Gratis rygestopkursus i Gribskov

Vil du stoppe med at ryge? - Du øger dine chancer for succes, hvis du deltager på et rygestopkursus. Her kan du læse mere og se, hvordan du tilmelder dig et rygestopkursus i Gribskov.

Nu kan vi tilbyde dig gratis rygestopkursus i Gribskov Kommune.

Kurserne afholdes af Rygestopkonsulenterne, som har stor succes med at hjælpe folk til at kvitte smøgerne. Faktisk er de udnævnt til landets bedste rygestopkursus. Du kan læse mere om Rygestopkonsulenterne her:

Rygestopkonsulenterne

Formålet med kurset er, at støtte dig i at blive røgfri. Du skal ikke være røgfri, når du starter, det er noget, vi arbejder hen imod sammen. Motivationen kan veksle, men den styrkes ved, at du er sammen med andre i samme situation.

Kursusindhold

Den første gang, I mødes på kurset, forbereder du selve rygestoppet. På den måde er du forberedt på dine reaktioner den dag, du slukker din sidste cigaret.

Der er ingen rygestopforløb, der er ens. Derfor er kurset tilrettelagt, så du får den vejledning og støtte, du har brug for, når du har brug for det.

Kurset forløber over syv mødegange.

Mødegang 1 som ryger: Hvordan bliver jeg klar? Forberedelse og motivation

Mødegang 2 som ryger: Fortsat forberedelse - abstinenser, afhængighed og eventuel brug af nikotinprodukter

Mødegang 3 som ryger: Hvad sker der, hvis jeg falder i? Helbredsfordele og risikosituationer

Mødegang 4 som ikke-ryger: Nu er jeg ikke ryger - hvad nu? Første møde efter rygestop

Mødegang 5 som ikke-ryger: Vægt og rygestop - fakta og myter

Mødegang 6 som ikke-ryger: Helbredsfordele, vaner og afhængighed

Mødegang 7 som ikke-ryger: Fastholdelse af rygestop og nedtrapning af medicin

Du finder kurserne under "planlagte kurser" .

Planlagte kurser

Planlagte kurser i 2020/2021

Hold 1: Helsinge

Ridebanevej 1, 3200 Helsinge. Torsdage kl. 16.00 - 17.30

  • 13. august 2020
  • 20. august 2020 (16.00-18.00)
  • 27. august 2020
  • 3. september 2020
  • 10. september 2020
  • 24. september 2020
  • 8. oktober 2020

 

Hold 2: Gilleleje

Birkevang 214, 3250 Gilleleje. Tirsdage kl. 16.00 - 17.30

  • 8. september 2020
  • 15. september 2020 (16.00-18.00)
  • 22. september 2020
  • 29. september 2020
  • 6. oktober 2020
  • 20. oktober 2020
  • 3. november 2020

Hold 3: Helsinge

Ridebanevej 1, 3200 Helsinge. Fredage kl. 10.30 - 12.00

  • 11. september 2020
  • 18. september 2020 (10.30-12.30)
  • 25. september 2020
  • 2. oktober 2020
  • 9. oktober 2020
  • 23. oktober 2020
  • 13. november 2020

Hold 4: Helsinge

Ridebanevej 1, 3200 Helsinge. Torsdage kl. 12.30 - 14.00

  • 22. oktober 2020
  • 29. oktober 2020 (12.30-14.30)
  • 5. november 2020
  • 12. november 2020
  • 19. november 2020
  • 3. december 2020
  • 17. december 2020

Hold 5: Gilleleje

Birkevang 214, 3250 Gilleleje. Fredage kl. 12.30 - 14.00

  • 23. oktober 2020
  • 30. oktober 2020 (12.30-14.30)
  • 6. november 2020
  • 13. november 2020
  • 20. november 2020
  • 4. december 2020
  • 8. januar 2021
Tilmelding

Er du nysgerrig og vil vide mere - eller er du klar til at melde dig til et kursus?

Så ring til Rygestopkonsulenterne på 70 28 10 20

eller send en mail til: gribskov@rygestopkonsulenterne.dk med din tilmelding.

Andre muligheder

Gratis telefonrådgivning

STOPlinien er gratis telefonrådgivning til rygere, som overvejer at holde op med at ryge - eller som ønsker at fortsætte med at være røgfri. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider ved at klikke på linket herunder:

STOPlinien

Gratis app til unge

Kræftens Bekæmpelse har udviklet en gratis app til unge, som hedder X-hale. Appen kan understøtte dit rygestop og give dig et overblik over dine rygevaner. Appen X-hale kan hentes gennem Kræftens Bekæmpelseshjemmeside, som du finder ved at klikke på linket herunder:

X-hale

E-kvit

E-kvit er et program til alle, der ønsker at blive nikotinfri, røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. Det er udviklet af Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune. Du kan læse mere og tilmelde dig programmer, ved at klikke på linket herunder:

E-kvit

Fordele ved at kvitte smøgerne

Det bedste, du kan gøre for dig selv og din krop, er at kvitte smøgerne. Ud over den økonomiske gevinst, bliver du friskere efter dit rygestop. Som ikke-ryger får du hurtigt en bedre ansigtskulør, færre rynker, flottere smil, klarere stemme, pænere negle og bedre duft og ånde.

Her kan du læse, hvad der sker med din krop, efter du har slukket den sidste cigaret:

20 minutter efter

Dit blodtryk og din puls falder til normal.

1 døgn

Risikoen for blodpropper er allerede mindsket. Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre. Dine lunger begynder at rense sig selv.

2 døgn efter

Din smags- og lugtesans er blevet markant forbedret.

3 døgn efter

Bronkierne begynder at slappe af, og din vejrtrækning bliver nemmere.

2 uger til 3 måneder efter

Kroppen er blevet bedre til at optage ilt, hvilket giver dig bedre kondition og bedre kredsløb. Dine lunger er bedre til at bekæmpe infektioner.

3 til 12 måneder efter

  • Din hud har fået en friskere farve, og du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker)
  • Din frugtbarhed er blevet bedre
  • Du får mindre hoste
  • Du er mere frisk
  • Mange sover bedre, end da de røg
  • Din vejrtrækning er blevet endnu lettere

1-2 år efter

Din risiko for blodprop er nu halveret.

5 år efter

Risikoen for følgende kræftformer er halveret:

  • Mundhule
  • Spiserør
  • Bugsspytkirtel
  • Livmoderhals

10 år efter

Din risiko for at få en blodprop er nu den samme en aldrig-ryger, og din risiko for kræft i luftvejene er nu kun halvt så stor, som hvis du var fortsat med at ryge - og risikoen bliver ved med at falde.