum for kollektiv trafik 28.09.2017 og 08.02.2018. På møde i Dialogforum d. 08.03.2018, vil status på busbestilling blive drøftet.


Beslutning

Anbefaling fra Økonomiudvalget tiltrådt for så vidt angår anbefalingens punkt 1, 3 og 4.

 

 

Ændringsforslag fra Venstre til indstillingens punkt 2

Serviceniveauet på 360R reduceres ikke til timedrift kl. 18-20 svarende til de øvrige R-linjer

For: V, O (9)

Imod: A, G, C, Ø (14)

 

Ændringsforslag ikke tiltrådt.

 

Afstemning om indstillingens punkt 2

For: A, G, C, Ø (14)

Imod: V, O (9)

 

Indstillingen tiltrådt på indstillingens punkt 2.

 

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

Bilag

81. Forslag til Lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandet byfunktioner i Helsinge Bymidte - endelig vedtagelse

Sagsnummer: 01.02.00-P00-421-18


Administrationen indstiller, til Udvikling, By og Land at anbefale økonomiudvalget og byrådet:
  1. at vedtage Lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte, med følgende ændringer:

 

a. at teksten i § 7.2 ændres til:

 

§7.2 Facader må kun udføres i følgende materialer eller kombinationer heraf:

  • Murværk i blank, pudset eller skuret tegl eller som skærmtegl.
  • Træbeklædning
  • Eternit- og naturskifer
  • Beton
  • Glas

Mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer som fx zink og natursten.

 

b. at teksten i § 7.3 ændres til:

 

For at skabe åbenhed, brud og variation i facader, som er orienteret ud mod parkeringspladsen (delområde 3 og 4), gælder det for alle delområder at mindre facadepartier, dvs. mindst 20 % af en facade, skal udføres i eller med glas, spejle, profilerede plader, relief i murværk eller lignende. I delområde 2 gælder krav om minimum 20% variation også i facader mod torvet (øst) og Østergade (nord).

 

 


Historik

 



Udvikling, By og Land, 22. marts 2018, pkt. 64:

1. a. og b. Tiltrådt



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 80:

Anbefalet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.


Sagsfremstilling

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Sagen omhandler endelig vedtagelse af lokalplan 512.19 for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge Bymidte.

 

Planen skal muliggøre etableringen af en ny dagligvarebutik og omdannelse af enkelte bebyggelser i Helsinge bymidte, samt forskønnelse af området omkring parkeringsarealet ved VP-Arkaden i Helsinge bymidte. Planforslaget har været i høring i perioden fra den 03.11.2017 til 03.01.2018. Planforslaget fremgår af Bilag 1.

 

Baggrund

Planforslaget er udarbejdet i et samarbejde med KFI Erhvervsdrivende Fond, Aarstiderne Arkitekter og REMA 1000, og i dialog med aktører fra det lokale handelsliv.

 

Der har sideløbende med udarbejdelsen af planforslaget været udarbejdet en detailhandelsanalyse og en parkeringsanalyse for Helsinge i forsommeren 2017, der begge har givet input til bestemmelserne i planforslaget.

 

Der er afholdt borgermøde med ejere og lejere samt Gadekærsforeningen i Helsinge bymidte d. 18.01.2017, så interessenter i området havde mulighed for at se projektideen, og komme med inputs tidligt i processen. Efterfølgende har der været et møde d.19.04.2017 med de berørte parter i sagen (ejere og lejere indenfor området, direkte naboer samt Gadekærsforeningen), hvor visionsoplægget for området blev fremlagt og drøftet og efterfølgende justeret (se vedlagte bilag 4). Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af omtalte visionsoplæg.

 

Hovedpunkter i høringssvarene

Der er indkommet 4 høringssvar til planforslaget i høringsperioden.

 

Hovedpunkterne i indsigelserne er:

  • Omstrukturering af paragraffer for bedre overblik.
  • Usikkerhed om varelevering ved Irma.
  • For højt byggeri.
  • Risiko for skader ved pilotering.
  • Manglende harmoni med eksisterende byggeri.
  • Procedurefejl ved mageskifte uden offentligt udbud.

 

Notat med gennemgang af høringssvar med administrationens vurdering og anbefalinger samt ændringsforslag er i bilag 2. Modtagne høringssvar fremgår i fuld længde og samlet af bilag 5, bygherres kommentarer til de indkomne indsigelser fremgår af bilag 3.

 

Administrativ vurdering og anbefaling

Administrationen anbefaler, at planen vedtages med de ændringer/tilføjelser der fremgår af indstillingen.

 

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018 (Planloven).

Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kommuneplan 2013-25

 


Økonomi

Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, men der vil på et senere tidspunkt være behov for at afsætte kommunale midler til etape 3, jf. skitseforslaget, der fremgår af bilag 4.

 


Høringsperiode og høringsparter

Planforslaget har været fremlagt offentligt i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. fra d. 03.11.2017 til 03.01.2018.

 

 


Beslutning

1.a og 1.b tiltrådt.

 

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

 

Bilag

82. Kommuneplanrevision

Sagsnummer: 01.02.03-P15-1-18


Resume

Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Forslag til Kommuneplan 2017-29 blev forelagt Byrådet i sommeren 2017, med henblik på godkendelse til offentlig høring. Byrådet valgte at udsætte godkendelsen på grund af ændringer i lovgrundlaget og for at have mere tid til dialog. Oplæg til Kommuneplan 2018-30 blev præsenteret til møde i Udvikling, By og Land 22.02.2018. Udvalget valgte at tage punktet af dagsordenen, da der var nyt i sagen. Følgende dagsordenpunkt anbefaler, at den videre proces med kommuneplanrevision vil være udarbejdelse af en ny udviklingsstrategi og efterfølgende kommuneplanrevision.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

 

  1. at godkende at det videre arbejde med kommuneplanrevision vil være med udgangspunkt i ny udviklingsstrategi.

 


Historik

 


Udvikling, By og Land, 22. marts 2018, pkt. 67:

  1. Anbefalingen tiltrådt

 



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 81:

  1. Anbefalet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Efter planloven skal Byrådet vedtage og offentliggøre en strategi for kommunens udvikling (udviklingsstrategi) hvert 4. år, i løbet af første halvdel af byrådsperioden. I naturlig forlængelse heraf skal der foretages en revision af kommuneplanen i anden halvdel af byrådsperioden, som bidrager til at udmønte udviklingsstrategien.

 

Byrådet besluttede den 20.06.2016 i forbindelse med vedtagelse af Udviklingsstrategi 2016, at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29. Det blev besluttet, at kommuneplanen udarbejdes som en delvis revision af den gældende Kommuneplan 2013-25, og at forslag til ny kommuneplan skulle fremlægges senest ved udgangen af 2017. I løbet af 1. halvår 2017 afventede kommunen en bebudet revision af planloven, herunder lovens konkrete indhold, da det kunne få betydning for kommuneplanens indhold. På baggrund af kendskab til de konkret ændringer i planloven i forsommeren 2017 besluttede Økonomiudvalget den 15.05.2017, at revidere principper og procesplan for udarbejdelse af kommuneplanen. Forslag til Kommuneplan 2017-29 blev forelagt politisk i sensommeren 2017, hvor det dog blev besluttet at udsætte kommuneplanrevisionen, så den genoptages i første halvdel af 2018 af hensyn til muligheden for nødvendig inddragende proces i tilblivelsen. Kommuneplan 2018 skulle derved være en afrunding og opsummering af det arbejde, der blev lavet i 2017 og umiddelbart efter udarbejdelse af Kommuneplan 2018 skulle arbejdet med ny udviklingsstrategi og efterfølgende kommuneplanrevision påbegyndes.

 

Parallelt med kommuneplanarbejdet i Gribskov Kommune er der i forlængelse af modernisering af Planloven siden efteråret 2017 udsendt en række bekendtgørelser og vejledninger for de indførte ændringer. Flere af de nye krav er formuleret specifikt at skulle indkluderes i førstkommende kommuneplanrevision. Krav til indhold omhandler blandt andet Grønt Danmarkskort, Konsekvensområder i landzone for støjfølsom anvendelse, Områder forbeholdt produktionserhverv og tilhørende konsekvensområder, samt seneste ændring i januar 2018 Klimasikring – forebyggelse af skader ved oversvømmelse og erosion.

 

Scenarier for udarbejdelse af kommuneplanrevision

Den planlagte proces for udarbejdelse af Kommuneplan 2018-30 var tilpasset en revisionsperiode første halvdel af 2018 for efterfølgende godkendelse. Med planlovens og tilhørende vejledningers skærpede krav til kommuneplanrevision vil det være nødvendigt at supplere indholdet i forslag til Kommuneplan 2018-30, hvilket vil betyde, at behandling af forslag til Kommuneplan 2018-30 må udsættes til efteråret 2018 med efterfølgende endelig vedtagelse i 2018/19. Da der samtidig vil være opstart af ny udviklingsstrategi, hvis indhold vil pege på ønsker til efterfølgende kommuneplanrevision, vil der derved skulle køre to parallelle kommuneplanspor - med mindre at arbejdet med ny udviklingsstrategi først opstartes i 2019.

 

Administrationen anbefaler derfor, at arbejdet med forslag til Kommuneplan 2018-30 ikke gennemføres, men at der i stedet fokuseres på arbejdet med ny udviklingsstrategi og efterfølgende kommuneplanrevision. Dette vil give mulighed for en bedre planproces, hvor drøftelsen af ændringer i kommuneplanen tager udgangspunkt i en overordnet politisk drøftelse af hvilken retning kommunen skal udvikle sig i, og hvilke overordnede temaer der er politisk interesse for at indarbejde. De krævede ændringer fra planloven vil så kunne være del af de samlede politiske drøftelser og blive indarbejdet i kommuneplanen på den baggrund. Dette giver også grundlag for en mere tematiseret og gennemskuelig borgerdialog.

 

Der kan opstå behov for udarbejdelse af tillæg til gældende kommuneplan, eksempelvis for detailhandelen eller nye byudviklingsprojekter, og disse kan så blive udarbejdet, når det er aktuelt.

 

Med denne tilgang følger kommuneplanrevisionen ikke planlovens opdrag om revision hvert fjerde år. Der er eksempler på andre kommuner, der også har 'sprunget over' en kommuneplanrevision, eksempelvis Halsnæs Kommune, der i januar har besluttet ikke at udarbejde kommuneplanrevision i 2018.

 


Lovgrundlag

Lov om Planlægning (Planloven) LBK 50 af 19.01.2018.


Økonomi

Et beløb på 136.000 kr. var til tilrådighed til kommuneplanarbejdet ved udgangen af 2017. Beløbet søges overført til 2018, så det kan anvendes til eventuelle kommuneplantillæg og til udarbejdelse af ny udviklingsstrategi og efterfølgende kommuneplanrevision.


Beslutning

1. Tiltrådt.

 

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver fraværende. Mette Tolstrup (A) deltog som stedfortræder for Betina Sølver.

 

83. Byudvikling i Blistrup Nord - forberedelse af salg

Sagsnummer: 82.02.00-A00-2-18


Resume

Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at igangsætte forberedelser til salg af byudviklingsareal i Blistrup Nord.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at igangsætte forberedelser til salg af byudviklingsareal i Blistrup Nord
  2. at bevilge 25.000 kr. til markedsføring via Byudviklingsrammen

Historik

 

Udvikling, By og Land, 22. marts 2018, pkt. 68:

  1. Anbefaling tiltrådt
  2. Anbefaling tiltrådt
  3. Muligheden for etablering af almenene seniorboliger undersøges



Økonomiudvalget, 9. april 2018, pkt. 82:

1. - 3. Anbefalet at tiltræde anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land.


Sagsfremstilling

Byudviklingsarealet på matr.nr. 5s Udsholt By, Blistrup, øst for skolen i Blistrup Nord, er 9,7 ha og har været udpeget i kommuneplanen til byudvikling siden 2008.I 2009 blev der vedtaget et visionsnotat, som indeholder intentioner for områdets udvikling. I 2010 blev arealet sat til salg med udgangspunkt i visionsnotatet og ud fra en fleksibel udbudsmodel om "hvad er der salg i?" Arealet blev dog ikke solgt, og arealet har derfor siden 2012 været bortforpagtet midlertidigt til landbrugsdrift som følge af den gobale opbremsning i økonomien - og boligmarkedet.

 

Interessen for at bygge boliger har gennem en længere periode været i vækst, og nu har flere investorer vist interesse for at bygge i Blistrup. Lokal ejendomsmægler og medlemmer af borgerforeningen har deltaget i markvandring i slutningen af 2017, hvor også investorer fra byggebranchen deltog. Opfølgningen på markvandringen har været meget positiv, og derfor vurderer administrationen, at salg af området med fordel kan igangsættes nu.

 

Der er foretaget både arkæologiske forundersøgelser og jordbundundersøgelser af arealet.