Udvalg vil have sag om serviceniveau bedre belyst

Enige udvalg beder administrationen genvurdere muligheden for at fastholde nuværende serviceniveau i hjemmeplejen.

Udvalgene Ældre og Udbud og Ældre, Social og Sundhed har valgt at sende forslag om reduceret serviceniveau på hjemmeplejeområdet tilbage til administrationen.

Udvalgene beder administrationen vurdere, hvordan det kan være muligt at undgå at skære så meget i serviceniveauet i hjemmeplejen, som administrationen har lagt op til i sagen. Derfor er administrationen bedt om at kigge nøje på sammenhængen mellem økonomien, der er til rådighed og serviceniveauet. Yderligere ønsker udvalgene at både Ældrerådet og Handicaprådet igen sikres en høringsmulighed.

Yderligere oplysninger:
Pia Foght, formand for Ældre, Social og Sundhed, tlf. 7249 7080
Pernille Kromann Sams, formand for Ældre og Udbud, tlf. 7249 7672
Mikkel Damgaards, velfærdsdirektør, 7249 7467