Gratis undervisning i demens for foreninger

Foreninger kan gøre en kæmpe indsats for demensramte. Deltag i et gratis kursus om demens, og bliv klædt på til at kunne hjælpe og fastholde medlemmer, der rammes af demens.

Demens

Når et menneske rammes af demens, følger ensomheden ofte med. Det bliver sværere at holde fast i fritidsaktiviteter og sociale fællesskaber. Men demens behøver ikke at være en stopklods for et aktivt og socialt liv – og her kan I som forening gøre en stor forskel.

Deltag i et gratis kursus med en af kommunens demenskonsulenter. Her lærer I om demens og får nogle virksomme værktøjer, så I er klædt på, hvis et af jeres medlemmer får en demenssygdom.

Tid og sted

Torsdag den 22. november 2018 kl. 16.00 - 17.30

Frivilligcenter og selvhjælp Græsted, Holtvej 8, 3230 Græsted

Tilmelding

Celine Deela, email: cde04@helsingor.dk · Tlf: 25 31 22 43