Egeprocessionsspinderen er kommet til Fyn i 2026.
Larven lever i egetræer, og dens små hår kan give hud- og øjenirritation og i sjældne tilfælde åndedrætsbesvær.
Larverne sidder på de nye skud og kan være svære at få øje på. Det kræver et godt foto af laverne, hvis de skal identificeres på baggrund af et digitalt foto.
Hvis du er i tvivl, kan du prøve og sende et foto via www.arter.dk og registrere lokaliteten samtidigt.
Er der fund af egeprocessionsspindere på privat grund, er det som udgangspunkt ejerens ansvar at få dem fjernet.
Kontakt en professionel skadedyrsbekæmper, der kan håndtere opgaven forsvarligt.
Du kan tippe fund på kommunens arealer via tms@gribskov.dk eller ved at ringe til 7249 6000
Har du været i kontakt med larvens hår?
Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet følgende forholdsregler:
Forebyggende, generelt:
- Undgå kontakt med larverne – både døde og levende
- Rør ikke rederne
- Undgå jord og planter ved angrebne træer
Desuden i udsatte områder:
- Tag langærmet tøj på
- Tag lange bukser på
- Dæk huden til, når du færdes nær træer med larver
Efter kontakt med larvens hår:
- Skyl kroppen forsigtigt med vand
- Vask dig derefter grundigt
- Vask tøjet ved mindst 60 grader
- Hvis hår i øjnene, da skyl øjnene grundigt med vand
Eventuel kontakt til læge:
- Kløe og udslæt går over af sig selv; en kølende creme fra apoteket kan lindre; kontakt til læge er ikke nødvendig i disse tilfælde
- Søg læge ved kraftige symptomer
- Søg læge straks ved vejrtrækningsbesvær eller hævelse i ansigt eller hals

