Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

31. oktober 2019: Offentlige information om lukket dagsordenpunkt på Udvikling, By og Land 4. november 2019 bliver desværre ikke vist i dagsordenen. Det vil blive rettet i referatet.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Handicaprådet

Mandag den 07-01-2019 kl. 16:15

Tilbage

Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 27.69.48-G01-4-18


Administrationen indstiller til Handicaprådet
  1. at godkender dagsorden 

Sagsfremstilling

Dagsorden sendes ud til medlemmer af Handicaprådet senest 7 dage inden mødet.


Lovgrundlag

Forretningsorden for Handicaprådet i Gribskov Kommune § 5.


Beslutning

Godkendt.

2. Mødedeltagere

Sagsnummer: 27.69.48-G01-2-18


Sagsfremstilling

Gribskov Kommunes Handicapråd består af 8 medlemmer, og Byrådet har udpeget en personlig stedfortræder for hvert medlem.

 

Medlem

Personlig stedfortræder

1. Bente Ullits Eckmann (DH Gribskov) - formand

Jørgen Eckmann (DH Gribskov)

2. Annelise Hansen (DH Gribskov) - næstformand

Jens M. Larsen (DH Gribskov)

3. Kim G. Nielsen (DH Gribskov)

Inger Hansen (DH Gribskov)

4. Louise Hyldborg Lundstrøm (DH Gribskov)

Kirsten Rolfsager (DH Gribskov)

5. Allan Nielsen (Gribskov Kommunes Byråd)

Pia Foght (Gribskov Kommunes Byråd)

6. Jonna Præst (Gribskov Kommunes Byråd)

Jesper Behrensdorff (Gribskov Kommunes Byråd)

7. Agnete Odgaard Mortensen (Gribskov Kommune)

Torsten Forsberg (Gribskov Kommune)

8. Hanna Bartholine Levy (Gribskov Kommune)

Gitte Caspersen (Gribskov Kommune)

 

Personlig stedfortræder indkaldes til møde i tilfælde af en deltagers fravær.

 


Administrationen indstiller til Handicaprådet
  1. at tage orienteringen om mødedeltagere til efterretning

Beslutning

Afbud fra Bente Ullits Eckmann (DH Gribskov). Stedfortræderen, Jørgen Eckmann (DH Gribskov) deltog i mødet.

Afbud fra Jonna Præst (Gribskov Kommunes Byråd).

 

Orienteringen taget til efterretning.

3. Høring: Ungestrategi

Sagsnummer: 17.00.00-G00-233-18


Resume

I september 2017 igangsatte de tre daværende velfærdsudvalg arbejdet med at udarbejde en ungestrategi for Gribskov Kommune. Efter analysearbejde første halvdel af 2018 og ungecampen 31. oktober 2018 er der nu et udkast klar til høring. Sagen forelægges på den baggrund til høring i Handicaprådet.


Administrationen indstiller til Handicaprådet

1. At afgive høringssvar til ungestrategien


Sagsfremstilling

I september 2017 igangsatte de tre daværende velfærdsudvalg arbejdet med at udarbejde en ungestrategi for Gribskov Kommune.

 

På den baggrund fremlægges ungestrategien til høring i Handicaprådet.

 

Målgruppen for strategien er udsatte unge i Gribskov i alderen 12 til 29 år. Strategien beskriver de mål og indsatsprincipper, der skal være ledende på tværs af Gribskov Kommune i arbejdet med at hjælpe målgruppen i uddannelse og job.

 

Som led i udarbejdelsen af strategiudkastet er målgruppen blevet kortlagt og aktuel forskning inddraget. Endvidere er inddraget en række fagfolk på tværs af Gribskov Kommune, ligesom de unge selv har været involveret bl.a. gennem ungdomsrådet. D. 31. okt. 2018 blev afholdt en ungecamp med centrale fagfolk på området, herunder også unge og politisk repræsentation fra de tre velfærdsudvalg. Kortlægning og output fra ungecampen fremgår af udkastet til strategien, som er bilagt denne sag.

 

Indhold i strategien

 

Vision:

Alle unge i Gribskov Kommune er så vidt muligt selvforsørgende når de er 30 år.

 

Mission:

Vi gør alle unge klar til uddannelse og arbejde – vi giver de unge de bedste muligheder for

uddannelse og arbejde ud fra de forudsætninger den enkelte har.

 

Mål:

  • Alle unge skal i gang med en uddannelse og have et job. For dem der ikke kan, er målet andre udviklende aktiviteter, så den unges selvstændighed styrkes.
  • Alle unge bliver set, hørt, forstået og lyttet til, så de får den hjælp de har behov for og udvikler sig positivt
  • Vi har en sammenhængende og tilgængelig ungeindsats med den unge som aktiv medspiller
  • Vi skaber fællesskaber for alle unge i Gribskov

 

Indsatsprincipper:

1. Fælles mål og helhedsorienteret samarbejde på tværs

2. Skole-, uddannelse-, eller jobFØRST: vi hjælper de unge i den livsarena, de er i eller gerne vil være i

3. Overskuelighed og støtte - særligt i de kritiske overgange (fx mellem skole og ungdomsuddannelse)

4. Den er med - alle kan noget

5. Kontinuerlig relation til en betydningsfuld voksen - brug af makkerpar

6. Motivere, stille krav og få ansvar

7. Hurtige beslutninger - hurtige indsatser

8. Samskabelse som et middel til effekt - inddragelse af civilsamfund

 

Mål og indsatsprincipper uddybes i udkastet til strategien. 


Lovgrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats: LBK nr. 1342 af 21/11/2016

Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.: LBK nr. 270 af 23/03 2017

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov: LBK nr. 783 af 15/06/2015


Økonomi

Udgifter til implementering af ungestrategi afholdes inden for centerbudgetter.


Høringsperiode og høringsparter

Udkast til ungestrategien er sendt i høring til følgende:

- Udvalget for Ældre, Social og Sundhed på møde d. 19. nov. 2018

- Udvalget for Beskæftigelse, Industri og Uddannelse på møde d. 26. nov. 2018

- Udvalget for Børn og Familie på møde d. 26. nov. 2018

- Ungdomsrådet på møde d. 22. nov. 2018

- Handicaprådet på møde d. 7. jan. 2019


Beslutning

Handicaprådets høringssvar

 

  1. Strategien har fokus på unge i alderen 12 til 29. Det er en mangfoldig målgruppe. Nogle unge i målgruppen er i den undervisningspligtige alder, de skal nok ikke "hurtigt ud på en arbejdsplads". Andre unge er tæt på at blive 30, det er vist ikke deres forældre, "Gribskov Kommune giver ansvaret tilbage til". Handicaprådet mener, at strategiteksten kan vinde, hvis det bliver gjort tydeligt, hvem der tales om forskellige steder i teksten.

 

  1. Ordet skaber det, det nævner. Ønsker man som en person eller en organisation at efterleve ånden i FN's konvention om rettigheder for mennesker med handicap, så taler man om mennesket først, og så nævnet det handicap, personen har. For eksempel: Mennesker med handicap, en mand med synshandicap, en kvinde, som ikke kan gå, et barn, som ikke kan høre. Ordet menneske eller mand, kvinde, barn først. Derfor undrer Handicaprådet sig over, at strategien bruger formuleringen "udsatte unge", når der er tale om unge i en vanskelig livssituation eller unge i udsatte positioner. Handicaprådet håber, at kommunen vil respektere, at de unge mennesker, strategien skriver om, først og fremmest er unge. Handicaprådet opfordrer til, at formuleringen "udsatte unge" erstattes med en mere passende formulering.

 

  1. Handicaprådet er bekymret for, at vi svigter de unge, hvis vi ikke hjælper deres forældre. Forældrene kan opleve sig at være magtesløse i forhold til de problemer, deres unge står med. Hjælp til forældrene er også en hjælp til de unge.

 

  1. Når man læser strategien, er det som læser svært at begribe, hvad der konkret bliver gjort, hvilke konkrete handlinger vil oversætte strategien til virkelighed. Handicaprådet venter derfor interesseret på at høre om udmøntning af strategien og ikke mindst om effekten af indsatser. Handicaprådet forudsætter her, at der bliver fulgt op på strategien, for eksempel ved at følge udvikling i nøgletal.

 

  1. Handicaprådet at kvittere for, at der er sammenhæng mellem ungestrategi og beskæftigelsesstrategi (som begge lige nu er i høring). Det tegner godt for det fremtidige arbejde, at der er sammenhæng mellem de forskellige tiltag.

 

Sidst men ikke mindst en ide til overvejelse. Handicaprådet har indeværende møde behandlet udkast til to strategier: ungestrategi og beskæftigelsesstrategi. To gode dokumenter, som er formuleret på to forskellige måder. Som borger, der ønsker at forstå en strategi, og som medarbejder, der ønsker at følge med i hvad der sker på et andet område end ens fagområde, vil man være godt hjulpet, hvis der var en genkendelighed i den måde teksten er bygget op på. Handicaprådet vil derfor foreslå, at kommunen overvejer en form for "strategistandard"; så formen og logikken i opbygning af strategidokumenter kan genkendes fra det ene dokument til det andet.

 

 

Bilag

4. Høring: Forslag til ny takst for ledsagerbilletter i Gribskov Svømmehal

Sagsnummer: 04.04.00-G01-2825-18


Resume

Handicaprådet behandler sagen for at afgive høringssvar. Sagen handler om forslag til ny takst for ledsagerbilletter i Gribskov Svømmehal


Administrationen indstiller til Handicapudvalget,
  1. at afgive høringssvar om fjernelse af ledsagerbetaling i Gribskov Svømmehal

Sagsfremstilling

På det kommende møde i udvalget Forebyggelse og Idræt behandles et forslag om at fjerne betaling for ledsagerbilletter i Gribskov Svømmehal. Udvalget Forebyggelse og Idræt skal anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Forslag

Pr. 1. januar 2019 koster en ledsagerbillet i Gribskov Svømmehal 25 kr. og 150 kr. for et 10-turskort 

 

Administrationen foreslår, at denne takst ændres pr. 1.3.2019, således at man som ledsager til mennesker med handicap, som kan dokumentere ledsagerbehov, får gratis adgang til Gribskov Svømmehal. Den gratis adgang foreslås betinget af, at personen med handicap har anskaffet et ledersagerkort.

 

Begrundelse for forslaget

Ved at fjerne betaling for ledsagere vil Gribskov Kommune i højere grad leve op til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, særligt følgende artikler:

 

  • Artikel 9 Tilgængelighed
  • Artikel 25 Sundhed
  • Artikel 26 Habilitering og rehabilitering
  • Artikel 30 Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt (punkt 5a: "Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap på lige fod med andre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at tilskynde og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer")

 

Derudover vil ændringen være en måde at leve op til kompensationsprincippet, som er et af fire principper i dansk handicappolitik.

 

Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsætte funktion mest muligt. Kompensationen skal – så langt som det overhovedet er muligt – forhindre og forebygge de situationer, som begrænser udfoldelsesmuligheder for personer med en funktionsnedsættelse. Kompensation er ikke privilegier eller positiv særbehandling, men et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt.

 


Lovgrundlag

LBK nr 1031 af 06/07/2018 (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse)


Økonomi

Det anslås, at der sælges ca.100 ledsagerbilletter årligt i svømmehallen svarende til en indtægt på ca. 2.000 kr.


Beslutning

Handicaprådet bakker helhjertet op om forslaget.

 

Rådet foreslår, at kommunen i forbindelse med beslutningen, gør lidt ud af forklare, at ledsagekortet udstedes til personer med handicap, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum. Kortet dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i fx bus, tog, metro, museum, teater eller lign.  Ledsagebehovet retter sig mod alle uanset alder og kan være begrundet i både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

 

Ved ansøgning om ledsagekort skal behovet for at have en ledsager dokumenteres enten via en lægeerklæring eller ved, at man i forvejen er visiteret til en af følgende ydelser:

  • Visiteret til et botilbud.
  • Visiteret til parkeringskort for personer med handicap.
  • Visiteret til personlig hjælperordning eller den kommunale ledsagerordning.
  • Visiteret til støtte til køb af bil i henhold til serviceloven eller godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som trafikselskaberne skal etablere som fritidskørsel.
  • Medlem af Dansk Blindesamfund.

Er man omfattet af et af de nævnte kriterier, vil bevillingen til denne ydelse udgøre en tilstrækkelig dokumentation, når der ansøges om ledsagekort.

 

Ledsagekortet udstedes af Danske Handicaporganisationers brugerservice. Kortet koster kr. 200,- og er gyldigt i 3 år. Herefter skal det fornyes ved fremsendelse af et nyt ansøgningsskema.

5. Høring af beskæftigelsesstrategi

Sagsnummer: 15.00.00-A00-2191-18


Resume

Sagen behandles på baggrund af, at udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse i løbet af efteråret har arbejdet med en ny 4 årig beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune gældende fra 2019 til 2022. På møde i udvalget den 9. oktober 2018 havde udvalget en temadrøftelse om indsatsprincipper i beskæftigelsesstrategien. Den mundede ud i præsentation af en vision, mission og en række indsatsprincipper til udvalgets drøftelser på udvalgets møde den 29. oktober 2018 (Sag nr. 42). På møde den 26. november 2018 besluttede udvalget herefter at udsende et forslag til beskæftigelsesstrategi i offentlig høring (sag nr. 51).


Administrationen indstiller til Handicaprådet

1. at afgive evt. kommentarer til Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2019-2022


Sagsfremstilling

Udkast til beskæftigelsesstrategien, som er vedlagt dette dagsordenpunkt, indeholder en vision og mission for beskæftigelsesindsatsen samt en række indsatsprincipper, som skal være retningsgivende i beskæftigelsesindsatsen. Endelig indholder strategien en beskrivelse af strategiens kobling til kommunens beskæftigelsesplan for 2019, som pt. er under udarbejdelse.

 

Udvalget har lagt op til en bred høring af beskæftigelsesstrategien. Strategien har derfor været offentlig høring frem til den 17. december 2018. Beskæftigelsesstrategien forventes endelig behandlet på byrådets møde den 5. februar 2019.


Lovgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats


Beslutning

Handicaprådets høringssvar

 

  1. Handicaprådet bakker op om udkast til beskæftigelsesstrategi.

 

  1. Rådet vil gerne rose strategiens indsatsprincipper, og særligt princippet "Vi gør det, der virker" . Handicaprådet opfatter fokus på den tre-dobbelte bundlinie som et eksempel på, at man tænker på lang sigt og har forståelse for betydningen af effekten af det man laver.

 

  1. Da strategien er formuleret på et overordnet niveau (principniveau), er det positivt, at den er koblet på administrativ handlingsplan, og dermed oversættes løbende til konkrete handlinger.

 

  1. Handicaprådet vil også gerne kvittere for, at der er sammenhæng mellem ungestrategi og beskæftigelsesstrategi (som begge lige nu er i høring). Det tegner godt for det fremtidige arbejde, at der er sammenhæng mellem de forskellige tiltag.

 

Sidst men ikke mindst en ide til overvejelse. Handicaprådet har på indeværende møde behandlet udkast til to strategier: ungestrategi og beskæftigelsesstrategi. To gode dokumenter, som er formuleret på to forskellige måder. Som borger, der ønsker at forstå en strategi, og som medarbejder, der ønsker at følge med i hvad der sker på et andet område end ens fagområde, vil man være godt hjulpet, hvis der var en genkendelighed i den måde teksten er bygget op på. Handicaprådet vil derfor foreslå, at kommunen overvejer en form for "strategistandard"; så formen og logikken i opbygning af strategidokumenter kan genkendes fra det ene dokument til det andet.

 

Bilag

6. Valg for alle

Sagsnummer: 27.69.48-A30-4-18


Administrationen indstiller til Handicaprådet
  1. at tage stilling til om rådet ønsker at bidrage i arbejdet med adgang til valg som foreslået af administrationen

Sagsfremstilling

Adgang til demokrati er vigtigt. Det gælder også for mennesker med handicap. Derfor har Det Centrale Handicapråd lavet pjecen her om tilgængelighed til valg. Pjecen beskriver reglerne om adgang til valg. Den rummer alt fra muligheden for at afgive brevstemme i hjemmet, til adgang til stemmelokalerne og giver råd om kommunikation med mennesker med handicap. Pjecen er skrevet til medarbejdere i valgsekretariatet, på borgerservice samt til valgstyrere og valgtilforordnede på valgstederne i kommunerne, så de kan være med til at sikre, at alle borgere får adgang til at deltage i demokratiet.

 

Valgsekretariater i Gribskov Kommune har altid været opmærksomme på tilgængelighed til valg, så alle stemmeberettigede kunne deltage i valget. Men en ting er at gøre sit bedste ud fra regler og beskrivelser, og en anden ting er at opleve på egen krop, om tingene fungerer efter hensigten.

 

2019 er et valgår, hvor der både skal være valg til EU-parlamentet og Folketinget. Alice Ballin, valgansvarlig i Gribskov Kommune, vil gerne invitere Handicaprådet til et samarbejde om adgang til valg. Handicaprådets opgave vil gå ud på at notere egne erfaringer i forbindelse med valgdeltagelsen, og på den baggrund at tage dialog med valgsekretariatet om, hvad der fungerer rigtig godt og hvad der skal forberdes ved næste valg. Pjecen "Valg for alle" kan give Handicaprådet et billede af, hvad der er vigtigt at læge mærke til.

 

Pjecen er vedhæftet dette dagsordenspunkt som pdf fil. Men alle interesserede kan også finde pjecen på Det Centrale Handicapråds hjemmeside ved at søge på Valg for alle

 


Beslutning
  1. Besluttet at bidrage til sikring og udvikling af tilgængelighed til valg ved samarbejde med administrationen, som foreslået.

Bilag

7. Årsberetning 2018 - forberedelse

Sagsnummer: 27.69.48-G01-8-18


Resume

Handicaprådet behandler sagen for at godkende årsberetning 2018. Årsberetningen udgør den orientering, som Handicaprådet giver til Byrådet om sit virke.


Administrationen indstiller til Handicaprådet
  1. at bidrage til at skrive årsberetningen færdig
  2. at godkende årsberetning 2018

Historik

 Handicaprådet, 7. november 2018, pkt. 74:

Handicaprådet gav input til udarbejdelse af årsberetning. Rådet pegede blandt andet på

 

  • Byrådets temamøde om realisering af Handicappolitikken
  • samarbejde med Center for Social og Sundhed om møder på institutioner,
  • en kontinuerlig dialog med centre,
  • deltagelse i temadag i Roskilde,
  • samarbejde med planmedarbejdere om tilgængelighed samt
  • arbejde med høringssvar

 

som værende de tiltag, aktiviteter og emner, som skal beskrives i årsberetningen.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Handicaprådet skal afgive en årlig beretning om sit arbejde eller på anden måde at orientere Byrådet om rådets arbejde og virke. Det skal Handicaprådet efter punkt 2 i Vedtægter for Handicaprådet i Gribskov Kommune.

 

Udkast til årsberetning 2018

Årsberetning 2018 omfatter perioden fra 1. januar 2018 - 31. december 2018.

 

Udkast til årsberetning er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag. Udkastet blev udarbejdet med afsæt i input fra Handicaprådet (jævnfør protokollen fra mødet den 7. november 2018). Handicaprådet skal på det indeværende møde kvalitetssikre, rette og supplere udkastet; så årsberetningen kan skrives færdig.

 

Handicaprådet skal være særligt opmærksom på to ting:

 

  1. Rådet skal forberede sig til at skrive et afsnit om kommunale hverv, deltagelse i brugergrupper, dialogmøder m.v.
  2. Rådet skal overveje, om vurderinger indskrevet i årsberetning afspejler præcis det, rådet ønsker at udtrykke, eller om de rammer ved siden af

 

Når Handicaprådet har godkendt årsberetning, bliver beretningen sendt til Byrådet til orientering. Årsberetningen kan efterfølgende læses på kommunens hjemmeside.


Lovgrundlag

LBK nr 1064 af 21/08/2018 (Retssikkerhedsloven) § 37a

Vedtægter for Handicaprådet, punkt 2. Vedtægter er godkendt af Byrådet.


Økonomi

Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation. Det sker efter §30, stk. 2 i bekendtgørelsen nr. 1338 af 18. november 2016.

Gribskov Kommunes Byråd afsatte 64.464 kr. til udgifter ved Handicaprådets virksomhed i 2018.

 


Beslutning

1. - 2. Input til årsberetning givet. Udkast skal suppleres med en tak til Byrådet for de organisatoriske rammer omkring Handicaprådets virke samt oplysninger om deltagelse i demensdagen og trafikforum. Sekretariatet skriver beretningen færdig og fremsender til Byrådet til orientering.

Bilag

8. Forberedelse til dialog med Center for Børn og Unge

Sagsnummer: 27.69.48-G00-1-18


Resume

Handicaprådet inviterede centerchef for Center for Børn og Unge, Anne Steffensen, til dialog om centrets opgaver og realisering af Handicappolitikken. På indeværende møde skal rådet forberede sig til dialogen.


Administrationen indstiller til Handicaprådet
  1. at beslutte, hvad rådet særligt ønsker at drøfte med centerchefen for Center for Børn og Unge

Sagsfremstilling

Handicaprådet inviterede centerchef for Center for Børn og Unge, Anne Steffensen, til dialog om centrets opgaver og realisering af Handicappolitikken på rådets møde den 18. februar 2019. På indeværende møde skal rådet forberede sig til dialogen.

 

Om Center for Børn og Unge

Centres målgruppe er børn og unge mellem 0 og 18 år. Centret har blandt andet ansvar for dagtilbud, folkeskoler, sundhedsplejen, tandplejen, fritidsordninger, fritidsklubber og Ungdomsskolen. Centret forebygger kriminalitet og støtter børn og børnefamilier med forskellige udfordringer i forhold til trivsel, udvikling og læring.

 

Centret er organiseret omkring fire hovedopgavegrupper.

 

1. Dagtilbud

Dagtilbud står for dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Dagtilbud står for driften og styringen af dagtilbud og sørger for, at der hele tiden er pladser nok i vores institutioner og dagtilbud. Dagtilbud koordinerer og anviser pladser i samarbejde med pladsanvisningen (BUS).

 

 

2. Skoler, fritidsordning, fritidsklub og ungdomsskole

Under skoler, fritidsordning, fritidsklub og ungdomsskole ligger følgende opgaver: Undervisningen af elever i 0.-10. klasse. Driften og styringen af skolerne, herunder det at sørge for, at der er pladser nok i klasserne. Driften af fritidsordninger til børn i 0.-5. klasse. Driften af fritidsklubber til børn i 6. klasse. Driften af ungdomsklubber og ungdomshuse for børn og unge fra 7. klasse og opefter. Driften af Ungdomsskolen

 

 

3. Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR)

PPR rådgiver og vejleder om børn og unge fra 0-17 år i dagtilbud og skoler. Det kan være, hvis barnet ikke trives, har et handicap eller svært ved at klare sig i skolen. PPR visiterer til specialundervisning. Undervisningen kan både ske i den sædvanlige klasse eller i en specialklasse. PPR står for den interne leverance til familiebehandlingsindsatser. PPR står for en række støtte-kontaktperson-opgaver. PPR holder terapeutiske og psykologiske samtaleforløb. PPR står for rusmiddelbehandlingen på ungeområdet.

 

 

4. Sundhedsfremme og Forebyggelse

Sundhedsfremme og Forebyggelse står for driften af kommunens børnetandlæger. Sundhedsfremme og Forebyggelse står for driften af omsorgstandplejen. Det er et tilbud til de borgere, der svært ved at komme til en almindelig tandlæge på grund af for eksempel et fysisk eller psykisk handicap. Sundhedsfremme og Forebyggelse rådgiver gravide og forældre med spædbørn, rådgiver børn om sundhed i dagtilbud, rådgiver børn og unge om sundhed på skolerne.

 

 

Første spørgsmål

Handicaprådet har drøftet i november, at rådet blandt andet ønsker at drøfte med centerchefen, hvad kommunen gør for at sikre og udvikle relevante skoletilbud til undervisningspligtige børn og unge, der ikke kan deltage i en almen klasse (jævnfør protokol af Handicaprådets møde den 7. november 2018, punkt om meddelelser). 

 


Lovgrundlag

FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap, ratificeret af Danmark den 28. maj 2009 efter folketingsbeslutning B 194, blandt andet artikel 3 (Generelle principper),7 (Børn med handicap), 10 (Retten til livet), 19 (Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet), 24 (Uddannelse),

LBK nr 188 af 08/03/2018 (Retssikkerhedsloven)

Gribskov Kommunes Handicappolitik (Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed) vedtaget af Byrådet den 30. maj 2016.

Vedtægter for Handicaprådet, besluttet af Byrådet den 02.11.2009, punkt 1 og 2


Beslutning

Handicaprådet ønsker særligt at drifte følgende:

  • Går alle kommunens børn op til 9. klasses afgangseksamen? Hvis ikke, hvad er historien bag den manglende 9. klasses afgangseksamen?
  • Hvad gør kommunen for at sikre og udvikle relevante skoletilbud til undervisningspligtige børn og unge, der ikke kan deltage i en almen klasse?
  • Hvad gør kommunen i forhold til børn, som er svært at nå med almindelig indsats?
  • Hvor mange klagesager fra Gribskov Kommune går til klagenævnet for specialundervisning og hvordan er ser statistikken ud i forhold til, hvem får medhold? Og hvordan ser udvikling over tid (for eksempel de sidste 10 år)?
  • Hvordan definerer Center for Børn og Unge den bundlinje, center arbejder efter? Hvordan er balancen mellem økonomiske resultater på kort sigt og samfundsøkonomisk effekt på lang sigt? Børnenes uddannelsesmæssige baggrund og beskæftigelsessituation som voksne? Eller, hvis man tænker på forældre til børn med speciale behov, følger kommunen med i forhold til viden om deres fravær fra arbejde, nedsat tid, skilsmisseprocent osv.?

 

9. Sundhedshus i Gribskov Kommune - idefase og tidsplan

Sagsnummer: 00.00.00-A00-3681-18


Resume

Nærværende sag blev behandlet på Udvalget for Ældre, Social og Sundhed d. 19.11.18 med henblik på, at udvalget kunne afgive input til den overordnede retning for et kommende sundhedshus i Gribskov Kommune. Udvalget skulle endvidere give input til vidensopbyggende aktiviteter og tidsplan. Dette mhp. at administrationen kan igangsætte detailplanlægning af projektet. Handicaprådet får sagen til efterretning og samtidig henledes opmærksomheden på dialogmøde d. 4. februar 2019, som er en udløber af nærværende punkt, ligesom materiale i punktets bilag også udgør en del af afsæt for dialogmødet d. 4. februar.


Sagsfremstilling

På sit møde d. 28.05.18 besluttede udvalget for Ældre, Social og Sundhed at igangsætte en proces med vurdering af mulighederne for etablering af en ny fysisk lokalitet omfattende flere af/alle af følgende funktioner: Friplejehjem, hjemmesygeplejen, evt. fremtidig kommunal andel af hjemmeplejen, sygeplejeklinik, akutfunktion, midlertidige pladser og genoptræning i Gribskov Kommune.

 

Med budgetforliget blev det konstateret, at der er

"brug for, at vi laver nogle væsentlige investeringer i de kommende mange år som et led i at sikre velfærden og arbejde med kloge m2. Konkret er der afsat midler til at etablere et Sundhedshus fra 2019, der rummer en samling af en række af vores sundhedsfaglige områder for at sikre en ordentlig velfærd, stærke faglige miljøer og afledte synergier. Sundhedshuset skal indeholde en akutfunktion, hjemmesygeplejen, tandklinik og genoptræning".

 

Administrationen fremlægger på den baggrund nu første bud på en række centrale elementer, som kan indgå i udvalgets vidensopbygning frem mod en beslutning om vision for og deraf følgende indhold og funktioner i et kommende GK sundhedshus. Vedlagt som bilag er notat udarbejdet af arbejdsgruppe på tværs af bygninger, økonomi og sundhed, som

  • tegner et billede af GK's nære sundhedsvæsen aktuelt
  • de udfordringer, vi står overfor
  • hovedtyper af sundhedshuse, og hvad andre har gjort
  • oversigt over mulige funktioner i et GK sundhedshus, mulige synergieffekter og centrale overvejelser ift. placering, fleksibilitet m.v.

 

GK nære sundhedsvæsen aktuelt

Alle de kommunale sundheds- og sygdomsbehandlingstilbud betegnes samlet ”Det Nære Sundhedsvæsen”. Det Nære Sundhedsvæsen (primærsektoren) er den del af sundhedsvæsnet, der er tættest på borgerne, som er nemmest tilgængeligt for borgeren, og som løser alle de ikke-specialiserede sundheds- og sygdomsmæssige behov, som borgerne har. De specialiserede behov dækkes på sygehuse, hos speciallæger m.fl. (i sekundærsektoren). Udvalget får her et samlet overblik over de indsatser, aktiviteter og bygninger, som udgør det nære sundhedsvæsen i GK i dag. Samtidig beskrives de udfordringer, som vi står over for.

 

Typer af sundhedshuse

I det årti, der er gået siden kommunalreformen, har en lang række kommuner valgt at etablere forskellige former for sundhedshuse . Det konkrete indhold i de enkelte sundhedshuse udspringer i høj grad af lokale forhold og historik. Et sundhedshus kan således i varierende grad udgøre én eller flere af følgende modeller:

  • en ramme for at samle kommunale sundhedstilbud på samme matrikel, f.eks. inden for træning, forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremme
  • en ramme for at udvikle samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen omkring funktioner, der med fordel kan ligge lokalt
  • en ramme for at udvikle samarbejdet med praksissektoren, f.eks. ved at leje lokaler ud til relevante sundhedsprofessionelle med ydernummer
  • en ramme for at udvikle samarbejde med andre aktører, både frivillige foreninger, civilsamfund og relevante private udbydere

 

Arbejdsgruppen har indhentet information om eksempler på sundhedshuse fra andre kommuner. Kriterier for eventuel yderligere research og/eller besøgsture kan fastlægges nærmere og kan f.eks. være 1) nybyggeri, 2) huse med overvejende kommunale funktioner – herunder integration af fleksible pladser og genoptræning, 3) sundhedshuse som ’kraftcenter’ – med plads til frivillige, private og samarbejde også med kommunale funktioner uden fast placering i centeret.

 

Mulige funktioner i et GK sundhedshus, mulige synergieffekter og centrale overvejelser ift. placering, fleksibilitet m.v.

På baggrund af gennemgang af aktuelle udfordringer og inspiration fra sundhedshuse andre steder skitseres i bilaget mulige funktioner i et kommende sundhedshus, og forhold af betydning for synergi, placering m.v. skitseres.

  

Den videre proces - administrationens anbefalinger

Det er administrationens anbefaling, at udvalget på baggrund af nærværende og yderligere vidensopbygning i en første idefase frem mod et kommende sundhedshus drøfter og beslutter en retning/vision for et kommende sundhedshus. En sådan vision kan efterfølgende danne afsæt for beslutninger om indhold og funktioner i huset.

 

Yderligere vidensopbygning kan ske f.eks. i form af temadrøftelse, besøgstur m.v.

 

Rækkevidde af idé-fase skal ses i lys af overordnet tidsplan. Vedlagt som bilag er to versioner af en overordnet tidsplan, som rækker frem mod hhv. første spadestik og ibrugtagning med udgangen af indeværende byrådsperiode og som viser, hvordan det samlede forløb kan se ud. Som det fremgår, forudsætter en ibrugtagning af et sundhedshus i indeværende byrådsperiode, at afklaring af, hvilke funktioner der skal indgå i huset, er afsluttet inden udgangen af 2018, hvilket ikke vurderes som realistisk. Baseret på almindelig erfaring og projektgang i lignende projekter vil en fuld etablering af et kommende sundhedshus tidligst kunne ske 3.5 - 4 år fra nu. De to versioner er således ikke endelige, men kan tjene som afsæt for en vurdering af omfang af idefase og drøftelse af forventninger til den samlede proces.

 

Der bør i idéfasen sikres tid og mulighed for involvering af og samskabelse med borgere, råd og interessenter generelt.

 

Høringssvar tilføjet ved protokollering

Ældrerådet anbefaler, at følgende indgår i overvejelserne:

  • Hvilke funktioner skal huset indeholde
  • Kommunen er arealmæssig stor, og derfor må overvejelserne være, om der skal være flere ”sundhedshuse”, og hvor de placeres

 

Ældrerådet forventer at blive inddraget i den indledende vidensopbygning.


Administrationen indstiller til Handicaprådet:
  1. at tage punktet til efterretning

Beslutning
  1. Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

10. Meddelelser

Sagsnummer: 27.69.48-G01-2-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

 

Invitation til møde om nyt sundhedshus

Udvalget for Ældre, Social og Sundhed i Gribskov Kommune inviterer Handicaprådet til dialogmøde om et kommende nyt sundhedshus. Mødet afholdes mandag den 4. februar kl. 17.00 – 19.00 i byrådssalen på rådhuset i Helsinge. Der blev sendt en mail med program og oplysninger om tilmelding til rådets medlemmer.

 

Handicapprisen 2018. Overvejelser over processen med henblik på forberedelse til 2019.

 

Byrådets temamøde om realisering af Handicappolitikken - første overvejelser om, hvordan Handicaprådet vil forberede mødet.

 

Spørgsmål til en oplevet tendens for nedskæringer i hjælp til mennesker med handicap.

 


Administrationen indstiller til Handicaprådet
  1. at tage orienteringen til efterretning 

Beslutning

Mødet begyndte klokken 16.15. Mødet sluttede klokken 18.00.

 

Aftalt, at repræsentanter for Handicaprådet deltager i mødet. Sekretariatet sørger for de sidste tilmeldinger til mødet.

 

Handicaprådet har reflekteret over forløb med Handicapprisen 2018. Rådet vurderer, at det er vigtigt at fortsætte med en prisoverrækkelse som et særligt arrangement, så man kan fastholde fokus både på FN's Handicapdag og på Gribskov Kommunes handicappris. Kontakt til medierne skal tænkes igennem, så flere borgere bliver opmærksomme på, at de kan komme med en indstilling til, hvem der skal modtage prisen. Ideen er, at medlemmer af Handicaprådet kunne tage kontakt til medierne, som kan være interesseret i at formidle en historie end en pressemeddelelse udsendt fra kommunen.

 

Handicaprådet har drøftet det kommende møde med Byrådet. Der kommer et punkt på dagsorden til næste møde i Handicaprådet.

 

Agnete Mortensen orienterede om, at ’Fonden af 20. december’ har den 20.12.18 givet en donation på kr. 45.000,- til Nordkystens Livredningstjeneste, til brug for indkøb af 2 stk. badekørestole. Donationen er givet til den samlede livredningstjeneste, det vil sige fordelt på de 3 kommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør.

 

Handicaprådet har drøftet en oplevet tendens for nedskæringer i hjælp til mennesker med handicap. Rådet har drøftet, at der er flere ting, som er på spil. Dels handler det om en lovbestemt opgavedeling mellem kommuner og regioner, hvor borgerne kan opleve at "falde mellem to kasser". Det gælder for eksempel problematikken omkring midlertidige hjælpemidler (regionens opgave) og varige hjælpemidler (kommunens opgave). Dels handler det om, at Gribskov Kommune har tidligere givet nogle borgere hjælp, som kommunen ikke har lov til at give (passiv overvågning), og den praksis kan kommunen ikke fortsætte med. Når kommunen retter nu efter den gældende lovgivning, oplever nogle borgere, at det mister noget, de har haft.

 

Handicaprådet har meget ros til et tilbud som Gribskov Legetek. Gribskov Legetek findes på Helsinge Bibliotek og er et tilbud til familier med børn, der har et særligt behov for stimulering gennem leg. På Legeteket kan forældre få råd og vejledning, samt låne materialer, som understøtter barnets behov for stimulering. Legeteket råder over en stor samling pædagogiske materialer.

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen