Gratis rygestopkursus i Gribskov

Vil du stoppe med at ryge? - Du øger dine chancer for succes, hvis du deltager på et rygestopkursus. Her kan du læse mere og se, hvordan du tilmelder dig et rygestopkursus i Gribskov.

Nu kan vi tilbyde dig gratis rygestopkursus i Gribskov Kommune.

Kurserne afholdes af Rygestopkonsulenterne, som har stor succes med at hjælpe folk til at kvitte smøgerne. Faktisk er de udnævnt til landets bedste rygestopkursus. Du kan læse mere om Rygestopkonsulenterne her:

Rygestopkonsulenterne

Formålet med kurset er, at støtte dig i at blive røgfri. Du skal ikke være røgfri, når du starter, det er noget, vi arbejder hen imod sammen. Motivationen kan veksle, men den styrkes ved, at du er sammen med andre i samme situation.

Kursusindhold

Den første gang, I mødes på kurset, forbereder du selve rygestoppet. På den måde er du forberedt på dine reaktioner den dag, du slukker din sidste cigaret.

Der er ingen rygestopforløb, der er ens. Derfor er kurset tilrettelagt, så du får den vejledning og støtte, du har brug for, når du har brug for det.

Kurset forløber over syv mødegange.

Mødegang Status Indhold
1. møde Ryger

Hvordan bliver jeg klar?

Forberedelse og motivation

2. møde Ryger Fortsat forberedelse - abstinenser, afhængighed og eventuel brug af nikotinprodukter
3. møde Ryger

Hvad sker der, hvis jeg falder i?

Helbredsfordele og risikosituationer

  Rygestop  
4. møde ikke-ryger

Nu er jeg ikke ryger - hvad nu?

Første møde efter rygestop

5. møde ikke-ryger Vægt og rygestop - fakta og myter
6. møde ikke-ryger Helbredsfordele, vaner og afhængighed
7. møde ikke-ryger Fastholdelse af rygestop og nedtrapning af medicin

 

Du finder kurserne under "planlagte kurser" .

Planlagte kurser

Planlagte kurser i 2019

Hold 1: Helsinge

Ridebanevej 1, 3200 Helsinge. Onsdage kl. 16.30 - 18.00 (anden gang 16.30 - 18.30)

  • 28. august
  • 4. september (16.30 -18.30)
  • 11. september
  • 18. september
  • 25. september
  • 9. oktober
  • 30. oktober

 

Hold 2: Helsinge

Ridebanevej 1, 3200 Helsinge. Mandage kl. 13.30 - 15.00 (anden gang 13.30 - 15.30)

  • 21. oktober 
  • 28. oktober (13.30 -15.30)
  • 4. november
  • 11. november
  • 18. november
  • 2. december
  • 16. december

Hold 3: Gilleleje

Birkevang 214, 3250 Gilleleje. Mandage kl. 16.30 - 18.00 (anden gang 16.30 - 18.30)

  • 9. september 
  • 16. september (13.30 -15.30)
  • 23. september
  • 30. september
  • 7. oktober
  • 21. oktober
  • 11. december
Tilmelding

Du kan tilmelde dig et af kurserne ved at ringe på telefon: 70 28 10 20

eller sende en mail til gribskov@rygestopkonsulenterne.dk

Andre muligheder

Gratis telefonrådgivning

STOPlinien er gratis telefonrådgivning til rygere, som overvejer at holde op med at ryge - eller som ønsker at fortsætte med at være røgfri. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider ved at klikke på linket herunder:

STOPlinien

Gratis app til unge

Kræftens Bekæmpelse har udviklet en gratis app til unge, som hedder X-hale. Appen kan understøtte dit rygestop og give dig et overblik over dine rygevaner. Appen X-hale kan hentes gennem Kræftens Bekæmpelseshjemmeside, som du finder ved at klikke på linket herunder:

X-hale

E-kvit

E-kvit er et program til alle, der ønsker at blive nikotinfri, røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. Det er udviklet af Danmarks Apotekerforening, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune. Du kan læse mere og tilmelde dig programmer, ved at klikke på linket herunder:

E-kvit

Fordele ved at kvitte smøgerne

Det bedste, du kan gøre for dig selv og din krop, er at kvitte smøgerne. Udover den økonomiske gevinst, bliver du friskere af dit rygestop. Som ikke-ryger får du hurtigt en bedre ansigtskulør, færre rynker, flottere smil, klarere stemme, pænere negle og bedre duft og ånde.

Her kan du læse, hvad der sker med din krop, efter du har slukket den sidste cigaret:

20 minutter efter

Dit blodtryk og din puls falder til normal.

1 døgn

Risikoen for blodpropper er allerede mindsket. Du har mere blod i huden, og varme i tæer og fingre. Dine lunger begynder at rense sig selv.

2 døgn efter

Din smags- og lugtesand er blevet markant forbedret.

3 døgn efter

Bronkierne begynder at slappe af, og din vejrtrækning bliver nemmere.

2 uger til 3 måneder efter

Kroppen er blevet bedre til at optage ilt, hvilket giver dig bedre kondition og bedre kredsløb. Dine lunger er bedre til at bekæmpe infektioner.

3 til 12 måneder efter

  • Din hud har fået en friskere farve, og du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker).
  • Din frugtbarhed er blevet bedre
  • Du får mindre hoste
  • Du er mere frisk
  • Mange sover bedre, end da de røg
  • Din vejrtrækning er blevet endnu lettere

1-2 år efter

Din risiko for blodprop er nu halveret

5 år efter

Risikoen for følgende kræftformer er halveret:

  • mundhule
  • Spiserør
  • Bugsspytkirtel
  • Livmoderhals

10 år efter

Din risiko for at få en blodprop er nu den samme en aldrig-ryger, og din risiko for kræft i luftvejene er nu kun halvt så stor, som hvis du var fortsat med at ryge - og risikoen bliver ved med at falde.