Demensvenligt Gribskov

Her kan du læse om demens, og om hvordan vi i Gribskov arbejder for at forbedre livet for borgere med demens og deres pårørende.

Demens vender op og ned på livet hos den enkelte og familien. Sygdommen påvirker evnen til at huske fortiden, løse hverdagens udfordringer i nutiden og påvirker ønsker for fremtiden.

På trods af sygdommens påvirkninger for den enkelte og for de pårørende, er et værdigt og aktivt liv med en demens-sygdom muligt. Ser vi sygdommen i tide, tør vi tale om den, og tager vi sammen handling, kan vi i kommunen, i lokalsamfundet og i hjemmet, skabe rammerne for et liv med flere gode leveår, med frihed, selvstændighed og værdighed.

Demensvenligt Nordsjælland

Vi arbejder for, at lokalsamfundet bliver demensvenligt. Derfor er vi med i projekt "Demensvenligt Nordsjælland", hvor vi bl.a. tilbyder kurser til foreninger og virksomheder. På kurset kan man lære hvordan man spotter demens og hvordan man bedst hjælper mennesker med demens.

Her kan du læse om kurserne, og hvordan du kan komme på kursus.

Kurser til foreninger

Kurser til virksomheder

 

Presse om Demensvenlig Nordsjælland

Her kan du læse nogle af de artikler der er skrevet om vores arbejde med at gøre Gribskov mere demensvenligt:

Demensundervisning i Kvickly Helsinge

Demensundervisning i Frivilligcenter og selvhjælp Græsted