Temaeftermiddag: Hjælp den voldsudsatte familie

Hvordan kan du hjælpe en person i din omgangskreds, som er fanget i et forhold med psykisk eller fysisk partnervold? Hvad er fysisk og psykisk vold? Hvor mange bliver udsat og hvilke tegn kan der være på volden? Kom til temaeftermiddagen og bliv bedre til at håndtere vold i familien, når du møder den.

Den 11. april holder vi temaeftermiddag om vold i familier. Til arrangementet vil du blive klogere på hvad fysisk og psykisk vold er, og hvad du kan gøre hvis du mistænker vold i en familierelation. Du vil høre oplæg af blandt andet Chris Poole og Lene Johannesson, som har mange års erfaring på området.

Tid og sted

Den 11. april kl. 15.30-18.00 i Rådhussalen, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge

Program

Kl. 15.30      Velkomst v. udvalgsformand Pia Foght

Kl. 15.45      Center for Social og Sundhed – Kommunens indsats ved vold i hjemmet

Kl. 16.00      Oplæg 1. del - Partnervoldens omfang og karakter inkl. en personlig beretning fra en, der hjalp en familie til et liv uden vold

Kl. 16.40     Pause – Der serveres kaffe, the og kage

Kl. 17.00     Oplæg 2. del - Tegn på volden og konkrete redskaber til at hjælpe 

Kl. 17.45      Tid til spørgsmål

Kl. 18.00      Tak for i dag

Du kan læse hele invitationen herunder

Invitation til temaeftermiddag om hjælp til voldsudsatte familier

Tilmelding

Arrangementet er gratis. Ønsker du at deltage, skal du tilmelde dig på hjemmesiden gribskov.nemtilmeld.dk senest fredag den 5. april 2019.

Du er meget velkommen til at dele invitationen med andre, som kunne have interesse i at deltage. Alle interesserede er velkomne.