Private brønde og boringer

Her kan du læse om reglerne for, hvis du har egen drikkevandsbrønd eller -boring.

Krav om kontrol er bortfaldet, med mindre...

Der har været krav om at kvaliteten af drikkevand fra private brønde og boringer skulle undersøges hvert 5. år. Med en lovændring er der ikke længere krav om kontrol, med mindre din brønd/boringer forsyner flere ejendomme og/eller en kommerciel eller offentlig aktivitet. 

Kommerciel og offentlig aktivitet

Har du f.eks. bed and breakfast eller en vejbod med salg af frugt og grønt er stilles der krav til vandkvaliteten. Dette gælder også, hvis din brønd/boring leverer vand til fødevarevirksomhed eller til restauranter, hoteller, dagpleje, ridskoler med flere. Er dette tilfældet skal du oplyse dette til Gribskov Kommune. 

Anbefaling: Kontroller fortsat vandkvaliteten

Miljøstyrelsen og Gribskov Kommunen anbefaler, at du fortsat får kontrolleret kvaliteten af dit drikkevand. Du kan kontakte et akkrediteret laboratorium og få foretage en såkaldt forenklet kontrol af dit drikkevand. Er der problemer med vandkvaliteten kan det være nyttigt at foretage hyppigere målinger.

Læs hvad en forenklet kontrol indeholder

Problemer med vandkvaliteten?

Er vandet forurenet kan du rette henvendelse til Miljøstyrelsen.

Få svar på hyppigt stillede spørgsmål på Miljøstyrelsens hjemmeside

Har du fået vandværksvand?

Hvis du har fået vand fra egen brønd eller boring og får indlagt vandværksvand skal du oplyse dette til Gribskov kommune. Send en e-mail til tms@gribskov.dk eller ring på tlf. nr. 72496000

Links til undersider