Få diplom for kold og heltemodig efterårsdukkert

Borgmester Anders Gerner Frost og minister Nick Hækkerup står klar til at overrække diplomer til alle, der er klar på et heltemodigt koldt gys på lørdag 9. november kl. 15 ved molen i Tisvildeleje.

Er du klar på en kølig udfordring i efterårsvejret, så læs med her. På lørdag 9. november kan du nemlig efterligne den gamle helt Kaj Walther, der tilbage i 1941 reddede en skipper og hans søn fra at drukne en kold novemberdag.

Her er der et stort event ved molen i Tisvilde, hvor alle kan kaste sig i bølgerne og svømme 2 x 200 meter i havet. Lykkes det, så står borgmester Anders Gerner Frost og minister Nick Hækkerup klar til at overrække et diplom.

Krav til deltagerne:
• 2 livredninger ca. 100 m. fra land
• Ingen våddragt

HUSK spørg din læge, om du er klar til at svømme i koldt vand (7-10 grader)

Det er gratis at deltage, og livredningstjenesten sørger for sikkerhed med livreddere, varme drikke og en varm sauna.

TID & STED lørdag den 9. november kl. 15:00 ved molen i Tisvildeleje.

TILMELDING via email senest 7. november: jhmog@gribskov.dk