Politik for lokalplanlægning

Godkendt af Planudvalget 04.10.2006

Udarbejdelse af lokalplaner har længe været en kommunal opgave der fokuserer på den fysiske planlægning og udvikling af et bestemt område i kommunen.

Der udarbejdes i dag i alt 15-20 lokalplaner om året i de to kommuner. Antallet af lokalplaner der skal udarbejdes i Gribskov Kommune forventes alt andet lige at være det samme fremover, men der er stigende krav til planernes indhold og ikke mindst til processerne for udarbejdelse af planerne.

De tiltagende krav kommer dels fra lovgivningen, dels fra brugere, borgere og samarbejdspartnere, samt offentligheden generelt herunder pressen. På grund af de stigende krav til, og interesser for, den fysiske udvikling af lokale områder bliver forløbet med udarbejdelse af lokalplaner også stadig mere kompleks ved at hensyn til natur, miljø, areal- og resourceanvendelse, økonomi, kulturelle og sociale forhold, infrastruktur mv. samt en lang række interessenter skal integreres og afvejes. Fra at være en fysisk plan er lokalplanlægning blevet et stadigt bredere begreb.

Selve lokalplandokumentet er et passivt planlægningsredskab fordi der ikke er handlingspligt. Med udgangspunkt i Fælles fortælling for Gribskov Kommune lægges der op til at kommunen arbejder proaktivt med lokalplanlægning. Der skal ofte flere virkemidler/værktøjer end kun selve lokalplandokumentet i spil på samme tid for at sikre en helhedsorienteret planlægning og udvikling. Det kan for eksempel være temaplaner, strategier, politkker, udbud, aktivt jordopkøb, udarbejdelse af vejledninger, partnerskaber og ikke mindst tæt dialog med centrale aktører som bygherre og andre offentlige myndigheder.

Følgende visioner og målsætninger danner de overordnede rammer for lokalplanlægning i Gribskov Kommune til sikring af høj kvalitet og effektivitet i processen med udarbejdelse af - så vel som anvendelse af selve lokalplandokumenterne.

De indholdsmæssige rammer for lokalplandokumenterne fastsættes løbende af den til en hver tid gældende lovgivning for området samt af kommende politikker, strategier og overordnede planer Byrådet vedtager for Gribskov Kommune. Som bilag er vedlagt en beskrivelse af den mere lovgivningsmæssig baggrund for lokalplaner.

Vision for lokalplanlægning

I Gribskov Kommune ønsker vi at der er bredt ejerskab blandt alle interessenter til processen for den enkelte lokalplan, så visioner for de enkelte lokalplanområders udvikling kan virkeliggøres. Visioner for lokalplanområdets udvikling og overordnede principper for lokalplaner formuleres på baggrund af bred interessentinddragelse.

Målsætninger

Lokalplanlægning skal tage udgangspunkt i det enkelte lokale miljø og de helheder og omgivelser at lokalplanområdet indgår i.
Processen fra idéfasen til endelig vedtagelse og efterfølgende administrering af planerne skal være gennemskuelige.
Processen for lokalplanlægning skal være proaktiv, effektiv og af høj faglig kvalitet.

Værdier/væsentlige forudsætninger

Interessentinddragelse skal være relevant og fokuseret:

Lokalplanprocessen afklarer ofte en række fysiske-, miljømæssige-, sociale-, kulturelle- og økonomiske forhold mv. der ligeledes kan være modstridende. Det er vigtigt hvem der inddrages og hvornår. Generelt skal interessenter inddrages så tidligt så muligt i processerne inden der foreligger konkrete planforslag til offentlig fremlæggelse. Tidlig inddragelse skaber bedre planer fordi der skabes ejerskab, og kan desuden mobilisere lokale resourcer til virkeliggørelse af planen.
Interessentinddragelse skal være fokuseret med hensyn til hvilke dele/emner der er relevant for den enkelte målgruppe. Hvem der inddrages hvornår og hvordan afhænger af den enkelte lokalplans sammenhæng og kompleksitet. Interessenters evne til at blive inddraget skal generelt styrkes og understøttes. Særligt fokus skal koncentres på inddragelse af lokale formelle og uformelle ressourcer og netværk.

Klar forventningsafstemning:

Ved interessentinddragelse (borgere, bygherrer, interesseorganisationer, andre off. myndigheder mv.) skal det være tydeligt hvad der er til debat, blandt hvem og hvornår. Ligeledes skal det være tydeligt meldt ud hvornår en beslutning er truffet og af hvem, samt hvilke interesser der evt. er afvejet og hvordan. Ved 'bygherrelokalplaner' skal der særligt fokus på dette.

Tilgængelighed og åbenhed:

Oplysninger om hvorfor den konkrete plan udarbejdes, hvad planens forudsætninger og konsekvenser er, hvor langt man er i processen, hvad det forventes de næste trin er, og hvor der kan skaffes mere information - skal være let tilgængelige for alle interessenter så der er det bedst mulige grundlag for at kunne forholde sig til planprocessen og til selve planen. Særligt vigtigt er det at melde ud når der er væsentlige ændringer af det der hidtil er meldt ud. Ligeledes skal processer og selve planerne være forståelige og overskuelige, og visioner og principper skal klart fremgå af planforslag og den endelige plan.

Ansvarlighed og sikring af høj faglig kvalitet:

Kommunen har det endelige ansvaret for at processer, herunder særligt interessentinddragelse, forløber som det er meldt ud til interessenter og i overensstemmelse med lovgivningen og den overordende planlægning, herunder særligt kommuneplan og kommunens politikker, strategier mv. Ofte sker koordinering af processer i tæt dialog og samspil med andre aktører. Kommunen har ligeledes ansvaret for at offentliggjorte planforslag og at endelige lokalplaner er af faglig tilfredsstillende kvalitet og er i overensstemmelse med lovgivningen og overordnet planlægning mv. Dette forudsætter også høj grad af koordinering og samarbejde internt i kommunen. Tilfredsstillende kvalitet afhænger herudover af klare forventningsafstemninger mellem eksterne og interne interessenter.

Fokus på sammenhængende, koordinerede forløb:

Dels 'en indgang' for bygherrer ved overgang fra endelig vedtagelse af lokalplan til byggesagsbehandling og øvrig administration af den enkelte plan. Dels fokus på sammenhængende, koordinerede forløb for interessenter ved relaterede emner/sager der ikke direkte indgår i en konkret lokalplan. Ofte er der behov for at inddrage flere fagområder for at sikre helheder.

Helhedsorienterede og robuste planer:

I lokalplaner fastsættes mål og rammer for områdets fysiske udvikling - det er rammerne der skaber helheden og kvaliteten for den fysiske udvikling. Vi skal regulere det der er væsentligt i forhold til stedet - det vi ønsker at holde fast på. Det skal fremgå tydeligt hvad disse væsentlige principper er. Herefter er det så vigtigt at fastholde de fastlagte mål og rammer for at sikre den ønskede udvikling. Herved skabes og investeringssikkerhed og tryghed for bygherrer, grundejere og naboer.

Løbende forbedringer og nytænkning:

Der skal foretages løbende målinger og evalueringer af procesforløb så lokalplanlægningen i Gribskov Kommune løbende forbedres. Ligeledes skal der fokuseres på at udbygge samarbejdsrelationer med eksterne rådgivere og offentlige myndigheder der kan øge effektivitet og kvalitet i lokalplanlægningen.