Høring af ansøgning om kystbeskyttelse på Nordre Strandvej 18, Gilleleje

Gribskov Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at genopføre en gammel høfde (fjernet omkring år 2000). Høfden ønskes etableret i skellet mellem matrikel 3lm og 3fd, Gilleleje By, Gilleleje. Ifølge ansøger har fjernelse af høfden skabt øget lokal læsideerosion fra bagvedliggende skråningsbeskyttelse på nabomatriklen. Projektets formål er således at modvirke denne læsideerosion. Frist for bemærkninger er 6. august 2020.

Lovgrundlag

Sagen behandles efter kystbeskyttelsesloven § 3 stk. 1. (LBK nr 705 af 29. maj 2020). Lovens formål er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Formålet varetages i sagsbehandlingen ved at afveje følgende hensyn i det ansøgte projekt:

  • Behovet for kystbeskyttelse
  • Økonomisk hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1A. (Ikke relevant i denne sag)
  • Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
  • Rekreativ udnyttelse af kysten
  • Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten
  • Andre forhold.

Yderligere screenes det ansøgte projekt i henhold til miljøvurderingsloven (LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018) og kommunen vurderer om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering jf. kysthabitatbekendtgørelsen (BEK nr. 654 af 19. maj 2020).

Bemærkninger til høringen
Bemærkninger fremsendes til tms@gribskov.dk. Frist for bemærkninger er 6. august 2020

Bemærkninger indsendt i forbindelse med høringen vil blive medtaget i den videre sagsbehandling. Den endelige afgørelsen efter kystbeskyttelsesloven offentliggøres på kommunens hjemmeside: www.gribskov.dk/afgoerelser. Hvis du har væsentlig individuel interesse i sagens udfald, vil du kunne klage over retslige forhold i afgørelsen. Klagevejledning vedlægges afgørelsen.

Se ansøgningen inkl. bilag