Vi sætter fokus relationer og fællesskaber for ældre

Hvordan sætter vi gode rammer for, at man som ældre i Gribskov kan bevare og styrke sine sociale relationer og netværk?

Hvordan sætter vi gode rammer for, at man som ældre i Gribskov kan bevare og styrke sine sociale relationer og netværk?

Det er overskriften for det dialogmøde der finder sted torsdag den 2. maj 17.00-19.30 i Byrådssalen Rådhusvej 3 i Helsinge.

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed inviterer frivillige og andre interesserede, til et dialogmøde om, hvordan vi på tværs af borgere, kommune og frivillige kan udvikle stærke fællesskaber blandt ældre i Gribskov og derved mindske ensomhed.

Der er brug for gode sociale relationer, som borgerne måske har brug for hjælp til at etablere.

Kom og mød andre mennesker der er optaget af sagen og få en dialog med frivillige og foreninger på området, politikere og kommunale medarbejdere.

Tilmeld dig her
Læs mere på - aktivgribskov.dk under nyheder eller tilmeld dig på gribskov.nemtilmeld.dk. Du kan også tilmelde dig ved at ringe til frivilligkoordinator Pernille Dirchsen på 7249 6541.

Hvorfor er det vigtigt, at støtte ældre og deres sociale relationer?
Sundhedsprofilen for Gribskov, som er en undersøgelse der måler på sundhed og trivsel blandt Gribskovs borgere viser, at omkring 34 procent af de borgere der er over 80 år, har svage sociale relationer.

Svage sociale relationer betyder, at man har svaret, at man har kontakt til familie og/eller venner 1 gang om måneden eller mindre, at man ofte er uønsket alene og at man sjældent eller aldrig har nogen at tale med, når man har behov for det.

Forskning viser, at uønsket alenethed kan skyldes tab af ægtefælle, dårligt psykisk eller fysisk helbred, at man har en alvorligt syg pårørende, har en ægtefælle der er kommet på plejehjem eller har anden etnisk baggrund end dansk. Vi ved også, at der er større risiko for, at mennesker, der er alene, føler sig ensomme.

I Gribskov kommune har vi mange borgere og ildsjæle, der gør en kæmpe indsats for, at mennesker ikke skal føle sig alene.

Nogle gange er udfordringen dog at tiltrække de mennesker, der har mest brug for at være en del af et fællesskab. Det kan enten være fordi de har svært ved at komme rundt eller fordi, de mangler kendskab til, hvilke tilbud der er.

Medarbejdere i ældreplejen møder vores ældre og kan måske være med til at bygge bro til nye fællesskaber.

Derfor er det helt afgørende, at vi taler sammen på tværs af borgere, frivillige og kommune, og finder ud af hvordan vi kan samarbejde, også i en travl hverdag.

Link til sundhedsprofil: https://www.gribskov.dk/borger/social-og-sundhed/sundhedsprofil-for-gribskov/

Yderligere oplysninger:
Pernille Dirchsen, frivilligkoordinator i Gribskov Kommune, pdirc@gribskov.dk og 7249 6541.