Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Udvikling, By og Land

Torsdag den 31-05-2018 kl. 14:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

122. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-2912-18


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende dagsorden

 


Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.

 

 

 


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning

1. tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

123. Genåbning af budget 2018-2021 UBL

Sagsnummer: 00.30.00-G01-9-18


Resume

Denne sag handler om fagudvalgets håndtering af opgaven vedr. håndtering af de økonomiske udfordringer, som fagudvalgene fik stillet fra Byrådet jvf. beslutning den 12. marts 2018. Sagen er en fortsættelse af sagerne om 'Genåbning af budget 2018-2021' fra de tidligere udvalgsmøder i marts og april. Udvalget Udvikling, By og Land skal ved denne sag indstille til Økonomiudvalget og Byrådet hvilke forslag, der skal indfri fagudvalgets måltal. De udvalgte forslag sendes i høring i overensstemmelse med Byrådets beslutning den 14. maj 2018.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at anbefale Økonomiudvalg og Byråd hvilke forslag, der skal indfri udvalgets måltal.

    


Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede på deres møde den 12. marts 2018 at igansætte et arbejde i fagudvalgene frem mod sommerferien, hvor fagudvalgene skulle arbejde med at finde effektiviseringer og besparelser indefor udvalgets ansvarsområde. Alle fagudvalg har fået et måltal, der skal indfries. Måltallet for Udvikling, By og Land fremgår af tabellen nedenfor.

 

Tabel: Måltal for Udvikling, By og Land

År

 2019

2020

2021 og frem

Måltal i 1.000 kr

1.902

 3.038

2.995 

 

 Såfremt det enkelte fagudvalg ikke indfrier måltallet vil det være Økonomiudvalget, der på deres møde i juni sikrer, at dette indfries. 

 

Bilag til denne sag fremgår af andet dagsordenspunkt med samme navn. 

  

Fagudvalgets proces

Fagudvalgene skal arbejde i en proces, hvor der arbejdes med effektiviseringer og besparelser på alle udvalgsmøderne frem til sommer:

 

Marts-maj:

Fagudvalgene arbejder med forslag til effektiviseringer og besparelser ift. måltal

Maj:

Fagudvalgene beslutter forslag til indfrielse af deres måltal

Økonomiudvalget beslutter forslag til indfrielse af Økonomiudvalgets måltal allerede på mødet den 07.05.2018

Forslagene sendes i høring ultimo maj

Juni:

Økonomiudvalget behandler fagudvalgenes forslag og sikrer, at fagudvalgenes måltal er indfriet.

Økonomiudvalget og Byrådet beslutter de endelige forslag den 25. juni 2018.

 

Procesplanen blev besluttet af Byrådet den 12. marts 2018 og er justeret i forbindelse med Byrådets behandling af sagen om tilpasning af proces for genåbning af budget 2018 - 2021 den 14. maj 2018. 

 

 

Høringsproces

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018

 


Økonomi

Se sagsfremstilling


Beslutning

Prioriteringsforslag

 

 

 

 

Beløb i 1.000 kr.

2019

2020

2021

2022

Busdrift

0

0

0

0

Trafiksikkerhed

0

300

300

300

Vejbidrag

3.000

3.127

2.755

2.563

Vejafvanding

-500

-650

 

 

Katteordning

25

25

25

25

LED-gadebelysning

100

200

300

400

Forslag i alt

2.625

3.002

3.380

3.288

 

 

Udvalget anbefaler Økonomiudvalget og byrådet at mer-besparelsen på 60.000 kr. finansierer MKK’s besparelse på livredningstjenesten (koncentreret om kerneopgaven)

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

 

Bilag

124. Havnevej 3, Gilleleje. Opfølgning på afgørelse om restaurant med udeservering

Sagsnummer: 02.34.02-G01-1350-18


Resume

Planklagenævnet har den 13. april 2018 ophævet Gribskov Kommunes dispensation fra lokalplan 15.31, Bevarende lokalplan Det Gamle Gilleleje. Dispensationen omhandlede etablering af restaurant med udeservering på ejendommen Havnevej 3, Gilleleje.

 

Restauranten er etableret og ejer ønsker at fortsætte driften. Der skal derfor ske en enten fysisk eller retslig lovliggørelse af forholdene. En retslig lovliggørelse kan ske ved behandling af en revideret ansøgning eller ved udarbejdelse af ny lokalplan. Der skal i dette dagsordenspunkt tages stilling til det fremadrettede forløb.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der arbejdes for en retslig lovliggørelse af restauranten om nødvendigt ved udarbejdelse af en ny lokalplan med tilhørende kommunplantillæg.

  


Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune gav den 4. april 2017 dispensation fra lokalplan 15.31, Bevarende lokalplan Det Gamle Gilleleje til at etablere en restaurant med udeservering på ejendommen Havnevej 3, Gilleleje. Dispensationen blev på møde den 6. februar 2017 (pkt 38) tiltrådt af Plan- og Miljøudvalget med bemærkning om, at der skulle skærmes mod Havnevej 5 ved udeservering, og der skulle findes en løsning vedrørende parkering.

 

Det ansøgte omfattede tilladelse til at omdanne stueetagen til en restaurant på 142 m² ved sammenlægning af to butikker. Det fremgik af ansøgningen, at boligen på 1. sal ville blive bevaret og bygningens helhed ikke ville blive ændret. I ansøgningen var det beskrevet, at der ville være plads til 40 spisende gæster inde i restauranten og 32 gæster udendørs. Udeserveringen ville blive placeret på det ubebyggede areal mod Havnevej. Der ville blive etableret 9 parkeringspladser, hvor den ene ville blive udformet som en handicap-parkeringsplads. 

 

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet vurderer i afgørelsen, at forudsætningerne for en dispensation ikke er opfyldt. 

 

Planklagenævnet vurderer:

  • at en restaurant med plads til i alt 72 spisende gæster, ikke kan karakteriseres som en ”mindre restaurant”,
  • at den tilladte udeservering medfører, at områdets karakter af boligområde brydes samt medfører ulempe for naboerne og
  • at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har vurderet, om der er et tilstrækkeligt antal p-pladser på ejendommen til at opfylde restaurantens behov, eller at dette i så fald ikke har fundet udtryk i begrundelsen i afgørelsen.

 

Planklagenævnet har på den baggrund truffet afgørelse om at ophæve kommunens dispensation fra lokalplan 15.31 til etablering af den ansøgte restaurant med udeservering på Havnevej 3.

 

Lokalplaner

Havnevej 3, Gilleleje, er omfattet af to lokalplaner.

 

Lokalplan nr. 15.31, Bevarende lokalplan Det Gamle Gilleleje. Havnevej 3 ligger inden for delområde B, hvor der gælder ”Område B må med de nedenfor nævnte undtagelser kun anvendes til boligformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til helårsbeboelse.

 

Der kan efter byrådets godkendelse i hvert tilfælde indrettes mindre restauranter, pensionater og sådanne erhvervsvirksomheder, som kan indpasses i området under forudsætning af:

 

  • At virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at områdets karakter af boligområde ikke brydes
  • At virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringboende
  • At virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom.”

 

Temalokalplan nr. 15.61 for restaurationsvirksomhed og udeservering i Gilleleje By. Havnevej 3 ligger i delområde I, hvor der gælder ”Indenfor lokalplanens område I kan der efter konkret vurdering etableres udeservering i forbindelse med restaurationsvirksomhed. Udeserveringen skal placeres på egen grund, efter de retningslinjer som byrådet i hvert enkelt tilfælde udstikker.”  

 

Forslag til løsning

Ejer ønsker at fortsætte driften af restauranten, og administrationen har den 17.05.2018 modtaget brev fra ansøger med forslag til løsning. Se bilag.

 

Ude- og indeservering: Der er meddelt to bevillinger til restauranten - en indendørs og en udendørs, Ansøger foreslår, at der bliver meddelt tilladelse til at drive restauranten indendørs som ansøgt, dvs. med plads til 40 spisende gæster. Derudover ønskes der en dispensation til udendørs servering i perioden påsken (ca. 1. april) til 31. august. Udeserveringen på terrassen er i følge ansøger "et must" for restaruanten. Udeserveringens omfang (åbningstid og antal siddepladser) er ikke angivet.

 

Parkering: Med hensyn til parkering oplyser ansøger, at der er åbnet en sti ned til stejlepladsen, som personale og gæster vil bruge fremover. Administrationen skal hertil bemærke, at hvis denne løsning gøres permanent, skal der tages stilling til om brugen er omfattet af kommunens parkeringsfond.

 

Trafik og støj: Modtagelse af varer forventes at ske i snit 2 gange ugentligt med stor vogn (ca. 5 min) og ellers 2 ekstra gange med alm. bil. Ansøger oplyser, at støjen fra køl og udsugning vil være minimal.  

 

Forholdet til lokalplan 15.31

Ansøger foreslår, at der bliver udarbejdet en ny lokalplan, hvor Havnevej 3 kommer til at høre med til kanalen/området ved kulturhavnen eller hvor Havnevej 3 bliver taget ud af den eksisterende lokalplan.Det skal hertil bemærkes, at det ikke er muligt at tage en ejendom ind eller ud af en lokalplan. Der skal i givet fald udarbejdes en selvstændig lokalplan for den pågældende ejendom eller udarbejdes en ny lokalplan for et område. Desuden skal der udarbejdes tillæg til kommuneplanen, så ejendommen kan overføres fra boligområde til centerformål.

 

Planklagenævnet har i deres afgørelse af 13.04.2018 ikke defineret grænsen for "en mindre restaurant", men administrationen vurderer, at hvis der skal gives tilladelse til en restaurant med plads til i alt 72 spisende gæster, vil det forudsætte udarbejdelse af en ny lokalplan.

  


Lovgrundlag

Bekendtgørelse af bygningsreglement, lbk. nr. 1178 af 23.09.2016 (BR15) / bek. nr. 1615 af 13.12.2017 (BR18)

Lov om planlægning, lbk nr. 1529 af 23.11.2015 / lbk. nr. 287 af 16.04.2018 (planloven)

 


Beslutning

1. tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Bilag

125. Orangeri, disp fra bevarende lokalplan

Sagsnummer: 02.34.02-G01-435-17


Resume

Sagen er udsat fra udvalgets møde 26.04.2018 med henblik på besigtigelse.

 

Ejer af Bybakken 19, Annisse, Helsinge, ønsker at opføre 20 m2 'orangeri'/fritliggende udestue. Ejendommen er omfattet af bevarende lokalplan, som i delområdet stiller krav til facadematerialer. Opførelsen kræver dispensation fra lokalplan.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives dispensation fra lokalplan til opførelse af orangeri

Historik

 



Udvikling, By og Land, 26. april 2018, pkt. 116:

1 sagen udsættes med henblik på besigtigelse

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling


Sagsfremstilling

Rådgiver har på vegne af ejer af Bybakken 19, ansøgt om opførelse af 20 m2 fritliggende orangeri/ en uopvarmet udestue.

Orangeriet ønskes opført med facader primært i glas (sprossede vinduespartier) stående på en muret brystningsmur, som laves med samme udseende som hovedhuset, dvs. murede teglstensvægge. Ansøger oplyser, at det stilmæssigt og arkitektonisk er søgt at få til at passe til huset. Orangeriet ønskes opført som en fritliggende bygning i havens ene hjørne.

 

Projektet er ikke i overensstemmelse med bevarende lokalplan og kan derfor ikke gennemføres uden dispensation.

 

Forhold til lokalplan

Ejendommen er omfattet af lokalplan 69,99,"Bevarende lokalplan for Gl. Annisse", 2001. Ejendommen er beliggende i planens delområde B3, 'nyere boligområde med parcelhuskarakter'.

Orangeriet der ønskes opført er i strid med lokalplanens § 8.14, der omhandler bygningsmaterialer på sekundære bygninger og tilbygninger:

Ydervægge på skure, garager, tilbygninger, udhuse m.v. skal udføres med karakter som ejendommens hovedhus, eller i let trækonstruktion med udvendig bræddebeklædning, behandlet i jord-, sandfarver eller sort.

  

Naboorientering

Ansøgningen har været sendt i naboorientering til henholdsvis naboer, Grundejerforening Arresøgrundene, Annisse Lokalråd, Annisse Borger- og grundejerforening.

Administrationen har alene modtaget en indsigelse fra Annisse Lokalråd. Der er ikke kommet yderligere bemærkninger- eller indsigelser fra andre hørte parter.

 

Annisse Lokalråd har følgende konkrete bemærkninger i deres indsigelse:

Det ønskes som udgangspunkt at lokalplanens bevarende bestemmelser skal overholdes, så området B3 opretholder sin oprindelige homogene karakter af parcelhuskarakter fra 60'erne.

Endvidere at glas som bygningsmateriale ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser for tilbygninger, udhuse, garager og vil være med til at give et afvigende udtryk for områdets udhuse.

Det påpges også at orangeriet har referece til 'klassisk engelsk havestil' og derfor vil kunne skabe præcedens for området.

Lokalrådet nævner desuden, at de detaljerede regler for bebyggelsens ydre fremtræden i lokalplanen er fastsat netop med henblik på, at fastholde et særligt bygningsudformning, og et klart 60'er parcelhusudtryk i området B3. 

 

Det fulde høringssvar er vedhæftet.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen har i forbindelse med ansøgningen været på besigtigelse i området B3, som er et større parcelhuskvarter opført i meget blandede stilarter. Det vurderes ikke at kvarteret alene har et udtryk af 60'er karakter. Der blev observeret mange og flere moderne og arkitektoniske bygningsudtryk, både nyere tilbygninger og ombygninger samt større glaspartier i mange huse.

I området blev der observeret 2 almindelige glasdrivhuse som var synlige fra vej. Øvrige sekundære bygninger, carport/udhuse, som var mulige at se, var opført jf.lokalplanens bestemmelser.

 

Det ansøgte orangeri/udestue skal betragtes som tilbygning til eksisterende hovedhus, og i den konkrete sag en fritliggende tilbygning. Det er dermed ikke en sekundær bygning som eksempelvis udhus/carport.

 

Orangeriet har et klassisk udtryk både med hensyn til brystningsmuren, de sprossede vinduespartier samt udformningen med mindre karnap.

Det vurderes, at projektet ønskes udført under stor respekt for æstetik, gode materialer og tilpasset hovedhuset. Det vurderes endvidere, at orangeriet kan opføres uden at virke fremmed for området, der som nævnt, er af meget blandede stilarter og karakterer de fleste huse imellem.

 

Havde udestuen været ansøgt som en direkte tilbygning til hovedhuset vurderes det, at tilbygningen arkitektonisk vil vise, at der var tale om en udestue, men med respekt for det eksisterende hus,

Det vurderes derfor også, at bygningen ikke strider med principperene i lokalplanen, der beskriver området som er udlagt i 60'erne til nyere helårsbeboelse. Området er i planen den mindst restriktive del af lokalplanens tre delområder.

 

Orangeriet ønskes opført som en fritliggende bygning i havens ene hjørne, omkranset af hæk og mod vej og Arresø. Orangeriet vil således ikke give indbliks- og/eller skyggegener for omkringboende. Bygningen vil kunne ses fra vej, men på grund af lavereliggende vejkote kontra ejendommen, vil det primært være den øverste del, der vil være synlig udefra matriklen.

 

Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering af sagsdokumenter samt med besigtigelse af området, at der gives dispensation fra lokalplanen til opførelse af udestuen/orangeriet. 

Ifølge planlovens §19 kan Byrådet meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.

 

 


Lovgrundlag

Lokalplan 69.99, Bevarende lokalplan for Gl. Annisse, 2001.

Planloven, § 19 og § 20.


Høringsperiode og høringsparter

To perioder da begge er gældende:

 

1. Høringsperiode fra den 19.03.2018 til den 05.04.2018 til modtagere via mail:

Grundejerforening Arresøgrundene

Annisse Lokalråd

Annisse Borger- og grundejerforening

 

2. Høringsperiode fra den 05.04.til den 19.04.2018 til modtagere via digital post. Skyldes i fejl SBSYS-system vedr. digital post:

Ansøger

Naboer til ejendom

 

 


Beslutning

1. tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Bilag

126. Kulturhavn Gilleleje etape 1. Ønske om udvidelse af butiksareal, FDB Møbler

Sagsnummer: 02.34.02-G01-614-18


Resume

Behandling af tidligere udskudt dagsordenspunkt genoptages. Sagen er udsat fra møde i Plan- oig Miljøudvalget 29.05.2017

 

Kulturhavn Gilleleje etape 1. Ønske om udvidelse af butiksareal - dispensation fra lokalplan.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at bemyndige administrationen til at give byggetilladelse til ændret anvendelse i erhvervsenhed A og B som beskrevet i dagsorden.

Sagsfremstilling

Det skal besluttes, om der skal gives tilladelse til ændret anvendelse i form af udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutik i etape 1, FDB-Møbler. Det indebærer dispensation fra lokalplan.

 

Sagen er udsat fra fra tidligere møde i Plan- og Miljøudvalget den 29.05.2017 med henblik på supplerende høring af Gilleleje Handels- og turistforening som blev gennemført.

Der har været politisk behandling af etape 3, på mødet den 26.04.2018 'Udvikling By og Land', hvorfor sagen fremlægges på ny.

 

Baggrund

I forbindelse med politisk behandling af etape 3 i Kulturhavnen blev det i byrådet den 03.10.2016 besluttet, at man ønskede at begrænse erhvervsareal i etape 3. Til gengæld ville man være positivt indstillet for at give dispensation til yderligere butikker til pladskrævende varegrupper i øvre gadeplan i etape 1. Det blev endvidere besluttet, at ansøgning herom kunne sendes i naboorientering med henblik på efterfølgende politisk beslutning.

 

Ejer, Innovater A/S ved Peter Søgaard, har i forlængelse heraf søgt om tilladelse til udvidelse af udvalgsvarebutik FDB-Møbler, der er etableret i erhvervsenhed C, beliggende Peter Fjelstrup Vej 4. 1. sal. Ved udvidelsen ønskes erhvervsenhed A og B inddraget til et samlet areal for butikken på 754 m². Administrationen har endnu ikke modtaget opdateret ansøgning om etape 3, men har fået oplyst, at den bliver indsendt snart.

 

Tidligere sag/politisk behandling om Etape 1, 2015:

Der er tidligere den 02.02.2015, ved Skovhus Arkitekter A/S ansøgt om dispensation til indretning af butikker i erhvervsenhederne A, B og C.  

Byrådet traf på mødet den 22.06.2015 beslutning om dispensation til indretning af butik i enhed C. De øvrige, A og B blev fastholdt til liberale erhvervsenheder og fik ikke dispensation.

 

Forhold til lokalplan

Tilladelsen kræver to dispensationer fra lokalplan 315.11, "For et område til centerformål i Gilleleje" og beliggende i planens delområde 1.

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med lokalplanens § 3, Områdets anvendelse', stk.3.2 'Butiksstørrelser' og stk. 3.5 'Delområde 1'.

 

Af stk. 3.2, 'Butiksstørrelser' fremgår det:

Den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker er 500 m2 .

 

Af stk. 3.5, 'Delområde 1' fremgår det

Området må i stueplan kun anvendes til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, publikumsrettede serviceerhverv, offentlige formål som turistkontor og parkering.

De øvrige etager må kun anvendes til helårsboliger, liberale erhverv, parkering, service erhverv samt klinikker og andre typer erhverv, som fitnesscenter, lægehuse og sundhedscenter.

 

Naboorientering samt orienteringsbrev

Ansøgningen har været i naboorientering i 14 dage. Der er ikke kommet bemærkninger eller indsigelser i høringsperioden.

Ansøgningen har tilsvarende været sendt som 'orienteringsbrev' til "Gilleleje Lokalråd", "Gilleleje Handels- og turistforening" og "Pas på Gilleleje" til deres eventuelle udtalelse.

Der er kommet indsigelse fra "Gilleleje Handels- og Turistforening".

 

Indskrevet af administrationen maj 2018: 

Sammenfatning af Handelsforeningens høringssvar , - (det fulde høringssvar er vedhæftet) :

Ét af hoveddrøftelserne i forbindelse med offentlig høring i 2016 vedr. etape 3, var antal af detail m2 og foreningen udtrykker tilfredshed med, at der i høringen blev lagt op till en nedjustering af detail m2 til fordel for bolig m2 i etape 3, En nedjustering fra 1200 m2 til 700 m2 og at der var politisk positiv åbenhed overfor forslaget.

Påpeger i samme moment, at der i 'Snedkeriet' er etableret butik, nu i form af Røde Kors-butik, og dermed også detail m2 . Foreningen bakker op om butikken og det gode formål, men mener, at området er udlagt til kulturfremmende aktiviteter og ikke til detail m2.

 

Foreningen gør gældende, at der i høringen ikke blev lagt op til, at de reducerede detail m2 fra etape 3 skulle overføres til et andet område i Kulturhavnen, eksempelvis etape 1, Ved en overførsel ville der, som aftalt, ikke længere være tale om en nedjustering af detail m2 . Oplyser at der gennem hele kulturhavnsprojektet har været bekymring i byens handelsiv for de øgede detail m2 .

 

Handelsforeningen ønsker, at området i etape 1 fastholdes til liberalt erhverv mm. jf. lokalplanbestemmelser, eller eksempelvis udnyttes til boliger.Oplyser, at der er andre tomme lokaler i byen, At Gilleleje ikke er kendt for store detailbutikker.

Udtrykker at der allerede er dispenseret én gang til nuværende FDB-lokaler.

 

Gilleleje Handels- og Turisforening mener således ikke, at der skal gives yderligere dispensation.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Ansøgningen er i overensstemmelse med den politiske beslutning, der er truffet tidligere, og derfor har ansøger en berettiget forventning om en byggetilladelse på den ændrede anvendelse. Der kan argumenteres for, at den tidligere beslutning er knyttet så tæt med etape 3, at tilladelsen først bør gives, når der er kommet en ansøgning til etape 3, der er i overensstemmelse med den tidligere beslutning. Det vurderes dog ikke nødvendigt, da formålet med den tidligere beslutning var at begrænse det samlede etageareal til butiksformål, og det kan håndhæves ved behandlingen af byggetilladelsen til etape 3, når denne kommer.

 

Indskrevet af administrationen maj 2018:

Etape 3 er behandlet og godkendt på udvalgsmøde, 'Udvikling By og Land', den 26.04.2018

  

Den eksisterende udvalgsvarebutik, FDB-Møbler, er placeret på den lille hævede plads ved rundkørslen. En udvidelse af butikken vurderes at ville forstærke og udnytte pladsens karakter som offentligt byrum med forretningsliv, og være med til at understøtte en dynamisk åbning af byggeriet mod både rundkørsel og Gilleleje Stationsvej.

Der er ikke er tale om at ændre bygningens udformning og heller ikke tale om, at ændre på lokalplanens øvre grænse for arealer til butikker i området. Det vurderes, at udvidelsen i disse erhvervslokaler vil være et godt tiltag for udnyttelse af bygningsmassen. Ejer oplyser at lokalerne har stået tomme siden færdiggørelse i 2014, da det ikke har været muligt at udleje til liberalt erhverv.

 

Kulturhavnen har udarbejdet et samlet notat over de m2   der er udnyttet til diverse udlagte formål i kulturhavnsområdet. I notatet fremgår det, at der ikke forekommer overskridelse af bestemmelsernes samlede arealopgørelser. Kvadratmeter der er udnyttet til detailhandel er således ikke udnytte med samlet godt 400 m2 . Notat er vedhæftet.

 

Administrationens samlede vurdering er, at området vil kunne rumme en udvidelse af eksisterende FDB-møbel butik, og anbefaler at der gives dispensation fra lokalplan og dermed tilladelse til den ønskede udvidelse.

 

Det ansøgte vurderes ikke at være i strid med principperne i planen. Ifølge planlovens §19 kan Byrådet meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.


Lovgrundlag

Lokalplan 315.11

Planloven, § 19 og § 20


Høringsperiode og høringsparter

Ansøgningen har været i naboorientering fra den 21.03.2017 til den 04.04.2017. Sendt til alle naboer og grundejerforening.

Ansøgningen har i samme periode været sendt som orienteringsbrev til "Gilleleje Lokalråd" og foreningen "Pas på Gilleleje".

Ansøgningen har i perioden fra den 05.05.2017 til 19.05.2017 været sendt som orienteringsbrev til "Gilleleje Handels- og Turistforening".


Beslutning
  1. For stemte A, G, V (5)

Imod stemte C og O (2)

 

Indstilling tiltrådt.

 

O begærede sagen i byrådet

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Bo Jul Nielsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet

Bilag

127. Offentlige musikarrangementer i sommermånederne

Sagsnummer: 02.34.02-G01-1278-18


Resume

Gilleleje Hovedgade 4, ansøgning om lejlighedsvis tilladelse til musikarrangementer mm. Kræver tilladelse fra lokalplanens bestemmelse.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives tilladelse fra lokalplan og dermed tilladelse til afholdelse af lejlighedsvise arrangementer.

Sagsfremstilling

Arkitekt/rådgiver har på vegne af ejere ansøgt om tilladelse til at bruge ejendommens have til årligt tilbagevendende arrangementer, primært musikarrangementer i sommermånederne.

Der er dermed tale om en anvendelsesændring, idet den private have åbnes op for offentlige arrangementer,

Anvendelsesændringen kræver tilladelse fra bevarende lokalplan, da anvendelsen, 'musiksted', ikke specifikt er nævnt i planens bestemmelser.

 

Det er alene havens brug der ansøges om, således vil eksisterende énfamilihus bevare status af samme og ikke ændres i den forbindelse.

Eksisterende udhus vil fortsat have funktion af udhus, idet det tænkes brugt som opbevaringssted til diverse samt adgang til toiletfaciliteter for havens gæster.

 

For at realisere projektet er der ansøgt om byggetilladelse til at opsætte en åben pavillon på 24 m2 til brug som scene for gæsteoptrædende. Endvidere er der søgt om byggetilladelse til delvis anvendelsesændring af eksisterende garage, hvor halvdelen af arealet indrettes til udskænkningssted/bar. Begge dele, pavillon og en 'halv garage', får dermed status af erhverv.

 

Idé/baggrund:

Baggrunden for projektet er at lave et sted i Gilleleje, hvor man en sommerdag kan sætte sig i en grøn have og høre musik og få sig lidt koldt at drikke. Udearrangementerne vil primært blive med levende musik eftermiddag/aften, som jazz, blues o.l. men også med mulighed for opførelse af børneteater, historiefortælling mm.

Der er ikke tale om et madsted, men alene lejlighedsvise lette oplevelsesarrangementer.

Der vil blive afholdt ca. 8-12 arrangementer årligt i en begrænset periode fra slutningen af juni til midten af august. Det forventede antal gæster er mellem 50 og 80.

 

Havens forhold til omgivelser:

Ejendommens have grænser op til parkeringsplads og den tidligere ’Aldi-butik’ hvor der er lejligheder på 1. sal, samt mod kulturhavnsområdet med ’Snedkeriet’ og Søborg Kanal.

Haven ligger beskyttet af hegn/havemure, beplantning samt bygninger mod vej og naboer, og er ikke umiddelbart synlig udefra.

 

Lokalplanforhold:

Ejendommen hører under lokalplan 15.31, ”Bevarende lokalplan, Det gamle Gilleleje fra 1988” og er beliggende i planens område C,

Ejendommen er også omfattet af lokalplan 15.61, ”Temalokalplan for restaurationsvirksomhed og udeservering i Gilleleje By” fra 1996, beliggende i område 1.

Ejendommen grænser direkte op til lokalplan 315.11 ”For et centerområde i Gilleleje”, Kulturhavnen.

Der søges tilladelse fra lokalplan 15.31, § 4.1.1 der skriver:

Område C må kun anvendes til bolig- og centerformål. Inden for området må der opføres eller indrettes bebyggelse til beboelse  samt erhverv som følgende: Butikker, kontorer, hoteller, restauranter, klinikker, offentlige formål.

Byrådet kan give tilladelse til anden anvendelse, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området.

 

Da anvendelsen som ”musiksted” ikke specifikt er nævnt, søges der om tilladelse fra bestemmelserne i § 4.1.1.

Administrationen gør opmærksom på, at der er tale om en kompetencebestemmelse i planens § - bestemmelse. Det er således en tilladelse der skal gives, hvis det skønnes at projektet naturligt hører til i området.

 

Lokalplan 15.31 har desuden følgende bestemmelse vedrørende bebyggelsens ydre fremtræden:

§ 4.5, stk. 4.5.1:

Ydervægge skal, medmindre andet godkendes af byrådet fremtræde som pudset, vandskuret eller berappet murværk i lyse jordfarver eller hvid.

 

Den ønskede pavillon ønskes opført i træ. Administrationen har på det grundlag foretaget en planmæssig vurdering af planens overordnede formål og anvendelsesbestemmelser. Planen er udarbejdet med henblik på et samlet helhedsindtryk for den gamle del af Gilleleje og primært rettet mod eksisterende bebyggelser og tilbygninger hertil. Det er således planens formål at sikre, at der udtryksmæssigt i området opretholdes og bevares de bevarende elementer som kendetegner områdets mange huse i planens fysiske afgrænsning.

 

Den ønskede pavillon/scene opføres sydligst i haven op mod- og parallelt med eksisterende ældre garage, (opført i træ) og stakit mod parkeringsplads ved 'Aldi-bygning'. Pavillonen vil ikke være synlig fra vejareal, - kun dele af tagkonstruktion vil kunne ses fra parkeringsplads.Pavillonen vurderes derfor at underordne sig allerede eksisterende forhold.

 

På det grundlag har administrationen vurderet, at der ikke kræves dispensation fra lokalplanens bestemmelse til opførelsen.

 

Projektet kan rummes indenfor den anden nævnte lokalplan 15.61, og behandles derfor ikke yderligere.

 

Parkeringsforhold

Administrationen har vurderet i forhold til den ønskede anvendelse, at det ikke kræver særskilt etablering af parkeringspladser for ejendommen.

Der er tale om lejlighedsvis anvendelse, som kan sidestilles med tilsvarende 'events' på eksempelvis torvet, havnen eller området ved Bøgebakken. Projeketet vurderes derfor, at kunne rummes indenfor de eksisterende parkeringsforhold i byen og byens brugere i den ønskede periode.

 

Naboorientering og høringssvar

Ansøgningen har været sendt i naboorientering til naboer, (ejere og lejere), samt orienteringsbrev til Gilleleje Lokalråd. I alt er 26 blevet hørt.

Gribskov Kommune har modtaget 6 besvarelser, heraf tre positive tilkendegivelser, to bemærkninger samt én indsigelse.

 

Af de positive tilkendegivelser ytres at der ikke er bemærkning til projektet, at idéen synes god og at der er opbakning til projektet.De samlede høringssvar er vehæftet dagsordenspunktet.

 

Sammenfatning af indkomne bemærkninger samt indsigelse:

 

Af bemærkninger er der kommet følgende:

Fra nabo Gilleleje Hovedgade 13 C: 'Der ønskes en tidsbegrænsning i forhold til aftenarrangementer der afholdes fra søndag til torsdag, således at de slutter senest kl. 22'.

Fra Gilleleje Lokalråd: 'Det vurderes, at der ikke kræves dispensation fra lokalplan, men der ønskes redegørelse på hvordan og hvorledes støj håndteres og hvilke regler der er herfor.

 

(Administrationen svarer særskilt på spørgsmål vedrørende støj, tidsrum mm. og behandles derfor separat).

 

Indsigelse:

Nabo, Gilleleje Hovedgade 2 C, 2 th ønsker ikke at der gives tilladelse og begrunder det blandt andet med i forvejen mange støjgener fra omkringliggende arrangementer fra Kulturhavnen samt 'Café by C':

Nabo påpeger blandt andet 'at projektet på adressen Gilleleje Hovedgade 4, vil give beboerne på adressen Gilleleje Hovedgade 2, og omkringliggende husstande, endnu flere sommeraftener med støj og larm.

Nabo finder desuden at der er 'dårlig stil, at man vil lægge et udskænkningssted klods op ad Café by C, der tilbyder samme kulturform som det fremsendte forslag.

Og pointerer også, at det vil skabe øget konkurrence blandt byens eksisterende udskænkningssteder, som der bør værnes om, så de ikke mister deres eksistens.  

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Der er tale om en ansøgning med kulturfremmende formål og som et tilbud til byens brugere med mulighed for, at opleve mindre og lette arrangementer af forskellig art.

Projektet løber i en tidsbegrænset årlig periode, to af sommerens måneder og er således tilpasset tidspunktet, hvor der er mange besøgende i Gilleleje samt generel stor aktivitet for sommerlivet hos byens borgere.

Projektet vurderes, at kunne rummes indenfor de planmæssige bestemmelser og kræver ikke væsentlig nybygggeri der kan virke skæmmende. Det er alene havens 'brug- og anvendelse' der ønskes udnyttet og ændret.

 

Administrationen anbefaler ud fra den samlede vurdering og planforhold, at der kan gives tilladelse fra lokalplanen og dermed tilladelse til det ansøgte med mulighed for afholdelse af lette musikarrangementer mm.

 


Lovgrundlag

Lokalplan 15.31, ”Bevarende lokalplan, Det gamle Gilleleje" fra 1988.

Lokalplan 15.61, ”Temalokalplan for restaurationsvirksomhed og udeservering i Gilleleje By” fra 1996.

Planloven


Høringsperiode og høringsparter

Høringsperiode fra den 04.05. til og med den 18.05.2018: Naboorienteringsbrev sendt til samtlige naboer, ejere og lejere. I alt 26 hørte.

Orienteringsbrev er udsendt i samme periode til Gilleleje Lokalråd.


Beslutning

1. tiltrådt med tilføjelsen at arrangementer fra søndag til torsdag skal slutte senest klokken 22

 

O undlod at stemme

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Morten Ulrik Jørgensen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet

Bilag

128. Dispensation til bebyggelsesprocent, Bygmarksvej 5, Anisse

Sagsnummer: 02.34.02-G01-495-17


Åben overskrift

Dispensation til bebyggelsesprocent, Bygmarksvej 5, Anisse


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at godkende dispensation til opførelse af udestue i forlængelse af bolig. Lokalplanen angiver en bebyggelsesgrad på 0,2 og det nye projekt er giver en Bebyggelsesgrad på 0,23(0,2287) og kræver derfor en dispensation.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. At der gives dispensation fra lokalplanen til en bebyggelsesgrad på 22,87%


Sagsfremstilling

Ejer ønsker at opføre en udestue i forlængelse af huset, og udvidelsen medfører at ansøger vil overskride den byplanbestemte bebyggelsesprocent.

 

Ejendommen er omfattet af Partiel byplan nr. 5 som beskriver i §5 stk 1, at bebyggelsesgraden ikke må være over 0.2

Bebyggelsesgrad er en beregningsform som blev brugt i det daværnde bygningsreglement BR72, som var gældende i perioden hvor lokalplanen blev vedtaget. Derfor skal bebyggelsesprocenten beregnes efter daværende beregningsregler.

 

Ejendommen består af en grund på 980m2, med en bolig på 184m2 i forskudte plan, samt en kombineret udhus/carport på 70m2

Ejer har søgt om etablering af en udestue på 28m2, som opføres mod vest i forængelse af eksisterene bygning.

 

Bebyggelsesgraden udregnet jf. BR72 bliver 22,87%, dvs en overskridelse på 2,87%  svarende til ca 30m2.

 

Det ansøgte er inde for bygningsreglemenets byggeret(BR15), og skulle bebyggelsesprocenten beregnes efter nutidige regler ville den blive 24,63%

 

Ansøgningen har ikke været i naboorientering, da det er vurderet at overskridelsen er ikke er væsentlig for de omkringliggende ejendomme.

 

Vedlagt er kopi af ansøgningen, samt oversigtkort med markering af byggefeltet.

 

Administrationen anbefaler derfor at der gives dispensation.


Lovgrundlag

Partiel Byplanvedtægt nr 15.

Planloven, §19


Høringsperiode og høringsparter

Der er ikke foretaget naboorientering.


Beslutning

1. tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Bilag

129. Landzone - Frændekilde; et forsamlingshus i Ørby

Sagsnummer: 01.03.03-G01-2-18


Resume

Sagen er udsat fra udvalgets møde 26.04.2018 med henblik på besigtigelse.

 

Sagen berører planlovens landzonebestemmelser, § 35, stk. 1.

 

Ejer har ansøgt om lovliggørelse af del af Frændekilde, Askemosevejen 30 ved Ørby, som ønskes indrettet til oplevelsesøkonomisk virksomhed, herunder til brug for kommercielle såvel som ikke-kommercielle aktiviteter, kulturelle arrangementer og socialøkonomisk virksomhed.

 

Oprindeligt har administrationen efter planloven anerkendt ændret anvendelse af overflødiggjorte driftsbygninger til brug for en gårdbutik samt lokale til dagskurser og anretterkøkken hertil uden krav om landzonetilladelse.

 

Udvalget skal nu tage stilling til ejers bredere ønske til afvikling af aktiviteter og arrangementer, og udvidet inddragelse af etageareal i den overflødiggjorte landbrugsbygning.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives lovliggørende landzonetilladelse til det ansøgte med de ændringer ejer har tilføjet efter naboorienterningen, og med de af administrationen stillede vilkår

 


Historik

 



Udvikling, By og Land, 26. april 2018, pkt. 99:

1 .udsat med henblik på besigtigelse

 

Jannich Petersen og Allan Nielsen deltog ikke i sagens behandling


Sagsfremstilling

 Ejer Kim Wolff har 21.02.2018 søgt Gribskov Kommune om landzonetilladelse i henhold til planlovens § 35, stk. 1 til at indrette lokaler til gårdbutik og kursus- og restaurationsvirksomhed, herunder til brug for kursus- og mødeaktiviteter, dags- og aftenarrangementer, læringsmiljøer og private fester og med mulighed for udeservering nord for ejendommen.

 

Formålet med projektet er at indrette et moderne forsamlings- og mødested, såvel af kommerciel som socialøkonomisk og kulturel art.

 

Gribskov Kommune har oprindeligt i 2016 anerkendt indretning af gårdbutik samt lokaler til dagskurser og anretterkøkken i henhold til planlovens §§ 37 og 38, og efterfølgende er der af Gribskov Kommune udstedt byggetilladelse.

 

I forbindelse med tilsynsmyndighedens færdigsyn af etape 1 af byggeriet konstateres det i efteråret 2017, at enkelte nye forandringer, som ikke var med i den oprindelige anerkendelse, herunder loft over den nordlige driftslænge og indskudt etage i den vestlige ende af det nu indrettede fællesrum, vil kræve landzonetilladelse.

 

Gribskov Kommune har i efteråret 2017 i forbindelse med færdigsyn af etape 1 udstedt en ibrugtagningstilladelse til forsamlingslokalet, anretterkøkkenet (som ejer har ændret til et produktionskøkken) og gårdbutikken med baggrund i den udstedte byggetilladelse. Tilsynsmyndigheden har ved færdigsyn vurderet, at en faktisk ændring af anretterkøkken til produktionskøkken ikke vil kræve landzonetilladelse eller påvirke byggetilladelsen. Byggesagen på Frændekilde kan dog ikke afsluttes før byggearbejdet er helt færdigt og alle betingelser i byggetilladelsen er opfyldt, herunder krav til lovliggørende landzonetilladelse til de forandringer, der ikke var med i 2016-ansøgningen. Der udestår således færdigsyn af etape 2.

 

Endelig har Gribskov Kommune som bevillingsmyndighed efter restaurationsloven via indstilling fra Nordsjællands Politi modtaget ejers ansøgning om alkoholbevilling og nattilladelse. Politimyndigheden har i efteråret 2017 indstillet til Gribskov Kommune, at der udstedes en alkoholbevilling for en periode af 2 år, og med en udvidet åbningstid indtil kl. 05.00. I den forbindelse har politiet udstedt en midlertidig tilladelse til servering af stærke drikke under forudsætning af at Gribskov Kommune som bevillingsmyndighed kan godkende lokalernes anvendelse til restauration.

 

Anmodning om alkoholbevilling forventes fremlagt på lukket dagsorden for Byrådet, når der er truffet afgørelse om lovliggørelse i denne sag.

 

Ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse omfatter følgende:

  • udvidet etageareal ved indretning af mødelokale over det nordlige værksted
  • udvidet etageareal ved indretning af repos/indskudt etage i den vestlige ende af kursuslokale/fællesrum
  • kursus- og restaurationsvirksomhed

  

Administrationen kan anbefale det ansøgte med ejers anførte ændringer på følgende vilkår:

  1. at udeservering begrænses til terrasseområde nord for forsamlingshuset, og således ikke må finde sted ud mod Askemosevejen
  2. at fællesspisninger afholdes maksimalt 3 gange om måneden
  3. at ad hoc dag- og/eller aftenarrangementer afholdes maksimalt 3 gange om måneden
  4. at kursusaktiviteter på hverdage og i weekender begrænser sig til dagtimerne med maksimalt 15 deltagere pr. gang
  5. at private fester begrænses til et deltagerantal på maksimalt 80 personer, at vinduer og døre mod Askemosevejen holdes lukkede, og at musik ophører senest kl. 24.00.
  6. at gårdbutikkens åbningstid begrænses til dagtimerne i perioden fra maj til og med september. Dog med mulighed for at der holdes åbent i gårdbutikken i forbindelse med arrangementer
  7. at parkeringsområde udvides med ekstra 10 p-pladser i forhold til det ansøgte,som vist på situationsplanen, med udvidelse mod vest og nord i fht de allerede etablerede pladser

 

Med baggrund i de stillede vilkår forventer administrationen efterfølgende at kunne anbefale Byrådet at bevilge en tidsbegrænset alkoholbevilling for en periode på 2 år med en åbningstid indtil kl. 24.00, inklusive udeservering.

 

Vurdering

Administrationen har foretaget en vurdering af det ansøgte i forhold til de skønsmæssige, saglige hensyn, som planloven skal varetage i det åbne land.

 

Planlægningsmæssige hensyn

Administrationen har lagt vægt på at bygningerne på Askemosevejen 30, som overflødiggjorte driftsbygninger kan finde anvendelse til anden funktion. Ejers ønske om at indrette gårdbutik og rum for dagskurser falder klart inden for landzonebestemmelsernes § 37, stk. 1. Derimod er udvidelsen med restaurations- og kursusvirksomhed en anvendelsesændring, der kræver tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. 

 

Et hovedformål med landzonebestemmelserne er at beskytte det åbne land mod spredt og uplanlagt bebyggelse, og sikre landskabs- og naturværdier. I denne sammenhæng henvises ansøgninger om hotel- og restaurationsvirksomhed generelt til byzonen. Landzonebestemmelserne skal dog også virke for en vis udvikling i landområder under hensyntagen til skalering af udviklingsbehovet.

 

Administrationen anser Frændekilde som et eksempel på en aktivitet, som netop kan indpasses i det åbne land. Som et moderne forsamlingshus, og med de af ejeren ansøgte aktiviteter, vil Frændekilde understøtte Gribskov Kommunes erhvervsfokus, og som sådant være et eksempel på oplevelsesøkonomisk virksomhed i en skala, der ikke væsentligt vil kompromittere kravet om beskyttelse af det åbne land, og som kan virke som en understøttelse af livet i de små landsbyer, her eksemplificeret ved Ørby.

 

Landskabshensyn

Administrationen konstaterer, at ejendommen Frændekilde er beliggende i det åbne land uden særlige landskabelige udpegninger.

 

Kulturhistoriske hensyn ved bebyggelser og bymiljøer

Administrationen anerkender, at Frændekilde fysisk kan opleves som en del af Ørby landsby, dels fordi byskiltet i den vestlige ende af Askemosevejen er upræcist er placeret, så det favner forsamlingshuset, dels fordi ejendommen ligger i forbindelse med landsbyen. Ejendommen er ikke desto mindre en noteret landbrugsejendom placeret uden for landsbyen, og uden at være omfattet af landsbyens lokalplan. At ejendommen er beliggende matrikulært op ad byzonen har ikke i den forbindelse betydning for vurderingen af de hensyn, der skal varetages om end der konkret kan være forhold, som taler imod dette.

 

Administrationen vurder dog, at etableringen af et forsamlingshus i Ørby samlet set vil styrke Ørby som landsby med de understøttende funktioner, der her etableres.

 

Naturhensyn

Administrationen konstaterer, at Frændekilde ikke er berørt af særlige habitathensyn, herunder forhold relateret til Natura 2000 bilag IV arter. Aktiviteter på Frændekilde strider således ikke mod disse særlige naturhensyn. Konkret finder administrationen heller ikke anledning til at skønne, at aktiviteterne på Frændekilde vil påvirke den lokale flora og fauna i negativ retning. Ejer har i forbindelse med udviklingen af Frændekilde sideløbende foretaget naturgenopretning i mindre moseområde tæt ved ejendommen, som samlet set vil medvirke til at understøtte naturen omkring Frændekilde.

  

Miljøhensyn

Administrationen anerkender, at der med etablering af Frændekilde vil ske en påvirkning af lokalmiljøet i form af øget trafik og støj. Forureningsforhold varetages som udgangspunkt efter anden lovgivning, men administrationen vurderer, at den øgede trafikmængde eller støjniveauet med de i indstillingen stillede vilkår ikke vil forårsage påregnelige gener af et større omfang, eller at landzonetilladelsen vil være uforeneligt med miljøhensynet. Askemosevejen er i forvejen en af de mindst befærdede veje i Gribskov Kommune. Den øgede trafikmængde giver ikke kapacitetsmæssige følger eller anledning til at vurdere vejen trafikbelastet.

 

Eventuelle gener i form af støj, lugt og trafikforhold vil skulle vurderes ud fra den enkelte faglovgivning. Det er ikke givet, at en ændring af forholdene skaber en overskridelse af lovgivningen. Der er således ikke for nærværende behov for at fastlægge konkrete niveauer for eksempelvis støj.

 

Nabohensyn

Administrationen anerkender, at de nære naboer naturligt vil blive påvirket af Frændekilde, som forsamlingshus. Det er dog administrationens vurdering, at de faktiske tiltag på Frændekilde ikke vil skabe særlige eller væsentlige gener med de i indstillingen stillede vilkår. En mulig værdimæssig konsekvens af Frændekildes aktiviteter for de omkringliggende ejendomme er uvedkommende i en planlovmæssig vurdering. Men der vil givetvis være tale om forhold, der trækker i både positiv og negativ retning.

 

Samfundsmæssige hensyn

Administrationen vurderer ikke, at der er særlige samfundsmæssige hensyn, der taler for eller imod Frændekilde som forsamlingshus.

 

Hensynet til udvikling i landdistrikterne

Administrationen konstaterer, at der ikke i Ørby forud for Frændekilde har været et forsamlingssted for landsbyen. Frændekilde er et sådant sted, der åbner op for muligheden for at landsbymiljøet kan gøre brug af de funktioner, som Frændekilde tilbyder. Med etablering af et forsamlingshus i Ørby vil Gribskov Kommune alt andet lige styrke muligheden for at tiltrække nye bosættere og besøgende til landsbyen og miljøet omkring denne. Som sådan er denne sag et eksempel på, hvordan oplevelsesøkonomiske erhverv kan medvirke til at understøtte og udvikle landsbyerne.

 

Områdets karakter og plangrundlag

Frændekilde er beliggende lige uden for Ørby.

 

Ejendommen ligger i landzone og er noteret som landbrugsejendom med et jordtilliggende på 13,1 ha. Ejendommens bebyggelse består i henhold til BBR af et stuehus på 112 m2 og 4 sammenbyggede landbrugsbygninger med et samlet areal på 433 m2.

 

Ejendommens sammenbyggede landbrugsbygninger har siden 2016 været under ombygning til forsamlingshus.

 

Stuehus er udlejet, mens ejendommens jorder drives ved pasningsaftale. Driftsbygningerne er således overflødige for landbrugsdriften.

 

Landzoneansøgningen vedrører bygningerne registreret som nr. 2, 3, 4 og 5 i BBR.

 

Ejendommen er beliggende lige uden for Ørby, og er således ikke en del af den lokale planlægning (lokalplan 556.01 for Ørby landsby). Ejendommens jorder ligger indenfor et større værdifuldt landbrugsområde, og inden for afgrænsning for friluftsanlæg, zone 2 og friluftsanlæg, støjzone C i henhold til Gribskov Kommuneplan 2013 - 25.

 

På ejendommen findes et mindre beskyttet naturområde i form af en mose, hvor ejer for nylig på lovligt grundlag har etableret en sø.

 

Ejendommen er i øvrigt ikke berørt af udpegninger eller beskyttelsesinteresser. 

 

Beskrivelse af projektet

Med Frændekilde ønsker ejeren at skabe et levende forsamlings- og mødested, et moderne forsamlingshus for ånden og hånden, der skal blive et aktiv for hele området. Frændekilde skal være et samlingsted for både lokale og regionale beboere og besøgende. Ejeren forventer, at stedets anvendelse vil udvikle sig med husets brugere, og det er et håb at stedet kan løfte en bred vifte af aktiviteter, som kan være med til at styrke regionen og lokalmiljøet. Frændekilde skal medvirke til at skabe fællesskaber for alle, der vil skabe noget med deres hænder, og alle, der vil inspireres og opleve nyt.

 

Aktiviteter, der ansøges om på Frændekilde, er:

  • fællesspisning
  • dag og aftenarrangementer
  • kursusaktiviteter i hverdagene
  • kursusaktiviteter i weekender
  • mødeaktiviteter, både heldags-, weekend- og dagsarrangementer
  • private fester
  • gårdbutik
  • aftenservering

 

Aktiviteterne er nærmere beskrevet i ansøgningen, se bilag 1 og bilag 3.  

 

Naboorientering

Efter planlovens § 35, stk. 4 har sagen været i 14 dages naboorientering i perioden 21.02 - 07.03 2018. Der er i alt sendt ud til 8 matrikulære naboer.

 

Der er indkommet bemærkninger fra 3 matrikulære naboer og 1 ikke-matrikulær nabo, der i processen har bedt om indsigt i sagen.

 

Ejer har som partshøring modtaget naboernes indsigelser og bemærkninger.

 

Ejer har efter naboorienteringens afslutning indbudt de fire naboer til at deltage i et informationsmøde den 21.03 2018, hvoraf tre deltog i mødet med ejer. Gribskov kommune deltog efter ejers anmodning som moderator på dette møde.

 

Naboernes bemærkninger og indsigelser er søgt overskueliggjort i emneområder, og ejers kommentarer er anført, se bilag 2.

 

Bemærkninger og indsigelser berører 9 områder i uprioriteret orden:

 Naturen

  • Støj
  • Møg
  • Pakering
  • Trafik
  • Alkoholbevilling
  • Personlige hensyn
  • Planlægning
  • Værditab

 

De faktiske indsigelser fremgår af sagens akter.

 

De adspurgte naboer er samlet set meget kritiske over for projektet, og udtrykker stor bekymring og modstand, men kommer dog også med forslag til, hvordan ansøgningen kan tilrettes så aktiviteter og arrangementer kan indpasses til området.

  

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 50 af 19.01.2018, § 35, stk. 1.

 

Gribskov Kommuneplan 2013 - 25. 

 


Økonomi

 Ingen kendte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Beslutning

1. tiltrådt med tilføjelsen at arrangementer fra søndag til torsdag skal slutte senest klokken 22 samt at udeservering søndag til torsdag også skal slutte senest klokken 22.

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

 

Bilag

130. Landzone: Cafe med udeservering på Troldemosevej 2

Sagsnummer: 01.00.00-G01-23-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om eventuel landzonetilladelse.

 

Ejer af Troldemosevej 2 har indsendt ansøgning om afholdelse af arrangementer i sommerhalvåret samt indretning af cafe med udeservering i tilknytning til eksisterende gårdbutik på ejendommen.

Kompetencen til at træffe beslutning om etablering af nyt erhverv i landzone, ligger hos udvalget for Udvikling, By og Land.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at give tilsagn om landzonetilladelse til det ansøgte, og

2. at der stilles vilkår for aktiviteternes omfang som nævnt under 'vurdering og anbefaling'.

 


Sagsfremstilling

Beskrivelse af ejendommen og området

Den landbrugsnoterede ejendom på Troldemosevej 2 er beliggende nordvest for Helsinge, ca. ½ km udenfor byen.

Ejendommen består af 2 matrikler på samlet 17,2 ha. På ejendommen er der registreret følgende bygninger:

  • 1 stuehus på 147 m²
  • 7 landbrugsbygninger med samlet 1005 m² erhvervsareal samt 62 m² bolig areal.  

 

Området er i Kommuneplanen 2013-25 udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Se bilag 1 for områdekort.

 

Sagens forhold

Cafe med udeservering

I 1994 blev der givet tilladelse til indretning af gårdbutik i en af de eksisterende driftsbygninger på ejendommen.

Nu ansøges der om, at en del af arealet til gårdbutikken inddrages til cafe med udeservering. Se bilag 2 for situationsplan.

Projektet indebærer etablering af køkkenfaciliteter og mulighed for at servere smagsprøver, kaffe og kage til kunderne i gårdbutikken.

Den forventede kapacitet er ca. 25 gæster ad gangen, og åbningstiden vil være lørdag og søndag i tidsrummet 12 til 17,

Der skal ikke serveres alkohol.

 

Afholdelse af arrangementer

Yderligere ansøges der om mulighed for at afholde 5 arrangementer årligt, placeret i sommerhalvåret mellem påske og efterårsferien.  

Arrangementerne kan være aftensmad/musik, fordrag, grillaftener og hyrdehundeopvisning. Arrangementerne afholdes i tidsrummet mellem kl. 18 og 23, og kan

rumme op til 40 deltagere.

 

Arrangementerne holdes indenfor eksisterende bebyggelse og ejendommens lukkede gårdplads. De nærmeste nabobeboelser er hhv. ca. 200 og 350 meter fra ejendommens hovedbygning.

Ved behov for yderligere parkeringsareal kan det lejlighedsvis inddrages fra tilstødende mark.

 

Vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at det ansøgte kan indpasses på ejendommen uden gene for omgivelserne. Udvidelsen af aktiviteter knytter sig overvejende til en eksisterende gårdbutik og forventes at skabe en ubetydelig ændring i trafik og kundetilgang. Administrationen har på grund af afstanden og det begrænsede omfang af arrangementer/åbningstider vurderet at projektet ikke kræver naboorientering,

Det vurderes yderligere at projektet vil skabe en positiv udvikling i lokalområdet ved Helsinge Nord, og administrationen anbefaler derfor, at der gives tilsagn om landzonetilladelse til det ansøgte.

 

Tilladelsen bør gives på følgende vilkår, der skal tinglyses på ejendommen:

1. Cafeens åbningstid begrænses til lørdage og søndage i tidsrummet 12 til 17,

2. Aftenarrangementer i tilknytning til café/gårdbutik kan afholdes op til 5 gange årligt i periode mellem påske og efterårsferien, og kan foregå i tidsrummet 18.00-23.00.

3. Aftenarrangementer skal holdes indenfor eksisterende bebyggelse samt ejendommens lukkede gårdsplads.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.04.2018 med senere ændringer.

 


Økonomi

Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.

 


Høringsperiode og høringsparter

Administrationen vurderer, at at det ansøgte med sit begrænsede omfang ikke kræver naboorientering.

 


Beslutning

1 - 2 tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Bilag

131. Landzonesag: Ridehal på Kirkebjergvej 26

Sagsnummer: 01.03.00-G01-23-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om eventuel landzonetilladelse.

 

Rådgiver har på vegne af ejerne af ejendommen indsendt ansøgning om udvidelse af eksisterende landbrugsbygning med det formål af kunne benytte den til privat ridehal.

 

Sagen forelægges udvalget, da ansøgningen indebærer en større bygning samt en ny funktion i form af ridehal.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at give afslag på ansøgning om landzonetilladelse.

 


Sagsfremstilling

Ejendommen og området

Kirkebjergvej 26 er en landbrugsejendom på ca. 9,5 ha, der ligger syd for Pibemølle, for enden af en blind vej. På ejendommen er der registreret et stuehus med boligareal på 233 m2 samt 6 landbrugsbygninger på samlet 1.165 m2. Der er ca. 350 meter til de nærmeste naboers bebyggelse.

 

Området er i Kommuneplanen 2013-25 udpeget som økologisk forbindelse, bevaringsværdigt landskab, værdifuldt kulturmiljø samt område med specifik geologisk bevaringsværdi.

Ca.150 m øst for maskinhallen løber Pøle Å omkredset af et beskyttet moseareal, og ca. 400 m vest for hallen er et stort område med spidssnudet frø.

 

Sagens forhold

I 2008 blev der på ejendommen opført en 20x40 m maskinhal/stald til landbrugets drift.

Hallen ønskes udvidet med en tilbygning på 20 x 20 m. Ansøger oplyser at hallen derefter vil blive inddelt i 2 afsnit – den eksisterende hal og den nye tilbygning. Tilbygningen indrettes til kreaturer (kælveboks, isolationsboks), foder, hø, halm mv. ud (dette var tidligere placeret i den østlige halvdel af eksisterende hal).

 

Den eksisterende hal vil herefter blive en kombineret maskinhal og træningshal. Dvs. fortsat indeholde de maskiner – traktor, vogne og redskaber – som har stået i den vestlige halvdel af hallen, men som kan placeres eller køres ud, så hallen eller dele af den kan anvendes til ridning. Der vil ifølge ansøger ikke blive tale om en dedikeret træningshal, men en dynamisk brug og opdeling af den eksisterende hal.

 

Ansøger oplyser, at ejernes datter pr. d. 10. april 2018 er godkendt som Team Danmark atlet, hvorfor der er særligt ønske om at kunne træne indendørs hjemme, hvis vejret ikke tillader udendørs træning.

Der vil ifølge ansøger typisk være tale om træningen i vinterhalvåret.

 

Vurdering og anbefaling

Projektet er i strid med de udpegede beskyttelsesinteresser for området. Klagenævnsprakis for etablering af ridehaller er restriktiv, når der ikke er tale om behov i forbindelse med stutteri, og særligt i værdifulde landskabsområder. Endvidere får den ansøgte hal en markant størrelse.  

 

Administrationen vurderer, at der ikke i denne sag er grundlag for at gå ud over praksis i et område med væsentlig landskabelige interesser.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.04.2018 med senere ændringer

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

 


Økonomi

Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser

 


Beslutning

1. ikke tiltrådt, udvalget giver tilladelse til landzonetilladelse

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Bilag

132. Landzonesag: Lovliggørelse af 4 boligeneheder i tidligere Mejeri på Rørmosevej 90

Sagsnummer: 01.03.06-G01-4-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om eventuel landzonetilladelse.

 

Ejer af Rørmosevej 90 har indsendt ansøgning om indretning af 4 boligenheder etableret på 1. salen i det tidligere mejeri på ejendommen.

Kompentencen til at træffe beslutning om etablering af flere boligenheder på en ejendom i landzone, ligger hos udvalget for Udvikling, By og Land.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

1. at give landzonetilladelse til det ansøgte.

 


Sagsfremstilling

Ejendommen og området

Ejendommen på Rørmosevej 90, Pibemølle, består af matrikel nr. 3 c Annisse By, Annisse. Det samlede grundareal er 3368 m2.

Det tidligere mejeri består af et erhvervsareal på 210 m2 samt et flerfamiliehus med 2 boliger: én på143 m2 i stueetagen og én på 250 m2 på 1.salen.

Yderligere findes der på ejendommen en garagebygning på 250 m2.

 

Ejendommen blev opført i 1877 som mejeri, og har siden været anvendt bl.a. til malingfabrik og autoværksted.

 

Pibemølle er et område, som består af forskelligartet bebyggelse. Udover den gamle stubmølle er området karakteriseret af Ree Golf med både klubbygninger og banearealer. Hertil kommer virksomheden Pedershvile Teglværk, 3 gårde samt 6 beboelsesejendomme, en kontorejendom og en butik, samt den berørte projektejendom med autoværksted/garage og beboelse. I alt er der registreret 13 boliger indenfor det, der kan ses som den samlede bebyggelse.

Området kan karakteriseres som en samlet mindre bebyggelse med varieret byggestil og forskellige funktioner. Rørmosevej 90 har ikke nogen markant sammenhæng med den omkringliggende bebyggelse.

 

Der findes ingen relevante beskyttelsesinteresser på eller omkring ejendommen.

 

Se områdekort bilag 1.

 

Sagens forhold

Ejer har indsendt ansøgning om lovliggørelse af opdeling af boligarealet på 1. salen i det tidligere mejeri.

Boligarealet på 250 m2 er opdelt i 4 mindre boligenheder på mellem 45 og 83 m2. Se situationsplan bilag 2 og indretningsplan bilag 3.

I forbindelse med lovliggørelsen vil der ikke ske ændringer i bygningens ydre udtryk.

 

Plan- og Miljøudvalget har i 2015 set positivt på et større boligprojekt på ejendommen omhandlende nedrivning af eksisterende bebyggelse og opførelse af 8-10 rækkehuse. Ansøger frafaldt dog projektet, før der blev truffet afgørelse i sagen, da ejendommen blev solgt til anden side.

  

Plangrundlag og vurdering

Efter planlovens § 35, stk. 10, kan kommunalbestyrelsen meddele landzonetilladelse til at indrette flere boligenheder i en eksisterende bygning i landzone såsom nedlagte skoler, mejerier og lignende større bygninger, der har mistet deres funktion.

 

Formålet med bestemmelsen er at understøtte indsatsen for bosætning i landdistrikterne i form af nye boformer som bofællesskaber og kollektiver. Det er en forudsætning, at den eksisterende bygning er egnet til boligformål, og at boligenhederne kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning.

 

Administrationen vurderer, at den nye §35 stk.10 henvender sig til netop denne type bygning og anbefaler derfor, at der gives landzonetilladelse til det ansøgte.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.04.2018 med senere ændringer

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune

 


Økonomi

Sagen vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser.

 


Høringsperiode og høringsparter

Administrationen vurderer, at sagen ikke kræver naboorientering efter planlovens § 35 stk. 5. Det ansøgte skaber ikke visuelle eller anvendelsesmæssige ændringer, da ejendommen i forvejen udlejes som flere lejemål.

 


Beslutning

1.tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Bilag

133. Landzonesag: Udstykning til 2 hesteejendomme - Hvidtjørnevej 10

Sagsnummer: 01.03.03-G01-12-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe en beslutning.

 

Der er indsendt principiel ansøgning om landzonetilladelse til udstykning og etablering af en ny hesteejendom med stuehus, medarbejderbolig, stald og ridehal med integrerede hestebokse og genoptræningsområde.

 

Ejendommen ligger i landzone, og projektet kræver en landzonetilladelse både hvad angår udstykning, nye boliger og opførelse af driftsbygninger, som i vid udstrækning skal anvendes til anden hestevirksomhed end stutteri. Hvad angår nye boliger såvel som nyt erhverv ligger kompetencen hos Udvikling, By og Land.

 

Administrationen kan ikke anbefale den ansøgte udstykning med etablering af en ny ejendom.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives afslag på udstykning til ny hesteejendom, og
  2. at det tilkendegives, at der på grund af ejendommens særlige beliggenhed kan arbejdes for en tilladelse til nye erhvervsbygninger (til primærerhvervet og til erhverv med dyrehold og ophæng i behovet for landbrugsjord), der er trukket længere væk fra eksisterende bygninger end de sædvanlige 20 meter.

 


Sagsfremstilling

Områdets karakter og plangrundlag

Hvidtjørnevej 10 er en landbrugsnoteret ejendom på godt 6,7 ha. Her er registreret et stuehus på 324 m2 , driftsbygninger i form af stald og vognport på samlet 192 m2 samt en carport på 25 m2.

 

Ejendommen ligger mellem Arresø og bygrænsen til Ramløse, med bygningssættet umiddelbart op ad et boligområde i byzone. Ifølge kommuneplanen er området udlagt som bevaringsværdigt landskab, område med kulturhistorisk bevaringsværdi, værdifuldt kulturmiljø samt som værdifuldt landbrugsområde. På ejendommen er der beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens §3, i form af en mindre sø og et moseareal. Søbeskyttelselinjen omkring Arresø går lige vest for det område, der ønskes bebygget.

 

Sagens forhold

Ejerne af Hvidtjørnevej 10 ønsker at frastykke 5 hektar jord og opføre en ny hesteejendom med samlet bolig, medarbejderbolig, ridehal og stald. Det nuværende bygningskompleks har herefter det resterende jordtilliggende på ca. 1,7 ha. Den nye ejendom skal fungere som kombineret stutteri og øvrig hestevirksomhed. Ansøgningen begrundes med, at det nuværende bygningskompleks på ejendommen ligger for tæt på beboelse og byzone til at kunne udvides og udvikles som erhvervsvirksomhed. En uddybende beskrivelse af projektet kan ses i ansøgning med illustrationer (bilag 2), som er understøttet af forretningsplan (bilag 3) og brev med supplerende bemærkninger (bilag 4).

 

Ansøger peger på en historisk årsag til, at det er vanskeligt at udnytte ejendommen rentabelt. Søkrogsområdet blev udstykket til boligområde i 1960'erne, hvor ejer af Hvidtjørnevej 10 fastholdt sin landbrugsdrift. Et senere ønske om udstykning af landbrugsejendommen kunne ikke realiseres, da by- og landzoneloven nu var trådt i kraft. Derfor ligger driftsbygningerne nu utilsigtet omtrent 5 m fra naboskel og 20 m fra nærmeste beboelse. Det er således problematisk at udvide driftsbygninger og dyrehold.

  

Med udstykning og etablering af et samlet nyt bygningssæt skabes der mulighed for et hestehold på ca.12 heste og en virksomhed, der rummer avl/stutteri, genoptræning af heste, hesteterapi for mennesker samt hesteturisme. En ridehal vil være central for alle aktiviteterne. Med kombinationen af de forskellige aktiviteter vil den udstykkede ejendom kunne drives økonomisk rentabelt, og det vil være en virksomhed, der hører naturligt til på landet. En placering af bygninger ved det nordlige skel, tilbagetrukket fra bygrænsen og med en nedtonet arkitektur vil sikre både naboers søudsigt og et relativt uforstyrret landskab, Et ønske om egen bolig og medhjælperbolig i umiddelbar tilkntyning til nye driftsbygninger begrundes med, at der skal sikres konstant opsyn med de heste, der fremover påtænkes opstaldet på ejendommen.

 

Vurdering og anbefaling

Planlovspraksis er restriktiv hvad angår udstykning af ejendomme i landzone, og projektet ligger ud over, hvad der normalt kan fremmes. Ejendommens mindre skala og projektets karakter med begrænset fokus på det primære landbrugserhverv gør det vanskeligt at argumentere for en opdeling / udstykning af ejendommen. Der er sandsynlighed for, at en tilladelse til udstykning vil blive påklaget på grund af praksis.

 

Samtidig må det tages i betragtning, at ejerne søger at nytænke anvendelse og muligheder for en mindre landbrugsejendom, der forekommer klemt af bl.a. tidligere byudlæg. Administrationen vurderer, at det vil være naturligt at se på muligheder for nedrivning og udflytning af bygningskomplekset eller opførelse af nye bygninger i relativ sammenhæng med det gamle, i stedet for en præcedensdannende løsning med at skabe 2 ejendomme for at realisere et projekt med nye erhvervsmuligheder. Ejerne har dog tilkendegivet, at de ikke ønsker nedrivning af kulturhistoriske såvel som økonomiske årsager, og at det ikke er driftsmæssigt acceptabelt at have afstand mellem beboelse og dyrehold på grund af opsynskrav.

 

Hvis et nyt bygningskompleks skal fremmes, skal det i forbindelse med det konkrete projekt overvejes, om ønsket om at opføre 2 boliger skal imødekommes. Administrationen vurderer, at et medhjælper-boligareal bør integreres i et (nyt) stuehus med mulighed for en vis opdeling mellem ejer og lejer.

 

Administrationen vurderer, at det foreslåede projekt er velargumenteret hvad angår landskabelig indpasning og funktionalitet, og at det ses at kunne indpasses i området, hvis der skal arbejdes for en ændret anvendelse af ejendommen med gode rammer for de ønskede nye erhvervsaktiviteter. Dog går det imod planlovspraksis, og det skal overvejes, om projektet bør fremmes på denne ejendom eller henvises til en anden ejendom. Såfremt vægten ligger på et ønske om at fremme de konkrete erhvervsprojekttanker, bør aktiviteterne placeres et andet sted, hvor rammerne er til det. Hvis der derimod ønskes en bedre mulighed for ændret anvendelse af denne specifikke ejendom på grund af vanskelighederne ved beliggenheden og ønsket om at sikre omgivende beboelsesejendomme bedre, indebærer det ansøgte nogle gode løsninger hertil. Hvis det ansøgte skal fremmes, er den valgte placering optimal i f.t. landskab og naboer.

 

Administrationen bemærker, at opførelse af de ønskede staldarealer kræver sagsbehandling ud fra Husdyrlovens §16b, og at en miljøtilladelse vil skulle baseres på endelige projekttegninger med korrekte arealmål og afstande m.v. En miljøtilladelse skal i naboorientering forud for behandling i Miljø, Klima og Kyst, og skal herefter offentliggøres med mulighed for påklage. Sagsbehandlingen vil i givet fald skulle foregå sideløbende, da landzone- og miljøtilladelse er indbyrdes afhængige, og nabobemærkninger og samlet sagsvurdering kan give anledning til ændringer i projektet.

 

Det bemærkes endvidere, at forholdet omkring vejret til den ønskede nye ejendom skal løses. Den eksisterende erhvervs-indkørsel til nuværende ejendom via den private vej Eghøj vil få ændret status ved anvendelse til primær indkørsel for en ny ejendom, og ejerne mener ikke umiddelbart at kunne skaffe vejret ved indbyrdes aftale med vejejer (nabogrundejerforeningen). Derfor indebærer projektet også, at Udvikling, By og Land skal være indstillet på at gennemtvinge en vejret i forbindelse med tilladelse til udstykningen.

 

Samlet set anbefaler administrationen, at ejendommen fastholdes som en samlet, mindre landbrugsejendom uden opførelse af et nyt bygningssæt. Herudover anbefales en tilkendegivelse af, at der på grund af de særlige forhold kan arbejdes for en tilladelse til nye erhvervsbygninger, der er trukket længere væk fra eksisterende bygninger end de sædvanlige 20 meter. Her tænkes både i bygninger til primærerhvervet og til erhverv med ophæng i behovet for landbrugsjord, såsom de ansøgte hesteaktiviteter.

 

Administrationen gør opmærksom på, at hvis udvalget ser positivt på det ansøgte, vil rammerne for en videre sagsbehandling bestå af en række forskellige tiltag. Processen har betydning for en hensigtsmæssig sagsbehandling,herunder den nævnte sideløbende behandling i Miljø, Klima og Kyst vedrørende miljøtilladelse efter miljølovgivningen. Følgende 2 pinde er et forslag til mulig formulering af en eventuel beslutning om at fremme projektet:

  • at det tilkendegives, at der kan arbejdes videre med projektet med indsendelse af et konkret projekt om udformning og omfang af / rammer for bebyggelse og erhvervsaktivitet på ejendommen til landzonesagsbehandling, samt indsendelse af ansøgning om miljøtilladelse, og
  • at sagen på baggrund af samlet materiale herefter sendes i naboorientering, og efterfølgende forelægges udvalget påny til endelig beslutning om udstykning, bebyggelse og erhvervsaktiviteter.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning § 35 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.04.2018 med senere ændringer.

Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune.

Husdyrbrugloven § 16b, lovbekendtgørelse nr. 256 af 21.03.2017

 


Økonomi

Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser.

 


Høringsperiode og høringsparter

Hvis udvalget ønsker at fremme sagen, skal der indsendes et konkret projekt og herefter foretages naboorientering efter planlovens § 35, stk. 4. Samtidig vil naboer blive orienteret i forhold til ansøgningen om miljøtilladelse efter husdyrbrugloven, idet tilladelse til staldarealerne skal gives efter denne lovgivning. Nabobemærkninger vil skulle sendes i partshøring hos ejer, og herefter kan der  træffes beslutning i sagen. Det bemærkes, at ejerne selv på forhånd har præsenteret projektet for naboer og fået positive tilbagemeldinger. 

 


Beslutning

1.-2.  Tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

Bilag

134. Renovering af broer

Sagsnummer: 05.03.06-P20-1-18


Åben overskrift

Renovering af broer


Resume

Generaleftersyn af broer ved veje og stier har udpeget to broer, hvor der er behov for renovering. Udvalget orienteres herom. Eventuel bevilling til renovering skal søges indarbejdet i kommende budget.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og land:
  1. at der ved prioriteringen af  budget 2019 søges indarbejdet en anlægsbevilling og et tilhørende rådighedsbeløb på 3.850.000 kr. til Bro 18 i år 2019
  2. at der ved prioriteringen af budget 2019 søges indarbejdet en anlægsbevilling og et tilhørende rådighedsbeløb på 650.000 kr. til Bro 47 i år 2019

 


Sagsfremstilling

Gribskov har ialt ca. 100 broer og bygværker ifm. veje og stier. Ca. hvert 5. år udføres generaleftersyn at alle broerne.

 

Generaleftersynene giver et forslag til forventning om større og mindre reparationsarbejder på den enkelte bro samt hvilket år de forventeligt skal udføres. På baggrund af generaleftersynene udføres hvert år tilsyn med en del af broerne og mindre reparationer prioriteres og aftales udført via vores rammeaftale med vores entreprise på bro området.

 

Udgifter til mindre reparationer udføres inden for driftsbudgettet. To broer trænger imidlertid til større renovering, da de er under nedbrydning.

 

 

Bro 18 over Helsingevej/ Kildevejen

Administrationen har i de sidste flere år haft opmærksomheden rettet på bro 18, som fører Kildevejen hen over Helsingevej/ Rundinsvej. Broen fik for ca 7 år siden skiftet sine mekaniske fuger ud med nogle stenfyldte fuger. Stenfyldte fuger er billigere end mekaninske fuger. Vi fik samtidig tætnet noget af fugtmembranen, hvor det var muligt ved det begrænsede indgreb.

 

De stenfyldte fuger har ikke været en succes. Vi havde problemer med dem allerede indenfor garantiperioden, hvor de blev udbedret. De kan ikke holde broen tæt. Der er trukket vand ned i broen og de underliggende lejer er påvirket. Vi har afrenset lejerne og lejehylden for at kunne skelne mellem gamle udsivninger fra før fugeudskiftningen og for at kunne se udviklingen.

 

Fugerne skal jævnligt repareres og fugetypen må siges ikke at være egnet til denne bro. Fugerne vil nødtørftigt blive repareret i år, for dels at fylde trafikfarlige huller i belægningen og dels for at minimere udtætheden. En sådan reparation forventes ikke at holde længe.

 

Tilsvarende reparationer kan forventes at skulle udføres kvartalsvis eller hvert halve år - indtil en gennemgribende reparation kan udføres. Der er derfor behov for en større renovering af broen. Fugerne skal skiftes. Lejerne skal skiftes og fugtisoleringen på hele broen skal skiftes. Kantbjælkerne bør samtidig udskiftes til nogle nye der opfylder dagens styrkekrav ved påkørsel, når man alligevel har gang i en gennemgribende renovering af broen.

 

Bro 47 - Handskemagerbroen (Hulerødvej i Dronningemølle)

Broen har i efterhånden rigtig mange år - 15 år - været midlertidig afspærret for kørende trafik. Den er meget forfalden og bør fjernes og evt erstattes med en ny stibro.

 

Broen blev i 2003 lukket for kørende trafik efter en bæreevnevurdering. Denne midlertidige løsning bør nu erstattes af en blivende løsning. Den gamle meget medtagede betonbro skal fjernes og enten fjernes permanent eller erstattes af en stibro i træ eller glasfiber.

 

Tilsyneladende har vejens beboere været glade for, at man ikke kan køre over broen med biler mere. Den endelige løsning bør dog først besluttes, når der har været udført en høring og nærmere vurdering. Omkostningen til udskiftning eller fjernelse skønnes at ligge i samme størrelsesorden.

 


Lovgrundlag

Lov nr.  nr. 1520, 27/12-2014: Lov om offentlige veje § 8. Det er vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.


Økonomi

Bro 18:

Der er udarbejdet et økonomisk særeeftersynsrapport for broen, som viser et overslag på entreprisearbjeder og projektering på ca. 3,5 mill. kr., se vedlagte bilag 1. Arbejdet udføres som et anlægsarbejde og de samlede omkostninger forventes at beløbe sig til 3.850.000,- kr. (overslag + 10% i overslagsusikkerhed)

 

Bro 47 - handskemagerbroen:
Der er udarbejdet et økonomisk overslag for at udskifte den eksisternde bro med en ny stibro i træ eller glasfiber. Overslaget lyder på ca. 600.000,- kr. Umiddelbart forventes overslaget ikke at ænders mærkbart, hvis det ender med at broen fjernes helt - da de understøtninger der så ikke skal genanvendes i stedet skal fjernes og brinken retableres. Arbejdet udføres som et anlægsarbejde og de samlede omkostninger forventes at beløbe sig til 650.000,- kr (overslag + ca. 10% i overslagsusikkerhed)

 

Alt i alt forventes arbejderne at kunne udføres i 2019 for tilsammen ca. 4.5 mill kr.  


Beslutning

1.-2.  Tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 

Bilag

135. Trafiksanering Grf. Holløse-Frugthave

Sagsnummer: 05.02.00-G00-9-18


Resume

Holløse Frugthaves Grundejerforeningen ansøger om tilladelse til at trafiksanere nogle af de private fællesveje i deres område.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende Grundejerforeningen Holløse Frugthaves trafiksaneringsprojekt.

 


Sagsfremstilling

Grundejerforeningen Holløse Frugthave ansøger kommunen om tilladelse til trafiksanering af nogle veje i foreningens område. Ansøgningen begrundes i foreningens opfattelse af, at der bliver kørt med for høj fart i forhold til vejenes og områdets karakter. Saneringen gennemføres ved opsætning af præfabrikeret vejbump og skiltning med blå 40 km/h zonetavler. 

 

Kommunen behandler sagen jf. privatvejslovens §§ 56, 57 

Kommunen skal i sin vurdering af sagen afklare, om der er offentligretlige hensyn, der taler imod det ansøgte. Kommunen kan ikke, som tidligere, stille krav til udformningen eller andre vejtekniske forhold, herunder om projektet følger vejreglerne, med henblik på at sikre en effekt der opfylder de hensigter, som ansøger ønsker .

 

Kommunen skal med andre ord sikre de offentligretlige hensyn og give en offentligretlig tilladelse, såfremt det vurderes at vejprojektet ikke er til gene for almenheden. En tilladelse er udtryk for, at almene offentligretlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte eller tilladte, og indebærer ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og de vejberettigede.Om tilladelsen kan udnyttes er derved et privatretligt forhold mellem grundejerforeningen / ansøger og vejejeren. Øvrige uoverensstemmelser mellem de vejberettigede som ikke ønsker trafiksanering er også forhold som parterne skal løse privatretligt og i givet fald skal afgøres ved domstolene.

I henhold til privatvejslovens § 57 skal kommunen indhente politiets godkendelse.

 

 


Lovgrundlag

Sagen er behandlet efter Bekendtgørelse af lov om private fællesveje nr. 1234 § 56 og 57


Økonomi

Ansøger afholder alle udgifter forbundet med projektet.


Beslutning

1. tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

Bilag

136. Trafiksanering. Holtegaard Grundejerforening

Sagsnummer: 05.13.00-G00-97-18


Resume

Holtesgaard Grundejerforening ansøger om tilladelse til at trafiksanere nogle af de private fællesveje i deres område.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende Holtegaard Grundejerforenings trafiksaneringsprojekt..

 


Sagsfremstilling

Holtesgaard Grundejerforening ansøger kommunen om tilladelse til trafiksanering af nogle veje i foreningens område. Ansøgningen begrundes i foreningens opfattelse af, at der bliver kørt med for høj fart i forhold til vejenes og områdets karakter. Saneringen gennemføres ved opsætning af præfabrikeret vejbump og skiltning med blå 30 km/h zonetavler. 

 

Kommunen har behandlet sagen jf. privatvejslovens §§ 56, 57 

Kommunen skal i sin vurdering af sagen afklare om der er offentligretlige hensyn, der taler imod det ansøgte. Kommunen kan ikke, som tidligere, stille krav til udformningen eller andre vejtekniske forhold, herunder om projektet følger vejreglerne, med henblik på at sikre en effekt, der opfylder de hendsigter som ansøger ønsker.

 

Kommunen skal med andre ord sikre de offentligretlige hensyn og give en offentligretlig tilladelse, såfremt det vurderes at vejprojektet ikke er til gene for almenheden.

 

En tilladelse er udtryk for, at almene offentligretlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte eller tilladte, og indebærer ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og de vejberettigede. Om tilladelsen kan udnyttes er derved et privatretligt forhold mellem grundejerforeningen / ansøger og vejejeren.

 

Øvrige uoverensstemmelser mellem de vejberettigede som ikke ønsker trafiksanering er også forhold, som parterne skal løse privatretligt og i givet fald skal afgøres ved domstolene.

I henhold til privatvejslovens § 57 skal kommunen indhente politiets godkendelse.

 


Lovgrundlag

Sagen er behandlet efter Bekendtgørelse af lov om private fællesveje nr. 1234 § 56 og 57


Økonomi

Alle udgifter forbundet med projektet afholdes af ansøger.


Beslutning

1. tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

 

Bilag

137. Trafiksanering. Grf. Dyndmosegård

Sagsnummer: 05.02.00-G00-871-18


Resume

Dyndmosegaard Grundejerforeningen ansøger om tilladelse til at trafiksanere nogle af de private fællesveje i deres område.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at godkende grundejerforeningen Dyndmosegaards trafiksaneringsprojekt.

 


Sagsfremstilling

Grundejerforeningen Dyndmosegaard ansøger kommunen om tilladelse til trafiksanering af nogle vejen i foreningens område. Ansøgningen begrundes i foreningens opfattelse af, at der bliver kørt med for høj fart i forhold til vejenes og områdets karakter. Saneringen gennemføres ved opsætning af præfabrikeret vejbump og skiltning med blå 40 km/h zonetavler.

 

Kommunen har behandlet sagen jf. privatvejslovens §§ 56, 57 

Kommunen skal i sin vurdering af sagen afklare om der er offentligretlige hensyn, der taler imod det ansøgte. Kommunen kan ikke, som tidligere, stille krav til udformningen eller andre vejtekniske forhold, herunder om projektet følger vejreglerne, med henblik på at sikre en effekt der opfylder de hendsigter som ansøger ønsker .

 

Kommunen skal med andre ord sikre de offentligretlige hensyn og give en offentligretlig tilladelse, såfremt det vurderes at vejprojektet ikke er til gene for almenheden.

 

En tilladelse er udtryk for, at almene offentligretlige hensyn ikke er til hinder for det ansøgte eller tilladte, og indebærer ikke rettigheder i forhold til vejen ejer og de vejberettigede.

 

Om tilladelsen kan udnyttes er derved et privatretligt forhold mellem grundejerforeningen / ansøger og vejejeren.

 

 Øvrige uoverensstemmelser mellem de vejberettigede som ikke ønsker trafiksanering er også forhold, som parterne skal løse privatretligt og i givet fald skal afgøres ved domstolene.

 


Lovgrundlag

Sagen er behandlet efter Bekendtgørelse af lov om private fællesveje nr. 1234 § 56 og 57


Økonomi

Alle omkostninger i forbindelse afholdes af ansøger


Beslutning

1. tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som stedfortræder for Pernille Søndergaard

 

Bilag

138. Stiplan - prioritering af budgetmidler

Sagsnummer: 05.04.00-P15-1-18


Åben overskrift

Stiplan - prioritering af budgetmidler


Resume

I den forgangne byrådsperiode har Teknisk Udvalg arbejdet med stier. Arbejdet har resulteret i en række forslag, hvoraf enkelte er udført eller besluttet udført og de resterende afventer prioritering. I budgettet er der afsat ca.7 mio kr til stinettet i 2018 og de kommende år. Denne sag lægger op til beslutning om prioritering af de konkrete projektforslag ud fra de vedtagne kriterier; sikre skoleveje, adgang for turister samt forbindelse mellem byerne.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. At følgende foreslag prioriteres til videre arbejde inden for de afsatte budgetmidler
    1. Sikre skoleveje: krydsning af Idrætsvej v/ Gilbjergskolen, afd. Parkvej (1 mio kr)
    2. Sikre skoleveje: Del af forslag 1 i stiplanen; en dobbeltrettet cykelsti langs Valbyvej mellem Løgelandsvej og Vibelandsvej (3,2 mio kr)
    3. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 12 ruteskiltning Gribskov Vest (0,24 mio kr)
    4. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 13 ruteskiltning Gribskov Nord (0,35 mio kr)
    5. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 14 ruteskiltning Gribskov Øst (0,30 mio kr)
    6. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 15 ruteskiltning Gribskov Syd (0,21 mio kr)
    7. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 2: Præstevejen (0,05 mio kr)
    8. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 3: Nellerødvej (0,08 mio kr)
    9. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 4: Løgelandsvej (0,10 mio kr)
  2. At administrationen vender tilbage konkrete beslutningsoplæg til udvalget for hvert enkelt forslag

 


Sagsfremstilling

Tidligere udvalgsbehandling

Prioritering blev drøftet på udvalgets møde i april, hvor Udvikling By og land tiltrådte følgende indstillinger:

  1. At drøfte forslag til prioritering
  2. At følgende foreslag tages med i det videre arbejde:
    1. Sikre skoleveje: krydsning af Idrætsvej v/ Gilbjergskolen, afd. Parkvej (1 mio kr)
    2. Sikre skoleveje: Del af forslag 1 i stiplanen; en dobbeltrettet cykelsti langs Valbyvej mellem Løgelandsvej og Vibelandsvej (3,2 mio kr)
    3. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 12 ruteskiltning Gribskov Vest (0,24 mio kr)
    4. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 13 ruteskiltning Gribskov Nord (0,35 mio kr)
    5. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 14 ruteskiltning Gribskov Øst (0,30 mio kr)
    6. Adgang for turister: Idékatalogets forslag 15 ruteskiltning Gribskov Syd (0,21 mio kr)
    7. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 2: Præstevejen (0,05 mio kr)
    8. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 3: Nellerødvej (0,08 mio kr)
    9. Forbindelse mellem byer: Idékatalogets forslag 4: Løgelandsvej (0,10 mio kr)
  3. At forslag til prioritering sættes på dagsorden på møderne i maj i h.h.v. Grundejerkontaktudvalget og Det Grønne Dialogsforum
  4. At administrationen retter henvendelse til skolebestyrelserne mhp. at bede dem udpege eventuelle usikre krydsningspunkter for skolebørn.
  5. At endelig beslutning om prioritering foreslægges Udvikling, By og Land 31.05.2018

 

 Efterfølgende har emnet været drøftet i Det Grønne Dialogforum samt Grundejerkontaktudvalget. Referater fra disse møder forventes at foreligge ved mødet i Udvikling, By og Land den 31/5-18.

  

Budget 2018

Der er afsat penge til 'Stinettet' i budgettet. I alt ca. 7 mio kr. i 2018 og overslagsår.

 

I budgetaftalen 2017-2020 (som er videreført) ønskes det, at der arbejdes med ”cykelveje”. Ved ”cykelveje” forstås strækninger, som er indrettet med henblik på, i videst mulig omfang i forhold til strækningernes karakter, at tilgodese cyklisternes/ de bløde trafikanters behov. Prioriteringen skal ske efter følgende kriterier:

  1. Sikre skoleveje
  2. Adgang for turister
  3. Forbindelse mellem byerne

 

Det fremgår endvidere af budget 2018, at der i løbet af 1. halvår 2018 skal udarbejdes en plan for anvendelsen af anlægsmidlerne og strækningen fra Løgelandsvej mod Rågeleje (Valby – Vibelandsvej) som ønskes opprioriteret i 2018.

 

Status

Stiplan med 10 anlægsprojekter

Der er udarbejdet en 'Stiplan' (2016) med 10 forslag til nyanlæg af stier (se bilag 1). Planen blev til oven på en inddragelse, hvor 700 borgere digitalt har indtegnet forslag til placering af stier.

Det er relativt dyrt at anlægge stier - særligt hvis de skal befæstes og funderes, så der kan sneryddes og saltes.Stiplanen rummer forslag til anlæg af stier for godt 100 mio kr.

Stiplanen er vedtaget som 'vidensgrundlag' af Teknisk Udvalg.

 

Idé-katalog med mindre projekter 

Der er desuden lavet et 'Idékatalog' om stier (se bilag 2) med projektforslag af forskellig karaktér:

  • formidling og/eller skiltning af ruter, som benytter eksisterende veje og stier
  • omlægning af eksisterende veje til cykelveje
  • forbedring af belægning/grusunderlag på eksisterende stier

 

Idékatalogets forslag er noget billigere end nyanlæg af stier og mange af forslagene kan rummes inden for det afsatte budget. Tidsplan for gennemførelse er dog afhængig af det forudgående myndighedsarbejde, som kræves, hvis man f.eks. vil lukke en vej mhp. at omdanne den til cykelvej. Idékataloget har været drøftet i Teknisk Udvalg i 2017.

 

Cykelsikring af Tingbakken var ét af forslagene i idékataloget. Projektet indgik i budget 2017 og er udført og indviet i november 2017.

Derudover indgår skiltning af 'Slotsruten' og 'Kroneruten' i idékataloget. I 6-kommune-samarbejdet har man peget på disse to ruter til udførelse. Arbejdet med skilteplan og kommunikationsplan er gennemført. Navngivning af ruter foreslås koblet til Nationalparken Kongernes Nordsjælland, hvilket betyder en fordyrelse af selve skiltningen, da Nordkystruten i givet fald skal omdøbes.

 

Private initiativer

Der tages også private initiativer til ruter og stier. Kløverstier, hjertestier,Pilgrimsruten Tisvildevejen og Perimeterstien i Græsted er eksempler herpå. I disse tilfælde kan kommunen bidrage med økonomisk støtte. Desuden kan det kræve tilladelse fra vejmyndigheden, hvis der skal skiltes på vejarealer. Og så skal man sikre, at der foreligger de fornødne tilladelser, såfremt private arealer indgår i en rute.

Kommunen har flere gange støttet udviklingen af Pilgrimsruten Tisvildevejen; senest med et tilsagn fra Byrådet om støtte til afmærkning, trykning af kortmateriale samt opsætning af formidlingstavler langs ruten. En støtte som bliver givet som medfinansiering i relation til en bevilling fra Friluftsrådet

 

Ønsker til stinettet

Stier kan have mange formål, målgrupper og succeskriterier afhængigt af om man pendler til skole/arbejde, om man er turist, motionscyklist, vandrer eller på gå-ben med familie og barnevogn. Tilgængelighed for dårligt gående eller kørestolsbrugere kan også være et hensyn. Ridestier er også et ønske fra flere sider, men ridning kan ofte konflikte med andre brugergrupper.

For nogen, er det vigtigt at ruten går forbi natur, skov og strand. Andre søger kulturelle mål og atter andre sætter pris på muligheder for mad, drikke og toiletbesøg på vejen. Ift. sikre skoleveje, kan helt lokale forhold omkring f.eks. krydsning af en vej have betydning for brug af stien.

 

Jf. budgetaftalen fra 2018 ønskes en del af forslag 1 fra stiplanen opprioriteret i 2018. Derudover ønskes en plan for anvendelse af de afsatte anlægsmidler.

 

Byrådet har angivet en prioritering af skoleveje, adgang for turister og forbindelse mellem byer.

 

Cykelturismen i Danmark er i vækst. Visit Nordsjælland har lavet en strategi for cykelturismen i Nordsjælland, som giver idéer til hvordan kommunerne kan udvikle stinet til gavn for turismen. Strategien har en vision om, at flere turister skal cykle under deres ophold. Og peger på, at kommunerne skal understøtte denne udvikling med drift og anlæg af infrastruktur; herunder sikre veje og stier til cyklister samt skiltning af cykelruter.

 

I 6-kommune-samarbejdet har borgmestrene besluttet, at man vil skilte h.h.v. Slotsruten og Kroneruten. Udgiften forventes at være ca. 500.000 kr for den del af ruterne, som ligger i Gribskov Kommune.

 

Græsted Perimetersti er et forslag til stier i Græsted, formuleret af byens borgere sammen med kommunen i Områdefornyelsesprojektet i Græsted. Det er en samskabelsesproces der går tilbage til projektstart i 2013, og snart foreligger som færdigt forslag. Perimeterstien har en økonomisk ramme fra områdefornyelsens midler på 600.000 kr og har været behandlet af Plan og Miljøudvalget 21.11.2016

 

Vurdering og anbefaling

Sikre skoleveje

Inden for hvert skoledistrikt søges det understøttet, at hovedparten afbørnene nemt kan færdes til fods eller på cykel til skolen. Det vurderes, at det understøtter såvel læring som sundhed.

 

Administrationen vurderer, at man får mest for pengene ved investeringer for bløde trafikanter tæt på skolerne, hvor mange børn kan have glæde af det. Hvorimod investeringer i stier langt fra skolerne kun vil tilgodese et mindre antal skolebørn, som måske i forvejen bruger andre transportformer pga. afstanden til skolen.

 

Bjørnehøjskolen har den udfordring, at skoledistriktet ligger på begge sider af Helsinge, hvilket giver relativt lang transportvej for elever øst for Helsinge. I nærområdet omkring skolen er der gode forbindelser for bløde trafikanter med bl.a. stier og tunnel under Helsingevej.

  

Ligeledes er Gilbjergsskolens skoledistrikt udfordret af store afstande for nogle af de større elever.

Ved Gilbjergskolen afd Parkvej påpeger skolen nogle problemer med krydsning af Idrætsvej, som bør søges løst iftm. byggeprojektet på skolen.

Ved Gilbjergskolen afd. Blistrup er der relativt gode stiforbindelser fra boligområderne syd for skolen.

 

Ved ombygning af Nordstjerneskolen afd Helsinge har man sikret de bløde trafikanter bl.a. ved at adskille biler og bløde trafikanter, som skal til skolen.

 

Ved Ramløse Skole er der gode muligheder for, at trafik til skolen kan færdes ad mindre befærdede veje.

 

Ved Gribskolen afd. Tingbakken er der lavet sti fra Esrum i 2017.

 

Ved Skt. Helene Skole afd. Vejby er der relativt gode skoleveje. De større børn fra Tisvilde har cykelsti langs Tisvildevej/Vejbyvej.

Ved Skt. Helene Skole afd. Tisvilde er der også relativt gode skoleveje.

 

Administrationen vurderer samlet

  • at stianlæg til at binde hele skoledistrikter sammen er uden for økonomisk rækkevidde.
  • at man med fordel kan koble en løsning omkring krydsning af Idrætsvej med byggeprojektet på Gilbjergskolen, afd. Parkvej. Udgift anslås til ca 1 mio kr men det vil afhænge af nærmere viden om byggeprojekt og fremtidige adgangsforhold.

 

Adgang for turister

Jf. anbefalingerne i Visit Nordsjællands strategi for cykelturisme ønskes det, at kommunen undersøttter cykelturismen med drift og anlæg af infrastruktur; herunder sikre veje og stier til cyklister samt skiltning af cykelruter.

 

Administrationen anbefaler Idékatalogets forslag 12 (ruteskiltning Gribskov Vest), 13 (ruteskiltning Gribskov Nord, 14 (ruteskiltning Gribskov øst) og 15 (ruteskiltning Gribskov Syd), som handler om rekreative ruter, hvor turister kan komme rundt i kommunen - både mellem byerne og på landet.

Overslag over udgifter for de 4 forslag er ca. 1,1 mio kr.

 

Forbindelse mellem byerne

Forbindelse mellem Helsinge og Græsted er etableret for nyligt. Man kan evt. arbejde videre med sikring af cyklister langs Østergade mod stationen og centrum. Der er også lavet cykelsti fra Blistrup til Smidstrup, som kobler til den eksisterende sti langs kysten til Gilleleje.

 

Stien kunne føres videre mod Helsinge - jf. forslag 1 og 3 i stiplanen, som dog er relativt omkostningstunge, men vil give en god forbindelse mellem flere byer.

 

Hvis der laves ny vejforbindelse mellem Græsted og Gilleleje vil man enten kunne lave ny cykelsti eller henvise cyklister til den gamle vej. 

Mellem Helsinge og Ramløse er der sti langs Frederiksværkvej.

Der er også cykelsti fra Helsinge til Ørby.

 

I regi af 6-kommune-samarbejdet arbejdes der med ruteskiltning af Slotsruten og Kongeruten, som vil give gode forbindelse også ud af kommunen.

 

Administrationen vurderer samlet at nyanlæg af stier mhp. bedre forbindelse mellem byer er uden for økonomisk rækkevide i det nuværende budget. Men at man kan arbejde videre med ruteskiltning. Skiltning vedr. Kongeruten og Slotsruten vil koste ca. 0,5 mio kr. Derudover kan man opgradere eksisterende skiltning af cykelruter, som visse steder er mangelfuld. Eller man kan på andre måder arbejde med formidling af eksisterende ruter.

Supplerende kan man arbejde med forslag 2, 3 og 4 fra Idé-kataloget, som tjener formålet forbindelse mellem byer:

 

Forslag 2: Præstevejen

Forslag 3: Nellerødvej

Forslag 4: Løgelandsvej

 

Overslag over udgifter for de 3 forslag er 0,23 mio kr.

 

Budgetbeslutning

Det fremgår af budget 2018, at strækningen fra Løgelandsvej mod Rågeleje (Valby – Vibelandsvej) ønskes opprioriteret i 2018. Denne strækning en del af forslag 1 i stiplanen. Overslagsmæssigt vil en dobbeltrettet cykelsti på strækningen på ca. 1,1 km koste ca. 3,2 mio kr.


Beslutning

Sagen udsættes til næste møde

Bilag

139. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 - godkendelse til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.15-P16-5-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende forslag til tillæg til kommuneplanen til offentlig fremlæggelse.

Miljø, Klima og Kyst godkender beslutning om at lokalplan og kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet,

1.    at godkende forslag til Tillæg nr. 15 for Troldebakkerne Helsinge og område ved trinbræt til offentlig fremlæggelse.

2.    at godkende at forslaget sendes i høring i 10 uger.

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst

3.    at beslutte at forslaget til Tillæg nr. 15 ikke miljøvurderes

 


Sagsfremstilling

 Sagen omhandler godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt kommuneplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune knytter sig til byudviklingsprojektet Troldebakkerne nord for Helsinge og skal ses i sammenhæng med forudgående helhedsplan for området, forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge og den kommende etapeplan for udviklingen.

 

Troldebakkerne er et byudviklingsområde nord for Helsinge. Bydelen er ca. 70 hektar og vil som færdigbygget bydel indeholde omkring 700 nye boliger. Udviklingen af Troldebakkerne er en del af den strategiske dagsorden i Gribskov Kommune om, at Helsinge skal vokse fra ca. 8.000 indbyggere til 10.000. Byudviklingen blev sat i gang i 2013, hvor kommunen købte halvdelen af jorden i området. Resten er privat ejet.

 

Udvikling, By og Land igangsatte 26.04.2018 udarbejdelse af forslag til kommuneplantillægget..

 

Planforslaget har til formål at opdatere de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kommuneplanens rammebestemmelser, så de er i overensstemmelse med helhedsplanen for området. Derudover har tillægget til formål at udvide rammeområdet mellem Laugøvej og banen og ændre anvendelsesbestemmelsen til at være blandede byformål.

 

På grund af at området langs banen ændrer anvendelse, er der foretaget en ideindkaldelse i henhold til Planlovens § 23c. Der er ikke indkommet nogle ideer i høringsperioden.

 

Beskrivelse af området

Troldebakkerne er i dag et område, der dyrkes som landbrugsareal. Arealet vest for Laugøvej er udlagt til byudvikling. Den sydlige del af arealet langs banen er i dag udlagt til trinbræt og pendlerparkering. Udenfor områdets sydøstlige hjørne er den eksisterende børnehave Bøgeskovgaard.

  

Området er beliggende i landzone.

 

Ejendommen omfatter matriklerne 16a, 16b, 16h, 17a, 17c, 17f, 17h, 17k, 17l, 17m, 27b, 24b, 32, 7000g, samt del af 16d og 7000a, alle Laugø By, Helsinge.

 

Kommuneplantillæggets formål og indhold

Området ligger i dag inden for rammebestemmelserne 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord og 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord.

 

1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord indeholder de overordnede bestemmelser for området, herunder blandt andet krav til bebyggelsesprocent og grundstørrelse.

 

1.D.15 Pendlerparkering i Helsinge Nord udlægger området til teknisk anlæg og angiver, at området skal fastholdes i landzone. I forbindelse med revision af Fingerplanen - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, er der indgået aftale med Erhvervsstyrelsen om, at området kan udvides, så det dækker et større areal, der har samme afgrænsning mod nord, som boligområdet ved Troldebakkerne. Derudover er der indgået aftale om, at området kan overgå til byzone og kan anvendes til blandede byfunktioner.

 

Helhedsplanen for Troldebakkerne betyder, at projektet ikke kan holdes inden for gældende plangrundlag, og det er derfor nødvendigt at udarbejde tillæg til Kommuneplan 2013-25. For boligområdet vil der først og fremmest være tale om mindre justeringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. For området langs banen skal anvendelsen ændres, afgrænsningen udvides, og området kan overføres til byzone i forbindelse med den nærmere planlægning for området. 

 

Kommuneplantillægget indeholder to nye rammeområder:

 

1.B.26 Boligområdet Troldebakkerne ved Helsinge og 1.BB.01 Blandede Byfunktioner Troldebakkerne.

 

Derudover indeholder kommuneplantillægget en teknisk tilpasning af udpegning til ønsket skovrejsning, idet området til pendlerparkering i dag er omfattet af område udlagt til ønsket skovrejsning.

 

Se Bilag 1 for nye rammebestemmelser og redegørelse for ændringer.  

 

Kommuneplantillæg nr. 15 er udarbejdet parallelt med forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge. Rammelokalplanen behandles på særskilt dagsorden.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, idet ændringerne i forhold til det gældende plangrundlag er af mindre karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 2.

 

Delegation

Da en del af arealet er kommunalt ejet, og da kommuneplantillægget har omfattet en ideindkaldelse, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

 

Høring

Da kommuneplantillæget omhandler en kommunalt ejet ejendom, og da der har været en ideindkaldelse, sendes planforslagene i høring i minimum otte uger. Da høringsperioden ligger over sommerferien anbefaler administrationen at forlænge høringsperioden til ti uger.

  

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 for Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

  


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Forslaget til kommuneplantillæg sendes i høring i 10 uger.

 


Beslutning

1.-2.  Anbefalingen tiltrådt med beslutningen om at afsnit vedr. bilag IV arter fra Rammelokalplanen tilføjes

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 

Bilag

140. Forslag Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.00.05-P16-1-18


Resume

Udvikling, By og Land, og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale beslutning til Byrådet om at godkende forslag til rammelokalplan til offentlig fremlæggelse.

Miljø, Klima og Kyst godkender beslutning om, at rammelokalplan ikke skal miljøvurderes.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge til offentlig høring

2. at forslag sendes i høring i ti uger

3. at der i forbindelse med høringsperioden, afholdes et dialogmøde om plangrundlaget og muligheden for at igangsætte midlertidige aktiviteter 

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst

4. at beslutte at forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge ikke miljøvurderes

 


Sagsfremstilling

 

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

 

Rammelokalplanen knytter sig til byudviklingsprojektet Troldebakkerne og skal ses i sammenhæng med forudgående helhedsplan for området og den kommende etapeplan for udviklingen.

 

Byrådet godkendte 13.09.2017 principper for rammelokalplanens indhold. Forslaget er udarbejdet i henhold til disse principper.  

 

Beskrivelse af området

Troldebakkerne er i dag et område, der dyrkes som landbrugsareal. Arealet vest for Laugøvej er udlagt til byudvikling. Den sydlige del af arealet langs banen er i dag udlagt til trinbræt og pendlerparkering. Udenfor områdets sydøstlige hjørne er den eksisterende børnehave Bøgeskovgaard.

 

 

Ejendommen er beliggende i landzone. Området er i dag dyrket landbrugsområde, nord for Helsingørvejen.  

 

Ejendommen omfatter matriklerne 16a, 16b, 16h, 17c, 17f, 17k, 24b, 27b, 32, 7000g, samt del af 16d og 7000a, alle Laugø By, Helsinge.

 

Rammelokalplanens formål og indhold

Rammelokalplanen omsætter helhedsplanens vision til overordnede krav til den videre udvikling. Rammelokalplanen vil gradvist blive erstattet af byggeretsgivende lokalplaner for mindre, med tiden nærmere afgrænsede etaper.

 

Helhedsplanens vision for Troldebakkerne er en organisk struktur, der dannes af boligklynger, som placeres med udgangspunkt i stedets koter og eksisterende landskab. Imellem klyngerne udvikles et fælles landskab, der med udgangspunkt i stedets eksisterende landskabelige og naturmæssige kvaliteter, består af vådområder, enge, levende hegn og frugtlunde, til gavn for beboerne og resten af byen. Stier og infrastruktur snor sig på landskabets præmisser ud og ind mellem klyngerne. Regnvand håndteres i området ud fra et samlet system, det er en integreret del af områdets natur og rekreative kvaliteter. Boligerne placerer sig i klyngerne mod landskabet og opnår derved alle en attraktiv placering.

  

Rammelokalplanen har med udgangspunkt i principper godkendt af Byrådet 13.09.2017, til formål:

  • at sikre, at området fremstår med karakter af sammenhængende landskab mellem klyngerne og at arealer mellem klynger derfor friholdes for større bebyggelse og at klyngens afgrænsning ikke markeres
  • at fastsætte placering af arealer til og principper for håndtering af overfladevand
  • at fastsætte principper for udvikling af landskabet, med fastsættelse af principper for typer af områder, samt hvilken funktion og udformning de kan have
  • at fastsætte placering af klynger og deres størrelse
  • at formulere principper for udvikling af klynger, med krav om placering af byggeri i klyngens kant, krav om fællestræk i den enkelte klynge, samt krav om etablering af nødvendig parkering og fællesarealer
  • at fastsætte placering og udformning af primær infrastruktur, herunder område til trinbræt og pendlerparkering, samt placering af stamveje gennem området på højdedrag, men på en måde, der ikke giver anledning til direkte gennemkørsel gennem området.  

 

Rammelokalplanens indhold vil danne baggrund for indhold og krav i kommende lokalplaner for området. Rammelokalplanens bestemmelser er generelt formuleret på et overordnet niveau, der giver mulighed for fortolkning i dialog med kommende bygherrer. Enkelte bestemmelser er dog forholdsvis konkrete, for at fastholde helhedsplanens visioner for området i den videre planlægning:

 

  • Klyngernes ydre afgrænsning fastlægges
  • Der stilles krav om at matrikelafgrænsningen mellem klyngen og landskabet ikke må markeres, for at sikre god visuel og funktionel sammenhæng og for at skabe en samlet karakter af boliger i et sammenhængende landskab
  • Nødvendigt bassinvolumen for håndtering af overfladevand skal etableres inden bygninger tages i brug
  • Fællesområde til brug for både beboere i Troldebakkerne og den tilstødende by udpeges
  • Krav om fællestræk i bygningers udtryk i den enkelte klynge, men der stilles ikke krav om, hvilken type byggeri der skal være hvor
  • Principper for placering og udformning af veje fastlægges

 

Se forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge i Bilag 1.

  

Forhold til gældende plangrundlag

Området ligger i dag inden for rammebestemmelserne 1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord og 1.D.15 Pendlerparkering Helsinge Nord. Helhedsplanen for Troldebakkerne betyder, at projektet ikke kan holdes inden for gældende plangrundlag, og det er derfor nødvendigt at udarbejde tillæg til Kommuneplan 2013-25. For boligområdet vil der først og fremmest være tale om mindre justeringer af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. For området langs banen skal anvendelsen ændres, afgrænsningen udvides og gives mulighed for, at området kan overføres til byzone i forbindelse med den nærmere planlægning for området. 

 

Kommuneplantillægget indeholder to nye rammeområder:

 

1.B.26 Boligområdet Troldebakkerne ved Helsinge og 1.BB.01 Blandede Byfunktioner Troldebakkerne.

 

Derudover indeholder kommuneplantillægget en teknisk tilpasning af udpegning til ønsket skovrejsning.

 

Kommeplantillæget behandles på særskilt dagsorden.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 2. 

 

Delegation

Da en del af arealet er kommunalt ejet, og da det tilknyttede kommuneplantillæg har omfattet en ideindkaldelse, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

 

Høring

Da rammelokalplanen omhandler en kommunalt ejet ejendom, og da lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, til hvilket der har været en ideindkaldelse, sendes planforslagene i høring i minimum otte uger. Da høringsperioden ligger over sommerferien anbefaler administrationen at forlænge høringsperioden til ti uger.

 

Da rammelokalplanen omhandler et væsentligt byudviklingsprojekt i Helsinge, og da det er vigtigt at få skabt bredt ejerskab til visionen for området, anbefaler administrationen, at der i forbindelse med høringsperioden afholdes et dialogmøde om plangrundlaget og baggrunden for visionen for området. Derudover vil mødet være en oplagt mulighed for at invitere borgere og interessenter til at komme med bud på, hvordan udviklingen af området kan igangsættes med eksempelvis midlertidige aktiviteter.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget sendes i høring i 10 uger.

 


Beslutning

1.-3.  Anbefallingen tiltrådt med bemærkning om, at der gives mulighed for levende hegn om de enkelte ejendomme §11.

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 

Bilag

141. Forslag til lokalplan for etageboligprojekt i Dronningmølle - igangsættelse

Sagsnummer: 01.02.00-G01-3-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at beslutte, om der skal igangsættes udarbejdelse af nyt plangrundlag til realisering af projekt om etageboligbyggeri på Dronningmølle Strandvej 645B i Dronningmølle.

 


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at der gives afslag på ansøgning om at udarbejde nyt plangrundlag for etageboligbyggeri på Dronningmølle Strandvej 645b.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ansøgning om foreløbigt tilsagn til et etageboligprojekt på ejendommen er modtaget d. 26.04.2017. Ansøger vil købe grunden af den nuværende ejer, såfremt projektet kan realiseres. Ansøgerens projektbeskrivelse er vedlagt som bilag.

 

Ansøgningen blev behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 29.05.2017, med beslutning om at udsætte stillingtagen til projektet til efter der er afholdt borgermøde. Formålet med borgermødet var at høre byen om dens holdning til fortætning i Dronningmølle, højere byggeri i byen samt at tage et blik ind i byens fremtid.

 

Dialog og høring i september 2017

Et borgermøde blev afholdt 21. september 2017. Mødet blev tilrettelagt for at indsamle viden om:

  • hvorvidt Dronningmølles borgere var positivt eller negativt indstillet overfor byggeri af sagens karakter
  • hvilke yderligere fremtidsønsker borgerne har for byen

 

Mødet blev udfordret af et uventet stort antal deltagere. De dialogrum der var lagt op til, kunne derfor ikke rumme det store antal deltagere. På den baggrund blev den indsamlede viden begrænset, og der kom derfor ikke klart svar på, om Dronningmølles borgere var positivt eller negativt indstillet overfor et projekt af sagens karakter.

 

På mødet blev der lagt op til, at der skulle afholdes et nyt møde med tilrettelagte workshops.

 

Sagen blev igen behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 6. november 2017, med henblik på at udsætte beslutning til afholdt borgermøde i 2018

 

Dialog og høring april 2018

Den 17. april 2018 blev der afholdt borgermøde. Borgermødet blev arrangeret i samarbejde med Borgerforeningen for Dronningmølle og Omegn. Der mødte ca. 100 engagerede dronningmølleborgere op til mødet. Se bilag for opsummering af indkomne idéer og spørgsmål.

 

Et væsentligt formål med borgermødet var at få afklaring på, om byens borgere er interesseret i en fortætning af boliger, som projektforslaget forudsætter. Der er generelt ingen positiv stemning for projektet. Der er et ønske om at bevare centerprofilen med erhverv i stueplan eller maks en fritliggende familiebolig, og der er generelt en bekymring for, at 4 nye boliger vil være for dyre for unge eller ældre at bo i som helårsboliger, og på den baggrund ende med at blive ferieudlejning.

 

Der er ikke andre emner fra borgerinddragelsen, der giver anledning til at revidere den eksisterende lokalplan for byens centerområde.

 

Ejendommen og projektet

 

Dronningmølle Strandvej 645B, matr. 3bx, Dronningmølle, Esbønderup

 

Grunden er 1.105 m2. Den eksisterende bebyggelse er til erhverv og er opført i 1½ etage med et bebygget areal på 420 m2 og et samlet etageareal på 498 m2. Bebyggelsen er opført i 2010 til indretning af dagligvarebutik med tilhørende parkering på ejendommens sydside med vejadgang fra Dronningmølle Stationsvej. Bygningen har stået tom siden januar 2015.

 

Ansøgeren ønsker at nedrive den nuværende bygning, og i stedet opføre to bygninger med to lejligheder i hver. Bygningernes arkitektoniske udtryk vil så vidt muligt respektere de omkringliggende bygningers udtryk. Grundplanet for hver bygning er ca. 19 x 8 m, de har samme udseende og er begge på to etager med hævet stueplan og udnyttet tagetage, dvs. 2½ etage. Det betyder at husene på det højeste punkt vil måle 10,5 m og få en bebyggelsesprocent på 83%. Hver bolig vil i gennemsnit have et etageareal på 228 m2.

 

Mellem de to bygninger vil der blive anlagt have med et have-/gårdmiljø, der giver et uforstyrret frirum til beboerne. Husene vil blive opført i samme stil, og bære samme præg som området generelt. De to boliger i bygningen mod nord vil få vejadgang fra Dronningmølle Strandvej, mens de to boliger i bygningen mod syd vil blive vejbetjent fra Dronningmølle Stationsvej.

 

Området er omfattet af kommuneplanens ramme 6.C.04. Ifølge denne er det muligt, at området kan anvendes til boligformål, også som etageboligbebyggelse. Projektet er dog på flere punkter ikke i overensstemmelse med kommuneplanen:

  • Kommuneplanen tillader kun byggeri med højest 1½ etage (ansøger ønsker 2½),
  • en bygningshøjde op til 8,5 m (ansøger ønsker 10,5 m) og
  • en bebyggelsesprocent for boliger op til 30 for den enkelte ejendom (ansøger ønsker 83).

 

Ejendommen er desuden omfattet af Lokalplan 9.20 for Centerområde i Dronningmølle fra 2005. I forhold til boliger må der på ejendommen kun opføres bolig i form af én fritliggende én-familiebolig med en bebyggelsesprocent på højest 25 (ansøger ønsker etageboligbyggeri).

 

Administrationens vurdering og anbefaling i forhold til projektet

Projektets realisering forudsætter, at der udarbejdes et nyt plangrundlag i form af lokalplan såvel som kommuneplantillæg.

 

Bebyggelsen i byen består primært af ældre og større huse på 1 og 1½ etage med sadeltage. Administrationen vurderer, at en bygningshøjde på 10,5 m vil være en væsentlig afvigelse fra karakteren af byens øvrige bebyggelse, som er holdt i en højde på maksimalt 8,5 m, og som også er typisk for kommunens øvrige mindre kystbyer og deres planlægning.

 

Samtidig vurderer administrationen, at det vil kunne indpasses i området, at der tillades byggeri i op til 2 etager og en maksimal bebyggelsesprocent for etagebyggeri på 45. Dette vil desuden svare til principperne for planlægning for en anden ejendom i nærheden, hvor der planmæssigt er mulighed for opførsel af etageboligbyggeri. Projektet er dog aldrig blevet realiseret, da der siden hen er opført en dagligvarebutik (Netto). Reduktion i bebyggelsestætheden vil betyde, at gennemsnitsarealet for hver bolig reduceres fra 228 m2 til 124 m2,

 

Til orientering vil en reduktion af projektet alene fra 2½ etage til 2 etager, svare til en bebyggelsesprocent på 55 og et gennemsnitsarealet for hver bolig på 152 m2. En så høj bebyggelsestæthed vil dog være et brud med den eksisterende karakter af området og den hidtidige planlægning. Ønskes der åbnet op for dette, bør det ses i en større sammenhæng med andre ejendomme i byen af hensyn til lighedsprincippet. Dvs. plangrundlaget for hele centerområdet bør revideres.

 

Trafikalt vurderes det, at det er muligt at realisere projektet trafiksikkert.

   

Administrationen anbefaler

Administrationen anbefaler at ansøgningen ikke imødekommes og eksisterende plangrundlag fastholdes.

 

Alternativt bør plangrundlaget for hele centerområdet revideres, jf. ovenstående forslag til reduktion fra 2½ til 2 etager. Ønskes det politisk, at der arbejdes videre med projektet i uændret form, bør ansøger med illustrationer redegøre nærmere for byggeriets påvirkning for naboerne og for det visuelle indtryk i byrummet. Sagen vil derefter blive forelagt igen, med henblik på endelig stillingtagen til, om der skal igangsættes udarbejdelse af nyt plangrundlag, der kan realisere projektet.


Lovgrundlag
  • Planloven, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.04.18.
  • Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. nr. 448 af 10.05.2017
  • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  • Lokalplan 9.20 for Centerområdet i Dronningmølle

Økonomi

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Borgermøder afholdt den 21. september 2017 og den 17. april 2018 med borgerforeningen i Dronningmølle og omegn.


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 

Bilag

142. Forslag til lokalplan for antennemast på Dronningmølle Stationsområde - igangsættelse

Sagsnummer: 01.02.05-P16-13-18


Åben overskrift

Igangsættelse af lokalplan nr. 309.04 for antennemast i Dronningmølle


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at træffe beslutning om igangsættelse af lokalplan for ejendommen Dr. Mølle Stationsvej 16, 3120 Dronningmølle for at muliggøre opførelse af en antennemast.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land:
  1. at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for ejendommen
  2. at delegere beslutningskompetence i forhold til endelig vedtagelse til administrationen, jævnfør sagsfremstillingen
  3. at planforslaget offentliggøres i 4 uger

Sagsfremstilling

Baggrund

Eksisterende forhold
Plannområdet omfatter en del af matr.nr. 59a i Dronningsmølle, Esbønderup, syd for en eksisterende jernbanestrækning.

Planområdets ses i bilaget "Planområdets afgrænsning" - markeret med blåt og afgrænset med en stiplet linje.

Planområdet ejes af A/S Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-Banen (Hovedstadens Lokalbaner A/S).

Planområdet er omfattet af ramme 6.C.04 Centerområde i Dronningmølle. I rammebestemmelsen er området udlagt til centerområde.

Planområdet er ikke i dag omfattet af en lokalplan.

 

Ansøgning
På vegne af TDC A/S har firmaet Lindeneg Aps. ansøgt om at opføre en 42 m høj antennemast til mobiltelefoni på et areal på 10 gange 10 m.
Ansøgningen er vedlagt som bilag.
Ansøger oplyser, at også andre mobiloperatører vil kunne benytte sig af masten, og at masten er placeret under hensyntagen til restriktioner i området.

  

Planfaglig vurdering

Gribskov Kommune samarbejder med telebranchen om at forbedre mobildækningen i kommunen.

Administrationen vurderer, at opførelsen af antennemasten er i tråd med denne strategi, og at en antennemast kan være med til at sikre bedre mobildækning i kommunen.

 

Administrationen vurderer, at ansøger i sine bilag på tilstrækkelig vis har dokumenteret, hvordan de ønsker at udforme antennemasten, samt hvilke tekniske installationer der ønskes brugt.

 

På grund af mastens højde vurderer administrationen, at projektet forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan med et tilhørende kommuneplantillæg.

 

Lokalplanens formål er at sikre bedre/ordentlig mobildækning i området.

Formålet er også at opsætte en antennemast med nødvendige tilhørende tekniske installationer, skabe, skure og lignende.

 

Parter og interessenter

Parter udgøres af lodsejer (Hovedstadens Lokalbaner A/S), masteejer (TDC A/S) og direkte naboer.
Interessenter udpeges i henhold til Gribskov Kommunes mastepolitik.

 

Delegation af beslutningskompetence

Udvikling, By og Land kan i forbindelse med igangsættelse af nye lokalplaner delegere beslutningskompetencen for godkendelse til offentlig fremlæggelse og endelig vedtagelse, jævnfør Byrådets beslutning den 31. august 2015.

 

Administrationen anbefaler i dette tilfælde følgende beslutningskompetence:

 

  1. Lokalplanforslaget godkendes til offentlig fremlæggelse af Udvikling, By og Land
  2. Hvis der ikke indkommer indsigelser/ændringsforslag under den offentlige høringsperiode, kan administrationen endeligt vedtage lokalplanen uden yderligere politisk behandling
  3. Hvis der kommer indsigelser/ændringsforslag under den offentlige høringsperiode, vedtages lokalplanen som udgangspunkt af Udvikling, By og Land. I forbindelse med behandlingen vurderer UBL, om de indkomne indsigelser/ændringsforslag har et omfang eller en karakter, som betyder, at sagen skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet til endelig beslutning

 

Administrationen anbefaler dette videre forløb, selv om lokalplanen kræver et kommuneplantillæg, da administrationen i øvrigt vurderer, at der er tale om en lokalplan af forholdvist begrænset omfang.

Administrationen anbefaler, at planen sendes i 4 ugers offentlig høring.

 

Forventet videre tidsplan

I henhold til Gribskov Kommunes mastepolitik forventes det at afholde et orienteringsmøde i opstartsfasen for parter og interessenter i midten af juni 2018.

Administrationen fremstiller en miljøscreening, som behandles hos Miljø, Klima og Kyst i uge 33 i august.
Forslag forventes sendt i høring i anden halvdel af august 2018 - i forlængelse af møde i Udvikling, By og Land i uge 33.
Hvis der ikke kommer nogen indsigelser, forventes det, at planen kan vedtages tidligst i slutningen af september 2018.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler at igangsætte en lokalplan for området med udgangspunkter i principperne i ansøgningen.
Lokalplanforslaget udarbejdes i samarbejde med ansøger.


Lovgrundlag

- Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018

- Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Forslaget forventes sendt i 4 ugers offentlig høring i anden halvdel af august 2018 - i forlængelse af møde i Udvikling, By og Land i uge 33.

Det forventes sendt i høring hos berørte parter - lodsejer (Hovedstadens Lokalbaner A/S), masteejer (TDC A/S) og direkte naboer.


Beslutning

1.-3.  Tiltrådt

 

Knud Antonsen fraværende

Morten Rohde Klitgaard deltog som supleant for Pernille Søndergaard

 

Bilag

143. Byudvikling Bavne Ager Eng - krav og ønsker til områdets udvikling

Sagsnummer: 01.02.05-P16-7-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at anbefale en beslutning til økonomiudvalget og Byrådet om, at forslag til krav og ønsker indgår som en del af udbudsmaterialet, når ejendommen Bavne Ager Eng i Gilleleje genudbydes til salg.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og økonomiudvalget at anbefale overfor byrådet:
  1. at godkende, at forslag til krav og ønsker for ny bebyggelse ved Bavne Ager indgår i udbudsmaterialet, når området genudbydes til salg.

 


Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 12. marts 2018 at genudbyde byudviklingsområdet Bavne Ager Eng. I forbindelse med byrådets behandling af sagen blev det besluttet, at der skulle afholdes et borgermøde, og at der skulle udarbejdes nye krav og ønsker til områdets udvikling. Det blev desuden besluttet, at det øvrige materale til genudbudet skulle opdateres, herunder udbredelse og tilstand af naturbeskyttet vådområde på ejendommen, da det efterhånden er 2 år siden, at det oprindelige udbudsgrundlag blev udarbejet.Desuden er der i mellemtiden blevet klarhed over hvilket byggeri, der opføres vest for med plejecenter og rækkehusbebyggelse. Undersøgelserne i forhold til vådområdet forventes afsluttet i løbet af maj.

 

Arealet ved Bavne Ager Eng er 19.214 m2 stort og beliggende i den sydlige del af Gilleleje. Området ligger tæt på Gilleleje bymidte og dens tilbud af butikker og byliv, og tæt på Gilbjergskolen Parkvej og Fjellenstrup Trinbræt. Nord for området ligger dels et ældre parcelhusområde. På arealet mod vest planlægges opført et nyt plejecenter og rækkehuse. Nord og øst for er der opført et antal rækkehuse (Strandhusene) og mod syd er der et mindre antal almene etageboliger (Vibo). Syd for Parkvej ligger det fremtidige byudviklingområde Gilleleje Syd.