Direktør med god båndbredde til kommune med højt til loftet

Gribskov Kommune søger en velfærdsdirektør, og vi har høje forventninger til os selv i Gribskov. Man skal være ambitiøs, når man har fået ansvaret for udviklingen af en af Danmarks smukkeste og mest dynamiske kommuner. En attraktiv mulighed for dig, som ønsker faglige udfordringer og stort ansvar i en organisation i udvikling.

Gribskov er en kommune med højt til loftet og en ny kernefortælling om naturværdier, fællesskaber og markant virkelyst. Vi er rundet af charmerende lokalsamfund og god plads til at udfolde sig på. 

Vi tilbyder ren luft, smukke landskaber, store skove og en helt unik kyststrækning på toppen af Sjælland, der hvert år tiltrækker mange besøgende. Vores kulturliv er mangfoldigt, levende, unikt og tager ofte afsæt i vores helt særlige kendetegn.


Lær os bedre at kende
Her i videoen kan du lære os lidt bedre at kende. Du kan læse resten af jobannoncen nedenfor. 

 Vi er også en voksende hverdagskommune med lige nu 42.000 indbyggere, der forventer høj service, kompetent dialog og kvalitet i alle kerneydelserne. Der er et væld af lokalsamfund og et stærkt fællesskab, der knytter vores tre byer, ni lokalcentre og 38 landsbyer sammen.

Vi er en kommune i udvikling. Vi er med vores placering og alsidighed en attraktiv kommune for børnefamilier såvel som seniorer, der flytter ud af byerne, og vi har gang i en lang række udviklingsprojekter spredt over hele kommunen. Vi har et stærkt civilsamfund, hvor borgerne er tæt på og har høje forventninger til deres liv her.  

Vi er en kommune af iværksættere, og det gennemsyrer alt, hvad vi gør. Her er højt til loftet og ikke langt fra idé til handling. 

Som velfærdsdirektør bliver du en vigtig del af kommunens direktion bestående af kommunaldirektøren og direktøren for Plan, Teknik og Beskæftigelse.

Gribskov Kommune har høje ambitioner. I tæt samarbejde med vores politikere arbejder vi for at skabe mere vækst og blive en endnu mere attraktiv kommune – både for borgere, besøgende og erhvervsliv.  Du forventes at byde aktivt ind i direktionsarbejdet med vision, perspektiv og erfaring - også udover dit eget ressort. Vi arbejder som en enhedsdirektion, og intet er fastlåst i statiske roller. 

Som ny direktør får du plads, byder ind og tager ansvar. Du skal med andre ord være med til at lede kommunen i en ny retning.

Du får ansvaret for Center for Social og Sundhed og Center for Dagtilbud og Skoler. Det bliver dit ansvar, at alle kommunens borgere har adgang til velfungerende dagtilbud, skoler, sociale tilbud og sundhedsområdet.

Du skal realisere den vedtagne budgetaftale med fokus på stabilitet og kvalitet. Du skal nytænke løsninger, så de bliver holdbare, kan matche fremtidige demografiske udfordringer samt sikre budgetoverholdelse.

Du skal have det strategiske overblik samt sikre sammenhæng og smidig opgaveløsning på tværs af kommunen. Du skal især have fokus på udvikling og implementering af en ny styringskultur.

Vi lægger vægt på, at du har politisk tæft og erfaring fra det kommunale område. Du har erfaring med ledelse af områder med samme bredde og kompleksitet, og du kan lede organisationen med troværdig og sikker hånd. Du skal være tydelig, synlig og have mod på at tage ansvar og stå i spidsen for en forandringsproces.

Yderligere oplysninger og ansøgningsfrist

Se hele jobopslaget inklusive jobprofilen, bilag og link til, hvordan du søger jobbet

Der er ansøgningsfrist den 1. marts. Vi forventer, at du kan tiltræde senest den 1. maj 2020. 

Der kan i forbindelse med rekrutteringen rettes fortrolig henvendelse til kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen, tlf. 72 49 63 69 eller chefkonsulent i KLK Bjarne Voigt Hansen, tlf. 27 15 29 15.