Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Idrætsrådet

Tirsdag den 08-05-2018 kl. 17:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse

13. Aktivitetstilskud 2018

Sagsnummer: 18.15.05-G01-1-18


Åben overskrift

FÆLLESPUNKT MELLEM KULTURRÅDET OG IDRÆTSRÅDET: Aktivitetstilskud 2018


Administrationen indstiller,

at Idrætsrådet og Kulturrådet godkender det fremlagte materiale samt giver administrationen mandat til at foretage beregning og udbetaling af medlemstilskud til de få foreninger, der ikke har indsendt ansøgning rettidigt.       


Sagsfremstilling

Idræt og Folkeoplysning har foretaget beregninger for aktivitetstilskud til unge under 25 år efter ansøgninger fra foreningerne.

 

Aktivitetstilskud er sat til 220 kr. pr. medlem under 25 år, såfremt kontingentet på årsbasis er 220 kr. eller mere. Der er foretaget fradrag hos de foreninger, hvor kontingentet er under 220 kr. pr. medlem.

Den endelige oversigt over aktivitetstilskud fremlægges og gennemgås på mødet.

Udbetaling af aktivitetstilskud vil finde sted efter fælles rådsmøde i maj 2018.


Lovgrundlag

Lov om støtte til folkeoplysning, LBK nr. 854 af 11.7.2013, kap. 5, § 15..


Økonomi

Aktivitetstilskud pr. medlem 220 kr.  

Finansiering via Budget afsat til aktivitetstilskud

Budget for Aktivitetstilskud 2018: 2.035.705 kr.  

 


Beslutning

Aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år forhøjes fra 220 til 240 kr. pr. medlem, forudsat at medlemskontingentet er min. 240 kr.

 

14. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste Idrætsrådsmøde

Sagsnummer: 18.15.00-G01-6-18


Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsordenen og sidste referat af Idrætsrådsmøde.


Administrationen indstiller,

Administrationen indstiller til Idrætsrådet at godkende dagsordenen og referat fra sidste Idrætsrådsmøde.


Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Erling Marcussen, Lene Sølyst Hjerl og Susan Kjeldgaard

 

15. Meddelelser

Sagsnummer: 18.15.00-G01-8-18


Resume

Hvis der er mødemeddelser eller anden for orientering medtages det under dette punkt.


Administrationen indstiller,

at tage orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling

Idrætsrådets medlemmer har været samlet den 12. april 2018 og drøftet nedenstående emner.

Disse emner medtages under MEDDELELSER

 

  1. evaluering af halfordelingsmøderne. Der er stadig uklarheder omkring proceduren.
  2. Idrætspas puljen: det opleves at dem som har med flygtninge ikke ved hvor de ellers kan søge penge. Og ikke tømme Idrætspas puljen.
  3. Uddannelse ( foreningsleder uddannelse) . Vi har talt om man kunne understøtte på en anden måde. Således at vi afsætter en sum til en form for uddannelse.
  4. Hvordan går det med dem vi har haft på disse to uddannelses forløb.

5.    Pulje disponering. Vi talte omkring dette at vi ikke kunne disponere midlerne som ikke blev brugt op. Vi var vist blevet enige om at tage dette op når det nye udvalg var nedsat.

 

1. punkt er sat på dagsordenen som selvstændigt punkt.

De øvrige punkter kan behandles under meddelelser, og såfremt Idrætsrådet ønsker,at der skal besluttes noget på de enkelte punkter, kan de sættes på dagsordenen til mødet den13. juni 2018

 


Beslutning

Orienteringen taget til efterretning med følgende bemærkninger:

Idrætspaspuljen blev gennemgået. Der har i 2017 været 67 ansøgninger fra 18 foreninger.

Til Idrætsrådets møde den 13. juni er der følgende ønsker om dagsordenspunkter: Lokaletilskudsskrivelse fra det tidligere Idræsråd overleverers til det nuværnde Idræsråd, så de kan arbejde videre med det.

Møde med udvalget for Forebyggelse og Idræt - gerne et møde med udvalget i september måned. Den 13. juni fastsættes emner, som rådet ønsker drøftet med udvalget.

Opsamling fra de to 2 kursusafholdelser, Foreningslederuddannelsen - spørgmål til de, der har været på uddannelsen.Der ønskes evt. en anderledes uddannelse fremadrettet.

 

16. Meddelelser fra Idræt og Folkeoplysning

Sagsnummer: 18.15.00-A00-2323-18


Resume

meddelelser fra Idræt og Folkeoplysning


Sagsfremstilling

Meddelelser fra Idræt og Folkeoplysning

 

Administrationen i Idræt og Folkeoplysning har følgende meddelelser:

Godkendelse af foreninger: Græsted BMX Klub og Nordkystens Badminton Klub

Sidset nyt fra Det grønne udvalg: Mødeafholdelse og gennemgang af idrætsanlæg

 


Administrationen indstiller til Idrætsrådet:

at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende: Erling Marcussen, Lene Sølyst Hjerl.

 

 

17. Halfordelingsmøder 2018 samt dialogmøder

Sagsnummer: 18.15.12-G07-1-18


Åben overskrift

Halfordelingsmøder 2018 samt dialogmøder


Administrationen indstiller,

tage orienteringen til efterretning.


Sagsfremstilling

Der har været afholdt halfordelingsmøder i hallene i løbet af marts måned 2018. Administrationen har ikke hørt om stridigheder eller uoverensstemmelser omkring halfordelingerne.

En del halfordelere mangler at indsende fordelingerne i hallerne ind til endelig godkendelse hos Idræt og Folkeolysning.

På mødet vil administrationen orientere om halfordelingerne - samt oplyse, hvem der har indsendt fordelingerne, og hvem der ikke har.

 

Administrationen kan se, at Idrætsrådet mener, der er uklarheder omkring proceduren for fordelingsmøder. Administrationen melder hvert år ud til lokalegodkenderne/-fordelerne efter rådets næstsidste møde.

Der meldes datoer ud for afholdelse af fordelingsmøder, og hvornår ansøgningsfristen er - er oplyst - derudover er beskrevet, hvad lokalegodkenderne/-fordelerne skal sende ud til "deres" brugere/foreninger.

 

Samtidig har der været afholdt dialogmøder med foreningerne og Idrætsrådet. Idrætsrådets medlemmer nævner de ting, de finder relevant at orientere om fra møderne.

 


Beslutning

Orienteringen taget til efterretning med følgende bemærkninger:

Ved dialogmøderne var der flere steder fint fremmøde. Flere steder manglede fremsendelse af halfordelingerne fra lokalegodkenderne. Det blev meddelt, at de foreninger, der ikke søger lokaler ikke er inviteret og til stede ved dialogmøderne. Der er ikke ret mange lokalegodkendere, der har indsendt fordelingsoversigt for hallerne til endelig godkendelse i administrationen.

Til Idrætsrådets næste møde, 13. juni blev der fremsat følgende ønsker for dagsordenspunkter:

Sammenskrivning af de afholdte dialogmøder, som har været afholdt. Sammenskrivning v/Marianne Christensen, som sender til administrationen til den 23. maj, så de kan medtages som bilag til dagsordenen til mødet.

Derudover ønskes der afholdt dialogmøde for de foreninger, som ikke har været med ved fordelingsmøderne - hvordan sker det?

Forslag om, at nye godkende folkeoplysende idrætsforeninger inviteres til Idrætsrådets møder og giver en kort orientering om deres forening og virke. Kan blot sket et par gange om året.

18. Materialepuljen 2018

Sagsnummer: 18.15.08-G01-1-18


Åben overskrift

Materialepuljen 2018


Administrationen indstiller til Idrætsrådet:

at beslutte, hvem der skal indgå i arbejdsgruppen og fastsætttelse af dato for fordeling.

at beslutte, om hele beløbet skal til fordeling til materialer; eller om der skal være et beløb, der afsættes til andet.


Sagsfremstilling

Idrætsrådet behandler sagen for at træffe beslutning om, hvilke af rådets medlemmer, der skal indgå i en mindre arbejdsgruppe (ca. 3 personer) samt dato for fordelingsmøde skal afholdes.

Forslag til mødedato i arbejdsgruppen: Et tidspunkt i uge 20.

 

Idrætsrådet skal vurdere, om det samlede beløb for puljen skal fordeles til materialer - eller om der skal være et beløb, der afsættes til andet.

 

Materialetilskud sættes på dagsordenen til Idrætsrådets møde den 13. juni 2018.


Lovgrundlag

Der er ikke lovgrundlag for tildeling af Materialetilskud.


Økonomi

Materialetilskud / Idrætsrådspuljen er på 314.600 kr. i 2018.

 


Beslutning

Arbejdsgruppe blev nedsat, og består af: Mai Smedegaard, Susan Kjeldgaard og Thomas Møllenberg samt Susanne Jørgensen fra administrationen. Der afholdes fordelingsmøde den 23. maj 2018 kl. 14:00. Fordeling af Materialetilskud sættes på dagsordenen til Idrætsrådets møde den 13. juni 2018.

Beløb, der afsættes i Materialepuljen er 280.000 kr. og resten til andre formål, eksempelvis uddannelse/kurser.

 

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen