Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

31. oktober 2019: Offentlige information om lukket dagsordenpunkt på Udvikling, By og Land 4. november 2019 bliver desværre ikke vist i dagsordenen. Det vil blive rettet i referatet.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Miljø, Klima og Kyst

Mandag den 13-08-2018 kl. 15:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse

76. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-A01-3-18


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at godkende dagsorden

 


Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning
  1. Pkt 80 ændres til et beslutningespunkt
    Dagsordenen godkendt

77. 2. Budgetopfølgning 2018, Miljø Klima og Kyst

Sagsnummer: 00.30.14-Ø00-3-18


Resume

I denne sag fremstilles årets anden budgetopfølgning for udvalget.  


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at godkende budgetopfølgningen for Miljø, Klima og Kysts område.
  2. at godkende omplaceringer i 2018 mellem rammer indenfor Miljø, Klima og Kysts området jf. nedenstående tabel

 

 

  1. at anbefale Økonomiudvalget og byrådet at godkende følgende anlægsregnskab:

- Forsøgsordning indsamling af bioaffald i sommerhusområde


Sagsfremstilling

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Miljø, Klima og Kyst for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Denne budgetopfølgning er den anden i år.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2018:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i marts

2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i august

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

Budgetopfølgning 2

Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2018.

 

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:

  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

 

Økonomiopfølgningen i denne budgetopfølgning er lavet på baggrund af den styrelsesvedtægt, der blev besluttet på byrådet den 3. april 2018.

 

Læsevejledning

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultat er der ligesom ved BO1 tilføjet to kolonner, der viser resulatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes i byrådet. Det er kolonnerne yderst til højre ("Resultat efter budgetændring"), der er markeret med rød.

  

Budgetopfølgning for Miljø, Klima og Kyst

 Samlet konklusion - Natur, Vand og Miljø

Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i 2018 på Miljø, Klima og Kysts område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,8 procent. Det er samme vurdering som ved 1. budgetopfølgning 2018.

 

Administrationen vurderer, at der ved årets udgang fortsat forventes et mindreforbrug på ormådet.

 

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • På Natur, Vand og Miljø forventes en merindtægt på 0,3 mio. kr. i 2018 som følge af stigning i gebyr på rottebekæmpelse. Området er gebyrfinansieret, der over en årrække skal hvile i sig selv, og merindtægten kan ikke bruges til andre formål. Overskuddet i 2018 skal bruges til at finansiere en forventet stigning i udgifterne i 2020 og 2021 i forbindelse med rottebekæmpelse i kloak.  

  

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):

  • Gribskov Kommune er blevet stævnet i en sag om afkobling af dræn til spildevandsledningen i Holløselundvej fra fire sommerhuse. Der arbejdes på at indgå et forlig, men der må forventes en udgift til kommunen uanset sagens udfald.

  

Tabellen over forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:

 

  

Budgettopfølgningens grundlag for Miljø, Klima og Kyst

Grundlaget for budgetopfølgningen på Miljø, Klima og Kyst bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

 

Natur, Vand og Miljø

Administrationen forventer et samlet mindreforbrug på Natur, Vand og Miljø på 0,3 mio. kr. i 2018. Det skyldes en forventet merindtægt på Rottebekæmpelse som følge af en stigning i gebyret. Rottebekæmpelse er gebyrfinansieret og skal over en årrække hvile i sig selv. Overskuddet i 2018 skal bruges til at finansiere et forventet stigning i udgifterne i 2020 og 2021 i forbindelse med rottebekæmpelse i kloak. Det  er samme vurdering som ved 1. budgetopfølgning 2018. 

  

Budgetopfølgning for Forsyning 

 Samlet konklusion - Forsyning

Såfremt de indstillede omplaceringer mellem drift og anlæg på forsyningsområdet besluttes, forventer administrationen at overholde budgettet i 2018.  

 

Tabellen over forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:

 

  

Budgettopfølgningens grundlag for Forsyning

Grundlaget for budgetopfølgningen på Forsyning bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

 

Ressourcer - Affald, drift

Såfremt de indstillede omplaceringer fra Ressourcer - Affald, anlæg på 1,6 mio. kr. besluttes, forventer administrationen, at budgettet anvendes.

 

Ressourcer - Affald, anlæg

Såfremt de indstillede omplaceringer til Ressourcer - Affald, drift på 1,6 mio. kr. besluttes, forventer administrationen, at budgettet anvendes.

Forbruget i 2018 er beregnet inklusiv forventet overførsler til 2019. 

 

 Omplaceringer

 Omplaceringer indenfor Miljø, Klima og Kysts område.

 Forsyningsområdet  

I forbindelse med takstfastsættelsen på affaldsområdet i 2017 blev det besluttet at nedsætte taksterne på Genbrugsstationerne i 2017, 2018, 2019 og 2020 med henblik på at nedbringe mellemværendet med brugerne. Det blev ligeledes besluttet, at takstnedsættelsen skulle finansieres af overførte anlægsmidler på affaldsområdet. Der foreslås derfor overført 1,6 mio. kr. i 2018 fra forsyningsvirksomheder, anlæg til forsyningsvirksomheder, drift.

 

 Anlægsregnskaber

 Ved denne budgetopfølgning aflægges der anlægsregnskab for:

 Forsøgsordning indsamling af bioaffald i sommerhusområde

Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 62.493 kr., som foreslås tilført investeringspuljen vedr. forsyningsanlæg.

Anlægsregnskabet er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 2 af 04/01/2018


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Anbefalingen tiltrådt

Bilag

78. Metoder til husstandsindsamling af affald

Sagsnummer: 07.00.01-P15-3-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst har på mødet den 30.05.2018 besluttet, at Gribskov Kommune skal have som mål at nå 50 % genanvendelse senest i 2022. For at nå målet, skal der indføres et eller flere nye systemer for husstandsindsamling, der udrulles senest i 2021. Udvalget præsenteres her for fire mulige løsninger for indsamling, der skal hjælpe Gribskov Kommune til at nå målet om 50 % genanvendelse.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. At beslutte, at administrationen arbejder målrettet for at afdække mulighederne for et optisk posesorteringsanlæg i nærområdet
  2. At beslutte, at der ikke tages stilling til to- og firkammersystemer før punkt 1 er afklaret
  3. At beslutte, at et nyt system for husstandsindsamling skal følge princippet om, at alle husstande kan deltage i ordningen

Sagsfremstilling

Miljø, Klima og Kyst har den 30.05.2018 under punkt 59 besluttet at øge sorteringen til genanvendelse via husstandsindsamling. Eftersom kommunen har aftale med Vestforbrænding om at afsætte vores affald, skal det overholde princippet om kildesortering. Det betyder, at der ikke kan vælges løsninger, hvor affaldet blandes sammen - fx glas, metal og plast sammenblandet. Dette skyldes, at affald fra alle 19 ejerkommuner puljes sammen for at skaffe en god pris på markedet, og derfor skal det være ensartet fra alle kommunerne.

Det betyder, at denne sag handler om indsamlingsløsninger, der kan leve op til kravet om kildesortering.

 

Forventninger til typer af affald

Der er forskel på, hvor stort potentialet er for at øge genanvendelsen alt efter hvilke affaldstype man går efter at indsamle ved husstandene i kommunen. Genanvendelsen i kommunen lå i 2017 på 42,6 %.

 

 

Forventet stigning i genanvendelsesprocent, hvis affaldet indsamles ved alle husstande i kommunen

Forventet årlig stigning i affaldmængder

Bioaffald (inkl. sommerhuse)

3,6 %-point

+20 tons (= 0,6 % af de samlede mængder bioaffald)

Papir

1,8 %-point

-35 tons (= -1,7 % af de samlede mængder papir)

Emballageplast

1,7 %-point

+6 tons (=1,4 % af de samlede mængder plast)

Pap og karton

1,4 %-point

+19 tons (= 3,2 % af de samlede mængder pap)

Metal

1,0 %-point

+1,5 tons (= 0,6 % af de samlede mængder metal)

 

Selvom papirmængderne er faldende, da husstandene modtager mindre og mindre papir, viser beregninger, at mængderne stadig er store nok til at kildesortering vil kunne svare sig i hvert fald frem til 2030, hvor prognoserne går til.

Plast vejer ikke så meget, men fylder meget, og derfor syner det også af meget i folks skraldespande. Udsortering af plast vil derfor gøre en meget synlig forskel for borgerne.

Mængderne af pap og karton er den mest stigende affaldstype i øjeblikket. Det skyldes især den stigende nethandel. 

 

Der ligger også et stort potentiale i at få helårshusstande til at blive bedre til at udsortere bioaffald. Når der indføres nye ordninger for sortering af affald har det ofte en effekt på de eksisterende ordninger. Det betyder, at hvis helårshusstande fx får en ny spand til papir, kan man forvente, at de også bliver bedre til at sortere deres bioaffald.

 

Herunder præsenteres fire mulige løsninger for systemer til udsortering af disse typer af affald til genanvendelse.

 

1. Et-kammerspande

En et-kammerspand er ikke opdelt, dvs. den kun har ét rum. Gribskov Kommune har i øjeblikket etkammerspande til h.h.v. bioaffald (140 liter) og restaffald (190 liter) ved enfamilieshuse. Etkammerspande tømmes af etkammerbiler, som er dem, der i øjeblikket kører i kommunen og tømmer. Det er muligt at indsamle andre typer af affald i etkammerspande og tømme dem med etkammerbiler. Der benyttes en spand per affaldstype. Hyppigheden af tømningen kan afhænge af, hvor lang tid der går, til den er fuld. Erfaringer viser, at en spand til plast fx skal tømmes oftere end en spand til papir.

 

2. To-kammerspande

To-kammerspande har en skillevæg, der enten kan sidde i midten eller lidt til en side. Dvs. at der kan være to typer af affald i én spand. Rumfanget er 240 liter og kan opdeles med 50 % til hver affaldstype eller 60 % til den ene type og 40 % til den anden. Skillevæggen vil dog tage noget af kapaciteten. Tokammerspande tømmes af tokammerbiler.

 

3. Optisk posesortering

Til optisk posesortering benytter man farvede poser til at sortere affald i. I Gribskov Kommune er helårsboliger vant til at sortere bioaffald i grønne poser. Dette kunne udvides med fx en blå pose til plast. Borgerne binder knude på plastposerne og putter dem i den samme skraldespand. Der benyttes etkammerspand til dette system, og skraldespande tømmes af etkammerbiler. Poserne skal eftersorteres på et optisk sorteringsanlæg, der kan sørge for at alle de grønne poser med bioaffald kommer i én container og de blå poser med plast kommer i en anden container. 

 

4. Fir-kammerspande

En firkammerspand er opdelt i fire rum. Spanden har en skillevæg ligesom tokammerspanden og en indsats med to dybe bøtter på 30, 45 eller 60 liter hver. Firkammerspanden fås i to størrelser: 370 liter eller 240 liter, hvoraf opdelingen vil tage noget af kapaciteten. Firkammerspande tømmes af firkammerbiler.

 

De fire systemer er beskrevet og sammenlignet mere detaljeret i faktaarkene, der ligger som bilag.

 

Skraldebiler

De fire systemet har forskellige krav til tømning og skraldebilernes udformning. Det opridses herunder.

 

 

Skraldebiler

Status pt.

Der køres med etkammerbiler på 12 tons.

Størrelsen på bilerne er sat til 12 tons for så vidt muligt at skåne smalle veje og grusveje.

System 1: Etkammerspande

Kan benytte eksisterende etkammerbiler på 12 tons eller større.

System 2: Tokammerspande

Tokammerbiler er normalt fra 16 tons og opefter.

12 tons-biler kan ombygges til tokammerbiler, men vil så miste 15 % kapacitet, svarende til cirka 600 kg. affald.

System 3: Optisk posesortering

Kan køres med eksisterende etkammerbiler på 12 tons.

System 4: Firkammerspande

Firkammerbiler er fra 18 tons og opefter. De normalt brugte firkammerbiler er 26 tons.

 

Status på optisk posesortering

Administrationen er stadig i gang med at afdække fordele og ulemper ved optisk posesortering efter beslutning i Teknisk Udvalg den 13.01.2016 under punkt 1. Fredensborg Kommune har den 28.06.2018 sendt en henvendelse til borgmesteren og efterspurgt status på Gribskov Kommunes arbejde med optisk posesortering. Anders Gerner Frost har på vegne af Gribskov Kommune besvaret henvendelsen den 29.06.2018 og opfordret til, at administrationerne i de kommuner, der interesserer sig for optisk posesortering indleder et samarbejde om at sandsynliggøre muligheden for at bygge et anlæg i nærområdet. Foruden Gribskov og Fredensborg Kommuner tæller de interesserede kommuner også Halsnæs, Frederikssund og Furesø Kommuner.

 

I arbejdet med at afdække fordele og ulemper for optisk posesortering er administrationen bl.a. kommet frem til, at det ikke er alle typer af affald, der egner sig til optisk posesortering. Det gælder fx glas, der let kan gå i stykker og sprætte poserne op. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt fortsat at indsamle glas ved mini-genbrugsstationer, hvis der indføres optisk posesortering. Pap vil heller ikke kunne sorteres effektivt i optiske poser, da posen er for lille til at indeholde større stykker pap.

 

Administrationens vurdering

Den største barriere for at kunne indføre optisk posesortering i tide til at nå kommunens mål om 50 % genanvendelse i 2022 er, at der ikke eksisterer et anlæg i Danmark. Det er for administrationen fortsat uklart, om der kan komme et i vores nærområde i fremtiden. Administrationen anbefaler derfor, at der nu arbejdes målrettet med øvrige interesserede kommuner for at klarlægge, om vi i nær fremtid kan forvente, at der kan komme et anlæg i nærområdet, som vi kan benytte eller ikke. Dette for endeligt at afklare, om optisk posesortering er et system, det reelt er muligt at arbejde videre med inden for vores tidsperspektiv om 2022-målet.

 

Administrationen vurderer, at der for nu ikke bør arbejdes videre med to-kammer- og fir-kammerspande. Det skyldes primært, at bilerne der benyttes til at tømme er store og tunge, og vil belaste vejene markant - hvis de overhovedet har fysisk plads til at være på vejene i kommunen. Hvis man ombygger mindre biler til tokammerbiler, vil man miste kapacitet og skulle tømme bilen oftere, hvilket ville give en højere tømmepris. Bilerne ville godt kunne køre på brede, asfalterede veje, men administrationen anbefaler kraftigt, at der indføres det samme system blandt alle kommunens husstande uanset vejforhold. Disse systemer er derfor først relevante at se på i det tilfælde det besluttes ikke at gå videre med optisk posesortering eller etkammersystem.

 

Administrationen vurderer samlet set, at et fremtidigt indsamlingssystem ville kunne inddrage flere forskellige løsninger for at få den optimale indsamling af hver enkelt affaldstype. Man kan således forestille sig, at restaffald, bioaffald og plast indsamles i én spand til optisk sortering, mens papir indsamles i en anden spand og glas afleveres ved mini-genbrugsstationerne. Uanset hvordan det endelige system bliver, vil det være en fordel, at man udruller det samme system i hele kommunen. Dette for at ensarte service, takster, tømmepriser, informationsmaterialer og hjemmeside, lettergøre administrationen af ordningerne, mv. uanset om der er tale om villaer, lejligheder, rækkehuse eller sommerhuse.

 

Administrationen anbefaler, at man arbejder videre med at udvikle et samlet system ud fra princippet om at indføre samme system for alle typer af husstande i kommunen.

 

 


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. For stemte Ø, O, A og Bent Hansen (V) (4)
    Imod stemte Natasha Stenbo Enetoft (V) (1)
    Indstillingen tiltrådt
    Natasha Stenbo Enetoft ønsker alle tre tiltag undersøgt parallelt
  3. Tilrådt

Bilag

79. CO2 opgørelse for 2017 og klimatiltag for 2018

Sagsnummer: 00.16.00-G01-59-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst får sagen til efterretning.

 

Sagen er en orientering om resultatet af CO2 beregningen for 2017, samt klimatiltag for 2018.  


Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune har indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter kommunen sig til at reducere CO2 udledningen med 2 % om året i perioden 2015 - 2018. Aftalen gælder for kommunens egne aktiviteter, herunder energiforbrug i kommunens bygninger, vejbelysning og transport. Som del af aftalen skal der hvert år udarbejdes en CO2 beregning, så det er muligt at følge udviklingen i CO2 udledningen. Samtidig skal kommunen fremlægge planlagte tiltag for det kommende år.

 

CO2 beregning 2017

I det følgende fremlægges resultat af CO2 beregning for 2017. Der er foretaget to beregninger: Én hvor emissionsfaktoren for el er fastholdt, dvs. at der benyttes den samme faktor som for 2014 (basisåret), og én hvor den reelle faktor for 2017 er benyttet. Emissionsfaktoren er et udtryk for hvor meget CO2, der udledes ved produktionen af energi og den fastsættes på nationalt plan. Emissionsfaktoren for el svinger fra år for år alt efter, hvor stor en del af elproduktionen der eksempelvis er fra vindmøller eller kul. En høj procentdel af vindenergi i elproduktionen vil således medføre en lavere emissionsfaktor. Den beregning, hvor der er benyttet den reelle emissionsfaktor for 2017, viser således den reelle udledning, men her er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt en eventuel reduktion skyldes kommunens egne tiltag, eller om den er forårsaget af en lavere emissionsfaktor. Den beregning hvor emissionsfaktoren er fastholdt viser derimod den reduktion, som er forårsaget af faktiske energibesparelser i kommunen, dvs. den reduktion som kommunen selv har medvirket til. Det er således denne beregning, som skal bruges til at dokumentere om kommunen, når den fastsatte målsætning i klimakommuneaftalen.

 

For at kunne sammenligne CO2 beregningerne år for år, er det vigtigt at forudsætningerne for beregningerne er ens. Kommunen har i løbet af 2017 solgt og ændret driften af nogle af kommunens bygninger, hvilket betyder, at forudsætningerne er ændret i forhold til beregningen for 2016. Der er derfor samtidig med CO2 beregningen for 2017 foretaget en opdateret beregning for 2016, hvor bygningerne, der ikke længere er en del af kommunens drift, er taget ud.

 

I følgende tabel ses resultatet af CO2 beregningen for 2017, sammenlignet med de tidligere beregninger, herunder den opdaterede beregning fra 2016.  

 

 

Område

 Total CO2 udledning 2014 (ton/år)

 Total CO2 udledning 2015 (ton/år) - emissionsfaktor for el fastholdt

 Total CO2 udledning 2015 (ton/år) – ny beregning, emissionsfaktor for el fastholdt

 Total CO2 udledning 2016 (ton/år) - emissionsfaktor for el fastholdt

 Total CO2 udledning 2016 (ton/år) - ny beregning, emissionsfaktor for el fastholdt

Total CO2 udledning 2017 (ton/år) - emissionsfaktor for el fastholdt

Total CO2 udledning 2017 (ton/år) - emissionsfaktor for el for 2017

Bygninger og vejbelysning

 3.297

 3.321

 3.297,27

 3.263,89

3.250,78

3.178,04

2.584,74

Transport (inkl. pleje af arealer)

 327,92

 317,48

 317,48

 284,96

 284,96

247,64

247,64

I alt

 3.624,92

 3.638,48

 3.614,75

 3.549,62

3.535,74

3.425,68

2.832,38

 

 Som det fremgår af ovenstående tabel har der været følgende udvikling i CO2 udledningen:

 

  • 2014 til 2015: stigning på 0,37 %
  • 2015 (ny beregning, el fastholdt) til 2016 (el fastholdt): fald på 1,8 %
  • 2016 (ny beregning, el fastholdt) til 2017 (el fastholdt): fald på 3,1 %

 

Reduktionsmålet på 2 % er således nået for 2017.

 

Reduktionen i CO2 udledning fra 2016 til 2017 skyldes blandt andet et mindre fald i brændstof forbrug til kørsel, samt et mindre fald i forbruget af naturgas. En nærmere udspecificering af data for forbrug af el og varme i kommunens bygninger fremgår af CO2 beregningen som er vedlagt som bilag.

 

Klimatiltag 2018

I 2018 er der planlagt tiltag inden for følgende områder i forhold til at reducere CO2 udledningen:

  • Optimering af CTS-anlæg hvilket vil medføre bedre styring af forbrug af el, vand og varme i kommunens bygninger.
  • Efterisolering af tag på enkelte af kommunens bygninger.
  • Udskiftning af belysning til LED hvor det er muligt.

 

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

80. Orientering ansøgning om tilladelse til råstofindvinding

Sagsnummer: 04.18.16-A01-3-18


Resume

I denne sag orienteres om hvor i Kattegat, der er ansøgt om efterforskning efter sand, grus og småsten, og der gives et overblik over proces for gennemførelse af miljøkonsekvensvurdering for Nordkystens Fremtid.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Nordkystens Fremtid er i et planlægsningsår, hvor der skal udarbejdes:

  • Myndighedsprojekt, der beskriver det fysiske anlægsprojekt (aflevering fra rådgiver august 2018)
  • Bidragsfordeling, der angiver en finansiering af projektet (oplæg, politiske drøftelser, inddragelse efterår 2018)
  • Tilladelse til efterforskning af sand, grus og småsten, miljøkonsekvensvurdering af indvindingsområder og tilladelse til at indvinde råstofferne
  • Miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojektet.

 

Denne sag omhandler de 2 sidstnævnte emner.

 

Råstofindvinding:

Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner har besluttet, at Nordkystens Fremtid skal have sine egne indvindingsområder, så projektet har størst mulig sikkerhed for sand, grus og småsten i hele projektets løbetid. Det materiale, der lægges på stranden, udgøres af 60-80 % sand og 20-40 % grus og småsten. Sandet forventes at kunne indvindes forholdsvis tæt på kysten ud for Kikhavn og i et område mellem Tisvildeleje og Rågeleje, hvor der muligvis også er en grovere fraktion af grus og småsten. Den største mængde grus og småsten forventes at skulle findes længere fra kysten ved Lysegrund. Se kortbilag 1. Udover sand, grus og småsten fra indvindingsområderne søges det så vidt det er muligt at lade materiale fra uddybning af sejlrender og havne indgå i strandfodringen. For at forhindre at indvinding af råstoffer får en negativ indvirkning på den naturlige kystdynamik sker al indvinding på vanddybder over 10 meter. Der er ligeledes fastlagt en afstandsgrænse til kysten på 1 kilometer.

 

Nordkystens fremtid har i start juli indsendt en ansøgning til Miljøstyrelsen om tilladelse til efterforskning af råstoffer i disse områder. I første omgang gennemføres geofysiske undersøgelser, hvor et skib sejler over havbunden i 80 meters sejllinjer og kan vurdere, om det er det ønskede materiale, der er i området og ca. mængder. Når de 3 områder er undersøgt, vil der ske en udvælgelse af de mest optimale områder. Disse undersøges nærmere både ved fotodokumentation og udtagning af sedimentprøver. Det er også i denne fase, at der udarbejdes miljøkonsekvensvurdering for områderne.

 

På baggrund heraf, skal bygherre søge om tilladelse til indvinding af råstoffer hos Miljøstyrelsen.

 

Miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojektet

Projektets miljøvurdering skal påvise, beskrive og vurdere direkte og indirekte påvirkninger af miljøet. Herudover skal der også gennemføres en vurdering af projektets mulige kumulative effekter. Kumulative effekter er påvirkningerne fra projektet i kombination med påvirkninger fra eventuelle andre projekter i området. Det kunne fx være fra indvinding af råstoffer i Kattegat til projektet. I miljøvurderingen vil de eksisterende miljø- og planforhold blive beskrevet, ligesom konsekvenserne ved projektet i både anlægs- og driftsfasen, vil blive vurderet. Desuden vil der være forslag til afværgeforanstaltninger, der kan sættes i værk for at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Det kan for eksempel være de hensyn, man tager i forbindelse med selve anlægsperioden. Der kan også stilles krav til overvågning i projektets levetid. Myndighedsopgaven forventes at ligge hos kommunerne. 

 

Den primære miljøpåvirkning forventes at være i anlægsfasen, hvor sand, grus og småsten vil blive tilført stranden og det kystnære område. I miljøkonsekvensvurderingen fokuseres på naturforhold og oplevelsen af kystlandskabet.

 

Et af de første trin i udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering er at indkalde ideer til, hvad der skal indgå i konsekvensvurderingen. Der planlægges afholdt et fælles borgermøde for de tre kommuner lørdag den 22. september i tidsrummet 10-14. Indkaldelse af ideer sker i minimum 4 uger. Projektets rådgiver har udarbejdet et første udkast til det såkaldte afgrænsningsnotat, der beskriver hvilke elementer, der skal vurderes, og hvilke der kan tages ud af vurderingen. Først når alle ideer er indkommet, skal planmyndighederne i de 3 kommuner tage stilling til, hvad der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen. Rådgivers første udkast til afgrænsningsnotat er vedlagt som bilag 2. Der er ligeledes vedlagt en tidsplan for arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen (bilag 3).

 


Beslutning

Udvalget valghte at ændre punktet til et beslutningspunkt.

  1. Orienteringen taget til efterrretning,
    Udvalget lægger vægt på, at der ikke sker sandsugning på områder med en dybde på mindre en 10 m, at der ikke sker sandsugning mindre end 2 km fra kysten og at der anvendes slæbesugning.
    På opfordring fra O sendes sagen til Byrådet til orientering

Bilag

81. Status Fishing Zealand

Sagsnummer: 06.02.00-G01-12-18


Resume

Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi får sagen til orientering. Sagen er en status på samarbejdet i Fishing Zealand.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet besluttede på sit møde den 29.september 2015, at Gribskov Kommune skulle indgå i et medlemskab af Fishing Zealand. Der er afsat budget til aftalens udløb ultimo 2019.

 

Fishing Zealand er et samarbejde på tværs af 12 kommuner på Sjælland, som har til formål at udvikle en bæredygtig lystfiskerturisme. En anden del af arbejdet i Fishing Zealand består i at sikre en bæredygtig bestand af havørreder til glæde for lystfiskere langs kysten.

 

Halsnæs og Helsingør har tidligere været medlemmer, men har trukket sig fra samarbejdet i henholdsvis 2017 og 2018.

 

Sagens forhold

Fishing Zealand er et tværkommunalt samarbejde om udviklingen af bæredygtig lystfiskerturisme fra 2010. Projektet er inspireret af et lignende initiativ på Fyn – Havørred Fyn – hvor det er lykkedes at stå sammen om at skabe vækst, jobs, vandpleje og turisme gennem lystfiskeri.

 

Gribskov Kommune indgik i et medlemskab af Fishing Zealand fra 2015. Det årlige kontingent er på 150.000 kr. Der er afsat midler til kommunens deltagelse i Fishing Zealand til og med 2019.

 

Indsatsen i Gribskov Kommune tænkes på tværs af centre i kommunen samt Gribskov Erhvervscenter,

 

Der har været arbejdet med at styrke et tværfagligt samarbejde om udviklingen af lystfiskeri, ikke kun for turister, men også for kommercielt erhverv samt hvad angår natur- og vandløbspleje.

 

Events og arrangementer

Fishing Zealand har været involveret i en række events i Gribskov Kommune, som alle har haft til formål at sætte fokus på lystfiskeri i Gribskov Kommune og engagere børn og unge i naturen. Events og arrangementer har været afholdt i samarbejde med lystfiskerforeningen.

 

Følgende events og arrangementer har været afholdt:

 

  • Event i Kulturhavn med lån af kutter juli 2017
  • Fiskeguide arrangement om fluefiskeri på hotel Gilleleje Strand
  • Fishing Zealand ugen – afholdt i Gribskov i uge 42
  • Deltagelse i Grøn Uge – herunder Grøn Lørdag Uge 22
  • Fluefiskeri arrangement med ca. 45 deltagere
  • Deltagelse med stand på Jagt- og fiskerimesse i Gilleleje hallen
  • Der arbejdes pt. på et event om UV-jagt.

 

De afholdte events har skabt en positiv opmærksomhed om fiskeri i Gribskov kommune, og har været en succesfuld oplevelse for deltagerne – primært børnefamilier og erfarne lystfiskere. Indholdet har blandt andet været formidling om lystfiskeri ved fiskeguide, historisk fortælling om fiskeri langs nordkysten v/ Gilleleje Museum samt sejlads fra kutter i Gilleleje Havn mv. Biblioteket anskaffede i forbindelse med et arrangement fiskeudstyr til udlån og tilbyder fortsat denne service.

 

I samarbejdet omkring flere af de afholdte events har det dog kunne mærkes, at Fishing Zealand´s sekretariat har begrænsede ressourcer til koordineringen mellem turistorganisationerne, rollefordeling, koordineringen af events og markedsføringsinitiativer mv. Det har i høj grad betydet, at kommunens egne medarbejdere har skulle stå for planlægning og afvikling af flere events mv.

 

Ud fra en erkendelse af de begrænsede ressourcer har Fishing Zealand valgt at sende 25.000 tilbage til kommunerne årligt, som så kan bruges til planlægning og afholdelse af events og arrangementer.

 

Markedsføring af lystfiskeri

Et af formålene med deltagelsen i Fishing Zealand har desuden været at markedsføre lystfiskeriet i de deltagende kommuner herunder Gribskov. I perioden er der blevet udarbejdet forskelligt markedsføringsmateriale, der skal være med til at promovere de mange muligheder for lystfiskeri i Gribskov kommune. Der er blandt andet udarbejdet en fiskeguide, der dels giver et godt overblik over mulighederne for at fiske i Gribskov kommune, men også søger at inspirere børnefamilier til at fiske. Guiden er blevet omdelt til campingpladser, turistkontorer mv.

 

Derudover har der i 2017 og 2018 været et stort tillæg i VisitNordsjællands Outdoor Guide om lystfiskeri i Gribskov kommune og Nordsjælland. Der er udgivet to Fishing Zealand magasiner. I magasinerne har kommunerne hver især fået omtale, som vedrører de muligheder lystfiskeriet kan byde på lokalt. Magasinerne udgives på dansk, tysk og engelsk og er ligeledes fordelt til relevante steder, hvor interesserede kan tage dem gratis.

 

Analyse af mediedækningsværdi

I efteråret 2017 er der foretaget en analyse af mediedækningsværdien ved et medlemskab af Fishing Zealand. Udregningen af mediedækningsværdien er lavet på baggrund af den fundne mediedækning omregnet til mediedækningsværdien svarende til det beløb, som den tilsvarende mediedækning købt via annoncering ville koste. Mediedækningen på de sociale medier er ikke medtaget. Her fremgår det, at den samlede værdi af mediedækningen i Gribskov kommune i perioden er 174.000 kr.

 

Turismeerhverv

Udgangspunktet for Fishing Zealand-projektet er også at sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægtsgrundlag ved at udvikle services, der støtter op om de naturoplevelser der knytter sig til og ligger i forlængelse af lystfiskerturismen.

 

I projektet har der i samarbejde med Gribskov Erhvervscenter været arbejdet med at involvere det lokale erhvervsliv, hvilket især er sket i forbindelse med afholdelse af de forskellige events og arrangementer. Ambitionen har været at skabe en decideret erhvervsklynge, der dels har kunne bidrage med lokal viden og sparring på konkrete indsatser, men også har kunne indgå i udviklingen af denne del af turismen. Der har generelt været en meget begrænset deltagelse fra erhvervets side i projektet, hvilket også er grunden til, at der ikke er etableret en erhvervsklynge i Gribskov kommune.

 

Udover at involvere erhvervet har der også været fokus på at udvikle nye services eksempelvis muligheder for kommercialisering af turist- og oplevelsespakker mv. I den forbindelse har der blandt andet være afholdt møder, hvori både Maritim Turisme (projektet blev afsluttet foråret 2018) samt repræsentanter for Fishing Zealand har deltaget, men det har dog ikke ført til en synlig forretningsudvikling.

 

I forlængelse af projektet er der således i begrænset omfang skabt nye tilbud om services og oplevelser udbudt af det lokale erhvervsliv, og der har været en meget begrænset tilslutning fra det lokale erhvervsliv. Hvis der er et ønske om at løfte dette, vil det kræve et langt større strategisk fokus på området, som det eksempelvis er sket i projekt Maritim Turisme, samt en mere aktiv involvering af erhvervet – lige fra hoteller, sommerhusudlejningen til restauranter, fiskerierhverv og jagt- og fiskeforretninger m.m.

 

Natur- og vandløbspleje

Et andet formål med Fishing Zealand er som nævnt indledningsvist, at understøtte indsatser i kommunen, der har til formål at forbedre vandløbskvaliteten i de, af staten udpegede, vandløb, hvor det må forventes, at vandløbskvaliteten ikke lever op til kravet om god økologisk tilstand uden en indsats inden 2021. Dette fordrer, at kommunerne arbejder målrettet med at forbedre forholdende i vandløb, som fungerer som gyde- og opvækstområder for havørrederne. Halsnæs og Helsingør kommuner har ikke denne type vandløb. Det drejer sig om indsatser i stort set alle kommunens offentlige vandløb. Ud over de statslige krav til forbedrende indsatser på vandløbsområdet, arbejder Gribskov Kommune sammen med bl.a. lokale lystfisker å-laug, vandløbslaug og sportsfiskerforeninger, om at forbedre vilkårene for specielt fiskene i kommunens vandløb. Senest er der bl.a. foretaget restaureringer i Maglemose Å og planlagt restaureringer i Saltruprenden og Højbro Å.

 

Gribskov Kommune har tovholderrollen for Fishing Zealands naturgrundlagsgruppe. Gruppen har bl.a. til formål at overvåge udviklingen af indsatserne på Sjælland. Det sker f.eks. gennem koordineret gydetællinger, fiskeundersøgelser og DVFI-målinger (scoring af vandløbets økologiske tilstand baseret på smådyrsfaunaen i vandløbet). Alle undersøgelser samles i årlige rapporter.

 

Administrationens vurdering

Fishing Zealand-projektet er efter administrationens vurdering et projekt med gode intentioner og et uforløst potentiale. Gribskov kommune har oplevet stor værdi i projektet i forhold til samarbejdet om natur- og vandløbspleje, hvilket har bidraget til at forbedre naturkvaliteten i kommunen. Desuden har projektet generelt været med til at eksponere fiskeriet i Gribskov kommune og Nordsjælland, og der har i forlængelse af projektet været afholdt en række vellykkede events og arrangementer.

 

Et væsentligt punkt i forhold til beslutning om deltagelse i Fishing Zealand, var en forventning om, at projektet kunne være medvirkende til at styrke lystfiskerturismen, og dermed skabe nye arbejdspladser i relation til lystfiskerierhvervet, og at der sker en decideret meromsætning via flere overnatninger og øget forbrug gennem forbedrede produkter. Der er ikke udarbejdet en decideret evaluering af dette punkt, men med udgangspunkt i en vurdering af de nuværende initiativer, må det vurderes af deltagelsen i Fishing Zealand i begrænset grad bidrager til at indfri denne forventning.

 

Desuden er det problematisk at Helsingør og Halsnæs kommuner har trukket sig fra samarbejdet, da den manglende deltagelse fra disse kommuner i Fishing Zealand, begrænser mulighederne for at lave nye initiativer lokalt på tværs at de tre nordkyst-kommuner.

 

Vurderingen fra administrationens side er, at lystfiskeri rummer et stort vækst- og turismepotentiale i Gribskov kommune og Nordsjælland som helhed, men at den nuværende økonomi, organisering og generelle struktur i Fishing Zealand ikke fuldt ud formår at realisere dette potentiale.

 


Administrationen indstiller til udvalget,
  1. at tage orienteringen til efterretning.

 


Beslutning
  1. Taget til efterretning

82. analyse af værdi af partnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold

Sagsnummer: 18.20.02-G01-1-18


Resume

Denne sag handler om en analyse af, hvilken værdi en partnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold giver til Gribskov Kommune. Sagen forelægges til orientering for udvalgene Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse, Børn og Familie, Forebyggelse og Idræt, Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, Miljø, Klima og Kyst, Udvikling, By og Land, Ældre, Social og Sundhed samt Økonomiudvalget. Orienteringen er sat på dagsordenen som følge af Økonomiudvalgets beslutning.


Sagsfremstilling

Baggrund

Udvalget Forebyggelse og Idræt behandlede på sit møde den 30. maj en sag om ekstraordinært tilskud til Nordsjælland Håndbold samt indgåelse af ny partnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold. Forebyggelse og Idræt anbefalede en tiltrædelse til Økonomiudvalget, men anbefalede, at der blev udarbejdet en analyse af, hvilken værdi en partnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold har for Gribskov Kommune. Denne anbefaling tiltrådte Økonomiudvalget med den præcisering, at sagen om værdi af partnerskabet behandles af alle fagudvalg i august måned med henblik på forløb til Økonomiudvalget.

 

Værdiestimering

Samlet estimerer Nordsjælland Håndbold, at den eksponering, som Gribskov Kommune får ud af sin partnerskabsaftale er 625.000 kr.  

 

Hillerød Kommune har tidligere fået foretaget en tilsvarende analyse af værdien af deres partnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold. Denne analyse blev foretaget af Sport One Danmark. Sport One Danmark er Team Danmark og Danmarks Idrætsforbunds kommercielle selskab.

 

Baseret på Sport One Danmarks analyse til Hillerød Kommune har Nordsjælland Håndbold nu, på opfordring fra Gribskov Kommune, foretaget en værdiestimering af Gribskov Kommunes guldpartnerskabsaftale med Nordsjælland Håndbold. Denne værdiestimering er vedlagt som bilag til denne sag.

 

Den overordnede værdiestimering er foretaget med konkret udgangsunkt i guldpartnerskabsaftalen med Nordsjælland Håndbold 2017/2018. 

 


Administrationen indstiller til udvalget
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning

Bilag

83. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-A01-3-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt. 

 

Gribskov Kommune som Klimakommune+

Der er kommet en ny forespørgsel til Michael Hemming Nielsen vedr. Gribskov Kommune som Klimakommune+. Udvalget har tidligere behandlet forslag om Gribskov Kommune som Klimakommune+ på møde den 21. marts 2018. Her blev det besluttet at udsætte beslutningen om Gribskov Kommune som Klimakommune+, idet det blev besluttet, at administrationen skulle arbejde videre med at indhente tilbud på ekstern rådgivning til udarbejdelse af klimaplan og handlingskatalog, som efterfølgende forelægges udvalget. Udvalget har herefter på mødet den 25. april 2018 vedtaget, at udarbejdelse af en klimaplan indgår i de kommende budgetforhandlinger. Den videre drøftelse af Gribskov Kommune som Klimakommune+ afventer derfor resultatet af budgetforhandlingerne, da beslutningen om tiltag som Klimakommune+ vil hænge sammen med en eventuelt udarbejdelse af en klimaplan. Når der er truffet beslutning vedr. udarbejdelse af en klimaplan vil det samtidig være relevant, at drøfte det fremtidige samarbejde med de relevante organisationer og foreninger i kommunen, herunder Miljø- og Klimastudiegruppen.

 

Toilet - strandbakkerne, status

  • Arealet ejes af Strandbakkeselskabet, som også ejer toiletbygningen.
  • Toilettet drives af CBEE papir/renhold (jf. aftale med Strandbakkeselskabet)
  • Der er blevet konstateret råd og svamp i gulvkonstruktionen, som har spredt sig til resten af trækonstruktionen, hvilket har gjort bygningen ubrugelig/sundhedsskadelig, så det har været nødvendigt at lukke toilettet af.
  • Strandbakkeselskabet har ikke råd til at betale for en ny toiletbygningen . De spørger om kommunen vil betale (ca 300.000 kr, deres indhentede tilbud). Det vil i givet fald skulle indarbejdes i nyt budget.
  • CTM har i vinter 2017 søgt og fået lov at opsætte blå flag på Strandbakkestranden. Det er en forudsætning for blå flag, at der bl.a. er toilet-faciliteter
  • Friluftsrådet fører tilsyn med at betingelserne for blå flag er overholdt. Ved deres tilsyn i juni, har Friluftsrådet derfor sagt, at kommunen enten skulle sikre toiletfaciliteter eller tage det blå flag ned.
  • Der er indhentet priser på midlertidig opsætning af toiletvogn (ca 50.000 kr) hvilket er uden for rækkevidde ift. budget for blå flag.  Derfor har vi taget det blå flag ned i 2018.
  • Sideløbende har arbejdstagerorganisationer gjort Livredningstjenesten opmærksomme på, at der er krav om adgang til toilet for de ansatte livreddere. Livredningstjenesten har derfor opsat et ’festivaltoilet’ på stranden til brug for livredderne (ca 5.000 kr). På facebook har livredningstjenensten oplyst, at strandgæster kan låne nøglen til toilettet ved henvendelse til livredderen.

 

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

 


Beslutning

Møde start: 15:30

Møde slut:  17:45

 

Michael Hemming Nielsen orienterede om henvendelse vedr. bekæmpelse af hybenroser.

 

Administrationen orienterede om underretningsbrev vedr. Nordkystens fremtid. Kopi blev omdelt.

 

Administrationen orienterede om toiletfaciliteter på Strandbakkerne.

 

Administrationen orienterede om afgørelse fra Taksationskommissionen vedr. sagen om genåbning af Hessemos Å

 

Administrationen orienterede om status for dagrenovationsudbuddet.

 

Bent Hansen orienterede om henvendelse vedr. Bakkebjergvej.

 

Bent Hansen ønsker nærmere orientering om muligheder for møder i stil med Vejsyn på vandløbsområdet.

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen