Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Byråd

Mandag den 10-12-2018 kl. 19:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

234. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.04-G01-2-18


Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at godkende dagsorden

 


Sagsfremstilling

Forud for byrådsmøder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr 1031 af 06.07.2018 § 8


Beslutning

Besluttet, at punkt 246 (Landzonetilladelse) ikke optages på dagsorden. Sagen sendes til udvalget Udvikling, By og Land med henblik på, at administrationen forelægger en orientering for udvalget.

 

Anbefalinger fra udvalget Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget på punkt 249 og 250 forelægges for Byrådet på mødet.

 

Anders Gerner Frost (G) afprøvede sin inhabilitet i forhold til sag om salg af ejendom (punkt 249 på byrådsdagsorden). Anders Gerner Frost erklæret inhabil.

 

Bo Jul Nielsen (A), Birgit Roswall (V), Jonna Præst (O) og Pernille Søndergaard (G) afprøvede deres habilitet i forhold til sag om forberedelse af salg af ejendom (punkt 251 på byrådsdagsorden) og sagen om takster for 2019 Gribsvand Spildevand A/S (punkt 240). Byrådet besluttede, at de er habile, og derfor kan de alle fire deltage i sagernes behandling.

 

 

Dagsorden godkendt.

 

235. 3. Budgetopfølgning 2018

Sagsnummer: 00.30.14-S00-7-18


Resume

I denne sag fremstilles årets tredje budgetopfølgning for udvalget.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende budgetopfølgningen inkl. anlægsoversigten (bilaget Anlægsoversigten BO3)

2.  at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalgene jf. nedenstående tabel.

 

Ramme

Omplaceringer

Tillægsbevillinger

Udvikling, By og Land

 

-3.010.000

Miljø, Klima og Kyst

 

-502.000

Børn og Familier

-100.000

8.942.000

Ældre, Social og Sundhed

-338.000

37.022.000

Forebyggelse og Idræt

 

 

Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

3.480.000

2.600.000

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

115.000

-400.000

Økonomiudvalget

-3.573.401

-9.693.000

Anlæg

416.401

 

Byudvikling

 

-260.000

Forsyningsvirksomheder

 

-2.500.000

Finansiering

 

16.700.000

I alt

0

48.899.000

Tal i kroner

 

3.  at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.

 

Ramme

2019

2020

2021

2022

Ordinær drift

 

 

 

 

Børn og Familie

-612.000

-612.000

-612.000

-612.000

Ældre, Social og Sundhed

-2.072.000

-2.072.000

-2.072.000

-2.072.000

Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

144.000

144.000

144.000

144.000

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

233.000

233.000

233.000

233.000

Økonomiudvalget

2.307.000

2.307.000

2.307.000

2.307.000

Finansiering

 

 

 

 

Renter

60.000

60.000

60.000

60.000

Afdrag

100.000

100.000

100.000

100.000

I alt

160.000

160.000

160.000

160.000

Tal i kroner

 

 4.  at godkende de følgende anlægsregnskaber

 

Ordinære anlæg

a) Trafikforhold ny skole (Nordstjerneskolen)

b) ØU, Kystsikring, fælles kystprogram

c) Ombygning af Gydevej 15

d) ØU, Samling af administrationen

Forsyningsanlæg

e) Bygningsrenovering på genbrugsstationen i Højelt

f) Kampagne rettet mod sommerhuse

 

5.  at frigive rådighedsbeløb på 393.848 kr. vedr. nyt kystsikringsprojekt ved Helene Kilde som finansieres via mindreforbrug på ØU, Kystsikring, fælles kystprogram

 

6.  at godkende at der i 2019 gennemføres tre budgetopfølgninger i stedet for 4 budgetopfølgninger, jf. kommunens økonomiske styringsgrundlag

 


Historik

 
Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 245:

1. - 3. Anbefalet.

4a til og med 4f: Anbefalet.

5. - 6. Anbefalet

 

En fejl blev rettet i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalget, så de korrekte oplysninger fremgår af sagsfremstillingen.Det betyder konkret, at sætningen "Det forventes, at 20,8 mio. kr. søges overført til 2019." er erstattet med sætningen "Det forventes, at 31,8 mio. kr. søges overført til 2019.", idet det korrekte tal er 31,8 mio. kr.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)


Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

 

Administrationen udarbejder 3 årlige budgetopfølgninger i 2018:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i marts  

2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i august  

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

Byrådets vedtagelse af budget 2019 -2022 indebærer ambitiøse mål for Gribskov Kommune. Det er administrationens vurdering, at realiseringen af de ambitøse mål forudsætter en prioritering af opgaver. Administstrationen indstiller derfor, at der i 2019 udarbejdes 3 Budgetopfølgniger i stedet for de 4 som forudsættes i kommunens økonomiske styringsgrundlag. Administrationen gennemfører i stedet månedlige adminstrative opfølgninger som tages op i de 3 budgetopfølgninger.

Administrationen foreslår følgende kadence for budgetopfølgningerne i 2019:

1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i april

2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i  august

3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i november

 

Budgetopfølgning 3

Budgetopfølgningerne beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Denne budgetopfølgning er årets sidste, og fokus er derfor, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger og forbrug. I denne sag skal der derfor søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser i forhold til det korrigerede budget.

 

Gennemgangen af økonomien indeholder:

  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i de to første første BO'er
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

 

Endvidere indeholder denne 3. budgetopfølgning en beskrivelse af eventuelle udfordringer, som administrationen vurderer vil blive båret ind i næste budgetår. Administrationen vil arbejde videre med udfordringerne, og præsenterer udvalgene for en aktuel status i forbindelse med næste års budgetopfølgninger.

 

Økonomiopfølgningen i denne budgetopfølgning er udarbejdet på baggrund af den styrelsesvedtægt, der blev besluttet på byrådet den 3. april 2018.

 

Læsevejledning

I tabellen herunder vises i kolonne 4 administrationens forventning til mer-/mindreforbrug for året før tillægbevilinger og overførlser ( i de tidligere budgetopfølgninger indeholder denne kolonne det forventede forbrug inkl. de forventede overførsler til 2019).

I kolonne 6 vises administrationens forventning til den samlede afvigelse for året inkl. overførsler. Denne kolonne viser samtidig de ansøgte tillægsbevillinger

Kolonne 7 viser administrationens forventning til årets samlede resultat efter de indstillede tillægsbevillinger. Beløbene i denne kolonne  udgør samtidig de forventede overførsler.

 

Samlet konklusion

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 17,1 mio. kr. i 2018. Det forventes, at 31,8 mio. kr. søges overført til 2019. Inklusiv overførsler forventes et samlet merforbrug på 48,9 mio. kr. - svarende til indstillede tillægsbevillinger. Årsresultatet efter tillægsbevillinger og overførsler bliver dermed i alt et mindreforbrug på 31,8 mio.kr., svarende til de forventede overførsler til 2019. Ift BO 2 svarer det til en samlet forbedring på  7,2 mio. kr.

Det forventede samlede merforbrug inklusive overførsler består af merudgifter på ordinær drift på 35,0 mio. kr. og på finansiering på 16,7 mio. kr., omvendt forventes et mindreforbrug på Byudvikling på 0,3 mio. kr. og på Forsyningsområdet på 2,5 mio. kr.

 

Merforbruget inklusiv overførsler på ordinær drift vedrører følgende mer/mindreudgifter fordelt pr. udvalg:

  • Udvikling, By og Land: Mindreudgifter på 3,0 mio. kr. primært som følge af lavere udgifter til befordring.
  • Miljø, Klima og Kyst: Mindreudgifter på 0,5 mio.kr.
  • Børn og Familier: Merforbrug på 8,9 mio. kr.primært som følge af merudgifter til anbringelser, det specialiserede børneområde og specialbørnehaven.
  • Ældre, Social og Sundhed: Merudgifter på 37,0 mio. kr. - primært som følge af merudgifter til den kommunale medfinansiering (sygehuse) og hjemtagelsen af hjemmesygeplejen.
  • Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse: Merudgifter på 2,6 mio. kr. som følge af merudgifter til forsørgelse. Omvendt er der mindreudgifter til myndighed og indsatser.
  • Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi:  Mindreudgifter på 0,4 mio.kr.
  • Økonomiudvalget: Mindreudgifter på 9,7 mio. primært kr. som følge af færre elever og mindreforbrug til ejendomsvedligeholdelse. På de øvrige udvalgsområder er der ingen eller kun marginale budgetafvigelser.

 

På Finansiering er der mindreindtægter inklusiv overførsler på 16,7 mio. kr., Det skyldes en midtvejsregulering på 19,6 mio. kr. som følge af lavere pl-udvikling og lavere overførselsudgifter. Derudover sker der en efterregulering af Beskæftigelsestilskuddet fra 2017 på 0,9 mio. kr. og en merindtægt på renter på 3,8 mio. kr. som følge af en engangsindtægt ved salg af HMG Naturgas.

 

På Forsyningsområdet er der en mindreudgift inklusiv overførsler på 2,5 mio. kr. som primært skyldes indtægter fra Vestforbrænding,

 

Forventet regnskab 2018

  

 

Budgetopfølgningens grundlag

 

I dette afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået for de enkelte udvalg.

 

Ordinær drift

 

Udvikling, By og Land

Administrationen forventer et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. i 2018 på Udvikling, By og Lands område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3 procent. Af mindreforbruget forventes det, at 0,6 mio. kr. søges overført til 2019. Inklusiv overførsler forventes området samlet set at have et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

 

Ift. administrationens vurderinger ved BO2 afviger denne BO således med et samlet mindreforbrug på 3,0 mio. kr., som primært skyldes:

  • Nye skøn vedrørende befordring - primært vedrørende transport af skoleelever, ældre- og træningskørsel samt handicapbefordring
  • Mindreforbrug vedr. Plan og GIS som følge af projekter, som ikke kan nås i 2018 og der er også brugt færre konsulenttimer end forventet.
  • At omkostningernen vedr. Byg og Administration reduceres. Ændringerne vedrører personaleudgifter, udgifter vedr. skimmelsvamp, It-anskaffelser og brug af ekstern bistand.

  

Administrationen vurderer, at følgende udfordringer bæres ind i 2019:

  • Det lavere omkostningsskøn for 2018 vedr. transport af skoleelever, ældre- og træningskørsel samt handicapkørsel forventes at blive båret ind i 2019 og administraitonen vil følge op på det ifm. BO'erne i 2019.

 

Miljø, Klima og  Kyst

Administrationen forventer at regnskabet svarer til korrigeret budget i 2018 på Miljø, Klima og Kysts område.

Balancen dækker over mindreudgifter på 0,5 mio. kr., som foreslås tilført kassen. Derudover er der en forskydning i udgifterne til rottebekæmpelse og livredningstjenesten, hvor det samlede merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2018 forventes afløst at et tilsvarende mindreforbrug i 2019.

 

Ift. administrationens vurderinger ved BO2 afviger denne BO med et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.  som primært skyldes et mindreforbrug på Rottebekæmpelse, som ved BO3 er med i forventede overførsler til 2019.

 

Administrationen vurderer, at følgende udfordringer bæres ind i 2019:

  • Som beskevet i BO2 er Gribskov Kommune blevet stævnet i en sag om afkobling af dræn til spildevandsledningen på Krejsagervej fra fire sommehuse. Der arbejdes på at indgå et forlig, men der må forventes en udgift til kommunen uanset sagens udfald. I det forventede regnskab er der indregnet en udgift på 0,1 mio. kr. i 2018 til advokatbistand. Sagen forventes ikke afsluttet i 2018, og den vil blive fulgt op i BO'erne i 2019.

 

Børn og Familier

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. i 2018 på udvalget Børn og Familie's område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,2 procent.

Af mindreforbruget forventes det, at 10,1 mio. kr. søges overført til 2019. Inklusiv overførsler forventes området samlet set at have et merforbrug på 8,9 mio. kr.

 

Ift. administrationens vurderinger ved BO2 afviger denne BO med et øget merforbrug på 2,7 mio. kr.

Afvigelsen i forhold til BO2 skyldes primært:

  • at det specialiserede børneområde kommer ud med et forventet merforbrug mod forventet budgetoverholdelse ved BO2. Dette skyldes primært øget tyngde i sagerne samt nye anbringelser
  • at de mellemkommunale indtægter forventes at blive større end forudsat ved årets start

 

Administrationen vurderer, at følgende udfordringer bæres ind i 2019:

  • Det specialiserede område er stadig udfordret og der arbejdes fortsat på at få ændret indsatserne og nedbragt udgifterne jf. den handleplan, der blev vedtaget tilbage i 2017.

 

Ældre, Social og Sundhed

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 29,1 mio. kr. i 2018 på udvalget for Ældre, Social og Sundheds område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,5 procent.

Af merforbruget forventes det, at 7,9 mio. kr. søges overført til 2019. Inklusiv overførsler forventes området samlet set at have et merforbrug på 37,0 mio. kr.

 

Ift. administrationens vurderinger ved BO2 afviger denne BO med et øget merforbrug på 4,1 mio. kr.

Afvigelsen i forhold til BO2 skyldes primært:

  • Skønnet for meromkostniger ifm. hjemtagelse af hjemmesygeplejen forøges således, at det samlede merforbrug i året forventes at udgøre 20,2 mio .kr.
  • Flere udgifter til ventedage og benyttelse af hospice.
  • Færre udgifter til pasning af døende i eget hjem, samt omsorgsbesøg på Kirkeleddet og Skipperstræde grundet revisitering,

 

 Administrationen vurderer, at følgende udfordringer bæres ind i 2019:

  • Hjemmesygeplejen - økonomiske udfordringer qua rekrutteringsvanskeligheder
  • Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet - KLs prognoser for 2019 forudsiger et udgiftsniveau for Gribskov Kommune på mellem 190-200 mio. kr. Budgettet til Kommunal medfinansiering i 2019 er på 191,1 mio. kr. Administrationen arbejder målretet med at tilvejebringe et validt datagrundalg til brug for prognose udarbjdelse og fremtidig budgettering, men adgang til data har været meget begrænset efter den nye model pr. 1. januar.

 

Forebyggelse og Idræt

Administrationens forventer et samlet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. i 2018, hvilket også var vurderingen ved BO2. Det svarer til 6,8% ift det korrigerede budget . Da hele mindreforbruget forventes overført til 2019, vil mindreforbruget efter overførsler være 0,0 mio. kr.  Mindreforbruget, der ønskes overført til 2019, er disponeret til igangværende projekter og politikker, som ikke kan afsluttes i 2018.

 

Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 2,1 mio. kr. i 2018. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,4 procent.

Af merforbruget forventes det, at 0,5 mio. kr. søges overført til 2019. Inklusiv overførsler forventes området samlet set at have et merforbrug på 2,6 mio. kr.

 

Ift. administrationens vurderinger ved BO2 afviger denne BO med en reduktion i merforbruget på 9,4 mio. kr.

 

Afvigelsen i forhold til BO2 skyldes:

  • Overførsler: I forhold til BO2 er tallet for flygtninge generelt faldende. Samme tendens gør sig gældende på øvrige overførsler på området.
  • Indsatser: Bedre styring af de beskæftigelsesrettede indsatser samt færre personer på overførsel.
  • Myndighed: Medarbejderreduktioner i primo 2018, som slår igennem nu, medfører et forventet mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Dette er indarbejdet i budget 2019
  • Forsørgelse og bolig: Merforbruget forventedes ved BO2 at være på 5,0 mio. kr. Denne vurdering er nu hævet til 6,4 mio. kr. jf. nedenstående udfordring som bæres ind i 2019.

 

Administrationen vurderer, at følgende udfordringer bæres ind i 2019:

  • Overførsler og Forsørgelse og bolig: Der forventes et merforbrug på førtidspension i 2018, og der er grund til at forvente at rammen også vil blive presset i 2019. Dette på trods af at en opgørelse af nytilkendte førtidspensioner i 2018 viser, at næsten alle nye modtagere af førtidspension kommer fra andre typer af offentlig forsørgelse, og evt. merudgifter på forsørgelse vil derfor forventes at blive modsvaret af mindreudgifter på rammen Overførsler. Udviklingen på begge områder vil blive fulgt tæt i 2019.
  • Tilbagetrækningsreformen træder i kraft i 2019, hvoraf pensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år over de næste år. Påvirkningen af dette skal følges næste år.

 

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

Administrationen forventer et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i 2018 på Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomis område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,9 procent.  Der er ikke planer om at søge dele af dette mindreforbrug overført til 2019.

 

Ift. administrationens vurderinger ved BO2 afviger denne BO med et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedr. Kulturskolen.

 

Økonomiudvalget

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 25,1 mio. kr. i 2018 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 8,5 procent. Af mindreforbruget forventes det, at 15,4 mio. kr. søges overført til 2019. Inklusiv overførsler forventes området samlet set at have et mindreforbrug på 9,7 mio. kr.

 

Ift. administrationens vurderinger ved BO2 afviger denne BO med et mindreforbrug på 1,6 mio. kr.

 

Afvigelsen i forhold til BO2 skyldes:

  • Yderligere mindreforbrug vedr. Elever på 2,8 mio. kr. Udviklingen siden BO2 skyldes et endnu mindre optag af pædagogstuderende, elever/studerende der er fratrådt, samt elever på barsel.
  • Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til risikostyring p.g.a. færre udgifter vedrørende arbejds- og bygningsskader.
  • Uforbrugte midler på 0,7 mio. kr. afsat til New nordic coast og Gilleleje Havbad i investeringspulje til særlige erhvervsinvesteringer.
  • Ved BO2 var der medtaget et forventet mindreforbrug på 3,1 mio. kr., på flygtningepuljen. Ved BO3 er mindreforbruget foreslået overført til Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse til finansiering af mindreindtægt vedr. grundtilskud til flygtninge.
  • Lovpligtig energimærkning var i BO2 medtaget med et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. Ved BO3 er dette mindreforbrug forudsat overført til 2019 og ikke en del af de indstillede tillægsbevillinger.
  • Der var på tidspunktet for BO2 reserveret midler på vedligeholdelsesbudgettet på 2,5 mio. kr. til tag på Tingbakkeskolen. Da byrådet den 3/9-2018 har besluttet, at arbejdet finansieres af anlægsmidler og låneoptagelse kan 2,5 mio. kr. tilføres kassebeholdningen ved BO3, som skal anvendes til afdrag på lånet i de kommende år.
  • Ved BO2 blev anmeldt et merforbrug på driftstilskud til Kulturhavn Gilleleje på 0,2 mio. kr. Ved BO3 forventes dette merforbrug afholdt indenfor ejendomsrammen.

 

 

Ordinære anlæg

 

Såfremt de indstillede budgetomplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på ordinære anlæg på 26,4 mio. kr. i 2018. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 32,8 procent. Mindreforbruget skyldes tidsmæssige forskydninger og søges overført til 2019.

En detaljeret anlægsoversigt er vedlagt som bilag.

 

Ved denne BO aflægges der anlægsregnskab for:

 

Trafikforhold ny skole (Nordstjerneskolen)

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som foreslås overført til anlægspuljen der opsamler mer-/mindreforbrug.

 

ØU Kystsikring, fælles kystprogram

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som foreslås overført til medfinansiering af nyt kystsikringsprojekt ved Helene Kilde.

 

Ombygning af Gydevej 15

Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 0,4 mio. kr., som foreslås finansieret af forventet mindreforbrug på ejendomsrammen under Økonomiudvalget via en omplacering ved denne BO.

 

ØU, Samling af administrationen

Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., som foreslås overført til anlægspuljen, der opsamler mer-/mindreforbrug.

 

Frigivelse af rådighedsbeløb

Såfremt mindreforbrug, jfr. anlægsregnskabet vedr. ØU Kystsikring, godkendes overført til nyt kystsikringsprojekt ved Helene Kilde, ansøges 0,4 mio. kr. frigivet til projektet.

 

 

Byudvikling

 

Byudviklingsområdet skal balancere over tid - men ikke nødvendigvis i det enkelte år.

 

  

*) Mer-/mindreforbruget er opgjort inkl. indstillede omplaceringer. 

 

Administrationen forventer et mindreforbrug i forhold korrigeret budget på 0,8  mio. kr. i 2018. Dette er en merindtægt på 1,8 mio. kr. i forhold til forventningen ved BO2. Baggrunden for ændringen er, at der nu forventes et mindreforbrug vedr. driften på 0,3 mio. kr., samt ændring i forventede nettoindtægter vedr. køb og salg på 1,4 mio. kr., herunder salg af Idrætsvej 1 i Gilleleje. Mindreforbruget vedr. køb og salg på 0,5 mio. kr. søges overført til 2019.

 

Der gøres opmærksom på, at der kan komme afvigelser fra dette. Eksempelvis kan det forekomme, at selve salgsindtægten vedr. Møllebakken (41,9 mio. kr.) og Bavneager Vest (14,9 mio. kr.) først kommer i 2019, selv om aftalegrundlag mv. er indgået i indeværende år. Dette kan være af planmæssige årsager, og/eller matrikulære årsager. Men der er altså alene tale om forskydninger i tidspunktet for udgifter og indtægter for de enkelte projekter, og ikke egentlige ændringer i forudsætningerne på rammen. Se bilag for detaljer vedr. køb og salg.

 

Forsyningsvirksomheder

 

Administrationen forventer et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. i 2018 på Forsyningsområdet. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 100 procent.

Af mindreforbruget forventes det, at 3,5 mio. kr. søges overført til 2019. Inklusiv overførsler forventes området samlet set at have et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

 

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • På Forsyning, drift forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i 2018, der hovedsaligt skyldes indtægter fra I/S Vestforbrænding vedrørende kørselsudligningsordningen og mindre udgifter til renovatører. Derudover forventes udgifterne til ordningerne glas, papir, pap og administration at blive mindre end forventet. Endelig forventes merindtægter fra opkrævede gebyrer vedrørende private erhverv. Dette er en afvigelse ift vurderingen ved BO2.

 

Anlægsregnskaber forsyningsområdet

 

Ved denne budgetopfølgning aflægges der anlægsregnskaber for:

  • Bygningsrenovering på genbrugsstationen i Højelt
  • Kampagne rettet mod sommerhuse

Anlægsregnskaberne er vedlagt som bilag.

 

 

Finansiering

 

 

 

Finansiering

Administrationen forventer en mindreindtægt på 20,5 mio. kr., svarende til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,8%.

 

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • Som en del af kommmuneaftalen for 2019 er aftalt en midtvejsregulering i 2018 på 2,9 mia. kr., Heraf skyldes 2,2 mia. kr. mindreudgifter på forsørgelsesområdet og 0,7 mia. kr. en lavere pl-udvikling end forudsat i kommuneaftalen for 2018. Det giver samlet en udgift til Gribskov Kommune på 19,6 mio. kr., som ikke har kunnet forudses - bl.a. fordi midtvejsreguleringen er aftalt mellem KL og regeringen ifm. kommuneaftalen for 2019 (vedataget i juni 2018) .
  • Der sker en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017 på 0,9 mio. kr. 

 

Afvigelsen fra BO2 skyldes:

  • En efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017 på 0,9 mio. kr. 

 

Renter

Der forventes et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. svarende til en afvigelse fra det korrigerede budget på 46%. Ved BO2 var forventningen et mindreforbrug på 6,3 mio. kr.

 

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen:

  • Ekstraordinær renteindtægt på 6,8 mio. kr. ifm. salg af HMN Naturgas. Med salget modtager ejerkommunerne midler fra selskabet.
  • Renteudgifterne til kommunens lån bliver 2,0 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes det fortsat meget lave renteniveau. Ved BO2 blev det vurderet, at renteudgiften ville bliver 2,6 mio. kr. mindre end budgetteret.
  • Det lave renteniveau har medført, at det samlede afkast af obligationsbeholdningen inkl. kurstab er 3,4 mio. kr. mindre end budgetteret. På baggrund af de faldende renter er forventningen, at der vil blive tale om større kurstab end normalt. Ved BO2 blev det vurderet, at afkastet inkl. kurstab 1,4 mio. kr. mindre end budgetteret. For 2019 og fremadrettet vurderes det, at afkastet af værdipapirer vil svare til det budgetterede, idet værdipapirsammensætningen er ændret.
  • Renteindtægter af kommunens udlån til indefrosne ejendomsskatter bliver 1,7 mio. kr. mindre end budgetteret som følge af lavere rente. Dette er samme vurdering som ved BO2. Mindreindtægten dækkes af den samlede ramme for renter.
      

Ansøgning om bevilling

Byrådet besluttede den 03.09.2018 en anlægsbevilling til udskiftning af tag på Tingbakkeskolen, som finansieres af tidligere afsat anlægsmidler samt lånoptagelse. Finansieringen af renter på lånet (og afdrag jf. nedenfor) sker ved, at reserverede midler på 2,5 mio. kr. til vedligeholdelse under Ejendomsudgifter i 2018 til renovering af tag på Tingbakkeskolen tilføres kassebeholdningen i 2018. På baggrund af dette søges der om en bevilling på 60.000 kr. til renter årligt i 2019 og frem finansieret af kassebeholdningen.

 

Lån

Lånerammen for 2018 udgøres af følgende lån (mio. kr.):

 

 

Lån vedr. energirenovering, Gilleleje Læringsområde, optages først i 2019, når den endelige omkostning til energiforbedringer i anlægsprojektet kendes. Mindreindtægten på 34,8 mio. kr. forventes derfor overført til 2019.

 

Finansielle ændringer (afdrag på lån), ansøgning om bevilling

Byrådet besluttede den 03.09.2018 en anlægsbevilling til udskiftning af tag på Tingbakkeskolen, finansieret af tidligere afsat anlægsmidler samt lånoptagelse. Finansieringen af afdrag på lånet sker ved, at reserveret midler på 2,5 mio. kr. til vedligeholdelse under Ejendomsudgifter i 2018 til renovering af tag på Tingbakkeskolen tilføres kassebeholdningen i 2018. På baggrund af dette søges der om en bevilling på 60.000 kr. til renter årligt i 2019 og frem finansieret af kassebeholdningen.

 

Serviceudgifter

 

Budgetopfølgningen er en politisk rapportering om forventningerne på de politiske bevillingsniveauer. Det betyder, at budgetopfølgningen ikke skelner mellem service og ikke-service. Som et særligt punkt til denne budgetopfølgning foretages tillige en vurdering af årets forbrug af serviceudgifter ift. servicerammen.

 

Resultatet af denne vurdering er, at vi forventer en overskridelse af servicerammen i 2018 på omkring 30 mio. kr.

 

Merforbruget på service stammer primært fra hjemmesygeplejen, hvor kommunen efter hjemtagelse af opgaven, må imødese merudgifter. Derudover påvirker ændringerne som følge af genåbningen af budgettet, hvor de forventede besparelser fra Velfærdsudviklingsprogrammet blev reduceret.

 

KL har gentagne gange sagt, at kommunernes regnskaber kommer stadig nærmere på servicerammen, og de vurderer, at der er en reel risiko for at kommunerne samlet overskrider rammen i de kommende år. I det tilfælde vil kommunerne blive udsat for en regnskabssanktion (60% individuel og 40% kollektiv). Derfor vil Gribskov Kommunes overskridelse af servicerammen kunne medføre en sanktion.

 

I 2018 forventer KL på baggrund af kommunale indberetninger, at kommunernes samlede serviceudgifter vil ligge meget tæt på servicerammen - indberetningerne siger et merforbrug på 0,4 mia. kr., men KL vurderer, at kommunerne har overdrevet deres serviceudgifter og forventer et samlet mindreforbrug på servicerammen svarende til 0,6 mia. kr. Hvis denne prognose holder, bliver der ingen sanktion i 2018.

 

Der er både en serviceramme for kommunerne under ét og for de enkelte kommuner. Den samlede serviceramme er fastsat i økonomiaftalen mellem KL og regeringen (indgået i juni før budgetåret), mens servicerammen for den enkelte kommune er serviceudgifterne i det vedtagne budget.

 

Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen, sker der en sanktion. 40% af overskridelsen sanktioneres kollektivt via en reduktion i kommunernes bloktilskud (der fordeles til kommunerne efter deres befolkninger), for de resterende 60% af overskridelsen sker sanktionen individuelt til de kommuner, der overskrider deres serviceramme.

 

Den individuelle sanktion fordeles på denne måde:

 

Nettooverskridelse * 60% * Gribskovs overskridelse /  Bruttooverskridelsen af servicerammen.

 

Nogle kommuner vil have et mindreforbrug på deres serviceramme, og når/hvis kommunerne samlet overskrider rammen med 0,5 mia. kr. indebærer det, at de kommuner der overskrider rammen gør det med mere end de 0,5 mia. kr., det er denne overskridelse, der er bruttooverskridelsen.

 

I modsætning til serviceudgifterne forventer KL, at kommunerne overskrider anlægsrammen i 2018 med 2,2 mia. kr. Gribskov Kommune overskrider anlægsrammen med ca. 5 mio. kr.

Der er pt. ingen sanktioner for overskridelse af anlægsrammen, så overskridelsen får ingen direkte økonomiske konsekvenser i form af en sanktion.

 

 


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 1031 af 06/07/2018


Økonomi

Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:

  • Økonomiudvalget og byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.

Beslutning

1. - 6. Tiltrådt.

Bilag

236. Lån 2018

Sagsnummer: 00.34.00-G00-593-18


Resume

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet. Sagen omhandler Gribskov Kommunens Låneramme for 2018. Der skal træffe beslutning om optagelse af lån vedrørende anlægsprojekterne Gilleleje Læringsområde, Investeringsplan-Vejnettet og Nyt tag Tingbakkeskolen.

Kommunens såkaldte låneramme er den maksimalt tilladte adgang til lånefinansiering i et regnskabsår. Kommunen kan ikke lånefinansiere til den daglige drift, og som hovedregel heller ikke til anlægsprojekter. Lånerammen bestemmer dermed via lovgivningen, hvilke muligheder en kommune har for lånefinansiering. Optages lån ikke senest 30. april året efter fortabes lånemuligheden. Kommunen kan optage lån som annuitetslån, serielån eller som stående lån. Lån kan være med fast eller variabel rente. Lånebekendtgørelsen giver kun mulighed for at belåne det faktiske forbrug på tidspunktet for låneoptagelsen.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at der optages lån på 30,0 mio. kr. til finansiering af Gilleleje Læringsområde
  2. at der optages lån på 3,0 mio. kr. til finansiering af anlægsprojektet "Investeringsplan-Vejnettet"
  3. at lån til finansiering af energirenoveringsandelen ifm Ny skole i Gilleleje, budgetteret til i alt 34,8 mio. kr., optages senest 30. april 2019, når den faktiske anlægsudgift for 2018 er kendt
  4. at lån til finansiering af energirenoveringsandelen af anlægsprojektet "Nyt tag Tingbakkeskolen", budgetteret til i alt 4,016 mio. kr., optages senest 30. april 2019, når den faktiske anlægsudgift for 2018 er kendt
  5. at alle lån optages som 25-årige annuitetslån med variabel rente

Historik

 

Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 246:

1. - 5. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)


Sagsfremstilling

Den tilladte låneadgang, der benævnes kommunens låneramme, er for Gribskov Kommune i 2018:

 

Mio. kr.

Gilleleje Læringsområde

30,0

Lånedispensation givet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Investeringsplan-Vejnettet

3,0

Lånedispensation givet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Gilleleje Læringsområde, energirenovering

34,8

Jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 6, lån til energibesparende foranstaltninger

Nyt tag Tingbakkeskolen, energirenovering

4,016

Jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 6, lån til energibesparende foranstaltninger

 I alt

 71,816

 

 

Finansiel strategi og valg af lånetype: Fordeling af Kommunens lån

Kommunens låneportefølje overvåges og vurderes løbende af administrationen i samarbejde med den finansielle rådgiver, Jyske Bank, indenfor rammerne af den vedtagne Finansielle strategi. Jf. denne kan lån optages som fastforrentet lån, eller som lån med variabel rente.

 

Strategien fastsætter, at den fastforrentede gæld som minimum skal udgøre 35 til 40%, og at den variabelt forrentede gæld minimum skal udgøre 15 til 20%. For den øvrige andel af gælden (40-50%) fastlægger Økonomiudvalget og byrådet lånetype på baggrund af indstilling fra administrationen og kommunens finansielle rådgivere.

 

Kommunens låneportefølje (excl ældreboliger) fordeler sig pt. således:

Aktuel låneportefølje excl. ældreboliger, mio. kr.

Fastforrentede lån

Variabelt forrentede lån

I alt

477,7

147,6

625,3

76,4%

23,6 %

100%

 

Den pt. høje andel af fastforrentede lån skal ses på baggrund af forventninger i markedet i de sidste par år om et stigende renteniveau. Ved valg af høj andel af fastforrentede lån, er kommunen sikret mod rentestigninger.

 

Renteforventninger

Jf. Jyske Bank forventes det, at USA strammer pengepolitikken. Det forventes, at Den amerikanske Centralbank, hæver renten på trods af, at inflationen stadig er begrænset. Der er høj økonomiske vækst, og der forventes en inflation tæt på måltalet på 2%.

 

Samtidig er Europa i gang med at stoppe den meget lempelige pengepolitik. Den Europæiske Centralbank (ECB) vil nedbringe sin meget store balance, som er opstået i kølvandet på den finansielle krise, som resultat af de meget store obligationsopkøb, som blev gennemført for at holde renterne nede. Det forventes, at rentestigningerne kommer til at gå meget langsomt, og de korte renter vil forsat være lave i lang tid endnu. Den første renteforhøjelse fra ECB forventes ikke at kommer før ultimo 2019. Der er ikke noget isoleret pres på danske renter for tiden. Det forventes derfor tilsvarende, at den Danske Nationalbank vil følge ECB, og først hæve renten ultimo 2019.

 

Den lange rente forventes at være meget svagt stigende i takt med, at markederne indrettet sig på en knap så lempelig pengepolitik. Handelskrig, Brexit og problemerne med den Italienske økonomi er med til at lægge en dæmper på rentestigningerne.

 

Anbefaling af lånetype

Efter anbefaling fra, Jyske Bank, lægger Administrationen derfor op til, at ovenfor nævnte lån optages som variabelt forrentet 25-årige annuitetslån, således at det lave renteniveau kan udnyttes. Den variable rente (den 13. november 2018) i Kommunekredit, er -0,2%, mens den 25-årige lange rente til sammenligning er 1,47%.

 

Fordelingen mellem fast og variabelt forrentet lån i låneporteføljen vil med de nye lån være:

 

Låneportefølje excl. ældreboliger, efter optagelse af nye lån, mio. kr.

Fastforrentede lån

Variabelt forrentede lån

I alt

477,7

219,4

697,1

68,5%

31,5%

100%

 

Som det fremgår vil 68,5 % af kommunens låneportefølje stadig være fast forrentet. Kommunen er derfor godt sikret mod fremtidige rentestigninger, samtidig med, at det for tiden lave renteniveau kan udnyttes. 

 

Ydelsen på ovennævnte nye lån vil i 1. termin udgøre (mio. kr.):

Fastforrentede lån

Variabelt forrentede lån

3,5

2,9

 

Ydelsen finansieres af afsat budget til renter og afdrag.

 


Lovgrundlag

Lånebekendtgørelsen, BEK nr. 1580 af 17.12.2013.


Økonomi

Jf. sagsfremstillingen.


Beslutning

1. - 5. Tiltrådt.

237. Diæter og kørselsgodtgørelse til grundlisteudvalget

Sagsnummer: 00.22.00-A30-18-18


Resume

Grundlisteudvalget begynder i starten af 2019 arbejdet med at sammensætte grundlisten for perioden 01.01.2020 - 31.12.2023. Byrådet skal med denne sag træffe en generel beslutning om, hvorvidt der skal ydes diæter i forbindelse med grundlisteudvalgets møder. 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at beslutte, at der fremover ydes diæter jvf. de ordinære satser til de medlemmer af grundlisteudvalget, der ikke er medlemmer af byrådet

Historik

 Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 247:

  1. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)


Sagsfremstilling

Grundlisteudvalgets udtagelse til grundlisten finder sted hvert 4. år senest i begyndelsen af marts måned. Næste udtagelse sker i marts 2019 for perioden 01.01.2020 – 31.12.2023.

 

Grundlisteudvalget skal pr. 1.4.2019 indsende en liste til Østre Landsret over et antal borger fra Gribskov Kommune, som kan indgå som nævninge og domsmænd ved domstolene.

 

Gribskov Kommune har på det konstituerende møde udpeget følgende til Grundlisteudvalget:

 

1. Inge Madsen (A)

2. Alan Robert Nielsen (G)

3. Mette Dollerup (B)

4. Flemming Pedersen (V)

5. Allan Regnarsson (O)

 

Der udpeges ikke suppleanter.

 

Grundlisteudvalgets arbejde sker primært på møder som ligger i første kvartal 2019.

 

Møder

De medlemmer der ikke samtidigt er byrådsmedlemmer kan modtage diæter eller tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i møder efter styrelsesloven, jf. § 16, stk. l, litra a og § 16a, stk. 1, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter det. Det har været sædvanlig praksis, at der for de medlemmer af Grundlisteudvalget, der ikke er medlemmer af byrådet, ydes diæter for deltagelse i Grundlisteudvalgets møder.

 

Administrationen anbefaler, at der træffes en principiel beslutning om at udbetale diæter til møder i Grundlisteudvalg.

 

Når et medlem af Grundlisteudvalget er byrådsmedlem, betragtes medlemmet som vederlagt ved det faste vederlag og modtager derfor ikke diæter.

 

Udgiftsgodtgørelse

Både medlemmer og ikke-medlemmer af byrådet har ret til udgiftsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse, dokumenterede udgifter forbundet med handicap og nødvendige udgifter til pasning af syge børn) efter reglerne i styrelseslovens § 16, stk. 10 og § 16 a, stk. 6.


Lovgrundlag

Kommunestyrelsesloven: lovbekendtgørelse nr. 186 af 19.2.2014, § 16, stk. 1, litra a, § 16 a, stk. 1 og 6 og § 16, stk. 10.

Retsplejeloven, lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9.12.2014 kap. 6 og 7

Bekendtgørelse om grundlister nr. 809 af 05.12.1990 med senere ændringer.

Vederlagsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 793 af 25.6.2014 § 4, stk. 2


Økonomi

Takster 2018 (Vi kender ikke taksterne for 2019 endnu, men vil være ca 5 kr mere):

 

Mødediæt under 4 timer kr. 420,-

Mødediæt over 4 timer kr. 840,-

Kørsel pr. km. kr. 3,54

 

Udgifterne finansieres af ramme 590 Politiske udvalg og administration.


Beslutning
  1. Tiltrådt.

238. Leverancemodel

Sagsnummer: 27.36.00-A00-4-18


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om leverancemodel for hjemmeplejen i Gribskov Kommune.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud, at:
  1. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet en leverancemodel, hvor kommunen ikke distriktopdeles, men godkendte leverandører forpligtes til at levere i hele kommunen.
  2. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet en leverancemodel, hvor godkendte leverandører forpligtes til både at levere praktisk hjælp og personlig pleje.
  3. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet en leverancemodel, hvor godkendte leverandører forpligtes til både at levere dag og aften, og i tillæg kan søge godkendelse til at levere om natten.

Historik

 

§17, stk. 4. Ældre og Udbud, 19. november 2018, pkt. 8:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet. Administrationen udarbejder oplæg til udvalget om fordele og ulemper ved, at leverandørerne også kan vælge at levere hjemmesygepleje. Oplægget skal også indeholde økonomiske betragtninger.
  3. Anbefalet.

 

 

Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 250:

1. - 3. Anbefalet at følge anbefalingen fra § 17, stk. 4 udvalget Ældre og Udbud.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)


Sagsfremstilling

Præmisser

Leverancemodellen for hjemmeplejen i Gribskov Kommune beskriver de vilkår, som skal gælde for de leverandører, der skal levere hjemmepleje i Gribskov Kommune. Leverancemodellen baseres på 3 hovedelementer:

 

  1. Distriktsopdeling - skal kommunen distriktopdeles eller være ét samlet distrikt? Det vil sige, hvorvidt leverandørerne kan vælge at levere hjemmehjælp i en eller flere mindre dele af kommunen, eller om de skal forpligte sig til at levere hjemmepleje i hele kommunen.
  2. Ydelsespakker - skal godkendte leverandører levere alle typer af ydelser, dvs. både praktisk hjælp og personlig hjælp, eller kan leverandørerne vælge kun at levere f.eks. praktisk hjælp?
  3. Døgnet - skal leverandører kunne levere på alle tider af døgnet, dvs. dag, aften og nat, eller kan leverandører f.eks. undtages at levere om natten?

 

Overvejelser

Ad 1. I forhold til overvejelserne om opdeling af kommunen i ét eller flere distrikter anbefales det, at kommunen ikke distriktopdeles, men holdes i ét samlet distrikt. Det skyldes, at ét samlet distrikt især vil tiltrække større leverandører. Større leverandører forventes at have en positiv effekt på kommunens samlede forbrug på området. Årsagen hertil er, at større leverandører har de laveste driftsomkostninger pr. medarbejder grundet de stordriftsfordele, de har. Derudover har de større leverandører erfaringsmæssigt bedre betingelser for mere effektiv planlægning, anvendelse af medarbejderressourcer m.v. ift. mindre leverandører, fordi de har flere medarbejderressourcer at flytte rundt med. Det betyder, at medarbejdere nemmere kan dække ind for hinanden ved f.eks. sygdom, omlægning af opgaver m.v. Endelig vurderes det, at der er lavere risiko for konkurser blandt de større leverandører, hvilket Gribskov kommune har oplevet med en række mindre leverandører under det nuværende udbud.

 

Ad 2. Leverandører, der er store nok til at levere hjemmepleje i hele kommunen, vil typisk være interesserede i at levere både praktisk og personlig hjælp. Kravet om leverance af både praktisk og personlig hjælp vil endvidere bidrage til at tiltrække større leverandører fremfor mindre.

 

På minussiden betyder større leverandører, at borgerne får færre leverandører at vælge mellem, da mindre leverandører får vanskeligere ved at få adgang til at levere hjemmepleje. Dette underbygges yderligere af kravet om, at leverandører både skal kunne levere praktisk hjælp og personlig pleje.

 

Ad 3. I forhold til overvejelserne om levering på døgnet anbefaler administrationen, at leverandører skal lavere både dag og aften og derudover kan søge om at levere nat, hvis de ønsker det. Større leverandører vil typisk være interesserede i at levere både dag og aften, hvorfor dette støtter tiltrækningen af større leverandører fremfor mindre.

 

Generelt vil større leverandører have bedre muligheder end små leverandører for at sikre, at de rette og nødvendige kompetencer til at løse opgaverne korrekt altid er til stede i deres personalegrupper. Større leverandører har endvidere bedre muligheder for løbende kompetenceudvikling og specialisering af deres personalegrupper, fordi de har et større medarbejdergrundlag. Det forventes, at dette i sidste ende vil bidrage til en mere faglig korrekt pleje af borgerne og dermed bidrage positivt til borgernes oplevelse.


Lovgrundlag

LBK nr 1114 af 30/08/2018 om social service § 91

 


Økonomi

Der er i budgetaftalen afsat en økonomisk ramme til drift af hjemmeplejeområdet.


Høringsperiode og høringsparter

Sagen har ikke været i høring.


Beslutning

1. - 3. Besluttet at følge anbefalingen fra Økonomiudvalget.

239. Afregningsmodel

Sagsnummer: 27.36.00-A00-5-18


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomivalget og Byrådet om afregningsmodel for hjemmeplejen i Gribskov Kommune.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Ubud, at:
  1. anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at vælge afregningsmodellen "Besøgspakker visiteret efter borgerens funktionsniveau".

Historik

 §17, stk. 4. Ældre og Udbud, 19. november 2018, pkt. 9:

1. Anbefalet.

 

Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 251:

  1. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)


Sagsfremstilling

Der skal træffes beslutning om, hvilken model kommunen skal bruge til at afregne leverandørerne af hjemmepleje i kommunen. Valget står mellem tre typer afregningsmodeller:

 

  1. Minutter optalt efter visiterede enkeltydelser.
  2. Pakker baseret på visiterede enkeltydelser.
  3. Besøgspakker visiteret efter borgerens vurderede funktionsniveau.

 

Minutter optalt efter visiterede enkeltydelser

Modellen baseres på minuttal til hver enkeltydelse, som borgen er visiteret til. Leverandøren afregnes efter det antal minutter, som den enkelte borger er visiteret til, ved levering af de visiterede ydelser. Minutterne afregnes efter en fast minutpris. Minutprisen fastsættes forskelligt dag, aften og nat, fordi medarbejdernes timelønninger er lavest om dagen, højere i aftentimerne og endnu højere om natten. Derudover fastsættes forskellige minutpriser ved levering af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp, fordi det personale, der skal anvendes til at levere personlig pleje, aflønnes højere end det personale, der skal levere praktisk hjælp.

 

Fordele og ulemper ved modellen

Minutter optalt efter visiterede enkeltydelser er enkel, men vil hurtigt blive meget bureaukratisk og beslaglægge meget tid til kontakt mellem visitation og leverandører om de ydelser, som den enkelte borger er visiteret til. Det skyldes, at leverandørernes betaling afhænger meget snævert af, hvor mange indsatser den enkelte borger modtager. Dermed levner modellen ingen plads til fleksibilitet for hverken leverandør eller borger, fordi der alene leveres og afregnes for de ydelser, som borgeren er visiteret til. Det betyder i praksis, at leverandøren taber penge, hvis der ydes mere med udgangspunkt i borgerens konkrete behov, fordi borgeren ikke er visiteret til samtlige enkeltydelser. Leverandøren vil derfor være tilbageholdende med at igangsætte nødvendige indsatser, før de er visiteret.

 

Administrationen kan ikke umiddelbart anbefale modellen, da den er bureaukratisk og kræver meget tid til kontakt mellem leverandør og visitation - tid, som går fra plejetiden og er konfliktskabende i forholdet mellem visitation og leverandør. Samarbejdet mellem leverandør og visitation vil komme til at gå op i drøftelser om tid og indsatser.

 

Pakker baseret på visiterede enkeltydelser

Denne model afregner kommunen efter idag. Modellen sikrer inddeling af områder i pakker, f.eks. i pakker der vedrører praktisk hjælp, såsom rengøring, tøjvask og indkøb, og pakker der vedrører personlig hjælp, såsom hjælp til mad, opvask, medicin og personlig hygiejne. Borgeren kan visiteres til flere ydelser indenfor hver pakke, f.eks. kun hjælp til morgenmad eller hjælp til både morgenmad og aftensmad efter behov.

 

Pakkerne til praktisk hjælp afregnes bredt, uanset hvor mange ydelser borgeren er visiteret til indenfor den enkelte pakke.

 

Pakkerne til personlig hjælp er inddelt i og afregnes efter forskellige pakker i dagtimerne, aftentimerne og nattetimerne grundet forskellige lønninger dag, aften og nat. Der visiteres til og afregnes efter, hvornår de ydelser, borgeren skal modtage, falder på døgnet. F.eks. skal hjælp til at komme i seng afregnes efter aftentakst og udløser dermed en højere afregning end hjælp til at komme op om morgenen. Visitationen til ydelser udløser en række point efter opgavens tyngde og det tidspunkt, som opgaven skal løses på. Disse point afgør, hvilken pakke borgeren visiteres til, og som der afregnes efter. Visitationen er naturligvis baseret på borgerens behov efter funktionsniveau.

 

Fordele og ulemper ved modellen

Der er i denne model ikke hele tiden behov for at ændre på pakken og afregningen, når en borger har behov for en ekstra ydelse eller én færre. Der ændres først på pakken og afregningen, når en borger visiteres til ydelser i en anden og ofte tungere pakke.

 

Modellen har den klare fordel, at den vægter den opgave, der skal udføres, fremfor den tid der anvendes til at udføre opgaven. Det betyder i praksis, at visitationen ikke tager stilling til tidsanvendelsen, når den bestiller leverandøren til at udføre en opgave, men alene til opgavens udførelse. Dette er en fordel, fordi det ikke medfører en løbende drøftelse om det anvendte antal minutter leveret til den enkelte borger i forhold til afregningen.

  

Derudover er der den fordel ved modellen, at den allerede kendes, fordi den anvendes på nuværende tidspunkt, hvilket giver et godt grundlag for at genberegne priserne.

 

Ulempen ved modellen er, at serviceniveauet i den er vanskeligt at kommunikere til borgerne, fordi de kan have en forventning til, at de ydelser, de er visiteret til, skal tage en vis tid, hvilket i modellen er op til den enkelte leverandør. Derudover er modellens pointsystem ikke en del af KMD Nexus, som er det system, leverandørerne dokumenterer i, i forhold til afregning med kommunen, hvorfor det har været nødvendigt at tilkøbe et særligt IT-system, der kan håndtere denne del. Det bliver dermed enklere i relation til afregningen at vælge en anden model.

 

Besøgspakker vurderet efter borgerens funktionsniveau

Modellen tager direkte udgangspunkt i den vurdering, som visitator foretager af borgerens funktionsniveau ud fra de fem niveauer (0-4) i Fælles Sprog III. Borgeren tildeles en indsatspakke efter visitators vurdering af borgerens funktionsniveau:

 

Sammenhængen mellem borgerens funktionsniveau og pakker kan se ud som følger:

 

 

Hver pakke indeholder en beskrivelse af, hvilke indsatser pakken indeholder, og hvor meget tid der er afsat til hver af indsatserne. Både de enkelte indsatser og den tid, der er afsat til de indsatser, som er fælles for alle pakkerne, varierer fra pakke til pakke afhængig af pakkens tyngde (let, moderat, svær og total).

 

Modellens afregning er relativ robust over for mindre ændringer i den hjælp, som borgeren får, både i op- og nedadgående retning, fordi borgeren er visiteret til en bestemt pakke. Det betyder i praksis, at leverandøren med en vis fleksibilitet kan tilrettelægge den konkrete hjælp til borgeren i samarbejde med borgeren og variere hjælpen fra dag til dag efter borgerens aktuelle behov, indenfor de rammer pakken fastsætter. F.eks. vil leverandøren kunne bade borgeren den ene dag og nøjes med kun at vaske hår på borgeren en anden dag, hvis borgeren ønsker dette, og hvis leverandøren vurderer det forsvarligt.

 

Hver pakke indeholder en række indsatser, som er udmøntet i minutter. Visitationen angiver som udgangspunkt, hvilke af indsatserne i pakken leverandøren forventes at løse hos borgeren. Leverandøren afregnes i forhold til pakkens samlede minuttal, uanset om leverandøren er bestilt til at udføre alle eller kun nogle af indsatserne i pakken. Det giver i praksis leverandøren og borgerne mere fleksibilitet i udførelsen efter borgerens konkrete behov fra dag til dag.

 

Modellen sikrer dermed, at leverandøren i samarbejde med borgeren kan vurdere, om der er behov for at yde en indsats mere eller mindre indenfor den pakke, som borgeren er visiteret til. Dette kan gøres, uden at borgeren først skal visiteres direkte til denne indsats, fordi indsatsen allerede ligger i den pakke, som borgeren er visiteret til. Medfører ændringerne efter leverandørens opfattelse, at der reelt bør afregnes med en større eller en mindre pakke, skal dette visiteres via visitationen.

 

Er de ændringer, der aftales med borgeren, kun gældende i et kortere tidsrum og ligger under en på forhånd fastsat tidsperiode på f.eks. 14 dage, kan det aftales, at leverandøren uden videre leverer ydelsen. Rækker behovet ud over den fastlagte tidsramme, skal visitationen anmodes om at vurdere ændringen og evt. revisitere borgeren.

 

Fordele og ulemper ved modellen

Modellen har vundet frem i mange kommuner de senere år på grund af dens fordele med at give rum for og tillid til, at borgere og leverandører selv kan tilrettelægge hjælpen med udgangspunkt i borgerens konkrete behov og ønsker fra dag til dag, indenfor besøgspakkernes rammer og tid.

 

I henhold til de kommuner, der anvender besøgspakkerne, medfører modellen større fleksibilitet og kvalitet i hjælpen til borgere med særligt opståede behov. Dertil kommer, at der alene skal ske en løbende tilpasning af afregningen mellem leverandør og kommune, samt at samarbejdet mellem leverandør og kommune baseres på tillid til, at leverandørerne leverer tilstrækkelig og nødvendig hjælp til borgeren efter borgerens behov.

  

En ulempe ved modellen kan være, at den enkelte leverandørs personale kan komme i et krydspres af forventninger mellem borgeren på den ene side og arbejdsgiveren (leverandøren) på den anden side. Det skyldes, at borgeren vil have en forventning om, at der leveres så meget som muligt, mens arbejdsgiveren har en forventning om at levere så lidt som muligt indenfor de rammer, der er afstukket. Det formodes dog, at leverandørerne allerede idag er vant til at håndtere dette krydspres.

 

Administrationens anbefaling

Ved en samlet vurdering af de tre modeller er modellen ”Besøgspakker visiteret efter borgerens funktionsniveau" den mest tidssvarende og fleksible model, hvor mest mulig af leverandørens tid anvendes til hjælp fremfor til kommunikation med visitation og borgere om serviceniveau. Dette bør lette kommunikationen mellem visitationen, borgerne og leverandørerne. Samtidig er serviceniveauet i modellen nemmere at kommunikere til borgerne, end den nuværende model ”Pakker baseret på visiterede enkeltydelser". Det forventes, at borgerne vil opleve, at fleksibiliteten giver dem mere medindflydelse på den hjælp, de modtager.

 

Det vurderes, at modellen "Minutter optalt efter visiterede enkeltydelser" er for rigid og ufleksibel, og at den vil kræve for meget tid til dialog mellem visitation og leverandør, der dermed går fra tiden til hjælp.


Lovgrundlag

LBK nr 1114 af 30/08/2018 om social service § 91

 


Økonomi

Der er i budgetaftalen afsat en økonomisk ramme til drift af hjemmeplejeområdet.


Høringsperiode og høringsparter

Sagen har ikke været sendt i høring.


Beslutning
  1. Tiltrådt.

 

 

240. Takster for 2019 Gribvand Spildevand A/S

Sagsnummer: 06.01.17-P19-1-18


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst: og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at godkende taksterne for kloakforsyningen i 2019
  2. at godkende taksterne for tømningsordningerne i 2019

Historik

 
Miljø, Klima og Kyst, 19. november 2018, pkt. 118:

1.-2.  Anbefalingen tiltrådt

 

Natasha Stenbo Enetoft fraværende

 

Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 252:

Bo Jul Nielsen (A) og Birgit Roswall (V) afprøvede deres habilitet i forhold til sagen. Økonomiudvalget besluttede, at både Bo Jul Nielsen og Birgit Roswall er habil i sagen, og derfor kan de begge deltage i sagens behandling.

 

1. - 2. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)


Sagsfremstilling

 

Sagen lægger op til byrådet, at godkende taksterne for kloakforsyningen og tømningsordningen for 2019 som Gribvand Spildevand A/S bestyrelse har godkendt på møde den 13. nobvember 2018.

 

Kloakforsyningen

Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om den økonomiske ramme (prisloftet) for 2019 på 102.668.698 kr. Gribvand Spildevand A/S udnytter ikke rammen fuldt ud, da taksten alene reguleres med prisudviklingen på 1,75 %.Rammen finansieres dels gennem takster og dels ved uforbrugt likviditet.

 

Den gennemsnitlige takst for 2019 bliver 46,34 kr./m3. Taksten for husholdninger (trin 1) bliver efterfølgende 46,62 kr/m3, da rabatten til erhvervskunder med et vandforbrug på mere end 500 m3 (trin 2) indregnes i trin 1. Det faste bidrag stiger med ca. 22 kr årligt.

 

I nedenstående tabel ses forslag til takst for 2019 sammenholdt med taksten for 2018. Takstberegningerne og takster fremgår af bilag 1. Alle beløb er kr/m3 eksklusive moms. Beregningerne fremgår af bilag 1.

 

 

Trin 1

Mindre kunder

(0-499 m3)

Trin 2

Store kunder

(500-19999 m3)

2018

45,79

36,63

2019 forslag til takst

46,62

37,30

 

 

Tømningsordningen

Tømningsordningerne for bundfældningstanke og samletanke skal hver for sig hvile økonomisk i sig selv. Omsætningen skal justeres i forhold til overskud eller underskud fra foregående år. Taksten skal dække indsamling, kørsel, behandling og administration, forslag til takster og beregning fremgår af bilag 2.

 

Vurdering

Byrådet skal ved sin godkendelse - legalitetskontrol - påse, at taksterne er beregnet i overensstemmelse med lovgivningen, altså 'at hvile i sig selv-princippet'. Gribvand Spildevand A/S oplyser, at taksterne er beregnet af revisionsfirmaet E&Y i overensstemmelse med betalingsloven.

 

Administrationen vurderer, at byrådet kan godkende taksterne.

 


Lovgrundlag

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

 

Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12. juni 2009. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.


Beslutning

Bo Jul Nielsen (A), Birgit Roswall (V), Jonna Præst (O) og Pernille Søndergaard (G) afprøvede deres habilitet i forhold til sag om takster for 2019 Gribsvand Spildevand A/S. Byrådet besluttede, at de er habile, og derfor kan de alle fire deltage i sagens behandling (jævnfør punkt 234 "Godkendelse af dagsorden").

 

1. - 2. Tiltrådt.

Bilag

241. Vedtagelse af Affaldsplan 2019-2030

Sagsnummer: 07.00.01-P15-4-18


Resume

Gribskov Kommunes "Affaldsplan 2019-2030" har været i offentlig høring i perioden 11.09.2018 til 05.11.2018. Der er ikke sket ændringer i Affaldsplanen siden 1. behandlingen.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at forslaget til Affaldsplan 2019-2030 vedtages med ikrafttrædelse 01.01.2019


Historik

Miljø, Klima og Kyst, 19. november 2018, pkt. 112:

1.  Anbefalingen tiltrådt

 

Natasha Stenbo Enetoft fraværende

 

Miljø, Klima og Kyst, 10. september 2018, pkt 86:

Udvalget Miljø, Klima og Kyst besluttede, at forslag til Affaldsplan 2019-2030 sendes i otte ugers offentlig høring


Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 253:

  1. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)


Sagsfremstilling

Affaldsplanen har været i høring i 8 uger.

 

Høringen har været offentliggjort på kommunens hjemmeside under "Høringer". Desuden er der blevet gjort opmærksom på høringen i kommunens indslag i Ugeposten i uge 38 og uge 44. Administrationen har også fremlagt Affaldsplanen for Grundejerkontaktudvalget på mødet 11. oktober og gjort opmærksom på muligheden for at give høringssvar. Ligeledes har administrationen på messen "Høstbuffet" den 13. oktober i Gillelejehallen med over 600 tilmeldte sommerhusejere fortalt om høringen af Affaldsplanen.

 

Der er kommet to høringssvar. Begge er vedlagt som bilag.

  • En sommerhusejer foreslår afhentningsordninger for som min. haveaffald og storskrald i sommerhusområder min. 1 gang i sommerhalvåret. Og foreslår endvidere, at der stilles containere til madaffald til rådighed med ugentlig afhentning (aht. risiko for rotter) i sommerperioden. Der udtrykkes desuden utilfredshed med at man skal betale for at aflevere haveaffald på genbrugsstationen.
  • En repræsentant fra Klimagruppen mener, at affaldsplanen er uambitiøs og savner handling. Man beklager at der ikke er affaldssortering i sommerhusområderne og foreslår mere kildesortering.

 

 

Kommentarer til høringssvar 

Forslag til affaldsplan indeholder som punkt 6 mål vedr. øget sortering ved sommerhuse. Afhentning af madaffald ved sommerhuse kan blive én af løsningerne.

 

Affaldsplanen har ikke mål om indsamling af storskrald og haveaffald, Kommunen har for nyligt taget stilling til, at man ikke ønsker at indføre ordninger for haveaffald og storskrald. (Miljø, Klima og Kyst 30.05.2018, sag nr. 60)

 

Genbrugsstationerne inden for Vestforbrændings opland modtager haveaffald fra alle husstande i kommunen uden beregning. Da alle husstande har betalt et fast bidrag for brug af genbrugsstationsordningen. Private virksomheder og vognmænd skal betale for brug af genbrugsstationerne. Priser fremgår af takstbladet.

 

Vurdering

Administrationen har på den baggrund ikke lavet ændringer til forslaget, der blev fremlagt til 1. behandling i Miljø, Klima og Kyst 10.09.2018. Administrationen vurderer, at forslaget kan vedtages som Gribskov Kommunes endelige affaldsplan 2019-2030.

 

Bilag 4 ændret til korrekt bilag ved protokollering.


Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen (BEK 1309 af 18/12/2012), kapitel 5

 


Høringsperiode og høringsparter

"Affaldsplan 2019-2030" har været i offentlig høring i perioden 11.09.2018 til 05.11.2018.


Beslutning
  1. Tiltrådt.

Bilag

242. Retningslinjer for mobilt gadesalg

Sagsnummer: 05.05.00-G00-1773-18


Resume

Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at anbefale en beslutning til udvalget Udvikling, Land og By, Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen handler om retningslinier for mobilt gadesalg.


Administrationen indstiller til Kultur. Erhverv og Oplevelsesøkonomi og Udvikling, By og Land
  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende retningslinjerne for mobilt gadesalg.
  2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at der ikke opkræves gebyr for mobilt gadesalg.

Historik

 Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 29. oktober 2018, pkt. 52:

1-2 Anbefalet

 

Fraværende: Kim Valentin


Udvikling, By og Land, 19. november 2018, pkt. 286:

1. -  2. Anbefaling tiltrådt

 
Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 254:

1. - 2. Anbefalet

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Den 25. april 2018 besluttede udvalget Udvikling, By og Land, at administrationen skulle udarbejde et forslag til retningslinjer for brug af 1. kommunens arealer 2. kommunens vejarealer hvad angår mobilt gadesalg, og at der skulle indarbejdes et gebyr for brug af kommunale vejarealer i forslaget.

 

Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen, på grund af udvalgets interesse i mobilt gadesalg i forbindelse med udvalgets opgaveportefølge.

 

Sagen omhandler retningslinier for mobilt gadesalg på kommunens vejarealer.

 

Sagens forhold

Retningslinier

Retningslinjerne er vejledende i forhold til administrationen af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, og beskriver hvor der kan være mobilt salg, og hvilke former for mobilt salg, det kan være.
Hvis bestemmelserne for mobilt gadesalg, der ikke retter sig imod trafiksikkerheden og trafikafviklingen, skal være retslig gældende, skal bestemmelserne fremgå af en lokalplan for området.

 

I sommermånederne er der stor tilgang af besøgende til byerne langs kysten. I samme periode ønsker flere tilladelse til mobilt gadesalg. På grund af de lokale interesser kombineret med den øgede trafik, er der behov for retningslinjer, som vejmyndigheden kan benytte som administrationsgrundlag ved behandling af tilladelser til mobilt gadesalg.

 

Samarbejde med erhvervsforeningerne

Den 12. september 2018 drøftede repræsentanter fra erhvervsforeningerne og politikerne problematikken omkring mobilt gadesalg. Nogle mente at mobile salgsvogne påvirkede salget i de lokale butikker i en negativ retning og at mobile salgsvogne derfor ikke var velkomne i Gilleleje og Tisvilde, der i forvejen var godt besøgt. Andre mente at de mobile salgsvogne kunne være en positiv mulighed for at tilføje et anderledes udbud og mere liv i fx Græsted, Smidstrup og Rågeleje.   

Erhvervsforeningerne har haft forslaget til gennemsyn. Administrationen har blandt andet modtaget bemærkninger om, at parkering af en mobil salgsvogn på samme sted, bør være tidsbegrænset og at retningslinjerne ikke må forhindre frivillige foreninger i at have mobilt gadesalg, Nogen mente, at zonen for afvisning af mobilt gadersalg i Gilleleje skulle udvides, andre mente, at der ikke skulle gives tilladelse til karavaner eller streetfoodmarkeder, hvor flere mobile salgsvogne blev placeret sammen.

  

Administration af kommunale vejarealer

Kommunale vejarealer omfatter offentlige veje, gader, parkeringspladser og matrikler, der har 7000 nummer - herunder bl.a. Gilleleje Torv, Helsinge gågade og Græsted Torv.

Kommunale p-pladser der er udlagt til offentlig parkering, skal administreres efter vejlovens bestemmelser.

 

Vejmyndigheden skal administrere vejlovens under hensyn til lovens formål, som bl.a. er at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen, jf. vejlovens § 1.

Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, at anvendelse af offentligt vejareal til varig eller midlertidig anbringelse af affald, containere, materiel, materialer, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign. kan ske med vejmyndighedens tilladelse. Mobilt gadesalg er omfattet af denne bestemmelse.

 

Administration af kommunens strande

Af udviklingsstrategien for nordkystens strande fremgår, at strandene langs nordkysten er inddelt i tre kategorier. På og ved kategorien bystrande, er der mulighed for at placere mobile salgsvogne som understøtter strandens aktiviteter. Bystrandene i Gribskov Kommune er Dronningmølle strand, Gilleleje strand, Rågeleje strand og Tisvildeleje strand.

Udviklingsstrategien for nordkystens strande er udviklet i et samarbejde mellem fire kommuner langs nordkysten, Visit Nordsjælland og Naturstyrelsen Nordsjælland.

   

Kontrol og systematisk tilsyn

Det fremgår af forslaget til retningslinjer, at der udleveres en godkendelsesmærkat til sælger, når der er meddelt tilladelse til mobilt gadesalg i kommunen.

Mærkaten skal klistres fast på siden af salgsvognen, så alle kan se, at kommunen har meddelt tilladelse.

 

Forslaget beskriver også særlige afstandskrav og områder, hvor der ikke må være mobile salgsvogne.

I praksis er det de færreste sælgere der søger tilladelse til mobilt gadesalg og kommunen har ikke afsat ressourcer til systematisk tilsyn.

 

Hvis der kommer anmeldelser om, at mobilt salg foregår uden tilladelse eller i uoverensstemmelse med retningslinjerne og vilkår, er kommunen forpligtet til at søge forholdet lovliggjort.

Lovliggørelse kan ske fysisk ved at meddele påbud og evt. politianmeldelse i henhold til vejlovens regler, eller retligt ved at give en tilladelse.

 

Gebyr for brug af kommunale vejarealer
Vejmyndigheden kan opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretningsmæssigt øjemed, jf. § 80, stk. 2. Gebyrets størrelse skal fastsættes ud fra de merkostninger en tilladelse vil medføre for kommunen, f.eks. udgifter til tilsyn, oprydning, mv. Det er besluttet at der skal indarbejdes et gebyr for brug af kommunale vejarealer i forslag til retningslinjerne.

 

De meromkostninger en tilladelse vil medføre for kommunen er meget varierede, og affaldsmængden kan ikke opgøres præcist. Nedenfor ses et anslået gennemsnitsbeløb.

20,- kr / pr. uge: Ekstra tømning af kommunens affaldskurve.

20,- kr / pr. uge: Ekstra opsamling/fejning af affald som ikke er smidt i affaldskurv.

20,- kr / pr. stk: Godkendesesmærkat.

    

Administrationens vurdering

I forslaget til retningslinjerne, er der indarbejdet afstandskrav til butikker med et tilsvarende sortiment, og særligt trafikerede zoner i Tisvilde og Gilleleje bymidte, hvor mobile salgsvogne på kommunens vejarealer, ikke er velkommen/tilladt. Administrationen vurderer, at i zonerne forbedres vilkårene for trafiksikkerheden og de lokale butikker, uden at afskære mulighed for mobilt gadesalg fra fx. isbil og fiskebil i de mere stille områder.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler at der ikke opkræves gebyr for mobilt gadesalg, da de meromkostninger en tilladelse til mobilt gadesalg vil medføre for kommunen er så lille, at opkrævning af gebyr ikke står i relation til den faktiske udgift og udgifter til administration af selve opkrævningen.

 


Lovgrundlag

Lov om offentlige veje m.v. LOV nr 1520 af 27/12/2014

Bekendtgørelse om særlig råden over vejareal BEK nr 1475 af 03/12/2015

Lov om næring LOV nr 595 af 14/06/2011

Bekendtgørelse af lov om fødevarer LBK nr 999 af 02/07/2018

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. LBK nr 1224 af 29/09/2016

Ordensbekendtgørelsen BEK nr 511 af 20/06/2005

Forvaltningsloven LBK nr 433 af 22/04/2014

Kommunalfuldmagtsreglerne


Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.

Bilag

243. Nedlæggelse af offentlig vej og nedklassificering til privat fællesvej - Møllebakken i Helsinge

Sagsnummer: 05.01.22-G01-2-18


Resume

Udvikling By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale endelig beslutning til Byrådet, om at nedlægge del af offentligt vejareal og nedklassificere del af offentligt vejareal til privat fællesvej ifm.byudvikling af Møllebakken. Sagen er tidligere behandlet af Byrådet den 03.09.2018 punkt 175, hvor beslutning om igangsættelse af procedure blev truffet.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefalde Byrådet:
  1. at træffe endelig beslutning om nedlæggelse af offentlig vej, som led i byudvikling af Møllebakken
  2. at opretholde en del af det nedlagte offentlige vejareal som privat fællesvej (nedklassificere)

Historik

 

Udvikling, By og Land, 19. november 2018, pkt. 289:

1. - 2. Anbefaling tiltrådt


Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 255:

1. - 2. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)

 


Sagsfremstilling

Denne dagsorden forelægges Udvikling By og Land, Økonomiudvalget og Byrådet for at træffe endelig beslutning, om nedlæggelse af offentlig vejareal, samt at der opretholdes del af det nedlagte offentlige vejareal som privat fællesvej (nedklassificere) jf. vedlagte kortbilag. Beslutningen træffens efter gennemført 8 ugers høring med høringsfrist den 09.11.2018.

 

Beslutningen træffes, med hjemmel i lov om offentlige veje § 15 og § 124 stk.1, som led i implementering af lokalplan 512.18, for byomdannelse og ny trafikstruktur i bymidten, samt konvertering af parkeringsoverkapasitet til byudvikling.

 

Disponering for nedlæggelse af offentligt vejareal på Møllebakken

Af vedlagte kortbilag fremgår disponering for nedlæggelse af det offentlige vejareal. Eksisterende offentligt vejeareal dækker både den røde, gule og grønne farve.

 

  • Den grønne farve markere stiforbindelser til Frederiksborgvej. Vejarealet bibeholdes som offentlig vej og berøres ikke af nedlæggelsen. Stiforbindelserne fastholdes som offentlig vej, for at sikre og fastholde forbindelser for bløde trafikanter i midtbyen.
  • Den gule farve er offentlig vej som nedlægges og tænkes opretholdt som privat fællesvej. Dette vejareal vurderes som væsentlig adgangsvej til tilstødende ejendomme og skal derfor opretholdes eller der skal tilvejebringes anden vejadgang. Vejarealet vil fremadrettet endvidere vejbetjene dele afkommende boligområde. Der foretages således en nedklassificering til privat fællesvej, i henhold til loklaplan 512.18 stk. 5.2, Nedklassificering til privat fællesvej foretages af hensyn til en ensartet og sammenhængende definition på boliområdets vejstatus, som er afstemt med områdets trafik i art og omfang.
  • Den røde farve er offentlig vej der nedlægges og frit kan disponeres efterfølgende.

 

Procedure for nedlæggelse af offentlig vej jf. Lov om offentlig vej

Beslutning om nedlæggelse af offentlig vej og om arealets fremtidige status træffes af Byrådet med hjemmel i lovens § 15 og § 124 stk.1. Beslutningen skal herefter offentliggøres og sendes i høring hos vejens tilstødende grundejere. Høringsfristen er 8 uger. Herefter træffer Byrådet endelig beslutning om nedlæggelse. Når en offentlig vej nedlægges, skal der tages stilling til om vejen skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej. Såfremt vejen skal overgå til privat fællesvej eller privat vej, kan endelig beslutning herom tidligest træffes 4 år efter, at der er meddelt foreløbig beslutning om dette.

 

Der udfærdiges tilstandsrapport som skal sikre at vejen overdrages i god og forsvarlig stand. Krav om 4 års frist og tilstandsrapport kan fraviges, såfremt kommunen og alle berørte grundejere er enige om at indgå en aftale.

 

Beslutningen om nedlæggelse kan i forhold til det retlige grundlag påklages til Vejdirektoratet. Såfremt vejarealet besluttes nedlagt og ikke opretholdes som privat fællesvej eller privatvej, kan en grundejer der har krævet vejen opretholdt, kræve sagen indbragt for Taksationskommissionen.

 


Lovgrundlag

Lov om offentlige veje (lov nr. 1520 af 27. december 2014)

Kapitel 2 § 15. og kapitel 11 §§ 124 - 128

 


Økonomi

Udgifter til matrikulere ændringer anslås til 25.000,- kr. og afholdes under byudviklingsrammen. Udgifter til nedklassificering er begrænset og kan på nuværende tidspunkt ikke konkret fastsættes, da størrelsen afhænger af udfaldet af dialogen med parterne. Udgift til udarbejdelse af tilstandsrapport er endvidere først aktuel i forbindelse med endelig beslutning om nedklassificering om 4 år, og såfremt at der ikke aftales enighed herom blandt parterne.


Høringsperiode og høringsparter

Høring er gennemført med 8 ugers høringsfrist og fristen var fastsat til den 09.11.2018. Der er modtaget én indsigelse fra ejer af det gamle posthus Frederiksborgvej 6. Ejeren ønsker at bevare sin vejadgang til ejendommens bagside, hvilket er adgang fra det gule markerede vejareal jf. bilag 1. Ejeren har ikke gjort indsigelse til vejens nedklassificering. Vejarealet og adgangsforholdene bibeholdes som privat fællesvej, og ønsket imødeses derfor. Indsigelse vedlægges i bilag 2.

 

Der vurderes ud fra indkomne indsigelser ikke grundlag for at ændre beslutning om nedlæggelse og nedklassificering af det omhandlende vejareal.


Beslutning

1. - 2. Tiltrådt.

Bilag

244. Frigivelse af anlægsmidler til energirenovering af vejbelysning

Sagsnummer: 05.01.12-G01-2-18


Resume

Sagen forelægges Udvikling, By og Land mhp at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at frigive midler til investering i renovering af vejbelysning.

Det er besluttet at investere 3.000.000 kr. årligt (18-priser) i perioden 2019-2022 til renovering af vejbelysningen. Administrationen ønsker at få frigivet rådighedsbeløbet for 2019 tidligst muligt, da der i 2019 er indarbejdet en afledt driftsbesparelse på 250.000 kr. (18-priser), hvilket svarer til helårsvirkningen.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at frigive følgende rådighedsbeløb for 2019 vedrørende ordinære anlæg: 3.043.800 kr vedrørende renovering af gadebelysning

 


Historik

 Udvikling, By og Land, 26. november 2018, pkt. 307:

  1. Anbefaling tiltrådt

 

Brian Lyck Jørgensen fraværende



Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 261:

  1. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)

 


Sagsfremstilling

I forbindelse med sagen om genåbning af budgettet, blev det for perioden 2019-2022 besluttet at afsætte et årligt beløb på 3.000.000 kr. til renovering af gadebelysningen. For hvert år blev det samtidig besluttet at indarbejde en årlig driftbesparelse på 250.000 kr., Samlet er der således tale om en anlægsudgift på 12.000.000 kr. (18-priser) fordelt over 4 år, som forventet at give en årlig energibesparelse på 1.000.000 kr. (18-priser), når renoveringen er fuldt gennemført.

 

For at opnå den fulde/størst mulige energibesparelse i 2019, er det vigtigt at få frigivet rådighedsbeløbet for 2019, tidligst muligt, så disponeringerne kan påbegyndes fra starten af det nye år.

 

Det forventes, at der vil kunne renoveres ca. 900 armaturer i 2019, hvor 1. prioriteten vil være at starte med de armaturer, som er opsat før 1988.

  


Økonomi

se sagsfremstilling


Beslutning
  1. Tiltrådt.

245. Deltidspladser

Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-18


Resume

Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling af sagen i udvalget Børn og Familie den 26. november 2018. Sagen blev forelagt for udvalget med følgende ordlyd:

 

"Udvalget Børn og Familie får sagen til beslutning. Sagen omhandler deltidspladser i dagtilbud.


Administrationen indstiller til udvalget Børn og Familie:
  1. At beslutte, at det nuværende deltidstilbud på 25 timer om ugen ændres, så det svarer til det lovpligtige tilbud om deltidspladser på 30 timer om ugen.
  2. At beslutte, at prisen for deltidspladser reguleres efter det nye timetal.
  3. At beslutte, at deltidspladser tilbydes i alle institutioner og hos alle dagplejere i den periode, hvor en eller begge forældre er på barsel eller orlov.
  4. At beslutte, at deltidspladser herudover ikke tilbydes i dagplejen.
  5. At beslutte, at minimum en daginstitution i hvert distrikt skal tilbyde deltidspladser udover den periode, hvor en eller begge forældre er på barsel eller orlov.
  6. At beslutte, at alle nuværende deltidsbørn overgår til 30 timers deltidspladser pr. 1.4.2019."

Historik

Børn og Familie, 26. november 2018, pkt. 110:

Sisse Krøll Willemoes (G) satte følgende forslag til afstemning:

Pkt. 1-6 godkendt, med den ændring at pkt. 5 omformuleres til: Alle daginstitutioner skal tilbyde mindst 2 deltidspladser ud over de lovpligtige. Forældrebestyrelsen i den enkelte institution fastlægger antallet af deltidspladser ud over 2, samt hvordan tiderne fordeles på dagen.

 

For stemte: C, G, A (5)

 

Imod stemte: V (2)

 

V begærede sagen i Byrådet for så vidt angår beslutningens punkt 5 (berigtigelse af protokollen fra Børn og Familie, 26. november 2018, punkt 110, er markeret med fed skrift)

 

Det blev endvidere besluttet, at administrationen i forbindelse med beregningerne omkring gæsteplejeordningen vurderer, om deltidspladser i dagplejen kan finansieres indenfor rammen.

 

Fravær og stedfortræder: Betina Sølver Hansen fraværende. Mette Marianne Tolstrup deltog i mødet som stedfortræder for Betina Sølver Hansen.



Økonomiudvalget, 3. december 2018, pkt. 265:

Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.

 

Fravær og stedfortræder: Jannich Petersen (V) fraværende. Bent Hansen (V) deltog som stedfortræder for Jannich Petersen. Pia Foght (A) fraværende. Allan Nielsen (A) deltog som stedfortræder for Pia Foght. Morten Ulrik Jørgensen (G) fraværende. Morten Rohde Klitgaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Fravær: Jonna Præst (O)


Sagsfremstilling

"Baggrund

På udvalgsmødet den 29. november besluttede udvalget Børn og Familie at sende sagens indstillingspunkter 1-6  i høring og i den forbindelse spørge bestyrelserne om muligheden for, at alle institutioner, herunder dagplejen, tilbyder deltidspladser udover de lovpligtige i forbindelse med forældres barsel og orlov.

 

Sagens forhold

Lovændring

Forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselloven har pr. 1.1.2019 ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til børn i husstanden, mod en reduceret egenbetaling jvf.  ”Lov om ændring af dagtilbudsloven og folkeskoleloven”. Forældrene skal i ansøgningen angive den periode, de ønsker deltidspladsen. Deltidspladsen skal være for en sammenhængende periode. Retten til deltidspladsen bortfalder, hvis fraværsperioden afbrydes eller fraværet på anden vis ophører. 

 

Deltidspladser ændres til 30 timer

Deltidspladser i Gribskov Kommune er pt. på 25 timer om ugen. Lovændringen medfører, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ændre tidsrammen på alle deltidspladser til 30 timer ugentligt, så kommunen ikke skal have to typer af deltidspladser. Forskellige typer af deltidsplader besværliggør daginstitutionernes og administrationens arbejde og planlægning. Institutionernes bevilling pr. barn reguleres tilsvarende.

Dagtilbudslederne påpeger, at ændringen kan medføre en stor efterspørgsel på deltidspladser i kommunen.

 

Deltidspladser i dagplejen

Siden 2016 har det ikke været muligt at have børn i deltidsdagpleje i Gribskov Kommune. Med lovændringen har forældrene ret til en deltidsplads i fraværsperioden. I ændringen af loven står der dog ikke, at barnet har ret til en deltidsplads i egen institution eller i samme type pasningstilbud. Af hensyn til barnets tarv vurderer administrationen, at det er mest hensigtsmæssigt, at barnet fortsætter i det dagtilbud, det allerede går i.

 

Jf. lovændringen bortfalder retten til deltidspladsen, hvis fraværsperioden afbrydes eller fraværet på anden vis ophører. Kommunen kan derfor beslutte, at deltidspladser i dagplejen kun er muligt for børn i den periode, hvor den ene eller begge af deres forældre holder barsel- eller forældreorlov. Med denne løsning kan barnet fortsætte i deres nuværende dagpleje på deltid og med reduceret egenbetaling i fraværsperioden.

 

Indførelse af deltidspladser i dagplejen under barsel medfører, at der skal tages beslutning om, hvorvidt dagplejerne skal have den samme bevilling pr. barn uanset om barnet er i deltids- eller i fuldtidsdagpleje. Administrationen vurderer, at de økonomiske konsekvenser for den enkelte dagplejer bliver for store, hvis bevillingen reduceres i den periode et barn er i deltidsdagpleje.

 

Alternativt kan man vælge at etablere deltidsdagplejere. Etablering af deltidsdagplejere kan dog være svært at realisere i praksis, da forudsætningen for at oprette en deltidsdagpleje er, at fire forældre ønsker, at deres barn skal være i deltidsdagpleje, samt at forældregruppen og deltidsdagplejeren kan blive enige om åbningstiden. Denne løsning medføre tillige, at børnene skal skifte dagplejer i deltidsperioden. Hvis det besluttes at ansætte deltidsdagplejere, skal dette forhandles med FOA.  

 

Når Udvalget Børn og Familie har besluttet rammerne for 30 timers deltidspladser i Gribskov Kommune, vil bestyrelserne på dagtilbudsområdet blive inddraget i udmøntningen.

 

Forældrebetalingstakster for 30 timers deltidspladser

Det lovmæssige krav om deltidspladser på 30 timer medfører, at der skal besluttes forældrebetalingstakster for 30 timers tilbuddene for henholdsvis børn over og under tre år samt børn i dagpleje. 

Byrådet har den 12. november besluttet de nye takster på dagtilbudsområdet for 2019. Fra den 1.4.2019 kommer en instituionsplads på 49,5 timer til at koste 2.903 kr. for børn under tre år og 1.616 for børn over tre år. En deltidsplads på 25 timer kommer til at koste 1.466 kr for børn under tre år og 816 kr. for børn over tre år. Hvis samme beregningsmodel anvendes for 30 timer deltidspladser kommer den regulerede takst for børn under tre år til at blive1.760 kr og for børn over tre år 979 kr pr. måned.

Dette svarer til en merbetaling for deltidsforældrene på henholdsvis 294 kr. for vuggestuebørn og 163 kr. for børnehavebørn.  

 

Taksten for en heltidsplads i dagplejen vil pr. 1.4.2019 være 2.583 kr. Hvis man beregner prisen for en deltidsplads i dagplejen på samme måde, som i daginstitutionerne, vil forældrebetalingstaksten for en deltidsplads på 30 timer i dagplejen være 1.614 kr.

 

Andel af børn på deltid

På nuværende tidspunkt tilbydes der deltidspladser i otte af kommunens integrerede institutioner, minimum en institution i hvert skoledistrikter. Det er det enkelte dagtibuds bestyrelse, der kan beslutte, hvorvidt de ønsker at tilbyde deltidspladser og hvor mange. August 2018 var der 31 børn på deltid i kommunes daginstitutioner (8 vuggestuebørn og  23 børnehavebørn). hvilket svarer til cirka 3 % af børnene i kommunens daginstitutioner. Hvis timetallet sættes op, og hvis det bliver muligt at det "store" barn kan forsætte i sit nuværende dagtilbud, må man forvente, at en større andel forældre vælger en deltidsplads til deres barn.

 

Regneeksempel på de økonomiske konsekvenser ved deltidspladser i barsel- og orlovsperioden

I Gribskov Kommune blev der i 2017 født 292 børn. Heraf vil cirka 40 procent af børnene være familiens førstefødte og cirka 3 procent være tvilling. Ud fra en simpel beregning vil der således være 166 familier om året, som vil havde mulighed for at benytte sig af ovenstående deltidstilbud for en eller flere ældre søskende. Antager vi, at en femtedel af forældrene vil benytte sig af tilbuddet, og en femtedel af disse har to ældre søskende, der går i dagtilbud, vil det samlet set dreje sig om cirka 40 børn årligt, der vil benytte sig af tilbuddet. Antager vi ligeledes, at alle forældre, der vil benytte sig af tillbuddet overgår fra en fuldtidsplads til en deltidsplads, kan der opstilles følgende regneeksempel for indførelse af 30 timers deltidspladser under barsel- og orlov efter 1.4.2019:

 

10 vuggestue børn fra fuldtid til deltid: mindre udgift på 33.500 kr. pr. mdr.

10 børnehave børn fra fuldtid til deltid: mindre udgift på 16.550 kr. pr. mdr.

20 dagpleje børn fra fuldtid til deltid: mindre indtægt 19.380 kr. pr. mdr.

 

I alt en mindreudgift på 30.670 kr. om måneden. Antager vi ligeledes, at alle forældre vælger deltid i alle de 46 uger, det maximalt er muligt, giver dette regneeksempel en samlet mindreudgift for Gribskov Kommune på 328.098 kr.

 

Høringssvar

Bestyrelserne i kommunens dagtilbud og bestyrelsen i dagplejen har været inviteret til at afgive høringssvar om de seks indstillingspunkter samt bestyrelsernes holdning til muligheden for at alle institutioner, herunder dagplejen, tilbyder deltidspladser udover de lovpligtige i forbindelse med forældres barsel (punkt 7) . Administrationen har modtaget 9 høringssvar fra daginstitutioner og dagplejen. Høringssvarene i deres fulde ordlyd er vedlagt som bilag til sagen. Hovedpunkterne fra høringssvarene er opsummeret for de enkelte indstillingspunkter nedenfor.

 

Punkt 1: Generelt er der tilslutning til, at det nuværende deltidstilbud ændres til 30 timer om ugen, så der kun er et tilbud. Naturbørnehuset i Anisse kan dog ikke tilslutte sig forslaget.

 

Punkt 2: Institutionerne tilslutter sig forslaget om, at prisen for deltidspladser reguleres efter det nye timetal.

 

Punkt 3: Der er overordnet tilslutning til, at deltidspladser tilbydes i alle institutioner og hos alle dagplejere i den periode, hvor en eller begge forældre er på barsel eller orlov.

 

Punkt 4: Dagplejens forældrebestyrelse bifalder administrationens indstillinger og anerkender, at der tages hensyn til, at dagplejens bevilling ikke reduceres i deltidsperioden.

 

Punkt 5: I forhold til punkt 5 er der modsatrettede holdninger blandt bestyrelserne:

 

Elverhøjens forældrebestyrelse tilslutter sig, at der i hvert distrikt udbydes deltidspladser i minimum en institution, så muligheden for fleksibilitet fastholdes også for forældre, som ikke er på barsel eller orlov. Naturbørnehuset i Annisse tilslutter sig også, at der i hvert distrikt udbydes deltidspladser i minimum en institution. De ønsker dog ikke deltidspladser i Naturbørnehuset i Annisse. 

 

Bjørnegården indstiller derimod, at alle institutioner skal tilbyde deltidspladser, og at tilbuddet bør være ensartet for alle, så økonomien ikke presser en institution mere end andre. Bjørnegården påpeger, at det kan være sårbart at have for mange deltidspladser i den enkelte institution. Helsinge Børnehuse ønsker ligeledes, at alle institutioner samt dagplejen tilbyder deltidspladser i et begrænset antal, der aftales centralt fra.

 

Punkt 6: Flertallet af bestyrelserne tilslutter sig, at alle nuværende deltidsbørn overgår til 30 timers deltidspladser. Bjørnegården påpeger, at den økonomiske regulering og tildeling fra kommunen i så fald skal reguleres fra samme dato.

 

Punkt 7: Bestyrelserne er ligeledes blevet bedt om at komme med deres holdning til muligheden for at alle institutioner, herunder dagplejen, tilbyder deltidspladser udover de lovpligtige i forbindelse med forældrenes barsel. Dette punkt har dagtilbuddene ligeledes forskellige holdninger til.

 

Flertallet ønsker ikke, at alle dagtilbud skal tilbyde almindelige deltidspladser, det gælder for Gilbjerg Børnehuse, Børnehuset Brumbassen, Naturbørnehuset i Annisse,Tingbakkens Børnehus og dagplejen. Tingbakkens Børnehuse mener, at det vil skabe mere utryghed og merarbejde, især for de mindre institutioner. De prioriterer medarbejdernes tryghed højere end forældrenes mulighed for deltidspladser. Gilbjerg Børnehuse ønsker, at antallet af deltidspladser i eget distrikt bliver maksimalt fire, og at disse fordeles med to i hvert af de huse, der har kort åbningstid.

 

Bjørnegården, Helsinge Børnehuse og Sankt Helene Børnehus ønsker, at alle institutioner og dagplejen skal tilbyde deltidspladser i et begrænset antal. Helsinge Børnehuse ønsker, at antallet aftales centralt, mens Sankt Helene Børnehus og Elverhøjen mener, at det bør være den enkelte bestyrelse, der beslutter, hvor mange deltidspladser institutionen kan bære ud over de lovpligtige. 

 

Bekymring for økonomien: I høringssvarene giver flere bestyrelser udtryk for, at de er bekymrede for de økonomiske konsekvenser og den økonomiske usikkerhed, der kan være forbundet med en stor andel af deltidspladser i de enkelte institutioner.

 

Fastlagt tidsramme for deltidsbørn: Flere dagtilbud nævner de ekstra administrative opgaver, som deltidspladserne kan medføre. Sankt Helene, Helsinge Børnehuse og Gilbjerg Børnehuse giver udtryk for, at de ønsker, at der på forhånd bliver fastlagt en tidsramme inden for hvilken deltidsbørnene kan benytte dagtilbuddene, eksempelvis i tidsrummet kl.8.00-14.00.eller 8.00-15.30. Dette af hensyn til planlægningen i institutionen, men også for at sikre, at deltidsbørnene er der i det tidsrum, hvor der er flest personaler på arbejde.

 

Elverhøjens forældrebestyrelse anbefaler, at retten til at tilrettelægge rammerne om deltidspladser (hvordan og hvor fleksibelt de 30 timer kan placeres, samt hvor mange deltidspladser en institution kan have udover de lovpligtige i forbindelse med forældrenes barsel eller orlov), skal forblive et lokalt anliggende, som den enkelte forældrebestyrelse kan beslutte.

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at institutionernes høringssvar understøtter, at den mest hensigtsmæssige måde at leve op til den nye lov er ved

  1. At ændre det nuværende deltidstilbud på 25 timer om ugen til 30 timer.
  2. At regulere prisen for deltidspladser efter det nye timetal.
  3. At tilbyde deltidspladser i alle institutioner og hos alle dagplejere i den periode, hvor en eller begge forældre er på barsel eller orlov.
  4. Kun at tilbyde deltidspladser i dagplejen i den periode forældrene er på barsel eller orlov.
  5. At tilbyde deltidspladser i minimum en daginstitution i hvert distrikt udover den periode, hvor en eller begge forældre er på barsel eller orlov.
  6. At beslutte, at alle nuværende deltidsbørn overgår til 30 timers deltidspladser pr. 1.4.2019.

 

Hvis det besluttes,det nuværende deltidstilbud på 25 timer om ugen skal ændres til 30 timer om ugen, skal den nye 30 timers deltidstakst godkendes. Administrationen anbefaler derfor, at de nuværende deltidsbørn først overgår til 30 timers deltidspladser pr. 1.4.2019 og ikke 1.1.2019 som tidligere anbefalet.

 

Når Udvalget Børn og Familie har besluttet rammerne for 30 timers deltidspladser i Gribskov Kommune, vil det være hensigtsmæssigt at bestyrelserne på dagtilbudsområdet bliver inddraget i udmøntningen af disse, og at der påbegyndes en dialog om, hvorvidt dagtilbuddene ønsker, at der skal laves fælles retningslinjer for deltidspladserne, fx et fast tidsrum, hvor deltidsbørn kan være i dagtilbuddene.

 

Institutionernes og dagplejens høringssvar viser, at flertallet af dagtilbuddene ikke ønsker at alle dagtilbud skal tilbyde almindelige deltidspladser. Administrationen anbefaler derfor, at det fortsat er op til den enkelte bestyrelse, at beslutte om og hvor mange deltidspladser de vil tilbyde ud over de lovpligtige.


Lovgrundlag

Lov nr. 554 af 29/05/2018 §27b


Økonomi

jf. sagsfremstilling


Høringsperiode og høringsparter

Bestyrelserne i kommunens dagtilbud og bestyrelsen i dagplejen har været inviteret til at afgive høringssvar om de seks indstillingspunkter samt  bestyrelsernes holdning til muligheden for at alle institutioner, herunder dagplejen, tilbyder deltidspladser udover de lovpligtige i forbindelse med forældres barsel.

 

Høringsperioden løb fra den 30. oktober til den 13. november 2018.

 

Høringssvarene er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet." 

 


Beslutning

Byrådet behandlede alene sagen for så vidt angår beslutningens punkt 5.

 

Ændringsforslag fra Venstre

Punkt 5 tilbagesendes til udvalget Børn og Familie med henblik på at beregne, hvordan vi kan lave en kompesationsmodel til institutionerne for den mindre forældrebetaling, således vi kan tilbyde et ubegrænset antal deltidspladser i de kommunale instutioner.

 

For: Alle (23)

 

Ændringsforslaget tiltrådt.

 

Bilag

246. Landzonetilladelse

Sagsnummer: 00.01.10-G00-6-18


Resume

Denne sag kommer på dagsorden efter anmodning fra Dansk Folkeparti. Anmodningen vedrører en landzonesag.


Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage stilling til anmodningen

Sagsfremstilling

Anmodning fra Dansk Folkeparti

"Klagerne over Haregabsgård stammer tilbage fra 2012, og hermed bør byrådet behandle sagen. Dansk Folkeparti ønsker derfor, at der foretages en behandling af sagen. Planklagenævnets opmærksomhedspunkter tages til fornyet behandling i byrådet".

 


Lovgrundlag

LBK nr 1031 af 06/07/2018 (Kommunestyrelsesloven) § 11 stk. 1


Beslutning

Beslutning truffet under punkt 234 "Godkendelse af dagsorden": Besluttet, at punkt 246 (Landzonetilladelse) ikke optages på dagsorden. Sagen sendes til udvalget Udvikling, By og Land med henblik på, at administrationen forelægger en orientering for udvalget.

 

247. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.04-G01-4-18


Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage orienteringen til efterretning

 


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver de behandlet under dette punkt.

 


Beslutning

Mødet begyndte klokken 18.10 med godkendelse af dagsorden og behandling af sager på lukket dagsorden. Pause klokken fra 18.30. Byrådets spørgetid fra klokken 19.00 til klokken 19.23. Byrådsmødet genoptaget umiddelbart efter spørgetiden. Mødet sluttede klokken 20.37.

 

Byrådet godkendte, at dagsordner til ekstraordinære økonomiudvalgs- og byrådsmøder, som afholdes den 19. december, først bliver udsendt den 18. december, efter ansættelsesudvalget har truffet beslutning om, hvem udvalget indstiller til ansættelse som ny kommunaldirektør .

 

Borgmesteren orienterede om, at it-løsningen er på plads så borgerne kan komme med forslag til sager, som skal optages på dagsorden, og samle de nødvendige stemmer for forslaget. Så alle interesserede henvises til hjemmesiden

 

Orienteringen taget til efterretning.

 

 

248. Udlejning af areal til studieboliger i Helsinge - Lukket punkt

Offentlig beslutning

1.Besluttet, at bemyndige administrationen til at udleje del af areal øst for Gribskov Gymnasium på nævnte vilkår.

2. Besluttet, at godkende at frigive en ramme til byggemodning af arealet fra Østergade frem til vejskel. Byggemodningen finansieres af Byudviklingsrammen.

3. Besluttet, at alle indtægter og udgifter i forbindelse med udlejningen afholdes, henholdsvis tilfalder, Byudviklingsrammen.

 

Gribskov Kommune sender en pressemeddelelse ud, når der kan oplyses mere om sagen.

 

249. Salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

1. Besluttet, at sælge Møllebakken etape 2 i Helsinge.

2. Besluttet, at alle indtægter og udgifter i forbindelse med salget afholdes henholdsvis tilfalder Byudviklingsrammen.

 

Gribskov Kommune sender en pressemeddelelse ud, når der kan oplyses mere om sagen.

 

Inhabilitet: Anders Gerner Frost (G) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.

 

250. Salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

1. Besluttet, at sælge Bavne Ager Eng i Gilleleje

2. Besluttet, at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for området på baggrund af købers skitseprojekt.

3. Besluttet, at alle indtægter og udgifter i forbindelse med salget afholdes henholdsvis tilfalder Byudviklingsrammen.

 

Gribskov Kommune sender en pressemeddelelse ud, når der kan oplyses mere om sagen.

 

251. Forberedelse af salg af ejendom - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Bo Jul Nielsen (A), Birgit Roswall (V), Jonna Præst (O) og Pernille Søndergaard (G) afprøvede deres habilitet i forhold til sagen. Byrådet besluttede, at de er habile i sagen, og derfor kan de alle fire deltage i sagens behandling.

 

1. Besluttet at bemyndige administrationen til at sælge et areal til Gribvand ved Udsholt Renseanlæg.

252. Byudviklingsrammen - overbliksstatus for byudvikling og salg - Lukket punkt

Offentlig beslutning

1. Redegørelse over byudviklingsprojekter taget til efterretning.

2. Redegørelse for tilpasning af ejendomsporteføljen taget til efterretning.

3. Besluttet at bemyndige administrationen til at forberede salg af udvalgte ejendomme.

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen