Hvornår skal jeg vaccineres

Vaccinationsindsatsen mod COVID-19 til borgere sker i prioriteret rækkefølge. Rækkefølgen er fastlagt af Sundhedsstyrelsen. 

Der kan derfor gå noget tid, før du bliver tilbudt vaccination. Du modtager tilbuddet i din e-boks eller postkasse, når det er ved at være din tur. Du kan ikke bestille tid til vaccination før du har modtaget et tilbud. Alle borgere over 16 år vil i løbet af 2021 modtage et tilbud om vaccination.

Hverken Kommunen, din læge eller hjemmeplejen kan give dig information om, hvornår det er din tur. 

Kommunen har ikke oplysninger om, hvornår der bliver lagt nye tider på www.vacciner.dk da det er Region Hovedstaden der administrerer systemet. I takt med at der kommer flere vacciner og der åbnes flere vaccinationscentre, kommer der nye tider. Du får besked i e-boks når det er din tur.

Læs mere om vaccinationsprogrammet her

Vaccinationskalender

Sundhedsstyrelsen har fastlagt en prioriteringsrækkefølge for tilbud om vaccination mod COVID-19. Rækkefølgen fremgår af vaccinationskalenderen.

Ud fra den viden der er lige nu, forventer Sundhedsstyrelsen, at alle personer, der er i særlig risiko, personale i sundheds- og plejesektoren samt samfundskritiske funktioner vil være blevet tilbudt vaccination inden april 2021.

Sundhedsstyrelsen forventer at kunne begynde at tilbyde vaccination til den øvrige befolkning i slutningen af foråret eller starten af sommeren.

Se vaccinationskalender her

Læs mere om målgrupperne og se oversigt over gruperne her