Åbent hus på friplejehjemmet på Bavne Ager 12. maj

Kom til åbent hus på det nye friplejehjem på Bavne Ager 1 i Gilleleje 12. maj kl. 10-12. Alle er velkomne til at komme og se, hvor langt byggeriet er kommet – og opleve to færdige prøveboliger. Der er kaffe og brød til de fremmødte.

Her kan man høre om:

• Jobmuligheder
• Muligheder for at blive frivillig
• Muligheden for en bolig i Seniorbofællesskabet Gilleleje
• OK-Fondens planer for de øvrige byggerier på Bavne Ager

Man kan møde:
Den nye chef for friplejehjemmet, Inge Fjordside
Paul Erik Weidemann, OK-Fondens adm. direktør, sammen med flere
Birgit Roswall, formand for Ældre, Social og Sundhed og kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen fra Gribskov Kommune

Kommende bofæller fra seniorbofællesskabet
Friplejehjem, ”Boliger for Livet” og seniorbofællesskaber – byggeri til fælles gavn og glæde i Gilleleje

OK-Fonden skaber moderne boligområde med nye fællesskaber og en helt særlig tryghed

Der skal nytænkning til i byggeriet, når vi bliver flere og flere ældre i Danmark. I OK-Fonden tror vi på, at vi kan finde svarene, når vi sætter mennesket i centrum. Så får vi blik for både den enkeltes og fællesskabets ressourcer, siger OK-Fondens administrerende direktør, Paul Erik Weidemann.

Ved at samle flere typer boliger: Et friplejehjem, fleksible ”Boliger for Livet” og et seniorbofællesskab til en lille bydel, skaber OK-Fonden nye og anderledes muligheder for fælles aktiviteter og samspil.

Beboerne på plejehjemmet får glæde af, at der bliver liv i husets fællesfaciliteter og i området.

Beboerne i Boliger for livet og i seniorbofællesskabet kan benytte sig af plejehjemmets forskellige tilbud, fx café og wellness. Der er mulighed for at blive frivillig. Og bofællerne kan invitere naboerne den anden vej – til aktiviteter i deres fælleshus, fx foredrag eller koncert.

“Kombinationen med senior- og plejeboliger betyder, at vi over tid kan give mennesker mulighed for at blive i deres private bolig livet ud – også hvis man får behov for hjælp og pleje. I plejeboligerne lægger vi afgørende vægt på hjemlighed samtidig med, at vi sikrer, at boligerne er egnede til mennesker med demens,” siger Paul Erik Weidemann.