Hvor kan jeg få sygepleje?

Du kan få hjemmesygepleje i kommunens sygeplejeklinik i Helsinge eller i dit eget hjem. Gribskov Kommune har besluttet, at sygepleje fortrinsvist leveres på sygeplejeklinikken. Sygeplejeklinikken er for dig, der selv kan komme hen på klinikken. Hvis du ikke kan komme hen til klinikken, kommer hjemmesygeplejen hjem til dig. Der kan også være andre forhold der gør, at sygeplejen bedst foregår i dit hjem.