Byrådet

Mandag den 18-12-2017 kl. 19:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
251 Indkaldelse af stedfortræder for Lone Møller
252 4. Budgetopfølgning 2017
253 Lån 2017
254 Helsinge Ridecenter - ansøgning om kommunal garanti til lån
255 Ny vej, Græsted-Gilleleje - Miljøkonsekvensrapport
256 Kommuneplantillæg nr. 9 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge - endelig
vedtagelse
257 Lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge - endelig

vedtagelse
258 Placering af vandrehjem i Gilleleje
259 Den videre proces for overførsel af tre sommerhusområder ved

Gilleleje til byzone
260 Kommuneplantillæg nr. 12 for boliger ved Møllebakken - behandling af

høringssvar og endelig vedtagelse
261 Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge - endelig

vedtagelse
262 Kommuneplantillæg nr 10 for et blandet byområde ved Vesterbrogade i Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse
263 Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje -

behandling af høringssvar og endelig vedtagelse
264 Lokalplan 315.18 for boligområde i Bavne Ager, Gilleleje - behandling

af høringssvar og endelig vedtagelse
265 Almene boliger på Bavne Ager Eng i Gilleleje - godkendelse af Skema A
266 Almene boliger på Møllebakken i Helsinge - godkendelse af Skema A
267 Etablering af lokalt naturråd og orientering om kommuneplanarbejdet

med Grønt Danmarkskort
268 Troldebakkerne - fjernvarme projektforslag
269 Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 - godkendelse af nye

vedtægter.
270 Takster og betalingsvedtægt for kloakforsyningen Gribvand Spildevand A/S 2018
271 Vandområdeplan 2, politisk behandling
272 Handleplan for forebyggelse af kriminalitet i Gribskov Kommune
273 Folkeskoleelevers deltagelse i julegudstjenester







Lukkede
274 Salg af ejendom
275 Forberedelse af salg af ejendom
276 Forberedelse af salg af ejendom
277 Salg af ejendom
278 Klage over afgørelse i huslejenævnet
279 Alkoholbevilling med udeservering
280 Alkoholbevilling med udeservering
281 Alkoholbevilling med udeservering
282 Alkoholbevilling med udeservering


Efterretningssager - Lukket
283 Samarbejde mellem Halsnæs forsyning og Gribvand Spildevand
Medlemmer:
Kim Valentin Bo Jul Nielsen
Jannich Petersen Mette Tolstrup
Birgit Roswall Pia Foght
Michael Bruun Ulla Dræbye
Steen Pedersen Betina Sølver Hansen
Jørgen Emil Simonsen Michael Hemming Nielsen
Nick Madsen Susan Kjeldgaard
Knud Antonsen Anders Gerner Frost
Jonna Hildur Præst Morten Ulrik Jørgensen
Brian Lyck Jørgensen Thomas Elletoft
Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Jesper Hagen Behrensdorff
Godkendelse af dagsorden:
Punkt 251 - indkaldelse af stedfortræder for Lone Møller - behandles som første punkt på dagsorden under lukket del af mødet.

Eftersendelse af høringssvar på punkt 263 (Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse) og punkt 264 (Lokalplan 315.18 for boligområde i Bavne Ager, Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse).

Jesper Behrensdorff (C) inhabil på punkt 256 og 257 vedrørende Erhvervsområde Tofte i Helsinge

Kim Valentin (V) inhabil på punkt 262 (Kommuneplantillæg nr 10 for et blandet byområde ved Vesterbrogade i Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse) og punkt 263 (Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse) vedrørende Vesterbrogade i Gilleleje.

Flemming Trojel (V) indkaldt som stedfortræder for Kim Valentin på punkt 262 og 263. Indkaldelsen finder sted efter kommunestyrelsesloven § 14 stk. 3.

Bo Jul Nielsen (A) foreslår, at dagsordenspunkt 273 (Folkeskoleelevers deltagelse i julegudstjenester) tages af dagsorden.
For: A, G, Ø (9)
Imod: Å, C, O, V (13)

Fraværende: Lone Møller (A)

Punkt 273 optaget på dagsorden.


Fraværende:

Meddelelser:
Pause i mødet fra kl. 17.29 til kl. 19.00. Mødepause fra kl. 19.57 til kl. 20.11.

Skrivelse fra Henrik Østergaard sendt på vegne af Strandhavehus og vedrørende udbud Bavne Ager Vest - Gilleleje blev omdelt på mødet.





Åbne

251. Indkaldelse af stedfortræder for Lone Møller
00.22A00 - 2014/42564

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Lone Møller er fraværende fra byrådsmøde den 18. december 2017. Lone Møller er fraværende på grund af en kombination af ferie og helbredsmæssige problemer.

1. Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er både ferie og sygdom en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:
  • om der foreligger lovlig forfaldsgrund
  • om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Socialdemokratiets liste er Mette Tolstrup.

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 1, 2 og 4
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6

Økonomi
Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:
  1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt


Beslutning
  1. Besluttet, at betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Fraværende: Lone Møller (A).




252. 4. Budgetopfølgning 2017
00.30S00 - 2017/25543

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Denne budgetopfølgning er den sidste i år.

Budgetopfølgning 4

Fokus i denne budgetopfølgning er at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Gennemgangen af økonomien indeholder:
  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i de tidligere BO
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Endvidere indeholder denne BO4 et afsnit, der beskriver eventuelle udfordringer som administrationen vurderer vil blive båret ind i næste budgetår.

Læsevejledning

I de tidligere budgetopfølgninger er det forventede forbrug opgjort inkl. de forventede overførsler til 2018. I denne budgetopfølgning indeholder opgørelsen af det forventede forbrug 2017 udelukkende forventningerne til det faktiske forbrug i år.

Til gengæld er der medtaget en separat kolonne, der viser de forventede overførsler til 2018.

Derudover er oversigten ændret, så kolonnen "Mer-/mindreforbrug" nu indeholder de indstillede omplaceringer.


1. Samlet konklusion

Som det fremgår af tabellen herunder, er den samlede forventning til regnskab 2017 et mindreforbrug i størrelsesorden 83,8 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af mindreudgifter på ordinær drift på 32,2 mio. kr., ordinær anlæg på 52,0 mio. kr., forsyning på 10,7 mio. kr. og finansiering på 1,6 mio. kr., mens der er mindreindtægter på byudvikling på 12,7 mio. kr.

Af mindreforbruget forventes 82,4 mio. kr. overført til 2018, og der ansøges derfor om en samlet tillægsbevilling på -1,4 mio. kr.


På ordinær drift påvirkes resultatet negativt af stigende udgifter til det specialiserede børneområde og merudgifter til Særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Omvendt er der mindreudgifter til vejafvandingsbidrag, flygtninge, elever, pleje og puljer under ØU samt en ekstraordinær mellemkommunal indtægt vedr. førtidspensioner, og det giver det samlede mindreforbrug.

Mindreudgifterne til anlæg skyldes fortrinsvis tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af anlægsudgifterne. Omvendt er der merudgifter til primært jordforureningssager, der delvist bliver finansieret af opsamlede budgetoverskud på anlægsrammen.

Merindtægterne på finansiering skyldes særlige indtægter fra grundskyld af statsskovene. Omvendt er der merudgifter som følge af, at et lån til Læringsområde i Gilleleje på 2,0 mio. kr. først optages i 2018, og der er mindreindtægter på renter som følge af den faldende rente.

Merindtægterne til Forsyning skyldes, at antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget. Derudover er der et mindreforbruget på anlæg på 6,9 mio. kr. som foreslås overført til 2018.

I forhold til BO3, forventes i denne BO et mindreforbrug på Det Tekniske Område på 7,2 mio. kr., som vedrører vejafvandingsbidrag, kollektiv trafik og kørsel samt Plan og Byg. På børneområdet vurderer administrationen at merforbruget vil være 1,7 mio. kr. mindre i forhold til det, der blev oplyst ved BO3, det er resultatet af en effekt af handleplanen. På Social- og Sundhedsudvalget viser BO4 en forbedring af resultatet på 10,2 mio. kr., den primære forklaring er en ekstraordinær mellemkommunal indtægt vedr. førtidspension fra tidligere år, derudover er der forbedringer vedr. flygtninge og førtidspension.

Ved sammenligning af denne BO med BO3 skal der være opmærksomhed mod, at det forventede forbrug i BO3 var opgjort inkl. overførsler mens overførslerne i denne er vist i en separat kolonne.

Forventet mer-/mindreforbrug opdelt på udvalg:




2. Budgetopfølgningens grundlag

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for de enkelte områder.

2.1 Ordinær drift

Det tekniske Område
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på Det tekniske område.

Væsentligste årsager til mindreforbruget:
  • På Veje forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Det skyldes et forventet mindreforbrug på Vejafvandingsbidrag på baggrund af den nye beregningsmetode der er vedtaget i Byrådet d. 30.10.2017.
  • På Vand forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Merforbruget dækker over flere mindre afvigelser indenfor vandområdet.
  • På kollektiv trafik og kørsel forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. Det skyldes et forventet merforbrug på befordring af børn og unge på 4,3 mio. kr., som modsvares af mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på andre områder indenfor kollektiv trafik og kørsel samt ekstraordinær indtægt i 2017 på 1,4 mio. kr.
  • På Plan og Byg forventes et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Det skyldes fortrinsvis mindreforbrug på GIS og Strategisk byudviklingsmidler.

I denne BO4 indstilles omplaceringer til andre udvalg på 1,7 mio. kr., hvilket primært vedrører afsatte budgetmidler på 1,5 mio. kr. fra budgetaftalen 2017 til Understøttelse af vækstdagsorden. Endvidere omplaceres 0,2 mio. kr. vedrørende lønsum til registrering af erhvervsenheder i BBR.
I vurderingen forventes der overførsler til 2018 på i alt 1,3 mio. kr., og 0,8 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.

I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er vurderingen i denne BO4 en forbedring på 7,2 mio. kr., som vedrører Veje, Kollektiv trafik og kørsel samt Plan og Byg.

Børneudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 24,4 mio. kr. i 2017 på Børneudvalgets område. Der indstilles overførsler på i alt 4,6 mio. kr., der primært vedrører skoler, fritidsordninger og dagtilbud, og der søges herefter om en tillægsbevilling på 29,0 mio. kr.

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

I juni måned 2017 godkendte byrådet handleplanen for faglig og økonomisk styring af det specialiserede område, herunder investeringer i tidligere og hyppigere opfølgninger.

Handleplanen blev udarbejdet på baggrund af en markant stigning i antallet af sager på det specialiserede børneområde. En stigning der også medførte en udgiftsstigning.
Udgiftsstigningen og årsagsforklaringer, som har været beskrevet i alle budgetopfølgninger i 2017.

Der er i handleplanen indlagt et økonomisk potentiale i 2017 og årene frem. For 2017 er der indlagt et besparelsespotentiale på 3,2 mio. kr.

Der arbejdes med flere indsatsområder i handleplanen og det har betydet, at der på nuværende tidspunkt bl.a. kan identificeres et fald i underretninger og heraf et fald i tilgangen af sager.
Der kan ses en udgiftsreduktion på 4,2 mio. kr. Altså mere end det potentiale, der er indlagt i handleplanen.

Udgiftsreduktionen udfordres dog af, at der som oplyst i BO3 fortsat var en stigning i antallet af dyre sager, dvs. anbringelser.
Samlet set vurderer administrationen at merforbruget vil være 1,7 mio. kr. mindre i forhold til BO3. Hvilket betyder, at der kan konstateres en effekt af handleplanen.


Social- og Sundhedsudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. i 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets område (incl. virksomheder).
Af mindreforbruget forventes det, at 8,7 mio. kr. søges overført til 2018. Inklusiv overførsler forventes området (incl. virksomhederne) samlet set derfor at have et mindreforbrug på 9,7 mio. kr.

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

I ft. til BO3 viser BO4 en forbedring af resultatet på 23,0 mio. kr. (incl. virksomheder og indstillede omplaceringer ved BO3).
Forskellene kan ses herunder.:
  • Færre udgifter og ekstraordinær mellemkommunal indtægt vedr. førtidspension fra tidligere år, (6,3 mio. kr)
  • Regulering af forbrug til pleje vedr. 2016, (3,4 mio. kr.)
  • Omplaceringer fra reserve- og flygtningepuljen under Økonomiudvalget, ikke gennemførte projekter uden overførselsadgang, ændret aktivitet vedr. førtidspension, døgnbehandling af stofmisbrug, administration og madudbringning (4,6 mio. kr.)

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 7,0 mio. kr. i 2017 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.

I resultatet indgår omplaceringer vedrørende tilretning af lønramme under ØU, regulering jævnfør flygtningemodel samt tilskud til Erhvervspuljen.

Årsagen til budgetafvigelsen er den Særligt Tilrettelagte Uddannelse (STU), der ligesom ved tidligere vurderinger forventes at ende med et merforbrug på 7,5 mio. kr., samt et forventet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. angående Erhvervs-delramme fra det forhenværende Erhvervs- og Turismeudvalg, hvoraf der søges om overførsel af 0,3 mio. kr.

Sammenlignet med BO3, så er det forventede merforbrug på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 0,5 mio. kr. lavere. Det skyldes det forventede mindreforbrug på Erhvervsområdet.

Kultur- og Idrætsudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i 2017 på Kultur og Idrætsudvalgets område.

Udviklingen og det forventede mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget skyldes tidsmæssige forskydninger i afholdelse af omkostninger på specifikke projekter. Beløbet søges derfor overført til 2018.

Økonomiudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 42,5 mio. kr. i 2017 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
Af mindreforbruget foreslås 22,8 mio. kr. overført til 2018 og 19,7 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.

I forhold til BO3 er resultatet forbedret med 24,5 mio. kr., heraf vedrører de 22,8 mio. kr. overførsler til 2018. Hvis der ses bort fra overførslerne er der sket en forbedring på 1,7 mio. kr., der skyldes, lavere vurderinger af udgifter til elever (1,3 mio. kr.) og flygtninge (0,1 mio. kr.) samt opkrævningsgebyrer (0,3 mio. kr.).

Udviklingen og det forventede mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget skyldes fortrinsvis følgende:
  • Overførsler til 2018
    Der foreslås overført 22,8 mio. kr. til 2018 som hovedsageligt vedrører tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af udgifterne. De primære overførsler vedrører 6,0 mio. kr. vedr. ny IT-platform, 6,7 mio. kr. vedr. udisponerede puljemidler under ØU´s puljer, 4,7 mio. kr. vedr. centrene, 1,8 mio. kr. vedr. tjenestemænd, 1,1 mio. kr. vedr. ejendomsudgifter, 0,9 mio. kr. vedr. uddannelse, 0,8 mio. kr. vedr. løn og 0,8 mio. kr. vedr. øvrige områder.
  • Kassebeholdningen
    Der foreslås tilført kassebeholdningen 19,7 mio. kr. som skyldes følgende:
    • Der har været opkrævet flere opkrævningsgebyrer end budgetteret, hvilket medfører merindtægter på 0,3 mio. kr. som kan tilføres kassebeholdningen.
    • Det er i tidligere BO´er varslet, at der vil være et tillægsbevillingsbehov vedr. Administrationsbidrag sociale tilbud. Ved BO4 forventes merforbrug på 1,1 mio. kr. svarende til vurderingen ved BO3. Merforbruget foreslås finansieret af kassebeholdningen.
    • Det er i tidligere BO´er varslet, at der vil være et mindreforbrug vedr. Elever som kan tilføres kassebeholdningen. Ved BO4 forventes mindreforbruget at være 7,1 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til vurderingen ved BO3 på 1,3 mio. kr.
    • Flygtningepuljen
      Som oplyst ved BO3 forventes forbruget vedr. flygtninge at blive 17,5 mio. kr. mindre end budgetteret på grund af det lavere antal flygtninge. Ved BO4 er forventningerne, at forbruget bliver 17,6 mio. kr. mindre end budgetteret. Der kan derfor tilføres kassebeholdningen 17,6 mio. kr. i 2017 til senere finansiering af de afledte mindreindtægter kommunen vil få som følge heraf i 2020 og 2021.
    • Velfærdsudviklingsprogrammet
      Som oplyst ved BO2 og BO3 mangler der at blive realiseret 4,2 mio. kr. af de indlagte besparelser vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet, som foreslås realiseret ved denne BO4.
      Der ansøges derfor om tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. så den indlagte besparelse kan realiseres.


2.2. Ordinære anlæg
På anlæg er forventningen til 2017 et samlet forbrug på 40,6 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 52,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Hele mindreforbruget foreslås overført til 2018.

Det forventede mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes fortrinsvis tidsmæssige forskydninger i afholdelsen af anlægsudgifterne.

Jordforureningssager
Ved denne BO aflægges der anlægsregnskab vedr. jordforureningssagerne. Det endelige regnskab udviser et merforbrug på 6,5 mio. kr., hvilket er 1,5 mio. kr. mindre end forventet ved BO3 2017. Merforbruget finansieres af anlægspulje til opsamlede over/underskud vedr. projekter, der skal dækkes indenfor anlægsrammen.



Pulje til opsamlede over/underskud.
Ved denne BO finansierer denne pulje 6,5 mio. kr. til jordforureningssager og får tilført 0,1 mio. kr. fra anlægsprojekt Kystbeskyttelse Klitgården.
Herefter udviser puljen et underskud på 2,1 mio. kr. som forventes overført til 2018.

Frigivelse af rådighedsbeløb
Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2017 til arbejdet i forbindelse med Attraktive Lokalsamfund Tingbakkeskolen.

Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. i 2017 til understøttelse af Nationalpark.

Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb til istandsættelse af Gilleleje Ungdomsklub.
Byrådet besluttede den 4/9-17 at afsætte finansiering af udgift på 350.000 kr. til istandsættelse af ungdomsklub i Gilleleje. Der søges derfor om afsættelse og frigivelse af rådighedsbeløb på 350.000 kr. i 2017 til afholdelse af udgiften.


2.3 Byudvikling

På Byudvikling forventes en mindreindtægt ift. det korrigerede budget på 12,8 mio. kr. Årsagen til mindreindtægten er tidsforskydninger for de enkelt Byudviklingsprojekter, således at indtægter vedrørende Møllebakken 1. etape, Bavne Ager Vest og Vesterbrogade 54 og 56 først forventes i 2018 og ikke som tidligere forudsat i 2017.

I øvrigt henvises til bilag med en detaljeret opgørelse af forventet udgifter og indtægter på området.

Omplacering af renter
Ifm budgetvedtagelsen for 2017 blev renter på ramme 401 - Renter reduceret med 1,455 mio. kr. pga. nye skøn for budgetrenten for 2017. Reduktionen skulle være foretaget på ramme 398 - Byudvikling. Budgettet flyttes derfor ved denne BO.


2.4 Forsyningsområdet

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 10,7 mio. kr. i 2017 på Forsyning.

Væsentligste årsager til mindreforbruget:
  • Mindreforbruget på forsyning, drift på 3,8 mio. kr. skyldes hovedsageligt, at antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget. Derudover medfører konsekvenserne af I/S Vestforbrændings ny fordelingsmodel mindreudgifter i 2017.
  • Mindreforbruget på forsyning, anlæg på 6,9 mio. kr. skal bruges til finansiering af investeringsplan 2017-2021 og takstnedsættelse jvf. beslutning i Teknisk Udvalg d. 17.08.2016 og 14.09.2016. Beløbet foreslås overført til 2018 i forbindelse med regnskab 2017.

I vurderingen forventes der overførsler på 6,9 mio. kr. til 2018, og 3,8 mio. kr. foreslås tilført kassebeholdningen.

I forhold til vurderingen ved BO3 2017 er vurderingen i denne BO4 et mindreforbrug på 6,9 mio. kr., som vedrører forsyning, anlæg.

2.5 Finansiering

Der forventes en samlet merindtægt på finansieringsrammen på 1,7 mio. kr.



Der forventes merindtægter fra skatter og udligning på 4,7 mio. kr. Det skyldes primært en ekstraordinær indtægt fra Grundskyld af statsskovene.

Gribskov Kommune har ført en sag mod staten om statsskovenes betaling af offentlig dækningsafgift. Gribskov har vundet sagen og kommunen får derfor merindtægter på grundskylden på 4,4 mio. kr. ift. det vedtagne budget.

Efter denne sag har folketinget valgt at ændre lovgivningen om beskatning af statsskove, så kommunen i 2018 og fremover ikke vil modtaget denne indtægt.

Derudover har kommunen modtaget indtægter fra dødsbobeskatning og forskerskat (jf. §48) der ligger 0,4 mio. kr. over budgettet.

Endelig sker der en midtvejsregulering af bloktilskuddet med 4,8 mio. kr. (mindreindtægt) mod budgetterede midtvejsreguleringer på 4,7 mio. kr. Der er således en merudgift på 0,1 mio. kr.

Midtvejsreguleringerne kan være vanskelige at budgettere, og normal budgetteres de derfor slet ikke. Men lige vedr. 2017 var der flere forhold der ensidigt pegede på en negativ regulering, og det indgik derfor i budgettet.

På renter forventes mindreindtægter på 1,0 mio. kr.

Mindreindtægten skyldes mindre renteindtægt vedrørende renter af likvide aktiver på 0,7 mio. kr., mindreindtægt vedr. renter af lån til udskudte ejendomsskatter på 0,9 mio. kr., og mindreindtægt vedrørende kursgevinst/-tab og provisioner på 0,5 mio. kr. Modsat forventes der en mindreudgift til renter på lån på 1,0 mio. kr.



Endelig er der en mindreindtægt på Lån på 2,0 mio. kr., der var budgetteret i 2017. Det skyldes, at et lån på 2,0 mio. kr., der er budgetteret til Læringsområdet i Gilleleje, først vil blive optaget i 2018 grundet tidsmæssige forskydninger i anlægsprojektet. Mindreindtægten søges derfor overført til 2018.

Omplacering af renter
Ifm budgetvedtagelsen for 2017 blev renter på ramme 401 - Renter reduceret med 1,455 mio. kr. pga. nye skøn for budgetrenten for 2017. Reduktionen skulle være foretaget på ramme 398 - Byudvikling. Budgettet flyttes derfor ved denne BO.

    3. Serviceudgifter og udfordringer der bæres ind i 2018

    Serviceudgifter
    Budgetopfølgningen er en politisk rapportering om forventningerne på de politiske bevillingsniveauer. Det betyder, at budgetopfølgningen ikke skelner mellem service og ikke-service. Som et særligt punkt til denne budgetopfølgning foretages tillige en vurdering af årets forbrug af serviceudgifter ift. servicerammen.

    Resultatet af denne vurdering er, at vi forventer en overskridelse af servicerammen i 2017 i intervallet 60 - 80 mio. kr.

    Umiddelbart kan det være overraskende, at der sker en stor overskridelse af servicerammen i Gribskov Kommune, i en situation hvor der fremlægges en budgetopfølgning med et stort mindreforbrug. Forklaringen er, at mindreforbruget i BO4 er ift. det korrigerede budget, mens serviceudgifterne holdes op mod det vedtagne budget. Derudover har Gribskov Kommune i 2017 haft et mindreforbrug på ”ikke-serviceudgifter”, det drejer sig primært om den kommunale medfinansiering af sygehusområdet og førtidspensioner, og de overskud er anvendt til (delvis) finansiering af merforbrug på handicapområdet og det specialiserede børneområde.

    Merforbruget på service stammer primært fra det specialiserede børneområde, handicapområdet og et efterslæb vedr. Værdighedsmilliarden, hvor midler tildelt i 2016 bliver anvendt i 2017.

    Mht. efterslæbet vedr. Værdighedsmilliarden er det sandsynligt, at en stor del vil blive forskudt videre ind i 2018. Det vil betyde, at overskridelsen ift. servicerammen vil reduceres med op til 10 mio. kr.

    KL vurderer, at der er en reel mulighed for at kommunerne samlet overskrider servicerammen i 2017. I det tilfælde vil kommunerne blive udsat for en regnskabssanktion (60% individuel og 40% kollektiv). Derfor vil Gribskovs overskridelse af servicerammen kunne medføre en sanktion.

    Der er både en serviceramme for kommunerne under ét og for de enkelte kommuner. Den samlede serviceramme er fastsat i økonomiaftalen mellem KL og regeringen (indgået i juni før budgetåret), mens servicerammen for den enkelte kommune er serviceudgifterne i det vedtagne budget.

    Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen, sker der en sanktion. 40% af overskridelsen sanktioneres kollektivt via en reduktion i kommunernes bloktilskud (der fordeles til kommunerne efter deres befolkninger), for de resterende 60% af overskridelsen sker sanktionen individuelt til de kommuner, der overskrider deres serviceramme.

    KL vurderer, at der vil være en nettooverskridelse af serviceområdet på 0,5 mia. kr.Det giver en kollektiv sanktion på 200 mio. kr., hvor Gribskovs andel vil være på 1,4 mio. kr., derudover vil der være en individuel sanktion til alle de kommuner som har overskredet servicerammen på 300 mio. kr., der skal fordeles. Fordelingen af den individuelle sanktion uddybes herunder.

    Den individuelle sanktion fordeles på denne måde:
    Nettooverskridelse * 60% * Gribskovs overskridelse
    Bruttooverskridelsen af servicerammen.

    Nogle kommuner vil have et mindreforbrug på deres serviceramme, og når/hvis kommunerne samlet overskrider rammen med 0,5 mia. kr. indebærer det, at de kommuner der overskrider rammen gør det med mere end de 0,5 mia. kr., det er denne overskridelse, der er bruttooverskridelsen.

    Hvis KL's vurderinger om en nettooverskridelse holder og Gribskov samtidig overskrider vores serviceramme med 70 mio. kr., så vil Gribskovs andel af sanktionen ligge mellem 10 mio. kr. og 45 mio. kr., afhængig af bruttoafvigelsen.

    Udfordringer der bæres ind i 2018
    Den store overskridelse af servicerammen forventes primært at være et 2017 problem. I budgettet for 2018 er der indarbejdet budget til de områder, der giver den store overskridelse af servicerammen i år, det er budgettet til det specialiserede børneområde samt puljen til VUP.

    Der udestår dog stadigvæk en udfordring på socialområdet. Der er i år et merforbrug på handicappede, og der forventes en tilsvarende budgetafvigelse i 2018. I år er merforbruget finansieret gennem mindreforbrug på den kommunale medfinansiering af sygehusområdet samt førtidspensioner, men der forventes et reduceret overskud på sygehusrammen i 2018. Aktivitetsudviklingen på handicapområdet er således en udfordring, der bæres ind i 2018.

    Udgiften til den kommunale medfinansiering stiger i 2018 fordi den somatiske behandling (både stationært og ambulant) og praksissektoren bliver aldersdifferentieret. Det betyder, at taksten som kommunerne skal betale for en indlæggelse eller et besøg kommer til at afhænge af patientens alder.
    Den aldersdifferentierede ordning vil gøre indlæggelser og besøg dyrere for aldersgrupperne 0-2 år samt 65+ år. Det vil blive dyrest for aldersgruppen 80+ år, men det vil blive billigere for aldersgruppen 3-64 år sammenlignet med i dag. Når det giver merudgifter til Gribskov Kommune, er det fordi kommunens andel af 65+ årige ligger over landsgennemsnittet.

    4. Anlægsregnskaber

    Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for:

    Ordinære anlæg

    Jordforureningssager
    Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 6.461.780 kr. som foreslås finansieret af anlægspuljen til projekter der skal dækkes indenfor anlægsrammen jfr. beslutning herom i Byrådet den 26/6-2014, 1/9-2014 og 12/12-2016.
    Da der oprindeligt var forventet et merforbrug på 8,0 mio. kr.udviser anlægsregnskabet en forbedring på 1,5 mio. kr. i forhold til oplyst ved BO3 2017.

    Kystbeskyttelse Klitgården
    Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 90.403 kr., som foreslås tilført anlægspuljen til projekter der skal dækkes indenfor anlægsrammen.

    Kystbeskyttelse ved Klitgården - Vincentstien, fase 1 - Etablering af bølgebrydere.
    Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 506.875 kr. som foreslås tilført anlægsprojektet Vækst, kyst og turisme.


    Byudvikling

    Salg af Nellebakken 2, Gilleleje
    Anlægsregnskabet udviser et merforbruget på 80.077 kr. Merforbruget foreslås finansieret af Byudviklingsrammen, således at køb/salg finansieres indenfor rammen.

    Salg af Nellebakken 7, Gilleleje
    Anlægsregnskabet udviser et mindreforbruget på 472.467 kr. Mindreforbruget foreslås tilført Byudviklingsrammen, således at køb/salg finansieres indenfor rammen.

    Salg af Fiskerengen 16, Gilleleje
    Anlægsregnskabet udviser et mindreforbruget på 559.275 kr. Mindreforbruget foreslås tilført Byudviklingsrammen, således at køb/salg finansieres indenfor rammen.

    Salg af Svendebrevet 4, Græsted
    Anlægsregnskabet udviser et merforbruget på 53.423 kr. Merforbruget foreslås finansieret af Byudviklingsrammen, således at køb/salg finansieres indenfor rammen.

    Salg af Dønnevældevej
    Anlægsregnskabet udviser et merforbruget på 3.625 kr. Merforbruget foreslås finansieret af Byudviklingsrammen, således at køb/salg finansieres indenfor rammen.

    Salg af Hesselbjergvej 57, Rågeleje
    Anlægsregnskabet udviser et merforbruget på 4.828 kr. Merforbruget foreslås finansieret af Byudviklingsrammen, således at køb/salg finansieres indenfor rammen.

    Salg af Bavne Ager Nord
    Anlægsregnskabet udviser et merforbruget på 45.513 kr. Merforbruget foreslås finansieret af Byudviklingsrammen, således at køb/salg finansieres indenfor rammen.

    Salg af Stejlepladsen
    Anlægsregnskabet udviser et merforbruget på 113.862 kr. Merforbruget foreslås finansieret af Byudviklingsrammen, således at køb/salg finansieres indenfor rammen.


    5. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

    5.1 Tillægsbevillinger

    Ordinær drift

    Der søges om tillægsbevillinger på samlet 6,1 mio. kr., tillægsbevillingerne fordeles på udvalg i indstillingen herunder.

    For nærmere beskrivelse af tillægsbevillingerne henvises til fagudvalgenes dagsordner.

    Ordinære anlæg

    Ungdomsklub Gilleleje
    Byrådet besluttede den 4/9-17 at afsætte finansiering af udgift på 350.000 kr. til istandsættelse af ungdomsklub i Gilleleje . Der søges derfor om afsættelse og frigivelse af rådighedsbeløb på 350.000 kr. i 2017 til afholdelse af udgiften. Udgiften foreslås finansieret indenfor anlægsrammen.

    Gulv i Gribskovhallen
    I Gribskovhallens hal 2 er der behov for et nyt gulv, da det nuværende gulv er for hårdt og meget glat. For at kunne optimere brugen af hal 2 og minimere skader ved brug, er der brug for at lægge et nyt gulv med et underlag som har en øget stødabsobtion. Der søges derfor om afsættelse og frigivelse af rådighedsbeløb på 700.000 kr. i 2017 til afholdelse af udgiften. Udgiften foreslås finansieret af Økonomiudvalgets Reservepulje i ramme 391 Puljer, ØU.

    Forsyning

    Affaldsområdet
    Der søges om en tillægsbevilling på forsyning, drift på -3,8 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt, at antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget betragteligt. Derudover medfører konsekvenserne af I/S Vestforbrændings ny fordelingsmodel mindreudgifter i 2017.

    Finansiering

    Indtægter
    Der søges om en tillægsbevilling på -3,7 mio. kr. som følge af primært merindtægter fra Grundskyld af statsskoven. Derudover er der mindre ændringer vedr. dødsbobeskatning, forskerordning og årets reguleringer af bloktilskud og beskæftigelsestilskud.

    Renter
    Der søges om en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. til renter, hvor indtægterne som følge af faldende renter ligger under budgettet.


    5.2 Omplaceringer


    Tal i mio. kr.

    Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal går i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.
    Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i første omplacering vises en omplacering vedr. "Overskydende lønsum" på 0,5 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at BØR's budget øges med 0,5 mio. kr. mens ØU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.
    Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.

    Underskudsgaranti Helsinge Byfest
    Regnskabet vedrørende Helsinge Byfest er nu indgået og udviser et samlet underskud på ca. 0,2 mio. kr. Den stillede underskudsgaranti kommer derfor til udbetaling, hvorfor der foreslås overført 0,1 mio. kr. (75.000 kr.) fra Økonomiudvalgets Reservepulje til Kultur- og Idrætsudvalgets rammer.

    5. Budgetopfølgning 1 i 2018
    Administrationen anbefaler at der i 2018 ikke udarbejdes en budgetopfølgning 1 (BO1), der normalt behandles på udvalgsmøder i februar. Baggrunden herfor er for det første, at BO1 ligger så tidligt på året, at den reelt ikke indeholder detaljerede vurderinger af økonomien samt nye oplysninger ift. regnskabsresultatet. For det andet en kritisk stillingtagen til det ressourcemæssige træk i organisationen sammenholdt med den gode, løbende økonomiske styring, der er etableret. Fremadrettet vil antallet af budgetopfølgninger bliver indtænkt i en revurdering styringsgrundlaget.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 318 af 28/03/2017

    Økonomi
    Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
    • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
    • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
    • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


    • Bilag

    Bilag 1: ØU 11.12.17 Byudvikling detaljeret oversigt - dok.nr.: 2017/25543 039

    Bilag 3: Anlægsregnskab ØU 11.12.17 - Kystbeskyttelse Klitgården - dok.nr.: 2017/25543 026

    Bilag 2: ØU-11.12-2017 Anlægsoversigt BO4 2017 Dok. nr.: 2017/25543 040

    Bilag 4: Anlægsregnskab ØU 11.12.17 - Kystbeskyttelse ved Klitgården/ Vincentstien - fase 1. Etablering af bølgebrydere - dok.nr.:2017/25543 025

    Bilag 5: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab Jordforureningssager - dok.nr.: 2017/25543 010

    Bilag 6: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab salg af Nellebakken 7 - dok.nr.:2017/25543 035

    Bilag 7: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab salg af Nellebakken 2 - dok.nr.:2017/25543 015

    Bilag 8: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab salg af Svendebrevet 4 - dok.nr.:2017/25543 020

    Bilag 9: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab salg af Fiskerengen 16 - dok.nr.:2017/25543 034

    Bilag 10: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab salg af grønt areal, Dønnevældevej - dok.nr.:2017/25543 014

    Bilag 11: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab salg af Hesselbjergvej 57 - dok.nr.:2017/25543 011

    Bilag 12: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab salg af Bavne Ager Nord - dok.nr.:2017/25543 009

    Bilag 13: ØU 11.12.17 Anlægsregnskab salg af Stejlepladsen - dok.nr.:2017/25543 010


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
    1. at godkende budgetopfølgningen inkl. anlægsoversigten.
    2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
      Ramme
      Omplace- ringer
      i kr.
      Tillægsbe- villinger
      i kr.
      Ordinær drift:
      Teknisk Udvalg
      -1.330.000
      Plan- og Miljøudvalget
      -1.735.000
      501.000
      Børneudvalget
      200.000
      28.984.000
      Social- og Sundhedsudvalget
      1.136.000
      -9.677.000
      Arbejdsmarkedsudvalget
      -1.975.000
      7.277.000
      Kultur- og Idrætsudvalget
      30.000
      Økonomiudvalget
      1.644.000
      -19.735.000
      Ordinær anlæg
      Nyt gulv i badmintonhal
      700.000
      Byudvikling
      Renter
      -1.455.000
      Forsyningsområdet
      Forsyning, anlæg
      Forsyning, drift
      -3.800.000
      Finansiering
      Indtægter
      -4.712.000
      Renter
      1.455.000
      1.045.000
      I alt
      0
      -1.447.000
    3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
      Ramme
      2018
      2019
      2020
      2021
      Det tekniske område
      -1.702.000
      -1.650.000
      Børneudvalget
      -762.000
      -762.000
      -762.000
      -762.000
      Social- og Sundhedsudvalget
      -12.000
      -12.000
      -12.000
      -12.000
      Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
      -1.661.000
      -1.661.000
      -1.661.000
      -1.661.000
      Kultur- og Idrætsudvalget
      -356.000
      -356.000
      -356.000
      -356.000
      Økonomiudvalget
      4.493.000
      4.441.000
      2.791.000
      2.791.000
      I alt
      0
      0
      0
      0
    4. at underskudsgaranti vedr. Helsinge Byfest på 75.000 kr. finansieres af Økonomiudvalgets reservepulje. Ændringen er medtaget i skemaet under punkt 2.


    5. at godkende anlægsregnskaberne:
      - Jordforureningssager
      - Kystbeskyttelse Klitgården- Kystbeskyttelse ved Klitgården
      - Vincentstien, fase 1
      - Salg af Nellebakken 7
      - Salg af Nellebakken 2
      - Salg af Svendebrevet 4
      - Salg af Fiskerengen 16
      - Salg af grønt areal, Dønnevældevej
      - Salg af Hesselbjergvej 57
      - Salg af Bavne Ager Nord
      - Salg af Stejlepladsen
    6. at der frigivelse følgende rådighedsbeløb
      - 2,0 mio. kr. i 2017 til arbejdet i forbindelse med Attraktive Lokalsamfund,
      Tingbakkeskolen
      - 0,1 mio. kr. o 2017 til understøttelse af Nationalpark
    7. at der i 2018 ikke udarbejdes en budgetopfølgning 1 (BO1), der normalt behandles på udvalgsmøder i februar
    8. at afsætte og frigive et rådighedsbeløb på 350.000 kr. i 2017 til istandsættelse af ungdomsklub i Gilleleje. Udgiften foreslås finansieret indenfor anlægsrammen
    9. at afsætte og frigive et rådighedsbeløb på 700.000 kr. i 2017 til nyt gulv i hal 2 i Gribskovhallen. Udgiften foreslås finansieret af Økonomiudvalgets reservepulje i ramme 391 Puljer, ØU.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. - 9. Anbefalet.

    Beslutning
    1. - 9. Tiltrådt.





    253. Lån 2017
    00.34G00 - 2017/00201

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler optagelse af lån vedrørende anlægsprojekt "Udskiftning til LED på gadebelysning".

    Baggrund
    Kommunen kan ikke lånefinansiere til den daglige drift og som hovedregel heller ikke til anlægsprojekter. Kommunens såkaldte låneramme er den maksimalt tilladte adgang til lånefinansiering i et regnskabsår. Lånerammen bestemmer dermed via lovgivningen, hvilke muligheder en kommune har for lånefinansiering. Optages lån ikke senest 31. marts året efter fortabes lånemuligheden.

    Kommunen kan optage lån som annuitetslån, serielån eller som stående lån. Lån kan være med fast eller variabel rente.

    Lånebekendtgørelsen giver kun mulighed for at belåne det faktiske forbrug på tidspunktet for låneoptagelsen.

    Sagens forhold
    Lånerammen for 2017 udgøres af anlægsudgifter vedrørende anlæg "Udskiftning til LED på gadebelysning", som var en del af budgetvedtagelsen 2017-2020.

    Der er tale om et lån på 1,6 mio. kr.

    Finansiel strategi og valg af lånetype: Fordeling af Kommunens lån
    Kommunens låneportefølje overvåges og vurderes løbende af administrationen i samarbejde med den finansielle rådgiver, Jyske Bank, indenfor rammerne af den vedtagne Finansielle strategi. Jf. denne kan lån optages som fastforrentet lån, eller som lån med variabel rente.

    Strategien fastsætter, at den fastforrentet gæld som minimum skal udgøre 35 til 40%, og at den variabelt forrentet gæld minimum skal udgøre 15 til 20%. For den øvrige andel af gælden (40-50%) fastlægges Økonomiudvalget og Byrådet lånetype på baggrund af indstilling fra administrationen og kommunens finansielle rådgivere.

    Kommunens låneportefølje (excl ældreboliger) fordeler sig pt. således:
    Aktuel låneportefølje excl. ældreboliger, mio. kr.
    Fastforrentet lån
    Variabelt forrentet lån
    I alt
    514,2
    144,7
    658,9
    78,0%
    22,0 %
    100%

    Den pt. høje andel af fastforrentet lån skal ses på baggrund af forventninger i markedet i de sidste par år, om et stigende renteniveau. Ved valg af høj andel af fastforrentet lån, er kommunen sikret mod rentestigninger.


    Renteforventninger
    Jf. Jyske Bank forventes det, at centralbanken i USA kommer med endnu en renteforhøjelse i december 2017 på trods af, at inflationen er begrænset. Der er dog høj økonomiske vækst, så centralbanken forbereder markedet på kommende renteforhøjelser. Herudover begynder centralbanken nu at afvikle sin store beholdning af obligationer (som er et resultat af de meget store opkøb af obligationer for at holde renterne nede).

    I Europa styres de lange renter ligeledes af forventningerne til, hvordan ECB (Den Europæiske Centralbank) vil nedbringe sin meget store balance. På seneste møde blev opkøbsprogrammet af obligationer (for at holde renterne nede) forlænget til september 2018, men samtidig nedbragt fra et månedligt opkøb på 60 mia. EURO til 30 mia. EURO. Herefter er det forventningen, at programmet slutter. ECB signalerer, at opkøbsprogrammet skal være afsluttet, før renteforhøjelser kan komme på tale. De korte renter er derfor fuldstændig stabile. Der er ikke noget isoleret pres på danske renter i øjeblikket.

    Det forventes, at de korte renter forbliver lave i en længere periode fremover, og at ECB først vil sætte renten op i starten af 2019. Pengemarkedsrenterne vil dog stige, når tiden for første renteforhøjelse nærmer sig.

    Når ECB begynder at stramme pengepolitikken, vil det formentlig ske i et moderat tempo. På grund af de lange udsigter til rentestigninger, er de længere renter også historisk lave. De lange renter forventes dog at stige moderat i årene fremover.

    Anbefaling af lånetype
    Efter anbefaling fra, Jyske Bank, lægger Administrationen derfor op til, at lånet til udskiftning til LED-gadebelysning på 1,6 mio. kr. optages som et variabelt forrentet 25-årigt annuitetslån, således at det lave renteniveau kan udnyttes. Den variable rente (d. 23. nov. 2017) i, KommuneKredit, er -0,26% mens den lange 25-årige rente til sammenligning er 1,56%.

    Fordelingen mellem fast og variabelt forrentet lån i låneporteføljen vil med det nye lån være:

    Låneportefølje excl. ældreboliger, efter optagelse af nye lån, mio. kr.
    Fastforrentet lån
    Variabelt forrentet lån
    I alt
    514,2
    146,3
    660,5
    77,9%
    22,1%
    100%

    Som det fremgår vil 77,9 % af kommunens låneportefølje stadig være fast forrentet. Kommunen er derfor godt sikret mod fremtidige rentestigninger, samtidig med, at det for tiden lave renteniveau kan udnyttes.

    Lovgrundlag
    BEK nr 1580 af 17.12.2013, Lånebekendtgørelsen, § 2, punkt 13.

    Økonomi
    Ydelsen på lånet bliver (1. termin):

    Fastforrentet lån
    Variabelt forrentet lån
    80.000
    64.000

    Ydelsen finansieres af afsat budget til renter og afdrag.

    Miljøforhold
    -

    Høring
    -

    Bilag
    -

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
    1. at lån på 1,6 mio. kr. til finansiering af udskiftning af gadebelysning til LED optages senest 31. marts 2018, når det endelige forbrug kendes
    2. at lånet optages som et 25-årigt annuitetslån med variabel rente
    3. at ydelsen på lånet finansieres af afsat budget på delrammen for renter og afdrag


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. - 3. Anbefalet.




    Beslutning
    1. - 3. Tiltrådt.





    254. Helsinge Ridecenter - ansøgning om kommunal garanti til lån
    00.34G00 - 2016/34099

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets stillingtagen til, om der skal bevilges Kommunal garanti til lån på 550.000 kr., som ønskes optaget af Helsinge Ridecenter. Lånet ønskes optaget som et fastforrentet 15-årigt annuitetslån.

    Ansøgning om garanti og sagens baggrund
    Helsinge Ridecenter har tidligere (marts 2017) ansøgt om garanti til et lån på 1,5 mio. kr., som skulle bruges til nyt tag og udskiftning til LED-lys, samt til indfrielse af et nuværende lån.

    Denne ansøgning blev ikke behandlet politisk, idet Ridecentret ændrede ansøgningen til en ansøgning om garanti for deres Kommunale tilskud. Det blev meddelt Ridecentret, at en sådan garanti ikke kan gives, idet denne type tilskud til idrætsforeninger mv. fastsættes politisk.

    Ridecentret modtog i april 2017 et ekstraordinært tilskud fra anlægspuljen under idrætsudvalget på 300.000 kr. (sag 2017/02030, fra 24.04.17),som er anvendt til delvis reparation af tag over ridesalen.

    Der ansøges derfor nu om garanti til et lån på 550.000 kr. (se bilag "Ansøgning om kommunal garanti").

    Rideklubben har indhentet lånetilbud (se bilag "Lånetilbud fra Handelsbanken"). Lånet er et 15-årigt annuitetslån med kvartårlig ydelse og fast rente. Lånet er afdragsfrit de første 6 år.

    Lånebeløbet skal finansierer udskiftning af den resterende del af taget på ridehuset (300.000 kr.), samt udskiftning af lysarmaturer til LED-belysning (200.000 kr.). Når lånet er på 550.000 kr. skyldes, at finansieringen skal dække låneomkostninger, samt "diverse".

    Jf. tilbud fra tømre, bilag "Tilbud, Nye tagplader på tag", vil det koste 608.875 kr., at få udskiftet tagpladerne. Heraf er de 300.000 kr. som nævnt betalt i november via en ekstraordinært tilskud som Ridecentret har modtaget.

    Jf. bilag "Samlet tilbud og rentabilitetsberegning på elarbejder" vil udskiftning til LED-belysning medføre et elforbrug, og dermed give fremtidige driftsbesparelser.



    Helsinge Ridecenter har i pt. 2 lån:

    Lån
    Restgæld 01.09.17
    Restløbetid
    DLR-kredit, F1-lån
    385.866 kr.
    6 år
    DLR-kredit, F1-lån
    439.165 kr.
    10 år

    Det er på baggrund heraf, at det nye lån, der ønskes optaget har en indledende afdragfrihed på 6 år: Afdragsbetalingen starter samtidig med, at lån nr. 1 udløber, således at den nuværende ydelse på dette lån vil kunne anvendes til at betale afdrag på det nye lån.

    Ridecentrets regnskabet for 2016 udviser et overskud på 181.658 kr., hvoraf 103.551 kr. bruges til afdrag på lån (se bilag "Regnskab 2016").

    Jf. Kommunal Fuldmagten kan Kommunen lovlig støtte de opgaver, som Helsinge Ridecenter udfører (kultur og idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor give garanti til lånet, men en garanti vil medføre en deponeringspligt for den del af lånet som ikke er omfattet af den kommunale låneramme.

    Lånebekendtgørelse sætter snævre rammer for, hvad det er muligt at lånefinansiere. I dette tilfælde gives der kun låneramme for den del af lånet, der anvendes til energibesparende formål.

    Konkret betyder det, at udgiften på 300.000 kr. til delvis udskiftning af taget over ridehuset medfører, at der skal foretages en tilsvarende deponering, hvis der gives garanti til dette lån. Da deponerede beløb ikke må tælles med i Kommunens likviditet medfører dette en tilsvarende nedgang i likviditeten.

    Deponeringen medfører ikke et rentetab, idet deponerede beløb forrentes på linie med øvrig likviditet, (men altså ikke indregnes i likviditeten). Kommunen har derfor ikke noget rentetab ved deponeringen.

    Der er tidligere givet kommunal garanti til lån i Gilleleje Hallen, Gribskovhallen, Ramløse Hallen og Helsinge Hallerne. Den garanterede restgæld udgjorde ved regnskab 2016 i alt 35,8 mio. kr.

    Lovgrundlag
    Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk. 1 og §6, stk.1.

    Økonomi
    En beslutning om godkendelse af garanti vil medføre en tilsvarende stigning i de samlede afgivne kommunale garantier, og dermed øge risikoen for denne del af den Kommunale økonomi.

    Nyt tag og ny belysning vil nedbringe de årlige driftsudgifter for Ridecentret. Dette vil forbedre den samlede økonomi, og dermed muligheden for at forrente og afdrage lånet. Dette medvirker til at formindske risikoen for, at den Kommunale garanti kommer til udløsning.

    En Kommunal garanti til det nye lån vil betyde, at der skal ske en deponering af den del af lånet som ikke er omfattet af lånerammen. Der skal derfor jf. sagsfremstillingen deponeres 300.000 kr. Da deponerede beløb ikke må tælles med i kommunens likviditet medfører dette en tilsvarende nedgang i likviditeten.

    Det deponerede beløb frigives efter 1 år med 1/25 hvert år i de efterfølgende 25 år.
    Deponeringen medfører ikke et rentetab, idet det deponerede beløb forrentes på linie med øvrig likviditet, (men altså ikke indregnes i likviditeten). Kommunen har derfor ikke noget rentetab ved deponeringen.

    Kommunen kan opkræve provision af denne type garantier, men Byrådet har på mødet d. 20.06.2016 besluttet " at der ikke opkræves provision af allerede stillede garantier og fremtidige garantier for selvejende institutioner, der udfører idræts- og kulturelle aktiviteter". Administrationen indstiller derfor, at der ikke opkræves provision af en evt. garanti i denne sag.

    Bilag
    Ansøgning om Kommunal garanti (Dok. nr. 2016/34099 019)
    Lånetilbud fra Handelsbanken (Dok. nr. 2016/34099 018)
    Tilbud, Nye tagplader på tag (Dok. nr. 2016/34099 017)
    Samlet tilbud og rentabilitetsberegning på elarbejder (Dok. nr. 2016/34099 021)
    Regnskab 2016 (Dok. nr. 2016/34099 022)

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:
    1. at beslutte om der skal gives garanti til, Helsinge Ridecenter, i forbindelse med optagelse af et 15-årigt fastforrentet annuitetslån på 550.000 kr. med afdragsfrihed de første 6 år. Og hvis dette tiltrædes:
    2. at deponere et beløb på 300.000 kr.
    3. at der ikke opkræves provision af den stillede garanti.
    4. at garantien gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen.

      Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Anbefalet at der skal gives garanti til Helsinge Ridecenter i forbindelse med optagelse af et 15-årigt fastforrentet annuitetslån på 550.000 kr. med afdragsfrihed de første 6 år.
    2. Anbefalet.
    3. Anbefalet.
    4. Anbefalet.




    Beslutning
    1. - 4. Tiltrådt at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget.







    255. Ny vej, Græsted-Gilleleje - Miljøkonsekvensrapport
    00.01Ø00 - 2017/05136

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Det skal besluttes, om bygherres miljøkonsekvensrapport kan godkendes og sendes i høring.

    Sagen sendes til orientering i Teknisk Udvalg den 08.11.2017.

    Baggrund
    Byrådet besluttede den 22.05.2017 at anlæg af den nye vej mellem Græsted og Gilleleje må antages at kunne får en væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-pligt) og at bygherre (Gribskov Kommune) dermed anmodes om at igangsætte udarbejdelse af VVM-redegørelse (miljøkonsekvensrapport).

    Denne sag vedrører bygherres miljøkonsekvensrapport - om denne kan godkendes og sendes i høring.

    Sagens forhold
    Projektet Ny vej, Græsted-Gilleleje er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Miljøkonsekvensprocessen består af fem trin:
    1. Foroffentlighedsfasen
    2. Afgrænsning
    3. Vurdering og rapport
    4. Offentlig høring
    5. Godkendelse og vedtagelse.

    1.Foroffentlighedsfasen
    Ultimo juni 2017 offentliggjorde Gribskov Kommune (bygherre) materiale til indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurderingen (miljøkonsekvensrapporten). Der var frist for indsendelse af ideer og forslag den 16. august 2017. Bygherre modtog i alt 19 høringssvar, der overordnet er opdelt i følgende emner og punkter:
    • Trafikafvikling og trafiksikkerhed
    • Vejforløb
    • Bløde trafikanter
    • Natur og overfladevand
    • Forurening
    • Støj
    • Erhverv
    • Byudvikling
    • Øvrige forslag

    Vedrørende ”bløde trafikanter” er der i høringssvarene udtrykt ønske om etablering af cykelsti. Høringssvarene fremgår af miljøkonsekvensrapporten og indarbejdes i projektarbejdet.

    2. Afgrænsning
    Gribskov Kommune (myndighed) udtaler sig om afgrænsningen med hensyn til indhold og metode af miljøvurderingen (miljøkonsekvensrapporten). Der er i denne forbindelse foretaget høring hos relevante myndigheder. Se bilag 1, afgrænsningsrapport.

    3. Vurdering og rapport
    Denne fase består af udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten / gennemførelse af miljøvurderingen. På baggrund af afgrænsningsrapporten har bygherre udarbejdet miljøkonsekvensrapport. I miljøkonsekvensrapporten undersøges og vurderes de miljømæssige konsekvenser af at gennemføre projektet set i forhold til referencescenariet (nuværende vejforbindelse). De miljømæssige konsekvenser beskrives under følgende overskrifter:
    • Trafikale forhold
    • Støj
    • Landskab og visuelle forhold
    • Biologisk mangfoldighed, arter og naturtyper
    • Overfladevand
    • Jordforurening og jordhåndtering
    • Kulturhistorie og arkæologi
    • Afværgeforanstaltninger

    I denne fremstilling fremhæves de væsentligste forhold og konklusioner. Miljøkonsekvensrapport er vedlagt som bilag 2.

    Trafikale forhold
    Etablering af en ny vej mellem Græsted og Gilleleje vil påvirke bil- og cykeltrafik positivt på projektstrækningen. Trafiksikkerhed og fremkommelighed vil blive forbedret. Hvor meget sikkerheden forbedres for cykeltrafikken afhænger af, om der etableres en cykelsti langs den nye vej, hvilket vil være den mest trafiksikre løsning. Cyklisternes rute, herunder krydsninger af den nye vej skal dog sikres, så den bliver så trafiksikker som muligt.

    Inden for en femårig periode (januar 2012 - december 2016) er der registreret fem uheld på strækningen. Den nye vej etableres med en sikkerhedszone, der defineres som en afstand på minimum seks meter fra vejkanten til faste genstande og vil dermed have bedre oversigtsforhold end den nuværende. Der forventes at kunne opnås en uheldsbesparelse ved etablering af den nye vej - denne besparelse er størst ved samtidig etablering af cykelsti. Såfremt der sammen med vejen etableres cykelsti vurderes uheldsbesparelsen over en femårig periode at være 1 uheld og 0,5 personskade.

    Den nye vej skaber ændringer af trafikmønsteret. Det forventes, at størstedelen af trafikken fra den nuværende Pårupvej samt dele af trafikken fra øvrige ruter overflyttes til den nye vej. Der er ikke taget højde for Vejdirektoratets igangværende miljøkonsekvensvurdering af en forlængelse af Hillerødmotorvejen. Hvis Hillerødmotorvejen forlænges, kan det betyde mere trafik mellem Græsted og Gilleleje.

    Støj
    Etablering af den nye vej vil medføre permanente ændringer af trafikken og dermed også en ændret støjpåvirkning af boligerne langs disse veje. Støjniveauet reduceres langs den eksisterende Pårupvej og antallet af stærkt belastede boliger reduceres. Den nye vej vil dog genere mere trafik, så støjniveauet stiger på strækningen mellem Ålekistevej og Parkvej. Denne stigning i støjniveauet vurderes dog at være lav og vil næppe kunne høres af det menneskelige øre, hvorfor det vurderes, at der vil være ingen eller kun en ubetydelig påvirkning.






    Landskab og visuelle forhold
    Den nye vej etableres overvejende i et landskab, der er udpeget som bevaringsværdigt. Tilstand og arealanvendelsen må kun ændres her, hvis det kan begrundes med væsentlige samfundsmæssige hensyn. Desuden skal det kunne ske uden at tilsidesætte landskabsværdierne. Den nye vej vurderes at være et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, idet den kan skabe bedre forbindelse mellem Græsted og Gilleleje. Den vurderes ikke at blive et meget synligt element i det åbne landbrugslandskab og påvirkningerne på de visuelle og landskabelige forhold vil generelt være af mindre karakter. Den nye vej forløber lavt i landskabet og vil ofte være skjult i terrænet eller bag beplantning. Det åbne landbrugslandskab er simpelt og robust og dets store skala vurderes at kunne bære et anlæg af denne type og størrelse. Det udpegede område med geologisk bevaringsværdi omkring Søborg Sø vil ikke blive påvirket.

    Biologisk mangfoldighed, arter og naturtyper
    Der er foretaget undersøgelse af naturforhold (naturregistrering) i en undersøgelseskorridor omkring den nye vej. Inden for undersøgelseskorridoren er der undersøgt to vandløb, fire moseområder og tre vandhuller. Krydsning af vandløb vurderes at medføre en lille påvirkning. Vandløbene rørlægges kun på en kort strækning og er uden væsentlige naturværdier. Såfremt Søborg Sø bliver genoprettet, kan vandløbene få en større betydning og det bør overvejes at etablere en våd faunapassage eller alternativt en tør faunapassage parallelt med det pågældende vandløb.

    Vejforløbet forudsætter, at der skal inddrages en del af et moseområde. Mosen vurderes til at have moderat naturtilstand, men den del, der inddrages, er uden væsentlige naturværdier. Der skal etableres to regnvandsbassiner, der vurderes at få positiv indvirkning på områdets dyr og planter. Vejprojektet vurderes ikke at medføre tab af yngle- eller rasteområder for dyr/padder og vurderes heller ikke at medføre påvirkning på nærliggende Natura 2000-områder.

    Overfladevand
    Overfladevand er behandlet med fokus på eventuelle påvirkninger af overfladerecipienter. Påvirkningen vil kunne forekomme i forbindelse med udledning af vejvand til en recipient. Den nye vej krydser to vandløb på strækningen. Første krydsning sker lidt nord for Græsted, hvor et lille privat vandløb krydses. Anden krydsning sker mellem Græsted og Pårup, hvor Maglemose Å krydses. Når vejen er anlagt, vil andelen af befæstet areal i området være større end i dag. Det betyder, at mængden af vejvand, dvs. nedbør som rammer vejbanen og løber væk, vil blive større end i dag. Indholdet af forurenende stoffer i vejvandet er meget variabelt og afhængig af mange faktorer, blandt andet trafikmængde, trafikkens karakter, køretøjers vedligeholdelsestilstand og hastighed. Endvidere er klimatiske forhold samt mængden af nedbør en faktor.

    Hovedparten af vejvandet vil sive ned i jorden, men der kan ske en lille stigning i den mængde af vejvand, der løber ud i vandløb. For at minimere mængden af vejvand, der løber ud i vandløb, mest muligt, etableres der grøfter langs vejen samt to regnvandsbassiner, hvori vejvandet håndteres ved nedsivning. Der vil ske udledning af vejvand til det lille vandløb via en grøft, men selv ved 10-års regn vurderes det ikke have nogen væsentlig betydning. Der vil ikke ske nogen udledning af vejvand til Maglemose Å og samlet set vurderes vejprojektets miljøpåvirkning på overfladevand at være lille.






    Jordforurening og jordhåndtering
    I vejprojektets nuværende stade kendes den faktiske jordmængde til håndtering samt den præcise forureningsfordeling i jorden endnu ikke. Dette er helt normalt for vejprojektets nuværende stade. Der er ingen arealer inden for vejprojektområdet, der er områdeklassificeret – forurenede eller potentielt forurenede arealer. Den del af strækningen, hvor vejudvidelse sker inden for den eksisterende vejmatrikel, skal jord håndteres som muligt forurenet. Bortskaffelse af forurenet jord og jord generelt fra anlægsarbejdet vil ske til godkendte jordmodtagere og i henhold til gældende regler.

    Vejen og trafikken vil kunne give anledning til såkaldt diffus forurening af den omgivende jord. Denne påvirkning vil være reduceret til et minimum, når vejen opbygges og drives som veje bliver i byområder. Vejprojektets miljøbelastning som følge af jordforurening vurderes at være ubetydelig.

    Kulturhistorie og arkæologi
    Nær den nye vej findes kulturhistoriske interesser såsom beskyttede sten- og jorddiger, udpegede kulturmiljøer samt et udpeget kulturarvsareal. Den nye vej vil gennemskære et beskyttet sten- og jorddige, der stækker sig fra Pårup til jernbanen. Der vil være behov for at fjerne ca. 30 meter af diget. Diget er beskyttet mod tilstandsændring, men der kan meddeles dispensation, hvis samfundsmæssige hensyn taler for dette.

    Kulturmiljøerne på strækningen er generelt sårbare overfor anlæg, som slører dannelseshistorien og sammenhængen mellem områderne og som forstyrrer det nuværende udsyn over dyrkningsflader og engområder mod Søborg Sø. Den nye vej vil skære gennem dyrkningsfladen langs den eksisterende jernbane, men den vil ligge lavt i terrænet og den vurderes ikke bryde udsynet over fladen eller sløre sammenhængen i området betragteligt. Vejen ligger i umiddelbar tilknytning til den eksisterende jernbane og den vil derfor ikke opdele områderne markant anderledes end i dag.

    I den del af vejprojektet, der ligger inden for et udpeget kulturarvsareal, vurderer Museum Nordsjælland, at der er risiko for at støde på fund i forbindelse med anlægsarbejdet. Museum Nordsjælland anbefaler, at der gennemføres arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes. Bygherre er i dialog med Museum Nordsjælland.

    Afværgeforanstaltninger
    Opsummering af foreslåede afværgeforanstaltninger:
    • I anlægsfasen bør transporter af jord og byggematerialer så vidt muligt foregå uden for myldretiden og ikke i aften- og nattetimerne.
    • Cyklisternes rute skal sikres, så den bliver så trafiksikker som muligt.
    • I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke køres tættere på vandhuller end højest nødvendigt og det skal sikres, at der ikke udledes sediment fra arbejdspladser og anlægsarbejder til vandhuller.
    • Det anbefales, at der etableres en faunapassage ved vejens krydsning af et vandløb.
    • Der skal under anlægsarbejdet tages de nødvendige foranstaltninger for at hindre tilførsel af spild fra anlægsarbejder.
    • I tilfælde af der konstateres jordforurening under anlægsarbejdet, skal arbejdet standses og miljømyndigheden kontaktes.
    • Hvis der inddrages lidt af diget ved Pårup i forbindelse med anlægsarbejderne, vil det efterfølgende blive retableret.





    4. Offentlig høring
    Når myndigheden har godkendt bygherrens miljøkonsekvensvurdering (miljøkonsekvensrapport), skal denne sendes i offentlig høring i minimum otte uger. Samtidig med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten, udsendes ligeledes et udkast til myndighedens afgørelse om tilladelse. Det er tilladelsen, der sætter rammerne for udformningen af det endelige projekt. Udkast til VVM-tilladelse er vedlagt som bilag 3.

    Miljøkonsekvensrapporten sendes i offentlig høring umiddelbart efter Byrådets beslutning herom - både den samlede miljøkonsekvensrapport og et læsevenligt resume offentliggøres på kommunens hjemmeside. Høringen forventes afsluttet ultimo februar 2018, hvorefter der i marts 2018 kan træffes afgørelse om, hvorvidt vejprojektet kan godkendes og hvilke endelige vilkår der skal indgå i tilladelsen.

    Der planlægges et offentligt høringsmøde for involverede parter, interesserede borgere mv. Høringsmødet planlægges afholdt ultimo januar 2018/primo februar 2018. Mødet vil blive annonceret, beboere langs den nye vej vil modtage direkte information/invitation og mødet vil være med politisk deltagelse. Politisk orientering herom sker i januar 2018.

    5. Godkendelse og vedtagelse
    Efter høringen træffer myndigheden afgørelse om, hvorvidt den kan godkende vejprojektet og afgørelse om, hvilke endelige vilkår der skal indgå i tilladelsen. Afgørelsen skal indeholde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der skal undgå, forebygge, begrænse eller helt fjerne væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger. Det forventes, at der i marts 2018 kan ske godkendelse og vedtagelse.

    Anbefaling
    Administrationen anbefaler, at bygherres miljøkonsekvensrapport godkendes og sammen med myndighedens udkast til VVM-tilladelse sendes i høring.


    Lovgrundlag
    Bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

    Økonomi
    Der er i Gribskov Kommunes budget 2018-2021 afsat kr. 85 mio.

    Bilag
    Bilag 1 PMU 06-11-2017 Afgænsningsrapport Dok.nr. 2017/05136 013

    Bilag 2 PMU 06-11-2017 Miljøkonsekvensrapport Dok.nr. 2017/05136 014

    Bilag 3 PMU 06-11-2017 Udkast til VVM-tilladelse Dok.nr. 2017/05136 015


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. At bygherres miljøkonsekvensrapport godkendes og sendes i høring sammen med myndighedens udkast til afgørelse om tilladelse.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-11-2017:
    1. Tiltrådt

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Anbefalet.


    Beslutning
    1. Tiltrådt.





    256. Kommuneplantillæg nr. 9 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge - endelig vedtagelse
    01.00G00 - 2016/40435

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet om endelig vedtagelse forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-25 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge.

    Baggrund
    Økonomiudvalget igangsatte 07.03.2016 udarbejdelse af revideret plangrundlag for Erhvervsområde Tofte.

    Forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge er udarbejdet, for at skabe et opdateret plangrundlag, der skaber bedre rammer for en attraktiv og fleksibel udbygning og udvikling af erhvervsområdet forud for salg af ubebyggede grunde i området. Lokalplanforslaget behandles på særskilt punkt på dagsordenen.

    Plangrundlaget er udarbejdet på baggrund af principper indeholdt i Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte, der blev godkendt at Byrådet i 2012, dialogmøde med områdets grundejere og virksomheder 05.10.2016, med efterfølgende supplerende ønsker fra nogle af disse, samt inputs fra politiske drøftelser.

    Tillæggets omfang og formål
    Forslag til tillæg nr. 9 omfatter et område afgrænset af Helsingørvej, Frederiksværkvej, Industrivej/Fasanvej og Kildevej med et bruttoareal på omkring 56 ha. Området omfatter dog ikke område udpeget til Lokalcenter Helsinge Tofte 1.C.05.



    Tillægget følger behandlingen af forslag til Lokalplan 512.17. Dette lokalplanforslag er udarbejdet med det formål at give fleksible udviklingsmuligheder, at sikre at området udvikles hensigtsmæssigt i forhold til vejadgange og klimasikring, og at lokalplanen bygger videre på områdets nuværende kvaliteter.
    På baggrund af en ensartet overordnet struktur i området er det muligt at give friere muligheder for udbygning i forhold til virksomhedstyper og udformning af byggeri.

    Lokalplanområdet er i gældende Kommuneplan 2013-25 en del af rammeområderne: 1.E.02 Erhvervsområde ved Tofte i Helsinge, 1.E.03 Erhvervsområde ved Skovgårdsvej i Helsinge, 1.E.04 Erhvervsområde mellem Tofte og Skærød i Helsinge, 4.D.05 Genbrugsplads ved Skærød og 4.E.01 Erhvervsområde ved Skærød.

    Forslag til Tillæg nr. 9 skal derfor bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at udlægge et nyt rammeområde, 1.E.08 Erhvervsområde Tofte. Dermed muliggøres lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge. Derudover ændres bestemmelserne i rammeområdet 4.D.05 Genbrugsplads ved Skærød, så det fremover vil være beliggende i byzone.

    Dele af lokalplanområdet er omfattet af udpegninger til Landskabelige egne, Værdifulde kulturmiljøer, Friluftsanlæg zoner, Friluftsanlæg støjzoner og Bynær rekreativ zone. Udpegningerne udgør en mindre del af det nordøstlige hjørne i et område, der allerede er udbygget. Udpegningerne aflyses derfor i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplantillæg 9.

    Indlæg i høringsfasen
    Der er modtaget 1 indsigelse i høringsfasen til kommuneplantillæg nr. 9.

    Miljøministeriet har bemærket, at anvendelsen bliver ændret indenfor Tofte, der ligger i et område for særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det skal derfor sikres at grundvandet beskyttes mod fare for forurening.

    Administrationen har været i dialog med Miljøministeriet om risici for grundvandsforurening i Tofte, og administrationen har foreslået, at der indskrives en bemærkning i kommuneplanrammen om at Tofte er beliggende i et område for særlige drikkevandsinteresser, hvorfor der ikke må oprettes virksomheder der medfører en væsentligt risiko for forurening af grundvandet, foruden en supplerende grundvandsredegørelse. jf§ 2 BEK nr. 1697 af 21/12/2016.

    Miljøministeriet har accepteret forslaget.

    Indsigelsen ligger i sagen.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, Kommuneplantillæg nr. 9. vedtages endeligt med tilføjelse af ovennævnte.


    Lovgrundlag
    • Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
    • Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer
    • L121 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
    • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


    Økonomi
    Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Miljøforhold
    Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

    Høring
    Høringsperioden har været fra den 25.04.2017 til den 26.06.2017.
    Et indledende møde med grundejere og virksomheder i området for at modtage ideer er afholdt den 05.10.2016.

    Bilag
    Bilag 1 PMU 06-11-2017. Kommuneplantillæg nr. 9. Dok. nr. 2016/40435 018.


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at vedtage Kommuneplantillæg nr. 9. endeligt med tilføjelse af, at der indskrives en bemærkning i kommuneplanrammen om at Tofte er beliggende i et område for særlige drikkevandsinteresser, hvorfor der ikke må oprettes virksomheder, der medfører en væsentligt risiko for forurening af grundvandet, foruden en supplerende grundvandsredegørelse. jf§ 2 BEK nr. 1697 af 21/12/2016.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-11-2017:
    1. Tiltrådt

    Jesper Hagen Behrensdorff var inhabil og deltog ikke i behandlingen

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Anbefalet.

    Inhabililtet: Jesper Behrensdorff (C) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.


    Beslutning
    1. Tiltrådt.

    Inhabililtet: Jesper Behrensdorff (C) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.




    257. Lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge - endelig vedtagelse
    01.00G00 - 2016/03649

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om endelig vedtagelse af Lokalplan 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge.

    Gribskov Byråd har den 03.04.2017 godkendt forslag til Lokalplan 512.17 for Erhvervsområdet Tofte i Helsinge med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune og tilhørende miljøscreening, til offentlig fremlæggelse. Høringsperioden har været fra den 25.04.2017 til den 26.06.2017.

    Byrådet har i forbindelse med arbejdet omkring ny kommuneplan og nyt landsplandirektiv om detailhandel, ønsket at arbejde for en udpegning af et aflastningsområde i Tofte. Som konsekvens af dette, vil alle ændringer i forhold til detailhandel udgå af denne nye lokalplan, for i stedet at blive behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt plangrundlag for byens detailhandel i 2018.

    Baggrund
    Byrådet pegede i Budgetaftalen 2016-2019 og Erhvervsstrategi 2016 på, at udviklingen af erhvervsområdet Tofte i Helsinge skal styrkes ved at sikre, at lokalplanlægningen af området er tidsvarende, så det bliver mere attraktivt for erhvervsliv og investorer.

    De eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter inden for området er overvejende af ældre dato, og planlægningen af området vurderes at være utidssvarende i forhold til, hvad der er attraktivt for en virksomhed i dag.

    Lokalplanen udarbejdes med det formål, at give fleksible udviklingsmuligheder, at sikre, at området udvikles hensigtsmæssigt i forhold til vejadgange og klimasikring, og at lokalplanen bygger videre på områdets nuværende kvaliteter.



    Lokalplanområdet omfatter området afgrænset af Helsingørvej, Frederiksværkvej, Industrivej/Fasanvej og Kildevej, med et bruttoareal på omkring 56 ha.

    Lokalplanområdet dækker dog ikke området omfattet af Lokalplan 512.14 for lokalcenter Helsinge - Tofte fra 2013, der giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik i området.

    Plangrundlaget er udarbejdet på baggrund af principper indeholdt i Udviklingsplan for Erhvervsområde Tofte, der blev godkendt at Byrådet i 2012, dialogmøde med områdets grundejere og virksomheder 05.10.2016, med efterfølgende supplerende ønsker fra nogle af disse, samt inputs fra politiske drøftelser.

    Indlæg i høringsfasen
    Der kom 2 skriftlige indlæg i høringsfasen.

    Det første indlæg er fra Miljøministeriet og handler om at Tofte er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser.

    Det andet indlæg er fra en grundejer i området og omhandler ønsker om:
    1) Flere arealer til særligt pladskrævende.
    2) Flere forskellige anvendelses muligheder.
    3) Mulighed for udvalgsvarer.
    4) Ingen øvre begrænsning af butiksstørrelser.
    5) Ingen begrænsning i antal af særligt pladskrævende varegrupper.
    6) Lavere parkeringsnorm.
    7) Ingen begrænsning af facadeskiltning.
    8) Fjernet kantbeplantning og mere synlighed.

    Den del af indsigelsen, der omhandler detailhandel (pkt. 1-5) vil, som konsekvens af Byrådets beslutning om at udarbejde et nyt plangrundlag om byens detailhandel og efter aftale med indsiger, indgå i den videre detailhandelsplanlægning for Helsinge by i 2018.

    Administrationens vurdering og anbefaling
    Administrationen har været i dialog med miljøministeriet og fundet frem til en ændring til lokalplanforslaget der formulerer, at der inden for området ikke må placeres anvendelser med væsentlig fare for forurening af grundvandet, foruden den nødvendige redegørelse og sikkerhedstiltag.

    Administrationens vurdering af ønske 6-8 fra en grundejer:

    Ad 6) 1 parkeringsplads pr. 25 m2 giver mere end nødvendig parkering for området, og der derfor kan henvises til kommuneplanens retningslinje 4.4. Parkering. Retningslinjen anslår 1 parkering pr. 50 m2 som tilstrækkelig parkering for mindre butikker og erhvervsområder. Det anbefales derfor at ønsket imødekommes ved at nedjustere parkeringskravet fra 1 parkeringsplads pr. 25 m2 til 1 parkering pr. 50 m2.

    Ad 7) Administrationen er enig med indsiger i, at max 15 m2 facadeskiltning er uhensigtsmæssigt i større bygninger, særligt når der er flere små butikker på samme ejendom. Derfor er en mere hensigtsmæssig løsning at facadeskiltning er i forhold til den enkelte butik, således at alle butikker og virksomheder har mere lige kår, uanset antallet af butikker eller virksomheder på ejendommen.

    Ad 8) Bestemmelserne om kantbeplantning og synlighed i §§ 8.1 og 8.2 vurderes at være tilstrækkelige og indsigelsen giver ikke anledning til ændringer.

    Administrationens mere uddybende vurderinger og anbefalinger fremgår af Bilag 2.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at Miljøministeriets indsigelse imødekommes som angivet ovenfor, og foreslået i Bilag 2.

    Administrationen anbefaler, at grundejerens indsigelser 6 og 7 imødekommes som foreslået i Bilag 2.


    Lovgrundlag
    • Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
    • Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
    • Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
    • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
    • Byplanvedtægt nr. 1 for industrikvarter i Skærød, vedtaget af Ramløse-
    • Annisse kommunes sogneråd d. 12.02.1962.
    • Byplanvedtægt nr. 24 Værkstedsområde i Tofte, revideret 1976 og 1977,vedtaget af Helsinge Byråd d. 08.09.1976.
    • Lokalplan 29.84 - Et område i Tofte Vest, vedtaget af Helsinge Byråd d.08.02.1984.
    • Lokalplan 45.88 for Industriområde i Tofte Vest Helsinge kommune,vedtaget af Helsinge Byråd d.10.08.1988.
    • Lokalplan 61.97 Erhvervsområde ved Skovgårdsvej Helsinge, vedtaget afHelsinge Byråd d. 21.07.1997
    • Lokalplan 103.05 Butiks- og erhvervsområde SIS, vedtaget af Helsinge Byråd d. 12.12.2006.
    • Lokalplan 68.99 Facader, skilte og byudstyr, marts 1999

    Økonomi
    Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Miljøforhold
    Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

    Høring
    Høringsperioden har været fra den 25.04.2017 til den 26.06.2017.
    Et indledende møde med grundejere og virksomheder i området for at modtage ideer er afholdt den 05.10.2016.

    Bilag
    Bilag 1 PMU 18.09.017 Lokalplanforslag 512.17 for Erhvervsområde Tofte i Helsinge. Dok nr. 2016/03649 053.

    Bilag 2 PMU 18.09.017 Dokument med indsigelse samt administrationens vurderinger og anbefalinger. Dok nr 2016/03649 051.


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at endeligt vedtage Lokalplan 512.17 for Erhvervsområdet Tofte i Helsinge med ændringerne:
      1. I redegørelsen under "anden lovgivning" indsættes tekst om at "Tofte er beliggende i et område for særlige drikkevandsinteresser, hvorfor der ikke må oprettes virksomheder der medfører en væsentligt risiko for forurening af grundvandet, foruden en supplerende grundvandsredegørelse jf. § 2 BEK nr. 1697 af 21/12/2016."
      2. Parkeringskrav nedjusteres fra 1 parkeringsplads pr. 25 m2 til 1 parkering pr. 50 m2.
      3. Grænse på max 15 m2 for facadeskiltning erstattes af:

        "Logoskilte
        På bygningen skal logoskilte placeres i skiltefeltet over indgangsdørene til butikkerne, og skiltet skal have samme størrelse som skiltefeltet, op til ca. 4 m X 1,85m.

        Facadeskilte
        på facaderne kan hver butik placere mindre facadeskilte som måler ca. 0,6m X 0,9 m, efter nærmere aftale med ejer.

        Ved glaspartier kan der alene skiltes på vandrette paneler med tekst eller tegn, hvor paneler er en del af facaden.
        Glaspartierne må ikke ved skiltning eller på anden måde tildækkes eller afblændes.

        Temaskilte
        Hver butik kan i forbindelse med tilbud eller særligt tema, lejlighedsvis opsætte skilte i form af stofbannere.
        Bannere skal måle 2 m X 4 m, og placeres på tegl-, beton-, stål-, træfacader eller lignende lukkede facader. Bannerne må kun opsættes uden større bygningsmæssige forandringer, og efter nærmere aftale med ejer."



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-11-2017:
    1. a, b, og c, Tiltrådt

    Jesper Hagen Behrensdorff var inhabil og deltog ikke i behandlingen

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget med den ændring, at begrænsning på bannernes størrelse erstattes med en formulering, at bannerne skal kunne være så store, som det er nødvendigt for, at de kan være tilstrækkeligt synlige.

    Inhabililtet: Jesper Behrensdorff (C) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.


    Beslutning
    1. Tiltrådt at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget.

    Inhabililtet: Jesper Behrensdorff (C) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.




    258. Placering af vandrehjem i Gilleleje
    24.10G00 - 2017/14312

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om placeringsmuligheder for nyt vandrehjem i Gilleleje.
    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget får sagen til orientering.

    Sagen handler om placeringsmuligheder for nyt vandrehjem i Gilleleje.

    Baggrund
    I forbindelse med Budgetaftale 2017 blev det aftalt, at der skal arbejdes videre med muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje. Økonomiudvalget blev på mødet d. 28.08.2017 forelagt en sag om administrationens arbejde med at afklare muligheden for at etablere et vandrehjem i Gilleleje, og besluttede at der i budgettet for 2018-2021 afsættes 150.000 kr. til videre forundersøgelse. Plan- og Miljøudvalget fik sagen til orientering på mødet d. 28.08.2017 med henblik på senere involvering i forhold til placering.

    Administrationen har arbejdet videre med at afklare mulighederne for at etablere et vandrehjem og med forslag til placeringsmuligheder i Gilleleje. I den proces har administrationen inddraget Danhostel, som er en kæde, der organiserer mere end 80 private og offentligt ejede vandrehjem/hostels i Danmark. Danhostel har efter en besigtigelse af placeringsmulighederne i Gilleleje udarbejdet et notat med bud på kravspecifikationer til et vandrehjem i Gilleleje med udgangspunkt i Danhostels klassifikationskrav. Se bilag 1.

    Koncept fra Danhostel
    Danhostel anbefaler en beliggenhed med gode parkeringspladser og god tilgængelighed med offentlig transport (eksempelvis vigtigt for lejerskoler) og bil, samt nærhed til bycentrum, havn, bade- og vandsportsfaciliteter.

    Et vandrehjem/hostel i Gilleleje vil fungere som et overnatningssted for turister på farten rundt i Nordsjælland, og som en destination i sig selv, hvor danske og udenlandske familier samt grupper i form af skoleklasser, sportsgrupper og kurser/konferencer samtidigt kan finde plads til deres aktiviteter. Det vil være et enkelt overnatningssted af høj kvalitet med billige priser, der taler til aktive familier og grupper. Der er tale om gæster, der søger fælles oplevelser eller læringsmuligheder.

    Nærmeste Danhostels ligger i Helsingør, Tisvildeleje, Hillerød, Fredensborg og Frederiksværk og vil sammen udgøre en stærk klynge i Nordsjælland til bl.a. rundture. Der er generelt efterspørgsel på kystbyerne i Nordsjælland, og manglende sommerhusudlejning i dette område medvirker til en større efterspørgsel på andre overnatningsformer til familier, bl.a. hostels.

    Danhostel anbefaler, at vandrehjemmet i Gilleleje bliver et 5-stjernet hostel i henhold til Danhostels klassifikation. Da man skal bygge nyt eller istandsætter eksisterende faciliteter, bør man imødekomme de ønsker, som gæsterne efterspørger i dag og fremover.

    Krav til bygninger og omgivelser
    Ca 1.500 etagemeter til 50 værelser med bad og toilet, mødefaciliteter, og fællesarealer.

    Plus udendørs fællesareal og faciliteter med legeplads, lille boldbane til basket, minifoldbold og måske beachvolleyball bane, grill og opholdsfaciliteter (spisepladser m bænke) og et par lounge sofaer.

    Tre placeringsmuligheder i Gilleleje med administrationens vurdering
    Administrationen har sammen med Danhostel set på tre kommunaltejede placeringsmuligheder i byen:
    1. Stationsområdet
    2. Skolen på Rostgårdsvej
    3. Parkvej 309

    Alle tre placeringer forudsætter gennemførelse af salgsudbud og udarbejdelse af nyt plangrundlag.

    Stationsområdet
    Området ejes af Gribskov Kommune og Lokaltog A/S. Kommunen ejer den sydlige del af arealet, hvor også et eventuelt vandrehjem med fordel kan placeres.

    Konkret tænkes bygningen placeret helt mod syd, på langs af Kastanje Allé f.eks. i et 2-2 1/2 etages byggeri, der arkitektonisk spiller positivt sammen med stationsbygningen og Remisen.

    Ifølge Strategisk Plan Gilleleje fra 2016 skal stationsområdet bibeholde sin karakter som et råt og sammensat område. Det skal i øvrigt bevare sin funktion som transportknudepunkt for tog og bus, og som ungdomsområde omkring Remisen. Det er vigtigt, at arealet indrettes fleksibelt, så det også kan huse events og anvendes af de unge, når der ikke parkeres på arealet. Desuden kan der skabes mulighed for at etablere et mindre antal små boliger i kanten mod Kastanje Allé f.eks. til unge og/eller eventuelt vandrehjem.

    Stationsområdet tænkes at indgå i den grønne velkomstport til bymidten som en del af det mellemrum, som Kystvejen, området omkring hallen og banen danner mellem bymidten og boligbyen mod syd. Velkomstporten skal have en grøn karakter med plantage-/parklignende beplantning. Dels for at samle vej- og banerummet og dels for at danne en grøn velkomstport til byen. Stationsområdet kan desuden rumme parkeringspladser, der indarbejdes i den grønne struktur, til aflastning af bymidten i spidsbelastningsperioder.

    Det er derfor i meget fin overensstemmelse, at placere et vandrehjem på stationsområdet.


    I forhold til Danhostels placeringsønsker, så opfylder Stationsarealet alle kriterier:
    • God beliggenhed centralt i Gilleleje tæt på havn og strand samt byen,
    • God tilgængelighed til offentlig transport med tog og bus, og gode adgangs- og parkeringsforhold for gæster i bil og bus,
    • Gode muligheder for samspil med resten af byen f.eks. hallen i forhold til sport og idræt, og i forhold til spisesteder,
    • Mulighed for at bygge nyt, hvilket giver muligheder for at indrette byggeriet optimalt.
    Danhostel ser ingen umiddelbare negative faktorer ved en placering her.

    Danhostel ser desuden spændende muligheder med at kombinere et vandrehjem med ungdomsboliger, da det pga. de ens indretningsbehov vil kunne rumme en periodevis fleksibilitet begge veje afhængigt af behov.

    Samlet set, vurderer Danhostel og administrationen denne placering som den mest attraktive placering for et vandrehjem.

    Danhostel vurderer, at placeringen vil være meget attraktiv for potentielle investorer.

    Skolen ved Rostgårdsvej
    I følge Strategisk Plan Gilleleje fra 2016 kan Skolen på Rostgårdsvej, som følge af beslutningen om at udvikle Ny Skole Gilleleje på Parkvej, indenfor en kortere årrække frigøres til andre formål. Der er endnu ikke truffet beslutning om den fremtidige anvendelse af bygningerne.

    Et vandrehjem vil fint kunne indrettes i en del af den eksisterende bygningsmasse ved renovering.

    I forhold til Danhostels placeringsønsker, opfylder Skolen ved Rostgårdsvej delvis alle kriterier:
    • God beliggenhed centralt i Gilleleje relativt tæt på havn og strand samt byen,
    • Relativ god tilgængelighed til offentlig transport med tog og bus på grund af nærhed til stationen og trinbræt. Der er dog begrænset med adgangs- og afsætningsforhold for gæster i bil og bus og for busparkering.
    • Gode muligheder for samspil med resten af byen f.eks. hallen i forhold til sport og idræt, og i forhold til spisesteder,
    • God plads og gode faciliteter ude og inde, for eksempel til sport.
    • Bygningerne virker umiddelbart egnede til indretning af vandrehjem, men forudsætter omfattende renovering og etablering af bad/toilet m.v. indenfor de eksisterende rammer.

    Samlet set, vurderer Danhostel og administrationen denne placering som den anden mest egnede placering for et vandrehjem, af de tre undersøgte.

    Det er desuden en usikkerhedsfaktor, om og hvis ja, hvor hurtigt projektet vil kunne realiseres da ejendommen i dag er i brug, og fordi et vandrehjem her også vil skulle kombineres med andre funktioner, hvilket gør udbudsprocessen relativt kompliceret. Det vil derfor i så fald skulle undersøges nærmere, hvilke dele af ejendommen det vil være bedst at indrette til vandrehjem (evt. med tilhørende budgetoverslag), og hvad resten af ejendommen med fordel kan anvendes til, når ejendommen ikke længere anvendes til de eksisterende formål. Det skal desuden afklares, hvordan og hvornår en udbudsproces evt. vil kunne gennemføres.

    Danhostel vurderer umiddelbart, at der vil kunne findes investorer til et projekt her.

    Parkvej 309
    Landejendommen på Parkvej 309 er opkøbt med henblik på byudvikling syd for byen. Selve ejendommen er ikke i brug i dag, og vil kunne indrettes til vandrehjem ved renovering.

    Ejendommen er i følge Strategisk Plan for Gilleleje en del af boligbyen syd for Kystvejen. Et område der skal være attraktivt og rumme gode forudsætninger for hverdagslivet. Området skal styrkes gennem boligbyggeri og funktioner, der understøtter folks hverdag med jobs, fritidsfaciliteter osv. Gode forbindelser til de øvrige bydele skal prioriteres.

    I forhold til Danhostels placeringsønsker, opfylder Skolen ved Rostgårdsvej (ændret ved protokollering af Plan- og Miljøudvalgets møde 06.11.2017) Parkvej 309 ikke kriterierne:
    • Området øst, vest og syd for ejendommen er i dag ubebygget og ligger naturskønt, men indenfor en kort årrække planlægges der omkring ejendommen.
    • Relativ stor afstand til Gilleleje bymidte, havn og strand, (15 min. gang og 3-4 min. i bil), set i forhold til at gæster skal have oplevelsen af at bo i Gilleleje tæt på havn og strand.
    • Rimelig tilgængelighed til offentlig transport med tog og bus.
    • Rimelige adgangs- og afsætningsforhold for gæster i bil og bus og for begrænset busparkering.
    • Gode muligheder for samspil med idrætsfaciliteter ved skolen, men mere begrænset i forhold til resten af byen f.eks. hallen i forhold til sport og idræt, og i forhold til spisesteder,
    • God plads ude til fælles aktiviteter.
    • Bygningerne virker umiddelbart egnede til indretning af vandrehjem, men forudsætter omfattende renovering og etablering af bad/toilet m.v. indenfor de eksisterende rammer.

    Samlet set, vurderer Danhostel og administrationen denne placering som den mindst egnede placering for et vandrehjem, af de tre undersøgte.

    Analyse af turismepotentiale
    Danhostel anbefaler, at der sideløbende med afklaring af placering, gennemføres en analyse af det turismepotentiale der ligger i forhold til at etablere et vandrehjem i Gilleleje. En sådan beskrivelse kan bruges i relation til udbudsprocessen og være med til at tiltrække investorer. En sådan analyse anslås at kunne gennemføres indenfor en ramme af 100.000 kr.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med den ene af de tre placeringer, nemlig Stationsområdet.

    I den forbindelse kan der med fordel afdækkes mulighed for at indlede et samarbejde med Lokaltog A/S om at få udviklet hele stationsområdet efter en samlet plan. Herved vil hele området, herunder også Stationsbygningen, udnyttes mere optimalt end i dag så der skabes de bedste rammer for en samlet udvikling af området i den ønskede retning, herunder sikring af det ønskede antal parkeringspladser i området til aflastning af bymidten i spidsbelastningsperioder. Det skal desuden i det videre arbejde afklares, hvor stort et areal der konkret ønskes udbudt, samt hvordan og til hvilke anvendelsesfunktioner det konkrete areal skal udbydes til salg. Arbejdet med Stationsarealet kan igangsættes med det samme, så plan for områdets udvikling og udbud kan gennemføres i 2018.


    Lovgrundlag
    • Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
    • Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
    • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
    • Lyst til Gilleleje - Strategisk Plan Gilleleje fra 2016


    Økonomi
    For at fremme projektet i 2018 besluttede Økonomiudvalget på mødet d. 28.8.2017 at afsætte 150.000 kr i budget 2018-2021 til nærmere beskrivelse og analyse.

    Bilag
    Bilag 1: PMU 06-11-2017 Kravsspecifikation vandrehjem DOK.nr:2017/14312 010


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at godkende at der arbejdes videre med at afdække placeringsmulighed på Stationsområdet.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-11-2017:
    1. Tiltrådt

    Udvalget ønsker området bag Gillelejehallen inddraget i de mulige placeringsmuligheder.

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget med den tilføjelse, at der hurtigst muligt skal afholdes et borgermøde.




    Beslutning
    1. Tiltrådt at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget.





    259. Den videre proces for overførsel af tre sommerhusområder ved Gilleleje til byzone
    01.01P00 - 2017/13131

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet, om hvorvidt processen med at undersøge muligheden for at overføre tre sommerhusområder øst og vest for Gilleleje til byzone skal fortsætte, eller om processen skal stoppes.

    Området øst for Gilleleje er en del af Munkehøj Grundejerforening, og området vest for Gilleleje er en del af Gilbjergskovens Grundejerforening, en del af Strandgårdens Grundejerforening samt en række matrikler, der ikke er omfattet af en grundejerforening. Det vestlige område er delt i to. Der omtales derfor tre sommerhusområder ved Gilleleje.

    Baggrund
    Byrådet har i en lang årrække arbejdet for at overføre en række sommerhusområder i kommunen til byzone. Et ønske der også rækker tilbage fra de to tidligere kommuner. Det drejer sig om sommerhusområderne øst og vest for Gilleleje samt sommerhusområderne Bækkekrog og Bakkelandet ved Arresø. Ændring af et sommerhusområde til byzone har dog hidtil været i strid med planloven og Fingerplanen.


    Kortet viser de sommerhusområder der er ønsket overført til byzone. Området vest for Gilleleje består af to delområder.

    I forbindelse med revision af Fingerplan 2013 (arbejdet frem mod Fingerplan 2017) blev der åbnet mulighed for at overføre sommerhusområder til byzone. Plan- og Miljøudvalget besluttede på den baggrund, den 21.11.2016 at indmelde ønsket om at overføre to sommerhusområder øst og vest for Gilleleje til byzone - i alt 193 parceller. Økonomiudvalget og Byrådet fik efterfølgende sagerne til orientering.

    I den nye Fingerplan 2017 fra juni 2017 er der nu åbnet mulighed for, at Gribskov Kommune kan overføre de to sommerhusområder øst og vest for Gilleleje til byzone.


    For at kommunen kan udnytte muligheden for at overføre sommerhusområderne til byzone, skal der gennemføres en proces med de berørte grundejere, som består af følgende:
    • Kommunen skal udarbejde en redegørelse for konsekvenserne for grundejerne ved en overførsel til byzone. Redegørelsen skal forelægges for grundejerne med en frist for bemærkninger på minimum 4 uger.
    • Redegørelsen og en sammenfatning af eventuelle bemærkninger fra grundejere skal efterfølgende forelægges for grundejerne, der på den baggrund tager stilling til, om de ønsker en overførsel eller ej.
    • Sidstnævnte skal ske som en afstemning, der gennemføres af kommunen. Mindst ¾ af de berørte grundejere skal i den forbindelse aktivt stemme for en overførsel til byzone.
    • Hvis grundejerne ønsker en overførsel til byzone, skal der efterfølgende udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan. I forbindelse med planlægningen vil der være krav om, at kommunens byudviklingsområder reduceres med et tilsvarende areal, som det der overføres til byzone (dvs. 1:1).
    Den beskrevne proces skal være gennemført indenfor 2 år fra Fingerplanen er vedtaget, dvs. juni 2019.

    Orientering af de berørte grundejere
    Administrationen har orienteret de berørte grundejere om muligheden for at overføre sommerhusområderne til byzone, og sendt et udkast til redegørelse for konsekvenserne til dem i juli 2017.

    Der er den 13.09.2017 blevet afholdt to orienteringsmøder for hhv. områderne øst og vest for Gilleleje. Orienteringsmøderne blev planlagt i samarbejde med grundejerforeningerne. Møderne var velbesøgte, og det vurderes, at 30 - 50 % af grundejerne var repræsenteret på møderne.
    Ved møderne var der en overvejende negativ stemning mod overførsel af sommerhusområderne til byzone.

    Den videre proces
    Administrationen har planlagt en proces, hvor redegørelsen for konsekvenserne for grundejerene ved en overførsel til byzone vil komme i høring primo 2018, og der vil efterfølgende bliver afholdt afstemninger i områderne i april/maj 2018.

    På baggrund af stemningen på orienteringsmøderne, beder administrationen om en stillingtagen til, om processen skal fortsætte eller om processen skal stoppes.

    Hvis processen stoppes, og derfor ikke gennemføres inden for tidsfristen på 2 år, vil muligheden for at overføre sommerhusområderne til byzone udgå når Fingerplanen skal revideres næste gang.

    I forbindelse med udarbejdelse af en ny kommuneplan i 2018, vil byrådet kunne tage stilling til, om ønskerne fortsat skal fremgå af kommuneplanens hovedstruktur eller helt udgå.


    Lovgrundlag
    • Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse 1529 af 23. november 2015 med efterfølgende ændringer.
    • Fingerplan 2017, Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets planlægning
    • Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune



    Økonomi
    Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Høring
    De berørte grundejere er blevet orienteret om, at Gribskov Kommune er ved at undersøge muligheden for at overføre deres sommerhus til byzone, og der er den 13.09.2017 blevet afholdt to orienteringsmøder om mulighederne.
    Der er desuden blevet orienteret om arbejdet på kommunens hjemmeside.


    Bilag
    PMU 061117: Redegørelse for konsekvenserne for grundejerene ved overførsel til byzone som den er sendt til de berørte grundejere i juli 2017. Dok. nr. 2017/13131 099


    Administrationens indstilling
    Administration indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at processen fortsætter som planlagt med høring og afstemning i første halvdel af 2018 om overførsel af sommerhusområderne til byzone. ELLER
    2. at processen med at undersøge mulighederne for at overføre sommerhusområderne til byzone stoppes.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-11-2017:
    1. Udgår
    2. Tiltrådt


    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. - 2. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget.



    Beslutning
    Besluttet at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget, hvilket betyder, at:
    1. Udgår.
    2. Tiltrådt





    260. Kommuneplantillæg nr. 12 for boliger ved Møllebakken - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse
    01.00G00 - 2017/28096

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-25 for boliger ved Møllebakken i Helsinge.



    Baggrund
    Planforslaget har til formål at fastlægge den fremtidige anvendelse til et sammenhængende boligområde med bygninger i flere etager med krav til det arkitektoniske udtryk.

    Planforslaget har været i høring i perioden 15.09.2017-10.11.2017. Der er ikke modtaget indsigelser til kommuneplantillægget.

    Tillæggets omfang og formål
    Kommuneplantillægget omhandler et område beliggende i den centrale del af Helsinge. Området er afgrænset af vejene Vestergade mod nord, Frederiksborgvej mod øst, Rådhusvej mod syd og Rundinsvej mod vest.

    Kommuneplantillægget omfatter et boligområde midt i byen og er omfattet af rammebestemmelse 1.C.07 Centerområde ved Møllebakken i Helsinge. Området har et areal på cirka 17.000 m2.

    Tillægget har fulgt behandlingen af Forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge. Lokalplanen har til formål:
    • at udlægge området til boligområde med tilhørende fælleslokale.
    • at sikre, offentligt tilgængelige forbindelser gennem området fastholdes.
    • at sikre, at der stilles krav til den arkitektoniske udformning, så området fremstår sammenhængende, dog med variation, og at der skabes variation langs områdets kant og et godt samspil med eksisterende tilstødende byggeri.

    Med kommuneplantillægget afløses ramme 1.C.06 i dette område med ramme 1.C.07. Alle ændringerne fremgår af forslaget, der er vedlagt som bilag.

    Nogle af ændringerne er:
    • for områdets anvendelse fjernes: "offentlige formål, større offentlige institutioner"
    • om butiksstørrelser tillades maksimalt butiksenheder på 500 m2. Der fjernes muligheder for dagligvarebutikker på maksimalt 3.500 m2. Udvalgsvarebutikker på maksimalt 2.000 m2 samt at det samlede bruttoareal maksimalt må være 45.000 m2.
    • bebyggelsesprocenten skal mindst være 50 og erstatter den hidtidige grænse på maksimalt 40.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at tillæg nr. 12 vedtages uden ændringer.


    Lovgrundlag
    • Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
    • Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
    • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


    Økonomi
    Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Høring
    Kommuneplantillægget har sammen med lokalplanforslaget været i høring i perioden 15.09.2017 til 10.11.2017.


    Bilag
    PMU 07.12.17 Forslag til tillæg nr 12 til kommuneplan 2013-25. Dok nr 2017/28096 001


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at vedtage tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-25 uden ændringer.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07.12.2017:
    1. Tiltrådt

    Susan Kjeldgaard (Å) fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 11.12.2017:
    1. Anbefalet.


    Beslutning
    1. Tiltrådt.





    261. Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge - endelig vedtagelse
    01.02G00 - 2017/27088

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Sagen omhandler endelig vedtagelse af lokalplan 512.18 for Boligområde ved Møllebakken i Helsinge med eventuel indarbejdelse af ændringsforslag.

    Planforslaget har været i høring i perioden fra den 15.09.2017 til 10.11.2017.

    Baggrund
    Byrådet godkendte den 13.09.2017 Forslag til lokalplan 512.18 for Boligområde ved Møllebakken i Helsinge til offentlig fremlæggelse. Der blev afholdt et borgermøde midt i høringsperioden den 03.10.2017.

    Området har været udbudt til salg, og Byrådet har i marts 2017 godkendt et salg for en del af området, der er betinget af, at der vedtages en ny lokalplan for området. Resten af området forventes at blive solgt i 2018.

    Lokalplanens indhold
    Møllebakkeområdet grænser op til meget centrale og velbesøgte områder i bymidten, herunder gadekæret mod nord, torvet og gågaden i det nordøstlige hjørne, Frederiksborgvej mod øst og området mod syd med Rådhuset og Kvickly. Der findes allerede i dag flere små stræder, der forbinder Møllebakkeområdet med gadekæret og Frederiksborgvej. Projektområdet er afgrænset af vejene: Vestergade mod nord, Frederiksborgvej mod øst, Rådhusvej mod syd og Rundinsvej mod vest.

    Området består af matriklerne 12ø, 7bq, 7ck, 7ab, 7ah, 12m, samt del af 7000v alle Helsinge By, Helsinge og udgør samlet ca. 17.000 m2.



    Området udbygges med ca. 14.000 m2 boliger som henholdsvis rækkehuse og etagehuse med mulighed for op til 4 etager med udnyttet tagetage, eventuelt med tagterrasse. Området forventes udbygget med en blanding af private og almene boliger.

    Lokalplanen har til formål:
    • at udlægge området til boligområde med tilhørende fælleslokale.
    • at sikre, at eksisterende offentligt tilgængelige forbindelser gennem området fastholdes.
    • at sikre, at der stilles krav til den arkitektoniske udformning, så området fremstår sammenhængende, dog med variation, og at der skabes variation langs områdets kant og et godt samspil med eksisterende tilstødende byggeri.
    • at sikre, at ubebyggede arealer kan rumme den nødvendige parkering og regnvandshåndtering til betjening af området.

    Planforslaget ses i bilag 1. I starten af høringsperioden, blev planforslaget suppleret med to reviderede bilag, da de førstudsendte ikke var tilstrækkelig tydelige. De reviderede bilag fremgår sidst i vedlagte Bilag 3.

    Borgermøde
    Der blev afholdt et borgermødet midt i høringsperioden den 03.10.17. Borgermødet var tilrettelagt med en time til præsentation af forslaget til lokalplan og præsentation af boligforeningen, efterfulgt af en time med workshops, hvor deltagerne kunne komme med forslag til indretning og indhold i området eller drøfte indholdet i lokalplanen. Forslag og spørgsmål, der kom frem på mødet fremgår af bilag 4.

    Hovedpunkter i høringssvarene
    Der er indkommet 10 høringssvar til planforslaget i høringsperioden, herunder høringssvar fra Handicaprådet.


    Hovedpunkterne i indsigelserne er:
    • Tilgængelighed og hensyn til alle
    • Betydning af at beholde kunsthus i området
    • Bygningshøjde for de højeste bygninger
    • Parkeringspladser i og udenfor området
    • Flere miljøvenlige tiltag

    Notat med gennemgang af høringssvar med administrationens vurdering og anbefalinger samt ændringsforslag er i bilag 2.

    Administrativ vurdering og anbefaling
    Administrationen anbefaler, at planen vedtages med de ændringer/tilføjelser der fremgår af Bilag 2.



    Lovgrundlag

    • Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
    • Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
    • Kommuneplan 2013-25


    Økonomi
    Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Miljøforhold
    Kommunen har truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen og begrundelsen er annonceret på kommunens hjemmeside den 15.09.2017.


    Høring
    Planforslaget har i henhold til § 24 i planloven været i høring i perioden 15.09.2017 til 10.11.2017.

    Bilag
    Bilag 1 Lokalplanforslag 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge Dokumentnummer 2017/27088 007

    Bilag 2 PMU 07.12.17 Gennemgang af høringssvar og administrationens kommentarer og anbefalinger. Dokumentnummer 2017/27088 017

    Bilag 3 PMU 07.12.17 Høringsmateriale for nyt bilag 2 og 3 til forslag til lokalplan 512.18Dokumentnummer 2017/27088 043

    Bilag 4 PMU 07.12.17 Forslag og spørgsmål fra borgermødet den 03.10.2017
    Dokumentnummer 2017/27088 044


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at vedtage Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge med følgende ændringer:
      1. at teksten side 6 i afsnittet "Kommuneplan" ændres til:
        "Der skal udarbejdes kommuneplantillæg til kommuneplan 2013-25. Kommuneplantillæg nr 12 har rammebestemmelse 1.C.07. Der står at anvendelsen kan være helårsboliger, handel, service og mindre fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne. Butiksenheder må maksimalt være 500 m2.
        Når tillægget til kommuneplanen er vedtaget, er lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen."
      2. at der tilføjes til redegørelsen under afsnit "Lokalplanens indhold": " at formålet med en konkret beskrivelse af mastens udformning er, at det skal sikres at den generer mindst muligt."
      3. at teksten i § 5.6 erstattes af: "Der skal anlægges mindst 1 handicapparkeringsplads pr delområde og mindst 1 handicapparkeringsplads pr type 3 bygning jf. kortbilag 2."
      4. at § 8.3 og § 8.4 tilføjes følgende sætning: "Belægning på gangbaner og fortove skal være jævn, fast og skridsikker."
      5. at der tilføjelse til § 9.3 : "Der må opføres én mobilsendemast som rørmast på op til 42 m. Rørmasten skal have indvendig kabelføring og den og alle antenner, forstærkere og lignende på den, skal males i en nuance af grå - farven skal godkendes i forbindelse med byggesagsbehandlingen og skal være ens for masten og alle komponenter på den. Der må opføres én teknikkabine på maksimalt 15 m2 i umiddelbar tilknytning til masten, hvor alle udbydere på masten må deles om pladsen. Teknikkabinens udseende skal overholde bestemmelserne for sekundære bygninger i lokalplanen, mht. udseende og materialer, men kan udføres uden for byggefeltet."
      6. at § 8.6 og § 8.7 tilføjes følgende sætning: " De valgte planter skal også vælges ud fra at minimere allergirisiko, dvs. at planter der anvender insektbestøvning skal foretrækkes frem for luftbestøvning. Træer med insektbestøvning er eksempelvis: lind, lærk, røn, fyr og frugttræer."
      7. at de rettede bilag 2 og 3 der indgik i høringsfasen indarbejdes i lokalplanen.
      8. at tekst øverst side 4 ændres til: "..parkeringspladser mod syd og vest området."
      9. at tekst ændres i § 5.3 så vejnavne fjernes på nye veje og "3" tilføjes som bilagsnummer.





    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07.12.2017:
    1.
    a. udgår
    b. - i. tiltrådt

    Susan Kjeldgaard (Å) fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget.



    Beslutning
    Besluttet at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget, hvilket betyder, at:
    • a udgår
    • b - i tiltrådt





    262. Kommuneplantillæg nr 10 for et blandet byområde ved Vesterbrogade i Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse
    012497 - 2017/12299

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet

    Sagen forelægges med henblik på vedtagelse af tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013-25 for et blandet byområde ved Vesterbrogade i Gilleleje.

    Planforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 25.09.2017 til 19.11.2017.

    Baggrund
    Planforslaget har til formål at fastlægge den fremtidige anvendelse til hoteldrift med dertil naturligt tilhørende faciliteter (såsom restauration med udeservering, spa-wellness, konferencefaciliteter m.v., herunder selskabslokaler og kursusfaciliteter). Desuden må der i delområde 2 etableres boliger til ferieformål såvel som helårsbeboelse.

    Anvendelsen i de 4 delområder præciseres dog nærmere i lokalplanen. (Se separat punkt på dagsordenen.)

    Parallelt med lokalplanen tinglyses der en deklaration på ejendommen om, at op til 50% af hovedbygningens bruttoetageareal i delområde 3 (det gamle plejehjem) og hele bruttoetagearealet i delområde 4 (det gamle rådhus) med Byrådets tilladelse vil kunne omdannes til ferielejligheder fra år 2025. Deklarationen har til hensigt at styre, hvor meget der kan omdannes til ferieboliger, og at det først kan ske fra 2025.

    Byrådet godkendte 25.09.2017 forslag til kommuneplantillægget til udsendelse i offentlig høring.


    Kommuneplantillægget er udarbejdet parallelt med Forslag til Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje. Lokalplanforslaget behandles som særskilt punkt på dagsordenen.

    Der er i høringsperioden indkommet i alt 10 høringssvar til lokalplanen, hvoraf de 4 er fremsendt som høringssvar til både kommuneplantillæg og lokalplan, uden specifikt at beskrive rettelser til kommuneplantillægget. 1 af høringssvarene er modtaget efter høringsfristen, men er alligevel medtaget i behandlingen.

    Tillæggets omfang og formål
    Kommuneplantillægget omhandler et område i den vestlige del af Gilleleje. Området er beliggende mellem den grønne, fredede kile og Vesterbrogade.
    Kommuneplantillægget omfatter det område, der tidligere blev anvendt til offentligt formål med plejehjem og rådhus, og senest bibliotek og museum samt andre offentlige, kulturelle formål og til foreningslivet i Gilleleje. Tillægget omfatter del af matr. nr. 3r Gilleleje by, Gilleleje. Området er på ca. 7.650 m2.





    Den gældende Kommuneplan 2013-2025
    Området er i den gældende Kommuneplan 2013-2025 omfattet af rammebestemmelse 2.D.08 for Gilleleje Museum og Bibliotek, der udlægger området til offentlige formål, som skole, institutioner for børn, unge og ældre, kursusvirksomhed, bibliotek, museum, kulturlokaler m.v. Der kan ikke etableres butikker i området.
    Bebyggelsesprocent: Max. 45
    Bygningshøjde: Max. 2½ etage og Max. 13 m

    Ny rammebestemmelse
    Kommuneplantillæg nr. 10 har til formål, at ændre anvendelsen af området, således at området fremadrettet udlægges som område til blandet byområde, med rammebetegnelsen 2.BB.01.

    I forbindelse med udbuddet af ejendommen er der taget stilling til, at ejendommen kan fortættes med ny bebyggelse.
    Bebyggelsesprocenten fastsættes til 71% for området under ét.
    Den maksimale bygningshøjde justeres til 3½ etage og 13,5 m.

    Høringssvar
    I forhold til de overordnede rammer som fastsættes i kommuneplantillægget går høringssvarene på følgende emner:
    • maksimal bygningshøjde for nyt byggeri i området - der ønskes begrænsning på det nye byggeri ved Vesterbrogade.
    • maksimal bebyggelsesprocent - tætheden i byggeriet i området er for høj.
    • der ønskes ikke ferieboliger i området.
    Administrationens behandling af de indkomne høringssvar samt forslag til ændringer i lokalplanen kan ses i bilaget 'Hvidbog - behandling af høringssvar til lokalplan 315.19 og Kommuneplantillæg nr. 10'. Bygherres eventuelle bemærkninger til høringssvar fremgår af notatet.

    Administrationen foreslår, i forlængelse af behandlingen af høringssvar i hvidbogen, at der ikke ændres i kommuneplantillægget.


    Lovgrundlag
    • Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
    • Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
    • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


    Økonomi
    Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Høring
    Planforslaget har været i høring i perioden 25.09.2017-19.11.2017.



    Bilag
    Bilag 1 PMU 071217 Hvidbog - behandling af høringssvar til lokalplan 315.19 og Kommuneplantillæg nr. 10. Dok.nr. 2017/12299 009

    Bilag 2 PMU 071217 Tillæg nr. 10 til kommuneplan 2013-25.(version som fremlagt i forslag) Dok.nr. 2017/12299 008


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at vedtage tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013-25 uden ændringer.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07.12.2017:
    1. Tiltrådt

    Susan Kjeldgaard (Å) fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Anbefalet.

    Inhabilitet: Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.


    Beslutning
    1. Tiltrådt.

    Stedfortræder på grund af inhabilitet: Flemming Trojel (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin (V). Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.




    263. Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse
    012497 - 2017/07639

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet

    Sagen forelægges med henblik på vedtagelse af Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje.

    Planforslaget har været offentligt fremlagt i perioden 25.09.2017 til 19.11.2017.

    Baggrund
    Det oprindelige plejehjem og tidligere rådhus - også kaldet "Pyramiden" og "Det Gamle Rådhus" på Vesterbrogade i Gilleleje har i de senere år været anvendt til bibliotek, museum og andre offentlige, kulturelle formål og til foreningslivet i Gilleleje.


    Ejendommen har været udbudt til salg, og kommunen har i december 2016 indgået en betinget købsaftale, der forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan før salget kan gennemføres.

    Parallelt med dette forslag til lokalplan 315.19 er der ligeledes udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 10. Kommuneplantillægget behandles som særskilt punkt på dagsordenen.

    Formålet med lokalplanen er at give mulighed for anvendelse til hoteldrift med dertil naturligt tilhørende faciliteter (så som restauration med udeservering, spa-wellness, konferencefaciliteter m.v., herunder selskabslokaler og kursusfaciliteter). Desuden må der i delområde 2 etableres boliger til ferieformål såvel som helårsbeboelse.

    Der tinglyses endvidere en deklaration på ejendommen om, at op til 50% af hovedbygningens bruttoetageareal i delområde 3 (det gamle plejehjem) og hele bruttoetagearealet i delområde 4 (det gamle rådhus) med Byrådets tilladelse vil kunne omdannes til ferielejligheder fra år 2025. Deklarationen har til hensigt at styre, hvor meget der kan omdannes til ferieboliger, og at det først kan ske fra 2025.

    De eksisterende bygninger kan ombygges og herudover kan der opføres nyt byggeri på ejendommen, placeret mellem det gamle plejehjem og Vesterbrogade. Dette byggeri kan rumme hotelfunktioner, lejligheder til ferieformål eller boliger. De to eksisterende hovedbygninger skal begge så vidt muligt bevares i deres ydre udtryk og området skal fremstå som et samlet hele, således at der er visuel, funktionel og æstetisk sammenhæng mellem eksisterende og ny bebyggelse.

    Lokalplan 315.19 erstatter den eksisterende Lokalplan nr. 15.70 for kulturcenteret Pyramiden i Gilleleje, vedtaget i september 2004.




    Hovedpunkter i høringssvar
    Der er i perioden indkommet 10 høringssvar til planforslaget, og det har ligeledes været behandlet i handicaprådet.
    1 af høringssvarene er modtaget efter høringsfristen, men er alligevel medtaget i behandlingen.

    Hovedsynspunkterne i de indkomne indsigelser drejer sig om:
    • at der ikke skal kunne opføres byggeri på det fredede område
    • bekymring om sikring af offentlighedens adgang fra Vesterbrogade til det fredede, grønne område
    • bekymring om støj fra udeservering
    • en del høringssvar bemærker at byggeriet bliver for højt og med for tæt bebyggelse
    • der er bekymring, om der bliver parkeringsproblemer, og at det medfører øget trafik i området
    • bestemmelserne om materialevalg ønskes ændres, så valgmuligheder indskrænkes og materialevalg på de oprindelige hovedbygninger fastholdes
    • det skal ikke være muligt at lave ferielejligheder
    • det skal ikke være muligt at etablere tagterrasse på pavillontilbygningen nord for det gamle rådhus



  • Administrationens behandling af de indkomne høringssvar samt forslag til ændringer i lokalplanen kan ses i bilag 1 'Hvidbog - behandling af høringssvar til lokalplan 315.19 og Kommuneplantillæg nr. 10'. Bygherres eventuelle bemærkninger til høringssvar fremgår af notatet.

    Klage over Fredningsnævnets afgørelse
    Parallelt med planprocessen har kommunen i samarbejde med køber søgt om dispensation fra fredningen. Der er ansøgt om dispensation til at udstykke lokalplanområdet, så det blev en selvstændig ejendom, ligeledes er der søgt om dispensation til at opføre restauranttilbygning, som beskrevet i lokalplanen, og endelig er der søgt om ændring af belægning for at muliggøre en anden belægning end asfalt.
    Fredningsnævnet har meddelt dispensation til alle tre punkter. Danmarks Naturfredningsforening har medio oktober påklaget afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og der kan forventes en sagsbehandlingstid på op til 1 år.
    Klagebehandlingen har ingen indflydelse på selve lokalplanens proces. Kommunen kan behandle høringssvar og vedtage lokalplanen endeligt, men klagen har opsættende virkning, og derved kan selve udstykningen ikke færdiggøres, og der kan ikke gives tilladelse til forhold, som er berørt af fredningen.

    Fredningsnævnet har gjort opmærksom på, at der på det gamle plejehjem er etableret to trappetårne og et vindfang i det fredede område uden, at der er meddelt dispensation fra fredningen. Gribskov Kommune har d. 20.11.2017 sendt ansøgning om dispensation til disse trappetårne og vindfanget til Fredningsnævnet.

    Administrationens anbefalinger
    Administrationen anbefaler at godkende lokalplanen med de i bilag 1 foreslåede ændringer.


    Lovgrundlag
    • Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
    • Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
    • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


    Økonomi
    Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Høring
    Lokalplanen har været i høring i perioden 25.09.2017 til 19.11.2017

    Bilag
    Bilag 1 PMU 071217 Hvidbog - behandling af høringssvar til lokalplan 315.19 og Kommuneplantillæg nr. 10.
    Dok.nr. 2017/07639 084

    Bilag 2 PMU 071217 Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje.(version som fremlagt i forslag)
    Dok.nr. 2017/07639 102

    Eftersendelse
    Bilag 3: BY 18.12.2017 - supplement til hvidbog vedlagt pkt. 263 om Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse. Dokumentnummer 2017/07639 106

    Bilaget 3 blev eftersendt til Byrådet pr. mail og vedhæftet protokollen fra byrådsmødet.

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:
    1. at vedtage Lokalplan 315.19 med indarbejdelse af følgende ændringer:
      1. i §11.1 tilføjes: ’Udeservering må ikke tages i brug før det er dokumenteret at vejledende støjgrænser kan overholdes, iht. gældende miljølovgivning'
      2. i §3.1 vedrørende delområderne 2, 3 og 4 tilføjes ’Udeservering kan foregå i perioden 15. marts til 31. september'
      3. i § 3 tilføjes: ’Udendørs musik kræver tilladelse i hvert enkelt tilfælde’
      4. § 7.3 justeres til:
        'Tage skal beklædes med rød, uglaseret tegl (vinge- eller falstegl), tagpap (sort), zink eller som grønt tag (mos, sukkulent, græs eller lignende). Tagets hældning i forhold til det vandrette plan skal være mellem 2° og 65°.
        Partier til ovenlys kan udføres med glas. For de to oprindelige hovedbygninger (gl. plejehjem og gl. rådhus) samt det gamle vaskehus gælder, at tagmaterialet skal være rød, uglaseret tegl (vinge- eller falstegl).'
      5. § 7.4 justeres til:
        'Facader skal udføres som tegl, blank mur (pudset eller vandskuret), træ, eternitbeklædning, hulplader, glas (herunder glaspartier) eller en kombination af disse.
        Eternitbeklædning samt hulplader kun som delvis beklædning
        For de to oprindelige hovedbygninger (gl. plejehjem og gl. rådhus) samt det gamle vaskehus gælder, at facader skal fremstå som pudset mur eller som glaspartier (gl. plejehjem) og at de ikke må beklædes med udvendig isolering.'
      6. §7.5 justeres til:
        '
        Facader, herunder mindre bygningsdele (træbeklædning, gavltrekant, tagudhæng, vinduer/døre, mindre træbeklædte partier på facaden) må kun fremstå i jordfarver som sort, hvid, lys guldokker (skagensgult), siena, umbra, svensk-rød, rødokker, grønjord, portgrøn eller dodenkop samt deres blanding af sort og hvid, iht. ’Den klassiske pigment-farveskala’, Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevaring, RAADVAD, januar 2010.’
      7. i § 6.1 for delområderne 2, 3 og 4 tilføjes:
        '
        I forbindelse med de angivne byggefelter til tagterrasser er det, uanset den angivne bygningshøjde, tilladt at opsætte skærmende foranstaltninger ved tagterrassen med en højde på maks. 1,8 m.'
      8. i §6.1 for delområde 4 ændres teksten vedrørende bygningshøjden:’…Ved 2 etager fastsættes bygningshøjden til maks. 12 m målt fra terræn på nordsiden af bygningen. Herunder medregnes ikke skorstene og afkast'
        Tilsvarende foreslås kortbilag 4a konsekvensrettet vedr. bygningshøjden i delområde 4

        .
      9. i § 6.3 justeres til følgende:
        ’Der kan udenfor de angivne byggefelter og ikke indenfor fredningsområdet alene foretages mindre afrundinger/tilbygninger af bygningskroppene som vindfang, indgangspartier, kvist, trapper, altaner og lignende på i alt 200 m² uanset de i 6.1 angivne byggefelter
      10. § 6.1 tilrettes til:
        ’…Ved 1 etage fastsættes bygningshøjden til maks. 4,5 m, ved 1,5 etage til maks. 7,5 m målt fra terræn vest for den nordlige bygning. Herunder medregnes ikke skorstene og afkast….’
      11. Administrationen foreslår, at kortbilag 4 og 4a justeres så etageantal og bygningshøjde for indgangspartiet på rådhuset stemmer overens.
      12. Administrationen foreslår at snittet justeres til tydeligere at vise, hvor fredningsgrænsen er i forhold til skellet på den nye ejendom.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07.12.2017:
    1. a. - l. tiltrådt med bemærkning om at §9.3 tilrettes til:
    at tage på større bygninger i delområde 2 skal udføres med rødt uglaseret tegl.

    Susan Kjeldgaard (Å) fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget med den ændring, at § 7.3 (og ikke § 9.3, som beslutningen fra Plan- og Miljøudvalget ellers indikerer) beskrevet under punkt e ændres til:

    "Tage skal beklædes med rød, uglaseret tegl (vinge- eller falstegl). Tagets hældning i forhold til det vandrette plan skal være mellem 30° og 65°. Dog må tilbygninger (op til 250m²) , forbindelsesgange, skure o.l. beklædes med tagpap (sort) eller zink og have en taghældning mellem 2° og 15°. Partier til ovenlys kan udføres med glas."

    Inhabilitet: Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling i sagen på grund af inhabilitet.


    Beslutning
    1. Besluttet at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget.

    Stedfortræder på grund af inhabilitet: Flemming Trojel (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin (V). Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.




    264. Lokalplan 315.18 for boligområde i Bavne Ager, Gilleleje - behandling af høringssvar og endelig vedtagelse
    01.02P00 - 2016/37465

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning til Byrådet

    Sagen behandles med henblik på endelig vedtagelse af lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje.

    Planforslaget har været i offentlig høring fra den 15.09.2017 til 10.11.2017.

    Baggrund
    Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 21.11.2016 . Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af 78 boliger af forskellig størrelse, samt et fælleshus på 200 m2. Bebyggelsen skal opføres som helårsboliger i form af etageboliger i op til 2 etager samt tæt/lav bebyggelse. Bebyggelsen forventes opført som en blanding af almene og private boliger.

    Lokalplan 315.18 erstatter den eksisterende byplanvedtægt nr. 9 for den del, der er omfattet af lokalplan 315.18.


    Lokalplanens placering og afgrænsning

    Hovedpunkter i høringssvar
    Der er indkommet 7 høringssvar i høringsperioden. Hovedpunkterne i størstedelen af de indkomne høringssvar drejer sig om hvorvidt lokalplanforslaget er i overensstemmelse med et visionsnotat fra 2004 "struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje". Visionsnotatet var vedlagt som en del af udbudsmaterialet, da området i efteråret 2016 var udbudt til salg.

    Behandling af indkomne høringssvar samt administrationens anbefalinger til ændringer kan ses i bilaget "hvidbog - gennemgang af høringssvar til lokalplanforslag 315.18". Sidst i samme bilag fremgår desuden administrationens samlede vurderinger og anbefalinger til forholdet mellem lokalplan og visionsnotat. Selve høringssvarene ligger i sagen.

    Bygherres bemærkninger til høringssvar fremgår af separat bilag. Ligeledes fremgår Bygherres redegørelse for, hvordan lokalplanforslaget hænger sammen med visionsnotatet om separat bilag til dagsordenpunktet.

    Overordnet set er det administrationens vurdering, at lokalplanforslaget lever op til principperne i visionsnotatet, men princippet om grønne strukturer efterleves kun delvis. Administrationens ændringsforslag er sendt i partshøring hos bygherre. Grundet tidsplanen, udløber denne høringsfrist dog først efter Økonomiudvalgets møde den 11.12.2017. Bygherres eventuelle bemærkninger vil blive forelagt politisk, så snart de er modtaget.

    Klage over at der ikke er udarbejdet miljøvurdering
    I forbindelse med Byrådet behandling af lokalplanforslaget den 13.09.2017, besluttede Byrådet også, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget efter Lov om Miljøvurdering.

    En gruppe borgere på Bavne Ager har den 09.10.2017 klaget til Planklagenævnet over beslutningen. Administrationen har sendt klagen til behandling i Planklagenævnet sammen med sagens dokumenter og kommunes bemærkninger. Klagen har ikke opsættende virkning, og Byrådet kan derfor behandle høringssvar og vedtage lokalplanen endeligt. Hvis Planklagenævnet vurderer, at der skulle have været udarbejdet en miljøvurdering, vil kommunen efterfølgende skulle udarbejde denne.

    Administrationens anbefalinger
    Administrationen anbefaler at godkende lokalplanen med de i den vedlagte Hvidbog foreslåede ændringer.


    Lovgrundlag
    • Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
    • Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
    • Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


    Økonomi
    Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Høring
    Forslag til lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng, Gilleleje har været i offentlig høring fra den 15. september til den 10. november 2017.
    Bilag

    PMU 071217 Forslag til lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager EngDok. nr: 2016/37465 059

    PMU 071217 Bygherres bemærkninger til indsigelserne til lokalplan 315.18 Dok. nr: 2016/37465 060

    PMU 071217 Visionsnotat - struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje Dok. nr: 2016/37465 062

    PMU 071217 Hvidbog med gennemgang af høringssvar til forslag til lokalplan 315.18 Dok. nr: 2016/37465 025

    Eftersendelse
    Bilag: Administrationens vurdering og anbefaling til høringssvar fra Gilleleje Lokalråd [BY 18.18.2017 pkt 264 – supplement til hvidbog]. Dokumentnummer 2016/37465 072

    Bilaget blev eftersendt til Byrådet pr. mail og vedhæftet protokollen fra byrådsmødet.

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller, at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at lokalplanforslag 315.18 vedtages endeligt med indarbejdelse af følgende ændringer:
      1. I redegørelsen tilføjes illustration(er), der mere tydeligt viser bebyggelsens udtryk (inkl. altaner) og placering i terrænet, samt placering af fælleshus og opholdsarealer (private så vel som fælles) nær boligerne.
      2. I redegørelsen præciseres det, at der rundt om §3 området skal være en bræmme, hvor der ikke må opføres byggeri, samt at området der skal friholdes, er afgrænset på kortbilag 2.
      3. I § 7 tilføjes at ”alle facader på bygninger skal fremstå med samme materialer”.
      4. I § 8 tilføjes ”Det eksisterende vådområde skal bevares med en bræmme omkring som vist på kortbilag 2.”
      5. I § 8 tilføjes at ”Friarealerne skal gives et grønt udtryk med en høj grad af naturpræg. Beplantningen skal være med buske, grupper af træer samt græs og urter af hjemmehørende arter.”
      6. I § 11 tilføjes at ny bebyggelse ikke må tages i brug før grønne opholdsarealer er etableret.
      7. Placering af fælleshus skal vises på kortbilag 2.
      8. Forløb af stiføring langs med parkeringsarealet med vejstykket C-D skal vises på kortbilag 2.
      9. Placering af handicap-parkeringspladser skal vises på kortbilag 2.


      10. Byggefelter på kortbilag 2 præciseres mere konkret, samtidig med at de placeres så sydligt så muligt, indenfor de i planforslaget angivende principper for byggefelternes placering.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07.12.2017:

    Udvalget besluttede ny indstilling:
    Udvalget anbefaler at der afholdes borgermøde mhp. tilpasning af projektet.

    for C, O og V (4)
    A og G (2) undlader at stemme.

    Ny indstilling tiltrådt

    Susan Kjeldgaard (Å) fraværende


    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    Økonomiudvalget besluttede at sende sagen til behandling i Byrådet uden anbefaling.


    Beslutning
    Afstemning om Plan- og Miljøudvalgets anbefaling om, at sagen sendes tilbage til fornyet behandling, herunder afholdelse af et borgermøde.

    For: V, O, C, Å (13)
    Imod: A, Ø (6)
    Undlod at stemme: G (4)

    Tiltrådt.




    265. Almene boliger på Bavne Ager Eng i Gilleleje - godkendelse af Skema A
    03.02G00 - 2017/29370

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Byrådet.

    Sagen handler om godkendelse af Skema A i forbindelse med opførelse af almene boliger på Bavne Ager Eng i Gilleleje.

    Baggrund
    Byrådet besluttede på mødet d. 04.09.2017 at bemyndige administrationen til at indgå aftale om salg af delområde 2 i Bavne Ager Eng til 14,5 mio. kr. til Boligselskabet Rosenvænget (Domea)/O.Adsbøll & Sønner A/S. Boligselskabet opfører 4.200 m2 alment boligbyggeri, mens den private køber opfører 2.000 m2.


    På baggrund af Byrådets beslutning om salg til Domea har administrationen udarbejdet købsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads mellem parterne.

    Byrådet skal, som en del af støttesagsbehandlingen, give tilsagn til opførelse af byggeriet, hvilket sker ved en formel godkendelse af Skema A, hvor Byrådet giver tilsagn om:
    • Statslig ydelsesstøtte
    • Grundkapital (10% af anlægssummen)
    • Garanti for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi.
    Domea har på vegne af Boligselskabet Rosenvænget fremsendt skema A til godkendelse i kommunen for 58 almene boliger beliggende Bavne Ager Eng i Gilleleje i henhold til Domeas reviderede projekt, som er godkendt af Byrådet d. 04.09.2017.

    Skema A
    I det fremsendte skema A er anlægsudgiften opgjort til i alt 101,016 mio. kr.

    Det fremgår af bilagsmaterialet, at etagearealet til almene boliger udgør i alt 4.200 m2.

    Boligerne fordeler sig på 24 boliger under 55 m2 med tilskud (1-2 rum), 24 boliger over 55 m2 med tilskud (2-4 rum) og 10 boliger over 80 m2 uden tilskud (3 rum).

    Plangrundlag
    Ejendommen er omfattet af forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje, som forventes vedtaget af Byrådet den 18.12.2017. (Se separat punkt på den åbne del af dagsordenen).


    Anlægsøkonomi
    Anlægsudgiften til boligerne skal ifølge Indenrigs- og Socialministeriets regler opgøres inkl. moms. Anlægsudgiften udgør som nævnt 101,016 mio kr. inkl. moms.


    Boligerne opføres som almene boliger og finansieres således:
    Specifikation
    Beløb kr.
    Realkreditbelåning (88%)
    88.894.000
    Kommunal grundkapital (10%)
    10.102.000
    Beboerindskud (2%)
    2.020.000
    I alt
    101.016.000

    Gribskov Kommune skal altså medvirke til finansieringen af byggeriet med en såkaldt grundkapital på 10,1 mio. kr. Kommunen vil efter godkendelse af Skema B modtage en opkrævning fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden vil efterfølgende udbetale beløbet til bygherre.

    Kommunen vil efter godkendelse af Skema B modtage en opkrævning fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden vil efterfølgende udbetale beløbet til bygherre. Kommunens grundkapital er et rentefrit lån til Landsbyggefonden.
    Lånet afdrages, når ejendommens økonomi efter Landsbyggefondens skøn tillader det. Tilbagebetalingen skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.

    Administrationen har ved modtagelse af Skema A konstateret, at grundkapitalen i september 2016 fra administrationens side fejlagtigt blev ansat til 9,66 mio kr.

    Det betyder, at nettoprovenuet bliver 442.000 kr. mindre end antaget i september 2016. Det gør ingen principiel forskel i forhold til udbudet, da boligselskabets bud ligger inden for rammerne af byrådets ønsker for områdets udvikling med blandede bo- og ejerformer.


    Provenu
    Den direkte økonomiske påvirkning af kommunens økonomi i forbindelse med anlægget er:

    Specifikation
    Beløb mio. kr.
    Kommunal grundkapital (10%)
    10,1
    Statsligt tilskud til små boliger
    -3,4
    Moms i.f.m. grundsalg
    2,88
    Grundsalg
    -14,5
    I alt
    -4,9

    Nettoprovenuet for salget er under forudsætning af, at Skema A godkendes før 31/12-2017, idet kommunen derved kan opnå tilskud jf. Bekendtgørelse nr. 403 af 21.04.2016 om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge. Der kan opnås tilskud til 48 boliger, og det samlede tilskud andrager kr. 3.417.129 kr.

    Garanti
    Etablering af almene boliger i kommunen medfører automatisk en kommunal garantiforpligtelse, jf. almenboliglovens § 127. Det betyder, at Gribskov Kommune skal garantere for en del af det realkreditlån, som boligselskabet optager i forbindelse med finansiering af byggeriet. Garantiforpligtelsen indbefatter den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens markedsværdi. Kommunen påtager sig garantiforpligtelsen ved godkendelse af Skema A. Størrelsen på den endelige garanti vil først være kendt på det tidspunkt, hvor Skema B godkendes, altså når licitationsresultatet er kendt.

    Ejendommens værdi fastsættes af det lånegivende realkreditinstitut. Det er normalt, at realkreditinstituttet fastsætter markedsværdien lavere end den samlede anlægsudgift. Værdien afhænger blandt andet af beliggenhed, materialevalg, lokale forhold, sammenlignelige huslejer m.v.

    Eksempel:
    Når markedsværdien fastsættes til 100 % af anlægsudgiften:
    60% af 101.016.000 kr. (anlægsudgift) = 60.609.600 kr.

    Som det fremgår i modellen nedenfor vil kommunens garantiforpligtelse være afhængig af realkreditinstituttets vurdering af ejendommens markedsværdi.


    Garantien udstedes med hjemmel i almenboligloven og belaster ikke kommunens låneramme.

    Risiko
    Normalt er risikoen for, at en garanti givet til almene boliger kommer til udløsning meget lav. Det har været praksis, at almene boligselskaber ikke går konkurs.

    Hertil kommer, at almene boliger via lovgivning er meget kraftigt reguleret. I kraft af lovgivningen er det muligt at detailstyre og kontrollere almene boligselskabers budgetter og regnskaber, og dermed "kontrollere" risikoen for en udløsning af garantien. Desuden skal kommunen føre tilsyn med boligselskabet både under opførelsen af byggeriet og under den efterfølgende drift af boligerne.

    Det skal dog tages i betragtning, at en evt. udløsning af en garanti kan være en meget alvorlig belastning for kommunen, da det garanterede beløb kan blive ganske stort afhængig af realkreditinstituttets værdiansættelse.

    Driftsøkonomi
    Huslejen i almene boliger består blandt andet af de finansielle udgifter til de lån, der optages i ejendommen. I huslejeberegningen indgår desuden bygningsudgifter for boligerne dvs. skatter og afgifter, renovation, pleje af fællesarealer, administration og ejendomsfunktionær, løbende vedligeholdelse samt pligtige henlæggelser.


    Den fremtidige gennemsnitlige husleje er beregnet til kr. 1.067 pr. m2, ekskl. forbrugsudgifter.

    Tomgangshusleje

    I tilfælde af udlejningsproblemer er kommunen forpligtet til at holde boligselskabet skadesløs for så vidt angår de boliger, som kommunen har anvisningsret til, og i dette tilfælde også de boliger, som kommunen har opnået støtte til, med mindre vi kan forhandle anvisningsprocenten ned.

    Som eksempel vil den månedlige husleje på en 55 m2 stor bolig blive ca. 4.890 kr ekskl. forbrugsudgifter. En udgift kommunen altså skal afholde ved tomgang.

    Byrådet har den 06.03.2017 dog vedtaget, at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Boligselskabet Rosenvænget i Bavne Ager, Gilleleje om anvisningsretten på 25% af de almene familieboliger, heraf 8 boliger på under 55 m2. Dette er administrationen på nuværende tidspunkt i forhandling med Boligselskabet om.

    Lovgrundlag
    Bekendtgørelse nr. 1116 af 02.10.2017 om almene boliger mv. § 115 og § 127
    Bekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015 om planlægning (Planloven)

    Bekendtgørelse nr. 1226 af 14.12.2011 om støtte til almene boliger mv.
    Bekendtgørelse nr. 403 af 21.04.2016 om tilskud til etablering af almene boliger som kan forbeholdes flygtninge

    Økonomi
    Grundkapitalen på 10,1 mio. kr. finansieres via indtægten fra grundsalget til projektet.

    Nettoprovenuet på 4.9 mio. kr. tilgår byudviklingsrammen.

    Risici ved garantistillelse, jævnfør sagsfremstillingen.


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende Skema A for Bavne Ager Eng, Gilleleje, jf. modtaget Skema A fra Boligselskabet Rosenvænget (Domea).
    2. at garantere for den del af realkredit belåningen, der ligger udover 60% af den vurderede ejendomsværdi.
    3. at finansiere den kommunale grundkapital på 10,1 mio. kr. med indtægterne fra grundsalget til projektet.

      Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:

    1. - 3.
    Økonomiudvalget sender sagen til behandling i Byrådet uden anbefaling.


    Beslutning
    Punktet udgår som følge af Byrådets beslutning på punkt 264.




    266. Almene boliger på Møllebakken i Helsinge - godkendelse af Skema A
    82.00G00 - 2016/40184

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale beslutning til Byrådet.

    Sagen handler om godkendelse af Skema A i forbindelse med opførelse af almene boliger på Møllebakken i Helsinge.

    Baggrund
    Byrådet vedtog den 06.03.2017 at bemyndige administrationen til at indgå købsaftale om et salg af grundareal med bygninger til Boligselskabet Nordsjælland, som kan rumme en byggeret på 10.000 m2 (etape 1).

    På baggrund af Byrådets beslutning om salg til Boligselskabet Nordsjælland, har administrationen udarbejdet købsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads mellem parterne.

    Byrådet skal, som en del af støttesagsbehandlingen, give tilsagn til opførelse af byggeriet, hvilket sker ved en formel godkendelse af Skema A, hvor Byrådet giver tilsagn om:
    • Statslig ydelsesstøtte
    • Grundkapital (10% af anlægssummen)
    • Garanti for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi.



    Boligselskabet Nordsjælland har nu fremsendt Skema A, til godkendelse i kommunen. Godkendelsen omfatter nybyggeri af i alt 113 familieboliger samt renovering af "kulturhuset", der indrettes til fælleshus på ca. 160 m2. I det fremsendte skema er anlægsudgiften opgjort til i alt 244.463.000 kr. Byggeriet opføres på Møllebakken (de gule bygninger). De blå boliger illustrerer etape 2, som er udbudt til private investorer.


    Projektet
    Der opføres i alt 93 familieboliger, som fordeles på 57 stk. á 88 m2 og 36 stk. á 111 m2. Derudover opføres 20 små familieboliger med statstilskud(boligtype 11), heraf 10 stk. á 40 m2 og 10 stk. á 60 m2. Eller samlet i alt 113 boliger og 10.009 m2 samt 160 m2 fælleshus. Der er tale om boliger, der minimum opfylder energiklasse 2015. Byggeriet forventes påbegyndt efteråret 2018 og færdigbygget sommeren 2020.

    Fælleshuset (kunstværkstedet)
    Administrationen har hen over sommeren arbejdet på at bevare bygningen, hvori kunstværkstedet i dag har til huse. Resultatet er blevet, at køber overtager bygningen og indretter denne som et fælleshus. Dette ønske betyder, at Boligselskabet Nordsjælland istandsætter og indretter bygningen, så den kan leve op til anvendelsesformålet og samtidig fremstå som et særkende på områdets historie. Udgifterne hertil betyder at kommunens grundkapital stiger med ca. 400.000 kr. Boligselskabet Nordsjælland kompenserer Gribskov Kommune herfor ved at løfte købesummen med 450.000 kr.

    Afvigelse i etagemeter
    I detailprojekteringen er byggeriet opgjort til i alt 10.009 m2 - altså en afvigelse på 9 m2 i forhold til de oprindelige 10.000 m2, som er blevet besluttet. Det nøjagtige antal m2 kendes først ved godkendelse af skema B, men der vil være tale om afvigelse af bagatellignende karakter. Skulle byggeriet overstige 10.000 m2 vil Boligselskabet Danmark kompensere med 4.000 kr. for hver m2 byggeriet overstiger 10.000 m2. Afvigelsen er blevet tillagt i købesummen.

    Plangrundlag
    Ejendommen er omfattet af Forslag til Lokalplan 512.18 for boligområdet ved Møllebakken i Helsinge samt Forslag til Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025. Plangrundlaget forventes vedtaget af Byrådet den 18.12.2017. (Se separate punkter på den åbne del af dagsordenen).

    Samlede anskaffelsessum
    Anlægsudgiften til boligerne skal ifølge Social- og Indenrigsministeriets regler herom opgøres inkl. moms. Anlægsudgiften er anført til 244.463.000 kr.

    Grundudgift
    51.159.000
    Håndværkerudgifter
    171.000.000
    Omkostninger
    19.371.000
    Gebyrer til offentlige myndigheder
    2.933.000
    Samlede finansieringsberettigede anskaffelsessum
    244.463.000

    Anlægsøkonomi
    Boligerne opføres som almene boliger og finansieres således:
    Specifikation
    Beløb kr.
    Realkreditbelåning (88%)
    215.127.440
    Kommunal grundkapital (10%)
    24.446.300
    Beboerindskud (2%)
    4.889.260
    I alt
    244.463.000

    Grundkapital:
    Gribskov Kommune skal medvirke til finansieringen af byggeriet med en grundkapital på 10% af de samlede anlægsudgifter. Gribskov kommune vil efter godkendelse af Skema B modtage en opkrævning fra Landsbyggefonden.

    Kommunen vil efter godkendelse af Skema B modtage en opkrævning fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden vil efterfølgende udbetale beløbet til bygherre. Kommunens grundkapital er et rentefrit lån til Landsbyggefonden.
    Lånet afdrages, når ejendommens økonomi efter Landsbyggefondens skøn tillader det. Tilbagebetalingen skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.

    Provenu
    Den direkte økonomiske påvirkning af kommunens økonomi i forbindelse med anlægget er:

    Salgspris
    40.486.000
    -Grundkapital
    -24.446.300
    -Evt. moms
    -8.000.000
    Statsstøtte til almene familieboliger*
    1.423.800
    Nettoprovenu
    9.463.500

    *) Staten yder et særligt tilskud til etablering af almene familieboliger (boligtype 11 - i alt 20 stk.). For Gribskov kommunes vedkommende er den samlede udmeldte tilskudsramme 7,3 mio., heraf er 3,6 mio. kr. reserveret til boliger i Bavne Ager i Gilleleje, jf. Byrådes beslutning den 14. november 2016. Tilskuddet kan anvendes til hel eller delvis dækning af kommunens udgifter til grundkapital, der er forbundet med etableringen af boliger på Møllebakken. Tilskuddet udgør 71.190 kr. pr. bolig under 55 m2.

    Nettoprovenuet for salget er under forudsætning at Skema A godkendes før 31/12-2017, idet kommunen derved kan opnå tilskud jf. Bekendtgørelse nr. 403 af 21.04.2016 om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge. Der kan opnås tilskud til 20 boliger, og det samlede tilskud andrager 1.423.800 kr.

    Garanti
    Etablering af almene boliger i kommune medføre også en kommunal garantiforpligtelse, jf. almenboliglovens §127. Det betyder, at Gribskov Kommune skal garantere for en del af det realkreditlån, som boligselskabet optager i forbindelse med finansieringen af byggeriet. Garantiforpligtelsen indbefatter den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens markedsværdi. Kommunen påtager sig garantiforpligtelsen ved godkendelse af Skema A, mens størrelsen på den endelige garanti først vil være kendt, på det tidspunkt hvor Skema B godkendes - altså når licitationsresultatet er kendt.

    Eksempel:
    Fastsætter realkreditinstituttet markedsværdien til den samme værdi som anlægsudgiften, vil kommunens garantiforpligtelse udgøre differencen mellem belåningsprocenten på 88% og 60%. I kroner svarer det til 28% af markedsværdien (anlægsudgiften) på 244.463.000 kr. - eller en garantiforpligtelse på 68.449.640 kr..

    Typisk fastsætter realkreditinstituttet markedsværdien for byggeriet noget lavere, end den samlede anlægsudgift - se skema nedenfor.



    Som det fremgår at skemaet, stiger kommunens garantiforpligtelse proportionalt jo lavere realkreditinstituttet ansætter markedsværdien på byggeriet.

    Det er normalt, at realkreditinstituttet fastsætter markedsværdien lavere end den samlede anlægsudgift. Værdien afhænger blandt andet af beliggenhed, materialevalg, lokale forhold, sammenlignelige huslejer osv.

    Garantien udstedes med hjemmel i almenboligloven og belaster ikke kommunens låneramme.

    Risiko
    Normalt er risikoen for, at en garanti givet til almene boliger, kommer til udløsning meget lav. Det har været praksis, at almene boligselskaber ikke går konkurs.

    Hertil kommer, at almene boliger via lovgivning er meget kraftig reguleret. I kraft af lovgivningen er det muligt at detailstyre og kontrollere almene boligselskabers budgetter og regnskaber, og dermed "kontrollere" risikoen for en udløsning af garantien. Desuden skal kommunen fører tilsyn med boligselskabet både under opførelsen og under den efterfølgende drift, og det kan derfor konkluderes, at risikoen for, at en garanti kommer til udløsning, er lav.

    Det skal dog tages i betragtning, at en evt. udløsning af en garanti kan være en meget alvorlig belastning for kommunen, idet det garanterede beløb kan blive ganske stort afhængig af realkreditinstituttets værdiansættelse.

    Driftsøkonomi
    Huslejen i almene boliger består blandt andet af de finansielle udgifter til de lån, der optages i ejendommen. I følge loven skal beboere i almene boliger betale 2,8% plus tillæg af kreditforeningens administrationsbidrag på 0,27% af hovedstolen.

    I huslejeberegningen indgår desuden bygningsudgifter for boligerne; dvs. skatter og afgifter, renovation, pleje af fællesarealer, administration og ejendomsfunktionær, løbende vedligeholdelse samt pligtige henlæggelser.

    Den årlige kalkulerede husleje pr. m2 boligareal anslås herefter at udgøre 1.026 kr. Huslejen er eksklusiv forbrug til vand, varme, el og antenne.

    Tomgangshusleje
    I tilfælde af udlejningsproblemer er kommunen forpligtet til at holde boligselskabet skadesløs for så vidt angår de boliger, som kommunen har anvisningsret til.

    Byrådet vedtog den 06.03.2017, at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Boligselskabet Nordsjælland, om anvisningsret på 25% af de almene familieboliger, heraf 8 boliger på under 55 m2.

    Der er pt.+300 personer/par, som er skrevet op til en bolig på Møllebakken.

    Den månedlige husleje bliver 3.420 kr. for en lejlighed på 40 m2 og 9.835 kr. for en lejlighed på 111 m2. En udgift kommunen altså skal afholde ved tomgang for de boliger, hvor kommunen har anvisningsret.



    Lovgrundlag
    Lov om planlægning
    LBK nr. 1116 af 2. oktober 2017 om Lov om almene boliger mv., § 115
    BEK nr. 403 af 21. april 2016 om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge



    Økonomi
    Grundkapitalen på 24.446.300 kr. finansieres via indtægten fra grundsalget til projektet.

    Nettoprovenuet tilgår byudviklingsrammen.

    Risici ved garantistillelse jævnfør sagsfremstillingen.


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at bemyndige administrationen til at godkende Skema A, jf. modtaget Skema A fra Boligselskabet Nordsjælland.
    2. at garantere for den del af realkredit belåningen, der ligger udover 60% af den vurderede ejendomsværdi.
    3. at finansiere den kommunale grundkapital på 24.446.300 kr. med indtægterne fra grundsalget til projektet.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. - 3. Anbefalet.



    Beslutning
    1. - 3. Tiltrådt.





    267. Etablering af lokalt naturråd og orientering om kommuneplanarbejdet med Grønt Danmarkskort
    01.02P00 - 2017/30563

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

    Grønt Danmarkskort - baggrund
    Som en del af den nye planlov, er der krav om, at kommunen skal udpege arealer, der skal indgå i et landsdækkende Grønt Danmarkskort. Udpegningen skal ske som en del af kommuneplanlægningen. Grønt Danmarkskort skal erstatte og supplere kommunernes hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne.

    Formålet med udpegning af Grønt Danmarkskort er at sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder - også hen over kommunegrænser. Grønt Danmarkskort skal ligeledes tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj for naturindsatsen.

    Til udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort stiller staten nogle digitale kortdata til rådighed for at opnå en ensartethed og høj kvalitet i udpegningen. Desuden er der krav om at anvende en bestemt trin-model med en række nationale kriterier i forbindelse med udpegningen.

    Udpegningen af Grønt Danmarkskort medfører ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Grønt Danmarkskort bliver lige som resten af kommuneplanens retningslinjer bindende for kommunens sagsbehandling.

    Lokale naturråd
    Der skal nedsættes lokale naturråd, der skal bistå kommunalbestyrelserne med udpegninger af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd. Naturrådene skal udpeges inden for nogle geografiske bestemte områder. Gribskov kommune er udpeget i et område sammen med Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner. Det skal besluttes, hvilken kommune der skal varetage sekretariatsbetjening af naturrådet. Kommunaldirektørerne for de seks kommuner har på et møde d. 15.09.2017 aftalt, at Halsnæs Kommune varetager sekretariatsbetjeningen. Dette er, jf. bekendtgørelsen, offentliggjort på kommunernes hjemmesider d. 01.11.2017.

    Naturråddets sammensætning
    Naturrådene kan højest bestå af 20 medlemmer som skal repræsentere en ligelig fordeling af forskellige interesser i forbindelse med planlægning af natur.

    Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af naturrådet:
    • relevante landsdækkende erhvervsorganisationer,
    • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og
    • lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål, eller i øvrigt, er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af natur.

    Hver organisation og forening kan indstille ét medlem og én suppleant. Medlemmerne skal repræsentere en forening eller organisation, enkeltpersoner kan ikke indstilles. Der skal i henhold til ligestillingsloven indstilles både en mand og en kvinde, når der indstilles medlemmer og suppleanter.

    Naturrådets medlemmer annonceres på kommunernes hjemmesider medio januar 2018.

    Annoncering efter medlemmer
    Gribskov Kommune har annonceret efter medlemmer til naturrådet i Ugeposten, på forsiden af kommunens hjemmeside i perioden 1.-22. dec., sendt pressemeddelelse til Ugeposten og Halsnæs har sendt pressemeddelelse til Frederiksborg Amtsavis. Det Grønne Dialogforum
    orienteres ligeledes. Der er henvist til kommunens hjemmeside www.gribskov.dk/naturrådet for yderligere information.




    Sekretariatskommunens rolle
    Som sekretariatskommune er Halsnæs Kommune bl.a. ansvarlig for at indkalde til møder, stille relevant materiale til rådighed og fortælle om gældende lovgivning. Det er også sekretariatskommunen der jf. bekendtgørelsen skal sammensætte og oprette naturrådet efter samråd med de øvrige kommuner.

    Gribskov Kommunes rolle i naturrådet
    Gribskov kommunes administration indgår i en teknikergruppe med de andre kommuner for det lokale naturråd. Her repræsenteres Gribskov kommune, og arbejdet består i at være observatør til naturrådets møder, svare på spørgsmål stillet af naturrådet, stille relevant materiale til rådighed for naturrådets medlemmer (f.eks. digitale kortoplysninger) samt dialog med sekretariatskommunen om arbejdet med øvrigt for opgaven relevant arbejde.

    Tidplan for naturråd

    DatoOpgave
    1. nov. 2017Oplyse Erhvervsstyrelsen om og offentliggøre på kommunernes hjemmesider, hvem der er sekretariatskommune.
    22. dec. 2017Frist for at indstille medlemmer til naturrådet
    15. jan. 2018Nedsættelse af naturråd
    15. juli 2018Naturrådets arbejde skal være afsluttet

    Naturrådets forslag, bemærkninger og udtalelser (her under eventuelle mindretalsudtalelser) skal inddrages, når administrationen arbejder videre med at udpege områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort.
    Den endelige udpegning af Grønt Danmarkskort vil blive udarbejdet som en del af kommuneplanlægningen, og skal i følge planloven udpeges parallelt med udpegningen af evt. udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen. Udviklingsområder er områder indenfor Kystnærhedszonen, hvor kommunen får større mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg. Udpegning af udviklingsområder i kommuneplanen kræver, at områderne forudgående er udpeget af erhvervsministeren i et landsplandirektiv.

    Både Grønt Danmarkskort og udviklingsområder bliver politisk behandlet i Gribskov Kommunes planstrategi i 2018, og det forventes at emnerne efterfølgende vil blive behandlet i tillæg til den kommende Kommuneplan 2018-30.

    Efter sommerferien forventes resultatet af naturrådets arbejde at blive forelagt udvalget for Udvikling, By og Land til orientering.


    Lovgrundlag
    • Lovbekendtgørelse nr. 1529 og 23. november 2015, som ændret ved lov 688 af 8. juni 2017, § 11 nr. 14
    • Bekendtgørelse nr. 971 ag 7. august 2017 om etablering af lokale naturråd


    Økonomi
    KL forhandler i øjeblikket med staten om udbetaling af DUT-midler til gennemførelse af opgaven med lokale naturråd og udpegningen af Grønt Danmarkskort.



    Det er aftalt i kommunerne som arbejder sammen om Nordsjællands Naturråd, at udgifterne til sekretariatsbetjening fordeles ligeligt mellem kommunerne. Halsnæs Kommune har vurderet, at udgifterne til sekretariatsbetjening af naturrådet bliver ca. 100.000 kr. Gribskov Kommunes andel af udgifterne vil blive afholdt af de afsatte midler til ramme 213 vand.

    Høring
    Gribskov Kommune har annonceret efter medlemmer til naturrådet i Ugeposten, på forsiden af kommunens hjemmeside i perioden 1.-22. dec., sendt pressemeddelelse til Ugeposten og Halsnæs har sendt pressemeddelelse til Frederiksborg Amtsavis. Det Grønne Dialogforum orienteres ligeledes. Der er henvist til kommunens hjemmeside www.gribskov.dk/naturrådet for yderligere information.


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. At tage orienteringen om arbejdet med udpegning af Grønt Danmarks Kort og etablering af lokale naturråd til efterretning
    2. At godkende at Halsnæs Kommune er sekretariatskommune.
    3. At bemyndige administrationen til at repræsentere Gribskov Kommune i arbejdet med det lokale naturråd


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 07.12.2017:
    1. - 3. tiltrådt med bemærkning om at politisk repræsentation undersøges.

    Susan Kjeldgaard (Å) fraværende


    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. - 3. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget.

    Økonomiudvalget beslutter samtidig, at der på det kommende møde i fagudvalget fremlægges en fyldig redegørelse om rådets sammensætning og virke.


    Beslutning
    1. - 3. Besluttet at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget.





    268. Troldebakkerne - fjernvarme projektforslag
    01.11G00 - 2016/21011

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Teknisk udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at pålægge Helsinge Fjernvarme at udarbejde et projektforslag for den fremtidige varmeforsyning i byudviklingsområdet Troldebakkerne.

    Plan- og Miljøudvalget får sagen til orientering.

    I forbindelse med byudvikling af Troldebakkerne og den igangværende rammelokalplanlægning, skal det undersøges, hvordan området mest hensigtsmæssigt forsynes med varme. Der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt Helsinge Fjernvarme skal pålægges at udarbejde projektforslag for mulighederne for at forsyne Troldebakkerne med fjernvarme.

    Sagens baggrund
    Vurdering af og beslutning om, hvordan Troldebakkerne mest hensigtsmæssigt varmeforsynes, er én af de nødvendige forundersøgelser, der er godkendt på Byrådets møde den 25. april 2016.

    Kommunen er ansvarlig for varmeplanlægningen i kommunen, og i den forbindelse påhviler det kommunen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for,
    1. at et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,
    2. at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi
    3. at anlægget samkøres med andre anlæg, og
    4. at anlæg over 1 MW overgår til kraft-varme-produktion.

    Kommunen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde projektforslag, der belyser ovenstående muligheder.

    Byrådet i Gribskov Kommune kan, hvis projektforslaget viser at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige, efterfølgende vælge at udlægge området til fjernvarme, ligesom byrådet endvidere kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal pålægges tilslutningspligt i området.

    Sagens forhold
    Ved byudvikling af Troldebakkerne udlægges 70 hektar til byudvikling. Indenfor området forventes der bygget ca. 6-700 boliger som en blanding af etagebyggeri, tæt lav bebyggelse (rækkehuse) og villaer.

    Helsinge Fjernvarme forsyner i dag en stor del af Helsinge med fjernvarme, men forsyningsområdet er mod nord afgrænset af Helsingørvej. Der er således ikke eksisterende kollektiv forsyning i det nye byudviklingsområde, som ligger på den anden side af Helsingørvej.

    Gribskov Kommune skal som ansvarlig for varmeplanlægningen sikre, at det bliver belyst, hvilke muligheder der er for, at Helsinge Fjernvarme kan forsyne området med fjernvarme. Gribskov Kommune kan på den baggrund pålægge Helsinge Fjernvarme at udarbejde et projektforslag.

    Projektforslaget skal blandt andet:
    • Redegøre for økonomiske konsekvenser for forbrugerne
    • Indeholde energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger.
    • Indeholde en samfundsøkonomisk analyse for relevante scenarier.

    Anbefaling
    Administrationen anbefaler, at Helsinge Fjernvarme pålægges at udarbejde et projektforslag for varmeforsyningsmulighederne i Troldebakkerne. I et område, der er så stort som Troldebakkerne, vurderes det at have stor miljømæssig betydning, at området udvikles ansvarligt, ligesom det vurderes at have betydning for muligheden for at tiltrække fremtidige beboere, at området er udviklet efter bæredygtige principper. Projektforslaget vil medvirke til, at der bliver truffet beslutning om den fremtidige varmeforsyning på et oplyst grundlag.


    Lovgrundlag
    • Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 523 af 22/05/2017, §§ 6 - 8
    • Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016, § 4


    Økonomi
    Omkostningerne forbundet med udarbejdelse af projektforslag afholdes af Helsinge Fjernvarme.

    Miljøforhold
    Projektforslaget skal belyse de energi- og miljømæssige konsekvenser ved etablering af fjernvarme i Troldebakkerne.

    Bilag

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende, at Helsinge Fjernvarme pålægges at udarbejde et projektforslag for varmeforsyning i Troldebakkerne

    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 08-11-2017:
    1. Anbefalingen tiltrådt


    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:

    Afstemning
    For: V, O, C, G, A (8)
    Undlod at stemme: Å (1)

    Anbefalet.



    Beslutning
    1. Tiltrådt.





    269. Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 - godkendelse af nye vedtægter.
    04.18G00 - 2016/31364

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende nye vedtægter for Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951.

    Sagen blev behandlet af Teknisk Udvalg den 26.04.2017 - punkt nr. 32. Udvalget besluttede at sende sagen til fornyet vurdering i Kystsikringslaget efter henvendelse fra to medlemmer af laget, som gjorde indsigelse mod de fremlagte vedtægter. Sagen forelægges derfor udvalget på ny. Sagsfremstillingen er revideret ift. den oprindelige.

    Indsigelserne er indgået den 25.04.2017 fra Inge-Lise Knuthsen, medlem af bestyrelsen for kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 og fra Lisbeth K A Sørensen, formand for grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgaard.

    Kystsikringslaget fremsendte i september 2016 udkast til nye vedtægter. Vedtægterne var godkendt på lagets generalforsamling i 2016. Der er tale om en modernisering af lagets gamle vedtægter fra 20.05.1976. De nye vedtægter er udarbejdet efter Kystdirektoratets ”vejledende udkast til vedtægt for kystbeskyttelseslag” i direktoratets Vejledning til lov om kystbeskyttelse fra 2009.

    De udarbejdede vedtægter er i overensstemmelse med vejledningen bortset fra 2 formuleringer i de nye vedtægter.

    Det drejer sig om vedtægternes § 8, stk. 2 med følgende ordlyd:

    "Ejer flere i forening en eller flere ejendomme, eller er ejeren af en eller flere ejendomme en forening eller en kommune, udpeger den pågældende kreds af ejere, den pågældende forening eller den pågældende kommune en repræsentant, som alene tegner ejerkredsen, foreningen eller kommunen på lagets generalforsamling og har taleret på denne. For hver ejendom har ikke mere end 2 personer ret til at være til stede ved Generalforsamlingen."

    Og om vedtægternes § 10, stk. 4 med følgende ordlyd:

    "Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formand og 1 bestyrelsesmedlem er til stede. I tilfælde af uenighed udskydes afgørelsen til det 3. medlem eller ved dennes forfald suppleanten er til stede."

    Det er disse to bestemmelser, ovennævnte medlemmer ønskede ændret i deres alternative forslag til vedtægter.

    Tilsyn med kystsikringslag.
    Efter Lov om kystbeskyttelse har kommunen en række myndighedsopgaver med kystsikringslag. Bl.a. et økonomisk tilsyn med lagene og kommunalbestyrelsen fastlægger størrelsen af partsbidragene. Opgaven varetages af administrationen. Kommunen deltager ikke aktivt i generalforsamlinger eller beslutninger i lagene.

    Det er grundejerene/kystsikringslaget, der har ansvaret for at sikre og vedligeholde kystsikringsanlægget. Dette er i vedtægter kaldet "det tekniske tilsyn". Kystdirektoratet fører dette tilsyn nu.

    Med godkendelse af de nye vedtægter overgår det tekniske tilsyn til kommunen. Derved får kommunen mulighed for at pålægge grundejerne/kystsikringslaget at foretage almindelige vedligeholdelsesarbejder på kystsikringsanlægget og evt. foretage udbedringer for grundejerne/kystsikringslagets regning.

    I Kystdirektoratets vejledning til lov om kystbeskyttelse opfordres til, at kommunerne overtager det tekniske tilsyn i forbindelse med ændringer af gamle vedtægter.

    Administrationens vurdering.
    Ved godkendelse af vedtægter påser kommunen, at vedtægterne lever op til lovens krav og er dækkende for kystsikringslagets administration af området. Samtidigt sikres, at kommunens rettigheder som myndighed kan tilgodeses og at vedtægterne så vidt muligt giver grundlag for, at kystsikringslaget kan fungere på en demokratisk og betryggende måde.

    Der er tale om en legalitetsgodkendelse. Kommunen kan ikke nægte at godkende et sæt vedtægter ud fra en hensigtsmæssighedsvurdering.

    De to afvigende bestemmelser
    Det er administrationens vurdering, at Kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 vil kunne fungere på demokratisk og betryggende måde i den form, som vedtægternes § 10, stk. 4 og § 8, stk. 2 er udformet.

    I relation til § 8, stk. 2 bemærkes, at bestemmelsen ikke indebærer en begrænsning i udøvelsen af de stemmeberettigedes rettigheder, idet de fortsat har adgang til generalforsamlingen. Dertil kommer, at en begrænsning af antallet af fremmødte, kan være praktisk begrundet.

    I relation til § 10, stk. 4 bemærkes, at bestemmelsen ikke indebærer, at formanden egenhændigt kan træffe beslutninger. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det er sædvanligt, at en bestyrelse i en forening kun er beslutningsdygtig, hvis hele bestyrelsen er samlet. En bestemmelse, hvor bestyrelsen kun er beslutningsdygtig, når formanden er til stede, adskiller sig ikke nævneværdigt herfra. Dertil kommer, at generalforsamlingen har mulighed for at vælge en ny bestyrelse, hvis den fungerende bestyrelse ikke driver kystsikringslaget forsvarligt.

    De øvrige bestemmelser i vedtægterne er i overensstemmelse med vejledning til lov om kystbeskyttelse og giver ikke anledning til bemærkninger.

    Det tekniske tilsyn
    Det følger af kystbeskyttelseslovens § 12, stk. 2, at kommunen kan pålægge et kystsikringslag at foretage vedligeholdelsesarbejder mv. på et kystsikringsanlæg.

    Administrationen vurderer, at denne mulighed formentlig kun er til stede, hvis det er skrevet ind i vedtægterne, at kommunen overtager det tekniske tilsyn med anlægget.

    Hvis kommunen, som det fremgår af vedtægterne, skal overtage det tekniske tilsyn med laget, vil dette medføre øgede administrationsudgifter.


    Fornyet henvendelse fra kystsikringslaget.
    Kystsikringslaget har behandlet vedtægterne igen på generalforsamling den 18.08.2017.
    Det oprindelige forslag til vedtægter blev igen godkendt på generalforsamlingen.

    Vedtægterne er genfremsendt til kommunen med anmodning om godkendelse. Laget kommenterer ovennævnte to afvigende bestemmelser med:

    Ad. § 8 stk. 2:
    Dette er praktisk begrundet, idet Sommerlaget Bonderupgård i de sidste par år har stillet med adskillige medlemmer, der fyldte meget på Generalforsamlingen.

    Ad. § 10 stk. 4:
    Bestemmelsen er praktisk begrundet, idet det i en situation kan være uhensigtsmæssigt at samle alle 3 bestyrelsesmedlemmer for at være i stand til at træffe en beslutning, og idet det vil være uhensigtsmæssigt, hvis 2 menige medlemmer af bestyrelsen træffer en beslutning, som den på generalforsamlingen valgte formand ikke er en del af.

    Klage
    Den endelige afgørelse vedrørende godkendelse af vedtægterne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.


    Lovgrundlag
    Lov om kystbeskyttelse LBK nr 78 af 19/01/2017, § 7, stk. 2, jf.§ 11, stk. 1 og § 12, stk. 2.

    Økonomi
    Gribskov Kommune er med i Kystsikringslaget som grundejer af stranden ved Strandbakkerne matr. nr. 87 ck, Gilleleje by. Kommunens andel er 92 anparter svarende til ca. 20 % af laget. Det årlige partsbidrag ligger pt. på kr. 92.000.

    Bilag
    TEK 26-04-2017 Forslag til nye vedtægter for kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951 Dok nr. 2016/31364 019


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at godkende vedtægterne for kystsikringslaget Gilleleje Strandbakker af 1951


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 26-04-2017:
    1. Udsættse mhp. fornyet behandling i Kystsikringslaget

    Teknisk Udvalgs beslutning den 08-11-2017:
    1. Tiltrådt

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Anbefalet.


    Beslutning
    1. Tiltrådt.





    270. Takster og betalingsvedtægt for kloakforsyningen Gribvand Spildevand A/S 2018
    06.00P00 - 2017/26525

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet.

    Sagen lægger op til byrådet, at godkende taksterne for 2018 samt betalingsvedtægten som Gribvand Spildevand A/S bestyrelse har godkendt på møde den 19.10. 2017.

    Den gennemsnitlige takst for 2018 bliver 45,53 kr./m3. Vejbidraget på 1,57 kr/m3 er indeholdt i taksten. Taksten for husholdninger (trin 1) bliver efterfølgende 45,79 kr/m3, da rabatten til erhvervskunder med et vandforbrug på mere end 500 m3 (trin 2) indregnes i trin 1.

    Det faste bidrag stiger med ca. 38 kr årligt, da Gribvand Spildevand A/S fremadrettet følger Danvas vejledning vedrørende dette.

    Kloakforsyningen
    Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om den økonomiske ramme (prisloftet) for 2018 på 100.449.067 kr. Gribvand Spildevand A/S udnytter rammen.

    Rammen finansieres dels gennem takster og dels med 5.442.000 kr. i uforbrugte anlægslån for at holde taksten nede. Såfremt de uforbrugte anlægslån ikke indgik, ville taksten i 2018 være på 46,99 kr./m3 + vejbidrag 1,75 kr./m3. I alt 48,56 kr/m2.

    I nedenstående tabel ses forslag til takst for 2018 sammenholdt med taksten for 2017. Takstberegningerne og takster fremgår af bilag 1. Alle beløb er kr/m3 eksklusive moms.

    Trin 1
    Mindre kunder
    (0-499 m3)
    Trin 2
    Store kunder
    (500-19999 m3)
    2017
    44,68
    37,53
    2018 forslag til takst
    45,79
    36,63

    Tømningsordningen
    Tømningsordningerne for bundfældningstanke og samletanke skal hver for sig hvile økonomisk i sig selv. Omsætningen skal justeres i forhold til overskud eller underskud fra foregående år. Taksten skal dække indsamling, kørsel, behandling og administration, forslag til takster og beregning fremgår af bilag 2.

    Betalingsvedtægt
    Der er lavet en række mindre justeringer og præciseringer i betalingsvedtægten, bilag 3. Udførlig gennemgang af ændringer og justeringer fremgår af bilag 4.

    Som nye elementer er det tilføjet, at forfaldstidspunktet for betaling af tilslutningsbidrag ved frivillig kloakering svarer til det for kontraktligt medlemsskab. Ligeledes er der tilføjet afregningsmodel for vandafledningsafgiften, hvis man opsamler og genbruger regnvand i husholdningen.

    Vurdering
    Byrådet skal ved sin godkendelse - legalitetskontrol - påse, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen, altså 'at hvile i sig selv-princippet'. Gribvand Spildevand A/S oplyser, at taksterne er beregnet af revisionsfirmaet E&Y i overensstemmelse med betalingsloven.

    Administrationen vurderer, at byrådet kan godkende taksterne.


    Lovgrundlag
    Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

    Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12. juni 2009. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

    Økonomi


    Høring
    Takster og betalingsvedtægt er vedtaget af Gribvand Spildevand A/S bestyrelse den 19. oktober 2017

    Bilag
    Bilag 1. TEK 8-11-2017. Takster 2018 Gribvand. Dok.nr. 2017/26525 010

    Bilag 2. TEK 8-11-2017. Takster for tømningsordning 2018 Gribvand. Dok.nr.2017/26525 006

    Bilag 3. TEK 8-11-2017. Betalingsvedtægt 2018 Gribvand. Dok.nr. 2017/26525 008

    Bilag 4. TEK 8-11-2017. Ændringer i betalingsvedtægten 2018 Gribvand. Dok.nr. 2017/26525 009


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at:
    1. godkende taksterne for kloakforsyningen i 2018
    2. godkende taksterne for tømningsordningerne i 2018
    3. godkende betalingsvedtægten 2018


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 08-11-2017:
    1.-3. Anbefalingen tiltrådt

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. - 3. Anbefalet.


    Beslutning
    1. - 3. Tiltrådt.





    271. Vandområdeplan 2, politisk behandling
    06.02P00 - 2014/15574

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Sagen vedrører processen for hvilke vandområder, der skal være omfattet af Statens Vandområdeplan 2.

    Statens Vandområdeplan 2 gælder fra 2015-2021 og erstatter Vandplan 1 som løb fra 2009-2015.

    Baggrund
    I medfør af "Aftale om Fødevare- og landbrugspakken" skal alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland under 10 km2 vurderes på baggrund af de opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. Endvidere skal der ske en kvalificering af udpegningen af vandløb som kunstige og stærkt modificerede.

    I forbindelse med dette har aftaleparterne bag pakken bestemt, at kommuner under inddragelse af vandråd endnu engang skal bidrage med deres lokale viden i forbindelse med arbejdet med vandområdeplanerne for planperioden 2015-2021.
    Det er endvidere besluttet, at kommuner og vandråd som en frivillig mulighed skal kunne kommentere på videreførte indsatser fra første planperiode.

    Vandrådsarbejdet
    Gribskov Kommune har ben i to af landets 23 hovedvandoplande. Det drejer sig om Hovedvandopland 2.2 Roskilde Fjord og Isefjord samt Hovedvandopland 2.3 Øresund. Gribskov Kommune varetager endnu engang sekretariatsfunktionen for vandrådsarbejdet for Hovedvandopland 2.3 Øresund, mens Lejre Kommune er sekretariatskommune for det andet opland.

    Der har været afholdt en række møder med både vandråd og oplandskommuner i begge hovedvandoplande. Vandrådssammensætningen har lignet den fra første runde med en ligelig fordeling mellem erhvervs- og friluftsinteresser og grønne organisationer. Vandrådet har haft mulighed for at indstille til kommunalbestyrelserne, hvilke vandområder de mener skal indstilles til Miljøstyrelsen med henblik på en nærmere analyse af, om de skal være omfattet af Vandområdeplan 2 eller ej.

    Indstilling til politisk behandling
    De vandområder, som er blevet drøftet i vandrådet, er alle vandområder som repræsentanter fra vandrådet har ønsket behandlet. For en række vandområder er der opnået enighed i vandrådet om vandområdets indstilling til Miljøstyrelsen.

    I Gribskov Kommune drejer det sig om følgende vandområder (kode i parentes refererer til Miljø-GIS):
    Tinkerup Å og del af Bedsmose Å til st. 1850 (o10007) indstilles til at være kunstigt.

    Søborg Kanal (o8684_x), Bedsmose Å fra st. 1850 til udløb (o3126_x) og Lyshøjrenden (o10006) indstilles til at være stærkt modificerede.

    Der er samtidig flertal for, at Keldsø Å og del af Hetlands Å (o5960_x) forsøges opdelt i vandområdeplanen med henblik på at få Keldsø Å udpeget som stærkt modificeret mens Hetlands Å, som i dag allerede har opnået målopfyldelse, forbliver omfattet af vandområdeplanen.

    Administrationen har ikke indvendinger mod disse indstillinger fra vandrådet og foreslår at indstillingerne videresendes til Miljøstyrelsen.

    Hvor der modsat er tale om uenighed i vandrådet omkring et vandområdes indstilling, har vandrådets repræsentanter indstillet vandområdet gennem en udtalelse med argumentation herfor. Disse udtalelser har de øvrige vandrådsrepræsentanter tilsluttet sig eller modsat sig.

    Administrationen anbefaler at den politiske behandling, følger flertallet i vandrådet såfremt der ikke er forhold (f.eks. tekniske eller lovgivningsmæssige forhold), der taler imod flertallets indstilling.

    I de to hovedvandoplande som Gribskov Kommune har del i, har der ikke kunnet nås flertal i vandrådene for at få vandområder udtaget af Vandområdeplan 2 (ud over de ovenfor nævnte), om end det har været en tæt afstemning.

    Som nævnt indledningsvist har vandrådet haft mulighed for at kommentere på videreførte Vandplan 1-indsatser. Det drejer sig om indsatser, der allerede er givet tilsagn om tilskud til fra Staten.
    Den mulighed har Gribskov Vandløbslaug ønsket at gøre brug af. Vandløbslauget ønsker en genvurdering af tre restaureringsindsatser i Tinghuse Å samt en genåbningsindsats i Maglemose Å. Argumentationen for genvurderingen er givet i en udtalelse som videresendes til Miljøstyrelsen. I den forbindelse vil administrationen samtidig gøre Miljøstyrelsen opmærksom på, at der i Miljø-GIS er fejl i forhold til indsatserne i Tinghuse Å.

    Øvrige generelle bemærkninger fra vandrådene med flertalsopbakning
    I Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord ser vandrådet gerne miljøforbedringer i samtlige vandområder, så længe at vandløbenes vandføringsevne, som beskrevet i gældende regulativer, ikke forringes.

    Vandrådet for Hovedvandopland 2.3 Øresund anbefaler Ministeren at åbne mulighed for følgende indsatser i alle vandløb, hvor der skal foretages en indsats:
    • Etablering af sandfang
    • Udlægning af strømkoncentratorer, herunder ved drænudløb
    • Etablering af skyggegivende beplantning hvor dette er hensigtsmæssigt 

    Disse tiltag har både en positiv effekt i forhold til målopfyldelse og vil samtidig forbedre vandløbets vandføringsevne.

    Samtid opfordres kommunerne til at have veluddannede å-mænd og til at følge den såkaldte "Aalborg-metode" i forbindelse med vedligeholdelse af vandløb.

    Indstilling til Miljøstyrelsen
    Når vandrådets og administrationens indstillinger er blevet politisk behandlet i alle oplandskommuner, og indstillingerne er blevet indtastet i Statens Miljø-GIS værktøj til brug for opgaven, vil sekretariatskommunerne slutteligt kvalitetstjekke indtastningerne og sende den samlede indstilling til Miljøstyrelsen, inklusive de udtalelser fra vandrådets repræsentanter som måtte være. Deadline for dette er d. 31.12.2017.

    Det er Miljøstyrelsen, der uanset flertal eller ej træffer endelig beslutning på baggrund af de indkomne indstillinger og udtalelser fra vandråd og kommunalbestyrelser om, hvilke vandområder der skal være omfattet af Vandområdeplan 2.

    Alle udtalelser (generelle og de som vedrører Gribskov Kommune specifikt) kan ses i bilag 1 (bemærk at numrene tilknyttet de enkelte udtalelser ikke er relevante. Det skyldes, at udtalelser vedr. vandområder i andre kommuner ikke er taget med i bilaget).

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at indstillinger og udtalelser med flertalsopbakning i vandrådene indstilles af kommunalbestyrelsen til Miljøstyrelsen med opfordring til at følge kommunalbestyrelsens indstilling. Det anbefales samtidigt, at lade det være op til Miljøstyrelsen, at beslutte, hvilke af de øvrige vandområder, der skal være omfattet af Vandområdeplan 2 på baggrund af indsendte udtalelser uanset flertal eller ej.


    Lovgrundlag
    • EU´s Vandrammedirektiv - Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
    • BEK nr 795 af 24/06/2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
    • BEK nr 794 af 24/06/2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
    • BEK nr 439 af 19/05/2016 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
    • LBK nr 126 af 26/01/2017 om vandplanlægning.
    • BEK nr 217 af 02/03/2017 om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om afgrænsning af vandløb og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb.


    • Økonomi
    Indsatser som følger af vedtagelsen af Vandområdeplan 2 er 100 % finansieret af Staten.
    Gribskov kommune bliver betalt af oplandskommunerne for at varetage sekretariatsfunktion. Samtidig betaler Gribskov kommune for at Lejre varetager sekretariatsfunktionen i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord.

    Miljøforhold
    Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

    Bilag
    Bilag 1 TEK 11-08-2017 Vandrådsudtalelser Dok.nr. 2014/15574 055




    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
    1. at tiltræde administrationens anbefalinger om indstilling af vandområder til Miljøstyrelsen.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 08-11-2017:
    1. Videresendes til Økonomiudvalg og Byråd uden anbefaling


    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    Videresendes til Byrådet uden anbefaling.



    Beslutning
    1.
    Besluttet, at det indstilles til Miljøstyrelsen at indarbejde de handlinger, som vandrådet er blevet enig om, eller som et flertal, inklusiv Gribskov Vandløbslaug, har tilsluttet sig. Det drejer sig dels om udtagning af vandløb af planen og konkrete indsatser for vandløbene. Alle andre bemærkninger medsendes udelukkende som bemærkninger fra de forskellige medlemmer af vandrådet – uden indstilling.





    272. Handleplan for forebyggelse af kriminalitet i Gribskov Kommune
    27.12A00 - 2017/21298

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Risikoudvalget får sagen til beslutning. Beslutningen omhandler at anbefale Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet at godkende "Handleplan for forebyggelse af kriminalitet i Gribskov Kommune". Handleplanen sendes endvidere til høring i Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Miljøudvalget samt idrætsforeninger i Gribskov Kommune. Bilag med høringssvar fra ovenstående udvalg og idrætsforeninger vil blive fremlagt med sagsfremstillingen til ØU og BY.

    Baggrund
    På baggrund af en række voldelige hændelser i Helsinge i foråret 2017, besluttede byrådet den 22. maj 2017 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg med det særlige fokus at nedbringe kriminalitet og øge trygheden for borgerne i Gribskov Kommune.

    På møde den 19. juni 2017 vedtog byrådet kommissorium for Risikoudvalgets arbejde og udpegede medlemmerne af udvalget. Udvalget afholdt sit første møde den 14. august 2017.

    Den 14. august blev der også afholdt et temamøde. Her drøftede Risikoudvalget, sammen med en række inviterede interessenter, det konkrete indhold i en handleplan for forebyggelse af kriminalitet.

    På temamøde den 23. oktober for Risikoudvalget og samme gruppe interessenter blev handleplanen fremlagt og kommenteret.

    Handleplanen er således blevet udformet efter inddragelse af eksperter og interessenter fra politi, kommunens forskellige forvaltninger og civilsamfundet.

    Resumé af handleplan
    Målgruppen for handleplanen er todelt. Dels er det en gruppe på syv banderelaterede unge, der er over og under 18 år og bosiddende i kommunen. Dels er det en gruppe på otte unge under 18 år, der udviser risikoadfærd, har relationer til, men endnu ikke er en del af, banderelaterede kriminelle miljøer.

    Gribskov Kommune har i forvejen en lang række kriminalitetsforebyggende og foregribende indsatser. Handleplanen er et supplement til disse og samlet set styrker den indsatsen overfor målgrupperne. Indsatserne har til formål at styrke opsporing, identifikation, visitation, planlægning, indsats og evaluering i den aktuelle kriminalitetsforebyggende indsats.
    Konkret peger udvalget på følgende nye, eller styrkede, indsatser:
    • Styrke samarbejde og koordinering mellem myndigheder og i kommunen gennem SSP+ lignende funktion
    • Styrke viden om de relevante individer og grupperinger gennem netværksanalyse
    • Gennemføre kriminalitetsvurderinger med det evidensbaserede redskab YLS-CMI for kriminalitetstruede 12-17 årige
    • Udforme handleplaner pba. YLS-CMI identificerede udfordringer
    • Styrke misbrugsindsatsen gennem afdækkende misbrugssamtaler
    • Skabe mulighed for exit indsatser for unge, der ønsker at komme ud af det kriminelle miljø
    • Tilbyde alternative indkomstmuligheder gennem individuelt tilrettelagt jobprogram
    • Gennemføre systematiske evalueringer af effekten af indsatserne.

    Som anført og godkendt i sagsfremstilling vedr. procesplan forelagt Risikoudvalget på mødet d. 14. august 2017, vil handleplanen blive eftersendt til Risikoudvalgtet den 28. oktober 2017. Handleplanen vil fremgå som bilag til de efterfølgende politiske behandlinger.


    Lovgrundlag
    LBK nr 318 af den 28.03.2017 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4

    Økonomi
    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

    Bilag
    Nedenstående bilag er eftersendt til udvalgets medlemmer og tilføjet sagen ved protokollering (i forbindelse med mødet i Risikoudvalget):

    Bilag 1: Handleplan - Forebyggelse af banderelateret kriminalitet i Gribskov Kommune Dok. nr. 2017/21298 018

    Nedenstående bilag er udarbejdet på baggrund af de indkomne høringssvar og vedhæftet dagsorden til Økonomiudvalgets møde den 11.12.2017:

    Bilag 2: Høringssvar - opsamling ØU 11-12-2017 Dok.nr. 2017/21298 025




    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Risikoudvalget at anbefale Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet
    1. at godkende Handleplanen for forebyggelse af kriminalitet i Gribskov Kommune, med forbehold for indholdsmæssige ændringer fra Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Plan- og Miljøudvalget samt idrætsforeninger i Gribskov Kommune.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Risikoudvalgs beslutning den 30-10-2017:

    Risikoudvalget besluttede, at handleplan i den nuværende form udgør slutprodukt for udvalgets virke.

    Udvalget anbefaler Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Handleplanen for forebyggelse af banderelateret kriminalitet i Gribskov Kommune under hensyntagen til høringssvar.

    Børneudvalgets beslutning den 06-11-2017:

    Tiltrådt,
    Med den anbefaling, at den præventive undervisning starter senest i 6. klasse.

    Økonomiudvalgets beslutning den 11-12-2017:
    1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende Handleplanen for forebyggelse af banderelateret kriminalitet i Gribskov Kommune med den ændring, at den præventive undervisning starter senest i 6. klasse.



    Beslutning
    1. Besluttet at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget.





    273. Folkeskoleelevers deltagelse i julegudstjenester
    17.01P00 - 2017/36344

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

    Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Brian Lyck Jørgensen (O). Sagen handler om folkeskoleelevers deltagelse i julegudstjenester.

    Anmodning
    "I forbindelse med en udsendt besked fra Gribskolen, om at nogle af skolens klasser ikke deltager i årets Julegudstjenester, grundet at nogle børn på skolen har en anden tro end den protestantiske, forslår jeg, at Byrådet beslutter, at alle klasser skal som udgangspunkt deltage i årets Julegudstjenester, som de hidtil har gjort, mens de elever, som har en anden tro, fritages for deltagelsen."
    Supplerende kommentarer fra administrationen

    Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen der fastsætter mål og rammer for skolernes virksomhed, jævnfør Folkeskolelovens § 40. Skolebestyrelsen fastsætter principper for forskellige dele af skolens virksomhed, herunder fællesarrangementer i skoletiden, jævnfør Folkeskolelovens § 44. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse, jævnfør Folkeskolelovens § 45.

    Undervisningsministeriet oplyser følgende om emnet:

    Er det i overensstemmelse med folkeskoleloven at lade jul og juletraditioner indgå i undervisningen eller skolens øvrige aktiviteter?
    Ja, det er det. Det fremgår blandt andet af folkeskolelovens formålsbestemmelse, at elevene skal ”gøres fortrolige med dansk kultur og historie”. Folkeskolelovens § 6 siger videre, at det centrale kundskabsområde (eller indholdsområde) i kristendomsundervisningen er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Det er også en del af de bindende slutmål for faget kristendomskundskab, at eleverne sættes i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er, og forholde sig til kristne grundbegreber.

    Oplysninger og viden om julen indgår derfor som en del af undervisningen i folkeskolen, og juletraditioner kan også indgå i skolens øvrige aktiviteter.


    Hvad er skolens forpligtelser over for de elever, der ikke deltager i et julearrangement, for eksempel en julegudstjeneste?
    Hvis hele skolen deltager i et arrangement, eksempelvis en julegudstjeneste, uden for skolens område, er det op til skolen at sørge for betryggende tilsyn med de elever, der måtte blive hjemme på grund af fritagelse.

    Hvem bestemmer, hvordan man holder juleafslutning?
    Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen der fastsætter mål og rammer for skolernes virksomhed, jævnfør Folkeskolelovens § 40. Skolebestyrelsen fastsætter principper for forskellige dele af skolens virksomhed, herunder fællesarrangementer i skoletiden, jævnfør § 44. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse, jævnfør § 45.

    Inden for de rammer og principper, der er opstillet af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, er det derfor skolelederen på den enkelte skole, der i samarbejde med skolens lærere og øvrige ansatte beslutter, om skolen skal holde en juleafslutning eller markere øvrige juletraditioner i eller uden for skoletiden. Skolen kan således beslutte, om en juleafslutning skal afholdes i en kirke eller andre steder.

    Hvordan kan der være arrangementer med religiøst indhold i skolen, som for eksempel en julegudstjeneste, når folkeskolen ikke må være forkyndende.
    Den enkelte skole kan beslutte at gennemføre aktiviteter med et religiøst indhold som led i skolens undervisning, herunder fællesarrangementer, i det omfang aktiviteterne tilrettelægges på en måde, så de ikke har karakter af forkyndelse – og når der gives mulighed for fritagelse for at deltage i aktiviteten.

    Det centrale element i vurderingen af, om der er tale om en forkyndelse, er, om der er tale om en handling, der har til hensigt at påvirke eleverne i en religiøs retning. Når det skal afgøres, om en given aktivitet må betragtes som forkyndende, må der foretages en konkret vurdering af omstændighederne, herunder for eksempel den måde en aktivitet tilrettelægges på og om aktivitetens indhold sættes i kontekst. Det er i sidste ende altid skolelederens ansvar.

    Kan der afholdes en juleafslutning i en kirke, og kan der indgå en julegudstjeneste og evt. fremsigelse af fadervor i arrangementet?
    Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolen, i samarbejde med forældrene, skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Det gælder også den kristne kultur og de kristne skikke.

    Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan man forvalter skolens juletraditioner og folkeskoleloven er ikke til hinder for, at der kan afholdes juleafslutning i en kirke, eller at en julegudstjeneste kan indgå heri. Det er heller ikke i modstrid med folkeskoleloven, hvis fremsigelse af fadervor indgår i gudstjenesten. Julegudstjenesten er dog ikke en obligatorisk del af undervisningen.

    Konklusion
    Administrationen konkluderer, at det ikke er muligt for Byrådet at træffe konkrete beslutninger om arrangementer på skoler, men Byrådet kan fastsætte overordnede mål og rammer, jævnfør Folkeskolelovens § 40.

    Skolebestyrelsen kan, jævnfør Folkeskolelovens § 44, stk. 2 afsnit 7, beslutte principper for fælles arrangementer, herunder for eksempel fejring af jul.

    Byrådet, såfremt Byrådet måtte ønske det, kan henstille til de lokale skolebestyrelser at aftale nærmere principper for julefejring i samarbejde med den lokale skoles ledelse.

    Lovgrundlag
    LBK nr 318 af 28.03.2017 § 11 stk. 1.

    Økonomi


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet
    1. at tage stilling til forslaget.


    Beslutning
    Beslutningsforslag ved Trine Egetved (C), formand for Børneudvalget
    Byrådet henstiller til, at de nyvalgte skolebestyrelser inden 1. oktober 2018 tager en dialog med forældrene på de respektive skoler forud for fastlæggelse af principperne for fællesarrangementer i skoletiden (jævnfør folkeskolelovens paragraf 44, stk. 2, afsnit 7) herunder traditioner omkring højtiderne.

    For: C, O, V (12)
    Imod: A, Ø, G (10)
    Undlod at stemme: Å (1)

    Beslutningsforslaget tiltrådt.





    Sager behandlet på lukket møde:
    274 Salg af ejendom
    Godkendt salg af ejendommen beliggende Kirsebærhaven 2; Ramløse.

    275 Forberedelse af salg af ejendom
    Besluttet at udbyde ejendommen beliggende Lærervej 3; Ramløse; til salg i offentlig udbud.

    276 Forberedelse af salg af ejendom
    Besluttet at genudbyde ejendommen beliggende Møllebakken – etape 2; Helsinge; til salg. Oplæg til selve udbudsformen forelægges til politisk godkendelse inden genudbud.

    277 Salg af ejendom
    Besluttet at trække salg af ejendommen beliggende Helsingevej 64C; Blistrup; tilbage.

    278 Klage over afgørelse i huslejenævnet
    Besluttet at indbringe ny sag for huslejenævnet.

    279 Alkoholbevilling med udeservering
    Besluttet at give alkoholbevilling og tilladelse til udeservering til Restaurant Cafe Saseline; Vesterbrogade 4 A st. th.; 3250 Gilleleje.

    280 Alkoholbevilling med udeservering
    Besluttet at give alkoholbevilling og tilladelse til udeservering til Cafe Sofa 1; Vesterbrogade 4 st. tv.; 3250 Gilleleje.

    281 Alkoholbevilling med udeservering
    Besluttet at give alkoholbevilling og tilladelse til Cafe Evergreen; Frederiksborgvej 1; 3200 Helsinge.

    282 Alkoholbevilling med udeserveringa
    Besluttet at give alkoholbevilling og tilladelse til Vinspecialisten Mosberg; Vesterbrogade 5 C; 3250 Gilleleje.

    283 Samarbejde mellem Halsnæs forsyning og Gribvand Spildevand
    Orienteringen taget til efterretning.


    Mødet startet:
    05:03 PM

    Mødet hævet:
    09:45 PM
  • Tilbage

    Se dagsordner og referater fra 2018 og frem

    Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.