Træning og genoptræning

Gribskov Kommune tilbyder træning og genoptræning til dig, der efter sygdom eller svækkelse har behov for at genvinde funktioner.

Genoptræning efter udskrivning fra sygehus

Har du behov for genoptræning efter operation eller lignende, laver sygehuset en genoptræningsplan. Kommunen kontakter dig, når du udskrives. Sammen får I lagt en plan for dit genoptræningsforløb. 

Genoptræning ved sygdom eller svækkelse

Har du været syg eller er blevet svækket, og har svært ved at klare det, du plejer i hverdagen, kan du få tildelt genoptræning uden at have været på sygehuset. Det er kommunen, der vurderer dit behov for træning. Kontakt kommunen for mere information.  

Styrk hverdagen med rehabilitering

Styrk Hverdagen er et forløb, der har til formål at støtte dig, som har fået svært ved at klare nogle af hverdagens gøremål.

Forløbet tilrettelægges individuelt. Det betyder, at du sammen med en eller flere fagpersoner lægger en plan for, hvordan du kommer til at kunne klare dig selv bedre i hverdagen. Kontakt kommunen for mere information.

Forebyggelse af fald

Hvis du har faldtendens, eller har været indlagt på grund af fald, kan du få hjælp til at forebygge fremtidige fald. Du skal kontakte kommunens visitation for mere information.

Du kan læse mere om hvordan du undgår fald i denne pjece:

 Undgå fald

Selvtræning for pensionister

Er du pensionist, førtidspensionist eller efterlønsmodtager, har du normalt mulighed for at benytte træningsfaciliteter på nogle af kommunens plejecentre. Dette er ikke muligt aktuelt pga. risikoen for spredning af coronavirus til beboerne på plejecentrene samt borgere, der går til genoptræning.

Vi havde håbet at kunne genåbne her efter sommeren, men grundet de stigende smittetal i de seneste uger,  ser vi os nødsaget til at afvente, hvordan situationen udvikler sig. Der er derfor endnu ikke en konkret åbningsdato. Når den kommer, får de tilmeldte besked i deres e-boks.

Indtil da vil vi anbefale,  at der trænes på anden vis, gerne i det fri.

 

Selvtrænerpjece

Ansøg om befordringsgodtgørelse

Læs om træning og genoptræning på borger.dk

Kontakt Kommunen for mere information om genoptræning

Kommunens kvalitetsstandard for træning og genoptræning.pdf  >