Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Miljø, Klima og Kyst

Onsdag den 30-05-2018 kl. 16:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

52. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-2907-18


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning
  1. Dagsordenen godkendt

 

Natasha Stenbo Enetoft fraværende under dette punkt

 

53. Genåbning af budget 2018-2021 MKK

Sagsnummer: 00.30.00-G01-8-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af opgaven vedr. håndtering af de økonomiske udfordringer, som fagudvalgene fik stillet fra Byrådet jvf. beslutning den 12. marts 2018. Sagen er en fortsættelse af sagerne om 'Genåbning af budget 2018-2021' fra de tidligere udvalgsmøder i marts og april. Udvalget Miljø, Klima og Kyst skal ved denne sag indstille til Økonomiudvalget og Byrådet hvilke forslag, der skal indfri fagudvalgets måltal. De udvalgte forslag sendes i høring i overensstemmel med Byrådets beslutning den 14. maj 2018.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at anbefale Økonomiudvalg og Byråd hvilke forslag, der skal indfri udvalgets måltal.

   


Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede på deres møde den 12. marts 2018 at igansætte et arbejde i fagudvalgene frem mod sommerferien, hvor fagudvalgene skulle arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indefor udvalgets ansvarsområde. Alle fagudvalg har fået et måltal, der skal indfries. Måltallet for Miljø, Klima og Kyst fremgår af tabellen nedenfor.

 

Tabel: Måltal for Miljø, Klima og Kyst

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

 148

 239

239 

   

 

Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikrer, at dette indfries. 

 

Bilag til denne sag fremgår af andet dagsordenspunkt med samme navn.

 

  

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde i en proces, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter forslag til indfrielse af deres måltal

Økonomiudvalget beslutter forslag til indfrielse af Økonomiudvalgets måltal allerede på mødet den 07.05.2018

Forslagene sendes i høring ultimo maj

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

Økonomiudvalget og Byrådet beslutter de endelige forslag den 25. juni 2018.

 

Procesplanen blev besluttet af Byrådet den 12. marts 2018 og er justeret i forbindelse med Byrådets behandling af sagen om tilpasning af proces for genåbning af budget 2018 - 2021 den 14. maj 2018. 

 

 

Høringsproces

 

 

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018

 


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

 

Beløb i 1.000 kr.

2019

2020

2021

2022

Blå flag

40

40

40

40

Aftale med strandbakkerne

60

60

60

60

Nedlæggelse badebroer

0

0

0

0

Naturpleje

0

80

80

80

Livredningstjenesten

60

60

60

60

Forslag i alt

160

240

240

240

Måltal

148

239

239

239

 

Udvalget ønsker alternativ til Blå flag undersøgt og lægger vægt på kvalitet i naturpleje.

 

Bilag

54. Sodemarksvej 13 - miljøtilladelse til malkekvægsproduktion

Sagsnummer: 09.17.18-G00-2-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe en beslutning om miljøtilladelse til malkekvægproduktionen på Sodemarksvej 13, Græsted.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst::

1. at der, med de fastsatte vilkår, meddeles miljøtilladelse til den ansøgte malkekvægproduktion på Sodemarksvej 13, Græsted.


Sagsfremstilling

Helle og Jens Jensen, Sodemarksvej 13, 3230 Græsted ansøger om § 16b tilladelse efter husdyrbrugloven til udvidelse af staldarealet til malkekvægsproduktion og en ekstra gyllebeholder.

Der er et registreret tilladt dyrehold på ejendommen på 113 malkekøer, 132 kvier 6-27 mdr, 5 ungtyre optil 220 kg. Husdyrbruget er ikke tidligere miljøgodkendt/tilladt efter husdyrgodkendelsesloven eller husdyrbrugloven. Der ansøges derfor om en samlet tilladelse efter husdyrbrugloven.

Ansøger ønsker, at udvide det godkendte produktionsareal til dyreholdet (staldanlægget) samt godkendelse af en ekstra gyllebeholder:

 

Fra: Produktionsareal på samlet 1.159 m2 stald og 536 m2 overfladeareal husdyrgødningslager

Til: Produktionsareal på samlet 1.559 m2 stald og 1.102 m2 overfladeareal husdyrgødningslager

 

Ejendommen er en eksisterende kvægejendom med malkekøer og opdræt af stor race, der ønskes som udgangspunkt ikke en udvidelse af produktionen, men udelukkende en forbedret velfærd og mere plads til opdrættet. Der ønskes etableret en ny ungdyrstald på ca. 430 m2 med et produktionsareal på 400 m2 for at forbedre velfærden ved ungdyrene, og der ønskes etableret en gyllebeholder på 2.000 m3 med et overfladeareal på 566 m2.

Der sker ingen væsentlige ændringer i de eksisterende stalde, bortset fra at to mindre staldafsnit med spaltegulv ændres til dybstrøelsesafsnit med delvis spalter.

 

Både udvidelser/ændringer og nybyggeri medfører, at projektet er omfattet af pligt om tilladelse/godkendelse efter husdyrbruglovens § 16. Da ammoniakemissionen er under 3.500 kg N/år drejer det sig om en § 16 b tilladelse.

 

Miljøtilladelsen giver tilladelse til, at bedriften på Sodemarksvej 13, efter fuld udbygning, kan udvides til et maksimalt produktionsareal på samlet 1.559 m2 stald og 1.102 m2 faste lageranlæg til husdyrgødning.

Tilladelsen er en samlet miljøtilladelse af anlægget, som omfatter:

  • Eksisterende staldanlæg med ansøgt indretning
  • Eksisterende plansilo, mødding og gyllebeholder
  • Ny ungdyrstald til malkekøer, kvier/stude på ca. 430 m2 med et produktionsareal på 400 m2
  • Ny gyllebeholder med en overflade på 566 m2

  

Vurdering af projektets mulige indvirkning på det omgivende miljø, landskab og naboforhold er foretaget på baggrund af en miljøteknisk redegørelse, hvor hovedpunkterne er:

  • Beskyttelse af eventuelle gener fra lugt, støv, støj og transporter
  • Sikring af korrekt affaldshåndtering
  • Beskyttelse af overfladevand og natur med dens bestand af vilde planter og dyr, samt deres levesteder
  • Hensynet til de landskabelige værdier
  • Anvendelse af bedste tilgængelig teknik (BAT).

 

Samlet set vurderer administrationen, at byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt og at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen bl.a. ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforeneligt med hensynet til omgivelserne. Gribskov Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

 

§16b tilladelsen er vedlagt som bilag.

 


Lovgrundlag

Lov om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (BEK nr 1380 af 30/11/2017 - betegnet husdyrgodkendelsensbekendtgørelsen).

 

Bekendtgørelse af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.(LBK nr. 256 af 21/03/2017 - betegnet husdyrbrugsloven).

 


Høringsperiode og høringsparter

I henhold til § 56 i Husdyrloven skal Gribskov kommune give naboerne en skriftlig orientering inden der træffes afgørelse i sagen. Administrationen har foretaget en høring i perioden 8. marts 2018- 5. april 2018 hos naboerne og øvrige interessenter. Der indkom ingen bemærkninger til udkastet til miljøtilladelsen.


Beslutning
  1. Tiltrådt

Bilag

55. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 - beslutning om ikke at miljøvurdere

Sagsnummer: 01.02.15-P16-5-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende forslag til tillæg til kommuneplanen til offentlig fremlæggelse.

Miljø, Klima og Kyst godkender beslutning om at lokalplan og kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes.

 


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1.    at godkende forslag til Tillæg nr. 15 for Troldebakkerne Helsinge og område ved trinbræt til offentlig fremlæggelse.

2.    at godkende at forslaget sendes i høring i 10 uger.

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst

3.    at beslutte at forslaget til Tillæg nr. 15 ikke miljøvurderes

 


Sagsfremstilling

 Sagen omhandler godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt kommuneplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune knytter sig til byudviklingsprojektet Troldebakkerne nord for Helsinge og skal ses i sammenhæng med forudgående helhedsplan for området, forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge og den kommende etapeplan for udviklingen.

 

Troldebakkerne er et byudviklingsområde nord for Helsinge. Bydelen er ca. 70 hektar og vil som færdigbygget bydel indeholde omkring 700 nye boliger. Udviklingen af Troldebakkerne er en del af den strategiske dagsorden i Gribskov Kommune om, at Helsinge skal vokse fra ca. 8.000 indbyggere til 10.000. Byudviklingen blev sat i gang i 2013, hvor kommunen købte halvdelen af jorden i området. Resten er privat ejet.

 

Udvikling, By og Land igangsatte 26.04.2018 udarbejdelse af forslag til kommuneplantillægget..

 

Planforslaget har til formål at opdatere de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanens rammebestemmelser, så de er i overensstemmelse med helhedsplanen for området. Derudover har tillægget til formål at udvide rammeområdet mellem Laugøvej og banen og ændre anvendelsesbestemmelsen til at være blandede byformål.

 

På grund af at området langs banen ændrer anvendelse, er der foretaget en ideindkaldelse i henhold til Planlovens § 23c. Der er ikke indkommet nogle ideer i høringsperioden.

 

Beskrivelse af området

Troldebakkerne er i dag et område, der dyrkes som landbrugsareal. Arealet vest for Laugøvej er udlagt til byudvikling. Den sydlige del af arealet langs banen er i dag udlagt til trinbræt og pendlerparkering. Udenfor områdets sydøstlige hjørne er den eksisterende børnehave Bøgeskovgaard.

  

Området er beliggende i landzone.

 

Ejendommen omfatter matriklerne 16a, 16b, 16h, 17a, 17c, 17f, 17h, 17k, 17l, 17m, 27b, 24b, 32, 7000g, samt del af 16d og 7000a, alle Laugø By, Helsinge.

 

Kommuneplantillæggets formål og indhold

Området ligger i dag inden for rammebestemmelserne 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord og 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord.

 

1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord indeholder de overordnede bestemmelser for området, herunder blandt andet krav til bebyggelsesprocent og grundstørrelse.

 

1.D.15 Pendlerparkering i Helsinge Nord udlægger området til teknisk anlæg og angiver, at området skal fastholdes i landzone. I forbindelse med revision af Fingerplanen - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, er der indgået aftale med Erhvervsstyrelsen om, at området kan udvides, så det dækker et større areal, der har samme afgrænsning mod nord, som boligområdet ved Troldebakkerne. Derudover er der indgået aftale om, at området kan overgå til byzone og kan anvendes til blandede byfunktioner.

 

Helhedsplanen for Troldebakkerne betyder, at projektet ikke kan holdes inden for gældende plangrundlag, og det er derfor nødvendigt at udarbejde tillæg til Kommuneplan 2013-25. For boligområdet vil der først og fremmest være tale om mindre justeringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. For området langs banen skal anvendelsen ændres, afgrænsningen udvides, og området kan overføres til byzone i forbindelse med den nærmere planlægning for området. 

 

Kommuneplantillægget indeholder to nye rammeområder:

 

1.B.26 Boligområdet Troldebakkerne ved Helsinge og 1.BB.01 Blandede Byfunktioner Troldebakkerne.

 

Derudover indeholder kommuneplantillægget en teknisk tilpasning af udpegning til ønsket skovrejsning, idet området til pendlerparkering i dag er omfattet af område udlagt til ønsket skovrejsning.

 

Se Bilag 1 for nye rammebestemmelser og redegørelse for ændringer.  

 

Kommuneplantillæg nr. 15 er udarbejdet parallelt med forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge. Rammelokalplanen behandles på særskilt dagsorden.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, idet ændringerne i forhold til det gældende plangrundlag er af mindre karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 2.

 

Delegation

Da en del af arealet er kommunalt ejet, og da kommuneplantillægget har omfattet en ideindkaldelse, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

 

Høring

Da kommuneplantillæget omhandler en kommunalt ejet ejendom, og da der har været en ideindkaldelse, sendes planforslagene i høring i minimum otte uger. Da høringsperioden ligger over sommerferien anbefaler administrationen at forlænge høringsperioden til ti uger.

  

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 for Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

  

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Forslaget til kommuneplantillæg sendes i høring i 10 uger.


Beslutning

3.  Tiltrådt

Bilag

56. Miljøscreening af Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge og Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune - beslutning om ikke at miljøvurdere

Sagsnummer: 01.00.05-P16-1-18


Resume

Udvikling, By og Land, og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale beslutning til Byrådet om at godkende forslag til rammelokalplan til offentlig fremlæggelse.

Miljø, Klima og Kyst godkender beslutning om, at rammelokalplan ikke skal miljøvurderes.


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge til offentlig høring

2. at forslag sendes i høring i ti uger

3. at der i forbindelse med høringsperioden, afholdes et dialogmøde om plangrundlaget og muligheden for at igangsætte midlertidige aktiviteter 

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst

4. at beslutte at forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge ikke miljøvurderes

 

 


Sagsfremstilling

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

 

Rammelokalplanen knytter sig til byudviklingsprojektet Troldebakkerne og skal ses i sammenhæng med forudgående helhedsplan for området og den kommende etapeplan for udviklingen.

 

Byrådet godkendte 13.09.2017 principper for rammelokalplanens indhold. Forslaget er udarbejdet i henhold til disse principper.  

 

Beskrivelse af området

Troldebakkerne er i dag et område, der dyrkes som landbrugsareal. Arealet vest for Laugøvej er udlagt til byudvikling. Den sydlige del af arealet langs banen er i dag udlagt til trinbræt og pendlerparkering. Udenfor områdets sydøstlige hjørne er den eksisterende børnehave Bøgeskovgaard.

 

 

Ejendommen er beliggende i landzone. Området er i dag dyrket landbrugsområde, nord for Helsingørvejen.  

 

Ejendommen omfatter matriklerne 16a, 16b, 16h, 17c, 17f, 17k, 24b, 27b, 32, 7000g, samt del af 16d og 7000a, alle Laugø By, Helsinge.

 

Rammelokalplanens formål og indhold

Rammelokalplanen omsætter helhedsplanens vision til overordnede krav til den videre udvikling. Rammelokalplanen vil gradvist blive erstattet af byggeretsgivende lokalplaner for mindre, med tiden nærmere afgrænsede etaper.

 

Helhedsplanens vision for Troldebakkerne er en organisk struktur, der dannes af boligklynger, som placeres med udgangspunkt i stedets koter og eksisterende landskab. Imellem klyngerne udvikles et fælles landskab, der med udgangspunkt i stedets eksisterende landskabelige og naturmæssige kvaliteter, består af vådområder, enge, levende hegn og frugtlunde, til gavn for beboerne og resten af byen. Stier og infrastruktur snor sig på landskabets præmisser ud og ind mellem klyngerne. Regnvand håndteres i området ud fra et samlet system, det er en integreret del af områdets natur og rekreative kvaliteter. Boligerne placerer sig i klyngerne mod landskabet og opnår derved alle en attraktiv placering.

  

Rammelokalplanen har med udgangspunkt i principper godkendt af Byrådet 13.09.2017, til formål:

  • at sikre, at området fremstår med karakter af sammenhængende landskab mellem klyngerne og at arealer mellem klynger derfor friholdes for større bebyggelse og at klyngens afgrænsning ikke markeres
  • at fastsætte placering af arealer til og principper for håndtering af overfladevand
  • at fastsætte principper for udvikling af landskabet, med fastsættelse af principper for typer af områder, samt hvilken funktion og udformning de kan have
  • at fastsætte placering af klynger og deres størrelse
  • at formulere principper for udvikling af klynger, med krav om placering af byggeri i klyngens kant, krav om fællestræk i den enkelte klynge, samt krav om etablering af nødvendig parkering og fællesarealer
  • at fastsætte placering og udformning af primær infrastruktur, herunder område til trinbræt og pendlerparkering, samt placering af stamveje gennem området på højdedrag, men på en måde, der ikke giver anledning til direkte gennemkørsel gennem området.  

 

Rammelokalplanens indhold vil danne baggrund for indhold og krav i kommende lokalplaner for området. Rammelokalplanens bestemmelser er generelt formuleret på et overordnet niveau, der giver mulighed for fortolkning i dialog med kommende bygherrer. Enkelte bestemmelser er dog forholdsvis konkrete, for at fastholde helhedsplanens visioner for området i den videre planlægning:

 

  • Klyngernes ydre afgrænsning fastlægges
  • Der stilles krav om at matrikelafgrænsningen mellem klyngen og landskabet ikke må markeres, for at sikre god visuel og funktionel sammenhæng og for at skabe en samlet karakter af boliger i et sammenhængende landskab
  • Nødvendigt bassinvolumen for håndtering af overfladevand skal etableres inden bygninger tages i brug
  • Fællesområde til brug for både beboere i Troldebakkerne og den tilstødende by udpeges
  • Krav om fællestræk i bygningers udtryk i den enkelte klynge, men der stilles ikke krav om, hvilken type byggeri der skal være hvor
  • Principper for placering og udformning af veje fastlægges

 

Se forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge i Bilag 1.

  

Forhold til gældende plangrundlag

Området ligger i dag inden for rammebestemmelserne 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord og 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord. Helhedsplanen for Troldebakkerne betyder, at projektet ikke kan holdes inden for gældende plangrundlag, og det er derfor nødvendigt at udarbejde tillæg til Kommuneplan 2013-25. For boligområdet vil der først og fremmest være tale om mindre justeringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. For området langs banen skal anvendelsen ændres, afgrænsningen udvides og gives mulighed for, at området kan overføres til byzone i forbindelse med den nærmere planlægning for området. 

 

Kommuneplantillægget indeholder to nye rammeområder:

 

1.B.26 Boligområdet Troldebakkerne ved Helsinge og 1.BB.01 Blandede Byfunktioner Troldebakkerne.

 

Derudover indeholder kommuneplantillægget en teknisk tilpasning af udpegning til ønsket skovrejsning.

 

Kommeplantillæget behandles på særskilt dagsorden.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 2. 

 

Delegation

Da en del af arealet er kommunalt ejet, og da det tilknyttede kommuneplantillæg har omfattet en ideindkaldelse, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

 

Høring

Da rammelokalplanen omhandler en kommunalt ejet ejendom, og da lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, til hvilket der har været en ideindkaldelse, sendes planforslagene i høring i minimum otte uger. Da høringsperioden ligger over sommerferien anbefaler administrationen at forlænge høringsperioden til ti uger.

 

Da rammelokalplanen omhandler et væsentligt byudviklingsprojekt i Helsinge, og da det er vigtigt at få skabt bredt ejerskab til visionen for området, anbefaler administrationen, at der i forbindelse med høringsperioden afholdes et dialogmøde om plangrundlaget og baggrunden for visionen for området. Derudover vil mødet være en oplagt mulighed for at invitere borgere og interessenter til at komme med bud på, hvordan udviklingen af området kan igangsættes med eksempelvis midlertidige aktiviteter.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

 


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget sendes i høring i 10 uger.


Beslutning

4.  Tiltrådt

Bilag

57. Proces for gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekt, maj/juni 2018

Sagsnummer: 04.18.16-A01-6-18


Åben overskrift

Nordkystens Fremtid - Proces for gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekt


Resume

Halsnæs-, Gribskov- og Helsingør kommuner samarbejder om at realisere et stort fælles kystbeskyttelsesprojekt baseret på strandfodring på nordkysten mellem Hundested og Helsingør. I 2018 bliver der udarbejdet et kystteknisk myndighedsprojekt, der beskriver anlægget i detaljer. Der skal ligeledes efterforskes efter råstofområder i Kattegat, udarbejdes miljøkonsekvensvurdering samt udarbejdes forslag til en bidragsfordeling, der fordeler udgifterne til anlægget.

 

Økonomiudvalget og Byrådet fik en orientering om projektets status på byrådsmøde den 30. oktober 2017, punkt nr. 243. Her blev der orienteret om indgåelse af rådgiverkontrakter på henholdsvis det kystteknisk myndighedsprojekt og råstofindvinding.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. At den generelle orientering om projektet tages til efterretning.

2. At udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at kystbeskyttelsesprojektet fremmes, jf Bekendtgørelse af Lov om Kystbeskyttelse § 2a, stk. 1.

3. At udvalget godkender følgende projektmålsætninger:

  1. Anlægget skal beskytte den bebyggede del af Nordkysten mod en 50 års hændelse de næste 50 år
  2. Kystbeskyttelsens effektivitet måles på højden af strandens bagkant (ca. 2 meter)
  3. Havspejlsstigninger som følge af klimaforandringer håndteres i vedligeholdelsesfodringer

Sagsfremstilling

Nordkystens Fremtid er et kystbeskyttelsesprojekt på Sjællands Nordkyst. Der er tale om en strækning på i alt ca. 60 km. fra Hundested til Helsingør. Kysten har været hårdt ramt af akut erosion ved de seneste ca. 10 års stormflods- og højvandssituationer. En af de største årsager til den voldsomme erosion er, at kysten har et stort underskud af sand og ral pga. kronisk erosion, der flytter materialer fra vest mod øst.

 

Gribskov, Helsingør og Halsnæs kommuner udarbejdede i 2016 et skitseprojekt, der viste, at hård kystbeskyttelse ikke alene vil kunne beskytte nordkysten mod erosion. Derfor blev det besluttet, at der skulle arbejdes for et fælles kystbeskyttelsesprojekt i form af strandfodring, hvor der konkret skal tilføres sand, grus og ral langs stranden på 7-9 såkaldte ’fodringsstrækninger’ ud for den bebyggede del af Nordkysten.

 

Projektets overordnede mål er at skabe den bedste kystbeskyttelse mod kronisk og akut erosion på 50 års sigte. Strandfodringen vil bestå af en omfattende initialfodring og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer med ca. 5 års mellemrum de næste 30 – 50 år. Med initialfodring fodres stranden op til ca. 2 m over daglig vande.

 

For til en hver tid at have en god beskyttelse af Nordkysten, er det vigtigt, at strandenes højde følger med havstigningen. Derfor vil der i vedligeholdelsesfodringerne indregnes et klimatillæg, der tager højde for dette. Supplerende skræntfodssikring eller anden hård kystsikring indgår ikke i dette projekt, men det er forventeligt, at de forskellige kyst- og digelag vil fremsende ansøgninger til myndighedsbehandling i kommunerne om styrket skræntfodssikring.

 

Nordkystens Fremtid 2018

2018 er et planlægningsår, hvor myndighedsgrundlaget for kystbeskyttelsesprojektet skal udarbejdes. De fire primære opgaver er:

  • Det kysttekniske myndighedsprojekt, der beskriver anlægsprojektet
  • Bidragsfordeling for udgift til anlægsprojektet og den efterfølgende vedligeholdelse
  • tilladelse til indvinding af råstoffer på havet og
  • miljøkonsekvensvurdering for anlægsprojektet og råstofindvindingen.

 

Det kysttekniske myndighedsprojekt

Det kysttekniske myndighedsprojekt forventes færdiggjort medio 2018. En rådgivergruppe bestående af Niras, DHI og Hasløv og Kjærsgaard har lavet indgående undersøgelser om strandenes opbygning, sedimenttyper og standen på eksisterende skræntfodssikring. Resultaterne anviser, hvor meget sand, grus og ral, der skal fodres med for at opnå en beskyttelse svarende til målsætningen om at beskytte mod en 50 års hændelse om 50 år.

Derudover viser resultaterne, hvilke typer af materialer der er brug for, samt hvor sandet skal lægges ud for at yde den bedste beskyttelse fra dag 1. Resultaterne er blevet præsenteret for de tekniske udvalg i de 3 kommuner i slutningen af april og præsenteres for borgere forventeligt i juni.

 

Bidragsfordeling

Projektet har afventet en vejledning fra Kystdirektoratet om bidragsfordeling, som endnu ikke er færdig. Hvis den bliver færdig inden sommerferien, vil der kunne indledes politiske drøftelser af bidragsfordeling i efteråret 2018.

 

Råstofområdet

På grund af de store mængder af råstoffer, som skal bruges i projektet, ansøger projektet om et eget bygherreområde til indvinding af råstoffer. Som udgangspunkt er der 2 potentielle indvindingsområder til anlægsprojektet henholdsvis Lysegrund og Hesselø Bugt, begge i Kattegat. Orbicon, der er valgt som rådgiver til råstofopgaven udarbejder ansøgning om efterforskningstilladelse til Miljøstyrelsen, forestår efterforskningen på havet og udarbejder en tilladelse til indvinding af råstofferne.

 

Miljøkonsekvensvurdering

Det er Miljøstyrelsen, der er myndighed på udarbejdelse af Miljøkonsekvensvurderingen, eftersom der indgår 3 kommuner, og de er altid myndighed for projekter med råstoffer i havet. Bygherre, som er de 3 kommuner, har anmodet Miljøstyrelsen om udarbejdelse af en fuld miljøkonsekvens vurdering, og projektets rådgivere har igangsat arbejdet med at få afgrænset opgaven. Miljøkonsekvens arbejdet har sin første offentlighedsfase fra august 2018, hvor der er planlagt et offentligt møde.

 

Organisering

Der er nedsat en politisk styregruppe for projektet. Styregruppen er ansvarlig for økonomi, for at sikre fremdrift i projektet og forankring i de enkelte byråd. Styregruppen kan fx indgå kontrakter inden for det afsatte budget og løbende træffe beslutninger, der sikrer fremdrift i projektet, fx i forhold til risici og inddragelse af interessenter.


Lovgrundlag

Lov om kystbeskyttelse - Lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. januar 2017, jf. lov nr. 46 af 23. januar 2018

Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse 23. januar 2018.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer - Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017

Kommunerne forventes at overtage Kystdirektoratets opgave med kystbeskyttelsen i efteråret 2018. Dialog med flere lokale kyst- og digelag har vist, at flere forventer at fremsende kystbeskyttelsesprojekter til myndighedsbehandling i efteråret 2018. Administrationen forbereder sig fagligt på dette blandt andet gennem kurser udbudt af kystdirektoratet.


Økonomi

Halsnæs, Gribskov og Helsingør bidrager med henholdsvis 1, 2 og 1 mio. kr. om året til forundersøgelserne.


Høringsperiode og høringsparter

I foråret 2017 blev der afholdt borgermøder i de 3 kommuner, hvor skitseprojektet blev præsenteret. Man har sidenhen valgt at arbejde videre med den fælles løsning at strandfodre med sand, grus og ral. Der er udarbejdet en inddragelsesplan for 2018. Der afholdes borgermøder i juni, hvor resultatet af foranalyser i det kysttekniske myndighedsprojekt ligesom projektets målsætninger præsenteres. Når kommunerne har truffet beslutningen om at fremme sagen, underrettes de ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel af projektet, jf bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse § 2a, stk. 3. VVM-processen med indkaldelse af ideer forventes at starte i august, hvor der ligeledes afholdes borgermøde. Efter sommerferien, når statens vejledning angående bidragsfordeling er vedtaget, indkaldes til drøftelser med de berørte lodsejere.


Beslutning

1. Tiltrådt

2. For stemte Ø, A og V (4)
    O undlod at stemme (1)

     Anbefalingen tiltrådt

3. For stemte Ø, A og V (4)
    O undlod at stemme (1)

     Tiltrådt

 

Udvalget forventer at tidligere Byrådsbeslutning respekteres

 

Bilag

58. Kampagneforslag om affald i det åbne land

Sagsnummer: 07.01.00-P20-1-18


Åben overskrift

Kampagne om forebyggelse af henkastet affald


Resume

Sagen forelægges på baggrund af beslutning truffet af udvalget på møde den 21.03.2018.punkt 29

Administrationen vil her fremlægge forslag til en kampagne, der har til formål at forebygge henkastet affald. Kampagnen vil løbe henover sommer-månederne.

 

Administrationen vil desuden koordinere denne kampagne med andre initiativer på affaldsområdet i år. Det er dels den kampagne der udføres på det skattefinansierede område mod henkastet affald i henhold til beslutning truffet i Udvikling, By og Land under punkt 105 om forskønnelsespuljen den 26.04.2018. Og dels de initiativer som i forvejen kører iht. nuværende affaldsplan.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at beslutte at gennemføre kampagnen som beskrevet

2. at beslutte, at kampagnen finansieres af forsyningsområdet


Sagsfremstilling

Problematikken

Gribskov Kommune ønsker at sætte fokus på, at borgere og besøgende i kommunen tager ansvar for deres affald og undlader at smide det i det åbne rum. Forsyningsområdet vil igangsætte tiltag, der har til formål at få målgruppen til at tage affaldet med sig og benytte affaldsordningerne i kommunen, Administrationen vurderer, at problemet med henkastet affald er størst:

  1. Uden for genbrugsstationerne
  2. På rastepladser
  3. I grøfter og ved større veje
  4. På stranden
  5. Ved arrangementer

Administrationen vurderer, at forsyningsområdet har mulighed for at finansiere kampagnetiltag ifm. problemområder nr. 1, 4 og 5. Administrationen vil koordinere disse tiltag med den kampagne der udføres på det skattefinansierede område mod henkastet affald i henhold til beslutning truffet i Udvikling, By og Land under punkt 105 om forskønnelsespuljen den 26.04.2018

 

Sideløbende kampagner

Kampagne om mini-genbrugsstationer

Som et led i investeringsplanen er der afsat ressourcer til en kampagne rettet mod somemrhuse i 2018. Administrationen har iværksat planlægningen af en kampagne, der har til formål at gøre opmærksom på eksisterende muligheder for at aflevere glas og papir til genbrug ved mini-genbrugsstationer i nærområdet ved kysten. Kampagnen vil bestå af en række initiativer henover sommeren:

  • Uddeling af muleposer til transport af glas og papir mellem sommerhuset og mini-genbrugsstationen
  • Beachflag med genbrugssymbol opsættes ved mini-genbrugsstationer for at skabe blikfang, så folk kan se, hvor de er, når de kommer forbi
  • Informationsstand ved forskellige events, fx loppemarkeder og Musik i Lejet, hvor folk kan få information om affaldssortering, og hvordan det gøres let

 

Kampagne om genbrugsstationer

Administrationen arbejder også på en kampagne rettet mod bedre sortering på genbrugsstationerne. Dette er også et led i investeringsplanen på forsyningsområdet.

Elementerne ligger ikke alle fast, men der er ved at blive udviklet en film, der kan deles på kommunens facebookside. Desuden arbejdes der på at lave mini-udstillinger, der kan vise, hvordan man sorterer korrekt. Der kan komme flere elementer i kampagnen, når den udvikles yderligere.

 

Kampagne om henkastet affald

På det skattefinansierede område er der afsat 150-200.000 kr. til en kampagne om ikke at smide affald, hvor der benyttes nudging. Administrationen har indhentet tilbud og er i gang med at planlægge en kampagne. Det forventes, at kampagnen vil komme til at koncentrere sig om at sætte fokus på at benytte skraldespande langs veje, ved rastepladser og på stranden. Elementer i kampagnen kan fx være:

  • Fodspor ved skraldespande fra forskellige af kommunens vilde dyr
  • Foliering af skraldespande med lokale budskaber

 

Formålet med kampagnen er at få folk til at benytte skraldespandene i det åbne land, der finansieres af det skattefinansierede område (fx ved rastepladser og indfaldsveje).

 

Denne kampagne skal bidrage til det øvrige

Forsyningsområdet er begrænset af, at det kun kan finansiere kampagner om de forbrugerfinansierede ordninger for affald. Derfor kan denne kampagne ikke adressere henkastet affald direkte. Administrationen foreslår dels at indarbejde problematikken med henkastet affald i de øvrige kampagner på området i år, dels at bidrage til kampagnen under forskønnelsespuljen.

  1. Informationsstande om affald ved events i sommerlandet hjælper til at skabe fokus på affald og kan guide folk til at bortskaffe deres affald korrekt.  Der uddeles samtidig muleposer som kan bruges til at transportere affald indtil det kan smides væk. Dette tiltag bruges til at hjælpe folk med affald mere generelt.
  2. Beachflag ved genbrugsstationer giver blikfang - der kan benyttes samme farver og udtryk i kampagnen under forskønnelsespuljen for at skabe sammenhæng.
  3. Pladsfolkene på genbrugsstationerne opfordres til at holde området pænt og ryddeligt for affald.
  4. Der udvikles et supplement til kampagnen fra forskønnelsespuljen, som har til formål at få folk til at tage deres affald med sig efter ophold i naturen, hvor der ikke er skraldespande i nærheden.

 

De første tre punkter er tilrettelser i eksisterende tiltag. Det fjerde punkt vil være et nyt tiltag.

 

Administrationen foreslår, at dette tiltag vil tage udgangspunkt i en pixibog rettet mod børn omkring børnehavealderen. Målgruppen for selve bogen vil være børnene og de voksne, der læser den højt for dem. Handlingen går ud på, at nogle børn er ude i naturen i Gribskov Kommune med de særlige kendetegn, der netop er i vores område - det kan fx være, de ser en bæver og en løgfrø. Det vil samtidig hjælpe med at profilere kommunen som en grøn kommune med naturen i højsædet.

 

Moralen i bogen er, at man skal tage sit affald med tilbage bagefter, for at det ikke går ud over naturen. Bogen kan uddeles i institutioner, på biblioteket, af livredderne og til arrangementer i kommunen. En pixibog har den fordel, at den er letlæselig og derfor formidler budskabet på en forståelig måde.

 

Elementer fra pixibogen bruges derefter til at lave skilte, der opstilles ved kommunens velbesøgte og naturskønne områder, hvor vi takker folk for at tage affaldet med - ligesom børnene i bogen. Dette vil bidrage til kampagnen fra forskønnelsespuljen i områder, hvor der ikke er skraldespande i nærheden, og hvor der derfor er behov for, at folk tager ansvar og tager affaldet med sig.

 

Administrationen vurderer, at man med de beskrevne tilrettelser i øvrige kampagner, kampagnen om nudging under forskønnelsespuljen og de nye tiltag om at tage sit affald med sig hjem fra naturområder, vil kunne imødekomme problematikken med henkastet affald i kommunen via kampagneindsatser.

Elementer og grafik fra kampagnerne vil kunne genbruges i kommende år, og udgifterne i år er derfor udtryk for en langtidsinvestering over flere år.


Økonomi

Der budgetteres med 100.000 kr. til nye tiltag. 

Kampagnen finansieres af forsyningsområdet under ordningerne for dagrenovation og mini-genbrugsstationer.


Beslutning

1.-2. For stemte Ø, A og V (4)

Imod stemte O (1)

Indstillingen tiltrådt

 

59. Øget sortering af affald

Sagsnummer: 07.00.01-P00-2-18


Resume

Denne sag fremlægges for Miljø, Klima og Kyst til beslutning om, hvordan Gribskov Kommune vil stille sig i forhold til det nationale mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffald.

 

I dette punkt fremlægges forskellig baggrundsinformation om genanvendelse i kommunen, herunder hvad andre kommuner tilbyder af ordninger, hvad potentialerne er for øget genanvendelse i Gribskov Kommune samt borgernes forventede tilgang til øget sortering. Disse oplysninger skal belyse mulighederne her i kommunen og sandsynliggøre, hvor meget genanvendelsen vil kunne øges med nye affaldsordninger.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. At beslutte, at Gribskov Kommune skal have som mål at nå 50 % genanvendelse senest i 2022

2. At beslutte at øge indsamlingen af genanvendeligt affald ude ved husstandene inden 2022


Sagsfremstilling

Mål om 50 % genanvendelse af affald fra husholdninger

Miljøstyrelsens Ressourcestrategi fra 2013 har fastlagt et mål om, at Danmark nationalt skal nå 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet senest i 2022.

Der måles på affaldstyperne dagrenovation, småt brændbart, madaffald, træ, glas, papir, pap, metal og plast. Genanvendelsen kan øges ved at mindske mængderne af dagrenovation og småt brændbart til forbrænding og ved at udsortere mere bioaffald, træ, glas, papir, pap, metal og plast til genanvendelse.

 

Andre kommuners tilgang til målsætningen

I flere af de omkringliggende kommuner og i kommunerne i Vestforbrændings opland har man valgt at øge indsamlingen af husholdningsaffald til genanvendelse ved husstanden. Herunder ses et overblik over, hvad andre kommuner tilbyder at hente af genanvendeligt affald i beholdere ved husstandene. Når affald indsamles i beholdere helt henne ved den enkelte husstand, kaldes det husstandsindsamling.

 

 

Villaer

Sommerhuse

Etageboliger

Albertslund

Mad, papir, plast, glas, metal, pap

Ikke relevevant

Mad, pap, plast, metal, glas, papir

Ballerup

Mad, papir, plast, glas, metal

Ikke relevevant

Ikke oplyst

Brøndby

Mad, papir, plast, metal, glas, pap

Ikke relevevant

Ikke oplyst

Egedal

Mad, papir, plast, glas, metal

kke relevevant

Mad

Frederikssund

Mad, papir

Mad, papir

Mad

Furesø

Mad, papir, plast, metal, glas

Ikke relevevant

Ikke oplyst 

Gentofte

Glas, papir, plast, metal

Ikke relevevant

Ikke oplyst

Gladsaxe

Glas, papir, plast, metal

Ikke relevevant

Ikke oplyst

Glostrup

Glas, papir, plast, metal

Ikke relevevant

Pap, papir, glas, metal, plast

Halsnæs

Mad, papir

(kun restaffald)

Mad, papir

Helsingør

Mad, metal, plast, papir og småt pap (2019)

Mad, metal, plast, papir og småt pap (2020)

Mad, metal, plast, papir og småt pap (2020)

Herlev

Glas, papir, plast, metal

Ikke relevevant

Ikke oplyst

Hillerød

Mad, papir, pap

Ikke relevant

Glas, papir, pap, mad, plast, metal (2019)

Høje-Taastrup

Glas, papir

Ikke relevevant

Ikke oplyst

Ishøj

Glas, papir, plast, metal, mad

Ikke relevevant

Pap

Lyngby-Taarbæk

Glas, papir, plast, metal

Ikke relevevant

Ikke oplyst

Rødovre

Glas, papir, plast, metal, mad

Ikke relevevant

Glas, papir, plast, metal, mad

Vallensbæk

Glas, papir, plast, metal, mad

Ikke relevevant

Pap

Bemærk: Administrationen har  haft svært ved at finde præcise oplysninger om sortering ved etageboliger i flere kommuner. Listen for etagebolier er derfor ikke udtømmende.

Årstal i parantes angiver, hvornår ordningen er fuldt implementeret.

 

Status for genanvendelse i Gribskov Kommune

 

Tal for 2017

 

Indsamlet 2017

Forbrænding

Genanvendelse

%-point genanvendelse

Dagrenovation

11.629 tons

 

 

Småt Brændbart

2.523 tons

 

 

Bioaffald

 

2.786 tons

11,1 %-point

Papir

 

1.034 tons

4,1 %-point

Glas

 

1.614 tons

6,4 %-point

Pap

 

552 tons

2,2 %-point

Plast

 

412 tons

1,6 %-point

Metal

 

1.690 tons

6,8 %-point

Træ

 

2.793 tons

11,2 %-point

I alt

 

 

Genanvendelse i alt: 43,5 %

  

I Gribskov Kommune ligger genanvendelsen i 2017 på 43,5 %. Det er pænt set i forhold til andre kommuner. Det skyldes især, at der indsamles bioaffald ved alle helårsboliger.

 

Der er dog en forventning om, at genanvendelsen i kommunen kommer til at falde. Det skyldes, at man har fundet ud af, at det malede træ fra genbrugsstationerne indeholder for mange farlige stoffer til at kunne blive genanvendt. Derfor køres malet træ nu til forbrænding i stedet for til genanvendelse.

Vestforbrænding har lavet en beregning, der viser, at det vil betyde et fald på næsten 4 %-point for genanvendelsen i vores kommune. Eftersom omstillingen skete i løbet af 2017 er faldet delvist afspejlet i genanvendelsesprocenten for 2017. For 2018 forventes den at falde til 41,7 %, hvis der ikke sker andre ændringer i affaldsmængderne.

 

Analyser af restaffald

Administrationen har fået lavet analyser af dagrenovationen i to områder i 2017. Det ene er et sommerhusområde, det andet et villaområde. Analyserne kan vise os, hvad der bliver smidt ud til forbrænding som i stedet kunne være blevet genanvendt.

 

Blistrup, feb. 2017 (villaer)

Rød spand: Kg/uge/husstand

Rød spand: Kg/år/husstand

% af skraldespanden

Den rigtige bortskaffelse

Madaffald

1,69 kg.

88 kg.

25 %

Den grønne spand

Rent papir

0,66 kg.

34 kg.

10 %

Mini-genbrugsstation

Rent pap og karton

0,36 kg

19 kg.

5 %

Genbrugsstationen

Blandet plast

1,09 kg

57 kg.

16 %

Genbrugsstationen

Glasemballage

0,22 kg

11 kg.

3 %

Mini-genbrugsstation

Metal og metalemballage

0,26 kg

14 kg.

3 %

Genbrugsstationen

Dagrenovation

1,73 kg

90 kg.

26 %

Den røde spand

Ikke brændbart (aske, mv.)

0,60 kg.

31 kg.

9 %

Diverse steder

Farligt affald, batterier, mv.

0,08 kg.

4 kg.

1 %

Genbrugsstationen

Andet (bl.a. haveaffald)

0,16 kg.

8 kg.

2 %

Diverse steder

I alt

6,85 kg.

356 kg.

 

 

 

Gilleleje, uge 42, 2017 (sommerhuse)

Rød spand

Kg./husstand/uge

Grøn spand

Kg/husstand/uge

Samlet affald

Den rigtige bortskaffelse

Madaffald

0,72 kg

1,25 kg

1,97 kg

Den grønne spand

Papir

0,24 kg

0,01 kg

0,25 kg

Mini-genbrugsstation

Pap og karton

0,12 kg

0,01 kg

0,12 kg

Genbrugsstationen

Blandet plast

0,34 kg

0,02 kg

0,36 kg

Genbrugsstationen

Glasemballage

0,15 kg

-

0,15 kg

Mini-genbrugsstation

Metal og metalemballage

0,07 kg

0,01 kg

0,08 kg

Genbrugsstationen

Dagrenovation

0,71 kg

0,03 kg

0,74 kg

Den røde spand

Ikke brændbart

0,10 kg

-

0,10 kg

Diverse steder

Farligt affald, batterier, mv.

0,07 kg

-

0,07 kg

Genbrugsstationen

Andet (bl.a. haveaffald)

0,10 kg.

0,03 kg.

0,13 kg.

Diverse steder

 I alt

2,60 kg

1,36 kg

3,96 kg.

 

 NB: Tallene fra Gilleleje stammer fra et forsøgsområde, der havde grønne spande til bioaffald under analysen.

Der er ikke vist mængder per år for sommerhuse, da uge 42 ikke nødvendigvis er repræsentativ for en gennemsnitsuge i sommerhusområder. I juli blev der samlet cirka dobbelt så meget affald ind per uge.

 

Forventninger til øget sortering

Tallene fra analyserne viser, at der er potentiale for at få sorteret mere af husholdningsaffaldet fra sommerhuse og villaer til genbrug. De viser også, at eksisterende løsninger til sortering i form af mini-genbrugsstationer og genbrugsstationer ikke benyttes til alt det affald, der kunne sorteres til genanvendelse.

 

Det findes ikke mange beregninger på effektiviteten af at indsamle genanvendeligt affald ved husstanden målt op mod såkaldt central opsamling, som kan være mini-genbrugsstationer, der er placeret rundt om i lokalområdet. Det skyldes især, at der er stor forskel på, hvor langt hver enkelt husstand har til en mini-genbrugsstation, og derfor er det svært at sige noget generelt.

 

Miljøstyrelsen har dog lavet en beregning på, at hvis man indsamler papir ved mini-genbrugsstationer, kan man forvente at indsamle 58 % af det papir, en husstand smider ud. Hvis man indfører en henteordning for papir med en spand ved husstanden, kan man forvente at indsamle 90 % af husstandens papir til genanvendelse (Kilde: Miljøprojekt 1458).

 

Forskellige holdninger til affaldssortering fra borgerne

Hvis man vælger at indføre en ny ordning for affaldssortering, kan man forvente at borgerne vil reagere forskelligt på dette. Dansk Affaldsforening har fået lavet en analyse, der har fundet frem til fire typer "personas" i forbindelse med affaldssortering. Disse personas beskriver fire forskellige mennesketypers tilgange til affaldssortering.

 

Personas

Beskrivelse

Antal husstande i Gribskov Kommune

Ida & Ivan Idealist

De vil gerne bidrage ud fra de idealistiske motiver om at skabe en renere verden, efterlade en bedre verden til deres børn og være en god rollemodel for affaldssortering.

Deres primære barriere for at sortere mere eller bedre er, at de oplever manglende muligheder for at sortere. Det kan enten skyldes, at der ikke stilles muligheder til rådighed i det område de bor, men det kan også skyldes manglende viden om de muligheder der findes. Det understreger vigtigheden af at de renovationsansvarliges tilbud er synlige [...].

8.730

Christina & Claus Convenience

[...] deres vigtigste motiv for at sortere er, at det er let. Det er dog også meget vigtigt for dem, at de gør en forskel når de sorterer. Det ser vi bl.a. ved, at dette segment allerede gør en hel del [...].

Det vil altså sige, at [de] gerne vil sortere og gøre en forskel, men de oplever det som vanskeligt og barrierefyldt at sortere korrekt. Det holder dem tilbage fra at gøre endnu mere eller måske nogle gange at gøre det "rigtige", hvilket afstedkommer dårlig samvittighed.

9,633

Poul og Pernille Pragmatiker

Deres vigtigste motiv for at sortere er at gøre deres pligt. Hvis der er regler om at man skal sortere i to fraktioner, så sorterer de i to fraktioner. Ændres reglerne til at man skal sortere i 3 eller 4 fraktioner, så ændrer de deres adfærd, sandsynligvis uden større problemer, fordi de er indstillede på at gøre deres pligt.

8.429

Lasse & Linda Ligeglad

Deres primære motiv for at sortere er tilgængelighed. Det vil sige, at de - alt andet lige - sorterer deres affald, hvis de har meget synlige og let tilgængelige spande til det.

Deres største barriere for at sortere er vilje. De gider ikke bekymre sig om affald.

3.312

 

Forventninger til øgede mængder ved indsamling ved husstanden

Når der indføres en ny ordning for husstandsindsamling, hvor hver husstand fx får en spand til papir, må man forvente at noget af det affald, man samler ind i spanden ellers ville være blevet afleveret på genbrugsstationen eller på mini-genbrugsstationen. De indsamlede mængder i en ordning for papirspande er derfor ikke udtryk for, hvad vi i kommunen kan indsamle oveni, hvad vi i forvejen indsamler. Det gør det også vanskeligt at bruge tal fra andre kommuner for, hvad de indsamler i deres ordninger med husstandsindsamling.

 

Administrationen har lavet nogle beregninger på, hvor meget affald vi kan forvente at indsamle yderligere til genanvendelse, hvis kommunen indførte indsamling ved samtlige husstande som supplement til de nuværende ordninger med genbrugsstationer og mini-genbrugsstationer. Datagrundlag for beregningerne er Miljøprojekt 1458 fra Miljøstyrelsen, tal fra forsøg i Halsnæs Kommune 2017, analyse fra Blistrup 2017 og evaluering af forsøg med bioaffald i Gilleleje 2017-18.

 

Affaldstype

Forventet øget indsamling (tons/år)

Forventet forøgelse i %-point

Bioaffald (sommerhuse inkl.)

499-900 tons

2,0-3,6 %-point

Plast (alle husstande)

337-430 tons

1,3-1,7 %-point

Papir (alle husstande)

219-400 tons

0,9-1,8 %-point

Pap/Karton (alle husstande)

123-347 tons

0,5-1,4 %-point

Metal (alle husstande)

85-270 tons

0,3-1,0 %-point

 

Miljøperspektiver i øget genanvendelse

Bioaffald bliver til kompost og biogas, når det genanvendes. Det sikrer, at næringsstoffer såsom fosfor bevares i kredsløb i stedet for at skulle udvindes fra miner. Når bioaffald brændes med restaffald, går disse næringsstoffer til spilde.

 

Plast er lavet af olie. Der bruges 2 liter olie til at fremstille 1 kg. plast. Plasten bliver sorteret og genanvendt til fx urtepotter. Når plasten brændes med restaffald har det en god brændværdi, det skyldes at det er anden generations fossilt brændsel. Anden generation betyder, at det allerede har været brugt til noget én gang (emballage), og er derfor mere miljøbesparende brændsel end første generations fossilt brændsel (fx olie og kul).

 

Papir kan genanvendes op til syv gange. Det kan fx blive til nyt papir eller æggebakker. Når papir brændes med restaffald, har det god brændværdi, fordi det er lavet af træ.

 

Pap og karton kan også genanvendes flere gange og fx blive til bølgepap eller toiletpapir. Når det brændes har det også god brændværdi, da det er lavet af træ.

 

Metal har en høj genanvendelsesgrad, og der går meget lidt til spilde, når det omsmeltes. Det bliver til barrer af fx aluminium og kan sælges som råvare påny. Når metal ender i restaffaldet, smelter det i ovnene på affaldsforbrændingen og stopper lufthullerne til. Det gør bl.a., at man med jævne mellemrum må standse ovnene for at rense dem. Når metallet har været gennem affaldsforbrændingen bliver det til slagger, der er forurenet med mange andre stoffer.

 

For alle typer af affald til genanvendelse gælder det, at der bruges mere energi til at producere papir, pap, plast og metal fra nyt, end der bruges på at lave nyt af genbrugsmaterialer.

 

Økonomi i øget genanvendelse

Når affaldet er indsamlet og kommunen skal afsætte det på markedet, er der nogle typer affald, vi skal betale for at komme af med, og nogle typer affald, vi får penge for at sælge. Det fremgår i skemaet herunder, hvad prisen er på de forskellige typer af affald, som der er mulighed for at få ud af restaffaldet.

 

 

Pris per ton

Restaffald til forbrænding

 350 kr.

Bioaffald

 650 kr.

Plast

 1.800 kr.

Papir

 -900 kr.

Pap

 -800 kr.

Metal

 -1.400 kr.

 Negativ værdi angiver, at kommunen får penge for at sælge affaldet som vare.

 

Administrationens vurdering

50 % genanvendelse

Gribskov Kommune er den kommune i Vestforbrændings opland, der tilbyder at afhente færrest typer affald ved husstanden, da husstandsindsamling kun omfatter bioaffald ved helårsboliger. Som en del af fællesskabet vil det derfor være god skik at tilslutte sig de øvrige kommuners kurs mod at øge indsamlingen af genanvendeligt affald fra husholdningerne i kommunen.

 

Det er desuden administrationens vurdering, at det vil være lettere for Gribskov Kommune at øge genanvendelsen end for andre kommuner, da man kan se, at der er forholdsvis store mængder bioaffald, papir, plast, pap, glas og metal i restaffaldet, som med fordel kunne genanvendes i stedet.

 

Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune træffer beslutning om at ville nå 50 % genanvendelse af husholdningsaffald senest i 2022.

 

Husstandsindsamling

Administrationen vurderer, at der vil blive indsamlet mere affald til genanvendelse, hvis der tilbydes løsninger, hvor affaldet afhentes helt henne ved husstanden. Fx vil man forventeligt kunne øge de indsamlede mængder af papir med cirka 40 %, hvis det blev indsamlet i en spand ved husstanden. Det kan også ses af evalueringen af forsøget med bioaffald i sommerhuse (se særskilt sagsfremstilling), at der er potentiale for at indsamle bioaffald ved alle sommerhuse i kommunen.

 

Desuden viser analysen med personas, at størstedelen af indbyggerne i kommunen må forventes at tage godt imod en ny husstandsindsamling. For at nå et mål om 50 % genanvendelse i 2022, må nye ordninger for sortering indføres senest i 2021.

 

Hvis indstillingen pind 2 tiltrædes, vil administrationen arbejde med, at nye ordninger indføres i dialog med borgerne. Dette forventes at kunne give bedre ejerskab og klæde kommunen på til bedre at kunne imødegå borgernes udfordringer med fx indretning af standplads til en ny skraldespand og indendørs sorteringsløsninger.

 

På baggrund af forventninger om muligheden for at få større mængder affald til genanvendelse og overvejende velvilje fra borgerne omkring øget sortering, anbefaler administrationen, at Gribskov Kommune skal øge husstandsindsamlingen af genanvendeligt affald inden 2022.

 

Det videre arbejde

Under affaldsplan 2019-2024 vil det være muligt at arbejde mere specifikt med at implementere beslutningerne i denne indstilling. Der skal bl.a. tages stilling til, hvilke affaldstyper man måtte ønske at indsamle mere af, hvilke husstande man vil rette indsatser mod, og hvilket materiel (spande mv.) der skal anvendes.


Beslutning

1.-2.  Tiltrådt

60. Evaluering af forsøg med storskrald og haveaffald

Sagsnummer: 07.01.00-G00-2389-18


Resume

Sagen har tidligere været behandlet på udvalgets møde 25.04.2018, hvor udvalget besluttede, at administrationen skulle indhente erfaringer fra andre kommuner, før der blev truffet en endelig beslutning.

 

Administrationen har indhentet oplysninger om solidarisk betalte ordninger for storskrald i de nærliggende kommuner: Halsnæs, Frederikssund, Hillerød og Helsingør kommuner. Ordningerne præsenteres for udvalget i bilag på denne sag.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at beslutte at der ikke indføres storskrald i Gribskov Kommune

eller

2. at beslutte, at der indføres storskrald som solidarisk betalt ordning i Gribskov Kommune

 

3. at beslutte, at der ikke indføres en ordning for haveaffald i Gribskov Kommune

eller

4. at beslutte, at der indføres en solidarisk betalt ordning for haveaffald i Gribskov Kommune


Historik

Miljø, Klima og Kyst, 25. april 2018, punkt 40:

 

Ø stillede ændringsforslag om, at der indhentes erfaringer ved en solidarisk ordning for både storskrald og haveaffald ved nabokommunerne og at beslutningen udsættes til det foreligger

For stemte Ø, Bent Hansen (V) og A (3)

Imod stemte O og Natasha Stenbo Enetoft (V) (2)

Ændringsforslaget tiltrådt

 

Natasha Stenbo Enetoft mener, at sagen er mere end rigeligt belyst, og at det er spild af administrative ressourcer.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Administrationen har udført et forsøg i Ramløse med storskrald og haveaffald i perioden maj 2016 - februar 2017. Dette forsøg er blevet evalueret og evalueringen er fremlagt for Teknisk Udvalg i punkt 31 i april 2017. Herefter er der indhentet høringssvar fra Grundejerkontaktudvalget. De tre indkomne høringssvar ligger som bilag til dette punkt.

 

Resultater fra evalueringen af forsøget

Resultater vedrørende affald 

  • Der var fejlsorteret ved cirka halvdelen af husstande, hvor der derfor blev efterladt affald
  • Det efterladte affald var ofte sammenblandet og derfor svært for skraldemanden at håndtere
  • Der blev afleveret meget lidt haveaffald
  • Der var ikke potentiale for direkte genbrug

 

 Resultater vedrørende forbrugeradfærd

  • Nogle stillede ud uden at have tilmeldt sig først - ofte naboer til nogle, der havde tilmeldt sig og stillet affald ud
  • Meget lav tilslutning til forsøget med få tilmeldinger 
  • Flere havde svært ved at overholde fristen for tilmelding til afhentning
  • Størstedelen af brugerne har været tilfredse med ordningen
  • Lav betalingsvillighed for at få en ordning for storskrald og haveaffald

 

Resultater vedrørende indsamling

  • Der bør kun indsamles store emner som kan tages med hjælpemidler (og ikke kun med håndkraft) af hensyn til skraldemændenes arbejdsmiljø
  • Ved en ordning i hele kommunen vil det være en fordel, at der køres med en bil med grab til at opsamle stort affald
  • Affald i sække kan ikke indsamles, da det giver dårligt arbejdsmiljø for skraldemanden at skulle tømme sække
  • Serviceniveau for en storskraldsordning bør sættes efter regler for arbejdsmiljø og forventninger til fremtidige krav, hvilket vil få indflydelse på hvor meget affald, der kan afleveres, hvilke typer, og hvordan det kan stilles ud
  • Det kan godt fungere, at affaldet afleveres på genbrugsstationerne
  • Alle tilmeldte har fundet steder at placere affaldet, men storskraldet vil kunne genere trafikken (særligt bløde trafikanter) i den periode, der ligger der

 

Økonomien i en ordning for storskrald og haveaffald

En ny ordning der skal hvile i sig selv

Hvis der skal indføres storskrald og haveaffald i kommunen, så skal der oprettes en ny ordning under forsyningsområdet. Udgifterne for ordningen vil afhænge af, hvor mange der bruger ordningen, og hvor meget affald, der stilles ud. Indtægterne vil bestå af en ny takst, der tilknyttes ordningen. En sådan ordning vil skulle hvile i sig selv og gå i nul over en årrække - ligesom alle andre ordninger på forsyningsområdet. Det betyder, at omkostningerne for en ordning kun vil kunne dækkes af brugerne af netop den ordning.

 

Forventninger til økonomien i en ordning

Netop for storskrald og haveaffald er det svært at forudse økonomien, fordi omkostningerne afhænger af, hvor meget affald, der afleveres.

Indtægter fra takster vil kunne ske enten via en model med brugerbetaling, hvor kun brugerne af ordningen betaler for den, eller ved en solidarisk betalt ordning, hvor alle husstande i kommunen betaler til ordningen. 

 

Fordele og ulemper ved de to modeller for betaling kan stilles sådan op:

 

 

Fordele

Ulemper

Brugerbetalt ordning

Folk der ikke benytter ordningen, behøver ikke at betale for noget, de ikke bruger.

I en brugerbetalt model kan omkostningerne kun dækkes af brugerne selv. Det betyder, at prisen per husstand vil stige, jo færre der tilmelder sig ordningen. På baggrund af erfaringerne fra forsøget med meget lav tilslutning forventes det, at prisen vil blive over 500 kr om året per husstand, hvis man indfører en model med brugerbetaling.

 

Hvis nogen, som ikke er tilmeldt, sætter affald ud, når de ser naboen gøre det, vil affaldet blive efterladt på vejen.

Solidarisk betalt ordning

Med en solidarisk ordning vil man kunne holde prisen nede per husstand.

Administrationen vil kunne forudse indtægterne for ordningen år for år.

 Der vil forventeligt være mange husstande i kommunen (over 90 %), som betaler for noget, de ikke bruger.

 

Høringssvar fra Grundejerkontaktudvalget

Her opridses kort indholdet i de tre svar, der ligger som bilag.

 

Grundejersammenslutningen

  • Ønsker, at der indføres en ordning for storskrald og haveaffald
  • Opfordrer til, at en ordning kan ligne ordningen i Hillerød Kommune
  • Ønsker en solidarisk betalt ordning på max 100 kr om året per husstand
  • Afhentning ønskes 2-3 gange om året

 

Landliggersammenslutningen

  • Anbefaler, at der gennemføres et nyt forsøg

 

Grundejerforbund Øst

  • Ønsker en brugerbetalt ordning for storskrald og haveaffald
  • Afhentning ønskes 2 gange om året til max 200 kr per gang
  • Peger på en tilmeldeordning med tilmelding 14 dage før

 

Administrationens kommentarer til høringssvar

Der er nogle af ønskerne i høringssvarene, som administrationen vurderer vil medføre praktiske udfordringer. Problematikkerne opridses herunder.

  • Eftersom storskrald og haveaffald ville skulle oprettes som en ordning for sig med egen takst, vil økonomien skulle hvile i sig selv. Kommunen kan derfor ikke både garantere en minimumspris for renovatøren og samtidig holde prisen under 200 kr for den enkelte husstand i en ordning, når omkostningerne kun kan dækkes af brugerne af ordningen (jf. Grundejerforbund Øst)
  • Ordningen må ikke afhænge af, at skraldemanden skal tømme sække, da det ikke stemmer overens med krav til arbejdsmiljøet
  • Ligeledes kan der ikke afhentes sten og fliser pga. arbejdsmiljø for skraldemanden (jf. Grundejerforbund Øst)
  • Stort brændbart er afskaffet som affaldstype på genbrugsstationerne

 

Erfaringer fra Hillerød Kommune

På baggrund af høringssvaret fra Grundejersammenslutningen har administrationen indhentet erfaringer fra Hillerød Forsyning med deres ordning for storskrald og haveaffald. Konklusionerne herfra er:

  • Meget affald ender til forbrænding frem for genanvendelse
  • Der stilles meget affald ud, som ikke hører under sorteringsvejledningen
  • Det er vigtigt at have chauffører på ruten, der kender ruten og sorteringsvejledningen - gerne faste folk
  • Etageejendomme bør ikke være med i ordningen men have en containerløsning
  • Vigtigt med tæt samarbejde mellem skraldemænd og administration, hvilket kræver personaleressourcer
  • Når løst haveaffald i vejkanten tages med grab, kan det skade underlaget

 

Muligheder for haveaffald

Der er både i evalueringen af forsøget og i høringssvar givet udtryk for et ønske om at kommunen indsamler haveaffald.

Der er forskellige modeller for indsamling af haveaffald, som opridses herunder med fordele og ulemper.

 

 

Fordele

Ulemper

Løst haveaffald i vejkanten

Ingen emballering nødvendig for borgeren.

Vil formentlig give sager om ødelagt underlag, når det er taget op med grab.

Svært at lave en forståelig begrænsning på, hvor meget man må aflevere, når det er løst.

Det kan genere trafikken, når affaldet ligger i vejkanten og spærrer for bløde trafikanter samt oversigtsforhold

Papirsække

Sækken komposteres med haveaffaldet.

Klar begrænsning på, hvor meget man kan aflevere per sæk.

Man kan trykke sorteringsinfo på sækken

Kan kun tage småt haveaffald i form af blade, græsafklip, mv.

Sækken går i opløsning, hvis den står for længe.

Bundtet grenaffald

Nemt at tage for skraldemanden og overholder krav til arbejdsmiljø.

Ekstra arbejdsgang for borgeren, som gør det besværligt at aflevere.

Ikke mulighed for at aflevere småt haveaffald.

Grønne spande

Klar begrænsning på, hvor meget man kan aflevere per spand.

Kan kun tage småt haveaffald i form af blade, græsafklip, mv.

Kan ikke benyttes på grusveje

 

Administrationen vurderer, at hvis der indføres en ordning for haveaffald, skal der laves en begrænsning på, hvor meget der kan afleveres.

Hvis der ikke laves begrænsninger på, hvor meget der kan afleveres, kan det afføde meget store mængder haveaffald fra nogle steder, som skal betales af alle brugerne af ordningen.

 

I øjeblikket benytter flere grundejerforeninger private entreprenører til at køre haveaffald fra foreningen. Hvis kommunen udbyder en lignende ordning, vil det konkurrere med de entreprenører.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at der ikke er grundlag for at indføre en ordning for storskrald, fordi

  • Der har været meget lav tilslutning til forsøget
  • Kommunens genbrugsstationer, som tager imod storskrald, er meget velbesøgte
  • Udgifterne til en ordning forventes at være højere, end hvad folk er villige til at betale

 

Administrationen vurderer, at hvis der skal indføres en ordning for storskrald, bør den være solidarisk betalt, fordi

  • Det nedsætter taksten per husstand
  • Det vil følge samme princip som taksten for genbrugsstationerne
  • Det vil give administrationen bedre mulighed for at håndtere økonomien, hvis indtægterne er kendte

 

Administrationen vurderer, at der ikke bør indføres en ordning for haveaffald, fordi

  • Borgere og Grundejerkontaktudvalget giver udtryk for at ville have en ordning uden mængdebegrænsninger
  • Mængdebegrænsninger vil medføre en oplevelse af dårlig service
  • Der forventes at være store mængder haveaffald i kommunen, fordi der er mange husstande med store grunde
  • Der eksisterer pt alternativer i form af genbrugsstationen, hjemmekompostering og private entreprenører
  • En ordning vil kunne blive en konkurrent til lokale entreprenører, der henter haveaffald i grundejerforeninger

Lovgrundlag

BEK nr. 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen), § 13

Gribskov Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2014-25


Økonomi

En ordning for storskrald vil være forbrugerfinansieret.

 

Ordningen forventes desuden at kræve yderligere 0,1 årsværk i administrationen. 

 


Høringsperiode og høringsparter

Høring er udsendt til grundejerkontaktudvalget den 11. oktober 2017 - 2. november 2017.

Høringssvar fra de tre medlemmer i grundejerkontaktudvalget ligger som bilag.


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Udgår
  3. Tiltrådt
  4. Udgår

Bilag

61. Evaluering af forsøg med bioaffald ved sommerhuse

Sagsnummer: 07.00.00-P20-1-18


Resume

Der har været kørt forsøg med sortering og indsamling af bioaffald ved sommerhuse i et område i Gilleleje. Forsøget er et led i initiativet omkring øget genanvendelse af affald fra husstande i kommunens gældende affaldsplan.

 

I denne sagsfremstilling fremlægges resultaterne af evalueringen af forsøget. Resultaterne kan være med til at belyse mulighederne for at øge genanvendelsen af affald fra kommunens husstande.


Sagsfremstilling

Forsøget

Fra 12.06.2017 til 05.03.2018 har der kørt forsøg i et område i Gilleleje med indsamling af bioaffald. Området har bestået af 213 husstande, der primært er sommerhuse.

 

Inden forsøget har sommerhusene haft et stativ med en sæk til dagrenovation, der blev tømt hver uge. De har haft mulighed for at sortere glas og papir og aflevere det ved mini-genbrugsstationerne i nærområdet.

 

Under forsøget har hver husstand haft en spand til restaffald (190 liter) og en spand til bioaffald (140 liter). De er blevet tømt skiftevis hver uge, så hver spand tømmes med 14 dages mellemrum. Det svarer til samme model som helårshuse i kommunen har.

 

Til at hjælpe med den indendørs sortering har hver husstand også fået udleveret en lille grøn skraldespand til at have i køkkenet og grønne poser til bioaffald. Det svarer til det, der blev udleveret, da Græsted-Gilleleje kom med i ordningen for bioaffald.

 

I forsøgsområdet var der 5 udlejningssommerhuse, der alle blev udlejet af samme firma. Gribskov Kommune var i dialog med udlejningsbureauet, der tog ansvar for at sikre, at sorteringsguide, biospand og bioposer var tilgængelige i udlejningssommerhusene.

 

Information

  1. Inden opstarten har alle ejere modtaget information om forsøget i e-post.
  2. Ved leveringen af beholderne blev der udleveret sorteringsguide på dansk, tysk og engelsk.
  3. Spandene var forsynet med klistermærker med piktogrammer og information om de grønne poser til bioaffald.
  4. Halvvejs i forsøget fik alle ejere et nyhedsbrev om resultaterne fra den første undersøgelse af affaldet. Heri var også link til en brugerundersøgelse.
  5. I slutningen af januar 2018 fik ejerne tilsendt et brev om afslutningen af forsøget - igen med link til brugerundersøgelsen.

 

Analyser af affaldet

Den 1. august 2017 blev der lavet en undersøgelse af, hvor fyldte spandene var. Resultaterne fra undersøgelsen ses herunder.

 

Spanden er:

Andel af røde spande (restaffald)

Andel af grønne spande (bioaffald)

Tom

1 %

29 %

Kvart fyldt/et par poser

13 %

30 %

Halvt fuld

16 %

35 %

Trekvart fuld

32 %

-

Fyldt

33 %

5 %

Overfyldt

5 %

1 %

 

På 10 % af adresserne var der poser i bioaspanden, der ikke var grønne, hvilket tyder på fejsortering.

Dér, hvor der var overfyldte biospande, var der tale om fejlsorteringer.

 

Undersøgelsen viser, at der er nok kapacitet til bioaffald, og at der flere steder er plads til overs i spanden til bioaffald. Den viser også, at én ud af tyve sommerhuse har for lidt plads i skraldespanden til restaffald omkring 1. august.

 

Sæsonudsving

i sommerhusområder må det forventes, at mængderne af affald varierer over året. Derfor har vi vejet affald tre gange i løbet af forsøgsperioden for at få et indtryk af udsvinget i sæsonen og uden for sæsonen.

 

 

Restaffald

Bioaffald

Uge 32

4,8 kg.

3,2 kg.

Uge 42

2,6 kg.

1,36 kg.

Uge 48/49

1,85 kg.

1,12 kg.

 

Til sammenligning indsamles der i gennemsnit cirka 7 kg. restaffald fra en almindelig villa om ugen.

 

Renhed af bioaffaldet

Ud af alt det bioaffald, som hvert sommerhus har haft, der kunne være gået i den grønne spand, er det 60-75 % af det affald, der er sorteret og smidt i den grønne spand. Ifølge Miljøstyrelsen kan man forvente at få udsorteret 75 % fra villaer og 50 % etageboliger, så resultatet ligger tættere op ad helårshuse.

Af det bioaffald, der så er sorteret fra er der kun 3-8 % fejlsorteringer, hvilket vurderes at være rigtig pænt.

 

Brugerundersøgelse

Der er 54 husstande, der har besvaret spørgeskemaet, hvilket er en svarprocent på 25 %. Svarene på spørgeskemaet findes herunder.

 

 

Tilfreds

Overvejende tilfreds

Hverken eller

Overvejende utilfreds

Utilfreds

Hvor tilfreds er du generelt med at sortere mad- og restaffald?

52,5 %

17,5 %

12,5 %

10,0 %

12,5 %

Hvor tilfreds er du med, at beholderen til madaffald tømmes onsdag hver 14. dag?

43,9 %

22,0 %

7,3 %

9,8 %

17,1 %

Hvor tilfreds er du med, at beholderen til restaffald tømmes onsdag hver 14. dag?

50,0 %

15,0 %

12,5 %

5,0 %

17,5 %

 

Her ses det, at 70 % har været tilfredse eller overvejende tilfredse med forsøgsordningen, mens 22,5 % har været utilfredse eller overvejende utilfredse. For begge spande gælder det, at 65-65,9 % er tilfredse eller overvejende tilfredse med, at spandene tømmes hver 14. dag.

 

80,5 % af husstandene har ikke været i tvivl om, hvordan de skulle sortere affaldet.

17,5 % angiver, at de har været i tvivl om, hvor noget affald hørte hjemme i de to spande.

 

Vedrørende informationsindsatsen så har 90,2 % følt sig godt nok informeret.

4,9 % har svaret, at de ikke er blevet informeret nok, og 4,9 % ved ikke.

 

Slutteligt er deltagerne blevet spurgt, om de ønsker at fortsætte med sorteringen i bioaffald og restaffald. Svarene fordeler sig således:

  • I meget høj grad: 41,5 %
  • I høj grad: 19,5 %
  • I nogen grad: 12,2 %
  • I mindre grad: 17,1 %
  • Ikke i nogen grad: 7,3 %
  • Ved ikke: 2,4 %

 

Deltagerne har haft mulighed for at skrive kommentarer til kommunen om forsøget. Disse kommentarer er vedlagt som bilag.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at forsøget er gået bedre end forventet. Der er ikke mange erfaringer med udsortering af bioaffald fra sommerhuse, og de forventes at være en anden type husstande end villaer ift. sortering af affald. De fleste har dog taget rigtig godt imod forsøgsordningen, og der har næsten ikke været nogen klager eller henvendelser.

 

Bioaffaldet er desuden sorteret rigtig godt, og der er kommet mere affald, end administrationen havde forventet. Det har gjort, at vi har måttet justere beregningerne for potentialet for at sortere mere bioaffald til genanvendelse i kommunen.

 

De fem udlejningssommerhuse i forsøgsområdet har ikke givet et entydigt svar på, om det kan betale sig at indføre biosortering ved udlejningshuse.

 

Generelt vurderer administrationen, at forsøget har vist, at det godt kan betale sig at sortere bioaffald ved sommerhuse, og at en sådan ordning vil blive taget godt imod.

 

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. At tage orienteringen om evaluering af forsøg med bioaffald ved sommerhuse til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

62. Handicapadgang på kommunale strande

Sagsnummer: 04.11.00-G01-18-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst får sagen til orientering om Handicaprådets opfordring til Gribskov Kommune om at arbejde med tilgængeligheden på de kommunale badestrande.


Sagsfremstilling

Som opfølgning på Handicaprådet møde den 11. april 2018 har administrationen modtaget følgende henvendelse:

 

"Sommeren og badesæsonen er på vej. Handicaprådet har derfor drøftet tilgængelighed til badestrande med Center for Teknik og Miljø. Drøftelsen fandt sted på Handicaprådets møde den 11. april 2018.

 

På baggrund af drøftelsen har Handicaprådet konstateret, at Gribskov Kommune ikke arbejder med tilgængelighed til badestrande på en systematisk måde. Dette på trods af, at kommunen er en attraktiv turistkommune, med mange besøgende i løbet af sommerperioden.

Handicaprådet er opmærksom på, at stranden er i bevægelse. Sandet flytter sig, vandlinjen flytter sig. For at få tilgængelige badestrande, skal man arbejde for det. Rådet er derfor bekymret for, at kommunen hverken har en systematisk vedligeholdelsesindsats eller en handleplan for udvikling og forbedring af tilgængeligheden.

 

Handicaprådet er også opmærksom på, at sådan en indsats kræver finansiering. Rådet undrer sig derfor over, hvorfor kommunen ikke søger fonde for at få økonomisk hjælp til at løfte en sådan opgave (i form af en eventuel medfinansiering). Handicaprådet henvender sig til udvalget Miljø, Klima og Kyst for at opfordre udvalget til at arbejde med tilgængelighed til badestrande. Rådet håber, at udvalget vil formulere en konkret, realistisk og langsigtet handleplan, og at udvalget vil sørge for, at kommunen arbejder systematisk med udvikling og efterfølgende vedligehold af tilgængelighed til udvalgte strande. Så Gribskov Kommune kan gå fra at have en strand i Dronningmølle, som er tilgængelig, hvis livredderen har tid til at feje sandet, selv om det ikke ligger blandt hans arbejdsopgaver, til at have et par helt sikkert tilgængelige strande. Det ville pynte på turistbrochuren."

 

Administrationen gør opmærksom på, at serviceniveauet af tilgængeligheden på kysterne afspejler de budgetterede ressourcer.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning

63. Kysten gøres klar til sommersæsonen 2018

Sagsnummer: 00.15.00-A01-27-18


Resume

Administrationen orienterer om klargøring af strand og kyst til badesæson 2018.

 


Sagsfremstilling

Adgangsforhold og drift

 

Trapper

Gribskov Kommune har 16 offentlige trapper fordelt langs nordkysten. Trapperne er af varierende alder og kvalitet. Administrationen kontrollerer alle trapperne hvert forår i marts. Flere af trapperne krævede i år mindre reperationer, som udbedres inden badesæsonen.

 

Badebroer

Gribskov Kommune sætter hvert år offentlige badebroer op langs kysten. Badebroerne sættes op i april og tages ind i oktober, inden efterårsstormene for alvor sætter ind. Broerne er af samme model, men varierer i længde, da de er tilpasset den enkelte strand. Broerne vedligeholdes løbende.

 

Badebroerne sættes op på: Strandbjerggård, Smidstrup Søvej, Nakkehoved og østmolen i Gilleleje havn.

Kommunen biddrager desuden til driften af badebroerne på Gilleleje Veststrand og Strandbakkerne, Gilleleje.  

  

Handicapramper

Gribskov Kommune har to handicapvenlige strande - Tisvildeleje Strand (ved molen) og Dronningmølle Strand. Administrationen lægger en trærampe hen over sandet mellem asfaltvej og hav, som kan bruges af alle. Ramperne udlægges i april og tages ind i september. Ramperne tilpasses stranden. I Dronningmølle varierer strandens bredde med 20-30 meter hvert år.

 

Rampen i Dronningmølle er dyrere i drift end rampen i Tisvildeleje, da sandet ofte fyger og lægger sig på rampen. Dette betyder også at trappen ikke er sikker. Se venligst særligskilt punkt om henvendelse fra Handicaprådet vedrørende strandendes tilgængelighed.

 

Skiltning

Administrationen har i løbet af foråret igangsat et mindre forsøg med formidling langs kysten mellem Tisvildeleje og Heaterhill. På de kommunale kystgrunde er der opsat velkomsteskilte med foreslag til gåruter i området og ved bunden af strandtrappene er der opsat diskrete skilte, der henviser til vejnavn for toppen af trappen samt afstand til næste offentlige trappe.

   

Affald og strandrensning

Gribskov Kommune får stor hjælp til at fjerne affald på stranden af en gruppe frivillige, kaldet "Hvid strand". De frivillige fjerner affald på hele kyststrækningen året rundt.  

Danmarks Naturfredningsforening afholder hvert år en landsdækkende affaldsindsamling, i 2018 blev arrangementet afholdt 22. april.

  

Blå Flag sæsonen 1. juni - 1. september

Administration har på opfordring fra Teknisk Udvalg igen i år ansøgt om Blå Flag på en række strande i kommunen.

Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som i Danmark administreres af Friluftsrådet. Kampagnen er et kvalitetsmærke, hvor følgende elementer er i fokus: Rent badevand, gode faciliteter, badesikkerhed, miljøinformation og aktiviteter.

 

Kommunen har i år fået tildelt Blå Flag på følgende 9 strande:

  • Stængehus Strand
  • Tisvildeleje Strand
  • Strandbjerggård Strand
  • Rågeleje Strand
  • Smidstrup Strand
  • Tinkerup Strand
  • Gilleleje Veststrand
  • Strandbakkerne
  • Dronningmølle Strand

 

Strande med Blå Flag klargøres i maj måned, hvor flagstænger og redningsudstyr kontrolleres og informationskilte om BlåFlag, badevandskvalitet og arrangementer hænges op.

Badesæsonen kick-startes ved et arrangement på en af Blå Flag strandene, hvor det blå flag hejses og der holdes taler af de medvirkende aktører.

 

Klassificering af badevand

EU's direktiv klassificerer badevandet, på baggrund af analyseresultater for de seneste 4 badesæsoner. Analyserne omfatter badevandets indhold af intestinale enterokokker og E. coli bakterier.

Badevandskvaliteten klassificeres som: udemærket, god, tilfredsstillende eller ringe. Klassificeringen sker i henhold til Bekendtgørelsen om badevand og badeområder.

 

Blå Flag tildeles kun til strande med badevand af den højeste klassificeringsgrad: udemærket.

Badevandskvalitet i top på Kommunens strande. Resultaterne af badevandanalyserne fra 2017 viser, at badevandskvaliteten på de 9 strande i Gribskov Kommune har den højeste klassificeringsgrad: udemærket.

 

Flaghejsning 2018: Tisvildeleje Strand- Grundlovsdag 5. juni kl. 10

Teknisk Udvalg har tidligere besluttet, at der afholdes ét flaghejsningsarrangement i kommunen i forbindelse med at badesæsonen går i gang.

I år hejses flaget på Tisvildeleje strand. Udvalget er inviteret til flaghejsningen.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
  1. Tages til efterretning

64. Kvartalsrapport 1. kvartal 2018 fra Gribvand Spildevand A/S

Sagsnummer: 06.00.00-A01-4-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst får sagen til orientering.

 

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands A/S kvartalsrapport for 1. kvartal 2018 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.


Sagsfremstilling

Ejerstrategiens overordnede mål for selskabet er:

  1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares.
  2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker.
  3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser.
  4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion.

 

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2018 siger følgende:

  1. Gribvand har indtil nu haft anlægsudgifter på 9 mio. kr. ud af et budget på 54 mio. kr.
  2. Efter 1. kvartal har der været 1133 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning. Heraf er 95% i gennemsnit besvaret første gang. Uden for arbejdstid flyttes opkaldene til Falck, Her er 35 besvaret, 18 er videregivet til vagten.
  3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau.
  4. Se nedenfor


Status for igangværende sager om overløb:

  • Overløbet ved Stejlepladsen i Tisvilde. Problemet er lokaliseret til manglende strøm så begge pumper kan køre samtidig. Problemet bliver løst ultimo maj 2018.
  • Overløbet ved Savværksvej er ikke blevet løst og der aflastes fortsat til Hanebjerg Mose, der er beskyttes efter naturbeskyttelseslovens §3. Gribvand forventer at tage stilling til finansieringen af en løsning ultimo juni 2018.
  • Overløb ved Brudsbakken. Der er fortsat ikke foretaget undersøgelser eller indgreb i forhold til at fjerne uvedkommende vand.
  • Overløb ved Iglekærvej/Lundevangen. Gribvand har afsluttet arbejdet med kortlægning af uvedkommende vand i kloakken fra tagflader, Gribskov Kommune har fulgt op med påbud om frakobling af tagvandet og modtager løbende færdigmeldinger fra ejere der har efterkommet påbuddene.
  • Bassinet i Ramløse er nu klar med større kapacitet. Også bassinet i Skærød Mose udvides i 2018. Gribvand er i gang med at regne på de forskellige løsninger så samtlige overløb til Arresø reduceres til et acceptabelt niveau, som vil være én gang hvert 5. år. Gribvand opererer med en tidsplan, hvor overløbene først reduceres fra 2023-2034. Administrationen og Gribvand arbejder på en politisk sagsfremstilling i efteråret 2018, hvor der kan tages beslutning om tidplanen for alle overløb med kloakvand til søer og vandløb.
  • Der har i 1. kvartal 2018 været overløb fra bassinet ved Ålykkevej til Esrum Å i ca.100 timer. Esrum Å er et af kommunens fineste vandløb med en god ørredbestand og er samtidig beskyttet af Natura2000. Gribvand ønsker, at overløbet indgår i den ovenfor nævnte politiske behandling.
  • Der har i 1. kvartal også været overløb ved Sygehusvej, Esbønderup og Hejrevej ved Bækgården, Gribvand ønsker, at overløbene indgår i ovennævnte politiske behandling.

 

 

Derudover er der en række andre overløb og funktionsproblemer i kloaksystemet. Gribvand arbejder på en opdateret rapport over disse. Administrationen har ikke modtaget den opdaterede rapport endnu.

Statusfor renseanlæggene:

  • Der har være overløb fra Stokkebro-Rågemark og Tisvilde renseanlæg.
  • Der har været overskridelser af kravværdier for udløbene fra Tisvilde og Gilleleje renseanlæg.
  • Der er indgået aftale om nyt areal til pumpestationen ved Fjellenstrup trinbræt så nedlæggelsen af Dronningmølle Renseanlæg kan udføres sommer - tidligt efterår 2018.

 

Gribvand er i gang med at etablere loggere eller kopper på alle overløb med urenset spildevand og udarbejde program for overvågning. De fleste overløb har fået logger, men der udestår få som bliver lavet medio 2018.

  

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskabet:

  • Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald.
  • Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune.
  • Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten.

 

Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:

  • Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
  • planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
  • Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
  • interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
  • der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
  • der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
  • der skal ske en koordinering af større informationstiltag

 

Og mål for Gribvands serviceniveau :

  • Serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
  • variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
  • Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
  • Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at tage Gribvands kvartalsrapport for 1. kvartal 2018 til efterretning


Beslutning
  1. Tages til efterrretning, med bemærkning om at der ønskes fokus på at undgå overløb

Bilag

65. Miljø, Klima og Kyst - Budget 2018

Sagsnummer: 00.30.14-G01-3-18


Resume

I denne sag orienteres Miljø, Klima og Kyst om deres budget i 2018 efter tilpasninger jvf. Styrelsesvedtægten.


Sagsfremstilling

Baggrund

Siden januar 2018 har Byrådet besluttet to Styrelsesvedtægter, der bl.a. har betydet budgetmæssige ændringer siden det oprindeligt vedtagede budget. For at give fagudvalgene et overblik over, hvordan deres budgetter ser ud efter den seneste Styrelsesvedtægt, præsenteres udvalget i denne sag for budgettet i 2018 fordelt på rammer. Hvis der er særlige budgetmæssige opmærksomhedspunkter, som udvalget bør være opmærksomme på, nævnes disse også.

 

Budget 2018 for Miljø, Klima og Kyst

Budgettet for Miljø, Klima og Kyst ligger pt. fordelt som nedenstående tabeller. I Gribskov Kommune arbejder man ud fra princippet om retvisende budgetter. Derfor vil der løbende over året ske tilpasninger i budgetterne. Udvalgene præsenteres løbende for budgetterne ifm. budgetopfølgningerne. Den næste budgetopfølgning forlægges fagudvalgene til august.

 

Natur, Vand og Miljø:

 

 

 

Forsyning:

 

 

 

Særlige opmærksomhedspunkter

Indenfor Miljø, Klima og Kysts område er der ingen særlige opmærksomhedspunkter.  


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at tage orienteringen om budget til efterretning


Beslutning
  1. Tages til efterrretning

66. Genåbning af budget 2018-2021 MKK

Sagsnummer: 00.30.00-G01-8-18


Åben overskrift

Genåbning af budget 2018-2021 MKK


Resume

Dette dagsordenspunkt knytter sig til åbent punkt med samme navn, der også behandles på dette udvalgsmøde.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at anbefale Økonomiudvalg og Byråd hvilke forslag der skal indfri udvalgets måltal.

 


Sagsfremstilling

Dette dagsordenspunkt indeholder bilag til udvalgets beslutning om, hvilke forslag der skal indfri udvalgets måltal jvf. andet dagsordenspunkt med samme navn.

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018


Beslutning

 

Beløb i 1.000 kr.

2019

2020

2021

2022

Blå flag

40

40

40

40

Aftale med strandbakkerne

60

60

60

60

Nedlæggelse badebroer

0

0

0

0

Naturpleje

0

80

80

80

Livredningstjenesten

60

60

60

60

Forslag i alt

160

240

240

240

Måltal

148

239

239

239

 

Udvalget ønsker alternativ til Blå flag undersøgt og lægger vægt på kvalitet i naturpleje.

Bilag

67. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-2907-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

 

Bakkebjergvej 36

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sag om Gribskov Kommunes påbud om retablering og lovliggørelse af drænforløb.

Sagen er hjemvist til fornyet behandling og Gribskov Kommunes påbud er ophævet.  Afgørelsen er vedlagt som bilag.

 

Miljø- og Fødevareklagenævnet udtaler at kommunen har udstedt påbud på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag.

 

Administrationen vil således nu igangsætte en ny proces med henblik på at få oplyst forholdene tilstrækkeligt, inden påbud kan udstedes på ny.

 

Påbud skal igen sendes i partshøring og kan efterfølgende påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

 

Der er således ikke udsigt til en løsning på sagen inden for en oversigtlig periode.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

 


Beslutning

Mødet startet kl 16:00

Mødet slut kl 18:00

 

 

Bent Hansen spurgte til møde vedr. Bakkebjervej. Der rettes henvendelse til grundejere med tilbud om møde, der tages stilling pba. tilbagemeldinger.

 

Administrationen omdelte pjece "Nationalpark Kongernes Nordsjælland"

 

Der blev aftalt ekstraordinært møde den 18.06.2018 kl 14-15

 

 

 

 

Bilag

Tilbage

 

 

Angående video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen