Den 19. – 21. juni lyder startskuddet for Iron Man fra Helsingør, og atleterne skal cykle gennem Gribskov Kommune.
Arrangementet vil påvirke trafikken i Gribskov Kommune d. 21. juni. Læs mere her.
Arrangøren Iron Man søger frivillige foreninger, der ønsker at bidrage til arrangementet. Som tak vil de foreninger, som bidrager, få et honorar.
Hvis din forening ønsker at bidrage, så kontakt venligst Iron Man's frivilligkoordinator Cecilie på 60 54 99 85.
Her kan du læse listen over de aktiviteter, Iron Man søger frivillige til:
REGISTRERING – fredag d. 19. juni (kl. 09.30–18.00) Her hjælper man atleterne godt fra start ved at udlevere startnumre og give dem en god oplevelse, når de ankommer. Det er en hyggelig og social opgave, hvor man møder mange glade deltagere.
IRONKIDS – lørdag d. 20. juni (kl. 09.00–13.00) En af de hyggeligste opgaver! Her hjælper man med registrering af børnene og støtte under selve løbet. Undervejs står man på ruten og guider børnene den rigtige vej, og efter målgang uddeler man medaljer. En dag fyldt med smil og energi.
BIKE CHECK-IN – lørdag d. 20. juni (kl. 10.30–18.00) Her hjælper man atleterne med at checke deres cykler ind. Der er en fast procedure, som kontaktpersonen på stedet gennemgår, og man arbejder tæt sammen med dommere fra Dansk Triatlonforbund. En god opgave for dem, der kan lide struktur og kontakt med atleterne.
FLAGPOSTER – søndag d. 21. juni (kl. 08.45–17.00) Her har vi også et stort behov. Som flagpost guider man atleterne i den rigtige retning og hjælper bilister med omkørsel. Det er en vigtig funktion, og samtidig er det en dag med masser af stemning, hvor man er med til at skabe en god oplevelse for både deltagere og publikum

