Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Udvikling, By og Land

Torsdag den 26-04-2018 kl. 14:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

84. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-2911-18


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende dagsorden

 


Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning

1. tiltrådt

 

Sag 119 og 121 taget af dagsorden

Bo Jul Nielsens inhabilitet drøftet ift. pkt. 89, 118 og 120

Morten Ulrik Jørgensens habilitet vedr. pkt 100 blev drøftet, og han er habil

85. 1. Budgetopfølgning 2018, UBL

Sagsnummer: 00.30.14-G01-1-18


Resume

I denne sag fremlægges årets første budgetopfølgning for udvalget


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende budgetopfølgning for Udvikling, By og Lands område.
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede tillægsbevillinger og omplaceringer mellem udvalgene jf. nedenstående tabel:

 

 

  

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændringere vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel:

   

 

   


Sagsfremstilling

 

Budgetopfølgningen generelt

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Udvikling, By og Land for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Denne budgetopfølgning er den første i år.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2018:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i marts

2. budgetopfølgning (BO2)  forelægges på fagudvalgsmøder i august

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

 

Budgetopfølgning 1

I denne budgetopfølgning beskrives de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2018.

 

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år
  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

 

Økonomiopfølgningen i denne budgetopfølgning er lavet på baggrund af den styrelsesvedtægt, der blev besluttet på BY den 5. februar 2018. Byrådet har imidlertid besluttet en ny udvalgsstruktur ifm. vedtagelsen af den nye styrelsesvedtægt, som blev besluttet den 3. april 2018. De bevillingsmæssige konsekvenser af denne ændring vil dog først blive behandlet på ØU den 7. maj, og de kan derfor ikke indgå i denne budgetopfølgning.

 

 

Læsevejledning

 

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der tilføjet to kolonner, der viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnerne yderst til højre ("Resultat efter budgetændring") markeret med rød.

 

Der tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares.

 

 

Budgetopfølgning for Udvikling, By og Land

 

Samlet konklusion

Såfremt de indstillede omplaceringer og tillægsbevillinger besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. i 2018 på Udvikling, By og Lands område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede bevillingsændringer på 0,7 procent.

 

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • På Kørsel forventes et mindreforbrug på 1,0 mio.kr. til kollektiv trafik. Det skyldes lavere acontopkrævninger og en efterregulering for 2017. Der knytter sig fortsat en betydelig usikkerhed til skønnet vedrørende befordring. Området vil blive fulgt tæt i de kommende budgetopfølgninger.

 

I denne BO1 indstilles en tillægsbevilling på -2,7 mio.kr på Veje og Trafik. Ændringen skyldes et væsentligt lavere vejafvandingsbidrag for 2018 end budgetteret.

 

 

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

  •  På Byg og Administration er der en stor ophobning af uafsluttede byggesager. De økonomiske konsekvenser, af afdelingens tiltag for at komme den pukkel til livs, vil blive fulgt tæt fremover.

  

 

I tabellen herunder ses en oversigt over administrationens vurderinger ved denne budgetopfølgning. I forhold til tidligere økonomioversigter viser vi denne gang ikke det vedtagne budget, men begynder med det korrigerede budget. Årsagen til denne ændring er, at det vedtagne budget fordeler budgettet til de udvalg der var i sidste budgetår, mens det korrigerede budget viser budgettet på de gældende udvalg jf. styrelsesvedtægten besluttet d. 19.01.2018.

 

Derudover afviger økonomioversigten ved, at budgetopfølgningen sker ift. det korrigerede budget plus de forventede overførsler. Overførslerne besluttes først af BY den 16. april 2018, og det er efter dagsordnerne skal være færdige til fagudvalgenes behandlig af denne budgetopfølgning. Når budgetopfølgninge sker ift. til det korrigerede budget inkl. overførsler, er det for at give det bedst mulige billede af økonomien.

 

 

  

 

Budgetopfølgningens grundlag

Grundlaget for budgetopfølgningen på Udvikling, By og Land bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

 

 

Veje og Trafik

På Veje og Trafik indstilles en tillægsbevilling på -2,7 mio.kr.. Den indstillede bevillingsændring skyldes et vejafvandingsbidrag for 2018 er på 0,8 mio. inkl. en efterregulering på 0,3 mio. kr. for 2017. Mindreforbruget på 2,7 mio.kr. søges tilført kassebeholdningen.

 

 

Kørsel

På Kørsel forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedr. kollektiv trafik. Skønnet er baseret på størrelsen af de månedlige acontoopkrævninger samt en kendt efterreguleringsindtægt på 0,4 mio.kr. for 2017. Der knytter sig fortsat en betydelig usikkerhed til skønnet vedrørende befordring. Området vil blive fulgt tæt i de kommende budgetopfølgninger.

 

 

Byg og Administration

Administrationen forventer et forbrug svarende til det korrigerede budget efter omplaceringer. De mange uafsluttede byggesager indebærer imidlertid, at afdelingens ressourcebehov skal følges tæt fremover. 

 

 

Beredskab

Administrationen forventer et merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det skyldes, at Frederiksborg Brand & Rednings budget for 2018 blev fremskrevet med 2,4 %, hvilket er 0,96 % over fremskrivningen for Gribskov Kommunes øvrige driftsbudgetter. Deres budget er godkendt af Beredskabskommisionen.

 

 

Plan og GIS

Administrationen forventer, at budgettet anvendes.

  

 

  

Tillægsbevillinger og omplaceringer

I denne sag søges der om følgende tillægbevillinger samt omplaceringer. 

 

Tillægsbevillinger

 

Vejafvandingsbidrag

Der forventes et mindreforbrug i 2018 på 2,7 mio.kr. som søges tilført kasebeholdningen

Tillægsbevillingen skyldes mindreforbruget på Vejafvandingsbidraget under Veje og Trafik

 

 

Omplaceringer mellem udvalg

 

Katteaflivning

Der er afsat et beløb på 0,025 mio.kr årligt til katteaflivning under Miljø, Klima og Kysts ramme. Beløbet skal flyttes til Udvikling, By og Land under rammen Veje og Trafik

 

Omplacering af medarbejder

I forbindelse med omplacering af en medarbejder til beskæftigelsesområdet, foreslås overført 0,037 mio.kr. fra Byg og Administration til EBU

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LOV nr 176 af 21/02/2017

 


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

 

·         Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.

·         Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.

·         Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de

          politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Beslutning

1 tiltrådt

2 anbefales

3 anbefales

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

86. Genåbning af budget 2018-2021 UBL

Sagsnummer: 00.30.00-G01-9-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af opgaven vedr. håndtering af de økonomiske udfordringer, som fagudvalgene fik stillet fra Byrådet jvf. beslutning den 12. marts 2018. Sagen er en fortsættelse af sagen om 'Genåbning af budget 2018-2021' fra Udvalget for Udvikling, By og Lands møde den 22. marts 2018.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at tiltræde forslag fra genåbningen af budget 2018-2021 jvf. Byrådets beslutning den 12. marts 2018. Såfremt forslaget ikke tiltrædes øges udvalgets måltal tilsvarende.
  2. at arbejde videre med at gennemgå budgetgrundlaget og komme med forslag til administrationen mhp. prioriteringer, effektivseringer og besparelser, således at udvalgets måltal opnås og kan indgå i arbejdet med budget 2019-2022

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede på deres møde den 12. marts 2018 at igansætte et arbejde i fagudvalgene frem mod sommerferien, hvor fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indefor udvalgets ansvarsområde. For udvalget Udvikling, By og Land blev arbejdet statet op på mødet den 22. marts 2018. Denne sag er en forlængelse af dette arbejde, men da Byrådet i mellemtiden har vedtaget en ny styrelsesvedtægt samt nye fagudvalg, er der visse justeringer ifht. den opgave, Byrådet oprindeligt stillede fagudvalgene.

 

Vurdering af elementerne fra genåbningen af budget 2018-2021

Byrådet besluttede på deres møde den 12. marts 2018 en række forslag fra budget 2018-2021, der skulle tages tages ud eller omprioriteres. Udvalget Udvikling, By og Land traf på mødet i marts ikke beslutning om, hvorvidt man ønskede at prioritere at fastholde nogle af de forslag, Byrådet havde besluttet at tage ud og dermed øge måltallet. Derfor forelægges disse igen til endelig beslutning for udvalget:

  

  • Trafiksikring og trafikafvikling Kildevej (2,0 mio. kr. 2018)
  • Stinet/stiplan/cykelstier (3,5 mio. kr. i 2019, 2,5 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i 2021)

 

Udvalget for Udvikling, By og Land skal ifm. denne sag vurdere de konkrete forslag. Såfremt udvalget ønsker at prioritere en videreførelse af forslagene, skal udvalget finde alternative forslag, der kan imødegå den økonomiske udfordring tilsvarende. Det vil i praksis betyde, at udvalgets måltal jvf. afsnittet nedenfor vil stige med det beløb, forslagene andrager.

 

 

Måltal

Frem mod budget 2019-2022 skal alle udvalg arbejde med at skabe balance i kommunens økonomi. Fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser for ialt 25 mio. kr. i 2019 stigende til 40 mio. kr. i 2020 og frem. Byrådet har derfor på mødet den 12. marts besluttet et måltal for de enkelte fagudvalg. Efterfølgende har Byrådet besluttet en ny udvalgsstruktur samt en  ny styrelsesvedtægt, hvilket får betydning for budgetterne og dermed det fastlagte måltal for nogle udvalg. Udvalget Udvikling, By og Land er ikke berørt af ændringer og derfor ændres det oprindellige måltal ikke.

 

Det oprindelige måltallet for udvalget Udvikling, By og Land fremgår af tabel 1 nedenfor:

 

Tabel 1: Måltal for x-udvalg pr. 12. marts 2018

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

1.902

 3.038

2.995 

 

Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikre, at dette indfries. 

 

  

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde efter nedenstående procesplan, der er besluttet i BY. d. 12.03.2018, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter de endelige forslag, der går videre i budgetarbejdet

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

August -oktober:

Budgetseminar
1. behandling af budget 2019-2022
Politiske forhandlinger
2. behandling af budget 2019-2022

 

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018

 


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

1 tiltrådt

2 tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

87. Befolkningsprognose - budget 2019-2022

Sagsnummer: 00.30.00-P10-1-18


Åben overskrift

Befolkningsprognose budget 2018-2029


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2018-2029


Sagsfremstilling

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og byrådet.

 

Byrådet skal formelt godkende prognosen, som danner grundlag for budgettet. I denne sagsfremstilling bliver der givet en beskrivelse af de væsentligste tendenser og resultater. For yderligere skal man læse rapporten - bilag 1.

 

Befolkningsprognosen bruges til budgettet og analyser

Befolkningsprognosen er et essentielt instrument i kommunens fysiske og økonomiske planlægning og udarbejdes hvert år i forårsmånederne.

 

Befolkningsprognosen er vigtig i forbindelse med en løbende vurdering af behovet for at tilpasse størrelsen og den geografiske placering af kommunens institutionskapacitet.

 

Derudover spiller befolkningsprognosen også en vigtig rolle i forbindelse med kommunens budget. Budgetscenariet leverer således datagrundlag i forhold til arbejdet med de økonomiske konsekvenser af dels ændringer i befolkningstallet, dels ændringer i befolkningstallet indenfor de enkelte aldersgrupper.

 

Befolkningsprognosen viser 3 scenarier

Antallet af udflyttere og tilflyttere udvikler sig hele tiden, og nye tendenser opstår, hvilket smitter af på befolkningsudviklingen. Dertil kommer ændringer i levealder og antal fødsler. Udviklingen på længere sigt vil derfor ikke kunne forudsiges meget præcist. Usikkerheden er håndteret ved at vise forskellige scenarier for udviklingen i Gribskov Kommune.

 

Metoden er utraditionel i forhold til typiske befolkningsprognoser, der som regel kun indeholder ét scenarie. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen. Befolkningsprognosens scenarier kan derfor anvendes som datagrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger mv.

 

Befolkningsprognosen 2018 behandler ligesom tidligere år tre hovedscenarier:

  1. Maximum-scenariet, viser effekten af et stort antal nye boliger, der gennemsnitligt for hele den 12-årige periode ligger over det antal nye boliger, som Gribskov Kommune fik før finanskrisen.
  2. Budget-scenariet, viser effekten af en mere afdæmpet boligudbygning i Gribskov Kommune med en gennemsnitlig udbygningshastighed, som er mulig at opnå via større byudviklingsprojekter.
  3. Scenariet uden nye boliger, viser udviklingen hvis der ikke opføres og indflyttes nye boliger de kommende 12 år.

 

Alle 3 scenarier viser udviklingen fra det første prognosetal den 31. december 2018 til det sidste den 31. december 2029. Der er indlagt de samme tal i forhold til andre forudsætninger end boliger i alle tre scenarier. Det er f.eks. forventinger til fødsler pr. kvinde, levealder, flyttemønstre.

 

Udvalgte befolkningstendenser i budgetscenariet

Flere små børn, men færre børn i skolealderen

Modsat tidligere år, hvor der var et fald i antallet af fødsler grundet relativt færre kvinder i den fødedygtige alder end tidligere, forventes antallet af små børn (de 0-5-årige) nu igen at stige. Dette fordi, de større fødselsårgange fra ultimo 1980'erne til ultimo 1990'ere nu indtræder i de fødedygtige aldersintervaller. Modsat indtræder de små fødselsårgange, vi har oplevet de senere år, nu skolealderen, hvorfor der i de kommende år forventeligt vil ske et fald i antallet af børn i skolealderen.

 

Overskud på flyttebalancen

Stort set hvert eneste år siden 2001 har Gribskov Kommune haft en positiv flyttebalance. Flere borgere flytter altså til Gribskov Kommune end borgere, der flytter fra kommunen. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år under forudssætning af, at de nye boliger, der er lagt ind i prognosen, opføres som planlagt.

 

Antallet af flygtninge

De senere år har Gribskov Kommune oplevet en stor tilvækst i antallet af flygtninge. Tendensen er dog ikke så udtalt,som den var for bare ganske få år siden. I prognosen er der derfor kun indarbejdet, at Gribskov Kommune fremadrettet vil modtage 20 flygtninge om året.

Forudsigelsen om antallet af flygtninge til Gribskov Kommune de kommende år er dog behæftet med en stor usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt at forudsige om forudsætningerne til flygtningestrømmen ændrer sig, såsom internationale påvirkninger, eventuelle ændrede asylregler mv.

 

Fortsat befolkningsvækst

Opførelsen af nye boliger spiller en stor rolle, hvis man ønsker vækst i befolkningen, men dog ikke for alle aldersgrupper. På lang sigt er det særligt de helt små børn og den ældre del af befolkningen, der vil opleve en pæn stigning. Ud over nye boliger påvirker også flyttemønstre forventningerne i befolkningsprognosen. Der har tidligere været en tendens til, at især ældre mennesker flyttede til sommerhusområderne. Tendensen er ikke længere så udtalt som tidligere.

 

Befolkningstallet vil sandsynligvis stige de nærmeste år fra ca 41.200 til 41.500. Frem til 2029 forventes det at befolkningen stiger til ca. 42.900 borgere. Dette er dog forudsat, at der bygges nye boliger, som indlagt i grundlaget for prognosen.


Beslutning

1. anbefalingen tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

88. Skiltepolitik i Helsinge gågadeområde

Sagsnummer: 01.00.00-G00-1322-18


Resume

Plan og Miljøudvalget har den 09-01-2017 besluttet, at der skal udarbejdes en ny skiltepolitik, der understøtter byrådets ønske om udformning af facadeskilte ved butikker i Helsinge gågadeområde. I forbindelse med overvejelser om at udarbejde en ny skiltepolitik, er administrationen blevet opmærksom på, at det ikke er muligt at udarbejde en skiltepolitik, der er juridisk bindende. Et retskrav forudsætter, at bestemmelsen fremgår af en lokalplans paragraffer.

 

Administrationen vurderer, at der er behov for en tydeligere kommunikation af formålet med bestemmelserne i den gældende lokalplan og at lokalplanens paragraffer håndhæves stringent.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at administrationen håndhæver lokalplan 68.99 om facader, skilte og byudstyr i Helsinge gågadeområde stringent
  2. at administrationen vejleder om udformning af nye facadeskilte, som er i overensstemmelse med paragrafferne i lokalplanen, og som kommunen positivt ønsker opsat.  

 


Sagsfremstilling

Administrationen oplever at der er delte meninger om, hvor restriktivt butiksskiltningen i Helsinge gågadeområde skal reguleres. Nogle butiksindehavere mener, at markedsføring af den enkelte butik er afgørende for omsætningen og ønsker at opsætte f.eks. markante pladeskilte. Andre mener, at det er vigtigere at butikkerne i Helsinge opleves som en helhed, og ønsker at butiksskilte i gågadeområdet tilpasser sig de enkelte bygninger og det samlede bymiljø.

 

Det tidligere Plan- og Miljøudvalge vurderede, at administrationen af den oprindelige skiltepolitik havde været for restriktiv. Udvalget besluttede 09-01-2017, at der skulle udarbejdes en ny skiltepolitik, der også indeholdt gode eksempler på pladeskilte, som følger den linie der ønskes for facadeskilte i gågadeområdet.

 

Efter Plan og Miljøudvalgets behandling den 09-01-2017, har administrationen været i dialog med Skilte- og Facadeudvalget, vedrørende mulighederne med en ny og tydelig skiltepolitik. Udvalget mener, at pladeskilte er skæmmende for bymiljøet og er bekymret for, at den positive udvikling med forskønnelse af bymidten stopper, hvis kommunen tillader pladeskilte i byen. De ønsker at lokalplanen bliver ændret, så vejledningerne om nærmere udformning af skilte bliver indskrevet som paragraffer og bestemmelser, der kan håndhæves retsligt.

 

Lokalplan

Helsinge gågadeområde er omfattet af lokalplan nr. 68.99 Facader, skilte og byudstyr. Lokalplanen er vedtaget i 1999. Formålet med lokalplanen er at begrænse skiltningen, fremme bymiljøet og sikre et fælles administrationsgrundlag. Lokalplanens bestemmelser er suppleret med en del vejledende eksempler.

 

Lokalplanens bestemmelser om facadeskilte i bymidten rummer mulighed for fortolkning. Flere bestemmelser anfører f.eks.: "Som hovedregel, primært, fortrinsvis og i særlige tilfælde kan" i følgende linier:

§ 5.1 Som hovedregel må der kun opsættes skilte på bygningens facade mod fodgængerarealer.
§ 5.3 Facadeskilte skal primært anbringes i stueetagen.
§ 5.4 Skilte må ikke have karakter af facadebeklædning og skal fortrinsvis bestå af påmalede bogstaver eller opsatte enkelt bogstaver.
§ 8.1 Kun i særlige tilfælde kan byrådet tillade, at der opsættes skilte på facader, der ikke er hovedfacaden.

 

Lokalplanen er således skrevet med en rummelighed, der giver mulighed for opsætning af forskellige typer facadeskilte.

 

Særligt om pladeskilte

I forhold til skiltning på facader anfører lokalplanen et forbud mod facadebeklædning og giver vejledning om skilte af fortrinsvis enkeltstående bogstaver, uden at der klart er formuleret et egentlig forbud imod pladeskilte. Lokalplanens regler om facadeskilte er formuleret, så reglerne kan rumme en eventuel ny udvikling på skilteområdet, men uden præcise krav til facadeskilte ud over, at de ikke må have karakter af facadebeklædning.

  

Gågaderegulativ

Som et fortolkningsbilag til lokalplanen vedtog Byrådet i 2006 Helsinge Gågaderegulativ, som i detaljer beskriver de ønskede skiltetyper og placeringer. I følge retspraksis er et regulativ, som præciserer en lokalplan alene vejledende, men ikke retslig bindende for borgerne.

 

Fortolkning af lokalplanen

Ved vedtagelse af lokalplanen i 1999 har Byrådet nedsat et Skilte og Facadeudvalg, som vurderer afvigelser fra lokalplanen. Udvalget består af repræsentanter fra Erhvervsforeningen, Gågadeforeningen og Center for Trafik og Miljø. Udvalget har fortolket lokalplanen stramt, og har praktiseret håndhævelse af gågaderegulativet og lokalplanens vejledninger om skilte af enkeltstående bogstaver, imens flere butiksejere ønsker at opsætte pladeskilte.

 

Syn af området

I Helsinge gågadeområde ses forskellige typer af butiksskilte. Flere butiksejere har opsat facadeskilte af enkeltstående bogstaver, der fremhæver den enkelte bygning og følger lokalplanens vejledning. Andre butiksejere har opsat pladeskilte på facader og faste baldakiner, som følger lokalplanens formulerede bestemmelser om facadeskilte, men ikke følger de vejledende eksempler i lokalplanen eller i gågaderegulativet.

 

Krav om klarhed og præcision

Det følger af fast praksis i klagenævn og af retspraksis, at en bestemmelse i en lokalplan - for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse - skal være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at vejledning før opsætning af facadeskilte, kan medvirke til at nye typer facadeskilte følger lokalplanens overordnede formål, om fortsat at forbedre bymiljøet i Helsinge, .

 

Administrationen vurderer, at formidlingen og administrationen af lokalplan 68.99 bør ske så tydeligt og stringent som muligt. Det bør bl.a. præciseres,

- at skilte, der er i overensstemmelse med lokalplanens paragraffer, kan opsættes umiddelbart.

- at skilte, hvor der er tvivl eller som ikke er overensstemmelse med lokalplanens paragraffer, skal vurderes konkret og kan forudsætte dispensation fra lokalplanen.

Det bør desuden formidles, at skilte, der har været hængt op før vedtagelsen af lokalplanen, ikke kan kræves fjernet.

  

 


Lovgrundlag

Planloven LBK nr. 50 af 19-01-2018

Lokalplan nr. 68.99, Facader, skilte og byudstyr, Godkendt af byrådet i 1999

 


Beslutning

1 ikke tiltrådt

2 ikke tiltrådt

 

C stillede ændringsforslag om at administrativ medarbejder udskiftes med politisk deltagelse i skilteudvalget

Ændringsforslag tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

89. Kulturhavn, etape 3

Sagsnummer: 02.34.02-G01-614-18


Resume

Kulturhavn Gilleleje har indsendt ansøgning om opførelse af etape 3, Etablering af blandet bolig, serviceerhverv/detailhandel og plejeboliger. Ansøgningen kræver to dispensationer - én fra lokalplan 15.49 og én fra lokalplan 315.11 og forelægges derfor udvalget.

 

Der har tidligere været politisk behandling i oktober 2016, med tilrettet projekt i forbindelse med beslutning.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at give dispensationer fra lokalplan 15,49  og 315.11 til Kulturhavn Gilleleje, etape 3


Sagsfremstilling

Baggrund

Sagen har senest været behandlet på byrådets mødet den 03.10.2106, hvor der blev truffet beslutning om at give forskellige dispensationer, herunder blandt andet tre dispensationer fra lokaplan 315.11 om byggefelt, taghøjde og tagmateriale.

Efterfølgende har bygherre tilrettet projektet, således at de på byrådsmødet besluttede dispensationer ikke længere er nødvendige, fordi projektet for så vidt angår disse forhold nu ligger indenfor lokalplanen.

I forbindelse med bygherres tilretning af projektet er der imidlertid foretaget nogle byningsmæssige ændringer, og i den forbindelse er der søgt om to nye dispensationer, én fra lokalplan 15.49 og én fra lokalplan 315.11.

  

Etape 3 er beliggende på den gamle Irma grund og udgør sidste del Kulturhavn Gilleleje. Projektet afslutter ‘karréen’ mod Vestergbrogade og Peter Fjelstrupvej hvor Ellen Mariehjemmet ligger.

Byggeriet udføres i tre etager samt kælder, under en mindre del af bygningen. Der bygges op til det eksisterende plejecenter Ellen Mariehjemmet ved bygningens gavle, og de to bygninger forbindes af en mellembygning i gårdrummet ved Ellen Mariehjemmet og etape 3.

Bebyggelsen er planlagt til at indeholde serviceerhverv, detailhandel og plejeboliger i stueetagen samt private boliger på 1. og 2. sal. Kælder anvendes til teknik og depot.

I projektet etableres 10 nye plejeboliger, stueetagen, samt fællesfaciliteter til plejecentret.

Boligerne på 1. og 2. etage udformes som et-plans rækkehuse med saddeltag. Mod Søborg kanal har boligerne hver en indeliggende altan eller privat tagterrasse. I sydfacaden etableres delvist udkragede altaner til hver bolig. Mod gårdrum etableres en stor ”taghave” i 1. salsniveau, og en svalegang i 2. sals-niveau.  

 

Dispensationer

De to søgte dispensationer vedrører :

1) overskridelse af byggefelt i gårdrummet og mod p-plads ved Ellen Marie-hjemmet

2) udvidelse af Ellen Marie-hjemmet i stueplan.

 

Ad 1) Overskridelse af byggefelt

Forhold til lokalplan

Projektet er ikke i overensstemmelse med lokalplan 15.49, § 6.2 med tilhørende kortbilag 1, der angiver udlagte byggefelter. I det ansøgte projekt ønskes opført en mellembygning (ny forbindelsesgang/fælleszone) på ca. 60 m² i gårdrummet mellem den eksisterende del af Ellen Marie-hjemmet og den kommende etape 3. Det ønskes endvidere at udvide Ellen Marie-hjemmets sydlige bygningslænge mod øst (ca. 5,5 m) for at skabe en sluttet karré med etape 3. Disse områder er i lokalplanen udlagt som ubebyggede arealer.

 

Naboorientering

Ansøgningen om disse dispensationer har ikke været sendt i naboorientering. Det skyldes, at administrationen vurderer, at en naboorientering er af underordnet betydning for ejer/brugere i lokalplanområdet. Det vurderer administrationen, fordi der; 1) er tale om en mellembygning, som ligger i et lukket gårdområde og derfor ikke er synlig udefra eller påvirker andre ejendomme i området i form af indbliks-, skyggegener eller lignende, og 2) der er tale om en mindre forlængelse af en bygningslænge, som mod nord vender ind mod det lukkede gårdområde og mod syd vender ud mod parkeringsplads og derfor ikke påvirker andre ejendomme i området i form af indbliks-, skyggegener eller lignende.  

 

Administrationens vurdering

Det ansøgte vurderes ikke at være i strid med principperne i lokalplanen. Mellembygningen ligger i et lukket gårdrum, og udvidelsen i den sydlige længe ligger ud mod parkeringsplads. Ingen af tilbygningerne påvirker således andre ejendomme i området.

Begge dele tilgodeser anvendelsen af af Ellen Mariehjemmet som plejehjem.

 

Ad 2) Udvidelse af Ellen Marie-hjemmet i stueplan

Forhold til lokalplan

Projektet er ikke i overensstemmelse med Lokalplan 315.11, § 3, stk. 5, delområde 3:

Mod torvet må stueplan kun anvendes til publikumsrettede serviceerhverv og detailhandel.

Stueplanet i resten af området må kun anvendes til centerformål som detailhandel, publikumsrettede serviceerhverv og for en mindre del offentlige formål som plejecenter. (administrationens understregning)

 

Det samlede areal i stueplan i etape 3 udgør 1485 m2 og heraf ønskes 645 m2 til udvidelse af Ellen Marie-hjemmet. Det vurderes derfor, at udvidelsen er mere end ’en mindre del’ som beskrevet i lokalplanens bestemmelse.

 

Naboorientering

Dispensationsansøgningen har været i naboorientering. Administrationen har ikke modtaget indsigelser, men alene tilkendegivelser om ingen bemærkninger.

 

Administrationens vurdering 

Det er administrationens vurdering, at det ikke er i strid med lokalplanens principper at reducere erhvervsarealet, da formålet med anvendelsesbestemmelserne er at "sikre, at der kommer den blanding af forskellige byformål, som skal resultere i et levende og attraktivt bymiljø."

 

Administrationen vurderer endvidere, at udvidelsen af Ellen Marie-hjemmet i stueetage og ikke på 1. og 2. etage giver de bedst mulige tilgængelighedsforhold og sammenhænge internt i plejecentret. De fleste af de nye plejeboliger orienteres mod vest ind mod gårdrummet og de nuværende plejeboliger, hvorved der skabes en sammenhæng i brugen af bygningen.

 

 Administrationens samlede vurdering er at der kan gives en byggetilladelse til etape 3, med de ovenfor beskrevne dispensationer.


Lovgrundlag

Lokalplan 15.49, 'Gilleleje Bymidte', 1990

Lokalplan 315.11, 'For et område til centerformål i Gilleleje

Planloven, § 19 og § 20


Høringsperiode og høringsparter

Høringsperiode: 28.03.2018 til den 13.04.2018

Høringsparter: Ansøger, Ejere og brugere af ejendomme indenfor lokalplanområdet, Naboer til det lokalplanlagte område, Gilleleje Handels- & Turistforening, Foreningen ’Pas på Gilleleje’


Beslutning

 1. tiltrådt, Brian Lyck Jørgensen (DF) stemmer imod

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bo Jul NIelsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet

Bilag

90. Nordre Stransvej 18 - behandling af indkomne høringssvar

Sagsnummer: 02.34.02-G01-150-17


Resume

Udvikling, By og Land behandlede på møde 06.02.2018 og den 22.03.2018 sag om ansøgning vedr. opførelse af nyt enfamiliehus i to etager på Nordre Strandvej 18 i strid med kommuneplanens rammebestemmelse.

Sagen blev udsat med henblik på besigtigelse og dialog med omkringboende, som er aftalt til medio april 2018.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1.at der gives tilladelse til huset og det fulde projekt
eller
2. at der gives tilladelse til huset, men med krav om opsætning af matteret glasafskærmning på tagterrasse mod naboer
eller
3. at der gives tilladelse til huset, men med krav om reduktion af tagterrasseareal samt opsætning af matteret glasafskærmning mod naboer


Sagsfremstilling

Som opfølgning på tidligere fremlagt dagsordenspunkt følger her sammenfatning af høringssvar og administrationns vurdering.

 

Hørte naboer:

Nordre Strandvej 16, (sommerhus øst for ejendommen).  

Nordre Strandvej 20 A og 20 B, (énfamiliehuse vest for ejendommen).

Der er kommet indsigelser fra nr.16, 20 A og 20 B samt kommentarer fra bygherre.

OBS: Huset er siden sidste fremlæggelse for UBL ændret ved, at huset er trukket 9 m længere tilbage på grunden, mod syd. Ellers stadig samme projekt.

De indkomne svar kan læses i deres fulde længde i vedhæftede bilag.

 

(Bilag tilføjet sag ved protokollering af mødet 22.03.2018)

 

Sammenfatning af indsigelser fra nr. 16:

- Opponerer mod 2 etager, det er imod kommuneplanens rammebestemmelser, med massiv bygningskrop der er fremmed for området

- Bygning vil lukke af mod ejendom mod vest

- Manglende valgmulighed i forhold til det alternativ der er indsendt

- Materialevalg, fremmed for området, mørk "Antracit" og lysere "Sølv" grå-farvede mursten samt Zink og kan i de første par år give reflekterende skær

- Utryg ved terrænregulering med afgravning af 55 cm jord fra skel mod øst i  forbindelse med carport/garage. Virker voldsomt, og der er endvidere tvivl om de angivne koter er korrekte

 

Sammenfatning af indsigelser fra nr. 20 A:

- 2 fulde etager er i strid med rammebestemmelser

- Indbliksgener i nordvendte have pga. to fulde etager samt den ønskede tagterrasse mod vest

- Huset synes voldsomt

- Til trods for der ikke er en egentlig byggestil for området, er en overvejende del af huse opført som villa i én eller 1½ etage og består af en blanding af tidligere sommerhuse og ældre villaer

 

Sammenfatning af indsigelser fra nr. 20 B:

- I forhold til kommuneplan 2013 – 2025, må maksimale antal etager være 1,5. Der beskrives et hus i to etager.og facad mod nord, øst og vest, har vinduer og/eller

mur i fuld, to etagers højt.

- Alle husene på vejen ligger indenfor 1,5 etagers regel

 - vores udsigt mod øst er alvorligt forværres, så vi kan ikke acceptere dette brud med normen.

- arkitektens tegning viser et stor balkon i anden etagers højde, kun 14 m fra, og i samme højde til, vinduerne i vores soveværelse. Muligheden for forstyrrende støj og indbliks gener er uacceptable for os.

- tegninger, sidst i materialet, beskriver sparsommeligt, et alternativ bygningsforslag. Dette hus har en bedre placering/udformning for os, med hensyn til indbliks gener, og overholder reglen for et hus i 1,5 etage.

 

Sammenfatning af kommentarer fra bygherre:

- Indbliksgener til naboejendom fra tagterrasse vil være til deres indkørsel og ikke til hus eller have. Der er bevoksning mellem ejendomme.

- Indbliksgener fra 1. sal ligger 7,2 meter længere inde på grunden, med skrå vinkel til naboejendom og derfor ikke direkte indsigt.

- Der er mange terrasser i 1. salshøjde på vejen for at få udsigt til vandet, - der er taget højde for husets beliggenhed, så indbliksgener begge veje er minimeret.

- Hus i to fulde etager: der er flere huse på vejen i to fulde etager, mener derfor ikke at projektet afviger fra andre tidligere opførte huse.

- Byggestil: et smalt hus, placeret langs på grunden for at skabe mulig havudsigt for bagvedliggende og under hensyntagen til området. Maks højde på huset bliver for en mindre del af taget på 8,3 m i forbindelse med ’lyskasse’ i starten af taget. Husets højde bliver 6,4m.

 

Ejendommen er omfattet af følgende:

Kommuneplanens rammebestemmelse 2.B.01: maks 1½ etage.

 

Der er tale om opførelse af nyt énfamiliehus i byzone med implicit byggeret, jf. BR15, kap.2.2.

Byggeretten for énfamiliehuse giver lov til:

- at bebygge 30 % af grundens størrelse

- at bygge op til 8,5 m i højde til tagryg

- at placere huset i afstand af 2,5 m fra skel. Det skrå højdegrænseskel (1,4 x afstand til skel) skal overholdes.

 

Jf. ”Håndbog for Bygningsmyndigheder” kan der gives tilladelse til opsætning af kviste, dækkende 50 % af tagfladeareal i facadens længde.

 

Data for ejendom og vurdering:

De to fulde etager er i strid med rammebestemmelserne.

Bebyggelsesprocent bliver 21 og bygningshøjde er ca. 6,4 m med undtagelse af skrå lyskasse indbygget i start af taget vendende mod nord, højde 8,3 m.

Huset opføres 4,8 m fra østlig naboskel og 11,6 m fra vestlig naboskel. Tagterrasse på 50 m2 opføres 5,2 m fra vestlig naboskel.   

Bygningskroppen er rektangulær, kubistisk, primært fladt tag, med et arkitektonisk moderne udtryk i materialevalg mm. I stueplan opbygges vinkelbygning i kun én etage med tagterrasse.

Tagterrassen vurderes at være stor i sin størrelse for en terrasse i 1.sals højde. Ud fra første sal er der adgang til overdækkede opholdsarealer langs facade ca 50 % da der er stort tagudhæng på bygningen. Ejendommen ligger direkte til vandet med frit havblik.

Byggeri i to etager ses flere steder på vejen, husene vurderes af ældre dato og sansynligvis opført før rammebestemmelser blev vedtaget.

Vinduespartier på 1. sal er reduceret i størrelse mod naboer. Der er vinduer til soveværelse, badeværelser og kontorbrug. Samlet set vurderes indbliksgener at blive af mindre væsentlig karakter da også afstande til skel gør sig gældende.

 

Samlet vurdering og anbefaling:

Et alternativ til ovenstående projekt er at udnytte ovenstående byggeret fuldt ud samt opføre kviste i 1.sal. En klassisk villa med udnyttet 1.sal.

Det vurderes i det tilfælde, at bygningen kan komme til at synes større og både skygge- og indbliksgener blive af mere væsentlig karakter for naboer. Det fremlagte projekt er tonet ned i højde, og opføres i god afstand fra skel. Omend det er en moderne funkisvilla, er der i kvarteret opførte andre og mere moderne huse, altså flere blandede stilarter. Der er derfor ikke et éntydigt udtryk for vejens bebyggelse og deres udformning.

 

Administrationen har vurderet i forhold til kommuneplanen at byggeriet er i strid med rammebestemmelse om maks 1,5 etage. Det vurderes dog, at projektet fastholder det ønskede udtryk for området med åben-lav bebyggelse.

 

I sådanne tilfælde har byrådet mulighed for at give en tilladelse i strid med kommuneplanen, såfremt det ikke forhindrer formålet og der ikke er gældende lokalplan.

 

Fra kommenteret planlov:

Idet området ikke er omfattet af lokalplan, men udelukkende er kommuneplanlagt, åbner Planloven mulighed for, at der - såfremt hensynet til Kommuneplanens bestemmelser i øvrigt betragtes - kan tillades andet/mere end omtalt i Kommuneplanen, såfremt der findes konkrete argumenter, der taler for at give en tilladelse i strid med Kommuneplanen. Den kommenterede Planlov bemærker i øvrigt i forlængelse af ovenstående, at det i visse tilfælde kan være vanskeligt at fastslå, om der konkret foreligger en modstrid mod Kommuneplanen.

 

Ud fra de samlede indkomne høringssvar, anbefales at der gives tilladelse til projeket, med mulighed for også at imødekomme naboer jf. indstillingerne.

 

 


Lovgrundlag

Kommuneplan 2013-2015 for Gribskov Kommune

Planloven


Høringsperiode og høringsparter

Høringsperiode fra den 21.02. - 06.03.2018

Høringsparter Nordre Strandvej nr. 16, Nordre Strandvej nr. 22A og Nordre Strandvej nr. 22B.


Beslutning

1.-2. udgår

3. tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

91. Ændret anvendelse fra erhverv til bolig. Disp fra LP

Sagsnummer: 02.34.02-G01-833-18


Resume

Ejer af Møllegade nr. 2 - 4, Gilleleje, ønsker at ombygge del af erhvervslejemål i stueetage til bolig. Ejendommen er omfattet af lokalplan, som i delområdet stiller krav om butik/erhverv i stueetage hvor ejendomme er i to fulde etager. Ændringen kræver derfor dispensation fra lokalplan.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives dispensation fra lokalplan til anvendelsesændring

Sagsfremstilling

Ejer af ejendommen Møllegade nr. 2 - 4 har i forbindelse med tomme butik/erhvervslokaler i stueetage, ansøgt om at ombygge Møllegade nr. 4, st.tv. tilbage til én bolig.

 

Møllegade ligger som side- og parallelgade (vinkelgade)  til Vesterbrogade og har på den tilstødende del, mod Vesterbrogade, butik/erhvervsejlokaler i stueetage.

Del af det ansøgte projekts erhvervslokaler, henholdsvis Møllegade nr. 4 st.th. og nr. 4 st.tv., har indtil 2008 været eksisterende lovlige boliger, hvorefter de blev ombygget til butik/erhverv. Ombygningen til erhverv var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og krævede ikke dispensation.

 

Ejendommens bygningsmasse er i to fulde etager med boliger på 1. sal og butik/erhverv i stueetage. Bygningen er en sammenhængende vinkelbygning der går rundt- og ned om hjørnet på Vesterbrogade.

Projektet vedrører det erhvervslokale der ligger længst tilbagetrukket fra Vesterbrogade.

 

Ejer begrunder ansøgning med, at det er svært at leje lokaler ud til butik/erhverv på grund af andre tomme lokaler i byen samt mangel på boliger. Endvidere at ejendommens stueetage nr. 2 - 4 tidligere har været boliger.

 

Forhold til lokalplan

Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.49,"Gilleleje Bymidte", 1990. Ejendommen er beliggende i planens delområde C 'anvendes til erhvervsformål'.

  • I lokalplanens formålsbestemmelse § 1.1 står blandt andet:

Det er lokalplanens overordnede mål at sikre en hensigtsmæssig udbygning af centret i Gilleleje.

  • Lokalplanens § 3, 'Områdets anvendelse', stk. 3.2. for område C bestemmer:

Område C må kun anvendes til bolig- og centerformål. Indemfor området må der opføres eller indrettes bebygelse til beboelse samt erhverv som følgende:

Butikker, kontorer, hoteller, restauranter, klinikker, offentlige formål. Byrådet kan give tilladelse til anden anvendelse, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området.

  • Lokalplanens § 6, 'Bebyggelsens omfang og placering', stk. 6.5, 'Omfanget af erhvervsareal og boligareal':

Stueetagen må, hvor bebyggelsen består af to etager, kun indrettes til butikker eller erhverv.

 

Naboorientering

Ansøgningen har ikke været sendt i naboorientering. Der er tale om en ansøgning der omfatter mindre ombygning tilbage til tidligere anvendelse som bolig, og derfor vurderet ikke at have en væsentlig indflydelse- eller indvirken på naboer og områdets karakter.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Ifølge planlovens §19 kan Byrådet meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

 

Projektet omfatter ombygning af den del af bygningen, der er beliggende 'for enden af Møllegade', vinkelret på Vesterbrogade og således tilbagetrukket fra 'strøget gennem byen'.

Den ansøgte bygningsdel har tidligere været brugt til boligformål.

Ombygningen er ikke i overensstemmelse med lokalplanens § 6.5, hvor stueetage i bebyggelse der består af to etager, kun kan indrettes til butikker eller erhverv.

 

Den samlede vurdering er, at projektet ikke strider med principperne i lokalplanen, formål- og anvendelses §'erne jf. ovenstående. Endvidere at ombygningen ikke vil have en væsentlig indflydelse eller indvirken på områdets brug og karakter, da der er tale om tilbageførsel med mindre ombygning til tidligere brug som bolig.

 

Administrationen anbefaler derfor at der gives dispensation til det ansøgte.

 

 


Lovgrundlag

Lokalplan 15.49,"Gilleleje Bymidte", 1990

Planloven, § 19


Høringsperiode og høringsparter

Der er ikke været foretaget naboorientering.


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

92. Byggesag - Dispensation fra bevarende lokalplan

Sagsnummer: 02.34.02-G01-668-17


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om dispensation for bevarende lokalplan vedr. til- og ombygning af énfamiliehus.

Sagen har tidligere været behandlet på Plan- og Miljøudvalget 06.11.2017 og blev udsat med henblik på besigtigelse. Besigtigelse afholdes umiddelbart før udvalgsmødet.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1a) at give afslag til altan på 1 sal  

eller

1b) at give tilladelse til altan på 1. sal,

 

2a) at give afslag til udskiftning af eksisterende gavl til gavl af kombineret glas og træfag

eller

2b) at give tilladelse til udskiftning af eksisterende gavl til gavl af kombineret glas og træfag,

 

3a) at give afslag til glasovergang mellem garage og hus

eller

3b) at give tilladelse til glasovergang mellem garage og hus


Sagsfremstilling

Ejerne af ovennævnte ejendom søger i forbindelse med renovering- og modernisering, om etablering af altan i tagflade, ét gavlparti udført i glas med indbygget træfagsopdeling samt glasoverdækning mellem garage og bolig. Ombygningen kræver dispensation fra bevarende lokalplan for Gilleleje.

 

Sagen forelægges, da udvalget har udtrykt ønske om at blive inddraget i sager om dispensation fra kommunens bevarende lokalplaner.

 

Baggrund med beskrivelse

Ejerne af Lille Strandstræde 3 har i forbindelse med en gennemgribende renovering- og modernisering af ejendom, indsendt ansøgning ved arkitekt Jean van Vliet, om tilladelse til at ombygge dele af huset.

I ansøgningen indgår ønske om etablering af altan på 1. sal, midt tagflade, udskifte vestvendt gavltrekant i træ, med skiftevis glas og indbyggede træfag samt etablere glasoverdækning mellem garage og bolig.

Stråtag udskiftes med nyt og der etableres 2 nye kviste. Disse er i overensstemmelse med lokalplan.

 

Ansøger oplyser om ombygningen, at der er ønske om altan på 1. sal som er observeret på andre bygninger i nærmiljøet og vil blive udført med respekt for et æstetisk tilsvarende udtryk. Areal udgør 2 m². Altanen er et ønske om mulighed for mere lysindfald og udluftning og erstatter eksisterende kvistvindue.

 

Gavltrekant mod vest, er ansøgt som udført i glas skiftevis træ. Det er med et ønske om mest mulig dagslys i det kommende køkken, som åbnes op til kip. Ved den ny gavltrekant ønsker ejer, at undgå yderligere tagvindue/kvist i tag som alternativ.

Glasset vil i de enkelte fag blive udført i mørk glas, så det visuelt ikke ændrer karakter af en samlet 'mørk' gavltrekant. Træfelter bliver sorte.

Ejer oplyser, at indvendig elbelysning designes så der er mindst mulig gene for naboer.

Der er i dag monteret et enkelt vindue i gavlen.

Det oplyses endvidere at gavlen ikke er synlig fra offentlig vej, men alene fra omkringliggende huses baghaver.

 

Der er derudover ansøgt om glasoverdækning mellem garage og ny boligindgang. Begrundes med, at der ønskes en overdækket indgang til ny indgangsdør til boligen, samt synliggør en adskillelse mellem naboens og egen indgang, da de ligger meget tæt.

 

Forhold til lokalplan

Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.31, 'Bevarende lokalplan, Det Gamle Gilleleje' og beliggende i planens delområde B, 'Boligformål'.

OBS: Ejendommen er i lokalplanens bilag 2 udlagt som 'Huse, bevaringsværdige for helheden'.

.

Der søges om dispensation fra lokalplan 15.31, § 3.5, Bebyggelsens ydre fremtræden:

3.5.1., stk. 1: Ydervægge i murværk med sternbrædt eller gesims

Ydervægge skal, med mindre andet godkendes af byrådet, fremtræde som pudset, vandskuret eller berappet murværk i lyse jordfarver eller hvid.

Gavltrekanter kan beklædes med lodrette brædder (en på to), der behandles i mørke jordfarver fortrinsvis sort eller rød. Facademurens afslutning skal ved stråtag udføres med sternbrædt og ved tegltag med gesims.

3.5.1., stk. 2: Bebyggelsens tagform

Hovedbebyggelsens tag skal udføres som symmetrisk saddeltag med en hældning på 40-50 grader. På den øvrige bebyggelse tilladedes mindre taghældning. Manzardtage og tage med helvalm kan ikke tillades. Kviste tillades udført som vist på hosstående illustration. Der kan tillades tagvinduer som Velux type FTO eller tilsvarende.

3.5.1, stk. 3: Eksisterende eller traditionelle tagmaterialer skal bibeholdes

.......... og

Garager, carporte, udhuse o.l. mindre bygninger der ikke er over 50 m², og som har en taghældning på under 20 grader skal udføres med sort eller mørkegråt tagpap. Drivhuse tillades opført med tag af glas.

3.5.1., stk. 5: Vinduer

Nye vinduer skal udføres som opsprossede vinduer, i princippet vist på illustrationen modstående side. Gående midterpost er tilladt.

 

Altan og ny gavltrekant: Lokalplanen beskriver ikke mulighed for gavltrekanter udført i glas kombineret med træ, eller mulighed for franske altaner i tagflade. Der er alene beskrevet gavltrekanter med træbeklædning og kviste i tagflader, samt hvorledes vinduer skal udformes.

 

Glasoverdækning fra garage til bolig: Lokalplanen beskriver tagmateriale på mindre bygninger såsom garage, carporte og udhuse og lignende mindre bygninger, at de skal beklædes med sort eller mørkegråt tagpap. Alene drivhuse må udføres med glastag. Planen beskriver desuden ydervægges materialer hvor dette ikke er beskrevet i ansøgningen.

 

Naboorientering samt orienteringsbrev

Ansøgningen har været i nabohøring i 14 dage.

Der er kommet en positiv bemærkning fra Lille Strandstræde nr. 8 der udtrykker tilfredshed med at der flytter mennesker til kommunen og området og har viljen og evnen til at forbedre og forskønne de gamle huse.

Der er kommet bemærkning fra Lille Strandstræde 1, vedrørende kommende parkeringsforhold på ejendommen. Administrationen vurderer at bemærkningen ikke vedrører denne sag, og behandles særskilt.

 

Ansøgningen har tilsvarende været sendt som 'orienteringsbrev' til 'Museum Nordsjælland' og 'Gilleleje Lokalråd' til deres udtalelse. Ansøgningen er efterfølgende sendt til Museumsforeningen Gilleleje, da de henvendte sig.

 

Gilleleje Lokalråd har ved formand og arkitekt kommet med indsigelse mod projektet.

Bemærkningerne vedrører følgende forhold:

Ejendommen er beliggende i 'smørhullet' af den gamle bydel med historiske byvandringer og en bydel der vises frem for turister. Bevarelsen af bydelens særpræg vurderes at være ødelæggende hvis man fraviger de bygningsmæssige karakteristika, som er kendetegnet for de gamle fiskerhuse i Gilleleje. Der henvises til tekst og tegninger i lokalplanen.

Altanen på nordgavl vil være meget synlig fra Lille Strandstræde, og både altan og dør vil være fremmede elementer på huset. Endvidere påpeges at pladsen nord for huset i gamle dage blev benyttet til aflæsning af halm til mønningerne på de stråtækte huse, og heraf navne som 'halmtorvet'. Lille Strandstræde er et unikt sted i bydelen.

Glasgavlen vurderes som helt fremmed for byggestilen og et moderne element. Der bør ikke gives tilladelse. Dette gælder ligeledes glasoverdækning mellem bygninger. Form og materialer skal anvendes som angivet i lokalplanen.

 

Ejer har efterfølgende afgivet bemærkninger til indsigelser og kommenteret, at:

De har gjort sig umage med valg af arkitekt, som tidligere har vundet pris for istandsættelse af et andet gammelt fiskerhus. Endvidere læst og studeret litteratur, med ønske om at renovere og modernisere så smukt som muligt med respekt for huset. Ejer oplyser at huset fortsat skal fremstå som et ældre hus, og som er fulgt med udviklingen.

Altanen er ikke tænkt som ophold og udføres i mindre format. Altanen bliver ca. 40 cm dyb og 1 meter bred med udadgående vinduer. Der vil blive opsat et lille hvidt stakit tilsvarende det der vil blive opsat omkring haven for et harmonisk udtryk. Altanen ses dels som flugtvej ved brand og ophold på 1. sal samt mulighed for mere udluftning, på grund af de skærpede krav til isolering af huse. Der henvises til samme type altan på Fabersvej 1.

Ejer kommenterer at de mener, at Gilleleje Lokalråd også skal være med til at fremme udviklingen og ikke blot opretholde status quo. Ønsket om gavlvinduet er at skabe bedre arbejdslys i det kommende køkken, og at glasset planlægges med sort overflade ligesom gavlen vil blive malet sort.

 

Ejer oplyser at de har været i kontakt med alle naboer på vejen og at der er udtrykt stor tilfredshed med det kommende projekt.

 

Administrationens vurdering

Lokalplanområdet er opdelt i et område til boligformål, område B og et område til center- og boligformål, område C. Lille Strandstræde 3 er beliggende i område B.

OBS. Ejendommen er i lokalplanens bilag 2 udlagt som 'Huse, bevaringsværdige for helheden'.

 

Projektets afvigelser:

Altan på 1. sal er ikke en del af lokalplanens principskitser for ombygning. Lokalplanen foreskriver alene retningslinier for kviste, hvor altaner ikke er  nævnt.

Udskiftning af eksisterende trægavltrekant med vindue til gavltrekant bestående af skiftevis glas og træpartier er ikke en del af lokalplanens principskitser. I skitserne er alene foreskrevet gavltrekanter i muret form eller beklædt med træ i mørke farver og evt. med gavlvindue.

Glasovergang mellem garage og hovedhus er som sådan ikke beskrevet, men i planen nævnes at garager, carporte, udhuse og lignende småbygninger skal have tagmateriale af sort eller mørkegråt tagpap. Endvidere fremgår det at bygninger skal bestå af murværk.

 

Vurdering:

Altan på 1. sal er i området ikke ualmindeligt. Der er flere ejendomme med altaner, men de er vurderet som være opført inden lokalplanens vedtagelse i 1982. Der er således tale om allerede eksisterende lovlige forhold.

Der er i sagen tale om ny altan og derfor ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Altså præcedensskabende.

Udskiftning af eksisterende gavl i træ med kombineret glas- og træfag kan forstås ud fra ønsket om mere naturlig lysindfald i beboelsen. Løsningen søges tonet ned, idet glas og træ udføres i henholdsvis mørk glas og sort træfarve. Løsningen er ikke observeret i området og vurderes at give forøget lys til naboejendomme, trods foranstaltninger med tonet glas. Lokalplanen bestemmer at gavltrekanter skal være muret eller udført i træbeklædning. Altså præcedensskabende.

Glasovergang mellem garage og hus er en mindre del og vurderes at give mindre udseendesmæssig virkning. Dog vurderes glasovergange at være fremmede for området. Altså præcedensskabende.

 

Lokalplanens formål § 1 fastlægger følgende:

Det er lokalplanens overordnede formål, at fastlægge retningslinier og byggebestemmelser der bevarer miljøet i det gamle Gilleleje.

- at bevare bebyggelsens nuværende karakter

- at bevare de ældre stråtækte fiskerhuse og en række andre karakteristiske huse i byområdet

- at regulere fornyelser samt udstykning og bebyggelse af resterende byggeområder i overensstemmelse med ovennævnte

 

Ifølge planlovens §19 kan Byrådet meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Huset er erklæret for bevaringsværdigt. Det ansøgte vurderes ikke at være i strid med principperne i planen. Administrationen medgiver, at ansøger har foreslået løsninger, der er søgt tilpasset huset. Projektet vil, som nævnt ovenfor, være præcedenskabende, men fordi ændringer er søgt tilpasset huset, vil det ligeledes begrænse præcedensvirkning.

 

Administrationens anbefaling

Hvis der ønskes nu og fremadrettet at fastholde en stram fortolkning af lokalplanen, bør der gives afslag på ansøgningerne.

 

Hvis det ønskes at acceptere en vis udvikling, bl.a. med henblik på at husene kan sikres mere lys indvendigt, kan der gives dispensation til hele eller dele af projektet.

 

Samlet set vurderer administrationen, at der bør gives afslag på de ansøgte dispensationer.

 


Lovgrundlag

Lokalplan 15.31

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.05.2013, §19 stk. 2


Høringsperiode og høringsparter

Sagen har været i naboorientering fra den 10.10.2017 - 24.10.2017 .

Sagen har i samme periode været sendt som orienteringsbrev til Museum Nordsjælland og Gilleleje Lokalråd. Efterfølgende også sendt til Gilleleje Museumsforening.

Der er kommet en indsigelse fra Gilleleje Lokalråd og en positiv bemærkning fra Lille Strandstræde nr. 8.


Beslutning

1a. tiltrådt

2.  frafaldet ifm. besigtigelsen

3b. tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

93. Til- og ombygning til sommerhus, Klitvej i Gilleleje

Sagsnummer: 02.34.02-G01-255-18


Åben overskrift

Til- og ombygning af sommerhus i byzone, Klitvej, Gilleleje.


Resume

Ejer af ejendom har i september 2016 fået byggetilladelse til til- og ombygning af et sommerhus. I forbindelse med ombygningen er sommerhuset - i strid med byggetilladelsen - revet ned til fundamentet, hvorfor administrationen har vurderet, at der nu er tale om nybyggeri. Det betyder, at der nu kun må opføres et énfamiliehus. Der er indkommet klage fra bygherre, da de mener at have ret til fortsat at bygge sommerhus.

 

Sagen forelægges udvalget, da administrationen ønsker en konkret stillingtagen til, om kommuneplanens retningslinjer om, at der kun må opføres enfamilieshuse, skal fastholdes i denne sag, eller om udvalget finder, at der foreligger særlige forhold i denne konkrete sag, som gør, at der kan opføres et nyt sommerhus (i strid med kommuneplanens retningslinjer).

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at:

1. give afslag på at huset kan få status som sommerhus

eller

2. give tilladelse til at huset kan få status som sommerhus


Sagsfremstilling

Ejendommen er i BBR registreret med et sommerhus på 34 m2 og et grundareal på 605 m2.

 

Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelse 2.B.01 som bl.a. bestemmer, at området er udlagt til boligområde, med anvendelse til boligformål (åben-lav og tæt-lav bebyggelse) med tilhørende serviceanlæg som daginstitutioner, boliger for ældre og fælleshuse samt mindre butikker og virksomheder, der uden genevirkninger kan indpasses i området. Der er ikke en lokalplan for området.

 

Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer for boligområder, at: "Der er bopælspligt i alle helårsboliger i byzone. Der har de seneste år været en tendens til, at helårshuse i kommunens attraktive byer langs kysten bliver brugt som sommerhuse. Byrådet ønsker derfor mere fokus på, at helårsboliger i byzone anvendes til helårsbeboelse for at sikre levende by- og boligområder. Byrådet kan dog tillade, at der i ganske særlige og få tilfælde kan planlægges for en anden anvendelse. Dette skal i givet fald ske i overensstemmelse med kommunens fastsatte mål på turismeområdet. Boliger med sommerhusstatus i byzone har ikke bopælspligt." 

 

Nærmeste sommerhusområde ligger ca. 580 meter fra ejendommen.

 

Ejendommen har hidtil været lovligt anvendt som sommerhus. Lovlig eksisterende anvendelse som sommerhus kan fortsætte, hvis der er tale om til- og ombygning. Hvis der derimod er tale om en nyopførelse følger det af kommuneplanens rammebestemmelser, at huset skal have status som helårsbolig.

 

Ejer har erhvervet ejendommen i oktober 2015 med ønske om et sommerhus i Danmark, da de er bosiddende i udlandet. Ejer har ved rådgiver i samme tidsrum henvendt sig på rådhuset med forespørgsel om mulighed for at nedrive eksisterende sommerhus og bygge et nyt. Administrationen svarede i den forbindelse, at der alene var mulighed for en til- og ombygning, hvis huset skulle bevare status af sommerhus, jf. kommuneplanens rammebestemmelser. Der må således ikke være tale om en nyopførelse.

 

Der blev efterfølgende sendt andragende ind til et til- og ombygningsprojekt. Projektet blev sendt i partshøring hos naboer. På foranledning af indsigelser fra parter samt byggeriets udformning, to synlige fulde etager og stor balkon med væsentlige indbliksgener hos naboer, fik projektet afslag i juni 2016.

 

Ultimo juni 2016 blev der indsendt nyt revideret andragende, så det imødekom det tidligere afslags begrundelser og derved umiddelbart opfyldte kriterier for at opnå byggetilladelse. Byggetilladelse til til- og ombygning med helhedsvurdering, jf. BR 15, kap.2.2., blev udstedt den 12. september 2016. Den udstedte byggetilladelse omfatter tilbygning i stueplan samt mindre ny 1. sal med ensidig taghældning. Samlet beboelse efter tilbygning bliver 171 m2 .Byggetilladelsen er baseret på det tegningsmateriale som administrationen har modtaget. Heraf fremgår også hvor meget af det eksisterende hus, der skal nedrives i forbindelse med den ønskede til- og ombygning. Administrationen finder, at det fremgår af tegningerne, at ca halvdelen af ydervæggene bibeholdes som ydervægge.

 

Det viste sig efterfølgende, at huset ikke var placeret på grunden som forudsat. Dette nødvendiggjorde ifølge bygherre en ændring af projektet.

 

Administrationen modtager derfor i oktober 2016 en telefonopringning fra bygherres rådgiver med forespørgsel om mulighed for nedrining af eksisterende indervægge. Det bliver i samtalen fra administrationen pointeret, at indervægge ikke har betydning for ombygningen eller nedrivning, men at der ikke må rives yderligere facader ned. Administrationen anmoder om, at tegningsmateriale med den forespurgte ændring indsendes til godkendelse.

 

Tegningerne bliver herefter den 14. oktober 2016 indsendt pr. e-mail og administrationen anerkender ændringen. I den forbindelse overser administrationen en tegning, hvor størstedelen af ydervæggene er nedrevet og blot en meget lille del af den ene ydervæg er bevaret som ydervæg.

 

Bygherres advokat finder, at det fremgår af den nye tegning, at ca. 1/6 af de eksisterende ydervægge bevares, og at de vil komme til at fungere som et skillerum inde i bygningskroppen. Adminstrationen læser tegningerne anderledes end bygherres advokat, idet de efter administrationens vurdering viser, at en del af ydervæggen fortsat skal bevares som ydervæg. Administrationen blev som nævnt først opmærksom på tegningen efter at tegningen var taget til efterretning.

 

I foråret 2017 besigtiger administrationen området. Det viser sig, at hele huset er revet ned til fundamentet.

 

Administrationen oplyser bygherre om, at eftersom samtlige vægge er revet ned, er der ikke længere tale om til- og ombygning af eksisterende sommerhus. En væsentlig forudsætning for den meddelte byggetilladelsen er således ikke længere til stedet. Administrationen anmoder bygherre om at sende en nærmere redegørelse for forløbet.

 

Den 27. november 2017 anmoder bygherres advokat Griskov Kommune om at træffe afgørelse om, at huset, som opføres i henhold til den meddelte byggetilladelse af september 2016, fortsat kan have status som sommerhus.

 

Bygherres advokat oplyser i den forbindelse, at det blev nødvendigt at fjerne den på det eksisterende fundament stående lette facadevæg i træ. Væggen blev hensat i depot hos entreprenøren, hvor den stadig befinder sig.

 

Endvidere oplyser bygherres advokat, at ydervæggens manglende tjenelighed pga. jordbundsforholdene var uforudset. Behovet for fjernelse af væggen kan således efter advokatens vurdering sammenlignes med hændelig undergang, f.eks. pga. brand, jordrystelser, oversvømmelse eller lignende. Det er på den baggrund bygherres vurdering, at sagen har fået en helt særlig karakter, som gør, at en tilladelse ikke vil danne præcedens i forhold til fremtidige ansøgninger om tilladelse til sommerhusstatus på nyopførelser inden for det pågældende rammeområde i kommuneplanen.

 

Derudover oplyser bygherres advokat, at bygherres rådgiver og entreprenør primo december 2016 flere gange dagligt havde forsøgt at kontakte administrationen med henblik på at søge vejledning om, hvorledes man skulle forholde sig i den foreliggende akutte situation. Administrationen er umiddelbart ikke bekendt med, at bygherres rådigver og entreprenør har forsøgt at tage kontakt i den angivne periode.

 

Vurdering og anbefaling:

Byggeriet på Klitvej 6 var oprindeligt et til- og ombygningsprojekt. Nu hvor alle vægge er revet ned, har projektet skiftet karakter til nyopførelse. Det betyder, at kommuneplanens rammebestemmelser om, at der kun må opføres helårsbeboelse finder anvendelse.

 

Kommuneplanens rammebestemmelser er ikke selvstændigt bindende for kommunen, men det følger af planlovens § 12, stk. 1, at en kommune skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Bestemmelsen betyder, at kommunen har ret til at administrere skønsmæssige beføjelser også efter anden lovgivning i overensstemmelse med kommuneplanen. Med andre ord skal kommuneplanens bestemmelse om, at området er udlagt til boligformål, indgå i den samlede vurdering af f.eks. en byggetilladelse, men kommunen kan ud fra en konkret vurdering fravige rammebestemmelsen.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis kommunen fraviger en rammebestemmelse, kan dette få betydning for fremtidige sager, hvis de er sammenlignelige. Dette følger af lighedsgrundsætningen.

 

Udvalget skal i denne sag vurdere, om der i denne sag skal ses bort fra kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer ud fra en konkret vurdering eller om det skal fastholdes, at der kun må opføres helårshus på ejendommen. 

 

Det er administrationens vurdering, at det må have stået bygherre klart, at fjernelsen af flere ydermure ville ændre forudsætningen for byggetilladelen, herunder muligheden for at fastholde status som sommerhus. Administrationen finder imidlertid, at det må anerkendes, at det forhold, at administrationen godkendte de indsendte tegninger af 14. oktober 2016 gav bygherre en berettiget forventning om, at huset kunne bevare sin status som sommerhus, på trods af at der kun var en meget lille del af ydermuren tilbage. Der er tale om en administrativ fejl, og den senest godkendte ændring af projektet vil ikke efter admininstrationens vurdering danne præcedens for sagsbehandling af fremtidige sager.

 

Spørgsmålet er, om omstændighederne omkring fjernelsen af den sidste mur, således at der kun er fundamentet tilbage, har en sådan særlig karakter, at der kan ses bort fra, at projektet har ændret karakter fra til- og ombygning til nybyggeri.

 

Bygherre gør gældende, at jordbundsforholdene nødvendiggjorde en fjernelse af den sidste mur, hvilket ikke var muligt at forudse i forbindelse med udarbejdelsen af byggeansøgningen - og henviser til force majeure lignende betragtninger.

 

Administrationen kan ikke på det foreliggende grundlag afvise, at bygherre ikke havde gjort, hvad man kunne forvente, da projektet blev udarbejdet. Administationen finder imidlertid ikke, at de ændrede forudsætninger for byggeriet kan føre til, at bygherre skulle få lov til at ændre sit projekt med den følge, at kommuneplanens rammer og retningslinjer bliver tilsidesat. I sådanne situationer ville normal procedure have været at indgå dialog med bygherre om et ændret projekt. Administrationen ville aldrig have godkendt en fuldstændig nedrivning af alle ydermurene. Det må antages at et mindre sommerhus i stil med det eksisterende ville kunne retableres under de eksisterende forhold.

 

Det er admininstrationens vurdering, at det er bygherres ansvar at sikre sig, at der ansøges om et byggeri, som kan lade sig gøre. Administrationen finder ikke, at det oplyste omkring jordbundsforholdene mv.udgør en særlig og helt konkret situation. Hvis dette argument tillægges afgørende betydning, finder administrationen, at det vil kunne skabe en uheldig præcedensvirkning for fremtidige sager.

 

Dertil kommer, at bygherre ikke indledte dialog med administrationen, men blot foretog nedrivningen uden at informere herom. Bygherre har oplyst, at de forsøgte at kontakte administrationen telefonisk, hvilket ikke lykkedes. Bygherre kunne i en sådan situation i stedet have sende en mail til administrationen. Det er administrationens vurdering, at bygherre ikke har foretaget rimeligt bestræbelser på at få kontakt til administrationen med henblik på en drøftelse af situationen.

 

Proportionalitetsprincippet skal altid inddrages. Det betyder, at konsekvensen (mistet mulighed for status som sommerhus) skal stå mål med en given handling (fjernelse af en mur). Bygherre havde allerede (ved en fejl) fået tilladelse til at fjerne størstedelen af ydermurene, og det forhold, at den sidste del også blev fjernet, kan derfor betragtes som værende af underordnet betydning, idet det samlede byggeri ikke har ændret nævneværdig karakter fra projektet (med en halv ydermur som facade) til projektet (uden beholdelse af facade). Begge situationer skal betragtes som nyopførelse.

 

Samlet set finder administrationen, at der bør lægges afgørende vægt på hensynet til at bevare kommunens boligområder, som boligområder, og ikke åbne op for en uheldig præcedens virkning, som kan føre til, at det vil blive lettere at bygge nye sommerhuse i byområderne. Administrationen har herved tillagt det afgørende vægt, at bygherre burde have vidst, at i hvertfald fjernelsen af samtlige ydermure ville føre til, at byggeriet ville blive betragtet som en nyopførelse. Administrationen anbefaler derfor, at udvalget beslutter nr. 1 - at give afslag på at give huset status som sommerhus.

 

Hvis udvalget derimod finder, at bygherre har været i god tro i forhold til såvel ansøgningen om det ændrede projekt med fjernelse af størstedelen af murene samt nedrivningen af den sidste tilbageværende mur, og at proportionalitetshensynet skal tillægges afgørende betydning, kan udvalget beslutte nr. 2 - at give tilladelse til at give huset status som sommerhus.

 

 

  


Lovgrundlag

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

Bekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018 om lov om planlægning med senere ændringer (planloven)

Bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2018 om byggeloven


Beslutning

2. tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

94. Byggesag - Lovliggørelse af tilbygning til sommerhus

Sagsnummer: 02.34.02-G01-975-17


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om afgørelse om fysisk lovliggørelse af beboelsesbygninger i sager om påbud.

 

Det er tale om et ulovligt forhold, som kommunen efter Byggeloven har pligt til at få lovliggjort.

 

Sagen blev på Udvikling, By og Lands møde 22.03.2018 udsat mhp. besigtigelse


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At tilbygning fysisk lovliggøres og kræves revet ned eller flyttet

Historik

 



Udvikling, By og Land, 22. marts 2018, pkt. 54:

1. udsættes mhp. besigtigelse


Sagsfremstilling

Introduktion

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

I følge BR98 kap. 10.3.3 skal sommerhuse i sommerhusområde holdes mindst 5 meter fra skel mod nabo eller sti.

Der søges om lovliggørelse af tilbygning til sommerhus som er placeret 3,1 meter fra naboskel. Tilbygning er opført i år 2005.

 

Baggrund og sagens forhold

Beboelsen er et sommerhus beliggende i sommerhusområde.

 

Eksisterende bygninger:

  • 67 m² sommerhus samlet set
  • 24,5 m² overdækket terrasse
  • 31,8 m² carport
  • 24,9 m² udhus (står på situationsplan som anneks)
  • 12,6 m² udhus med nabo

 

24,9 m² udhus er det tidligere sommerhus, som er godkendt til udhusanvendelse i år 1971.

 

Ansøgning

Der ansøges om lovliggørelse af:

  • Østlig tilbygning til sommerhus opført omkring 2005
  • Sydlig tilbygning til sommerhus opført omkring år 1982
  • 24,5 m² overdækket terrasse. Første del opført i 1982 og anden del i år 2017
  • 31,8 m² carport opført omkring år 2014
  • 12,6 m² udhus med nabo opført omkring år 1990

 

Administrationen har beslutningskompetencen hvad angår lovliggørelse af sekundære bygninger samt sydlig tilbygning til sommerhus opført omkring år 1982.

 

Byggeriet i forhold til det omkringliggende område

I det omkringliggende sommerhusområde er der ikke givet tilladelse til sommerhuse placeret nærmere skel mod nabo, vej og sti end 5 meter.

  

Administrationens vurdering

Tilbygning til sommerhus mod øst og opført i år 2005, overholder ikke gældende bygningsreglement BR98 kap. 10.3.3 på opførselstidspunktet, som foreskriver at sommerhuse i sommerhusområde skal holdes mindst 5 meter fra skel mod nabo eller sti.

 

I det omkringliggende område er der ikke tidligere givet tilladelse til at placere sommerhuse i sommerhusområde nærmere skel mod nabo og sti end 5 meter.

 

Afstandsbestemmelserne for sommerhuse i sommerhusområde administreres generelt restriktivt i kommunen.

 

Når det skal vurderes, om der skal ske retlig (bibeholdelsesdispensation) eller fysisk lovliggørelse, er der en række hensyn der skal inddrages. Bl.a. retshåndhævelseshensyn, bygherres gode/onde tro og berettigede forventninger, værdispildsbetragtninger og præcedensvirkning. Samtidig skal de forvaltningsretlige grundsætninger om proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen også indgå i vurderingen.

 

Da afstandsbestemmelserne for sommerhuse i sommerhusområde administreres restriktivt, og da der ikke tidligere er givet tilladelse til placering af sommerhuse nærmere skel end 5 meter i det omkringliggende område, er det på baggrund af dette administrationens vurdering, at der som følge af lighedsgrundsætningen ikke er et sagligt grundlag for at lave en retlige lovliggørelse.

 

Derudover vil en retlige lovliggørelse medføre en uønsket præcedensvirkning, da sommerhusene i det omkringliggende sommerhusområde vil kunne placeres nærmere skel end 5 meter, hvilket kommunen ikke er interesseret i.
Det er administrationens vurdering, at der skal ske fysisk lovliggørelse, da en retlig lovliggørelse vil medføre en uønsket præcedensvirkning og da kommunen ellers vil handle i strid med lighedsgrundsætningen.


Lovgrundlag

Byggeloven

Forvaltningsloven


Høringsperiode og høringsparter

 Der er i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget partshøring af:

 

Digevangen 1

Ejerne er blevet partshørt vedrørende:

  •  Tilbygning til sommerhus fra omkring år 2005 som er placeret 3,1 meter fra naboskel.
  •  12,6 m² udhus opført omkring år 1990 i skel mod nabo.

 

Digevangen 5

Ejerne er blevet partshørt vedrørende: 

  • 31,8 m² carport opført omkring år 2014 og placeret 1,1 meter fra naboskel.

 

I forbindelse med partshøringen er der ikke indkommet indsigelser.

Partshøring af parter er foregået fra den 23. oktober 2017 til den 07. november 2017.

 


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

95. Agerkær 18 A-F - genoptagelse af byggesager

Sagsnummer: 02.34.02-G01-957-18


Åben overskrift

Agerkær 18 A-F - revurdering af byggesag


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Der er bedt om revurdering af to byggesager, som er afgjort administrativt i december 2017.

 

Administrationen anbefaler, at sagerne ikke genoptages. 

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at der gives afslag på genoptagelse af sagerne, således at afgørelserne af 21. december 2017 fastholdes med krav om fysisk lovliggørelse af bygning med carporte og udhuse.


Sagsfremstilling

Carporte og udhus

Kommunen modtog den 19. april 2017 en ansøgning om lovliggørelse af en bygning med 6 carporte og et udhus på i alt 86 kvm (73 kvm carporte og 13 kvm udhus).

 

Bygningen var opført, uden at der var indhentet fornøden tilladelse, og der skulle derfor ske fysisk eller retlig lovliggørelse af bygningen, jf. Byggeloven.

Kommunen gav den 21. december 2017 afslag på bibeholdelsesdispensation til bygningen, og der skal derfor ske fysisk lovliggørelse ved, at bygningen fjernes.

 

Begrundendelsen er, at bebyggelsens samlede omfang ikke vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til anvendelsen. Det er ikke sædvanligt i området, at der sker en så intensiv udnyttelse af ejendommene.  

 

Ejendommen ligger i et sommerhusområde, og der blev i 2006 givet tilladelse til at indrette 6 ferielejligheder i den gamle hovedbygning med et etageareal på i alt 733 kvm på vilkår af, at der ikke måtte ske yderligere udbygning af den eksisterende bygningsmasse.

 

Der ændres på bebyggelsens volumen, idet der ansøges om at bibeholde en ulovligt opført bygning på 86 kvm.

 

Grunden er 4096 kvm, og der er 6 ferielejligheder med et etageareal på i alt 733 kvm. Der er endvidere på grunden et udhus på 37 kvm og et udhus på 90 kvm. Det ansøgte byggeri er på 86 kvm. Bebyggelsesprocenten ville herefter være 20,1 (efter byggeretten er den tilladte bebyggelsesprocent 15 i somerhusområder).

 

Bebyggelsen er ikke sammenlignelig med resten af området, da ejendommen er den oprindelige trelængede gård, hvorfra udstykningen til sommerhusgrundene er sket. Grunden er derfor væsentlig større end de øvrige grunde, men er også allerede udnyttet mere intensivt med 6 ferielejligheder og udhusbygninger. En yderligere intensiveret udnyttelse vil ikke harmonere med den anvendelse, området er bestemt til.  

 

Vi vurderer således, at det ikke er hensigtsmæssigt med en bygning med 6 carporte og et udhus på grunden, da grunden allerede er udnyttet mere intensivt end i området i øvrigt.

 

Administrationen bemærker hertil, at der umiddelbart ses at være mulighed for at indrette carporte/udhus i den eksisterende lade.

 

Sommer-/fritidsbolig

Gribskov Kommune modtog den 23. august 2017 en ansgning om byggetilladelse til at indrette en sommer-/fritidsbolig på 106 kvm i en lade på ejendommen.

 

Kommunen gav afslag på ansøgningen den 21. december 2017.

 

Begrundelsen for afslaget var, at bebyggelsens samlede omfang ikke vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til anvendelsen. Det er ikke sædvanligt i området, at der sker en så intensiv udnyttelse af ejendommene.  

 

Som nævnt ligger ejendommen i et sommerhusområde, og der blev i 2006 givet tilladelse til at indrette 6 ferielejligheder i den gamle hovedbygning med et etageareal på i alt 733 kvm på vilkår af, at der ikke måtte ske yderligere udbygning af den eksisterende bygningsmasse.

 

Grunden er 4096 kvm, og med 6 ferielejligheder i den gamle hovedbygning med et etageareal på i alt 733 kvm, et udhus på 37 kvm, og en lade, hvor der ønskes indrettet en yderligere ferielejlighed med et etageareal på 106 kvm, ville bebyggelsesprocenten blive 20,5 (efter byggeretten er den tilladte bebyggelsesprocent 15 i sommerhusområder).

 

Ejendommen ligger midt i et sommerhusområde. Området er et klassisk sommerhusområde, præget af lavt byggeri på større åbne grunde. Det er ikke sædvanligt i området, at der er flere sommer-/fritidsboliger på en grund eller sker en så intensiv udnyttelse af ejendommene.  

 

Der ændres ikke på bebyggelsens volumen, idet udvidelsen ville ske inden for den eksisterende bygningsmasse i en lade på grunden.

 

Bebyggelsen er imidlertid ikke sammenlignelig med resten af området, da ejendommen er den oprindelige trelængede gård, hvorfra udstykningen til sommerhusgrundene er sket. Grunden er derfor væsentlig større end de øvrige grunde, men er også udnyttet mere intensivt med 6 ferielejligheder og udhuse. Grunden ville maksimalt kunne udstykkes til 3 grunde (mindste grundstørrelse på 1200 kvm), og der ville derfor maksimalt kunne have været tre sommerhuse. Grunden er derfor allerede udnyttet meget intensivt.

 

Vi vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der kommer en sommer-/fritidsbolig mere på grunden, da der herved vil ske en mere intensiv udnyttelse af grunden og være mere trafik til og fra.

 

Ingen af de to afgørelser er påklaget til Statsforvaltningen.

 

Administrationen bemærker, at der ikke ses at foreligge nye faktiske oplysninger i sagerne som baggrund for anmodningen om genoptagelse, og at administrationen vurderer, at der ikke i øvrigt er fremkommet forhold, som kan begrunde en ændret vurdering af sagerne,

 


Lovgrundlag

Byggeloven og Bygningsreglement 2015 (BR15)


Økonomi

Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.


Høringsperiode og høringsparter

Der har ikke været foretaget partshøring, da administrationen ikke var positivt indstillet over for ansøgningerne.


Beslutning

1. sagen genoptages da der ses positvt på ansøgningen, sagen sendes i partshøring og fremlægges for udvalget, hvis der kommer væsentlige indsigelser

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

96. Nyt jollehus ved Søsporthuset på Gilleleje Havn

Sagsnummer: 02.34.02-G01-139-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at godkende dispensation fra lokalplan til at opføre et uopvarmet skur til opbavering af Gilleleje Sejlklub's Juniorafdelings grej.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at give dispensation fra lokalplan.


Sagsfremstilling

Gilleleje Sejlklub ønsker at opføre et skur til opbevaring af grej. Skuret er 8x8m og ønskes opført umiddelbart syd for det eksisterende søsportshus.

 

Ejendommen er omfattet af lokalplan 15.58 Gilleleje Havn.

 

Det ansøgte er formelt set i strid med lokalplan 15.58 for Gilleleje Havn, § 5.1, da placering af bygningen ligger udenfor de udpegede byggefelter i lokalplanen,

 

Administrationen har gennemgået sagen og vurderet, at der kan meddeles dispensation til den ønskede udvidelse, da den vurderes at være af mindre betydning.

 

Der er tale om en ny bygning som skal understøtte klubbens aktiviteter, og som ønskes placeret på arealet mellem redningsvejen og den oprindelige stejleplads.

 

Følgende er lagt til grund for administrationenes vurdering om dispensation, og er tilsvarende den tidligere begrundelse for dispensation til nuværende toiletbygningen:

- Der er undladt at foretage en naboorientering idet det vurderes, at den nye bygning er placeret i så umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse, samt at den ønskede placerring gør, at den kommer til at ligge i "læ" af det eksisterende søsportshus.

- Det vurderes således, at bygningens omfang/udseende og placering indebærer, at den vil fremstå som en naturlig del af havnen/havnemiljøet, og ikke ændrer væsentligt på ind-/udkik fra hverken Fabersvej eller Søstræde.

 

Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov (DN) er via mail blevet hørt i forbindelse med sagen. DN har anerkendt den ansøgte tilbygning og ikke yderligere bemærkninger til projektet.

 

Dispensationen vil blive meddelt på følgende vilkår:

- Dispensationen udløber 3 år fra dato såfremt den ikke er udnyttet ved meddelt byggetilladelse og hvor byggeriet på denne baggrund ikke er påbegyndt.

- At kiphøjde maksimalt bliver i samme højde som søsportshuset.

- At bygningen før færdigmelding/ibrugtagning er bræddebeklædt 1 på 2 malet svenskrød og forsynet med saddeltagskonstruktion beklædt med sort tagpap.

 


Lovgrundlag

Lov om Planlægning LBK nr 1529 af 23/11/2015 (planloven) med senere ændringer jf Lov om ændring af lov

om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

97. Landzone: Lovliggørelse af boligenheder på Fredgårsvej 2

Sagsnummer: 01.03.06-G01-1-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om eventuel landzonetilladelse.

 

Ejere af Fredgårdsvej 2 har indsendt ansøgning om lovliggørelse af 2 boligeneheder, etableret i bygning 2 på ejendommen.

Kompetencen til at træffe beslutning om etablering af flere boligenheder på en ejendom i landzone, ligger hos udvalget for Udvikling, By og Land.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at give tilsagn om landzonetilladelse til lovliggørelse af boligenhederne i bygning 2.

Sagsfremstilling

Introduktion til sagen

 

Området og ejendommen

Den landbrugsnoterede ejendom på Fredgårdvejs 2 er beliggende vest for Helsinge, på grænsen til byzone,

Ejendommens grundareal udgør 12.054 m². På ejendommen er der registreret følgende bygninger:

  • Byg. 1: Enfamiliehus på 200 m²
  • Byg. 2: Erhvervsbygning på 232 m², hvoraf 44 m² er godkendt boligareal (udvidelse af boligarealet tilknyttet stuehuset)
  • Byg. 3: Ehvervsbygning på 1053 m², der anvendes til virksomheden Havemøbelland.

 

Ejendommen har generel karakter af erhverv med store befæstede arealer, overdækninger og oplagsarealer til havemøbler.

Der er ingen beskyttelsesinteresser på ejendommen. Se bilag 1 for områdekort.

 

Sagens forhold

Ved besigtigelse den 26. juli 2016 blev konstateret ulovlige forhold i bygning 2. Tagetagen er indrettet som bolig med adgang via trapperum i stueetagen, og i stueetagen er boligarealet udvidet i forhold til de tidligere byggetilladelser. Yderligere blev det konstateret, at en del af udestuen, der forbinder bygning 1 og 2 er inddraget til bolig. På opfordring fra administrationen har ejer indsendt ansøgning om lovliggørelse af forholdene. Der ansøges om lovliggørelse af 2 separate boligenheder, én i stueetagen og én på førstesalen i bygning 2. Se bilag 2 for plantegning.

 

Vurdering og anbefaling

Efter planlovens § 35, stk. 10, kan kommunalbestyrelsen meddele landzonetilladelse til at indrette flere boligenheder i en eksisterende bygning i landzone. Formålet med bestemmelsen er at understøtte indsatsen for bosætning i landdistrikterne i form af nye boformer som bofællesskaber og kollektiver. Det er en forudsætning, at den eksisterende bygning er egnet til boligformål, og at boligenhederne kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning.

 

Administraionen vurderer, at de to boligenheder i bygning 2 kan lovliggøres, uden gene for omgivelserne, på grund af ejendommens beliggenhed og karakter.

Her tages det særligt i betragtning, at bygning 2 er etableret til erhverv og at ejendommen trods landbrugsnotering er atypisk uden de almindelige muligheder for ændret bygningsanvendelse.

 

Administrationen anbefaler derfor udvalget at give tilsagn om landzonetilladelse til lovliggørelse af forholdene.

 

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19.01.2018

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

 


Økonomi

Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

98. Landzonesag - Lovliggørelse af 4 boliger på Græstedvejen 71A

Sagsnummer: 01.03.03-G01-18-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om eventuel landzonetilladelse.

 

Ejere af Græstedvejen 71A har indsendt ansøgning om lovliggørelse af 4 boligenheder etableret i to driftsbygninger på ejendommen.

Kompetencen til at træffe beslutning om etablering af nye boliger i landzone, ligger hos udvalget for Udvikling, By og Land.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at give afslag på ansøgning om landzonetilladelse til lovliggørelse af boligenheder i driftsbygninger.


Sagsfremstilling

Ejendommen og området

Græstedvejen 71A er en landbrugsnoteret ejendom bestående af 5 matrikler på samlet ca. 26 ha jord.

Ejendommen er beliggende i Fjellenstrup, syd for Gilleleje. Ifølge Kommuneplanen 2013-25 er ejendommen beliggende i et værdifuldt kulturmiljø samt i kystnærhedszonen.

Se områdekort bilag 1.

 

På ejendommen er der registreret et stuehus bestående af 3 separate lejligheder, på samlet 300 m2.

Yderligere er der registreret 5 bygninger til landbrugets drift, på samlet 753 m2.

 

Sagens forhold

Sagen omhandler 2 af de ovenfor nævnte driftsbygninger, hvori der mellem 1971 og 1998 er etableret 4 boligenheder (omtales 'lejligheder' i det følgende).

Se situationsplan bilag 2.

 

Lejlighedernes oprindelse

I 1976 blev Græsted-Gilleleje Kommune opmærksom på 2 ulovligt opførte lejligheder på Græstedvejen 71A. Kommunen kunne ikke tilbyde de daværende lejere et tilsvarende lejemål andetsteds. Derfor udstedte Græsted-Gilleleje Kommune i 1977 en dispensation til bibeholdelse af en lejlighed på tagetagen i stuehuset, samt en midlertidig dispensation til en ulovligt opførte lejlighed i en driftsbygning. Den midlertidige tilladelse blev givet med vilkår om at lejligheden skulle nedlægges når de daværende lejere fraflyttede. Ifølge folkeregisteret er de daværende lejere for længst fraflyttet og adskillige andre lejere har siden da beboet lejligheden, der derfor betragtes som ulovlig.

 

På trods af kendskab til Kommunens holdning om etablering af lejligheder på ejendommen, har ejerne af Græstedvejen 71A efterfølgende etableret yderlige 3 lejligheder i driftsbygningerne.

 

Nuværende forhold på ejendommen

I dag findes der således 7 lejligheder på ejendommen: 3 lovlige i stuehuset samt 4 ulovlige i 2 driftsbygninger.

Ingen af ejerne bor på ejendommen, men alle lejlighederne er beboet af lejere.

Ejendommen er omfattet af påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Nuværende spildevandsanlæg har ikke kapacitet til de 17 personer der ifølge kommunens registrering er bosiddende på ejendommen.

 

Plangrundlag og vurdering

Jf. planlovens § 37 er det muligt at indrette én ekstra bolig i en overflødig driftsbygning på en landbrugsejendom, såfremt der ikke sker væsentlig ydre ombygning. Etablering af yderligere boliger på landbrugsejendomme kræver landzonetilladelse efter § 35. Praksis er restriktiv, da man som udgangspunkt ikke ønsker flere boliger i landzone.

 

Fastholdelse af den snævre praksis vil betyde, at lejerne skal flytte, og at bygningerne beholder deres nuværende registrering som driftsbygninger. Såfremt udvalget beslutter at sagen afgøres ved afslag, har ejer dog mulighed for at beholde én lejlighed, jf. Planlovens §37, som ejer selv må definere størrelse og afgræning af. Dette på baggrund af, at vi de facto anser driftsbygningerne for være overflødige for driften efter ombygning til beboelse. Det bemærkes, at kommunen ikke ud fra landzonebestemmelserne går ind i, hvor mange lejere der bebor den ene lejlighed, som kan anerkendes; Her vil det være de nævnte spildevandsforhold, som skal varetages via anden lovgivning.

  

Det er administrationens vurdering at praksis på området skal vægtes højere end sagens tidsperspektiv, idet det forventes at ejer har haft kendskab til lovgivningen på baggrund af ovenfornævnte tidligere afgørelser.

Aministrationen anbefaler derfor, at der gives afslag på ansøgning om landzonetilladelse til lovligørelse af de 4 boligenheder i driftsbygninger, men at én boligenhed kan anerkendes jf. planlovens § 37.

Afslaget gives med et påbud om fysisk lovliggørelse indenfor en tidsfrist på fx 6 måneder.

Hvis udvalget ikke ønsker fysisk lovliggørelse men ønsker at alle 4 lejligheder lovliggøres ved landzonetilladelse, er det væsentligt at iagttage, at enkeltstående landzonetilladelser kan skabe præcedens for senere lignende tilfælde. Yderligere er det forventeligt at Planklagenævnet, i tilfælde af en klagesag, vil fastholde den restriktive praksis.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19.01.2018

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

99. Landzone - Frændekilde; et forsamlingshus i Ørby

Sagsnummer: 01.03.03-G01-2-18


Resume

Sagen berører planlovens landzonebestemmelser, § 35, stk. 1.

 

Ejer har ansøgt om lovliggørelse af del af Frændekilde, Askemosevejen 30 ved Ørby, som ønskes indrettet til oplevelsesøkonomisk virksomhed, herunder til brug for kommercielle såvel som ikke-kommercielle aktiviteter, kulturelle arrangementer og socialøkonomisk virksomhed.

 

Oprindeligt har administrationen efter planloven anerkendt ændret anvendelse af overflødiggjorte driftsbygninger til brug for en gårdbutik samt lokale til dagskurser og anretterkøkken hertil uden krav om landzonetilladelse.

 

Udvalget skal nu tage stilling til ejers bredere ønske til afvikling af aktiviteter og arrangementer, og udvidet inddragelse af etageareal i den overflødiggjorte landbrugsbygning.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives lovliggørende landzonetilladelse til det ansøgte med de ændringer ejer har tilføjet efter naboorienterningen, og med de af administrationen stillede vilkår

 


Sagsfremstilling

 Ejer Kim Wolff har 21.02.2018 søgt Gribskov Kommune om landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35, stk. 1 til at indrette lokaler til gårdbutik og kursus- og restaurationsvirksomhed, herunder til brug for kursus- og mødeaktiviteter, dags- og aftenarrangementer, læringsmiljøer og private fester og med mulighed for udeservering nord for ejendommen.

 

Formålet med projektet er at indrette et moderne forsamlings- og mødested, såvel af kommerciel som socialøkonomisk og kulturel art.

 

Gribskov Kommune har oprindeligt i 2016 anerkendt indretning af gårdbutik samt lokaler til dagskurser og anretterkøkken i henhold til planlovens §§ 37 og 38, og efterfølgende er der af Gribskov Kommune udstedt byggetilladelse.

 

I forbindelse med tilsynsmyndighedens færdigsyn af etape 1 af byggeriet konstateres det i efteråret 2017, at enkelte nye forandringer, som ikke var med i den oprindelige anerkendelse, herunder loft over den nordlige driftslænge og indskudt etage i den vestlige ende af det nu indrettede fællesrum, vil kræve landzonetilladelse.

 

Gribskov Kommune har i efteråret 2017 i forbindelse med færdigsyn af etape 1 udstedt en ibrugtagningstilladelse til forsamlingslokalet, anretterkøkkenet (som ejer har ændret til et produktionskøkken) og gårdbutikken med baggrund i den udstedte byggetilladelse. Tilsynsmyndigheden har ved færdigsyn vurderet, at en faktisk ændring af anretterkøkken til produktionskøkken ikke vil kræve landzonetilladelse eller påvirke byggetilladelsen. Byggesagen på Frændekilde kan dog ikke afsluttes før byggearbejdet er helt færdigt og alle betingelser i byggetilladelsen er opfyldt, herunder krav til lovliggørende landzonetilladelse til de forandringer, der ikke var med i 2016-ansøgningen. Der udestår således færdigsyn af etape 2.

 

Endelig har Gribskov Kommune som bevillingsmyndighed efter restaurationsloven via indstilling fra Nordsjællands Politi modtaget ejers ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse. Politimyndigheden har i efteråret 2017 indstillet til Gribskov Kommune, at der udstedes en alkoholbevilling for en periode af 2 år, og med en udvidet åbningstid indtil kl. 05.00. I den forbindelse har politiet udstedt en midlertidig tilladelse til servering af stærke drikke under forudsætning af at Gribskov Kommune som bevillingsmyndighed kan godkende lokalernes anvendelse til restauration.

 

Anmodning om alkoholbevilling forventes fremlagt på lukket dagsorden for Byrådet, når der er truffet afgørelse om lovliggørelse i denne sag.

 

Ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse omfatter følgende:

  • udvidet etageareal ved indretning af mødelokale over det nordlige værksted
  • udvidet etageareal ved indretning af repos/indskudt etage i den vestlige ende af kursuslokale/fællesrum
  • kursus- og restaurationsvirksomhed

  

Administrationen kan anbefale det ansøgte med ejers anførte ændringer på følgende vilkår:

  1. at udeservering begrænses til terrasseområde nord for forsamlingshuset, og således ikke må finde sted ud mod Askemosevejen
  2. at fællesspisninger afholdes maksimalt 3 gange om måneden
  3. at ad hoc dag- og/eller aftenarrangementer afholdes maksimalt 3 gange om måneden
  4. at kursusaktiviteter på hverdage og i weekender begrænser sig til dagtimerne med maksimalt 15 deltagere pr. gang
  5. at private fester begrænses til et deltagerantal på maksimalt 80 personer, at vinduer og døre mod Askemosevejen holdes lukkede, og at musik ophører senest kl. 24.00.
  6. at gårdbutikkens åbningstid begrænses til dagtimerne i perioden fra maj til og med september. Dog med mulighed for at der holdes åbent i gårdbutikken i forbindelse med arrangementer
  7. at parkeringsområde udvides med ekstra 10 p-pladser i forhold til det ansøgte,som vist på situationsplanen, med udvidelse mod vest og nord i fht de allerede etablerede pladser

 

Med baggrund i de stillede vilkår forventer administrationen efterfølgende at kunne anbefale Byrådet at bevilge en tidsbegrænset alkoholbevilling for en periode på 2 år med en åbningstid indtil kl. 24.00, inklusive udeservering.

 

Vurdering

Administrationen har foretaget en vurdering af det ansøgte i forhold til de skønsmæssige, saglige hensyn, som planloven skal varetage i det åbne land.

 

Planlægningsmæssige hensyn

Administrationen har lagt vægt på at bygningerne på Askemosevejen 30, som overflødiggjorte driftsbygninger kan finde anvendelse til anden funktion. Ejers ønske om at indrette gårdbutik og rum for dagskurser falder klart inden for landzonebestemmelsernes § 37, stk. 1. Derimod er udvidelsen med restaurations- og kursusvirksomhed en anvendelsesændring, der kræver tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. 

 

Et hovedformål med landzonebestemmelserne er at beskytte det åbne land mod spredt og uplanlagt bebyggelse, og sikre landskabs- og naturværdier. I denne sammenhæng henvises ansøgninger om hotel- og restaurationsvirksomhed generelt til byzonen. Landzonebestemmelserne skal dog også virke for en vis udvikling i landområder under hensyntagen til skalering af udviklingsbehovet.

 

Administrationen anser Frændekilde som et eksempel på en aktivitet, som netop kan indpasses i det åbne land. Som et moderne forsamlingshus, og med de af ejeren ansøgte aktiviteter, vil Frændekilde understøtte Gribskov Kommunes erhvervsfokus, og som sådant være et eksempel på oplevelsesøkonomisk virksomhed i en skala, der ikke væsentligt vil kompromittere kravet om beskyttelse af det åbne land, og som kan virke som en understøttelse af livet i de små landsbyer, her eksemplificeret ved Ørby.

 

Landskabshensyn

Administrationen konstaterer, at ejendommen Frændekilde er beliggende i det åbne land uden særlige landskabelige udpegninger.

 

Kulturhistoriske hensyn ved bebyggelser og bymiljøer

Administrationen anerkender, at Frændekilde fysisk kan opleves som en del af Ørby landsby, dels fordi byskiltet i den vestlige ende af Askemosevejen er upræcist er placeret, så det favner forsamlingshuset, dels fordi ejendommen ligger i forbindelse med landsbyen. Ejendommen er ikke desto mindre en noteret landbrugsejendom placeret uden for landsbyen, og uden at være omfattet af landsbyens lokalplan. At ejendommen er beliggende matrikulært op ad byzonen har ikke i den forbindelse betydning for vurderingen af de hensyn, der skal varetages om end der konkret kan være forhold, som taler imod dette.

 

Administrationen vurder dog, at etableringen af et forsamlingshus i Ørby samlet set vil styrke Ørby som landsby med de understøttende funktioner, der her etableres.

 

Naturhensyn

Administrationen konstaterer, at Frændekilde ikke er berørt af særlige habitathensyn, herunder forhold relateret til Natura 2000 bilag IV arter. Aktiviteter på Frændekilde strider således ikke mod disse særlige naturhensyn. Konkret finder administrationen heller ikke anledning til at skønne, at aktiviteterne på Frændekilde vil påvirke den lokale flora og fauna i negativ retning. Ejer har i forbindelse med udviklingen af Frændekilde sideløbende foretaget naturgenopretning i mindre moseområde tæt ved ejendommen, som samlet set vil medvirke til at understøtte naturen omkring Frændekilde.

  

Miljøhensyn

Administrationen anerkender, at der med etablering af Frændekilde vil ske en påvirkning af lokalmiljøet i form af øget trafik og støj. Forureningsforhold varetages som udgangspunkt efter anden lovgivning, men administrationen vurderer, at den øgede trafikmængde eller støjniveauet med de i indstillingen stillede vilkår ikke vil forårsage påregnelige gener af et større omfang, eller at landzonetilladelsen vil være uforeneligt med miljøhensynet. Askemosevejen er i forvejen en af de mindst befærdede veje i Gribskov Kommune. Den øgede trafikmængde giver ikke kapacitetsmæssige følger eller anledning til at vurdere vejen trafikbelastet.

 

Eventuelle gener i form af støj, lugt og trafikforhold vil skulle vurderes ud fra den enkelte faglovgivning. Det er ikke givet, at en ændring af forholdene skaber en overskridelse af lovgivningen. Der er således ikke for nærværende behov for at fastlægge konkrete niveauer for eksempelvis støj.

 

Nabohensyn

Administrationen anerkender, at de nære naboer naturligt vil blive påvirket af Frændekilde, som forsamlingshus. Det er dog administrationens vurdering, at de faktiske tiltag på Frændekilde ikke vil skabe særlige eller væsentlige gener med de i indstillingen stillede vilkår. En mulig værdimæssig konsekvens af Frændekildes aktiviteter for de omkringliggende ejendomme er uvedkommende i en planlovmæssig vurdering. Men der vil givetvis være tale om forhold, der trækker i både positiv og negativ retning.

 

Samfundsmæssige hensyn

Administrationen vurderer ikke, at der er særlige samfundsmæssige hensyn, der taler for eller imod Frændekilde som forsamlingshus.

 

Hensynet til udvikling i landdistrikterne

Administrationen konstaterer, at der ikke i Ørby forud for Frændekilde har været et forsamlingssted for landsbyen. Frændekilde er et sådant sted, der åbner op for muligheden for at landsbymiljøet kan gøre brug af de funktioner, som Frændekilde tilbyder. Med etablering af et forsamlingshus i Ørby vil Gribskov Kommune alt andet lige styrke muligheden for at tiltrække nye bosættere og besøgende til landsbyen og miljøet omkring denne. Som sådan er denne sag et eksempel på, hvordan oplevelsesøkonomiske erhverv kan medvirke til at understøtte og udvikle landsbyerne.

 

Områdets karakter og plangrundlag

Frændekilde er beliggende lige uden for Ørby.

 

Ejendommen ligger i landzone og er noteret som landbrugsejendom med et jordtilliggende på 13,1 ha. Ejendommens bebyggelse består i henhold til BBR af et stuehus på 112 m2 og 4 sammenbyggede landbrugsbygninger med et samlet areal på 433 m2.

 

Ejendommens sammenbyggede landbrugsbygninger har siden 2016 været under ombygning til forsamlingshus.

 

Stuehus er udlejet, mens ejendommens jorder drives ved pasningsaftale. Driftsbygningerne er således overflødige for landbrugsdriften.

 

Landzoneansøgningen vedrører bygningerne registreret som nr. 2, 3, 4 og 5 i BBR.

 

Ejendommen er beliggende lige uden for Ørby, og er således ikke en del af den lokale planlægning (lokalplan 556.01 for Ørby landsby). Ejendommens jorder ligger indenfor et større værdifuldt landbrugsområde, og inden for afgrænsning for friluftsanlæg, zone 2 og friluftsanlæg, støjzone C i henhold til Gribskov Kommuneplan 2013 - 25.

 

På ejendommen findes et mindre beskyttet naturområde i form af en mose, hvor ejer for nylig på lovligt grundlag har etableret en sø.

 

Ejendommen er i øvrigt ikke berørt af udpegninger eller beskyttelsesinteresser. 

 

Beskrivelse af projektet

Med Frændekilde ønsker ejeren at skabe et levende forsamlings- og mødested, et moderne forsamlingshus for ånden og hånden, der skal blive et aktiv for hele området. Frændekilde skal være et samlingsted for både lokale og regionale beboere og besøgende. Ejeren forventer, at stedets anvendelse vil udvikle sig med husets brugere, og det er et håb at stedet kan løfte en bred vifte af aktiviteter, som kan være med til at styrke regionen og lokalmiljøet. Frændekilde skal medvirke til at skabe fællesskaber for alle, der vil skabe noget med deres hænder, og alle, der vil inspireres og opleve nyt.

 

Aktiviteter, der ansøges om på Frændekilde, er:

  • fællesspisning
  • dag og aftenarrangementer
  • kursusaktiviteter i hverdagene
  • kursusaktiviteter i weekender
  • mødeaktiviteter, både heldags-, weekend- og dagsarrangementer
  • private fester
  • gårdbutik
  • aftenservering

 

Aktiviteterne er nærmere beskrevet i ansøgningen, se bilag 1 og bilag 3.  

 

Naboorientering

Efter planlovens § 35, stk. 4 har sagen været i 14 dages naboorientering i perioden 21.02 - 07.03 2018. Der er i alt sendt ud til 8 matrikulære naboer.

 

Der er indkommet bemærkninger fra 3 matrikulære naboer og 1 ikke-matrikulær nabo, der i processen har bedt om indsigt i sagen.

 

Ejer har som partshøring modtaget naboernes indsigelser og bemærkninger.

 

Ejer har efter naboorienteringens afslutning indbudt de fire naboer til at deltage i et informationsmøde den 21.03 2018, hvoraf tre deltog i mødet med ejer. Gribskov kommune deltog efter ejers anmodning som moderator på dette møde.

 

Naboernes bemærkninger og indsigelser er søgt overskueliggjort i emneområder, og ejers kommentarer er anført, se bilag 2.

 

Bemærkninger og indsigelser berører 9 områder i uprioriteret orden:

 Naturen

  • Støj
  • Møg
  • Pakering
  • Trafik
  • Alkoholbevilling
  • Personlige hensyn
  • Planlægning
  • Værditab

 

De faktiske indsigelser fremgår af sagens akter.

 

De adspurgte naboer er samlet set meget kritiske over for projektet, og udtrykker stor bekymring og modstand, men kommer dog også med forslag til, hvordan ansøgningen kan tilrettes så aktiviteter og arrangementer kan indpasses til området.

  

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19.01.2018, § 35, stk. 1.

 

Gribskov Kommuneplan 2013 - 25. 

 


Økonomi

 Ingen kendte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Beslutning

1 .udsat med henblik på besigtigelse

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

Bilag

100. Landzonesag: Revurdering af vilkår ved ombygning - Pårupvej 126

Sagsnummer: 01.03.03-G01-20-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Der søges om revurdering af sag om lovliggørelse af påbegyndt ombygning af 5 overflødige driftslænger med væsentlige ydre ændringer.

Administrationen anbefaler, at sagen ikke genoptages.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives afslag på genoptagelse, således at afgørelsen af 02.03.18 fastholdes med krav om fjernelse af dør, vindue og 2 balkoner.

 


Historik

På mødet den 22.02.18 behandlede udvalget en samlet sag om lovliggørende landzonetilladelse til frontispicer, balkoner m.v. Udvalget traf beslutning om tilladelse til frontispicer, men afslag på balkon nærmest mod nabo og balkon ved møddingplads. Desuden ønskes indblik/vinduer ved gavl mod nærmest nabo fjernet.

 


Sagsfremstilling

Områdets karakter og plangrundlag

Pårupvej 126, "Askelund", er en landbrugsnoteret ejendom på knap 30 ha. Der er registreret et stuehus på 260 m² og 5 driftsbygninger på samlet 1303 m². Heraf vil størstedelen af de nedlagte landbrugsbygninger med det igangværende projekt overgå til ændret anvendelse i form af bolig nr. 2, indretning af gårdbutik og kontorareal med showroom. Området er ifølge kommuneplanen udlagt som værdifuldt landbrugsareal og kulturmiljø. Askelund er en ud af 5 gårde, der ligger samlet som en mindre, kulturhistorisk bebyggelse. Bygningerne er samlet ud mod Pårupvej med jordtilliggender bagved, som i en traditionel landsby før udskiftningen.

 

Sagens forhold

Ejerne af Pårupvej 126 fik den 02.03.18 landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk 1 til at foretage de påbegyndte udvendige fysiske ændringer på 5 overflødige driftsbygninger. Tilladelsen blev dog givet med vilkår om fjernelse af dels 2 balkoner, dels en dør samt et vindue i 1.sals højde.

 

Ejerne har nu påklaget landzoneafgørelsen til Planklagenævnet, og anmoder samtidig om at sagen genoptages af udvalget for Udvikling, By og Land. Ejerne ønsker tilladelse til at bevare de dele, som udvalget har besluttet skulle fjernes. Ejerne mener, at eventuelle indbliksgener imødegås ved at der isættes matteret glas i dør- og vinduespartiet, samt at der opsættes afskærmning med matteret glas i 1,80 meters højde indenfor de to balkoners balustrader. Herved bevares lysindfald samt brandudgange via balkoner.

 

Der er tale om en ejendom, hvis bygningskompleks ligger tæt op ad nabogårdene. Med den allerede givne landzonetilladelse ændrer driftslængerne karakter fra klassiske nedtonede bygninger med ubrudte tagflader over loftsrum til visuelt fremtrædende bygninger med udnyttet 1. sal. Administrationen har tidligere vurderer, at de ønskede bygningsændringer vil understøtte indtrykket af et samlet bygningskompleks, ligesom der opstår øget mulighed for udnyttelse af de gamle længer. Facaderne skaber en visuel ændring af hele gårdens fremtræden, men administrationen vurderer, at ejendommen med det store sammenhængende bygningskompleks og det større jordtilliggende kan bære det nye udtryk af proprietærgård. Der er lagt vægt på, at bygningskroppene bevares i deres grundform, og at øget bygningsareal fremkommer ved frontispicer.

 

Administrationen vurderer, at de allerede tilladte ændringer således skaber et helhedsindtryk, men at de nu foreslåede ændringer med matterede glaspartier er en væsentlig ændring, som forekommer fremmed i ejendommens arkitektur.

Administrationen anbefaler, at der ikke sker yderligere ændringer af bygningskompleksets ydre fremtræden, og at den gældende lovliggørende landzonetilladelse med vilkår om fjernelse af glaspartier og balkoner fastholdes. Hvis projektet i sin start havde indeholdt forslaget om de nu ønskede glaspartier, vurderer administrationen, at der ville være givet afslag herpå.

 

Der vil være krav om fornyet naboorientering, såfremt udvalget ønsker at fremme det ansøgte med bevaring af vindue og dør i frontispice samt de to balkoner, der nyligt er krævet fjernet. Hvis udvalget efter endt sagsbehandling beslutter at imødekomme ansøgningen, vil der skulle udarbejdes en ny samlet lovliggørende landzonetilladelse, der erstatter tilladelsen af 02.03.18, Der vil her blive stillet krav om tinglysning af vilkår om, at der isættes/afskærmes med matteret glas som beskrevet ovenfor.

 

Såfremt udvalget følger administrationens indstilling om afslag på genoptagelse, vil sagen efterfølgende blive videresendt med redegørelse til Planklagenævnet.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19.01.2018 med senere ændringer.

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

 


Økonomi

Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.

 


Høringsperiode og høringsparter

Forud for den tidligere sagsafgørelse har sagen været i naboorientering i 14 dage.

 


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

101. Landzonesag: Inretning af 3 boliger på Esrum Hovedgade 30

Sagsnummer: 01.03.06-G01-2-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om eventuel landzonetilladelse.

 

Ejere af Esrum Hovedgade 30 har indsendt ansøgning om etablering af 3 boligenheder i stuehuset, hvor der hidtil har været 2.

Kompetencen til at træffe beslutning om etablering af nye boligenheder i landzone, ligger hos udvalget for Udvikling, By og Land.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at give tilsagn om landzonetilladelse til etablering af ekstra boligenhed.

Sagsfremstilling

Ejendommen og området

Esrum Hovedgade 30 ejes af Esrumgaard (Frederiksværkvej 11A) der har i alt 15 matrikler på samlet 3272 ha.

Esrum Hovedgade 30 er beliggende øst for Esrum by. Ifølge Kommuneplanen 2013-25 er matriklen beliggende i et bevaringsværdigt landskab samt et værdifuldt kulturmiljø. Huset ligger indenfor åbeskyttelseslinjen til Esrum Kanal.

Se områdekort bilag 1.

 

På nuværende tidspunkt er der registreret to boliger (nr. 30 A  og B) på hver 112 m2.

 

Sagens forhold

Kommunen konstaterede i efteråret 2011 skimmelsvamp i boligen på Esrum Hovedgade 30B.

Plan- og Miljøudvalget tiltrådte den 06.11 2017 administrationens indstilling om at kondenmere boligen, og fastsatte fristen for fremsættelse af forslag til ombygning til 1. februar 2018.

 

I forbindelse med renoveringen har ejers rådgiver indsendt ansøgning om inddragelse af 1. salen til boligareal, samt ombygning til 3 boliger, adskilt lodret. Se plan- og fadetegning bilag 2.

 

Vurdering og anbefaling

Efter planlovens § 35, stk. 10, kan kommunalbestyrelsen meddele landzonetilladelse til at indrette flere boligenheder i en eksisterende bygning i landzone. Formålet med bestemmelsen er at understøtte indsatsen for bosætning i landdistrikterne i form af nye boformer som bofællesskaber og kollektiver. Det er en forudsætning, at den eksisterende bygning er egnet til boligformål, og at boligenhederne kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning.

 

Da matriklen hører under Esrumgaard, hvis hovedbygning er fungerende stuehus for landbrugsejendommen, betrages boligen som et overflødigt stuehus. I Planlovens vejledning står der: Ansøgninger om at opdele eksisterende (større) overflødiggjorte stuehuse på en landbrugsejendom i flere boligenheder bør normalt imødekommes, medmindre planlægningsmæssige eller andre væsentlige interesser taler afgørende imod. Aministrationen vurderer, at der ikke er nogle afgørende modstridende interesser og at den ekstra boligenhed kan indpasses uden gene for omgivelserne.

 

Administrationen anbefaler, at udvalget giver tilsagn om landzonetilladelse til det ansøgte.

 

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19.01.2018

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

 


Økonomi

Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

Bilag

102. Ny bolig i landzone (Kolsbæk landsby)

Sagsnummer: 01.03.03-G01-22-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Der søges om opførelse af en ny bolig på en eksisterende matrikel beliggende inden for landsbyafgrænsningen til Kolsbæk landsby.

Administrationen anbefaler, at det ansøgte imødekommes.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der arbejdes videre med sagen med henblik på en landzonetilladelse til opførelse af en ny bolig på matr. nr. 23 som ansøgt.

 


Sagsfremstilling

Ansøgningen

Agrovi har på vegne af ejerne af ejendommen Unnerupvej 1A, ansøgt Gribskov Kommune om landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 til at opføre en bolig på Unnerupvej 1B, matr. nr. 23, som de ligeledes ejer. Projektet indebærer opførelse af en bolig på ca. 100 m2 i halvanden plan, - i alt et boligareal på ca. 150 m2 i den nordlige ende af matriklen. Ejer oplyser, at der vil være tale om en bebyggelsesprocent på 21. Formålet med projektet er at opføre en ny bolig, svarende til den bolig, der tidligere har ligget på matriklen. Den nye bolig tænkes opført i pudset mur og med tegltag.

 

De berørte arealer ligger i landzone og det ansøgte kræver en landzonetilladelse, idet der er tale om opførelse af ny boligbebyggelse i landzone. Ansøgning og tegningsmateriale vedlægges jf. bilag 1. Tegningerne er ikke målfaste.

 

Projektet

Unnerupvej 1B er en selvstændig matrikel på 700 m2 beliggende umiddelbart nord for Unnerupvej 1A, ”Langelandsgård”. Ejer beskriver, at Unnerupvej 1B har været bebygget med et længehus indeholdende både bolig og stald indtil 1956, hvor bygningen blev revet ned. Daværende ejer beholdt grunden, matr. nr. 23, da han solgte selve "Langelandsgård" i 1973 til de nuværende ejere. I 2015 købte de nuværende ejere af ”Langelandsgård” grunden, matr. nr. 23, jf. bilag 2 Oversigtskort. Ejer oplyser, at den daværende bygning på Unnerupvej 1B var placeret i de nordlige ende af grunden og vinkelret på vejen i øst-vestlig retning. Der findes umiddelbart ingen bygningstegninger af det gamle hus, men huset er foreviget på maleri og foto, jf. bilag 1. Boligen har, ifølge ejer, oprindeligt fungeret som aftægtsbolig/medarbejderbolig for ”Langelandsgård”. Unnerupvej 1B er beliggende på den østlige side af den vej, der fører op til selve ”Langelandsgård” og i umiddelbar tilknytning til de øvrige boliger i selve Kolsbæk landsby.

 

Beskrivelse af det berørte område

Unnerupvej 1B, matr. nr. 23, er beliggende inden for afgrænsningen af Kolsbæk landsby, jf bilag 3, der er en af de 38 definerede landsbyer i Gribskov Kommune. Matriklen er beliggende i landzone og udgør et areal på 700 m2, men er ikke landbrugsnoteret, hvilket vil sige, at der ikke er landbrugspligt på matriklen. Unnerupvej 1B, matr. nr 23, er omfattet af kommuneplan-ramme 5.L.01 - Kolsbæk landsby. Anvendelsen inden for denne ramme defineres således:

  • Generel anvendelse som boligområde
  • Specifik anvendelse som landsbyområde
  • Konkret anvendelse som blandet bolig- og erhvervsbebyggelse
  • Landsbyformål, herunder boliger og landbrug samt erhverv og aktiviteter, der kan indpasses uden væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne
  • Maksimal bebyggelsesprocent 25% af den enkelte ejendom
  • Maximale antal etager 1.5
  • Grundstørrelse min. 1.200 m2

 

I kommuneplanens retningslinjer for landsbyer, 1.37-13, står det anført, at i de definerede landsbyer, skal byggeri og anlæg, som ikke har tilknytning til det åbne land, være af begrænset omfang og respektere stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Landsbyernes afgrænsning mod det åbne land skal tilstræbes fastholdt. Som hovedregel må der ikke ske nyudlæg af byzone. Landsbyer i landzone skal bevare landzonestatus. Der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov. Begrænset nybyggeri ved landsbyer vil sige, at der er tale om få boliger, om enkelttilladelser og som hovedregel om byggeri, der kan indpasses i eksisterende bebyggelse.

 

På historiske kort fra hhv. 1862-1899 og 1928-1945 ses det, at matr. nr. 23 er markeret med en skravering, der omfatter de bebyggede områder i Kolsbæk landsby. Dette underbygger, at den aktuelle matrikel har været bebygget. Ved gennemgang af luftfoto fra 1954 ses det, at matr. nr. 23 var tæt tilplantet og klart afgrænset som en have. På det aktuelle luftfoto er det dog ikke tydeligt, om der er en bolig på matriklen. På luftfoto fra hhv. 1978, 1989, 1995 og frem ses der ingen bolig på matriklen, men matriklen fremtræder stadig som et afgrænset areal, der ikke indgår i den tilstødende landbrugsdrift. De tilstødende arealer til matr. nr 23 i østlig retning er landbrugsnoterede og udpeget som værdifuldt landbrugsområde, -dette gør sig ikke gældende for matr. nr 23, hvilket også styrker beretningen om, at denne matrikel har været bebygget.

 

Ansøger oplyser, at der i 1980 blev søgt om tilladelse til opførelse af en bolig på den aktuelle matrikel, men at der dengang blev givet afslag med den begrundelse, at ejendommens størrelse var for lille og at beliggenhenden var uden for landsbyafgrænsningnen. Sidenhen, i 2008, har grundens areal ændret fysisk størrelse fra 583 til 700 m2 i forbindelse med en opmåling af det nærliggende gadekær og gadejorden her omkring. Matr. nr 23 har ikke en grundstørrelse på 1200 m2, der er minimums-grundstørrelsen i Kolsbæk landsby, jf. kommuneplan-ramme 5.L.01 - Kolsbæk landsby. Kommuneplan-rammen skal dog tolkes således, at der i forbindelse med ny-udstykninger fastsættes en minimumsgrænse på 1200 m2, som skal være opfyldt, mens eksisterende grunde, som fx. matr. nr. 23, ikke behøver at opfylde dette størrelseskrav. Hertil kommer, at landsbyafgrænsningen for Kolsbæk landby er blevet ændret siden 1980 og at matr. nr. 23 i dag netop ligger inden for landsbyafgrænsningen.

 

Området i og omkring Kolsbæk Landsby er udpeget som Værdifuldt kulturmiljø. Der er ingen øvrige beskyttelsesinteresser knyttet til matr. nr 23.

 

Nabo-orientering

Ansøgningen har været sendt i naboorientering og der er kommet indsigelser fra den nærmest beliggende nabo mod vest, Unnerupvej 3, jf bilag 2 Oversigtskort. Opsummeret opponerer naboen mod, at et nyt byggeri dels vil fjerne dennes frie udsyn over det åbne land mod øst, at et nyt byggeri vil komme meget tæt på indsigers bolig med indbliksgener til følge samt at denne i sin tid blev oplyst, at matr. nr. 23 ikke kunne bebygges grundet matr. nr. 23´s størrelse mv. Naboens indsigelser har været sendt i partshøring hos ansøger og en sammenfatning af indsigelser fra naboen samt bemærkninger hertil fra ansøger kan læses i bilag 4, hvor administrationen tillige har anført bemærkninger.

 

Indsigelserne fra naboen giver ikke anledning til at afvise det ansøgte.

 

Administrationens vurdering

Efter Planlovens praksis henvises nye boliger i landzone til planlagte områder, -herunder til afgrænsede landsbyer, jf. bilag 3. Idet Kolsbæk netop er en afgrænset landsby, ses der at være en oplagt mulighed for, at det ansøgte kan imødekommes idet den aktuelle matrikel netop ligger inden for landsbyafgrænsningen og i øvrigt opfylder kommuneplan-ramme 5.L.01 - Kolsbæk landsby. En ny bolig på matr. nr. 23 vil komme til at ligge i tæt tilknytning til de allerede eksisterende boliger i Kolsbæk landsby og vil med den ansøgte størrelse og beliggenhed på matriklen indpasse sig naturligt i det landsbymiljø, der kendetegner Kolsbæk.

 

Administrationen finder, at den ansøgte placering af boligen er den landskabeligt bedste på grunden.

 

Såfremt udvalget ønsker yderligere viden om området, så tilbyder ansøger at udvalget for Udvikling, By og Land kan komme på besigtigelse, før der træffes beslutning.


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19.01.2018 med senere ændringer.

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Ansøgningen har været sendt i 14 dages nabo-orientering fra 1. marts til 16. marts 2018.


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

Bilag

103. Praksis og retningslinier ifbm. udlæg af jord/jordeponi i Gribskov Kommune

Sagsnummer: 01.00.00-G14-16-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Der ønskes udarbejdet et konkret administrationsgrundlag til brug for behandling af det stigende antal jordudlægs-sager vi modtager i Gribskov Kommune.

Administrationen anbefaler, at arbejdet med et administrationsgrundlag igangsættes.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der udarbejdes et konkret administrationsgrundlag vedr. jordudlægs-sager på landzoneområdet i Gribskov Kommune.

 


Sagsfremstilling

Udlæg af jord i landzone, -lovgivning

På landzoneområdet i Gribskov Kommune opleves en markant stigning i antallet af ansøgninger, der vedrører udlæg af jord primært til jordforbedring på landbrugsarealer. Oftest er det ikke landmanden selv, der ansøger om udlægget, men typisk et transportfirma der tillige varetager den løbende dialog med kommunen. Der kan være tale om betydelige mængder jord, - til tider op til 20 - 30.000 m3, der ønskes fordelt over forholdsvis få hektar landbrugsjord.

 

Alle ansøgninger eller anmeldelser vedr. udlæg af jord screenes af landzone-administrationen, således at vi som kommune sikrer os, at der ikke er tale om udlæg i områder, der f.eks er beskyttet, jf. Naturbeskyttelsesloven eller på anden vis er omfattet af kommuneplanrammer eller andre beskyttelsesinteresser, der gør det aktuelle areal helt eller delvist uegnet til udlæg af jord.

 

Såfremt der er tale om udlæg af jord til jordforbedring af dyrkningsarealer, kræver udlægget ikke en landzonetilladelse men blot en anmeldelse, som Gribskov Kommune skal anerkende. Når jordudlægget ikke kræver en landzonetilladelse har vi ikke mulighed for at stille vilkår til det ansøgte. Dog anfører vi en række forhold, der forudsættes overholdt, når vi anerkender en anmeldelse, - bla. at al jord skal være ren (klasse 0 jord), at udlæg skal ske i et jævnt lag på maksimalt 0,5 m. osv, jf. bilag 1. Vi er dog i mellemtiden blevet opmærksomme på Planklagenævnets definition af terrænregulering, der ikke giver mulighed for at stille vilkår eller forudsætte at særlige forhold overholdes, så længe der er tale om jord til jordforbedring af landbrugsarealer.

 

Planklagenævnets definition af terrænregulering (jordudlæg)

Terrænregulering af landbrugsarealer er ikke en ændret anvendelse, der kræver landzonetiladelse efter Planlovens §35, stk. 1, hvis terrænreguleringen alene sker af hensyn til landbrugsdriften. Hvis der tilføres mere jord mv. end det, som er nødvendigt af hensyn til landbrugsdriften, vil formålet med terrænreguleringen imidlertid helt eller delvist være deponi, hvilket udgør en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse.

 

Det er således ikke afgørende for vurderingen af, om der er krav om landzonetilladelse, at der er tale om en større eller mindre tilførsel af jord. det er heller ikke afgørende, hvor omfattende terrænreguleringen er, herunder hvor meget arealet hæves, eller hvor lang tid reguleringen tager. Det afgørende er, om der kun tilføjes den mængde jord mv., der er nødvendig af hensyn til landbrugsdriften.

 

Erfaringer i Gribskov Kommune

Størstedelen af de fremsendte ansøgninger om udlæg af jord på landbrugsarealer er motiveret i jordforbedring, hvorfor vi, med udgangspunkt i Planklagenævnets definition, således ikke har mulighed for at stille vilkår til hverken mængde, projekt-varighed mv. Vi har som udgangspunkt kun ansøgers ord for, at der er et reelt behov for jordforbedring på den pågældende ejendom.

 

Samtidig er vi blevet opmærksomme på, at det ikke kun er Gribskov Kommune, men også mange andre sjællandske kommuner, der modtager ansøgninger om udlæg af større mængder jord til jordforbedring på landbrugsarealer. Det kunne tyde på, at der er et stigende behov for at komme af med overskudsjord fra f.eks byggeprojekter eller, at der er en økonomisk gevinst ved at modtage jord.

 

Påvirkninger og gener

Landskabsmæssigt er det bekymrende, at det uden større landbrugsfaglige begrundelser og uden vilkår til mængder mv. kan lade sig gøre, at udlægge så betydelige mængder jord på landbrugsarealer, uden at der er en reel garanti for, at det vil gavne dyrkningsarealerne fremadrettet.

 

Et andet forhold er, at en denne form for sager ofte afføder betydelige gener for de borgere, der bor i nærheden af udlægningsarealerne. Både kørsel med jord til og fra arealerne samt efterfølgende modellering af jord på de aktuelle landbrugsarealer er aktiviteter, der påvirker både de nærmeste naboer samt beboere ud til de veje, hvor jordtransporterne foregår. Projekterne varer ofte 3-9 måneder og intensiteten af kørsler kan variere, men opleves ofte som meget voldsomme idet lastbiler, ofte med anhængere, i perioder kører til og fra arealerne med få minutters mellemrum. Det vil sige at mange borgeres hverdag påvirkes negativt, mens disse projekter pågår.

 

Nogle af de forhold, der bla. forudsættes overholdt er, at arbejdet på selve arealerne først må begynde kl. 07:00 og skal være bragt til ende senest kl. 17:00., at kørsel til og fra arealerne ikke må overstige 50 selvstændige kørsler pr. dag i ovennævnte tidsrum og at ruten til og fra de aktuelle områder skal godkendes af kommunens vejmyndighed, jf. bilag 1. På trods af disse hensyn, opleves sagerne ofte som stærkt generende og vi modtager som regel henvendelser fra frustrerede borgere samt interesseorganisationer som f.eks Danmarks Naturfredningsforening, når denne form for projekter pågår.

 

Hertil kommer, at mange af ansøgningerne omhandler udlæg af jord i vandlidende lavninger, hvilket rent dyrkningsmæssigt kunne være hensigtsmæssigt at få ændret. Men, hvis de eksisterende dræn, der skal afhjælpe våde dyrkningsarealer, fortsat skal kunne fungere, så skal dybden af jord hen over drænrørene ikke være dybere end 90-120 cm. Derfor giver det umiddelbart ikke mening, at ville udlægge jord på et område, der er vandlidende for at afhjælpe dette problem, hvis det samtidig betyder, at dybden til de underliggende drænrør bliver mere end 120 cm.

 

Hvad gør de andre kommuner

Andre kommuner, herunder Hillerød Kommune, har på baggrund af en tilsvarende stigende interesse fra landmændenes side i at tilkøre jord til deres marker, udarbejdet et administrationsgrundlag, jf bilag 2, der dels skal sikre en ensartet sagsbehandling, dels at få bedre belyste ansøgninger, der klart viser projektets indhold og konsekvens samt at give ansøgere klarhed omkring kommunens praksis og dokumentationskrav, i sager om jordarbejder i kommunens landzone.

 

Frederikssund Kommune anvender i mange af deres jordudlægs-sager en langt mere proaktiv tilgang, idet administrationen i deres sagsbehandling selv vurderer, bla. ud fra luftfotos, om et givent ansøgt areal, forventeligt vil få dyrkningsmæssig gavn af et jordudlæg eller ej. Med baggrund i denne vurdering anerkendes jordudlæg i udvalgte områder, mens jord, der vurderes ikke at være nødvendig for landbrugsdriften betragtes som helt eller delvist deponi, hvilket udgør en ændret anvendelse, der vil kræve en landzonetilladelse. Et depot defineres ved at jorden ikke gør nogen gavn på den nye placering.

 

Vi har været i dialog med Nordsjællands Landboforening, NoLa, i forhold til, om de har erfaringer med jordudlægs-sager af denne type og hvorvidt de bliver bedt om at bidrage med deres landbrugsfaglige viden med henblik på, om udlæg af jord forventeligt vil have en gavnlig virkning på landmændenes dyrkningsarealer. Nola har ikke erfaring med at de bliver rådspurgt af landmænd i forhold til en landbrugsfaglig vurdering.

 

Herudover har vi haft kontakt med Envina, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige, der oplyser, at mange kommuner gennem det seneste år har udarbejdet administrationsgrundlag, idet de oplever samme problematikker som vi gør i Gribskov Kommune. En stor del af disse kommuner har i udarbejdelsen af deres administrationsgrundlag taget udgangspunkt i rapporten "Tekniske baggrundsnotater til sagsbehandling, Terrænregulering i landzone", udarbejdet af Landzone- og jordforureningsnetværket - kommunerne i Region Sjælland i oktober 2017, jf. bilag 3.

 

Hvad vil vi opnå med et administrationsgrundlag?

Ved at kategorisere de forskellige former for jordsager vil det blive tydeligt for både ansøger, borgerne og ikke mindst os selv, hvad der f.eks kræver en landzonetilladelse og hvad der evt blot kan opnås på en anmeldelse, -og ikke mindst hvilke projekter der kan forventes at få et afslag. Det vil være muligt at give et overblik over hvilke vilkår vi typisk vil stille i sager, der kræver en landzonetilladelse samt hvilke forudsætninger vi forventer overholdt, hvis der blot er tale om en anmeldelse. Et administrationsgrundlag vil give os mulighed for at uddybe, hvad der adskiller de forskellige sagstyper samt hvilke muligheder vi f.eks har for at følge op på sager, hvor der f.eks er mistanke om udlæg af større jordmængder eller en anden jordklasse end ansøgt.

 

Administrationsgrundlaget vil tage udgangspunkt i "Tekniske baggrundsnotater til sagsbehandling, Terrænregulering i landzone" samt egne og andre kommuners erfaringer.

 

Opsummering

Administrationens vurdering er, at der vil komme mange flere af denne type jordudlægnings-sager fremadrettet og Gribskov Kommune har pt. ikke en praksis for håndtering af disse sager, hvorfor det dels kan være svært at udøve en ensartet sagsbehandling og dels at have korrekt hånd i hanke med denne type af sager. På baggrund heraf vil det være hensigtsmæssigt med et administrationsgrundlag, således at vi har nogle klare retningslinier at administrere ud fra.

 

Vi indstiller derfor til udvalget at der skal udarbejdes et konkret administrationsgrundlag. Udvalget vil få forelagt administrationsgrundlaget til endelig godkendelse.

 


Lovgrundlag

Planloven §§ 35-36


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

Bilag

104. Varmeforsyning - projektforslag for Ramsager

Sagsnummer: 13.03.00-G01-1-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Byrådet skal beslutte om projektforslaget skal sendes i høring hos de berørte parter og samtidig beslutte om projektet kan godkendes såfremt der ikke indkommer nogen negative høringssvar af væsentlig karakter i høringsperioden.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. at projektforslaget sendes i høring hos de berørte parter
  2. at bemyndige administrationen til at godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer negative svar af væsentlig karakter i høringsperioden

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune har modtaget et projektforslag fra Græsted Fjernvarme A.m.b.a. om fjernvarmeforsyning af Ramsager (Græsted øst). I henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen skal kommunen godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder ændringer af forsyningsområde. Projektforslagets område omfatter i alt 191 ejendomme som i dag har individuel varmeforsyning. Området der indgår i projektforslaget er udlagt til individuel forsyning i kommunens varmeplan. Forsyning af området med fjernvarme vil medføre en større udvidelse af distributionsnettet og en udvidelse af varmeforsyningsområdet. Projektet er derfor omfattet af krav om projektgodkendelse.

 

Sagens forhold

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen. Før kommunen kan godkende projektforslaget skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet ud fra projektforslaget. Projektforslaget kan kun godkendes, hvis det viser at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige. Inden projektforslaget kan endeligt godkendes, skal det sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.

 

Projektbeskrivelse

Projektforslaget omfatter et område i Græsted Øst (Ramsager) med i alt 191 ejendomme med individuel varmeforsyning. I projektforslaget er det oplyst, at 80 % af boligerne har oliefyring, 18 % har elvarme og de sidste 2 % har anden forsyning (fast brændsel, varmepumpe). Dette er baseret på tal fra BBR. Ved konvertering til fjernvarme kobles forbrugerne til fjernvarmesystemet i Græsted som opvarmes ved flis. Værket har kapacitet til at dække de nye kunder. Alternativet til fjernvarme er at området fortsætter med individuel forsyning. I projektforslaget er det vurderet, at det vil være gennemførligt at tilslutte 150 ejendomme ud af de 191. Dette betegnes som fuld udbygning eller 100 % tilslutningsgrad. Der anmodes ikke om tinglysning af tilslutningspligt hvis projektforslaget vedtages.

 

I projektforslaget er området der skal forsynes med fjernvarme delt op i tre delområder svarende til en planlagt fjernvarmeudbygning i tre etaper. Etape 1 forventes gennemført i 2018-19, etape 2 i 2019-20 og etape 3 i 2020-21. Udbygningen gennemføres således, at etape 2 er betinget af gennemførelse af etape 1 og etape 3 er betinget af gennemførelse af etape 1 og 2. Kort over projektområdet kan ses i projektforslaget.

 

Udbygningen ved etape 1 opdeles i et nordligt og sydligt område. Det nordlige område forventes forsynet fra hovedledningen fra Gribskovhallen, der i dag forsyner til den nordligste ende af Ramsager, idet hovedledningen omlægges til at ligge i Hasselager. Det sydlige område forventes forsynet fra ledning i Larsensvej frem til Poppelager. De nye ledninger i Poppelager og Hasselager foreslås forbundet indbyrdes i Ramsager som "ringledning" for at sikre forsyningssikkerheden under udbygningen og på langt sigt. For at undgå for høje tryk ved forsyning til det nye område vil det endvidere være nødvendigt at etablere boosterpumpe i hovedledningen nær Græsted Kirke.

 

Etape 2 og 3 forventes forsynet via hovedledningen i Græsted Hovedgade. Ved etape 3 skal forsyningsledningen til områderne forstærkes, idet ca. 190 m ledning i Nyvej fra Rosendalsvej frem til Græsted Hovedgade skal opdimensioneres.

 

Området i projektforslaget er omfattet af hhv. Lokalplan 16.4 "Eksisterende boligområde ved Ramsager" og Byplanvedtægt nr. 18 "Ramsagergaards jorde". Området er i kommunens varmeplan udlagt til område med potentiale for udvidelse af fjernvarmeforsyning (område G2), dog med små afvigelser i forhold til projektforslaget.

  

I det nedenstående fremgår resultaterne af de bruger- og selskabsøkonomiske beregninger, samt beregning af samfundsøkonomi og miljømæssige forhold. Selve beregningerne fremgår af projektforslaget som er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

 

Bruger- og selskabsøkonomi

Der er foretaget en brugerøkonomisk sammenligning af fjernvarme (hhv. 15 meter og 25 meter stik) i forhold til oliefyring med eksisterende og nyt oliefyr, fortsat elvarme, ny jordvarme og nyt træpillefyr. Beregningen viser, at fjernvarme med 15 meter stik vil være det mest brugerøkonomisk attraktive i forhold til de andre alternativer. Fjernvarme med 25 meter stik vil stadig være billigere end at investere i nyt oliefyr. Fortsat oliefyring med ældre oliefyr og nyt træpillefyr er billigere end fjernvarme med 25 meter stik.

 

Selskabsøkonomisk vil projektet give en positiv selskabsøkonomi efter ca. 10 år, hvis der antages fuld tilslutning. Der er foretaget en følsomhedsanalyse, der viser, at ved 80 % tilslutning vil der være positiv selskabsøkonomi efter 13 år og ved 60 % tilslutning vil der være positiv selskabsøkonomi efter 17 år.

 

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomien er beregnet over en 20-årig periode. Beregningen viser, at der ved fuld tilslutning er en projektfordel på ca. 5.396.000 kr. ved fjernvarme i forhold til fortsat individuel forsyning. Der er foretaget en følsomhedsberegning, der viser at for at opnå en positiv samfundsøkonomi, skal der som minimum tilsluttes 88 ejendomme. Dette svarer til en tilslutningsgrad på 51 % i etape 1 (svarende til ca. 37 varmekunder), 63 % i etape 2 (svarende til ca. 23 varmekunder) og 69 % i etape 3 (svarende til ca. 29 varmekunder).

 

Projektet er forholdsvist robust overfor stigning i anlægsprisen og i etape 1 kan der således accepteres en anlægsprisforøgelse på 50 %, hvis der opnås fuld tilslutning, mens der ved 60 % kundetilslutning kan accepteres en anlægsprisforøgelse på 12 %. For det samlede projekt kan der accepteres en anlægsprisforøgelse på 37 %, hvis der opnås fuld tilslutning, mens der ved 60 % tilslutning kun kan accepteres en marginal anlægsprisforøgelse på 2 %.

 

Energi- og miljømæssig vurdering 

Flisvarme betragtes som en CO2-neutral opvarmningsform og det vil derfor være med til at reducere CO2 udledningen, hvis der bliver skiftet oliefyr ud til fordel for fjernvarme. Under samfundsøkonomien er indregnet de miljømæssige omkostninger og disse er lavere for fjernvarme end for fortsat individuel forsyning.

 

Administrationens vurdering og anbefaling 

Projektforslaget viser, at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige i forhold til at fortsætte individuel forsyning. Derudover viser beregningerne en positiv bruger- og selskabsøkonomi ved fjernvarme, dog undtaget for fjernvarme med 25 meter stik, hvor det brugerøkonomisk vil være billigere med fortsat oliefyring.

 

Området ved Ramsager er udlagt til område med potentiale for udvidelse af fjernvarmeforsyning (område G2) i kommunens varmeplan.

 

Det er samlet set administrationens vurdering, at projektforslaget kan sendes i høring hos de berørte parter og at det samtidig kan vedtages, at projektet kan endeligt godkendes efterfølgende uden fornyet politisk behandling, såfremt der ikke indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter. Såfremt der indkommer høringssvar af væsentlig karakter, vil projektforslaget blive forelagt udvalget til fornyet behandling.  

 

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016 (projektbekendtgørelsen)

 

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 523 af 22/05/2017 (varmeforsyningsloven)

 

 


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Projektforslaget skal sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.

 


Beslutning

1. anbefales

2. anbefales

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

Bilag

105. Forskønnelse af by og land, fordeling 2018

Sagsnummer: 05.00.00-G01-159-18


Resume

I budgetaftalen er der afsat penge til forskønnelse af by og land 2017-2020. Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om, hvilke indsatser der kan iværksættes i 2018 og overslagsårene.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at de foreslåede indsatser iværksættes i 2018 samt overslagsår

Sagsfremstilling

Teknisk udvalg besluttede på mødet den 26.04.2017 at indsatserne 'Renhold af strande og byområder', 'Vedligehold af bålpladser' og 'Strandrensning' blev igangsat. På mødet 31.05.2017 besluttede Teknisk udvalg indsatser for resterende midler i 2017, samt at indsatserne 'Renhold af strande og byområder' og 'Vedligehold af bålpladser' også gælder for overslagsårene.

 

Uddrag af budgetaftalen om forskønnelse af by og land

Der er flere borgere, der har peget på, at det er vigtigt, at vi sikrer, at vores byer og strande holdes rene. Vi er enige om, at der er et behov for at arbejde med forskønnelse af vores byer og landområder - med en ”ren kommune”. Vi har en forsøgsordning, hvor vores flygtninge og kontanthjælpsmodtagere hen over sommeren har bidraget til at holde vores byer og strande rene. Såfremt det har været en succes, skal vi fortsætte og udvikle indsatsen. Desuden skal der være mulighed for at præsentere kommunen endnu bedre, fx ved plantning af blomster m.v. i lokalsamfundene, i rundkørsler og andre centrale steder, hvor der kommer mange gæster og turister. I lokalsamfundene kan dette ske, hvis der er den tilstrækkelige initiativkraft til at ville stå for beplantningen. Det kan også være andre tiltag som en indsats i forhold til vores offentlige toiletter, offentlige legepladser, etablering af nyt byinventar såsom borde, bænke og skilte eller en maskine til strandrensning.

 

Udmøntning i Erhverv og Beskæftigelse og Udvikling, by og land

'Renhold af strande og byområder' og 'Vedligehold af bålpladser' foregår via Gribskov Kommunes Interne Virksomhed (GIV), som sorterer under det tidligere Erhverv og Beskæftigelse. Og en del foregår via driftsaftaler på renhold og grøn drift under Udvikling, by og land.

 

 GIV´s nytteindsats, som bl.a. understøtter renholdsopgaverne, består af borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og rådighedsafprøvende indsatser . En medarbejder fra jobcenteret er med ude og leder indsatsen. På nuværende tidspunkt er der ikke medarbejdere i flex-job ansættelse knyttet til nytteindsatsen.

 

Forslag til indsatser:

Administrationen har følgende forslag:

 

1) Ekstra renhold ifm. events

Med mange besøgende i sommerperioden bl.a. ifm. events er der flere henvendelser som peger på, at der er behov for ekstra renholdelse og affaldshåndtering.

 

I Tisvilde bør der være en ekstra indsats i uge 29 under Musik i Lejet.

I Gilleleje bør der være en ekstra indsats i juli måned ifm. Gilleleje Festival og Bakkefest.

I Helsinge bør der være en ekstra indsat ifm. Helsinge byfest

Der er gode erfaringer med at der tømmes 2 gange dagligt (morgen og eftermidag), pris 10.000 kr./uge.

 

2) Slidte borde/bænke

De bænke der er opsat, varierer meget i kvalitet og udtryk. Pasningen er endvidere begrænset til bænke i byer og efter behov. Opsætningen af nye bænke og udskiftning af gamle, foregår efter en konkret vurdering af behov og økonomi. Nyopsætning eller udskiftning af en slidt bænk koster ca. 10.000 kr. Billigst i åbent landskab uden fast belægning, og dyrest i by med belægning på opsætningsstedet.

 

3) Kampagne skrald

'skrald avler skrald'. Derfor foreslås en kampagne om ikke at smide affald, men tage det med til en skraldespand. I form af nodging og kampagne, ca. 150-200.000 kr. til udvikling og materialer. Det vil så være muligt at genbruge materialet i efterfølgende år for færre midler.

 

Gadekærsforeningen har foreslået smilier på stativerne for opmærksomhed.

 

4) Blomster og løg i plantekummer

Opsætning af plante kummer, tilsvarende plantekummer der anvendes i bymidterne Gilleleje og Græsted, ved større indfaldsveje til Helsinge, Græsted og Gilleleje. 10-12 kummer i alt.

Økonomi: 50.000 kr. Der vil efterfølgende være en årlig driftsomkostning på ca. 30.000 kr.

 

5) Strandrensning

Der kan renses sand på sandstrandene Dronningmølle og Tisvildeleje i områder svarende til blå flag udpegningen for ca. 50.000 kr..  Dette omfatter 1 ugentlig kørsel i 2,5 måned 10 kørsler per strand. første kørsel primo maj.

Evt. borttkørsel og bortskaffelse af det opsamlede er ikke med i prisen. I 2017 og 2018 er der aftale med Naturstyrelsen om deponering på stranden.

Midlerne fra 2017 er indgået i aftale også for 2018.

 

6) Træplantninger

Med tilplantning på åbne arealer langs kommunale veje, er det med til at give karakter til arealet. Forslag om tilplantning af 4-5 arealer med blivende træer. Hvert areal kan tage 5 træer i gennemsnit. Pris ca. 5.000 kr. pr. træ.

 

7) Fortsættelse af projektet "Bivenlig kommune"

I 2017 blev 3 arealer tilsået i henholdsvis Gilleleje, Græsted og Helsinge med bivenlige frøblandinger til glæde for bier, sommerfugle og andre insekter. Og forhåbentlig til glæde for de mennesker, der kommer forbi. Formålet er bl.a. at formidle viden om vigtigheden af, at der er fødekilder til de insekter, der sørger for bestøvning af afgrøder i have og på mark.

(2017 tildelingen kom for sent til at det kunne nås i 2017, så sker i 2018)50
For 20.000 kr./år vil projektet kunne fortsættes. Med det dobbelte beløb vil projektet kunne udvides til at omfatte flere arealer/byer.

 

8) Insekt- og blomstervenlig pasning af rabatter

Forsøg med insekt- og blomstervenlig pasning af rabatter langs landeveje. Der udvælges et antal strækninger (ud fra biologiske kriterier) som forsøgsstrækninger. Disse strækninger vil typisk ligger i tilknytning til eksisterende naturområder. Strækningerne udtages (midlertidigt) af den entreprise, der omfatter vedligeholdelse af rabatter. Terminerne for vedligeholdelse fastsættes ud fra hensyn til flora og fauna. Det høstede materiale fjernes. Eventuelt foretages en førstegangspleje (f.x. rivning), for at optimere fremspirring af urter. Projektet skal tage hensyn til trafiksikkerheden.

For 25.000 kr/år vil der kunne realiseres et synligt forsøgsprojekt.

   

 

 

2018

2019

2020

1

Renhold ifm. events

50.000

50.000

50.000

2

Slidte borde/bænke

50.000

50.000

50.000

3

Kampagne vedr. skrald

200.000

50.000

50.000

4

Blomster og løg i kummer

50.000

50.000

50.000

5

Strandrensning

 

50.000

50.000

6

Træplantning

38.000

50.000

50.000

7

Bivenlig kommune

 

25.000

25.000

8

Insekt- og blomstervenlig pasning af rabatter

 

25.000

25.000

 

 

 

 

 

 

Mulig besparelse

0

538.000

538.000

 

Pulje

388.000

888.000

888.000

 


Økonomi

Udgifterne til aktiviteterne afholdes af ramme 510 grønne områder, hvor Budgetaftalens midler til forskønnelse af by og land er afsat.

Der er indarbejdet besparelse på 0,5 mio kr for overslagsårene (jf. Prioriteringskataloget)


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

106. Gramsvej, 3200 Helsinge - vejsyn

Sagsnummer: 05.02.00-G00-50-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning på baggrund af afholdt vejsyn.

Administrationen anbefaler at vedlagte udkast til kendelse og partsfordeling vedtages som endelig til brug for samlet istandsættelse af den private fællesvej Gramsvej.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende partsfordeling og kendelse som endelige

Sagsfremstilling

Den 15. marts 2017 besluttede Teknisk Udvalg at afholde vejsyn på Gramsvej i Helsinge, som er en privat fællesvej i byzone.

Efter indkaldelse vedlagt forslag til partsfordeling, blev vejsynet afholdt den 8. september 2017. Referat vedlægges som bilag til sagen.

 

Under vejsynet blev der spurgt til om vejen kan omlægges til en grusvej, og om en ejendom, hvor der er Bed & Breakfast bør betragtes som en erhvervsvirksomhed.

Efter vejsynet er der modtaget høringsbemærkning om, at Gramsvej 7 skal betragtes som erhverv p.g.a. Bed & Breakfast tilbud.

 

Administrationen vurderer ikke, at Bed & Breakfast tilbud er at sidestille med en erhvervsvirksom, så længe Bed & Breakfast tilbuddet er underordnet i forhold til ejendomens primære brug - eenfamiliehus.

Et Bed & Breakfast tilbud i et eenfamiliehus vil svare til udlejning af et værelse. Ligesom det heller ikke vil have betydning, hvilke forskellige familieformer f.eks. bofællesskab eller kollektiv ejendommen benyttes til. Administrationen vurderer endelig, at Bed & Breakfast tilbud også kan sidestilles med, at der i en ejendom er dagpleje el.lign., hvorfor den oprindelige partsfordeling anbefales fastholdt.

Partsfordeling og udkast til kendelse har været udsendt i høring den 8. februar 2018. På grund af problemer med digital post er materialet genfremsendt den 20. februar 2018.

 

Ved fristens udløb er der ikke indkommet yderligere bemærkninger til partsfordelingen eller udkastet til kendelse.

Der er sket ejerskifte af en enkelt ejendom.

 

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at udvalget, tiltræder vedlagte udkast til kendelse og partsfordeling som endelig, og at arbejdet sættes i gang som et samlet arbejde.

 

  


Lovgrundlag

Lov om private fællesvej


Økonomi

Udlæg til istandsættelse


Høringsperiode og høringsparter

De vedligeholdelsespligtige grundejere


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen fraværende

Bilag

107. Stiplan - prioritering

Sagsnummer: 05.04.00-P15-1-18


Resume

I den forgangne byrådsperiode har Teknisk Udvalg arbejdet med stier. Arbejdet har resulteret i en række forslag, hvoraf enkelte er udført eller besluttet udført og de resterende afventer prioritering. I budgettet er der afsat ca.7 mio kr til stinettet i 2018 og de kommende år. Denne sag lægger op til drøftelse af prioritering af de konkrete projektforslag ud fra de vedtagne kriterier; sikre skoleveje, adgang for turister samt forbindelse mellem byerne.

Det foreslås, at prioriteringen sættes på dagsordenen på førstekommende møder i h.h.v. Grundejerkontaktudvalget samt Det Grønne Dialogforum mhp. endelig beslutning i Udvikling, By og Land i maj 2018.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At drøfte forslag til prioritering
  2. At følgende foreslag tages med i det videre arbejde:
    1. Sikre skoleveje: krydsning af Idrætsvej v/ Gilbjergskolen, afd. Parkvej (1 mio kr)
    2. Sikre skoleveje: Del af forslag 1 i stiplanen; en dobbeltrettet cykelsti langs Valbyvej mellem Løgelandsvej og Vibelandsvej (3,2 mio kr)
    3. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 12 ruteskiltning Gribskov Vest (0,24 mio kr)
    4. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 13 ruteskiltning Gribskov Nord (0,35 mio kr)
    5. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 14 ruteskiltning Gribskov Øst (0,30 mio kr)
    6. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 15 ruteskiltning Gribskov Syd (0,21 mio kr)
    7. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 2: Præstevejen (0,05 mio kr)
    8. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 3: Nellerødvej (0,08 mio kr)
    9. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 4: Løgelandsvej (0,10 mio kr)
  3. At forslag til prioritering sættes på dagsorden på møderne i maj i h.h.v. Grundejerkontaktudvalget og Det Grønne Dialogsforum
  4. At administrationen retter henvendelse til skolebestyrelserne mhp. at bede dem udpege eventuelle usikre krydsningspunkter for skolebørn.
  5. At endelig beslutning om prioritering foreslægges Udvikling, By og Land 31.05.2018

 

 


Sagsfremstilling

 

Denne sagsfremstilling redegør for status vedr. arbejdet med stier. Og lægger op til drøftelse af prioritering.

 

Budget 2018

Der er afsat penge til 'Stinettet' i budgettet. I alt ca. 7 mio kr i 2018 og overslagsår.

 

I budgetaftalen 2017-2020 (som er videreført) ønskes det, at der arbejdes med ”cykelveje”. Ved ”cykelveje” forstås strækninger, som er indrettet med henblik på, i videst mulig omfang i forhold til strækningernes karakter, at tilgodese cyklisternes/ de bløde trafikanters behov. Prioriteringen skal ske efter følgende kriterier:

  1. Sikre skoleveje
  2. Adgang for turister
  3. Forbindelse mellem byerne

 

Det fremgår endvidere af budget 2018, at der i løbet af 1. halvår 2018 skal udarbejdes en plan for anvendelsen af anlægsmidlerne og strækningen fra Løgelandsvej mod Rågeleje (Valby – Vibelandsvej) som ønskes opprioriteret i 2018.

 

Status

Stiplan med 10 anlægsprojekter

Der er udarbejdet en 'Stiplan' (2016) med 10 forslag til nyanlæg af stier (se bilag 1). Planen blev til oven på en inddragelse, hvor 700 borgere digitalt har indtegnet forslag til placering af stier.

Det er relativt dyrt at anlægge stier - særligt hvis de skal befæstes og funderes, så der kan sneryddes og saltes.Stiplanen rummer forslag til anlæg af stier for godt 100 mio kr.

Stiplanen er vedtaget som 'vidensgrundlag' af Teknisk Udvalg.

 

Idé-katalog med mindre projekter 

Der er desuden lavet et 'Idé katalog' om stier (se bilag 2) med projektforslag af forskellig karaktér:

  • formidling og/eller skiltning af ruter, som benytter eksisternde veje og stier
  • omlægning af eksisternede veje til cykelveje
  • forbedring af belægning/grusunderlag på eksisterende stier

 

Idékatalogets forslag er noget billigere end nyanlæg af stier og mange af forslagene kan rummes inden for det afsatte budget. Tidsplan for gennemførelse er dog afhængig af det forudgående myndighedsarbejde, som kræves, hvis man f.eks. vil lukke en vej mhp. at omdanne den til cykelvej. Idékataloget har været drøftet i Teknisk Udvalg i 2017.

 

Cykelsikring af Tingbakken var ét af forslagene i idé-kataloget. Projektet indgik i budget 2017 og er udført og indviet i november 2017.

Derudover indgår skiltning af 'Slotsruten' og 'Kroneruten' i Idé-kataloget. I 6-kommune-samarbejdet har man peget på disse to ruter til udførelse. Arbejdet med skilteplan og kommunikationsplan er gennemført. Navngivning af ruter foreslås koblet til Nationalparken Kongernes Nordsjælland, hvilket betyder en fordyrelse af selve skiltningen, da Nordkystruten i givet fald skal omdøbes.

 

Private initiativer

Der tages også private initiativer til ruter og stier. Kløverstier, hjertestier,Pilgrimsruten Tisvildevejen og Perimeterstien i Græsted er eksempler herpå. I disse tilfælde kan kommunen bidrage med økonomisk støtte. Desuden kan det kræve tilladelse fra vejmyndigheden, hvis der skal skiltes på vejarealer. Og så skal man sikre, at der foreligger de forndne tilladelser, såfremt private arealer indgår i en rute.

Kommunen har flere gange støttet udviklingen af Pilgrimsruten Tisvildevejen; senest med et tilsagn fra Byrådet om støtte til afmærkning, trykning af kortmateriale samt opsætning af formidlingstavler langs ruten. En støtte som bliver givet som medfinansiering i relation til en bevilling fra Friluftsrådet

 

Ønsker til stinettet

Stier kan have mange formål, målgrupper og succeskriterier afhængigt af om man pendler til skole/arbejde, om man er turist, motionscyklist, vandrer eller på gå-ben med familie og barnevogn. Tilgængelighed for dårligt gående eller rullestolsbrugere kan også være et hensyn. Ridestier er også et ønske fra flere sider, men ridning kan ofte konflikte med andre brugergrupper.

For nogen, er det vigtigt at ruten går forbi natur, skov og strand. Andre søger kulturelle mål og atter andre sætter pris på muligheder for mad, drikke og toiletbesøg på vejen. Ift. sikre skoleveje, kan helt lokale forhold omkring f.eks. krydsning af en vej have betydning for brug af stien.

 

Jf. budgetaftalen fra 2018 ønskes en del af forslag 1 fra stiplanen opprioriteret i 2018. Derudover ønskes en plan for anvendelse af de afsatte anlægsmidler.

 

Byrådet har angivet en prioritering af skoleveje, adgang for turister og forbindelse mellem byer.

 

Cykelturismen i Danmark er i vækst. Visit Nordsjælland har lavet en strategi for cykelturismen i Nordsjælland, som giver idéer til hvordan kommunerne kan udvikle stinet til gavn for turismen. Strategien har en vision om, at flere turister skal cykle under deres ophold. Og peger på, at kommunerne skal understøtte denne udvikling med drift og anlæg af infrastruktur; herunder sikre veje og stier til cyklister samt skiltning af cykelruter.

 

I 6-kommune-samarbejdet har borgmestrene besluttet, at man vil skilte h.h.v. Slotsruten og Kroneruten. Udgiften forventes at være ca. 500.000 kr for den del af ruterne, som ligger i Gribskov Kommune.

 

Græsted Perimetersti er et forslag til stier i Græsted, formuleret af byens borgere sammen med kommunen i Områdefornyelsesprojektet i Græsted. Det er en samskabelsesproces der går tilbage til projektstart i 2013, og snart foreligger som færdigt forslag. Perimeterstien har en økonomisk ramme fra områdefornyelsens midler på 600.000 kr og har været behandlet af Plan og Miljøudvalget 21.11.2016

 

Vurdering og anbefaling

Sikre skoleveje

Inden for hvert skoledistrikt søges det understøttet, at hovedparten afbørnene nemt kan færdes til fods eller på cykel til skolen. Det vurderes, at det understøtter såvel læring som sundhed.

 

Administrationen vurderer, at man får mest for pengene ved investeringer for bløde trafikanter tæt på skolerne, hvor mange børn kan have glæde af det. Hvorimod investeringer i stier langt fra skolerne kun vil tilgodese et mindre antal skolebørn, som måske i forvejen bruger andre transportformer pga. afstanden til skolen.

 

Bjørnehøjskolen har den udfordring, at skoledistriktet ligger på begge sider af Helsinge, hvilket giver relativt lang transportvej for elever øst for Helsinge. I nærområdet omkring skolen er der gode forbindelser for bløde trafikanter med bl.a. stier og tunnel under Helsingevej.

 

 

Ved ombygning af Nordstjerneskolen afd Helsinge har man sikret de bløde trafikanter bl.a. ved at adskille biler og bløde trafikanter, som skal til skolen.

Ved Ramløse Skole er der gode muligheder for trafik til skolen kan færdes ad mindre befærdede veje.

Ligeledes er Gilbjergsskolens skoledistrikt udfordret af store afstande for nogle af de større elever. Ved Gribskolen afd. Tingbakken er der lavet sti fra Esrum i 2017.

Ved Gilbjergskolen afd Parkvej påpeger skolen nogle problemer med krydsning af Idrætsvej, som bør søges løst iftm. byggeprojektet på skolen.

Ved Gilbjergskolen afd. Blistrup er der relativt gode stiforbindelser fra boligområderne syd for skolen.

Ved Skt. Helene Skole afd. Vejby er der relativt gode skoleveje. De større børn fra Tisvilde har cykelsti langs Tisvildevej/Vejbyvej.

Ved Skt. Helene Skole afd. Tisvilde er der også relativt gode skoleveje.

 

Administrationen vurderer samlet

  • at stianlæg til at binde hele skoledistrikter sammen er uden for økonomisk rækkevidde.
  • at man med fordel kan koble en løsning omkring krydsning af Idrætsvej med byggeprojektet på Gilbjergskolen, afd. Parkvej. Udgift anslås til ca 1 mio kr men det vil afhænge af nærmere viden om byggeprojekt og fremtidige adgangsforhold.

 

Adgang for turister

Jf. anbefalingerne i Visit Nordsjællands strategi for cykelturisme ønskes det at kommunen undersøttter cykelturismen med drift og anlæg af infrastruktur; herunder sikre veje og stier til cyklister samt skiltning af cykelruter.

 

Administrationen anbefaler Idékatalogets forslag 12 (ruteskiltning Gribskov Vest), 13 (ruteskiltning Gribskov Nord, 14 (ruteskiltning Gribskov øst) og 15 (ruteskiltning Gribskov Syd), som handler om rekreative ruter, hvor turister kan komme rundt i kommunen - både mellem byerne og på landet.

Overslag over udgifter for de 4 forslag er ca. 1,1 mio kr.

 

Forbindelse mellem byerne

Forbindelse mellem Helsinge og Græsted er etableret for nyligt. Man kan evt. arbejde videre med sikring af cyklister langs Østergade mod Stationen og centrum..

Der er også lavet cykelsti fra Blistrup til Smidstrup, som kobler til den eksisterende sti langs kysten til Gilleleje.

Stien kunne føres videre mod Helsinge - jf. forslag 1 og 3 i stiplanen, som dog er relativt omkostningstunge, men vil give en god forbindelse mellem flere byer.

 

Hvis der laves ny vejforbindelse mellem Græsted og Gilleleje vil man enten kunne lave ny cykelsti eller henvise cyklister til den gamle vej. 

Mellem Helsinge og Ramløse er der sti langs Frederiksværkvej.

Der er også cykelsti fra Helsinge til Ørby.

 

I regi af 6-kommune-samarbejdet arbejdes der med ruteskiltning af Slotsruten og Kongeruten, som vil give gode forbindelse også ud af kommunen.

 

Administrationen vurderer samlet at nyanlæg af stier mhp. bedre forbindelse mellem byer er uden for økonomisk rækkevide i det nuværende budget. Men at man kan arbejde videre med ruteskiltning. Skiltning vedr. Kongeruten og Slotsruten vil koste ca. 0,5 mio kr. Derudover kan man opgradere eksisterende skiltning af cykelruter, som visse steder er mangelfuld. Eller man kan på andre måder arbejde med formidling af eksisterende ruter.

Supplerende kan man arbejde med forslag 2, 3 og 4 fra Idé-kataloget, som tjener formålet forbindelse mellem byer.

Forslag 2: Præstevejen

Forslag 3: Nellerødvej

Forslag 4: Løgelandsvej

Overslag over udgifter for de 3 forslag er 0,23 mio kr.

 

Budgetbeslutning

Det fremgår af budget 2018, at strækningen fra Løgelandsvej mod Rågeleje (Valby – Vibelandsvej) ønskes opprioriteret i 2018. Denne strækning en del af forslag 1 i stiplanen. Overslagsmæssigt vil en dobbeltrettet cykelsti på strækningen på ca. 1,1 km koste ca. 3,2 mio kr.

 

 


Beslutning

1.-5. tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

Bilag

108. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 - igangsættelse

Sagsnummer: 01.02.15-P16-5-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at igangsætte udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen. I forbindelse med udvikling af byudviklingsområdet Troldebakkerne nord for Helsinge, herunder område med nyt trinbræt, er der behov for at opdatere de gældende rammebestemmelser i kommunenplanen. Der skal derfor udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Arbejdet indledes med en foroffentlighed/idéindkaldelse.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at igangsætte Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for boligområdet Troldebakkerne og område til blandede byfunktioner ved trinbræt nord for Helsinge.


Sagsfremstilling

 

Baggrund

Byudviklingsområdet Troldebakkerne nord for Helsinge udbygges til forventeligt omkring 700 boliger. Der er udarbejdet en helhedsplan for området og med udgangspunkt i helhedsplanen er en rammelokalplan for området under udarbejdelse. Helhedsplanen medfører nogle ændringer i forhold til de overordnede bestemmelser, der i dag er gældende for området. Der skal i den forbindelse udarbejdes et tillæg til kommuneplanen for at opdatere de overordnede rammebestemmelser.

 

Projektet

Troldebakkerne udvikles med baggrund i helhedsplanen, der udlægger bebyggelsen fordelt i landskabet i klynger. Klyngebebyggelsen giver mulighed for at alle boliger vil ligge i direkte forbindelse til naturen omkring, hvilket giver særlige kvaliteter til den enkelte bolig. Derudover udlægges et areal midt i klyngen til fællesareal. Ud fra det overordnede koncept vil den enkelte bygherre få stor frihed til udvikling af det konktrete byggeri.

 

Ud over boligbebyggelsen indeholder planen for Troldebakkerne, at der anlægges et trinbræt ved Lokalbanen. Trinbrættet vil ikke være et ekstra stop på linjen, men vil bestå af at 'flytte' eksisterende trinbræt ved Laugø mod syd. Trinbrættet ligger i et smalt område mellem Laugøvej og banen. Der er ikke konkrete udviklingsplaner for dette område udover trinbrættet, men der kan gives mulighed for blandede byfunktioner, herunder kontorer og offentlige formål.

 

Eksisterende forhold

Området er i dag ubebygget og udlagt til landbrugsdrift.

 

Gældende planforhold

Området ligger i dag inden for rammebestemmelserne 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord og 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord.

 

1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord indeholder de overordnede bestemmelser for området, herunder blandt andet krav til bebyggelsesprocent og grundstørrelse.

 

1.D.15 Pendlerparkering i Helsinge Nord udlægger området til teknisk anlæg, og angiver at området skal fastholdes i landzone. I forbindelse med revision af Fingerplanen - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, er der indgået aftale med Erhvervsstyrelsen om at området kan udvides, så det dækker et større areal, der har samme afgrænsning mod nord, som boligområdet ved Troldebakkerne. Derudover er der indgået aftale om, at området kan overgå til byzone og kan anvendes til blandede byfunktioner.

 

Planmæssig vurdering

Helhedsplanen for Troldebakkerne betyder, at projektet ikke kan holdes inden for gældende plangrundlag og det er derfor nødvendigt at udarbejde tillæg til Kommuneplan 2013-25. For boligområdet vil der først og fremmst være tale om mindre justeringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. For området langs banen skal anvendelsen ændres, afgrænsningen udvides og området kan overføres til byzone i forbindelse med den nærmere planlægning for området.  

 

Da ændringen for området langs banen vurderes at være en væsentlig ændring i forhold til de gældende bestemmelser, skal der i henhold til Lov om planlægning, forud for udarbejdelse af selve tillægget, ske en indkaldelse af ideer og forslag, en såkald foroffentlighed.  

 

Interessenter

Troldebakkerne er en væsentlig udbygning af Helsinge og udviklingen af området er relevant for mange borgere, foreninger og interesseorganisationer. Forud for udarbejdelse af helhedsplanen er der afholdt dialogmøde med interesserede borgere.

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillægget sker der en lovpligtig indkaldelse af ideer og forslag til indholdet. Da de overordnede planer for området allerede er lagt i forbindelse med udviklingsproceduren de sidste år, sker der ingen aktiv inddragelse af interessenter i forbindelse med foroffentligheden, ud over annonceringen.

Forslag til tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til Rammelokalplan for Troldebakkerne fremlægges til politisk behandling i Udvikling, By og Land, Økonomiudvalget og Byrådet i perioen maj-juni, hvor efter det sendes i høring. I høringsperioden vil der være mulighed for at afholde borgermøde og anden aktiv involvering med præsentation og drøftelse af planforslagenes indhold.

  

Delegation af beslutningskompetence

I forbindelse med den videre behandling af plangrundlaget herunder både rammelokalplanen og Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune vil Byrådet i henhold til delegationsplan vedtaget af Byrådet 12.03.2018, godkende forslag til offentlig høring og endelig vedtagelse.

 

Forventet tidsplan

Indkaldelse af ideer og forslag/foroffentlighedsfasen gennemføres i maj.

 

Forslag til tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til Rammelokalplan for Troldebakkerne fremlægges til politisk behandling i Udvikling, By og Land, Økonomiudvalget og Byrådet i perioen maj-juni, hvor efter det sendes i høring.

 

Endelig vedtagelse forventes at være i september.

 

Administrativ anbefaling

Administrationen anbefaler at Udvikling, By og Land igangsætter Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25.

 

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19/01/18 § 15


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune


Høringsperiode og høringsparter

Indkaldelse af ideer og forslag/foroffentlighedsfasen gennemføres i maj. Forslag til Kommuneplantillægget vil blive fremlagt offentligt sammen med forslag til rammelokalplan. I forbindelse med godkendelse af forslaget vil der blive taget beslutning om høringens konkrete længde.


Beslutning

1. tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

109. Forslag til lokalplan for boliger på Centervej, Græsted - igangsættelse

Sagsnummer: 01.02.00-G01-5-18


Åben overskrift

Forslag til lokalplan for boliger på Centervejen 5 i Græsted


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for ejendommen Centervejen 5 i Græsted. Køber af ejendommen har ansøgt om at ændre anvendelse fra erhverv til beboelse og etablere 12 lejligheder indenfor rammerne af den eksisterende bygning.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan.
  2. at formålet indeholder mulighed for at udføre op til 12 boliger med tilhørende parkering og udendørs opholdsarealer.
  3. at der udføres en 4 ugers høring af lokalplanforslag hos naboer, grundejerforening og erhvervsforening.
  4. at Byforum i Græsted informeres om projektet på næstkommende møde.
  5. at den forventede tidsplan er at lave høring af lokalplanforslag i løbet af sommeren og en lokalplan med endelig vedtagelse i løbet af efteråret 2018.
  6. at bemyndige administrationen til at vedtage lokalplanen endeligt, hvis der ikke indkommer høringssvar til lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling

Sagen handler om at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan på baggrund af købers projekt. Projektet går ud på at etablere 12 lejligheder i en eksisterende erhvervsbygning.

 

Ansøgning:

Ejendommen, Centervejen 5, er beliggende midt i byen og har tidligere været anvendt til salg af værktøj. Ansøger ønsker at ændre anvendelse fra erhverv til bolig og ombygge den eksisterende bygning, så den kan indeholde 12 lejligheder, 11 stk på 67 m2 og en på 74 m2. Køber har oplyst, at planen er, at det skal være lejelejligheder.

 

Projektmaterialet indeholder mindre lejligheder med udnyttet tagetage. Lejlighederne er fordelt på begge sider af en fællesgang, der går gennem midten af bygningen. Alle lejligheder har indgang herfra. Lejlighederne får primært lys fra den ende der vender ud mod facaden af bygningen og dette suppleres med ovenlys. Med denne konstruktion vil nogle af lejlighederne udelukkende have vinduer mod syd og de andre udelukkende mod nord. Til hver lejlighed etableres en parkeringsplads, et mindre udendørs opholdsareal til den enkelte lejlighed og et større udendørs opholdsareal til fælles brug. Tegninger fremgår af bilag.

 

 

Eksisterende forhold:

Centervejen er udformet som en vinkel, hvor det ene ben indeholder to dagligvarebutikker og andre erhverv. Det andet ben, hvor den aktuelle ejendom ligger, er mere stille, er uden butikker og præget af beboelse. Ejendommen er beliggende lige overfor Folkeparken.

 

Mod syd grænser ejendommen op til et parkeringsareal, der også anvendes til varelevering til butikkerne på den sydlige del af Centervejen. Varelevering på dette areal og anden tung trafik her kan medføre støj for kommende boliger.

 

Gældende planforhold:

Lokalplan 16.3 (fra 1981) og tillæg lokalplan 16.9 (fra 1986) er gældende for ejendommen. Lokalplanernes intentioner er på forskellig måde at styrke bymidtens bymæssige præg, herunder også at boligantallet kan stige og at tidligere erhverv kan overgå til bolig. I lokalplan 16.9 stiller §3 krav om butikker i stueetagen.

 

Ejendommen ligger indenfor kommuneplanens ramme 3.C.01 Centerområde i Græsted. Bebyggelse må opføres som åben-lav, tæt-lav og etagehusbebyggelse samt erhverv og institution ol. Ingen rammer for grundstørrelse. Parkeringsnormen i kommuneplanen for centerområde er mindst 1 plads pr 75 m2 boligareal.

 

Byrådet har i 20.06.2016 truffet en beslutning om ikke at ville stille krav om butikker i stueetagen, men at åbne for boliger i stueetagen i Græsted Hovedgade, Nygade og Nørregade. Der blev ligeledes skabt mulighed for boliger i stueetagen i den tidligere Faktabutik ved at aflyse lokalplanen for denne ejendom. Der er givet flere dispensationer til boliger i stueetagen gennem de senere år.

 

Centervejen 5 ligger på et vejstykke, der ikke indgår i den undtagelse som Byrådet besluttede i 2016.  

  

Planmæssig vurdering:

På grund af antallet af lejligheder der ønskes etableret og fordi der er tale om omdannelse fra erhverv til bolig, vurderes det, at der skal udarbejdes lokalplan forud for realisering af projektet. Lokalplanens rammer kan sammen med det eksisterende projektforslag ligge inden for kommuneplanens rammebestemmelser.

 

Den aktuelle ejendom kan sidestilles med de ejendomme som Byrådet den 20.06.2016 tog beslutning omkring, selvom den ikke ligger på en af de udpegede vejstykker.

 

Mindre lejligheder til udlejning vurderes at være et godt supplement til det eksisterende boligudbud i Græsted. Placeringen af lejlighederne lige ud til Folkeparken virker god og kan bidrage med mere byliv i byens rum som Folkeparken og på Torvet. De små lejligheder er også tæt på andre vigtige faciliteter som bla. indkøbsmuligheder.

 

Det vurderes, at den ændrede anvendelse ikke medfører væsentlig ændret trafikbelastning i området. Det vurderes, at der skal etableres en parkeringsplads pr bolig i det aktuelle tilfælde, i stedet for kommuneplanens krav om 1 plads pr 75 m2 bolig, da boligerne er små.

 

Da der er mulighed for støj fra varelevering og tung trafik fra arealet umiddelbart syd for den aktuelle ejendom, skal der i en kommende lokalplan være en bestemmelse om, at der ved etablering af nye boliger skal sikres at Miljøstyrelsens vejledende støjkrav overholdes, og at dette kan vælges overholdt med afværgeforanstaltninger.  

 

Interessenter

Planen udarbejdes i dialog med ejer og ansøger.

 

Den ændrede anvendelse fra erhverv til flere små lejligheder vurderes ikke at medføre store ydre påvirkninger i området i form af aktivitet og trafik. Derfor vurderes det, at interessenter til en kommende lokalplan for ejendommen vil være de nærmeste naboer der omgiver ejendommen og en eventuel grundejerforening samt erhvervsforeningen. Disse interessenter indgår i den lovpligtige høring af lokalplanforslaget.

 

Herudover lægges der op til at informere om projektet på Byforum, der har en generel interesse for byens udvikling.

 

Da lokalplanen kun omfatter en enkelt ejendom og da den kommende anvendelse ikke vurderes at påvirke omgivelserne på en væsentlig anderledes måde, lægges der ikke op til yderligere inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan.

 

Delegation af beslutningskompetence

Byrådet vedtog 12.03.2018 delegationsplan for lokalplanlægning. Det anbefales at Udvikling, By og Land træffer alle beslutninger vedrørende denne lokalplan. Hvis der ikke er indkommet høringssvar til lokalplanforslaget anbefales det, at administrationen bemyndiges til at vedtage lokalplanen endeligt. Udvikling, By og Land har mulighed for at sende beslutningen i Byrådet.

 

Forventet tidsplan

Det forventes at lokalplanen kan sendes i offentlige høring i 4 uger i løbet af sommeren og vedtages endeligt i løbet af efteråret 2018.

 

Administrationens anbefaling:

Administrationen anbefaler, at udarbejdelse af lokalplan for Boliger på Centervejen 5 igangsættes og udarbejdes med udgangspunkt i følgende principper:

  • at give mulighed for at udføre op til 12 boliger
  • at udearealet skal indrettes, så der er plads til mindst en parkeringsplads for hver bolig
  • at der sikres nødvendige opholdsarealer
  • at sikre at byggeri på ejendommen holdes indenfor rammerne af den nuværende bygning
  • at sikre eventuel nødvendig støjafskærmning.

  


Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr 50 af 19/01/18 § 15 af Lov om planlægning.

Lovbekendtgørelse nr. 1448 af 10/5/2017 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer.


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Der gennemføres 4 ugers høring i forlængelse af evt vedtageslse af lokalplanforslag. Relevante for denne hørring vil være naboer, evt grundejerforening og erhvervsforening. Græsted byforum vil ligeledes blive orienteret på et kommende møde.


Beslutning

1.-6. tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 

Bilag

110. Brug af kommunale arealer og vejarealer

Sagsnummer: 05.05.00-G00-1773-18


Resume

Udvalget Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen drejer sig om en afdækning af de lovmæssige rammer for brug af kommunale pladser samt kommunale vejarealer hvad angår mobilt salg. Derudover fremlægges kommunens muligheder for at regulere mobilt salg.

 

Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen på sit møde den 25. april 2018 for at anbefale en beslutning til Udvalget Udvikling, By og Land. Anbefalinger fra KEO vil blive forelagt UBL på udvalgets møde den 26. april 2018.


Administrationen indstiller til Udvalget Udvikling, By og Land,
  1. at der træffes en beslutning for sommeren 2018, hvor administrationen følger lovgivningen på området som beskrevet i sagsfremstillingen
  2. at administrationen udarbejder forslag til retningslinier for brug af 1. kommunale arealer og 2. kommunale vejarealer hvad angår mobilt salg  med virkning fra sommeren 2019
  3. hvis indstilling 2 godkendes, at beslutte, om der skal indarbejdes et gebyr for brug af kommunale vejarealer i forslaget

Sagsfremstilling

Baggrund 

Det har været praksis at sælge fødevarer langs kommunens veje og på p-pladser fra fiskebil, ostebil, foodtrucks og andet. Der er en stigende udvikling i antallet af mobilsalg i kommunen.

Administrationen er blevet kontaktet af butiksindehavere, der ønsker strammere regler for mobilsalg på vejene og andre pop-up butikker i sommermånederne.

 

Sagens forhold

Holdninger til foodtrucks og pop-up boder

Holdningen til foodtrucks og pop-up boder er forskellig. Flere arrangører af torvedage har udformet egne vedtægter for bl.a. salg og gebyr.

 

- I Gilleleje begrænser Handels- og Turistforeningen konkurrencen over for byens handlende, via deres vedtægter for torvehandel. Heraf fremgår det at stadeholdere, som ikke er medlem skal betale et højere gebyr

- I Helsinge har Gadekærsforeningen erklæret midlertidige aktiviteter velkommen, og har udlånt pop-up boder til forskellige typer salg i gågadeområdet. 

- I Rågeleje har to restaurationer klaget over opstilling af foodtruck på strand p-pladsen, med henvisning til ulig konkurrence.  

- I Tisvilde har Erhvervsforeningen udtalt utilfredshed over, at foodtrucks og pop-up boder etablerer sig i sommermånederne og tager en del af den omsætning, som de etablerede butikker i byen skal leve af den øvrige del af året.

  

Lovgivningsmæssige rammer

Lovgivningsmæssigt skelnes der mellem:

  1. brug af kommunale vejarealer og
  2. brug af kommunale arealer/pladser.

 

Kommunale vejarealer

Kommunale vejarealer omfatter offentlige veje, gader, parkeringspladser og matrikler, der har 7000 nummer - herunder bl.a. Gilleleje Torv og Græsted Torv

 

Kommunale pladser

Kommunale pladser omfatter pladser, som eksempelvis: Helsinge eventplads, Birkepladsen i Tisvilde, Græsted Folkepark, Gilleleje eventplads, som kan reserveres og bruges til markeder, salgsvogne, koncerter og arrangementer.

 

Rammer og gebyr for brug af kommunale vejarealer

 Vejmyndigheden skal administrere vejloven under hensyn til lovens formål, som bl.a. er at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen, jf. vejlovens § 1. Der kan dog også inddrages andre hensyn i administrationen af loven, som f.eks. hensynet til miljø, flora, fauna, landskabs- og bymæssige værdier, klimamæssige forhold, samfundsøkonomien, samt hensynet til vejens naboer.

 

Vejlovens § 80 regulerer brugen af offentlige vejarealer. Anvendelsen af offentlige vejarealer i et afgrænset område kan også være regulereret af en lokalplan.

 

Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, at anvendelse af offentligt vejareal til varig eller midlertidig anbringelse af affald, containere, materiel, materialer, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign. kan ske med vejmyndighedens tilladelse. Mobilt gadesalg er omfattet af denne bestemmelse.

 

Vejmyndigheden kan opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretningsmæssigt øjemed, jf. § 80, stk. 2. Gebyrets størrelse skal fastsættes ud fra de merkostninger en tilladelse vil medføre for kommunen, f.eks. udgifter til tilsyn, oprydning, mv.

 

Bekendtgørelse nr. 1475 af 3. december 2015 om særlig råden over vejareal, jf. vejlovens § 80, stk. 3, giver mulighed for, at vejmyndigheden vedtager et regulativ, som bestemmer, at visse former for råden over offentlige vejarealer kan ske uden tilladelse. 

 

Mobilt salg kræver således en tilladelse fra kommunen. Kommunen skal, når den har modtaget en ansøgning, træffe en forvaltningsretlig afgørelse, hvor kommunen kan inddrage en række af de hensyn, som kommunen har mulighed for at administrere vejloven efter. Kommunen skal i den forbindelse navnlig være opmærksom på ligebehandlingsprincippet, som betyder, at ens sager skal behandles ens.

 

Mange kommuner har vedtaget retningslinjer for mobilt salg i kommunen, som kan anvendes som administrationsgrundlag. Det er muligt at lave meget detaljerede retningslinjer. Retningslinjerne skal sagligt begrundes under hensyntagen til vejlovens formål, se ovenfor. Retningslinjer kan aldrig træde i stedet for en konkret vurdering.

 

I praksis er det de færreste, der foretager mobilt salg, som ansøger om en tilladelse. Kommunen har ikke afsat ressourcer til systematisk tilsyn. Hvis der kommer anmeldelser om, at mobilt salg foregår uden tilladelse, er kommunen forpligtet til at søge forholdet lovliggjort. Lovliggørelse kan ske fysisk ved at meddele påbud og evt. politianmeldelse i henhold til vejlovens regler, eller retligt ved at give en tilladelse.

 

Mobilt salg af dagligvarer

Mobilt salg af dagligvare er også reguleret af Næringsloven. Næringslovens håndhæves af SKAT.

 

Rammer og leje for brug af kommunale pladser/arealer

Hvis der er en lokalplan, skal anvendelsen skal være i overensstemmelse hermed.

 

Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune har pligt til at kræve markedspris for udlejning af et areal, med mindre kommmunen lovligt kan yde støtte til lejeren af areralet.

Hvis en lejer også varetager andre formål end rent kommunale, f.eks. at generere et overskud som vil kunne udbetales til private invenstorer, skal kommunen altid udleje arealerne til markedsprisen.

 

Nuværende praksis

Der har typisk været givet tilladelse til mobilsalg på vejene via Kultunaut, og med følgende vilkår:

”Gribskov Kommune tillader hermed mobilt gadesalg fra offentligt areal ejet af Gribskov Kommune.

Tilladelsen omhandler en mindre vogn.

Tilladelsen må ikke overdrages til andre og er tilknyttet den specifikke vogn der er givet tilladelse til.

Mobilt gadesalg må ikke være til gene for trafik, færdsel og tilgængelighed, fx hvis:

- tvinger fodgængere, herunder personer med barnevogn, rollator, kørestol el.lign. ud på vejbanen.

- tvinger cykellister ud på vejbanen.

- blokerer færdselsarealet eller anbringes, så den mindsker adgangen til butikker, restauranter og udstillingsvinduer mm,

- blokerer ganglinjen for synshandicappede.

- der må ikke opstilles skilte, parasoller, stole, fakler, kurve eller andet løst udstyr på vejen.

Levende lys og anden åben ild er kun tilladt, såfremt det er afskærmet i fx lanterner.

Parasoller mv. der er fastmonteret på vognen, skal være placeret så underkanten af parasollen er mindst 2,20m over jordhøjden.

Du skal rydde op fjerne affald og selv sørge for at transportere det væk. Det er ikke tilladt at smide affald i kommunens affaldsspande.

Gadesalg må kun finde sted ved andre arrangementer efter særlig aftale med arrangøren.

Du skal flytte din mobile enhed, hvis et areal skal bruges til andre formål, som f.eks. arrangementer, udendørsservering, faste stader, vejarbejde, renhold o.l.”

  

Muligheder for begrænsning af mobilt salg

Administrationen oplever, at der politisk ønskes aktivitet og arrangementer, i de enkelte byer. I forhold til foodtruks og pop-up boder synes der dog at være en delt opfattelse af, om aktiviteten er en fordel eller en ulempe for byen, og om tilstedeværelsen af foodtruks og pop-up boder medfører mere salg eller mindre salg for de lokale butikker.

 

Kommunen har 2 muligheder for at begrænse og/eller regulere mobilt salg:

 

  1. Vedtage retningslinier for området
  2. Indføre betaling

 

Retningslinier/regulativ

Kommunen kan vedtage detaljerede retningslinjer for, hvor der kan tillades mobilt salg, og hvilke former for mobilt salg, der kan tillades. Herved kan mobilt salg begrænses.

 

Kommunen kan vedtage et regulativ, hvor visse former for mobilt salg (og evt. andet på offentlige vejarealer) gøres umiddelbart tilladt. Herved lettes admininstrationes arbejde og forpligtelsen til at føre tilsyn ophører.

 

Betaling ved brug af vejarelaer

Kommunen kan derudover jævnf. § 80 stk. 2 vedtage at opkræve betaling/gebyr for forretningsmæssig udnyttelse af vejarealer.

 

Betaling ved brug af kommunale arealer

Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune har pligt til at kræve markedspris for udlejning af et areal, med mindre kommmunen lovligt kan yde støtte til lejeren af areralet.

Det vil sige, hvis aktivitetens formål er kommerciel, således at der genereres et overskud, som vil kunne udbetales til private invenstorer, skal kommunen altid udleje arealerne til markedsprisen.

Administrationen arbejder på at udarbejde oversigt over priser, som kan anvendes i disse tilfælde.

  

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at der er behov for gennemskuelighed og gennemsigtighed i forhold til, hvad der er lovligt på området med mobilt salg.

 

Hvis det politisk ønskes, at der indføres begrænsinger i mulighederne for mobilsalg, bør der udarbejdes retningslinier for området.

Administrationen vurderer, at sådanne retningslinjer bør udarbejdes i samarbejde med kommunens lokale erhvervsforeninger, før de forelægges til endelig politisk vedtagelse.Dette arbejde kan derfor ikke nå at blive gennemført før sommersæsonen 2018.

 

Derfor vurderer administrationen, at der er behov for, at der træffes en særlig beslutning på kort sigt for sommerens 2018.

 

Administrationens anbefaling

Administratione anbefaler, at der arbejdes i 2 løsninger:

 

På kort sigt - for sommeren 2018

vejarelaer foreslår administrationen, at der for sommeren 2018 anvendes den praksis, som lovgivningen siger, og som har været gældende praksis, som anført ovenfor. Det vil sige vi giver tilladelse/afslag i henhold til vejlovens bestemmelser

kommunale arealer/pladser, hvor kommunen er grundejer gives der afslag med mindre mobilsalget er en aftalt del af et arrangement/event.

 

På lang sigt - fra sommeren 2019 og frem

Udarbejdelse af retningslinier, som forelægges de relevante politiske udvalg i efteråret 2018, så de er klar, før sommersæsonen 2019. 

 


Lovgrundlag

Lov nr. 1520 af 27/12/2014 om offentlig vej

Lov nr. 595 af 14/06/2011 om næring  


Beslutning

1. tiltrådt

2. tiltrådt

3. der skal fastsættes et gebyr for brug af kommunale vejarealer

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

111. Status for implementering af handleplan for forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Sagsnummer: 00.01.00-A00-2585-18


Resume

Sagen forelægges udvalgene Børn og Familie; Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelser; Forebyggelse og Idræt; Udvikling, By og Land og Ældre og Social og Sundhed til orientering. Den 18. december 2017 godkendte Byrådet Risikoudvalgets handleplan for forebyggelse af banderelateret kriminalitet. I denne sag redegøres for status på handleplanens nye eller styrkede indsatser for forebyggelse af banderelateret kriminalitet.


Sagsfremstilling

Gribskov Kommune har længe haft en lang række kriminalitetsforebyggende og foregribende indsatser. Handleplanen er et supplement til disse, hvis hensigt er en yderlige styrket indsats overfor banderelateret kriminalitet. Indsatserne har til formål at styrke opsporing, identifikation, visitation, planlægning, indsats og evaluering i den aktuelle kriminalitetsforebyggende indsats.

I mange af handleplanens indsatser er der fokus på indsatser der går på tværs af centre.

 

I handleplanen er der 10 nye eller styrkede indsatser. Status på disse indsatser er beskrevet nedenfor.

 

Handleplansindsats 1: Styrke samarbejde og koordinering mellem myndigheder og i kommunen gennem SSP+ lignende funktion.

Status:

  • En sagsbehandler for Jobcenteret deltager i politiets netværksgruppe omkring arbejdet med det nationale exit-arbejde.
  • SSP deltager i mødeforummet "Unge Arena", således at viden om kriminelle unge over 18 og deres eventuelle tilknytning til bandemiljøet indgår i det videre tværgående arbejdet med den unge.

 

Handleplansindsats 2: Styrke viden om de relevante individer og grupperinger gennem netværksanalyse

Status: Arbejdet med netværksanalyse forventes påbegyndt i 4. kvartal 2018.

 

Handleplansindsats 3: Gennemføre kriminalitetsvurderinger med det evidensbaserede redskab YLS-CMI for kriminalitetstruede 12-17 årige

Status: Relevante medarbejdere i Center for Børn og Unge er kompetenceudviklet til at anvende YLS-CMI. Næste skridt er at anvende YLS-CMI på unge med risiko for en kriminel løbebane og at anvende YLS-CMI i andre centre. Dette forventes påbegyndt i 3. kvartal 2018.

 

Handleplansindsats 4: Udforme handleplaner pba. YLS-CMI identificerede udfordringer

Status: Arbejdet kan igangsættes når handleplansindsats 3 er fuldt implementeret. Forventes påbegyndt i 4. kvartal 2018.

 

Handleplansindsats 5: Forebygge at tomme bygninger og arealer anvendes til kriminelle formål

Status: Der er en øget opmærksomhed på, at der ikke er adgang til kommunens tomme bygninger og områder. Der arbejdes samtidig målrettet på at koordinere flytte- og ombygningsprocesser bedre, så den tid bygninger og arealer står tomme nedbringes mest muligt.

 

Handleplansindsats 6: Styrke misbrugsindsatsen gennem afdækkende misbrugssamtaler

Status: Arbejdet med at Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) kan få mulighed for at benytte afdækkende misbrugssamtaler hos First Move er i opstartsfasen.

.

Handleplansindsats 7: Skabe mulighed for exit indsatser for unge, der ønsker at komme ud af det kriminelle miljø - et exit-light program.

Status: Arbejdet med exit-light programmet forventes påbegyndt i 4. kvartal 2018.

 

Handleplansindsats 8: Tilbyde alternative indkomstmuligheder gennem individuelt tilrettelagt jobprogram

Status: Der er etableret mentorordninger m.v til de unge der har behov for dette.

 

Handleplansindsats 9: Al Capone metoden

Status: Samarbejdet og koordinering med politiet er i opstartsfasen. Denne indsats kan tage udgangspunkt i bandepakke 3.

 

Handleplansindsats 10: Gennemføre systematiske evalueringer af effekten af indsatserne.

Status: Når handleplansindsats 2 og 4 er implementeret, kan arbejdet med systematisk evaluering påbegyndes.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. taget til efterretning

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

112. Lukket punkt

113. Lukket punkt

114. Lukket punkt

115. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-2911-18


Resume

Opsigelse af aftale med Kattens Værn om indfangning og aflivning af herreløse katte.


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

 

Katteordning

På UBL´s møde den 6. april 2018 blev drøftet muligheden for at nedlægge kommunens aftale med Kattens Værn om indfangning og aflivning af herreløse katte. Der er afsat 25.133 kr. årligt til ordningen. Det blev fremført, at indfangning af herreløse katte kan varetages af Falck og Dyrenes Beskyttelse uden omkostninger for kommunen, Administrationen opsiger snarest muligt aftalen med Kattens Værn. Henvendelser fra borgere om herreløse katte vil blive henvist til at kontakte Dyrenes Beskyttelse og Falck.Det vil desuden fremgå af kommunens hjemmeside.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at tage orienteringen til efterretning

 


Beslutning

Mødestart: 15.15

Mødeslut: 19.45

Jannich Petersen deltog ikke i mødet

 

  • Der planlægges efter ekstraordinært UBL den 21. juni
  • Ny mødeplan mandagsmodel, tilslutning til at starte kl 14 både møde mandag 2 og møde mandag 3
  • Byplandage afholdes i 2018 den 4. og 5. oktober. På mødet diskuteres de cases, hvor strategisk planlægning og politisk lederskab giver en overbevisende effekt.
  • Tidsplan for lokalplanprocesser udleveret, vedlagt som bilag
  • Borgermøder for byudviklingsområderne i Ramløse og Blistrup planlægges efter den 28/5 og 6/6
  • Udkast til høring af redegørelse til råstofplan fremlæggelse på kommende ØU
  • Orientering om status og igangværende planproces Audegård
  • Orientering om vandproblem Bakkebjerg (Nord for sommerparken)

 

 

 

Bilag

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen