Klage over røg

For at sikre, at Gribskov Kommune får alle relevante oplysninger i sagen, skal klagen som hovedregel være skriftlig. Klagen skal være konkret, og det skal være muligt at kontrollere de påklagede forhold. Den skal indeholde præcise oplysninger om, hvad der klages over, samt hvor og hvornår generne er til stede. Klagen skal som udgangspunkt være underskrevet, fordi vi normalt ikke behandler anonyme klager over røggener.

En miljøklage starter normalt med, at den der klages over, bliver orienteret om sagen af kommunen. I den forbindelse oplyses klagers navn og adresse og kopi af den skriftlige klage fremsendes til den påklagedes kommentering.