Nedlæggelse af offentligt vejareal i Blistrup

Frist: 07.12.2018

Byrådet i Gribskov Kommune har den 01.10.2018 truffet foreløbig beslutning om at nedlægge det offentlige vejareal, der er beliggende i Blistrup mellem matriklerne 6ca, 6a og 4h. Arealet, der er vist med rød på vedlagte matrikelkort, udgør en del af det offentlige vejareal, der er udskilt som litra 7000a. Den foreløbige beslutning er truffet med hjemmel i vejlovens § 15 og 124, stk. 1, indebærer at arealet nedlægges som offentlig vej.

Begrundelse for den foreløbige beslutning

Arealet henligger i dag primært som dyrket landbrugsareal og anvendes ikke til vej eller udstyr til vejforhold. Vejarealet er eksproprieret ved matrikulær sag i 1994, og formodes at have til hensyn af sikre vejadgang til fremtidig by- og erhvervsudvikling, samt forbindelse til udbygning af infrastruktur. I nuværende plangrundlag tjener arealet ikke som adgangsvej til by- og erhvervsudvikling, og der er ikke udbygningsplaner for infrastruktur der relaterer hertil. Vejarealet har således ikke noget vejrelaterede formål, og kan ud fra en planmæssig og trafikal begrundelse nedlægges.

Planlagte beslutninger

Gribskov Kommune planlægger derfor at beslutte, at omtalte offentlige vejareal nedlægges. Arealet påtænkes ikke opretholdt som privat fællesvej eller privat vej, og Gribskov Kommune kan derfor frit råde over arealet efterfølgende jf. vejlovens § 127, stk. 1.
Evt. krav om opretholdelse af vejen
Da en del af vejarealet ikke påtænkes opretholdt som privat fællesvej eller privat vej, skal der efter vejlovens § 124, stk. 7, gives en frist på mindst 8 uger til over for kommunalbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes som privat fællesvej eller privat vej, jf. § 124, stk. 2, fordi den er eneste adgangsvej til en ejendom eller i øvrigt er vigtig for en ejendom.
Hvis du mener, at vejen skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej, kan du fremsætte et sådant krav inden den 07.12.2018.

Bemærkninger

Såfremt du har bemærkninger til ovenstående, herunder mener at vejen i medfør af vejlovens § 124, stk. 2, skal opretholdes som privat vej eller privat fællesvej, bedes du sende dem til:

Gribskov Kommune
Rådhusvej 3
3200 Helsinge eller tms@gribskov.dk

senest den 07.12.2018

Hvis du mener, at vejen skal opretholdes, beder vi dig begrunde kravet med henblik på vores stillingtagen til, om kravet skal imødekommes.
Bemærkninger og indsigelser mv. vil blive forelagt byrådet. Byrådet vil på den baggrund træffe den endelige afgørelse i sagen.

Kort over området

Lovgrundlag