Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Økonomiudvalget

Mandag den 07-05-2018 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

95. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.04-G01-1-18


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr 2 af 04.01.2018 (Kommunestyrelsesloven) §§ 8 og 20


Beslutning

Godkendt, at bilag til punkt 114, som blev udsendt med dagsorden, skiftes ud til en version uden redaktionelle fejl i forbindelse med protokollen fra Økonomiudvalgets møde. Økonomiudvalget fik det korrekte bilag forelagt på mødet.

Bo Jul Nielsen (A) inhabil på punkt 111 (Forberedelse af salg af ejendom).

 

Herefter blev dagsorden godkendt inklusive tillægsdagsorden og de eftersendte bilag.

 

Fraværende: Pia Foght (A)

96. Godkendelse af indstilling fra borgmestre vedr FGU (Forberedende Grund Uddannelse)

Sagsnummer: 15.08.00-A00-2-18


Resume

Udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse skal forholde sig til beslutning fra borgmestermødet i Nordkommunerne den 23. april 2018 om FGU (Forberedende Grund Uddannelse) til økonomiudvalgets og byrådets godkendelse.

 


Administrationen indstiller, at Udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse anbefaler økonomiudvalget og byrådet

1. at godkende indstillingen vedr. fremtidig struktur for FGU uddannelsen fra borgmestermøde i Nordkommunerne den 23 april 2018, der er som følger:

"Der er opbakning til model 2, hvor Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Frederikssund, Egedal, Furesø og Allerød udgør det ene dækningsområde model 2 A, mens Helsingør, Fredensborg og Hørsholm model 2B) udgør det andet dækningsområde.Institutionen i dækningsområde 2A placeres i Halsnæs, mens institutionen i dækningsområde 2B placeres i Helsingør. Borgmestrene vil bede direktørerne fra de 2 dækningsområder om at sætte sig sammen hurtigst muligt, og udarbejde en tidsplan for den videre proces omkring etablering af FGU institutionerne"

 

 


Historik

 
Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse , 23. april 2018, pkt. 14:

1. Tiltrådt

 

For stemte: A,V,Ø (3)

Undlod at stemme: C (1)

 

 


Sagsfremstilling

 Baggrund

Der er den 13. oktober 2017 indgået politisk aftale om Forberedende Grund Uddannelse (FGU). Den nye FGU skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Den nye FGU erstatter og integrerer en række af de eksisterende forberedende tilbud. FGU’en vil bestå af tre spor:

 

Almen grunduddannelse

Produktionsgrunduddannelse

Erhvervsgrunduddannelse

 

Aftalepartierne er enige om, at undervisningsministeren efter en lokal proces opretter de nye FGU-institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. Man forventer ca. 30 institutioner på landsplan. Hver institution kan have ét eller flere udbudssteder (kaldet skoler). Forventningen er, at der vil være ca. 90 skoler på landsplan, hvoraf de 30 udgør hovedsædet for en institution. Aftalepartierne lægger op til, at placeringen af skoler skal tage udgangspunkt i de nuværende placeringer af produktionsskoler og VUC-centre.

 

Finansiering

Økonomien er således, at hver skole får et grundtilskud på 1,7 mio. kr. (institutionen får ca. 4 mio. kr.). Hertil får institutionen en takst pr. elev på 78.650 kr. og en udslusningstakst på 15.000 kr. Af disse medfinansierer kommunerne 65%. For en kommune koster en elev, der udsluses således ca. 61.000 kr. Hertil kommer, at kommunen skal medfinansiere den skoleydelse, som eleven modtager under skoleopholdet. Denne udgør udgør 358 kr. pr. uge for deltagere under 18 år mens skoleydelsen for deltagere, som er 18 år eller derover, udgør 621 kr. pr. uge for hjemmeboende og 1.440 kr. pr. uge for udeboende (2017 niveau).

 

Da der således er betragtelig kommunal økonomi forbundet med opgaven, som skal løses af en selvejende statslig institution, har kommunerne et stort incitament til at ønske så stor indflydelse som muligt med henblik på at opnå så stor effekt som mulig af tilbuddet.

 

Lokal proces

Den lokale forankring i processen for oprettelse af institutioner og skoler sikres ved, at kommunerne (Kommunekontaktråd - KKR) med inddragelse af de eksisterende institutioner på det forberedende område samt ungdomsuddannelserne kommer med forslag til dækningsområder (dvs. det område, som en institution skal dække) og placering af skoler.

 

Ved placering af skoler tages udgangspunkt i:

Tilstrækkeligt elevgrundlag

Geografisk nærhed til de unge

Udgangspunkt i eksisterende bygninger

Sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø

Plads til alle tre spor af FGU

 

For dækningsområdet gælder hovedreglen, at institutionen så vidt muligt bør dække et område med ca. 470 årselever. Beregningen af årselever er fastsat af Undervisningsministeriet som grundlag for alle kommune(se bilag 1). Beregningen af årselever tager højde for, at ikke alle elever vil skulle gå på en FGU skole i et helt år.

 

Den lokale proces for udpegning af institutioner/dækningsområder er fastsat til 4 måneder med start januar 2018 . KKR skal senest den 1. juni 2018 fremsende et samlet notat med ønsker til dækningsområder og forslag til placering af skoler til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter endelig beslutning om institutioner/dækningsområder inden udgangen af august 2018.

 

Arbejdet i KKR Hovedstaden

KKR har nedsat en administrativ arbejdsgruppe til at følge og understøtte den lokale FGU-proces. FGU-arbejdsgruppen har udarbejdet høringssvar til lovforslaget og afdækket status for, hvilke kommuner der aktuelt er i dialog omkring placering af institutioner og skoler (se bilag 3 ). KL har ligeledes indgivet høringssvar (bilag 4).

 

Den 7. februar mødtes Hovedstadens borgmestre for at drøfte FGU og muligheder for placering af institutionerne. Blandt borgmestrene var der bred enighed om, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i de unges perspektiv i processen omkring institutionsdannelse og placering af skoler. Der er blevet holdt lokale borgmestermøder blandt de kommuner, som er i dialog, med henblik på at afklare samarbejdsmuligheder i institutionsområderne.

 

Samarbejdet mellem de Nordsjællandske kommuner

 

Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland (SUN) nedsatte i forsommeren 2017 en arbejdsgruppe på tværs af de 11 nordsjællandske kommuner. Arbejdsgruppen har drøftet scenarier og muligheder samt indhentet datamateriale på antal unge, transportveje og placering af nuværende forberedende tilbud. Arbejdsgruppens dataarbejde har fungeret som grundlag og inspiration for UVM og KL til det materiale, som er udarbejdet for hele landet. SUN har desuden drøftet FGU processen på styregruppemøder i 2017 og 2018.

 

Borgmestrene i Nordkommunerne arbejder ud fra, at der skal være to dækningsområder. Der er fem kommuner, som er interesserede i at have en af de to mulige moderinstitutioner: Helsingør i det østlige område og Gribskov, Hillerød, Halsnæs og Frederikssund i det midtvestlige område og har på borgmestermødet i Nordkommunerne den 23.4 2018 besluttet følgende:

 

"Der er opbakning til model 2, hvor Gribskov Hillerød, Halsnæs, Frederikssund, Egedal, Furesø og Allerød (Model 2A) udgør det ene dækningsområde mens Helsingør, Fredensborg og Hørsholm (model 2B) udgør det andet dækningsområde.Institutionen i dækningsområde 2A placeres i Halsnæs, mens institutionen i dækningsområde 2B placeres i Helsingør.

Borgmestrene vil bede direktørerne fra de 2 dækningsområder om at sætte sig sammen hurtigst muligt, og udarbejde en tidsplan for den videre proces omkring etablering af FGU institutionerne"

 

 

 Kommunerne arbejder med at sikre afklaring selv, uden at skulle involvere den opmand, som er udpeget af ministeriet.

 

Et vigtigt spørgsmål for placering af institutioner er, om en kommune kan visitere unge til skoler udenfor sit eget institutionsområde. Især ”grænsekommuner” som Egedal, Rudersdal, Fredensborg og Furesø har brug for at vide, om det vil være muligt. Der forventes ikke at blive helt frit valg, da institutionernes økonomi tager udgangspunkt i, at kommunerne visiterer deres unge til den institution, som kommunen er en del af.

 

Undervisningsministeren nedsætter en interim bestyrelse for hver institution. Som udgangspunkt udpeger ministeren én kommune i institutionsområdet til interimbestyrelsen, men kommunerne i det nordvestlige områder peger på, at alle kommuner bør være med fra starten. Nedsættelse af interimbestyrelser og ansættelse af institutionsledere finder sted i perioden oktober 2018-marts 2019. Efterfølgende varetages institutionens ledelse af en bestyrelse som repræsenterer kommunerne i institutionens dækningsområde, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og erhvervsskolesektoren. Den midlertidige bestyrelse består af fire medlemmer:

Formand med erfaring fra selvejende institutioner

Ét medlem blandt de involverede kommuner

Ét medlem blandt de involverede produktionsskoler

Ét medlem blandt de involverede VUC

 

Formanden udpeges direkte af Undervisningsministeren

 

FGU institutionsbestyrelsen skal være på mellem 7 og 11 medlemmer, hvoraf fire pladser er reserveret til erhvervsskoler, arbejdsmarkedets hovedorganisationer, samt en medarbejderrepræsentant. Øvrige pladser besættes med en repræsentant fra hver af de kommuner, som indgår i institutionsområdet.

Til udvalgets medlemmer er der lagt følgende bilag ved til orientering: 

 

Bilag 1: Beregning af fordeling af elever fra UVM

Bilag 2: Tidsplan for FGU

Bilag 3: Høringssvar fra KKR vedr FGU

Bilag 4: Høringssvar fra KL vedr FGU

Bilag 5 Notat om af FGU institutioner i Nordkommunerne 

 


Lovgrundlag

Aftale om bedre veje til uddannelse og job af den 13. oktober 2017 indgået af Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten.

 


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konskevenser


Beslutning
  1. Anbefalet.

Bilag

97. Oprettelse af et temaudvalg med fokus på strategi og samskabelse

Sagsnummer: 00.22.04-A30-1-18


Resume

Økonomiudvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om oprettelse af et temaudvalg (§17, stk. 4), som skal have fokus på strategi og samskabelse.


Administrationen indstiller

til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

 

  1. At oprette §17, stk. 4 udvalg med fokus på strategi og samskabelse
  2. At godkende kommissorium for udvalget
  3. At udpege udvalgsmedlemmer
  4. At vælge udvalgsformand

 

til Økonomiudvalget at beslutte

  1. At tildele udvalget et arbejdsbudget på 200.000 kr. finansieret af reservepuljen under Økonomiudvalget

Sagsfremstilling

Baggrund - tema for udvalgets arbejde

Temaudvalget har til formål at arbejde fokuseret med tværgående problemstillinger og udføre forberedende og rådgivende funktioner for de stående udvalg og Byrådet.

 

Byrådet har det sidste stykke tid drøftet behovet for udvikling af nye arbejdsformer, herunder nye former for samspil og samarbejde mellem byrådet og lokalsamfundet (borgere, foreninger, virksomheder), samt en anderledes måde at arbejde med politik- og strategiudvikling. I forbindelse med ændring af styrelsesvedtægten den 3. april 2018 har Byrådet drøftet oprettelse af særlige temaudvalg (det såkaldte § 17, stk. 4 udvalg), hvorfra det ene skulle arbejde med strategi og samskabelse.

 

 

Fakta om § 17, stk. 4. udvalg

Byrådet kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for Byrådet, Økonomiudvalget eller de stående udvalg.

 

Byrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. De særlige udvalg der nedsættes efter §17, stk. 4, kan i modsætning til Økonomiudvalg og stående udvalg også bestå af medlemmer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen.

 

Byrådet kan ikke ved nedsættelse af særlige udvalg gøre indskrænkning i den kompetence, der i henhold til styrelsesloven og styrelsesvedtægten er tillagt Økonomiudvalget og de stående udvalg.

 

 

Kommissorium - udkast

 

Formål og opgave

Formålet med at nedsætte et §17, stk. 4 udvalg er:

  1. At gå fra de nuværende mange forskelligartede politikker og strategier til få sammenhængende politikker og strategier, der giver retning for kommunen med sigte mod 2030 (spor 1)
  2. At udvikle arbejdsformer, som styrker udvikling af lokaldemokrati (spor 2)

 

 

I forhold til spor 1 (strategisporet) er opgaven at tage afsæt i de mange politikker og strategier, som kommunen har i dag, med henblik på

  • At skabe et overblik over de nuværende politikker og strategier
  • At skabe en fælles forståelse for hvad en politik og strategi er, og hvad de skal kunne bidrage til
  • At foreslå en retning for fremtidigt arbejde med få politikker og strategier, som understøtter kommunens udvikling mod 2030
  • At udvikle en proces for realisering af visionen på kort og på lang sigt

 

I forhold til spor 2 (samskabelsessporet) er opgaven:

  • At udvikle en fælles forståelse af begreber som f.eks. inddragelse, medbestemmelse, samspil og samskabelse
  • At definere hvad samskabelse skal være i Gribskov Kommune
  • At definere hvordan Gribskov Kommune skal arbejde med samskabelse i fremtiden
  • At samle op på de mange ideer og initiativer omkring inddragelse og samskabelse, som Byrådet og udvalgene arbejder med med henblik på at sikre, at de enkelte tiltag spiller sammen og hver især understøtter den ønskede udvikling

 

 

Navn og funktionsperiode

Udvalget skal hedde Strategi og Samskabelse i Gribskov 2030 (SOS). Udvalgets funktionsperiode går fra og med 1. juni 2018 til og med 31.12.2019.

 

 

Forankring og sammensætning

Udvalget er nedsat under Økonomiudvalget og med reference hertil.

Byrådet vil træffe de endelige beslutninger både i forhold til samskabelsesarbejdet og i forhold til politik- og strategiarbejdet.

 

Udvalget skal bestå af 5 medlemmer, som alle skal vælges blandt medlemmer af byrådet. Medlemmer skal vælges efter de gældende regler i den kommunale styrelseslov. Udvalgets formandskabet vælges blandt udvalgets medlemmer.

 

Fordelingen af pladser efter forholdstalsvalgmetoden:

 

V1 - A, G, C, O, Ø og Betina Sølver

4

V2 - V

1

 

Hvis pladser fordeles efter forholdstalsvalgmetoden, bedes grupperne anmelde kandidaterne til borgmesteren forud for byårdsmødet.

 

 

Vederlag

 

Formandsvederlag udgør 10 procent af vederlaget til borgmesteren (100.379,30 kr./år)

Næstformandsvederlag udgør 4 procent af vederlaget til borgmesteren (40.151,72 kr./år)

Udvalgsvederlag til 3 medlemmer (3 x 24.000) udgør 72.000,00 kr./år

 

Samlet udgift til vederlag pr. år udgør 212.531,02 kr.

 

 

Udvalgsbetjening

Betjening af udvalget forankres i Center for Strategi og HR med relevant inddragelse af de øvrige centre.

 

 

Arbejdsformer

Udvalgets opgaveløsning kræver dels en solid vidensopbygning dels en bredt funderet og repræsentativ inddragelse af lokalsamfundene. Udvalget forventes at afprøve forskellige former for samspil med lokalsamfund inden for rammerne af sin opgaveløsning og dermed opnå en erfaring, som kan komme til gavn for udvalgets anbefalinger til de fremtidige løsninger.

 

 

Økonomi (arbejdsbudget)

Udvalget får tildelt et arbejdsbudget på 200.000 kr for at have mulighed for:

  • at tilkøbe ekstern ekspertise, hvis nødvendigt
  • at kunne afholde arrangementer med mange deltagere (værksteder, konferencer eller lignende)
  • at kunne gennemføre en studietur, hvis nødvendigt

 

  


Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse 2 af 4. januar 2018 (Kommunestyrelsesloven) §17 stk. 4, § 24 stk. 3.

 

BEK nr. 1530 af 09.12.2016 (Vederlagsbekendtgørelsen) §7 stk. 1, 3, 4 og 8 og §8.

 


Økonomi

Vederlag på 212.531,02 kr. om året finansieres fra rammen "Politiske udvalg og formål"

Arbejdsbudget på 200.000 kr. finansieres fra reservepuljen under Økonomiudvalget.


Beslutning

1. - 2. Anbefalet.

3. Anbefalet at udpege udvalgsmedlemmer.

4. Anbefalet, at Jesper Behrensdorff (C) vælges som udvalgsformand.

 

5. Tiltrådt.

98. Økonomiudvalget som fagudvalg, 1. Budgetopfølgning 2018

Sagsnummer: 00.30.14-G01-1-18


Åben overskrift

Budgetopfølgning 1 - Økonomiudvalget som fagudvalg


Resume

I denne sag fremlægges årets første budgetopfølgning for udvalget


Administrationen indstiller, til Økonomiudvalget
  1. at godkende budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
  2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område jf. nedenstående tabel

 

  1. at at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalgene jf. nedenstående tabel

 

  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede ændrnger vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel

 


Sagsfremstilling

 

Budgetopfølgningen generelt

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget som fagudvalg for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Denne budgetopfølgning er den første i år.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2018:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i marts

2. budgetopfølgning (BO2)  forelægges på fagudvalgsmøder i august

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

 

Budgetopfølgning 1

I denne budgetopfølgning beskrives de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2018.

 

 

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år
  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

 

 

Budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalg.

 

Samlet konklusion

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. i 2018 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 2,2 procent.

 

Resultatet efter indstillede budgetændringer skyldes følgende:

 

  • Elever

Der forventes et mindreforbrug vedr. KKR-Elever på 3,6 mio. kr. i 2018. Dette skyldes, at der ikke er det antal ansøgere til uddannelserne som er forventningen i KKR-dimensioneringen.

Det er hovedsageligt pædagogstuderende og social- og sundhedshjælperuddannelserne, der mangler ansøgere til, mens dimensioneringen opfyldes fuldt ud vedr. den pædagogiske assistent uddannelse og social- og sundhedsassistentuddannelsen.

 

  • Eftervederlag

Der forventes en udbetaling på 0,7 mio. kr. på politiske udvalg og administration som skyldes udbetaling af eftervederlag, samt at vederlagsreguleringsprocenten er steget mere end den indlagte p/l regulering i budgettet.

 

  • Flygtningepuljen

Som oplyst i forbindelse med BO´erne i 2017 er antallet af flygtninge kraftigt faldende og denne tendens fortsætter i 2018. Der forventes derfor et mindreforbrug på flygtningepuljen på 3,6 mio. kr. i 2018. Mindreforbruget vil blive modsvaret af lavere indtægter i de kommende år, hvorfor administrationen anbefaler, at det på BO3 tidspunktet opgjorte mindreforbrug tilføres kassebeholdningen til finansiering af de afledte mindreindtægter i budgetoverslagsårene.

 

 

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

 

Ejendomsudgifter - Uafsluttede byggesager.

I forbindelse med gennemgang af ejendomsdata er der fundet uafsluttede byggesager. Når disse er bragt i orden forventes et merforbrug på ejendomsskat i 2018, da der formentlig vil blive opkrævet ejendomsskat med tilbagevirkende kraft. Beløbets størrelse kendes ikke på nuværende tidspunkt, men forventes afklaret i løbet af 2. kvartal 2018.

 

 

I tabellen herunder ses en oversigt over administrationens vurderinger ved denne budgetopfølgning. I forhold til tidligere økonomioversigter viser vi denne gang ikke det vedtagne budget, men begynder med det korrigerede budget. Årsagen til denne ændring er, at det vedtagne budget fordeler budgettet til de udvalg der var i sidste budgetår, mens det korrigerede budget viser budgettet på de gældende udvalg jf. styrelsesvedtægten besluttet d. 19.01.2018.

 

Derudover afviger økonomioversigten ved, at budgetopfølgningen sker ift. det korrigerede budget plus de forventede overførsler. Overførslerne besluttes først af BY den 16. april, og det er efter dagsordnerne skal være færdige til fagudvalgenes behandlig af denne budgetopfølgning. Når budgetopfølgningen sker ift. til det korrigerede budget inkl. overførsler, er det for at give det bedst mulige billede af økonomien.

 

  

 

 

Budgetopfølgningens grundlag

Grundlaget for budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

 

Politiske udvalg og administration

 

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i 2018 på politiske udvalg og administration. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 1,5 %.

 

Resultatet efter indstillede budgetændringer skyldes mindreudgifter til elever og merudgifter til eftervederlag. Det er nærmere beskrevet under samlet konklusion.

  

Puljer, ØU

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. i 2018 på puljer, ØU. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 31,3%

 

Resultatet efter indstillede budgetændringer skyldes flygtningepuljen, Det er nærmere beskrevet under samlet konklusion.

 

Ejendomsudgifter

 

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen budgetoverholdelse i 2018 vedr. ejendomsudgifter. Der gøres dog opmærksom på følgende forhold:

 

Driftstilskud til Kulturhavnen i Gilleleje

Der forventes et merforbrug på driftstilskud til Kulturhavnen i Gilleleje på 0,3 mio. kr. i 2018. Det skyldes en strukturel underbudgettering på området i 2018 og frem.

Udviklingen af den samlede ramme Ejendomsudgifter vil blive fulgt i de kommende budgetopfølgninger med vurdering af om det øgede driftstilskud kan finansieres indenfor området i 2018.

 

Ombygning af Kongensgavevej til ungdomshus

I forbindelse med ombygning af Kongensgavevej til ungdomshus forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. hvoraf 0,3 mio. kr. kan finansieres af salg af Møllebakken. Den resterende del på 0,2 mio. kr. forventes at kunne finansieres indenfor rammen.

 

Uafsluttede byggesager

Som beskrevet tidligere forudsætninger og særlige opmærksomhedspunkter forventes et merforbrug på ejendomsskat i 2018.

 

 

Tillægsbevillinger og omplaceringer

I denne sag søges der om følgende tillægbevillinger samt omplaceringer. 

  

Omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område.

 

Justering af ændringer som følge af ny styrelsesvedtægt.

Byrådet besluttede den 29/1-2018 budgetmæssige ændringer som følge af den nye styrelsesvedtægt. Ændringerne medførte en budgettering af lønudgifter på 8,3 mio. kr. i 2018, 7,7 mio. kr. i 2019, 7,4 mio. kr. i 2020 og 7,1 mio. kr. i 2021 under den nedlagte lønramme. Da budgettet retteligt skulle have været budgetteret under rammen Politiske udgifter og administration, forudsættes det i denne BO, at Økonomiudvalget godkender denne budgetjustering indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs rammer.

 

Udmøntning fra pulje til flygtninge indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område.

Ved hver budgetopfølgning overføres der budget fra Økonomiudvalgets Pulje til flygtninge til de områder der afholder flygtningeudgifterne. Der overføres ved denne budgetopfølgning 0,8 mio. kr. fra flygtningepuljen i 2018. 0,3 mio. kr. overføres til ramme 595-Ejendomsudgifter og 0,5 mio. kr. overføres til ramme Politiske udvalg og administration.

 

Omplaceringer mellem udvalg.

 

Korrektion ny styrelsesvedtægt - flygtninge

I forbindelse med tilpasning af budgetter jfr. ny styrelsesvedtægt blev flygtningebudgettet under det tidligere Social- og Sundhedsudvalg flyttet til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, hvor det retteligt skulle være flyttet til flygtningepuljen under Økonomiudvalgets område. Det foreslås derfor at overføre 7,7 mio. kr. i 2018 til 2021 fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets rammer til flygtningepuljen.

 

Udmøntning fra pulje til flygtninge til øvrige fagudvalg

Ved hver budgetopfølgning overføres der budget fra Økonomiudvalgets Pulje til flygtninge til de områder der afholder flygtningeudgifterne. Der overføres ved denne budgetopfølgning 8,7 mio. kr. i 2018 fra flygtningepuljen til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.

  

Tilpasning af budget jfr. ny budgetmodel på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.

Afledt af analyse af budgettet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område foreslås der overført 0,4 mio. kr. i 2018 til 2021 fra myndighedsrammen under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til borgerservice under Økonomiudvalgets område.

 

Drift og vedligehold af Gilleleje Stationsvej 6 (det gamle posthus)

Budget til drift og vedligehold af Gilleleje Stationsvej 6 (det gamle posthus) er placeret på Byudviklingsrammen, da bygningen hidtil har været til salg. Da ejendommen nu skal anvendes til genhusning af foreninger mv. i forbindelse med salget af Vesterbrogade 54-56 flyttes budgettet til Ejendomsrammen under Økonomiudvalget. Der foreslås derfor overført 0,1 mio. kr. i 2018-2021 fra Byudvikling drift til ramme Ejendomsudgifter.

 

Omplacering af medarbejder

I forbindelse med omplacering af en medarbejder til beskæftigelsesområdet, foreslås overført følgende 0,1 mio.kr. i 2018 til 2021 fra Politiske udvalg og administration under Økonomiudvalget til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.

 

 

 

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018

 


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

 

·         Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.

·         Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.

·         Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.

3. - 4. Anbefalet.

 

Bilag

99. 1. Budgetopfølgning 2018

Sagsnummer: 00.30.14-G01-1-18


Resume

I denne sag fremlægges årets første budgetopfølgning (BO).


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at godkende budgetopfølgning inkl. anlægsoversigten (se bilag)
  2. at godkende de foreslåede tillægsbevillinger og omplaceringer mellem udvalgene jf. nedenstående tabel
  3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel
  4. at godkende følgende anlægsregnskaber:
    - Aktiv madglæde
  5. at der sker frigivelse af følgende rådighedsbeløb:
    - 8,7 mio. kr. til plejeboligkapacitet

 

 


Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen generelt

 

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Denne budgetopfølgning er den første i år.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2018:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i april

2. budgetopfølgning (BO2)  forelægges på fagudvalgsmøder i august

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

 

 Budgetopfølgning 1

 

I denne budgetopfølgning beskrives de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2018.

 

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år
  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

 

Økonomiopfølgningen i denne budgetopfølgning er lavet på baggrund af den styrelsesvedtægt, der blev besluttet på BY den 5. februar 2018. Byrådet har imidlertid besluttet en ny udvalgsstruktur ifm. vedtagelsen af den nye styrelsesvedtægt, som blev besluttet den 3. april 2018. De bevillingsmæssige konsekvenser af denne ændring vil dog først blive behandlet på ØU den 7. maj, og de kan derfor ikke indgå i denne budgetopfølgning.

 

Læsevejledning

 

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der tilføjet to kolonner, der viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnerne yderst til højre ("Resultat efter budgetændring") markeret med rød.

 

Der tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares.

 

 

Samlet konklusion

 

Som det fremgår af tabellen herunder, er den samlede forventning til regnskab 2018 et mindreforbrug i størrelsesorden 24,3 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af mindreudgifter på ordinær drift på 8,1 mio. kr., på ordinær anlæg på 0,4 mio. kr. og en positiv balance på Byudvikling på 15,8 mio. kr. - jf. den "røde" kolonne, hvor konsekvenserne af budgetomplaceringerne er indarbejdet. Den positive balance på Byudvikling skal indgå i finansieringen af fremtidig byudviklingsprojekter herunder Troldebakkerne.

 

På ordinær drift er der stigende udgifter til forsørgelse på 4,0 mio. kr. og merudgifter pga. flere børn i specialbørnehaven end forudsat samt på grund af en tidsforskydning af udgifterne til modtageklasser på 2,5 mio. kr. Omvendt er der mindreudgifter til kørsel (kollektiv trafik), til fast vagt på sundhedscenter, til sygehusydelser, til elever og til flygtninge på i alt ca. 14,6 mio. kr.

 

Mindreudgifterne til anlæg på 0,4 mio. kr. skyldes, at udgifterne til projektet Trafikforhold ny skole (Nordstjerneskolen) forventes at blive billigere end budgetteret.

 

Merindtægterne til Byudvikling skyldes større salgsindtægter end budgetteret på i alt 15,8 mio. kr.

 

 

  

Budgetopfølgningens grundlag

 

I dette afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået for de enkelte områder.

 

Ordinær drift

 

Udvikling, By og Land

Såfremt de indstillede omplaceringer og tillægsbevillinger besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. i 2018 på Udvikling, By og Lands område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede bevillingsændringer på 0,7 procent.

 

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • På Kørsel forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til kollektiv trafik. Det skyldes lavere aconto opkrævninger og en efterregulering for 2017. Der knytter sig fortsat en betydelig usikkerhed til skønnet vedrørende befordring. Området vil blive fulgt tæt i de kommende budgetopfølgninger.

 

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

  • På Byg og Administration er der en stor ophobning af uafsluttede byggesager. De økonomiske konsekvenser, af afdelingens tiltag for at komme den pukkel til livs, vil blive fulgt tæt fremover. 

 

I denne BO1 indstilles en tillægsbevilling på -2,9 mio. kr på Veje og Trafik. Ændringen skyldes et væsentligt lavere vejafvandingsbidrag for 2018 end budgetteret.

  

Miljø, Klima og Kyst

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i 2018 på Miljø, Klima og Kystområdet. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 3,7 procent.

  

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • På Natur, Vand og Miljø forventes en merindtægt på 0,3 mio. kr. i 2018 som følge af stigning i gebyr på rottebekæmpelse. Området er gebyrfinansieret, og gebyrindtægterne skal anvendes til rottebekæmpelse. Overskuddet i 2018 skal bruges til at finansiere en forventet stigning i udgifterne i 2020 og 2021 i forbindelse med rottebekæmpelse i kloak.

 

Børn og Familie

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 2,5 mio. kr. i 2018 på udvalget Børn og Familie's område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 0,4 procent.

 

Administrationen vurderer, at det er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

 

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • merudgifter på specialbørnehaven på grund af flere børn end forudsat
  • merudgifter på modtageklasser på grund af tidsforskydning i udgifter

 

 Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

  • Investeringsbehov til ændring af klinikstruktur i tandplejen på forventeligt 1,4 mio. kr. - forudsættes finansieret indenfor udvalgets samlede ramme.
  • Den faglige - og økonomiske handleplan: Der ses et fald i antallet af underretninger og på samme måde et fald i antallet af sager. Udviklingen i disse to parametrer følges tæt og er væsentlige forudsætninger for  at handleplanen lykkes.
    Der skal fortsat laves en række nye tiltag, der kan tiltrække flere plejefamilier til Gribskov Kommune. Plejefamilier anbefales fagligt set, i mange tilfælde, fremfor en institutionsanbringelse. Økonomisk set er plejefamilier også en mindre udgiftstung indsats end anbringelse på institution. Færdiggørelsen af ungeboliger på Bakketoppen i Vejby i maj måned vil muliggøre, at der kan flyttes unge fra dyrere opholdssteder til anbringelse på eget værelse. Forudsætninger, der ligeledes er indlagt i handleplanen.

  

Ældre og Omsorg

Administrationen forventer et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i 2018 på Ældre- og Omsorgsudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 0,9 procent.

  

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • Der forventes færre borgere på plejecentrene med behov for fast vagt samt, at de samlede udgifter til hjemmeplejeydelser efter, at faktureringen er bragt i orden, vil være mindre end første antaget. Det betyder, at der regnes med en samlet mindreudgift i størrelsesorden 3,0 mio. kr.
  • Der forventes samme refusionsniveau vedr. dyre enkeltsager som i 2017. Det betyder, at vi nu regner med refusionsindtægter, der ligger ca. 0,7 mio. kr. under det budgetterede.

 

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

  • Det antages, at alle projekter løftes til fulde. Al erfaring siger dog, at mange store projekter har svært ved at blive løftet til fulde på samme tid.  

 

 

Forebyggelse, Social og Sundhed

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. i 2018 på Forebyggelse, Social og Sundhedsudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,8 procent. I resultatet indgår indstillede budgetomplaceringer for 8,7 mio. kr.

 

Årsag til budgetafvigelsen:

  • Der er merudgifter til ansættelse af investeringsstillinger
  • Der er indarbejdet de kendte merudgifter i fbm. hjemtagelse af hjemmesygeplejen.
  • På baggrund af forbruget i årets første måneder, er der beregnet et mindreforbrug til betalingen til medfinansierig af sygehusydelser. Men der skal tages et forbehold, eftersom der på dette tidlige tidspunkt af året endnu ikke foreligger mange data.

Samlet set forventes der et mindreforbrug i størrelsesorden 3,7 på Forebyggelse og Sundhed. Det restende mindreforbrug vedrører Børn og Voksne med særlige behov.

 

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

  • Der er usikkerhed om efterreguleringer fra 2017 i fbm. implementeringen af Sundhedsplatformen
  • Der hersker fortsat tvivl om de endelige konsekvenser af, at afregning af sygehusydelser overgår til aldersdifferiencieret afregning
  • Vi kender endnu ikke de endelige økonomisk konsekvens af hjemtagelse af hjemmesygeplejen

 

Erhverv og Beskæftigelse

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 4,0 mio. kr. i 2018 på udvalgets for Erhverv og Beskæftigelses område. Dette svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. overførsler på 0,7 procent.

 

 Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • Det forventede merforbrug vedrører forsørgelsesudgifter på rammen for Overførsler. Rammen er udfordret af et indgangsniveau for 2018, der på flere områder ligger højt i forhold til det, der blev budgetteret medio 2017. Merforbruget vedrører primært sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og fleksjobløntilskud, hvor der samlet forventes en aktivitet i 2018, der ligger 35 helårspersoner over det budgetterede niveau svarende til et merforbrug på 4,0 mio.kr.  

 

Der er igangsat en række modgående foranstaltninger på Center for Borgerservice og Beskæftigelse (CBB), med henblik på at nedbringe aktivitetsniveauet på forsørgelsesydelser. Administrationen vurderer dog, at det ikke er muligt at nedbringe aktivitetsniveauet i tilstrækkelig grad til at indhente afvigelsen i løbet af året. Området vil blive fulgt tæt i de kommende budgetopfølgninger.

 

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

  • I det forventede merforbrug er indregnet effekt af modgående foranstaltninger, som er under implementering i CBB med henblik på at nedbringe aktivitetsniveauet på forsørgelsesydelser generelt
  • Der udestår en usikkerhed vedr. niveauet for refusionsindtægter på ydelsesområdet. I en situation med lav og faldende ledighed kan det forventes at de tilbageværende borgere er længere væk fra arbejdsmarkedet, og generelt vil modtage ydelser over et længere tidsrum. Dette indebærer risiko for lavere refusionsindtægter. Området skal analyseres nærmere frem til BO2.
  • Budgetoverholdelse på rammen for Indsatser kræver en skærpet styring, som er under implementering i Center for Beskæftigelse og Borgerservice. Der skal særlig fokus på at realisere lavere enhedspriser. Aktivitetsudvikling og priser på området skal analyseres nærmere frem mod BO2.
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har d. 22.3 rettet henvendelse om, at der er en systemfejl på fleksjob og ledighedsydelsessager, hvor tilkendelsestidspunterne måske er forkerte. Som konsekvens heraf skal CBB inden d. 30.6 gennemgå ca. 720 sager manuelt. Gennemgangen kan have betydning for refusionsindtægterne på området, men den præcise effekt kendes endnu ikke. Det er et landsdækkende problem, og ikke et der kun vedrører Gribskov Kommune. Konsekvenserne forventes opgjort til BO2.

 

Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi

Administrationen forventer i BO1 et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2018 på udvalget for Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomis område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 0,2 procent.

 

Årsag til budgetafvigelsen:

  • Mindreforbrug skyldes mindre udgifter til Stadsarkivet, pga. en nyansættelse der kun får halvårsvirkning i 2018.

  

Økonomiudvalget

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 6,5 mio. kr. i 2018 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 2,2 procent.

 

Resultatet efter indstillede budgetændringer skyldes følgende:

  • Elever
    Der forventes et mindreforbrug vedr. KKR-Elever på 3,6 mio. kr. i 2018. Dette skyldes at der ikke er det antal ansøgere til uddannelserne som er forventningen i KKR-dimensioneringen. Det er hovedsageligt pædagogstuderende og social- og sundhedshjælper uddannelserne der mangler ansøgere til, mens dimensioneringen opfyldes fuldt ud vedr. den pædagogiskeassistentuddannelse og social- og sundhedsassistentuddannelsen.
  • Eftervederlag
    Der forventes udbetaling på 0,7 mio. kr. på politiske udvalg og administration som skyldes udbetaling af eftervederlag, samt at vederlagsreguleringsprocenten er steget mere end den indlagte p/l regulering i budgettet.
  • Flygtningepuljen
    Som oplyst i forbindelse med BO´erne i 2017 er antallet af flygtninge kraftigt faldende og denne tendens fortsætter i 2018. Der forventes derfor et mindreforbrug på flygtningepuljen på 3,6 mio. kr. i 2018. Mindreforbruget vil blive modsvaret af lavere indtægter i de kommende år, hvorfor administrationen anbefaler, at det på BO3 tidspunktet opgjorte mindreforbrug tilføres kassebeholdningen til finansiering af de afledte mindreindtægter i budgetoverslagsårene.

  

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter:

  • Ejendomsudgifter - Uafsluttede byggesager.
    I forbindelse med gennemgang af ejendomsdata er der fundet uafsluttede byggesager vedr. kommunale bygninger. Når disse er bragt i orden forventes et merforbrug på ejendomsskat i 2018, da der formentlig vil blive opkrævet ejendomsskat med tilbagevirkende kraft. Beløbets størrelse kendes ikke på nuværende tidspunkt, men forventes afklaret i løbet af 2. kvartal 2018.

  

Ordinære anlæg

 

Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i 2018 på ordinære anlæg i forhold til det korrigerede budget inkl. forventede overførsler. Det svarer til en afvigelse på -0,3 procent.

 

Det forventede mindreforbrug skyldes at udgifterne til projektet Trafikforhold ny skole (Nordstjerneskolen) forventes at blive 0,4 mio. kr. mindre end budgetteret. Når anlægsregnskabet kan aflægges vil det endelige mindreforbrug blive overført til anlægspulje der opsamler mer/mindreforbrug.

 

Frigivelse af rådighedsbeløb

 

Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på 8,7 mio. kr. til udbygning af plejeboligkapaciteten.

 

Byudvikling

Det er meningen, at Byudviklingsområdet skal balancere over tid - men ikke i det enkelte år. Merindtægten på 15,8 mio. kr. i 2018 skal derfor finansiere fremtidige byudviklingsomkostninger. Eksempelvis udgifter til Byudviklingsprojektet Troldebakkerne i Helsinge.

 

Administrationen forventer en positiv balance på 15,8 mio. kr. i 2018.

 

   

Overførslen fra 2017 skyldes tidsforskydninger for de enkelt Byudviklingsprojekter. Indtægter vedrørende Møllebakken 1. etape, Bavne Ager Vest og Vesterbrogade 54 og 56 forventes først i 2018 og ikke som tidligere forudsat i 2017. Mindreindtægten er søgt overført til 2018.

 

Årsag til budgetafvigelsen:

  • Indtægten skyldes salgsindtægter, der ligger 15,8 mio. kr. over det budgetterede.
  • Udgifter ifm. etablering af almene boliger på Møllebakken vedr. genhusning/ombygning bliver efter ny vurdering 0,5 mio. kr. størrre end budgetteret. Heraf foreslås at Byudviklingsrammen finansierer 0,3 mio. kr. (er indarbejde i ovenstående beløb). De resterende 0,2 mio. kr. finansieres via Ejendomsrammerne.

  

 

Omplacering af budget til drift og vedligehold:

Budget til drift og vedligehold af Gilleleje Stationsvej 6 (det gamle Posthus) er placeret på Byudviklingsrammen, da bygningen hidtil har været til salg. Da ejendommen nu skal anvendes til genhusning af foreninger mv. i forbindelse med salget af Vesterbrogade 54-56, flyttes budgettet til Ejendomsrammerne. Der indstilles derfor ved denne BO, at der omplaceres 100.000 kr. årligt fra delrammen, Byudvikling-drift, til rammen, Ejendomsudgifter.

 

Forsyningsområdet

 

Administrationen forventer at overholde budgettet på forsyningsområdet i 2018.  

 

Finansiering

 

På nuværende tidspunkt forventes ingen budgetafvigelser, men det vil ændres senere, når midtvejsreguleringerne for 2018 aftales mellem regeringen og KL, samt når vi kender de mere præcise rentesatser for obligationsbeholdningen og pensionistlånene.

 

En tidlig udmeldig fra Danske Bank, der administrerer kommunens obligationer, siger, at renteniveauet sandsynligvis vil være lavere end i 2017 og lavere end forudsat i budget 2018, samtidig vil den rente som pensionisterne betaler af deres lån til betaling af ejendomsskatter sandsynligvis falde.

 

 

Anlægsregnskaber

 

Ved denne BO aflægges der anlægsregnskab for:

 

Projekt Aktiv madglæde

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 21.963 kr., som foreslås tilført anlægspuljen til projekter, der skal dækkes indenfor anlægsrammen.

 

 

Tillægsbevillinger og omplaceringer

 

Tillægsbevillinger

 

Der forventes et mindreforbrug i 2018 vedr. Vejafvandingsbidraget på 2,9 mio. kr. som søges tilført kassebeholdningen.

 

Omplaceringer

 

Omplaceringerne beskrives under fagudvalgenes dagsordner.

 

Omplaceringerne i udvalgene Forebyggelse, Social og sundhed, Erhverv og Beskæftigelse og Økonomiudvalget skyldes fortinsvis omplacering af flyngtningeudgifter til flygtningerammen under Økonomiudvalget.

 

 

 


Lovgrundlag

Kommunestyrelsesloven, LBK nr. 2 af 04.01.2018


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

 

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer indenfor samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

 


Beslutning

1. - 5. Anbefalet

Bilag

100. Budget 2018 - ny styrelsesvedtægt april 2018

Sagsnummer: 00.30.00-S00-2806-18


Resume

Administrationen forelægger i denne sag de bevillingsmæssige konsekvenser af den nye styrelsesvedtægt besluttet på Byrådets ekstraordinære møde den 3. april 2018.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at beslutte bevillingsmæssige ændringer til budget 2018-2022 jv. bilag 1

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet en ændret udvalgsstruktur og heraf en ny styrelsesvedtægt, som er blevet besluttet på Byrådets ekstraordinære møde den 3. april 2018. Budgetterne skal derfor flyttes, så de afspejler den nye udvalgsstruktur jvf. den nye styrelsesvetægt.

 

Det er i indstillingen forudsat, at de foreslåede budgetændringer i 1. Budgetopfølgning vedtages som indstillet. Hvis der sker ændringer ift. administrationens indstilling, vil budgetændringerne i bilag 1 skulle ændres tilsvarende.

 

  


Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04.01.2018


Økonomi

Jævnfør sagsfremstilling og bilag.


Beslutning
  1. Anbefalet.

Bilag

101. Tilpasning af proces for genåbning af budget 2018-2021

Sagsnummer: 00.30.02-G01-47-18


Resume

Sagen forelægges for Økonomiudvalget og byrådet med henblik på beslutning om tilpasning af budgetprocessen frem til sommerferien.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at beslutte at arbejde efter scenarie 1

Sagsfremstilling

Sagen forelægges for Økonomiudvalget og byrådet med henblik på beslutning om tilpasning af processen for genåbning af budget 2018-2021 frem til sommerferien, således processen kan afsluttes med en endelig beslutning på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i juni.

 

Den nuværende proces

 

 

Fagudvalgene behandler deres prioriteringskatalog på møderne i maj, Økonomiudvalget i juni. Efter prioriteringskatalogerne er behandlet, skal de udpegede forslag sendes i høring hos de høringsberettigede parter. Såfremt fagudvalgene ikke indfrir deres måltal, vil Økonomiudvalget sikre indfrielse af måltallet på baggrund af det samlede prioriteringskatalog. I den nuværende proces vil høringsfristen for fagudvalgenes forslag blive meget kort, og Økonomiudvalgets behandling af prioriteringskataloget vil ikke kunne nå at komme i høring. På den baggrund anbefaler administrationen, at lave en tilpasset proces frem mod sommerferien.

 

Derfor er der skitseret følgende scenarier:

  

Scenarie 1

 

 

 

Ved dette scenarie er det vigtigt at bemærke:

- at Økonomiudvalget beslutter prioriteringsforslag fra deres prioriteringskatalog på deres ordinære møde d. 7. maj. Dette for at sikre høringsperiode for Økonomiudvalgets forslag frem mod den endelige beslutning i juni

- at der afholdes ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde d. 18. juni

- at anbefalinger fra Økonomiudvalgets behandling af sagen først forelægges for Byrådet samme dag i forbindelse med byrådsmødet

 

Scenarie 2

 

 

 

Ved dette scenarie er det vigtigt at bemærke:

- at Økonomiudvalget beslutter prioriteringsforslag fra deres prioriteringskatalog på deres ordinære møde d. 7. maj. Dette for at sikre høringsperiode for Økonomiudvalgets forslag frem mod den endelige beslutning i juni

- at der afholdes ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde d. 18. juni

- at der skal afholdes ekstraordinært Byrådsmøde d. 25. juni 

 


Lovgrundlag

Lov om kommuners styrelse


Beslutning
  1. Administrationens indstilling ikke tiltrådt.

 

Økonomiudvalget er enigt om at følge Venstres forslag om at anbefale Byrådet at beslutte, at processen gennemføres med ekstraordinære møder i Økonomiudvalget og Byrådet den 25. juni 2018 med henblik på, at administrationen tilrettelægger den længst mulige høringsproces.

 

102. Genåbning af budget 2018-2021 ØU som fagudvalg

Sagsnummer: 00.30.00-G01-3-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af opgaven vedr. håndtering af de økonomiske udfordringer, som fagudvalgene fik stillet fra Byrådet jvf. beslutning den 12. marts 2018. Sagen er en fortsættelse af sagen om 'Genåbning af budget 2018-2021' fra Økonomiudvalgets møde den 9. marts 2018. Økonomiudvalget skal ved denne sag beslutte hvilke forslag, der skal indfri fagudvalgets måltal. De udvalgte forslag sendes i høring jævnfør proces i punkt 101 på samme dagsorden.

 .


Administrationen indstiller, til Økonomiudvalget
  1. at beslutte hvilke forslag der skal indfri udvalgets måltal

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede på ders møde den 12. marts 2018 at igansætte et arbejde i fagudvalgene frem mod sommerferien, hvor fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indefor udvalgets ansvarsområde. Arbejdet blev startet op på Økonomiudvalgets møde den 9. april 2018. Denne sag er en forlængelse af dette arbejde, men da Byrådet i mellemtiden har vedtaget en ny styrelsesvedtægt samt nye fagudvalg, er der visse justeringer ifht. den opgave, Byrådet oprindeligt stillede fagudvalgene.

 

 

Måltal

Frem mod budget 2019-2022 skal alle udvalg arbejde med at skabe balance i kommunens økonomi. Fagudvalgene skal arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser for ialt 25 mio. kr. i 2019 stigende til 40 mio. kr. i 2020 og frem. Byrådet har derfor på mødet den 12. marts besluttet et måltal for de enkelte fagudvalg. Efterfølgende har Byrådet besluttet en ny udvalgsstruktur samt en  ny styrelsesvedtægt, hvilket får betydning for budgetterne og dermed det fastlagte måltal for nogle af de enkelte udvalg. Økonomiudvalget er ikke berørt af ændringer og derfor ændres det oprindellige måltal ikke.

 

Det oprindelige måltallet for Økonomiudvalget fremgår af tabel 1 nedenfor:

 

Tabel 1: Måltal for Økonomiudvalget (marts 2018)

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

 2.983

 4.514

 4.514

  

 Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikrer, at dette indfries. 

 

  

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde i en proces, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter forslag til indfirelse af deres måltal

Økonomiudvalget beslutter forslag til indfirelse af Økonomiudvalgets måltal allerede på mødet den 07.05.2018

Forslagene sendes i høring ultimo maj

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

Økonomiudvalget og Byrådet beslutter de endelige forslag.

 

Procesplanen blev besluttet af Byrådet den 12. marts 2018 og skal justeres i forbindelse med Byrådets behandling af sagen om tilpasning af proces for genåbning af budget 2018 - 2021 den 14. maj 2018.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

Ændringsforslag fra Venstre

At genberegne grundlag for budgetarbejdet i genåbning af budget 2018 - 2021, som følge af ændrede beregningsgrundlag for udligningsordningen og de varige ændringer i overslagsårene i budgetopfølgning 1

 

For: V (3)

Imod: A, C, G, O, Ø (8)

 

Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

 

 

1.

Besluttet, hvilke forslag der skal indfri udvalgets måltal jævnfør protokollen på punkt 103 som gengivet nedenunder

 

Afstemning om besparelsesforslag 1 og 2

For: A, C, G, O, Ø (8)

Imod: V (3)

Forslag 1 og 2 tiltrådt. Forlag 2 besluttet hævet til 522.000 kr. i 2021.

 

Forslag 3, 4, 7 tiltrådt, med den ændring at forslag 4 er hævet til 425.000 kr. i 2019.

 

Forslag 9 ikke tiltrådt.

 

 

Økonomiudvalget stillede spørgsmål til, om processen med åbent og lukket dagsordenspunkt er korrekt i forhold til kommunestyrelsesloven, og blev vejledt af kommunaldirektøren, at processen er korrekt.

 

Venstre begærer punktet i Byrådet.

103. Lukket punkt

104. Mødeplan for perioden august - december 2018

Sagsnummer: 00.22.02-A01-5-18


Resume

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Sagen handler om mødeplanen for udvalgs- og byrådsmøder i perioden august - december 2018 og om formen for udsendelse af mødemateriale.  

 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at tage stilling til mødeplanen for perioden august - december 2018 som er beskrevet i dette dagsordenspunkt
  2. at beslutte at mødemateriale udsendes alene elektronisk

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede, at mødeplanen for august - december 2018 skal udarbejdes med mandag som den eneste mødedag for ordinære møder i stående udvalg og Byrådet, og at en sag med mødeplanen for den periode skal behandles af Byrådet inden sommerferien. Byrådet traf beslutningen på byrådsmødet den 16. april 2018. Denne sag er en opfølgning på beslutningen.

 

Hvordan kan mødeplanen se ud?

Gruppeformænd drøftede en udkast for en mandagsmodel på mødet med borgmesteren den 20. april og blev enige om at forelægge mandagsmodel for Økonomiudvalget og Byrådet i en udformning med fire uger pr. forløb fra fagudvalg til byrådet. Modellen beskrives kort nedenunder (for en illustration af modellen se bilag 1)

 

Uge 1

Klokken 15.00 - 15.30 Tid til korte gruppemøder mv.

Klokken 15.30 - 18.00 Udvalgsmøder i Forebyggelse og Idræt samt Miljø, Klima og Kyst

Klokken 18.00 - 18.15 Pause

Klokken 18.15 - 20.45 Udvalgsmøder i Ældre, Social og Sundhed samt Udvikling, By og Land

 

Uge 2

Klokken 15.00 - 15.30 eller klokken 14.00 - 15.00 Udvalgsmøde i Udvikling, By og Land?

Klokken 15.30 - 18.00 Udvalgsmøde i Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse og et eventuelt møde i § 17, stk. 4 udvalg

Klokken 18.00 - 18.15 Pause

Klokken 18.15 - 20.45 Udvalgsmøder i Børn og Familie samt Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

 

Uge 3

Klokken 14.00 - 15.00 Udvalgsmøde i Udvikling, By og Land?

Klokken 15.00 - 15.30 Tid til korte gruppemøder mv.

Klokken 15.30 - 18.30 Økonomiudvalget

Klokken 18.30 - 18.45 Pause

Klokken 18.45 - 21.15 Eventuelle møder i § 17, stk. 4 udvalg

 

Uge 4 - byrådsmøder

Klokken 15.00 - 17.00 Lukkede temamøder

Klokken 17.00 - 18.00 Behandling af lukkede punkter

Klokken 18.00 - 19.00 Middag

Klokken 19.00 - 20.00 Spørgetid

Klokken 20.00 - 22.00 Behandling af åbne punkter

 

 

Antagelser til grund for modellen

  • Alle ordinære møder i stående udvalg og byrådet afvikles om mandagen.
  • Så vidt muligt skal modellen rummer møder i § 17, stk. 4  om mandagen.
  • Modellen skal tage højde for forventet realistsik mødevarighed. Derfor er der afsat 2,5 time pr. møde i alle stående udvalg på nær Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget. I forhold til Udvikling, By og Land er forslaget, at udvalget holder flere møder med forskellig varighed. I forhold til Økonomiudvalget er forslaget, at udvalget har 3 timer til udvalgsmøde.
  • Ordinæreudvalgsmøder begynder tidligst kl. 15.30, på nær Udvikling, By og Land, hvor der er et spørgsmål til udvalget om udvalget har en interesse i at begynde udvalgsmøder i uge 2 og/eller uge 3 kl. 14.00? For eksempel fra klokken 14.00 til klokken 15.00?
  • Der er efter ønske fra gruppeformændene lagt en kort pause fra kl. 18.00 til kl. 18.15.
  • Der er skabt tid til korte gruppemøder (eller andre koordinerende møder) fra klokken 15.00 til klokken 15.30 i uge 1 og 3.

 

 

Opmærksomhedspunkter i forhold til modellen

  • Byrådets temamøder, som danner rammen om dialog med lokalsamfund, og som skal holdes udenfor rådhuset, er ikke en del af mandagsmodellen.
  • Om møder i § 17, stk.4 udvalg reelt kan afholdes samtidig med møder i stående udvalg kommer an på den konkrete sammensætning af temaudvalget, og om der er eller ikke er et sammenfald mellem medlemmer i udvalgene.
  • Hvis udvalget Udvikling, By og Land kan holde supplerende møder i tidsrummet 14.00 - 15.00 i uge 2 og/eller uge 3, så kan muligheden for gruppemøder (eller andre koordinerende møder) fra klokken 15.00 til 15.30 sikres i uge 1, 2 og 3 frem for alene i uge 1 og 3.

 

Forløb med fire mandage i forhold til kalender

Nedenunder en oversættelse af mandagsmodellens mødeuger til kalender i perioden august - december 2018.

Forkortelsen FU betyder fagudvalg; ØU betyder Økonomiudvalget, og BY betyder Byrådet. 2. budgetbehandling er markeret med rød farve.

 

Kalenderuge

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

Gammel tidsplan

FU

FU

ØU

BY

 

FU

FU

ØU

BY

 

 

ØU

BY

 

FU

FU

ØU

BY

Mandagsmodel

FU

FU

ØU

BY

FU

FU

ØU

BY

 

 

FU

FU

ØU

BY

FU

FU

ØU

BY

2. budgetbehandling

 

 

 

 

 

 

 

ØU

BY

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uge i mandagsmodul

1

2

3

4

1

2

3

4

 

 

1

2

3

4

1

2

3

4

 

 Flere forløb (fire i stedet for tre) skal gerne forebygge behovet for ekstraordinære møder og skabe en bedre arbejdsproces i sagsarbejde, idet tiden mellem de enkelte udvalgsmøder bliver kortere.

 

 

Mødemateriale

Både udvalgsstruktur og mødeplan har betydning for, hvordan administrationen skal tilrettelægge de administrative arbejdsgange for at sikre en god udvalgsbetjening.

 

På nuværende tidspunkt følger praksis en byrådsbeslutning af den 14. marts 2016. Det betyder, at materiale, der skal være tilgængeligt for byrådsmedlemmer, formidles elektronisk. Når dagsorden og det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optaget på dagsorden, formidles til medlemmerne inden møder, så formidles dagsorden og bilag elektronisk. Men supplerende udsendes dagsorden i papir til de medlemmer, der har ønsket det.

 

Byrådet kan beslutte, at alt materiale kun formidles elektronisk, når det fornødne udstyr er stillet til rådighed for medlememrne.

 

I 2018 har alle byrådsmedlemmer fået tilbudt telefon, iPad og printer som standardudstyr, og alle har adgang til Outlook og Prepare som deres elektroniske arbejdsløsning.

 

Som følge af de aktuelle ændringer i udvalgsarbejdet indstiller administrationen til Byrådet at beslutte, at alt mødemateriale udsendes alene elektronisk, og ændringen træder i kraft den 16. juni 2018. 

 


Lovgrundlag

LBKG 2018-01-04 nr 2 (Kommunestyrelsesloven) §§ 8, 8a og 20


Økonomi

Udgifter til afholdelse af udvalgsmøder finansieres fra rammen "Politiske udvalg og formål".


Beslutning
  1. Anbefalet at tiltræde mødeplanen med den tilføjelse, at fra 1. januar 2019 skal møderne holdes om tirsdagen.
  2. Anbefalet.

Bilag

105. Udkast tillæg nr. 2 til spildevandsplanen - kloakering af udstykning Vejby Nordvest - Kildehøj

Sagsnummer: 06.00.05-P00-1-18


Resume

Formålet med tillæg nr.2 til Gribskov Kommunes Spildevandsplan 2018-2021 er at skabe det planmæssige grundlag for offentlig kloakering af udstykningen af Vejby Nordvest - Kildehøj


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget at anbefale en beslutning til Byrådet
  1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
  3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
  4. at godkende at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og konsekvensvurdering

Historik

 

Miljø, Klima og Kyst, 25. april 2018, pkt. 41:

1.-4.

For stemte Ø, A og V (4)

Imod steme O (1)

 

Anbefalingen tiltrådt

 

O er imod udstykningen


Sagsfremstilling

Tillægget beskriver et nyt kloakopland VEJ02SN, som omfatter den nye udstykning i Vejby Nordvest - Kildehøj jf. lokalplan 555.10. Vedtagelse af lokalplanen er en forudsætning for dette tillæg. Området kloakeres for husspildevand. Gribvand Spildevand A/S etablerer stik til tilslutning af spildevand. Stikket placeres i matrikelskel. Etablering af ledningsanlæg på privat grund forestås af grundejeren i forbindelse med udstykningen og af autoriseret kloakmester.

 

Etablering af ledningsanlæg til afledning af overfladevand fra befæstede arealer og tage forestås af grundejeren i forbindelse med udstykningen og af autoriseret kloakmester. Der skal søges om tilladelse til dette hos kommunen. Drift og vedligehold varetages af et regnvandslaug bestående af grundejerene. Udkast til vedtægterne for 'Kildehøj Regnvandslaug' er vedlagt som bilag.

 

Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering'. Det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet og at planen derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.


Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgøresle nr. 966 af 23. juni 2017

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017.


Økonomi

Etablering af stik til husspildevand ved matrikelgrænse forestås af Gribvand Spildevand A/S. Ledningsarbejde på egen grund udføres af grundejeren.


Høringsperiode og høringsparter

Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.


Beslutning

1. - 4.

For: A, C, G, V, Ø (10)

Imod: O (1)

 

Anbefalet.

Bilag

106. Gribvand - ordinær generalforsamling 2018

Sagsnummer: 06.00.00-A00-2067-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonimiudvalget og Byrådet om kommunens repræsentation på generalforsamlingerne i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at beslutte, at reglerne om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne fraviges
  2. at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 18. maj 2018
  3. at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 18 maj 2018

 


Historik

 
Miljø, Klima og Kyst, 25. april 2018, pkt. 46:

1.-3. Anbefalingen tiltrådt


Sagsfremstilling

Udvalget Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om kommunens repræsentation på generalforsamlingerne i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.

 

Ligeledes gives en orientering om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S.

 

Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger fredag den 18. maj 2018, kl. 13.00. Ligesom det var tilfældet i 2017, vil offentligheden ikke blive inviteret til at overvære generalforsamlingerne, idet den offentlige interesse heri har vist sig at være meget begrænset. Lovgivningen indeholder ikke krav om, at generalforsamlingerne skal være offentlige. Som følge heraf har selskabernes bestyrelser henstillet til, at kommunen beslutter at fravige de formelle regler om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne, som ikke offentliggøres via presse og kommunens hjemmeside.

 

Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6, med tillæg af pkt. 6-7:

 

1.       Valg af dirigent

2.       Bestyrelsens beretning

3.       Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse

4.       Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

5.       Valg af revisor

6.       Udskiftning af bestyrelsesmedlem

7.       Ændring af vedtægter

8.       Eventuelt

 

Vedr. dagsordenens punkt 2

På generalforsamlingerne vil bestyrelsernes beretninger blive aflagt på grundlag af ledelsesberetningerne i de udkast til selskabernes årsrapporter for 2017, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1-2. Bestyrelserne har godkendt beretningerne på bestyrelsesmøde den 10. april 2018 og indstillet dem til godkendelse på selskabernes generalforsamlinger den 18. maj 2018.

 

Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4

Udkastet til regnskab for Gribvand Spildevand A/S udviser et negativt driftsresultat efter skat på kr. 12.132.000 og en egenkapital på kr. 1.782.078. Udkastet til regnskab for Gribvand A/S udviser et negativt driftsresultat efter skat på kr. 12.011.000 og en egenkapital på kr. 1.782.173. Bestyrelserne har godkendt regnskaberne på bestyrelsesmøder den 10. april 2018 og indstillet dem til godkendelse på selskabernes generalforsamlinger den 18. maj 2018 med forslag om, at selskabernes resultater overføres til egenkapitalen.

 

Vedr. dagsordenens punkt 5

Selskabernes bestyrelser har på deres møder den 10. april 2018 besluttet, at de indstiller, at Ernst & Young vælges som revisor for begge selskaber.

 

Vedr. dagsordenens punkt 6

Jonna Hildur Præst indtræder i bestyrelsen i begge selskaber i stedet for Anders Gerner Frost. Byrådet har den 16. april 2018 godkendt ændringen af bestyrelsen. Ændringen skal også godkendes af generalforsamlingen.

 

Vedr. dagsordenens punkt 7

Bestyrelsen for Gribvand Spildevand A/S har på deres møde den 10. april 2018 besluttet at ændre selskabets vedtægter ved at indsætte en bestemmelse (§ 8.2 og § 8.4) om, at generalforsamlingen kan vælge et antal suppleanter for de generalforsamlingsvalgte medlemmer. Udkast til revideret vedtægter er vedlagt med rettelserne markeret.

 

Bestyrelsen for Gribvand A/S har på deres møde den 10. april 2018 besluttet at ændre selskabets vedtægter ved at slette bestemmelsen § 6.2 om, at generalforsamlingen skal kunne afholdes i Gentofte Kommune.

 

Endvidere er indsat en bestemmelse (§ 8.2 og § 8.7) om, at generalforsamlingen kan vælge et antal suppleanter for de generalforsamlingsvalgte medlemmer, dog max et antal svarende til antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Udkast til revideret vedtægter er vedlagt  med rettelserne markeret.

 

Administrationens anbefalinger:

Administrationen anbefaler, at kommunen i overensstemmelse med bestyrelsernes indstillinger beslutter at fravige de formelle regler om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne, som ikke offentliggøres via presse og kommunens hjemmeside.

 

Endvidere anbefaler administrationen, at kommunen på generalforsamlingerne udøver sine ejerinteresser med henblik på at træffe de beslutninger, der indstilles af bestyrelserne ifølge dagsordenspunkterne 1-7.

 

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 18. maj 2018 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.

 

Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 18. maj 2018 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling ligeledes den 18. maj 2018 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - ligeledes træffes beslutninger i overensstemmelse med Byrådets beslutninger.

 


Økonomi

Gribvand-selskabernes økonomi er beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor. 


Beslutning

1. - 3. Anbefalet.

Bilag

107. Varmeforsyning - projektforslag for Ramsager

Sagsnummer: 13.03.00-G01-1-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

 

Byrådet skal beslutte om projektforslaget skal sendes i høring hos de berørte parter og samtidig beslutte om projektet kan godkendes såfremt der ikke indkommer nogen negative høringssvar af væsentlig karakter i høringsperioden.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget at anbefale byrådet:
  1. at projektforslaget sendes i høring hos de berørte parter
  2. at bemyndige administrationen til at godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer negative svar af væsentlig karakter i høringsperioden

 


Historik

 

Udvikling, By og Land, 26. april 2018, pkt. 104:

1. anbefales

2. anbefales

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune har modtaget et projektforslag fra Græsted Fjernvarme A.m.b.a. om fjernvarmeforsyning af Ramsager (Græsted øst). I henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen skal kommunen godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder ændringer af forsyningsområde. Projektforslagets område omfatter i alt 191 ejendomme som i dag har individuel varmeforsyning. Området der indgår i projektforslaget er udlagt til individuel forsyning i kommunens varmeplan. Forsyning af området med fjernvarme vil medføre en større udvidelse af distributionsnettet og en udvidelse af varmeforsyningsområdet. Projektet er derfor omfattet af krav om projektgodkendelse.

 

Sagens forhold

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen. Før kommunen kan godkende projektforslaget skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet ud fra projektforslaget. Projektforslaget kan kun godkendes, hvis det viser at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige. Inden projektforslaget kan endeligt godkendes, skal det sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.

 

Projektbeskrivelse

Projektforslaget omfatter et område i Græsted Øst (Ramsager) med i alt 191 ejendomme med individuel varmeforsyning. I projektforslaget er det oplyst, at 80 % af boligerne har oliefyring, 18 % har elvarme og de sidste 2 % har anden forsyning (fast brændsel, varmepumpe). Dette er baseret på tal fra BBR. Ved konvertering til fjernvarme kobles forbrugerne til fjernvarmesystemet i Græsted som opvarmes ved flis. Værket har kapacitet til at dække de nye kunder. Alternativet til fjernvarme er at området fortsætter med individuel forsyning. I projektforslaget er det vurderet, at det vil være gennemførligt at tilslutte 150 ejendomme ud af de 191. Dette betegnes som fuld udbygning eller 100 % tilslutningsgrad. Der anmodes ikke om tinglysning af tilslutningspligt hvis projektforslaget vedtages.

 

I projektforslaget er området der skal forsynes med fjernvarme delt op i tre delområder svarende til en planlagt fjernvarmeudbygning i tre etaper. Etape 1 forventes gennemført i 2018-19, etape 2 i 2019-20 og etape 3 i 2020-21. Udbygningen gennemføres således, at etape 2 er betinget af gennemførelse af etape 1 og etape 3 er betinget af gennemførelse af etape 1 og 2. Kort over projektområdet kan ses i projektforslaget.

 

Udbygningen ved etape 1 opdeles i et nordligt og sydligt område. Det nordlige område forventes forsynet fra hovedledningen fra Gribskovhallen, der i dag forsyner til den nordligste ende af Ramsager, idet hovedledningen omlægges til at ligge i Hasselager. Det sydlige område forventes forsynet fra ledning i Larsensvej frem til Poppelager. De nye ledninger i Poppelager og Hasselager foreslås forbundet indbyrdes i Ramsager som "ringledning" for at sikre forsyningssikkerheden under udbygningen og på langt sigt. For at undgå for høje tryk ved forsyning til det nye område vil det endvidere være nødvendigt at etablere boosterpumpe i hovedledningen nær Græsted Kirke.

 

Etape 2 og 3 forventes forsynet via hovedledningen i Græsted Hovedgade. Ved etape 3 skal forsyningsledningen til områderne forstærkes, idet ca. 190 m ledning i Nyvej fra Rosendalsvej frem til Græsted Hovedgade skal opdimensioneres.

 

Området i projektforslaget er omfattet af hhv. Lokalplan 16.4 "Eksisterende boligområde ved Ramsager" og Byplanvedtægt nr. 18 "Ramsagergaards jorde". Området er i kommunens varmeplan udlagt til område med potentiale for udvidelse af fjernvarmeforsyning (område G2), dog med små afvigelser i forhold til projektforslaget.

  

I det nedenstående fremgår resultaterne af de bruger- og selskabsøkonomiske beregninger, samt beregning af samfundsøkonomi og miljømæssige forhold. Selve beregningerne fremgår af projektforslaget som er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

 

Bruger- og selskabsøkonomi

Der er foretaget en brugerøkonomisk sammenligning af fjernvarme (hhv. 15 meter og 25 meter stik) i forhold til oliefyring med eksisterende og nyt oliefyr, fortsat elvarme, ny jordvarme og nyt træpillefyr. Beregningen viser, at fjernvarme med 15 meter stik vil være det mest brugerøkonomisk attraktive i forhold til de andre alternativer. Fjernvarme med 25 meter stik vil stadig være billigere end at investere i nyt oliefyr. Fortsat oliefyring med ældre oliefyr og nyt træpillefyr er billigere end fjernvarme med 25 meter stik.

 

Selskabsøkonomisk vil projektet give en positiv selskabsøkonomi efter ca. 10 år, hvis der antages fuld tilslutning. Der er foretaget en følsomhedsanalyse, der viser, at ved 80 % tilslutning vil der være positiv selskabsøkonomi efter 13 år og ved 60 % tilslutning vil der være positiv selskabsøkonomi efter 17 år.

 

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomien er beregnet over en 20-årig periode. Beregningen viser, at der ved fuld tilslutning er en projektfordel på ca. 5.396.000 kr. ved fjernvarme i forhold til fortsat individuel forsyning. Der er foretaget en følsomhedsberegning, der viser at for at opnå en positiv samfundsøkonomi, skal der som minimum tilsluttes 88 ejendomme. Dette svarer til en tilslutningsgrad på 51 % i etape 1 (svarende til ca. 37 varmekunder), 63 % i etape 2 (svarende til ca. 23 varmekunder) og 69 % i etape 3 (svarende til ca. 29 varmekunder).

 

Projektet er forholdsvist robust overfor stigning i anlægsprisen og i etape 1 kan der således accepteres en anlægsprisforøgelse på 50 %, hvis der opnås fuld tilslutning, mens der ved 60 % kundetilslutning kan accepteres en anlægsprisforøgelse på 12 %. For det samlede projekt kan der accepteres en anlægsprisforøgelse på 37 %, hvis der opnås fuld tilslutning, mens der ved 60 % tilslutning kun kan accepteres en marginal anlægsprisforøgelse på 2 %.

 

Energi- og miljømæssig vurdering 

Flisvarme betragtes som en CO2-neutral opvarmningsform og det vil derfor være med til at reducere CO2 udledningen, hvis der bliver skiftet oliefyr ud til fordel for fjernvarme. Under samfundsøkonomien er indregnet de miljømæssige omkostninger og disse er lavere for fjernvarme end for fortsat individuel forsyning.

 

Administrationens vurdering og anbefaling 

Projektforslaget viser, at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige i forhold til at fortsætte individuel forsyning. Derudover viser beregningerne en positiv bruger- og selskabsøkonomi ved fjernvarme, dog undtaget for fjernvarme med 25 meter stik, hvor det brugerøkonomisk vil være billigere med fortsat oliefyring.

 

Området ved Ramsager er udlagt til område med potentiale for udvidelse af fjernvarmeforsyning (område G2) i kommunens varmeplan.

 

Det er samlet set administrationens vurdering, at projektforslaget kan sendes i høring hos de berørte parter og at det samtidig kan vedtages, at projektet kan endeligt godkendes efterfølgende uden fornyet politisk behandling, såfremt der ikke indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter. Såfremt der indkommer høringssvar af væsentlig karakter, vil projektforslaget blive forelagt udvalget til fornyet behandling.  

 

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016 (projektbekendtgørelsen)

 

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 523 af 22/05/2017 (varmeforsyningsloven)

 

 


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Projektforslaget skal sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut.

 


Beslutning

1. - 2. Anbefalet.

Bilag

108. Befolkningsprognose - budget 2019-2022

Sagsnummer: 00.30.00-P10-1-18


Åben overskrift

Befolkningsprognose budget 2018-2029


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

1. at godkende befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2018-2029


Historik

 
Udvikling, By og Land, 26. april 2018, pkt. 87:

1. anbefalingen tiltrådt

 

Jannich Petersen deltog ikke i sagens behandling


Sagsfremstilling

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og byrådet.

 

Byrådet skal formelt godkende prognosen, som danner grundlag for budgettet. I denne sagsfremstilling bliver der givet en beskrivelse af de væsentligste tendenser og resultater. For yderligere skal man læse rapporten - bilag 1.

 

Befolkningsprognosen bruges til budgettet og analyser

Befolkningsprognosen er et essentielt instrument i kommunens fysiske og økonomiske planlægning og udarbejdes hvert år i forårsmånederne.

 

Befolkningsprognosen er vigtig i forbindelse med en løbende vurdering af behovet for at tilpasse størrelsen og den geografiske placering af kommunens institutionskapacitet.

 

Derudover spiller befolkningsprognosen også en vigtig rolle i forbindelse med kommunens budget. Budgetscenariet leverer således datagrundlag i forhold til arbejdet med de økonomiske konsekvenser af dels ændringer i befolkningstallet, dels ændringer i befolkningstallet indenfor de enkelte aldersgrupper.

 

Befolkningsprognosen viser 3 scenarier

Antallet af udflyttere og tilflyttere udvikler sig hele tiden, og nye tendenser opstår, hvilket smitter af på befolkningsudviklingen. Dertil kommer ændringer i levealder og antal fødsler. Udviklingen på længere sigt vil derfor ikke kunne forudsiges meget præcist. Usikkerheden er håndteret ved at vise forskellige scenarier for udviklingen i Gribskov Kommune.

 

Metoden er utraditionel i forhold til typiske befolkningsprognoser, der som regel kun indeholder ét scenarie. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen. Befolkningsprognosens scenarier kan derfor anvendes som datagrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger mv.

 

Befolkningsprognosen 2018 behandler ligesom tidligere år tre hovedscenarier:

  1. Maximum-scenariet, viser effekten af et stort antal nye boliger, der gennemsnitligt for hele den 12-årige periode ligger over det antal nye boliger, som Gribskov Kommune fik før finanskrisen.
  2. Budget-scenariet, viser effekten af en mere afdæmpet boligudbygning i Gribskov Kommune med en gennemsnitlig udbygningshastighed, som er mulig at opnå via større byudviklingsprojekter.
  3. Scenariet uden nye boliger, viser udviklingen hvis der ikke opføres og indflyttes nye boliger de kommende 12 år.

 

Alle 3 scenarier viser udviklingen fra det første prognosetal den 31. december 2018 til det sidste den 31. december 2029. Der er indlagt de samme tal i forhold til andre forudsætninger end boliger i alle tre scenarier. Det er f.eks. forventinger til fødsler pr. kvinde, levealder, flyttemønstre.

 

Udvalgte befolkningstendenser i budgetscenariet

Flere små børn, men færre børn i skolealderen

Modsat tidligere år, hvor der var et fald i antallet af fødsler grundet relativt færre kvinder i den fødedygtige alder end tidligere, forventes antallet af små børn (de 0-5-årige) nu igen at stige. Dette fordi, de større fødselsårgange fra ultimo 1980'erne til ultimo 1990'ere nu indtræder i de fødedygtige aldersintervaller. Modsat indtræder de små fødselsårgange, vi har oplevet de senere år, nu skolealderen, hvorfor der i de kommende år forventeligt vil ske et fald i antallet af børn i skolealderen.

 

Overskud på flyttebalancen

Stort set hvert eneste år siden 2001 har Gribskov Kommune haft en positiv flyttebalance. Flere borgere flytter altså til Gribskov Kommune end borgere, der flytter fra kommunen. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år under forudssætning af, at de nye boliger, der er lagt ind i prognosen, opføres som planlagt.

 

Antallet af flygtninge

De senere år har Gribskov Kommune oplevet en stor tilvækst i antallet af flygtninge. Tendensen er dog ikke så udtalt,som den var for bare ganske få år siden. I prognosen er der derfor kun indarbejdet, at Gribskov Kommune fremadrettet vil modtage 20 flygtninge om året.

Forudsigelsen om antallet af flygtninge til Gribskov Kommune de kommende år er dog behæftet med en stor usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt at forudsige om forudsætningerne til flygtningestrømmen ændrer sig, såsom internationale påvirkninger, eventuelle ændrede asylregler mv.

 

Fortsat befolkningsvækst

Opførelsen af nye boliger spiller en stor rolle, hvis man ønsker vækst i befolkningen, men dog ikke for alle aldersgrupper. På lang sigt er det særligt de helt små børn og den ældre del af befolkningen, der vil opleve en pæn stigning. Ud over nye boliger påvirker også flyttemønstre forventningerne i befolkningsprognosen. Der har tidligere været en tendens til, at især ældre mennesker flyttede til sommerhusområderne. Tendensen er ikke længere så udtalt som tidligere.

 

Befolkningstallet vil sandsynligvis stige de nærmeste år fra ca 41.200 til 41.500. Frem til 2029 forventes det at befolkningen stiger til ca. 42.900 borgere. Dette er dog forudsat, at der bygges nye boliger, som indlagt i grundlaget for prognosen.


Beslutning
  1. Anbefalet.

Bilag

109. Ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen ved Gilleleje havn

Sagsnummer: 01.00.00-P20-2-18


Resume

Udvikling By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen foreslår, at Gribskov Kommune søger miljø- og fødevareministeren om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen på et nærmere afgrænset areal vest for Gilleleje Havn.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet :

1. at kommunen sender ansøgning til miljø- og fødevareministeren om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen på det afgrænsede areal ved Gilleleje Havn.


Historik

 

Udvikling, By og Land, 26. april 2018, pkt. 117:

1. anbefalingen tiltrådt

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling


Sagsfremstilling

Langs med kysterne er der fastlagt en strandbeskyttelseslinje, som omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden. Strandbeskyttelseslinjen er dog fastlagt konkret på de enkelte matrikler, og den er nogle steder væsentligt mindre end 300 meter.

Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand. Det betyder, at man ikke må bygge eller indrette sig ligeså frit, som andre steder i landet. Man må fx ikke opføre bebyggelse, herunder til- og ombygning, opstille campingvogne, opsætte hegn, tilplante, udstykke areal eller ændre på terrænet.

Kystdirektoratet administrerer strandbeskyttelseslinjen og kan give dispensationer.

 

I forbindelse med at naturbeskyttelsesloven blev ændret i juni 2017, fik kommunerne mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen på havnearealer eller på arealer mellem havnen og byen, der kan være med til at binde havn og by bedre sammen.

 

Fristen for at søge om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen er den 1. juni 2018. Kommunerne skal her én gang for alle tage stilling til på hvilke arealer, strandbeskyttelseslinjen ønskes ophævet. Administrationen vurderer, at det i Gribskov Kommune alene vil være muligt at søge om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen omkring havnen i Gilleleje.

 

Administrationen foreslår, at kommunen søger om at få ophævet strandbeskyttelseslinjen på et mindre areal lige vest for Gilleleje Havn. På kortet herunder er strandbeskyttelseslinjen ved Gilleleje Havn markeret med blå skravering og det område hvor strandbeskytteleslinjen foreslås ophævet er markeret med rød afgrænsning. De afgrænsede matrikler ejes af henholdvis Selskabet Gilleleje Strandbakker, Gilleleje Havnelaug og Gribskov Kommune. En ophævelse giver mulighed for udvikling ud i fremtiden, men indebærer ingen pligt til at gøre brug af muligheden.