Offentlig transport

Her kan du læse om, hvordan du skal forholde dig til den offentlige transport. Blandt andet, hvis du skal med Movias gule busser og Flextrafik.

Fra lørdag den 22. august, er det et krav at der bæres mundbind i offentlig transport. Visse persongrupper kan være undtaget bl.a. børn under 12 år. 

Alle, der bruger sygetransport og er visiteret FlexTrafik, skal bærer mundbind under transporten. Der kan tilbydes gratis mundbind til de passagerer, der ikke selv har medbragt et mundbind. 

 

Gratis mundbind til offentlig transport

Har du meget få penge, og har du derfor svært ved at betale mundbind til brug i offentlig transport? Så kan du få udleveret mundbind på ét af følgende tre steder i kommunen. Enten på vores Jobcenter, i Gillelejehuset eller i Borgerservice.

Personer som kan få udleveret mundbind, kan f.eks. være personer på kontanthjælp, integrationsydelse, pensionister, socialt udsatte på herberger, krisecentre og tilsvarende tilbud. Sundhedsmyndighederne anbefaler ikke brug af mundbind til børn under 12 år.

 

På jobcenteret

Du kan kun hente gratis mundbind på Jobcenteret, hvis du er på kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

Jobcenteret ligger på Bymosevej 4 i Helsinge. Her kan du få udleveret mundbind ved hovedindgangen disse dage:

Mandag = 9:00 – 11:00
Tirsdag = 10:00 – 11:30
Onsdag = 9:00 – 11:00
Torsdag = 10:00 – 11:30
Fredag = 9:00 – 11:00

Hvis du er bosiddende i Gilleleje, så kan du hente mundbind i Gillelejehuset, jf. nedenfor.

 

Gillelejehuset

Gillelejehuset ligger på Birkevang 214. Her kan du få udleveret mundbind ved hovedindgangen mellem klokken 9 og 11 alle hverdage fra tirsdag 25. august 2020.

 

I Borgerservice

Er du ikke blandt de fire grupper nævnt ovenfor, men har du alligevel svært ved at betale mundbind til brug i offentlig transport? Så kan du i stedet bestille tid på www.gribskov.dk og hente mundbind i Borgerservice på Rådhusvej 3 i Helsinge efter aftale. Det er ikke muligt at få udleveret mundbind uden aftale.

Bestil tid her

Telefontider