Grøn Trepart i Gribskov
I Gribskov er vi formet af naturen. Nationalparken, de store skove, fjordene og de åbne marker er det, Gribskov er bygget på.
Grøn Trepart er et nationalt program, der omlægger landbrugsjord til natur, vådområder og skov. Målet er bedre vandmiljø, mindre CO₂-udledning og stærkere biodiversitet. Gribskov er med, fordi vi har både ansvar og mulighed.
Lodsejere bestemmer selv, om de vil være med. Kommunen kan pege på steder med potentiale, men ingen kan tvinges til noget.
