Seniorprisen 2020

Kender du en senior, som gør en helt særlig indsats på det frivillige område? Så indstil vedkommende til årets Seniorpris.

Seniorprisen er en anerkendelse og påskønnelse af seniorer, som gør en helt særlig indsats på frivilligområdet, og du kan være med til at bestemme, hvem der skal indstilles til prisen.

Fristen for indstillinger til seniorprisen er d. 11. august 2020. 

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle kan indstille en person, gruppe, forening eller en organisation, som de mener, gør en helt særlig indsats. 

Seniorprisen gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation:

  1. som gør en helt særlig indsats inden for det frivillige arbejde, og som har et aktiverende og/eller forebyggende sigte (§ 79)                                                     
  2. som skaber opmærksomhed omkring den frivillige indsats på ældreområdet            
  3. som samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)                                                                
  4. som skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov kommune.             

Den særlige indsats skal foregå inden for kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.

Hvad kan man vinde?

Udover den store ære der følger med Seniorprisen, medfølger der også en check på 5.000 kr. til vinderen.

Indstillingsskema

Hvordan indstiller man til prisen? 

For at indstille en person, gruppe, forening eller organisation til prisen skal du udfylde indstillingsskemaet, og sende det pr. mail til: Frivilligkoordinator Pernille Dirchsen, pdirc@gribskov.dk