Natura 2000

Statens Natura 2000-planer og kommunens Natura 2000-handleplaner

Kvaliteten af Danmarks natur skal løbende forbedres. Det sker bl.a. gennem arbejdet med Natura 2000-planer og Natura 2000-handleplaner.

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, det vil sige fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, kaldes Natura 2000 under ét. Natura 2000-planerne beskriver, hvordan man sikrer eller genopretter en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Direktiverne er i Danmark indskrevet i Lov om Miljømål.

Der er 252 Natura 2000-områder i Danmark og seks af dem ligger i Gribskov Kommune. Kommunen skal lave handleplaner for fire af disse områder, mens staten skal lave handleplaner for de resterende to områder.

De første statslige Natura 2000-planer kom tilbage i december 2011. Gribskov Kommune har vedtaget kommunale handleplaner i december 2012, på baggrund af de statslige planer. Handleplanerne er fortsat gældende og kan ses her:

Natura 2000-handleplan for Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov   

Natura 2000-handleplan for Arresø, Ellemosen og Lille Lyngby Mose

Natura 2000-handleplan for Tisvilde Hegn og Melby Overdrev

Natura 2000-handleplan for Rusland

Nye Natura 2000-planer - nye handleplaner!

Naturstyrelsen har i april 2016 offentliggjort nye Natura 2000-planer. Planerne skal nemlig opdateres hvert sjette år (hvert tolvte år for fredskovpligtig skov). 

Gribskov Kommune har udarbejdet forslag til nye Natura 2000-handleplaner, der er vedtaget af Plan- og Miljøudvalget den 12. september 2016. Når Byrådet har godkendt handleplanerne sendes de i offentlig høring i 8 uger. 

Læs de statslige planer og mere om Natura 2000 her: 

www.svana.dk/natur/natura-2000