Indmeldelse og udmeldelse

Du skal benytte den Digitale Pladsanvisning for at skrive dit barn op.

Når du vil skrive dit barn op til daginstitution, fritidsordning (FO) eller klub, skal du bruge Digital Pladsanvisning. Ønsker du at melde dit barn ud, skal det også ske via Digital Pladsanvisning. Gribskov Kommune har en måneds opsigelse på daginstitution, fritidsordning og klub til udgangen af efterfølgende måned.

Er dit barn allerede indmeldt i en integreret institution, fortsætter det automatisk i børnehaven, og du skal ikke foretage dig noget.
Går dit barn i dagpleje, får det som udgangspunkt anvist en plads i en integreret institution fra den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Ved anvisning af børnehavepladsen vil barnet blive udmeldt af dagpleje med virkning fra den dato, som det har fået tilbudt plads. Dog senest når barnet fylder 3 år og 3 måneder.
Ved anvisning af en kommunal skolefritidsordning i Gribskov kommune vil barnet automatik blive udmeldt fra børnehaven i den pågældende integrerede institution.

Til- og fravalg af moduler
Tilvalg af modul f.eks. udvidet åbningstid eller morgenåbent i en fritidsordning, kan ske fra dag til dag, mens fravalg/ændring af et modul skal ske med en måneds varsel pr. den sidste dag i en måned.

Direkte adgang til Digital Pladsanvisning

Tilflyttere og fraflyttere i Gribskov

Tilflyttere og fraflyttere i Gribskov

Her kan du læse, hvilke regler der gælder når du enten tilflytter eller fraflytter kommunen.

Er du tilflytter i Gribskov Kommune gælder de samme regler, som hvis du er bosiddende i Gribskov Kommune. Du skal være opmærksom på, at den anciennitet, dit barn måtte have i fraflytningskommunen, ikke kan overføres. 

Du kan allerede skrive dit barn op til daginstitution, fritidsordning eller klub, inden du flytter til Gribskov Kommune. Husk at vælge "Gribskov Kommune" i den Digitale Pladsanvisning. Det betyder, at du ikke behøver at have adresse i Gribskov Kommune for at komme på ventelisten.
For at få en plads er det nødvendigt, at dit barn er udmeldt af dagtilbuddet, fritidsordningen eller klubben i fraflytningskommunen.

Har dit barn allerede en dagtilbudsplads i fraflytningskommunen, kan du kontakte din fraflytningskommune for at høre om mulighederne for at beholde pladsen. Vælger du at beholde pladsen i fraflytningskommunen, opkræver Gribskov Kommune forældrebetalingen. Du kan få oplysning om den præcise forældrebetaling hos Pladsanvisningen. 

Selvom du har fået en hel eller delvis friplads i din tidligere bopælskommune, skal du søge påny i Gribskov Kommune. Du søger friplads via den Digitale Pladsanvisning.

Fraflytning 
Flytter I fra Gribskov Kommune, kan dit barn beholde sin plads i daginstitution eller dagpleje, så længe det opfylder alderskriteriet for dagtilbuddet. Du får oplysninger om forældrebetalingen ved at henvende dig til din nye bopælskommune, som efter flytningen står for opkrævningen. 
Vil I ikke beholde pladsen i Gribskov Kommune, efter at I er flyttet, skal I melde jeres barn ud af institutionen på almindelig vis i Den Digitale Pladsanvisning.