Kommunens eventpladser

Lån af kommunalt areal til udendørs arrangement

Ansøg om arealreservation for at bruge kommunens arealer

Gribskov Kommune råder over forskellige steder, hvor arrangementer kan afholdes. Få et overblik over dem og de regler der gælder herunder. 

Hvis du ønsker at anvende et af nedenstående kommunale arealer til et arrangement, skal du søge arealreservation.

Ansøg om arealreservation

For at ansøge om arealreservation af kommunens arealer, har vi behov for en kort beskrivelse af arrangementet: 

  • hvor ønsker I at afholde arrangementet
  • ønsket dato for afholdelse
  • hvor mange deltagere forventer I
  • tager I penge for deltagelse
  • andet relevant
  • gerne en skitseplan der viser cirka placering af eventuelle telte/boder og lignende

Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi undersøge, om arealet er ledigt samt om Jeres arrangement kan rummes indenfor de krav og regler arealet er omfattet af. 

Send din ansøgning, med ovenstående informationer til tms@gribskov.dk.

Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, såsom cpr-numre, bedes du sende din meddelelse via Digital Post på borger.dk.

Ansøgning om at leje kommunens arealer til tilbagevendende arrangementer, skal indsendes senest 1. oktober året før  - dog senest 4 måneder før arrangementet afholdes/konstruktioner opstilles på arealet. 

Ansøgning om at leje kommunens arealer til nye arrangementer i sommersæsonen, skal indsendes senest 1. april samme år

Ansøgning skal dog altid indsendes senest 4 måneder før arrangementet afholdes/konstruktioner opstilles på arealet. 

Fristerne er besluttet politisk af Udvalget for Erhverv og Oplevelsesøkonomi den 31. januar 2023 punkt 3

Oversigt over kommunens eventpladser

Gilleleje

Eventpladsen ved Stæremosen

Stæremosen 2, 3250 Gilleleje ud mod Bonderupvejen

Matr.nr. 89aø, 89tl og 89tm, Gilleleje By, Gilleleje

Græsareal på ca. 1500 m2.

Arealet vedligeholdes med græsslåning 2 gange årligt i henholdsvis juni/juli og september/oktober. Ønsker til ekstra/særlig vedligehold i forbindelse med dit arrangement kan beskrives i din ansøgning – kommunen vurderer i forbindelse med sagsbehandlingen om ønsker til ekstra/særlig vedligehold kan imødekommes.

Der er mulighed for parkering på pladsen eller på vejareal langs pladsen på Stæremosen.

  • Strøm: Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Ja
  • Toilet: Nej

Der er mulighed for opstilling af toiletter på selve pladsen. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone, og kan anvendes til midlertidige events som f.eks. cirkus.

Der findes på ejendommen en beskyttet sø (på matr.nr. 89tl). Arrangementer og aktiviteter skal foregå i en afstand på 10 meter fra søen. Der må ikke opstilles telte, pavilloner og andet udstyr i en afstand af 10 meter fra den beskyttede sø. Der må ikke parkeres i en afstand af 10 meter fra den beskyttede sø.

Gilleleje Torv

Torvet i Gilleleje foran Vesterbrogade 4a, b og c

Matr.nr. 7000a og 7000e, Gilleleje By, Gilleleje

Offentligt Torv på ca. 1200 m2. Arealet består af flisebelægning og pullerter samt bænke. Der er også et antal offentlige parkeringspladser i midtbyen.

Der kan parkeres på offentlige parkeringspladser i byen.

  • Strøm: Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Nej
  • Toilet: Ja

Der er adgang til offentlige toiletter på Gilleleje Stationsvej eller Gilleleje Havn. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone og kan anvendes til udeservering, torvehandel og lignende arrangementer som naturligt finder sted i en bymidte. Alle arrangementer kræver særskilt tilladelse efter lokalplanen.

Parkeringsplads ved Alfavej (den runde)

Beliggende på Alfavej (foran 2D), 3250 Gilleleje

Matr.nr. 7000e, Gilleleje By, Gilleleje

Parkeringsareal på ca. 1800 m2. Arealet består af asfalteret belægning samt græs og buskbeplantning i randområdet.

Der kan ske parkering på selve arealet, men der findes også offentlig parkering i det omkringliggende område.

  • Strøm: Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Nej
  • Toilet: Ja

Der er adgang til offentlige toiletter på Gilleleje Stationsvej eller Gilleleje Havn. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Området er beliggende i byzone og indrettet som parkeringsplads, men kan anvendes til parkering i forbindelse med arrangementer, eller til midlertidige arrangementer.

Der er forbud mod mobilt gadesalg på arealet – se kommunens retningslinjer for mobilt gadesalg.

Arealet er omfattet af Å-beskyttelse omkring Søborg Kanal. Der må således ikke ske f.eks. gravearbejde eller andre terrænændringer uden konkret tilladelse.

Græsted

Græsted Eventplads

Beliggende nord for Holtvej 40, 3230 Græsted

Matr.nr. 11gi og 11gk, Græsted By, Græsted

Græsareal på ca. 30 hektar. Arealet består af græs og Holtvejen skærer igennem de to områder, der samlet udgør Eventpladsen.

Arealet vedligeholdes med græsslåning efter behov. Ønsker til ekstra/særlig vedligehold i forbindelse med dit arrangement kan beskrives i din ansøgning – kommunen vurderer i forbindelse med sagsbehandlingen om ønsker til ekstra/særlig vedligehold kan imødekommes.

Der kan parkeres på selve arealet, eller efter aftale med Mosteriet.

  • Strøm: Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Ja
  • Toilet: Nej

Der vil blive etableret toiletter ved Græsted station. Herudover kan der opsættes mobile toiletter på pladsen. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Græsted Eventplads er beliggende i landzone og kan anvendes til markedsplads, eventområde, samt publikumsorienterede aktiviteter. Der forventes udarbejdelse af en lokalplan for området, som vil præcisere anvendelsesmulighederne for pladsen. Tilbagevende arrangementer og arrangementer af en varighed på mere end 6 uger kan kræve landzonetilladelse.

Der findes to beskyttede moser på arealet (matr.nr. 11gi). Arrangementer og aktiviteter skal foregå i en afstand på 15 meter fra moserne. Der må ikke opstilles telte, pavilloner og andet udstyr i en afstand af 15 meter fra de beskyttede moser. Der må ikke parkeres i en afstand af 15 meter fra de beskyttede moser.

Græsted Torv

Beliggende ud for Græsted Hovedgade 5B, 3230 Græsted

Matr.nr. 7000ab og 7000a, Græsted By, Græsted

Asfalteret og flisebelagt torveplads på ca. 1200 m2.

Der kan parkeres på selve arealet, eller nærliggende offentlig parkering.

  • Strøm Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Nej
  • Toilet: Ja

Der findes offentlige toiletter i nærheden. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone og kan anvendes til udeservering, torvehandel og lignende arrangementer som naturligt finder sted i en bymidte. 

Græsted Folkepark

Beliggende Centervejen 8, 3230 Græsted

Matr.nr. 1db, Græsted By, Græsted

Græsareal på ca. 20.000 m2 med grusstier og enkelte grusbelægninger.

Arealet vedligeholdes med græsslåning ca. hver 14. dag. Ønsker til ekstra/særlig vedligehold i forbindelse med dit arrangement kan beskrives i din ansøgning – kommunen vurderer i forbindelse med sagsbehandlingen om ønsker til ekstra/særlig vedligehold kan imødekommes.

Der er ikke parkering på selve arealet, men muligheder flere steder i byen.

  • Strøm: Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Ja
  • Toilet: Ja

Der findes offentlige toiletter i nærheden. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone, og kan anvendes til park, festplads, og andre lignende offentlige formål.

Der ligger en beskyttet sø på arealet. Der må ikke opstilles telte, pavilloner og andet udstyr i en afstand af 10 meter fra den beskyttede sø. Der må ikke parkeres i en afstand af 10 meter fra den beskyttede sø.

Tisvilde

Birkepladsen

Beliggende Hovedgaden 44, 3220 Tisvildeleje

Matr.nr. 8ia, 8ib, 8ic, Tisvilde By, Tibirke

Arealet er et græsareal på ca. 2000 m2 med enkelte træer på og omkring pladsen.

Arealet vedligeholdes med græsslåning ca. hver 14. dag. Ønsker til ekstra/særlig vedligehold i forbindelse med dit arrangement kan beskrives i din ansøgning – kommunen vurderer i forbindelse med sagsbehandlingen om ønsker til ekstra/særlig vedligehold kan imødekommes.

Der findes offentlig gratis parkering i umiddelbar nærhed.

  • Strøm: Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Ja
  • Toilet: Nej

Der er ikke adgang til offentlige toiletter. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone og kan anvendes til lokale aktiviteter, såsom mindre koncerter, loppemarked, cirkusplads, legeplads mv.

Helsinge

Helsinge Gågade (del af Østergade)

Beliggende i Helsinge Gågade

Matr.nr. 7000b, Helsinge By, Helsinge

Flisebelagt gågade på ca. 5000 m2.

Der findes offentlig gratis parkering i umiddelbar nærhed.

  • Strøm: Nej
  • Vand: Nej
  • Toilet: Ja

Der findes offentlige toiletter i umiddelbar nærhed. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone, og kan anvendes til arrangementer der naturligt er en del af bymidten, og hører til i en gågade. 

Der er forbud mod mobilt gadesalg på arealet – se kommunens retningslinjer for mobilt gadesalg.

VP Pladsen

Beliggende Østergade 6, 3200 Helsinge

Matr.nr. 7000ci, Helsinge By, Helsinge

Flisebelagt parkeringsareal på ca. 1500 m2.

Der findes offentlig gratis parkering på arealet og i umiddelbar nærhed.

  • Strøm: Nej
  • Vand: Nej
  • Toilet: Ja

Der findes offentlige toiletter i umiddelbar nærhed. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone, og kan anvendes til arrangementer der naturligt er en del af bymidten. 

Der er forbud mod mobilt gadesalg på arealet – se kommunens retningslinjer for mobilt gadesalg.

Helsinge gadekærsområdet

Beliggende Østergade 1A, 3200 Helsinge

Matr.nr. 6d, Helsinge By, Helsinge

Græsareal på ca. 2000 m2 med anlagte gangstier.

Der findes offentlig gratis parkering på arealet og i umiddelbar nærhed.

  • Strøm: Nej
  • Vand: Nej
  • Toilet: Ja

Der findes offentlige toiletter i umiddelbar nærhed. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone og kan anvendes til rekreativt område, herunder arrangementer.

Der er forbud mod mobilt gadesalg på arealet – se kommunens retningslinjer for mobilt gadesalg.

Markedspladsen

Parkeringsareal beliggende mellem Gadekærvej og Markedspladsen

Matr.nr. 7000o, Helsinge By, Helsinge

Asfalteret og flisebelagt parkeringsplads på ca. 5000 m2 med beplantning.

Pladsen er indrettet som parkeringsplads, og der er tillige offentlig parkering i umiddelbar nærhed.

  • Strøm: Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Ja
  • Toilet: Ja

Der findes offentlige toiletter i umiddelbar nærhed. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone, og kan anvendes til arrangementer der naturligt er en del af bymidten. 

Der er forbud mod mobilt gadesalg på arealet – se kommunens retningslinjer for mobilt gadesalg.

Parkering og grusareal på Idrætsvej, 3200 Helsinge

Helsinge Eventplads

Matr.nr. 7000ae, Helsinge By, Helsinge

Asfalteret parkeringsplads og grusareal på ca. 12.000 m2.

Der kan parkeres på selve arealet. 

  • Strøm: Ja (kontakt TMS for køb af strømkort)
  • Vand: Ja
  • Toilet: Nej

Der er ikke adgang til offentlige toiletter. Ved opstilling af mobile toiletter, skal der opstilles en passende mængde til deltagerne af arrangementet. Toiletterne skal være miljøgodkendte med et lukket system.

Arealets anvendelse

Arealet er beliggende i byzone, og kan anvendes til offentlige formål, herunder kulturelle formål og midlertidige events som cirkus og markeder.

Vilkår, regler og takster for udendørs arrangementer på kommunens arealer

Når du lejer kommunens arealer, er der regler og vilkår, som skal overholdes. 

Takster for lån af kommunens arealer

Takstregler for pladsleje i Gribskov Kommune

Vilkår for lån af kommunens arealer

I er ansvarlige for brugen af kommunens arealer og skal sikre, at brugere anvender arealet hensigtsmæssigt, herunder vedr. miljø-og brandforhold. I er erstatningsansvarlig for skade forvoldt af medlemmer og gæster på det lånte areal, dets udstyr og inventar på uforsvarlig vis, herunder som følge af hærværk, utilsigtet anvendelse eller anden form for uagtsomhed.

Ved lån af kommunens areal, skal I selv tegne forsikring for eget inventar, udstyr mv., idet Kommunens forsikring ikke dækker dette.

Benyttelsen af det lånte areal sker på Jeres ansvar og risiko i enhver henseende og skal være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og andre offentligretlige forskrifter mv.

Der må ikke ændre på det lånte areal, dets inventar, udstyr og installationer uden forudgående skriftligt samtykke fra Kommunen.

Det lånte areal overtages i den stand, hvori det er og forefindes. Det lånte areal skal leveres tilbage i samme stand og med samme indretning som ved udlån. 

Alt inventar, udstyr mv., der opsættes, skal fjernes inden tilbagelevering, og I forestår almindelig oprydning og indsamling af affald og lignende. Sker dette ikke, foranlediger Kommunen dette udført på Jeres regning.

Efter I har afholdt Jeres arrangement

Når I har holdt jeres arrangement, skal der ryddes op og afregnes.

Evalueringsmøder

Ved store og tilbagevendende arrangementer aftaler vi et evalueringsmøde med henblik på at samle op på mulige forbedringer til det kommende år.

Renhold og oprydning

I skal som arrangør holde området pænt under arrangementet og gøre det rent efter arrangementets afholdelse.

Hvis oprydningen/rengøringen ikke er tilfredsstillende, vil I blive kontaktet efterfølgende for nærmere dialog herom. 

Skader og ulykker

Hvis der sker skader i forbindelse med jeres arrangement på kommunens ejendom/materiel, kontakter vi jer med henblik på at få skaderne udbedret for jeres regning. 

I er som arrangører ansvarlige for skader på Gribskov Kommunes arealer, bevoksning, indretninger mv., opstået i forbindelse med eller under arrangementet.

Ulykker eller skader i forhold til tredjemand er på arrangørens ansvar og er Gribskov Kommune uvedkommende.

Afregning for lån af kommunens areal, strøm, vand mv. 

I kan læse om kommunens takster og hvordan de afregnes her.

Evaluering af eventuelle klager 

Modtager kommunen henvendelser eller klager fra dit arrangement fx støj, kontakter vi jer for nærmere dialog herom. Mange eller gentagende klager kan give begrænsninger i muligheden for at låne kommunens arealer.