Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

31. oktober 2019: Offentlige information om lukket dagsordenpunkt på Udvikling, By og Land 4. november 2019 bliver desværre ikke vist i dagsordenen. Det vil blive rettet i referatet.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Miljø, Klima og Kyst

Tirsdag den 15-01-2019 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-3583-18


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning

Pkt. 2 flyttes til sidst på dagsordenen 

 

  1. Godkendt

 

Brian Lyck Jørgensen var mødeleder i Michael Hemming Nielsen fravær.

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

2. Valg af samskabelsescase

Sagsnummer: 00.16.00-G01-2847-18


Resume

Byrådet besluttede den 12. november 2018, at alle fagudvalg skal arbejde med en samskabelsescase i løbet af 2018 og 2019. Udvalget skal med denne sag vælge en aktivitet eller indsats, der kan laves samskabelse om. Formålet er at opbygge erfaringer med, hvordan Gribskov Kommune fremadrettet skal arbejde videre med samskabelse.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. drøfter og vælger minimum én samskabelsescase indenfor udvalgets område
  2. fastlægger en dato for hvornår der senest kan udvælges en case, hvis udvalget ikke kan udvælge en case på indeværende møde

 


Sagsfremstilling

Temaudvalget Strategi og Samskabelse i Gribskov 2030 anbefalede Byrådet, at alle fagudvalg skal arbejde med mindst et samskabelsesforsøg i løbet af 2018 og 2019. Det skal være op til det enkelte udvalg at beslutte, hvad de vil samskabe om, hvem der skal indgå, og om det skal omfatte myndighed med videre. Udvalget skal nu drøfte og vælge den eller de cases, de gerne vil bringe i spil i arbejdet med at opbygge erfaringer med samskabelse.

 

Tilgang til samskabelse

Temaudvalget Strategi og Samskabelse 2030 arbejder sig hen i mod en tilgang til samskabelse forstået som "Sammen skaber vi de bedste løsninger". I det ligger, at kommunen, borgere, virksomheder eller foreninger på lige fod samarbejder for at skabe de bedste løsninger. Opgaven kan være at definere, hvad problemet er og/eller finde og reaslisere løsninger på almen kendte problemer. Det skal ske i et ligeværdigt samarbejde, og kommunen må ikke på forhånd have den færdige løsning i skuffen.

 

Samskabelse kan indgå som del af en større opgave, hvor der samskabes om udvalgte dele eller det kan være det hele. Det er også muligt at vælge en samskabelsescase, som allerede er i gang. Det vigtigste er, at samskabelsescasen lever op til nedenstående kriterier.  

 

Rammme og kriterier for valg af cases

Rammen for valg af cases er:

 

  • En indsats, udfordring eller projekt, der egner sig til at lave samskabelse omkring
    • Det kan være det hele eller elementer, der samskabes om, det vigtigste er, at der ikke på forhånd er en færdig løsning,
  • Samarbejdet kan foregå ligeværdigt mellem deltagerne
  • Ideen/initiativet til det, der samskabes om, må meget gerne komme fra borgere, virksomheder eller foreninger, Men kan også være på kommunens initiativ
  • Casen skal kunne sættes i gang i løbet af 2019, men skal ikke nødvendigvis kunne afsluttes i 2019.  Temaudvalget skal dog kunne indsamle nogle erfaringer fra casen inden udgangen af 2019
  • Ud over kommunen skal der være borgere, virksomheder eller foreningsrepræsentanter med i arbejdet
  • Valg af type af samskabelsescase - hvilke rolle skal kommunen have i forhold til øvrige aktører - se typologier nedenfor
  • Formålet med casen kan være bredt - f.eks. forebyggelse, serviceforbedringer, styrkelse af lokalsamfund, udvikling, kapacitetsopbygning, besparelser, effektiviseringer eller lignende.

 

Administrationen faciliterer punktet

Lektor og ph.d Jens Ulrichs typologi for samskabelse kan beskrives som en pragmatisk ”hands on” model til at beskrive 4 forskellige grundformer af samskabelse, hvor man, som repræsentant for kommunen, kan indtage forskellige roller. Modellen fremgår af bilag 1, hvor der også er link til en artikel, som beskriver modellen mere grundigt for de interesserede. Det er temaudvalgets håb, at der udvælges samskabelsescases indenfor alle 4 grundformer, så vi får erfaring med forskellige former og typer af samskabelse. Administrationen vil bistå fagudvalget, når punktet behandles, for at understøtte drøftelsen og rådgive omkring valg af case.

 

Temaudvalget følger samskabelsescasene

Temaudvalget Strategi og Samskabelse i Gribskov 2030 vil have en koordinerende rolle undervejs og følge alle samskabelsesforsøgene. Det vil sige, at temaudvalget vil invitere for eksempel tovholderen på opgaven og måske en borger derfra med til nogle af temaudvalgets møder. Formålet er at indhente mest mulig viden om, hvad samskabelse kan bidrage med, og hvilke opmærksomhedspunkter der er forbundet med arbejdsformen. Temaudvalget vil i slutningen af 2019 samle op på de erfaringer, som kommunen har fået med samskabelse og efterfølgende komme med en anbefaling til en fælles forståelse af, hvordan vi arbejder med samskabelse i Gribskov Kommune.

 

 

 


Beslutning
  1.  udvalget ønsker at arbejde med genetablering af genbrugsteltene som samskabelsescase

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

 

Bilag

3. Kommuneplantillæg nr 21 til Kommuneplan 2013-25 - godkende miløvurderingsrapport

Sagsnummer: 01.02.15-P16-14-18


Resume

Udvikling, By og Land og økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning for Byrådet om forslag til kommuneplantillæg nr. 21 skal sendes i offentlig høring.

 

Miljø. Klima og Kyst behandler sager for at træffe beslutning om, at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes.

 


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

  1. at godkende forslag til kommuneplantillæg nr. 21 til kommuneplan 2013-25 for Udsholt renseanlæg og sende det i 4 ugers høring.
  2. at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar.
  3. at endelig vedtagelse sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar.

 

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

  1. at træffe beslutning om at forslag til kommuneplantillæg nr. 21 til kommuneplan 2013-25 for Udsholt renseanlæg ikke miljøvurderes.

 

 


Sagsfremstilling

Sagen omhandler godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013-25 til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt kommuneplantillægget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

Kommuneplantillægget er udarbejdet for at muliggøre udbygning af Udsholt renseanlæg.

 

Renseanlægget er i dag delvist omkranset af en afskærmende jordvold, som ikke er omfattet af den gældende kommuneplanramme for renseanlægget. For bedre at sikre, at området afskærmes visuelt med jordvolde og beplantning, inddrages arealer til dette i det nye plangrundlag.

  

Beskrivelse af området

Udsholt renseanlæg ligger ved Udsholt Strand og har matr.nr. 12gz med ejerlavet Udsholt By, Blistrup. Der er vejadgang til renseanlæget fra Udsholt Strandvej. Mod vest er der et større fredskovsareal og mod nord er der et areal med eng og en mindre sø. Mod øst og syd er der det omkrænsende bælte ved renseanlægget med træer og buske og derudover et bælte med græs inden sommerhusene begynder. Der er sommerhuse mod nord, syd og øst.

 

Kommuneplantillægget dækker 19.313 m2. Hele området ligger indenfor skovbyggelinjen og der skal derfor opnåes en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven for at kunne udvide renseanlægget. 

 

 

Kommuneplantillægets formål og indhold

Kommuneplantillæg nr. 21 er udarbejdet parallelt med forslag til lokalplan nr 347.04 for Udsholt renseanlæg. Med tillæggets vedtagelse bringes overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen.

 

Kommuneplantillægget fastholder områdets zonestatus som landzone.

 

Der laves en ny ramme for det samlede areal til renseanlæg samt afskærmende volde og beplantning. Den nye ramme hedder 5.D.08 og erstatter 5.D.07 for Udsholt renseanlæg.

 

Indholdet af den nye rammebestemmelsen 5.D.08 for Udsholt renseanlæg fastlægger at anvendelsen skal være renseanlæg. Bebyggelsen må maksimalt være 1 etage og højest 5 m, med undtagelse af skorstene og andre bygningsdele, der er nødvendige for områdets drift. Undtaget for højdebestemmelsen er også en mobilmast. Der er krav om beplantningsbælte og vold langs områdets ydre afgrænsning. Og endelig er det beskrevet, at dele af rammeområdet kan blive oversvømmet og derfor skal lokalplanlægning indeholde beskrivelse af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

 

Den nye ramme for renseanlægget afviger fra den gamle ved at indeholde benævnelse af bebyggelse som mobilmast, krav om at lokalplanlægning skal indeholde beskrivelse af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse samt større geografisk afgrænsning.

 

Kommuneplanrammen udenom renseanlægget får også en ny geografisk afgrænsning. Denne ramme får også et nyt nummer, men bestemmelserne er identiske med den gamle rammes bestemmelser. Den nye ramme udenom renseanlægget hedder 5.R.10 og erstatter 5.R.02 for Rekreativt område ved Udsholt Strand.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 21 for Udsholt renseanlæg ses i bilag 1. 

 

Screening for miljøvurdering

Administrationen vurderer, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der er ikke fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Miljøscreening er lavet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmet og af konkrete projekter (VVM).

 

Screening for miljøvurdering ses i bilag 2.

 

Delegation

Da en del af arealet indgår i kommunalt salg skal sagen behandles i Byrådet. Der er tale om et salg af mindre betydning. Derfor vurderer administrationen, at det er relevant, at Byrådet tager stilling, til om sagen skal have et forløb, svarende til sager hvor der ikke indgår salg af kommunalt areal.

 

Det vil betyde, at forslaget til kommuneplantillæg kommer i 4 ugers offentlig høring i stedet for normalt 8 uger, når der indgår kommunalt salg samt at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke er kommet høringssvar. Hvis der er indkommet høringssvar vedtages den endelige lokalplan af Udvikling, By og Land.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler:

  • at forslag til kommuneplantillæg nr. 21 for Kommuneplan 2013-25 godkendes til offentlig fremlæggelse.
  • at planforslaget ikke skal miljøvurderes.
  • at planforslaget sendes i 4 ugers offentlig høring.
  • at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar.
  • at endelig vedtagelse sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar.

 

 

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr 287 af 16.04.2018.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). lovbekendtgørelse nr 1225 af 25.10.2018.

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Lov om naturbeeskyttelse, lovbejendtgørelse nr 1122 af 03.09.2018,

 


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 


Høringsperiode og høringsparter

Der har været afholdt informationsmøde om projektet den 05.11.2018 for alle interesserede.

 

Forslget til kommuneplantillæg sendes i høring i 4 uger.

 


Beslutning

4.  Tiltrådt

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

 

Bilag

4. Lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg - godkendelse af miljøvurderingsrapport

Sagsnummer: 01.02.05-P16-20-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen, for at anbefale en beslutning for Byrådet om forslag til lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg skal sendes i offentlig høring.

 

Miljø. Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om, at forslaget til lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg ikke skal miljøvurderes.


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

  1. at godkende at forslag til lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg sendes i høring i 4 uger.
  2. at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar.
  3. at endelig vedtagelse sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar.

 

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

  1. at beslutte at forslag til lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg ikke miljøvurderes.

 


Sagsfremstilling

Sagen omhandler godkendelse af forslag til lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg til offentlig fremlæggelse samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund

GribVand Spildevand A/S ønsker at udbygge det eksisterende renseanlæg i Udsholt. Udbygningen kan ikke rummes indenfor den eksisterende lokalplan og kommuneplanramme og forudsætter derfor et nyt plangrundlag. Renseanlægget er i dag delvist omkranset af en afskærmende jordvold, som ikke er omfattet af den gældende lokalplan. For bedre at sikre, at området afskærmes visuelt med jordvolde og stedsegrøn beplantning, inddrages arealer til dette i det nye plangrundlag.

 

Beskrivelse af området

Udsholt renseanlæg ligger ved Udsholt Strand og har matr.nr. 12gz med ejerlavet Udsholt By, Blistrup. Der er vejadgang til renseanlæget fra Udsholt Strandvej. Mod vest er der et større fredskovsareal og mod nord er der et areal med eng og en mindre sø. Mod øst og syd er der det omkrænsende bælte ved renseanlægget med træer og buske og derudover et bælte med græs inden sommerhusene begynder. Der er sommerhuse mod nord, syd og øst.

 

Lokalplanområdet dækker 19.313 m2. Hele lokalplanområdet ligger indenfor skovbyggelinjen og der skal derfor opnåes en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven for at kunne udvide anlægget.

 

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanens formål er:

  • at fastlægge områdets anvendelse til teknisk anlæg i form at renseanlæg.
  • at muliggøre en udbygning af det eksisterende renseanlæg som fremstår sammenhængende med det eksisterende anlæg.
  • at fastlægge bestemmelser for afskærmning af renseanlægget mod naboerne, i form af beplantning og jordvolde.

 

Forslag til lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg ses i bilag 1.

 

Forhold til gældende plangrundlag

Lokalplanen skal erstatte lokalplan 47.13 for Udsholt renseanlæg i sin helhed og lokalplan 47.5 for Rågegården for det areal der er dækket af lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg.

 

Lokalplan 47.13 gav i 1990 mulighed for at udvide daværende renseanlæg med nogle tanke og brønde i tilknytning til de eksisterende anlæg. Lokalplanen havde en maksimal bygningshøjde på 5 meter og en højdegrænse for en ny efterklaringstank på ca 1 m over terræn. Et bilag angiver indretning af området. Der udlægges et afskærmende beplantningsbælte på 5 m.

 

Der er siden givet tilladelse til en antennemast på 42 m indenfor renseanlæggets område.

 

De to planer for Udsholt renseanlæg afviger fra hinanden på følgende punkter:

  • Renseanlæggets areal indrettes med nye byggefelter i den nye lokalplan, der muliggør en udbygning af renseanlægget indefor det eksisterende renseanlægområde.
  • Den nye lokalplan kommer til at dække et større areal, så hele det omkransende areal med afskærmende jordvolde og beplantning vil blive omfattet af den nye lokalplan.
  • Der stilles krav til etablering af afskærmende jordvolde og stedsegrøn beplantning mod nord, øst og syd.
  • Den eksisterende mobilmast bliver omfattet af bestemmelser i forhold til områdets anvendelse og bebyggelsens omfang og placering.
  • Tankes højde over terræn må ikke overstige 1,5 m.
  • Der må ikke anvendes reflekterende materialer, med undtagelse af anlæg til produktion af vedvarende energi.
  • Der skal etableres et trådhegn i 2 m højde omkring renseanlægget.
  • Der må etableres udendørs arbejdsbelysning. Det skal ske under hensyn til naboer.
  • Der er taget stilling til afværgeforanstaltninger for at undgå problemer ved store regnhændelser.

 

I følge Kommuneplan 2013-25 ligger dele af lokalplanområdet inden for rammebestemmelse 5.D.07 og 5.R.02. Sideløbende med udarbejdelse af forslag til lokalplan udarbejdes forslag til kommuneplantillæg nr 21, der dækker det samme område som lokalplanforslaget. Forslag til kommuneplantillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013-25 behandles i et andet punkt på dette møde.

 

Screening for miljøvurdering

Administrationen vurderer, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen er:

  • at planforslaget ikke påvirker et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. Miljøvurderingslovens § 8.
  • En stor del af lokalplanens aktiviteter findes i forvejen i området. Lokalplanen muliggør flere aktiviteter og ombygning/udbygning i området.
  • Udledning af spildevand sker i henhold til den kommende udledningstilladelse for renseanlægget. Denne indeholder ligeledes krav til anlæggets lugt, støj og støvende aktiviteter. Ved eventuelle lugtgener vil anlægget blive overdækket.
  • Lokalplanen vurderes ikke at have påvirkning på de landskabelige eller kulturhistoriske interesser, da renseanlægget findes i forvejen og kun udvides i begrænset omfang.
  • Eventuelle oversvømmelser af bygninger og anlæg vil ske uden risiko for afbrydelser af elforsyning eller renseanlæggets renseevne.

 

Miljøscreening er lavet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmet og af konkrete projekter (VVM).

 

Screening for miljøvurdering ses i bilag 2.

 

Delegation

Da en del af arealet indgår i kommunalt salg skal sagen behandles i Byrådet. Der er tale om et salg af mindre betydning. Derfor vurderer administrationen, at det er relevant, at Byrådet tager stilling, til om sagen skal have et forløb, svarende til sager hvor der ikke indgår salg af kommunalt areal.

 

Det vil betyde, at forslag til lokalplan kommer i 4 ugers offentlig høring i stedet for normalt 8 uger, når der indgår kommunalt salg samt at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke er kommet høringssvar. Hvis der er indkommet høringssvar  vedtages den endelige lokalplan af Udvikling, By og Land.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler:

  • at forslag til lokalplan 347.04 for Udsholt renseanlæg godkendes til offentlig fremlæggelse.
  • at planforslaget ikke skal miljøvurderes.
  • at planforslaget sendes i 4 ugers offentlig høring.
  • at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar.
  • at endelig vedtagelse sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar.

 

 

 


Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr 287 af 16.04.2018.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). lovbekendtgørelse nr 1225 af 25.10.2018.

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune.

Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr 1122 af 03.09.2018,

 

 


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

 

 


Høringsperiode og høringsparter

Der har været afholdt informationsmøde om projektet den 05.11.2018 for alle interesserede.

 

Forslaget til lokalplan sendes i høring i 4 uger.

 

 


Beslutning

4.  Tiltrådt

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

 

Bilag

5. Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 for boliger på Lærervej 3 i Ramløse - godkendelse af miljøscreening og planforslag til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.15-P16-13-18


Resume

Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 til offentlig høring. Planforslaget giver mulighed for etablering af boliger.

 

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe en beslutning om, at plangrundlaget ikke skal miljøvurderes.

 

Tilhørende Forslag til lokalplan 521.03 for boliger på Lærervej 3 i Ramløse behandles som separat punkt på dagsordenen.


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:

1. at godkende at sende Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 i offentlig høring i 4 uger

2. at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar

3. at endelig vedtagelse sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

4. at godkende at Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 ikke skal miljøvurderes


Sagsfremstilling

Sagen omhandler godkendelse af Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 for Kommuneplan 2013-25, samt hvorvidt forslaget til tillægget skal miljøvurderes.

 

Baggrund og formål

Byrådet besluttede i august 2018 at sælge ejendommen, som omfattes af planområdet, og også at igangsætte nyt plangrundlag. Formålet med lokalplan og kommuneplantillæg er at kunne realisere et ønske om at kunne indrette to boliger i eksisterende bygning.

 

Beskrivelse af området

Planområdet omfatter dele af matrikelnummer 2a, 2o, 7z og 7y, Ramløse By, Ramløse. Bygningen på ejendommen er oprindeligt opført som lærerbolig til Ramløse Skole i 1955. Forslaget til kommuneplantillægget ses i bilag 1.

 

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget giver mulighed for at anvende området til boliger. De nærmere specifikationer for udformningen af boligerne ses i lokalplanforslaget. Kommuneplantillæg nr. 22 er udarbejdet parallelt med lokalplanforslaget.

 

Screening for miljøvurdering

Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at tillægget ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at tillægget ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Screening for miljøvurdering ses i bilag 2.

 

Delegation

Da arealet indgår i kommunalt salg, skal sagen behandles i Byrådet. Der er tale om et salg af mindre betydning. Derfor vurderer administrationen, at det er relevant, at Byrådet tager stilling til, om sagen skal have et forløb, der svarer til sager, hvor der ikke indgår salg af kommunalt areal.

 

Det vil betyde, at sagen kommer i 4 ugers offentlig høring i stedet for normalt 8 uger, når der indgår kommunalt salg, samt at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar. Hvis der indkommer høringssvar, vedtages den endelige lokalplan af Udvikling, By og Land.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler:

  • at Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 sendes i offentlig høring i 4 uger
  • at Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 ikke miljøvurderes
  • at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar
  • at endelig vedtagelse sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Kommuneplantillægget fremlægges i 4 ugers offentlig høring.


Beslutning

4.  Tiltrådt

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

 

Bilag

6. Forslag til lokalplan 521.03 for boliger på Lærervej 3 i Ramløse - godkendelse af miljøscreening og planforslag til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.05-P16-21-18


Resume

Udvikling, By og Land samt Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende offentlig høring af forslag til lokalplan. Planforslaget giver muligheden for etablering af boliger i eksisterende bygning med tilhørende parkeringspladser og andre udendørs anlæg.

 

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe en beslutning om, at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

 

Tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 22 behandles som separat punkt på dagsordenen.


Administrationen indstiller til udvalgene:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende Forslag til lokalplan nr. 521.03 for boliger på Lærervej 3 i Ramløse til offentlig høring i 4 uger

2. at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar

3. at endelig vedtagelse sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

4. at godkende at Forslag til lokalplan nr. 521.03 for boliger på Lærervej 3 i Ramløse ikke skal miljøvurderes


Sagsfremstilling

Sagen omhandler godkendelse af Forslag til lokalplan nr. 521.03 for boliger på Lærervej 3 i Ramløse til offentlig fremlæggelse, samt hvorvidt lokalplanforslaget skal miljøvurderes.

 

Baggrund og formål

Byrådet besluttede i august 2018 at sælge ejendommen og også at igangsætte nyt plangrundlag. Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at kunne indrette to boliger i eksisterende bygning.

 

Beskrivelse af området

Planområdet omfatter dele af matrikelnummer 2a, 2o, 7z og 7y, Ramløse By, Ramløse, beliggende i byzone og har et areal på cirka 2.200 m2. Den eksisterende bygning er oprindeligt opført som lærerbolig til Ramløse Skole i 1955. Lokalplanforslaget ses i bilag 1.

 

Lokalplanens formål og indhold

Formålet med lokalplanen er at muliggøre indretning af to boliger i eksisterende bygning. Lokalplanen stiller krav om indretning af ejendommen med plads til parkering og mulighed for opbevaring og affaldshåndtering. Eksisterende vejadgange og overkørselsforhold fastholdes.

 

Forhold til gældende plangrundlag

Lokalplanen skal erstatte følge byplanvedtægt og lokalplan inden for planområdets afgrænsning:

  • Byplanvedtægt nr. 3 for Ramløse By - Syd
  • Lokalplan 2.77 for et område i Ramløse


Store dele af lokalplanområdet ligger i rammeområde 7.D.01 i Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune med anvendelsen offentlige formål. Mindre dele af lokalplanområdet ligger i rammeområde 7.B.01 med anvendelsen boligområde. Lokalplanen er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, og derfor er der parallelt med lokalplanforslaget udarbejdet et tillæg til kommuneplan 2013-25 for at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen. Separat dagsordenspunkt for kommuneplantillæg nr. 22 til kommuneplan 2013-25 behandler forhold til gældende plangrundlag.

 

Screening for miljøvurdering

Administrationen vurderer, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen er, at der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning. Der er lavet en miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Screeningen for miljøvurdering kan ses i bilag 2.

 

Delegation

Da arealet indgår i kommunalt salg, skal sagen behandles i Byrådet. Der er tale om et salg af mindre betydning. Derfor vurderer administrationen, at det er relevant, at Byrådet tager stilling til, om sagen skal have et forløb, der svarer til sager, hvor der ikke indgår salg af kommunalt areal.

 

Det vil betyde, at sagen kommer i 4 ugers offentlig høring i stedet for normalt 8 uger, når der indgår kommunalt salg, samt at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar. Hvis der indkommer høringssvar, vedtages den endelige lokalplan af Udvikling, By og Land.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler:

  • at lokalplanforslaget godkendes til 4 ugers offentlig fremlæggelse
  • at lokalplanen ikke miljøvurderes
  • at endelig vedtagelse sker af administrationen, hvis der ikke kommer høringssvar
  • at endelig vedtagelse sker af Udvikling, By og Land, hvis der kommer høringssvar

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017


Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget fremlægges i 4 ugers offentlig høring.


Beslutning

4.  Tiltrådt

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

 

Bilag

7. Regulering af Tinkerup Å

Sagsnummer: 06.02.03-P19-13-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe en beslutning vedr. reguleringsprojekt for Tinkerup Å

Sagen er udsat fra udvalgsmøde i Miljø, Klima og Kyst den 19.11.2018 med henblik på besigtigelse. Sagen forelægges hermed påny, der er tilføjet afsnit i kursiv: 1. mulighed for åbning af rørlagt strækning samt 2. projektets økonomi.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1.  at det fremlagte reguleringsprojekt for Tinkerup Å tilbagekaldes og der arbejdes på et nyt reguleringsprojekt, som tager højde for de aktuelle vandmængder i 2019/2020.
  2.  at administrationen arbejder for at indgå frivillig aftale med bredejere om åbning af projektstrækningen

Historik



Miljø, Klima og Kyst, 19. november 2018, pkt. 115:

1.  Udsættes mhp. besigtigelse

 

Natasha Stenbo Enetoft fraværende

 


Sagsfremstilling

Teknisk Udvalg traf den 08.11.2017 beslutning om at fremme et reguleringsprojekt for Tinkerup Å med tilhørende partsfordeling. Se bilag 1. Reguleringsprojektet har været i høring hos berørte lodsejere samt andre myndigheder og interesse organisationer fra den 27. juli til den 5. september 2018. Reguleringsprojektet ses på bilag 2.

 

Baggrunden

Igennem mange år har der været problemer med oversvømmelser langs Tinkerup Å. Dette har blandt andet ført til oversvømmelser i sommerhusområdet Smidstrup Strand samt af landbrugsarealer. Siden 2002 har der været fokus på at mindske oversvømmelsesrisikoen og der har været udarbejdet en helhedsvurdering, tv-inspektioner af rørledningen samt forskellige projektforslag.

 

Projektforslagene har både omfattet genåbning af den rørlagte strækning og senest udskiftning af eksisterende rør, til rør med en større dimension. Projektområdet omfatter Tinkerup Å på rørstrækningen fra Birkedalen til Almevej.

 

Smidstrups Renseanlæg udleder renset spildevand til Tinkerup Å. I perioder med store vandmængder, sker der en overbelastning af renseanlægget med heraf følgende større udledning til Tinkerup Å. Under projektforløbet har der været tvivl om hvornår Smidstrup Renseanlæg skulle nedlægges og hermed også om GribVands part i udgiftfordelingen som udleder/medbenytter af Tinkerup Å.

 

Høringssvar

Vandløbsmyndigheden har modtaget 38 høringssvar, som er samlet og besvaret i en hvidbog, se bilag 3.

 

Bemærkningerne til projektforslaget omhandler primært:

  • Manglende vedligeholdelse af rørledningen
  • Udledning af vand fra Smidstrup Renseanlæg til Tinkerup Å
  • Mulighed for åbning af rørlagt strækning
  • Spørgsmål til partsfordeling

 

I supplerende høringssvar fra GribVand beskrives det, at Smidstrup Renseanlæg lukkes i 2019 og senest i 2020. Ved lukning af Smidstrup Renseanlæg vil alt vand der i dag tilføres renseanlægget blive pumpet til Gilleleje Renseanlæg, dvs. ca. 500.000 m³/år.

 

Vurdering

På baggrund af GribVands forestående lukning af Smidstrup Renseanlæg finder administrationen det hensigtsmæssigt, at udarbejde et nyt reguleringsprojekt for Tinkerup Å, der tager højde for de aktuelle vandmængder i 2019/2020. Det fremlagte reguleringsforslag inkluderer renseanlæggets udledning af vand til åen og et nyt projekt, som tager højde for den mindre vandmængde, vil formentlig betyde mindre rørdimensioner og færre anlægsudgifter. Det er usikkert om udgiften til de private lodsejere bliver mindre, da Gribvand ikke længere er en betydelig part i et kommende projekt.  

 

Mulighed for åbning af den rørlagt strækning

Hvis bredejerne til den rørlagte strækning vil acceptere en åbning, kan det lade sig gøre uden ekspropriation. Hvis bare én bredejer ikke vil være med til en åbning af den rørlagte strækning, er der ikke i vandløbsloven hjemmel for at gennemtvinge en åbning frem for udskiftning af eksisterende rør. Kommunen mener heller ikke, at ekspropriationsmuligheden kan anvendes, da en åbning af den rørlagte strækning ikke er den eneste mulighed for at afhjælpe oversvømmelserne i området,

 

Der er ingen muligheder for fondsstøtte ved åbning af den rørlagte strækning. Kriterier for at få fondsstøtte via "puljen til forskønnelse af by og land", ses ikke at være opfyldt i reguleringssagen. Desuden er de beløbsstørrelser der gives som tilskud minimale ift. de samlede projektudgifter.

 

I denne sag vil den miljømæssige gevinst ved åbning af den rørlagte strækning være ganske lille og bidrager kun der hvor rørledningen bliver fjernet. Vandløbet ligger dybt i terræn og vandløbet er rørlagt flere kilometer nedstrøms projektstrækningen, hvilket ikke bidrager til at løfte vandløbets målsætning og hermed en åbning af vandløbet.

 

Generelt er udgifter til vedligeholdelsen af åbne vandløb dyrere end vedligeholdelse af rørlagt strækning.

 

Da en åbning af projektstrækningen ikke forringer den hydrauliske afvandingen og heller ikke forværrer de miljømæssige forhold, men til gengæld gør projektet ca. halvt så dyrt, er kommunen indstillet på at forsøge at indgå frivillige aftaler med bredejere.

 

Projektets økonomi

Projektets økonomi fremgår af punkt 5 i projektforslaget "Regulering af Tinkerup Å" af den 18. maj 2018, se bilag 2.

 

Anlægsomkostninger : 1.860.000 kr. ekskl. moms.

Projekteringsomkostninger : 440.000 kr. ekskl. moms.

Ialt : 2.300.000 kr. ekskl. moms. = ca. 2.900.000 kr. inkl.moms.

 

Jf. udgiftsfordling projektforslaget bilag 5 samt "notat om nytteberegning" (se bilag 4) er de forventede maksimale omkostning for den enkelte ejendom: ca. 100.000 parter x 0,44 kr./part = 44.000 kr.

 

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om lov af vandløb nr. 127 af 26. januar 2017.

Bekendtgørelse om vandløbsregulering- og restaurering mv. nr. 834 af 27. juni 2016.


Økonomi

Jf. fremlagte projektforslag og tilhørende partsfordelingen får kommunen en udgift på ca. 220.000 kr. Denne udgift er ikke medtaget i det nuværende budget.

 


Beslutning
  1. Tiltrådt. Udvalget ønsker mindst mulig indgriben i de eksisterende forhold
  2. Ikke tiltrådt

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

Bilag

8. Regulering af Orebjergrende, tilløb 1 - partshøring om deklaration

Sagsnummer: 06.02.03-P19-15-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe en beslutning vedr.en kommende udgiftsfordeling for regulering af Orebjergrende Tilløb 1.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at deklarationen fra 1956 aflyses og der udarbejdes en udgiftsfordeling efter vandløbslovens nytteprincip.  


Sagsfremstilling

Orebjergrende - Tilløb nr. 1 er et kommunalt rørlagt vandløb, som løber fra øst mod vest fra skellet mellem matr. nr. 12a og 11a, Udsholt til endepunkt i Orebjergrende st. 1405, se oversigtskort bilag 1. På baggrund af mistanke om defekte rørstrækninger foretog Orbicon i november 2015 TV-inspektioner af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden. Orbicon konkluderede, at rørenes tilstand i langt overvejende grad viser tegn på et akut renoveringsbehov og der skal findes en ny løsning.

 

Teknisk Udvalg traf den 6. april 2016 beslutning om at iværksætte udarbejdelse af reguleringsprojekt for Orebjergrende - Tilløb nr. 1.

 

Gribskov Kommune holdt den 18. april 2017 det første indledende lodsejermøde omkring regulering af Orebjergrende - Tilløb nr. 1. På mødet blev en deklaration fra 1956 fremlagt, som beskriver en partsfordeling med hensyn til fremtidige vedligeholdelsesudgifter. Deklarationen er vedlagt, som bilag 2.

 

Et forslag til et reguleringsprojekt skal indeholde en udgiftsfordeling jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v.

 

For at komme videre med udarbejdelse af et konkret reguleringsprojekt for Orebjergrende Tilløb 1, skal det besluttes om udgifterne skal fordeles blandt de lodsejere der er omfattet af deklarationen, eller de lodsejere som har nytte af udskiftning af rørledningen.

 

Deklaration

Deklarationen beskriver en partsfordeling med hensyn til fremtidige vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med etablering af renden. Deklaration viser et kort med en interessegrænse (markeret med lysegrøn signatur). Interessegrænsen viser det areal, primært landbrugsarealer, som havde interesse (= nytte) af sænkningen af vandløbsbunden. Interessegrænsen er sandsynligvis baseret på datidens terrændata suppleret med tilkendegivelser fra de berørte grundejere, idet kendelsen er baseret på et indgået forlig. Ved udstykning af de oprindelige landbrugsmatrikler er deklarationen fulgt med på alle udstykkede matrikler uanset om matriklen lå inde eller udenfor det interesserede areal.

 

Dermed vurderes det, at de faktiske forhold har ændret sig siden deklarationen blev tinglyst på de oprindelige matrikler og at deklarationen er blevet forkert tinglyst på de ejendomme som ligger uden for interessegrænsen.

 

Det fremgår af vandløbslovens § 62,: "Uanset at forholdene ved et vandløb eller anlæg tidligere er fastlagt ved aftale, eller at der tidligere er truffet afgørelse herom, kan der fastsættes nye bestemmelser vedrørende vandløbet eller anlægget, hvis de faktiske forhold har ændret sig, eller hvis den tidligere aftale eller afgørelse må anses for utilstrækkelig".

 

Sognerådet – og nu kommunen har påtaleret på deklarationen og kan derved aflyse den tinglyste deklaration jf. tinglysningsloven.

 

Det skal oplyses at, kommunen siden vedtagelse af regulativet for Orebjergrenden fra 1998 har stået for vedligeholdelsen af rørledningen, da Tilløb 1 blev optaget som et offentligt vandløb. 

 

Partshøring

260 ejendomme omfattet af deklarationen er blevet partshørt om hvorvidt de kan tilslutte sig aflysning af deklarationen eller ej.

 

Gribskov Kommune har modtaget 156 høringssvar;

- 137 lodsejere kan tilslutte sig aflysning af deklaration

- 11 lodsejere kan ikke tilslutte sig aflysning af deklaration og

- 8 lodsejere har ikke taget stilling til aflysning af deklaration.

 

Høringssvar samt kommunens besvarelse er samlet i vedlagte hvidbog, se bilag 3.

 

Partsfordeling efter nytte

Det fremgår af vandløbsloven § 24, stk. 1, at udgifter i forbindelse med vandløbsregulering afholdes af de grundejere, der skønnes at have nyttet af reguleringen. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, foranstaltningerne har for den enkelte ejendom.  Partsfordelingen efter nytte anvendes i vandløbsreguleringssager.

 

Nytte er ikke defineret i vandløbsloven, men er fastsat ved kendelser i landvæsensnævn, - kommissioner og taksationskommissioner. I en række kendelser er det fastslået at partsfordelinger kan udarbejdes efter direkte og udvidet nytte.

 

 Direkte nytte: ?

- Afvandingsmæssig nytte

- ? Rørlægningsmæssig nytte

- ? Oversvømmelsesmæssig nytte

 

Udvidet nytte (medbenytterbidrag).

-? Forøget afløb fra bebyggelse (spildevand)

-? Forøget afløb fra veje (vejvand)

 

For nærmere uddybning af nytteprincippet, se vedlagte notat, bilag 4.  

 

Den videre proces

For at komme videre med udarbejdelsen af et konkret reguleringsprojekt for Orebjergrende Tilløb 1, skal det besluttes om udgifterne skal fordeles blandt de lodsejere der er omfattet af deklarationen, eller de lodsejere som har nytte af udskiftning af rørledningen.Først når der er udarbejdet en udgiftsfordeling, kan udvalget træffe beslutning om fremme af et konkret projektforslag. Herefter skal projektet i 4 ugers høring, jf. vandløbsreguleringsbekendtgørelsens §15.

 

Afgørelse om aflysning af deklaration jf. vandløbslovens § 62 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelse om ny partsfordeling efter nytte jf. reglerne om vandløbsregulering kan påklages til Taksationskommissionen.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at deklarationen aflyses og der udarbejdes en udgiftsfordeling efter vandløbslovens nytteprincip.

 

 


Lovgrundlag

Bekendtgøgelse om lov af vandløb nr. 127 af 26. januar 2017.

 

Bekendtgørelse om vandløbsregulering- og restaurering mv. nr. 834 af 27. juni 2016.


Høringsperiode og høringsparter

Lodsejere omfattet af deklarationen har været partshørt indtil den 22. oktober 2018.


Beslutning
  1. Udsættes

Udvalget ønsker at der holdes informationsmøde med de berørete grundejere. Grundejere opfordres til at tage kontakt til faglig rådgiver

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

Bilag

9. Godkendelse af nye vedtægter for kystsikringslaget Sankt Helenekilde

Sagsnummer: 04.18.00-G01-22-18


Resume

Miljø, klima og kyst behandler sagen med henblik på at godkende forslag til nye vedtægter for kystsikringslaget Sankt Helenekilde


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst: .
  1. at godkende forslag til nye vedtægter for kystsikringslaget Sankt Helenekilde med de i sagsfremstillingen foreslåede ændringer

Sagsfremstilling

Kystsikringslaget er oprettet ved Landvæsenskommissionens kendelse af 8. november 1928. Laget har fremsendt udkast til nye vedtægter, som er en modernisering af lagets gamle vedtægter fra 15. maj 1929.

 

De nye vedtægter er godkendt på lagets generalforsamling den 2. juli 2018.

 

Administrationens vurdering.

 

Ved godkendelse af vedtægter påser kommunen, at vedtægterne lever op til lovens krav og er dækkende for kystsikringslagets administration af området. Samtidigt sikres, at kommunens rettigheder som myndighed kan tilgodeses og at vedtægterne så vidt muligt giver grundlag for, at kystsikringslaget kan fungere på en demokratisk og betryggende måde.

 

Der er tale om en legalitetsgodkendelse. Kommunen kan ikke nægte at godkende et sæt vedtægter ud fra en hensigtsmæssighedsvurdering.

 

Det fremsendte forslag er sammenholdt med Kystdirektoratets "vejledende udkast til vedtægt for kystbeskyttelseslag" i direktoratets Vejledning til lov om kystbeskyttelse fra 2009. 

 

Administration har følgende bemærkninger til forslaget til vedtægter:

 

§ 2 : Anlæg

 

Der henvises i forslag til vedtægterne til stk. 2 til "matr. nr. 8 i (nu 8 AF)". Dette er kommunens ejendom.

 

Da det korrekte matrikelnummer er 8 fu i stedet for 8 af, bør matrikelnummeret ændres til det korrekte matrikelnummer.

 

Stk. 3 har følgende ordlyd:

 

"Matr. 8 i Tisvilde By Tibirke er ikke medlem af Sankt Helene Kilde Kystsikringslag, idet kommunen har købt matriklen af den tidligere ejer. Samtidig har Kommunen overtaget forpligtelserne med hensyn til kystsikring af matr. nr. 8 i (nu 8 af), inkl. forpligtelsen til at vedligeholde den høfte samt den betonmur, der ligger øst for Slugten."

 

Denne bestemmelse vedrører udelukkende kommunen, og bør ikke stå i vedtægterne. Det fremgår af vedtægternes stk. 1, hvilke ejendomme, der er omfattet af laget. Bestemmelsen bør derfor tages ud. Herefter er Stk. 4 nu stk. 3.

 

§ 4: Medlemmer

 

Stk. 1 har følgende ordlyd:

 

"Lagets medlemmer er de til enhver tid værende ejere af ejendomme, som er anført i Landvæsenskommissionens kendelse af 8. november 1928 (bilag 1). 820 parter er ved landvæsenskommissionens kendelse fordelt på de enkelte ejendomme, som deltager i lagets udgifter i forhold til de tildelte parter."

 

Bestemmelsen henviser til en forældet partsfordeling og der bør derfor også henvises til den gældende partsfordeling i bilag 3. Bestemmelsen bør derfor ændres til følgende:

 

"Lagets medlemmer er de til enhver tid værende ejere af ejendomme, som er anført i Landvæsenskommissionens kendelse af 8. november 1928 (bilag 1). 820 parter er ved landvæsenskommissionens kendelse fordelt på de enkelte ejendomme, som deltager i lagets udgifter i forhold til de tildelte parter. Den aktuelle partsfordeling fremgår af bilag 3 til vedtægterne."

 

Stk. 2 har følgende ordlyd:

 

"Ved fremtidige udstykninger fastsætter Lagets bestyrelse fordelingen af parter på de enkelte parceller med virkning fra det følgende regnskabsår. Bestyrelsen giver Kommunen og medlemmet meddelelse om ændringen. Medlemmet kan inden 4 uger efter modtagelsen af bestyrelsens afgørelse påklage den til Kommunen."

 

Bestemmelsen bør ændres, så den er i overensstemmelse med kystbeskyttelseslovens § 8, stk. 2, til følgende:

 

"Ved fremtidige udstykninger fastsætter Lagets bestyrelse fordelingen af parter på de enkelte parceller med virkning fra det følgende regnskabsår. Bestyrelsen giver Kommunen og medlemmet meddelelse om ændringen. Medlemmet kan inden 4 uger efter modtagelsen af bestyrelsens afgørelse anmode Kommunen om at fordele det bidrag, der påhviler ejendommen efter den til enhver tid gældende kystbeskyttelseslov."

 

Stk. 5 har følgende ordlyd:

 

"Et af generalforsamlingen vedtaget ændret partsfordelingsforslag kan af enhver parthaver inden 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse påklages til Kommunen." 

 

Bestemmelsen bør ændres, så den er i overensstemmelse med kystbeskyttelseslovens § 9 a og § 11, stk. 2, til følgende:

 

"Et af generalforsamlingen vedtaget ændret partsfordelingsforslag skal godkendes af Kommunen efter den til enhver tid gældende kystbeskyttelseslov."

 

§ 13: Regnskab og opkrævning af bidrag

 

Stk. 3 har følgende ordlyd:

 

"Inden 1. oktober meddeler bestyrelsen størrelsen af partsbidraget til Kommunen tillige med evt. rettelser til opkrævningslisten samt fremsender regnskaber til endelig godkendelse. Bidragene opkræves sammen med den kommunale ejendomsskat og afregnes snarest halvårsvis til Laget. Partsbidrag har fortrins- og udpantningsret sammen med kommunale ejendomsskatter."

 

Bestemmelsen bør ændres, så den er i overensstemmelse med kystbeskyttelseslovens § 13, til følgende:

 

"Inden 1. oktober indstiller bestyrelsen størrelsen af partsbidraget til Kommunen tillige med evt. rettelser til opkrævningslisten samt fremsender regnskaber til endelig godkendelse. Kommunen træffer herefter afgørelse om, hvilke bidrag de enkelte ejendomme skal betale. Bidragene opkræves sammen med den kommunale ejendomsskat og afregnes snarest halvårsvis til Laget. Partsbidrag har fortrins- og udpantningsret sammen med kommunale ejendomsskatter."

  

De øvrige bestemmelser i vedtægterne giver ikke anledning til bemærkninger.


Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. janur 2017 om kystbeskyttelse m.v., § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 1 og § 12, stk. 2.


Økonomi

Gribskov kommune er med i kystsikringslaget, som grundejer af matr. nr. 8 ab, Tisvilde by, Tibirke. Solnedgangsbakken. Kommunen betaler pt. årligt godt 16.000 kr. til laget.


Høringsperiode og høringsparter

Hvis udvalget kan godkende forslag til vedtægterne med de foreslåede ændringer sendes de i partshøring i 4 uger hos lagets medlemmer. Hvis der ikke kommer væsentlige bemærkninger til vedtægterne, træffes der afgørelse i overensstemmelse med udvalgsbeslutningen.

 

Den endelige afgørelse om godkendelse af vedtægterne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.


Beslutning
  1. Tiltrådt

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

Bilag

10. Region Hovedstadens planlagte indsats på jordforurenringsområdet, i 2019 og frem

Sagsnummer: 09.08.06-P17-2-18


Resume

Miljø, Klima og Kyst får sagen til orientering.

Indsats overfor registrerede jordforureninger prioriteres og planlægges under hensyn til grundvands- og indeklimarisiko, af Region Hovedstaden, efter en oversigt fremlagt i offentlig høring


Sagsfremstilling

Udvalget har mulighed for at kommentere eller supplere Regionsrådets udkast til regionens forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet for 2019 og nærmeste år.

 

Sagens baggrund

Regionsrådet har 20.11.2018 tiltrådt Region Hovedstadens udkast til oversigt over regionens planlagte offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet for 2019 og nærmeste år (se bilag).

 

Region Hovedstaden sammenholder datagrundlag for de ca. 4.800 forureninger, der er kortlagt på vidensniveau 2, og prioriterer derfra disse til nærmere undersøgelser ud fra en overfladevands-, grundvands- eller indeklimarisiko i henhold til Jordplanen fra 2014.

 

Oversigten rummer de aktuelle fortegnelser over:

A1:  Igangværende og planlagte afgrænsende undersøgelser

A2:  Prioritering af de 51 grundvandsoplande

B:    Forureninger prioriteret til oprensning

C:    Grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg

D:    Grunde hvor der forventes overvågning af forureningen.

 

Af interesse for Gribskov Kommune, kan det fremhæves fra Grundvandsopland Gilleleje, at igangværende undersøgelser af grundvand, på lokaliteter ved Gillelejevej og Vestvej, begge Esbønderup, forventes at fortsætte i 2019 (oversigt A1 i bilag).Derudover forventes yderligere 2 lokaliteter undersøgt i 2019-20:

1 grundvandsundersøgelse  på Græsted Hovedgade og 1 grundvands- og indeklimaundersøgelse på Mårumvej, begge i Græsted (ligeledes oversigt A1 i bilag).

 

I Grundvandsopland Udsholt fortsætter undersøgelser på Kirkevej i Blistrup. Igangværende driftsanlæg på Gillelejevej følges fortsat (bilagets oversigt C), idet en passiv ventilationsløsning fastholdes,

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft

Bilag

11. Afrapportering af Affaldsplan 2014-2025

Sagsnummer: 07.00.01-K07-1-18


Resume

Eftersom Affaldsplan 2019-2030 blev vedtaget med ikrafttrædelse 01.01.2019, erstattes den tidligere Affaldsplan for perioden 2014-2025. I dette punkt fremstilles resultaterne af kommunens tidligere Affaldsplan.


Sagsfremstilling

Baggrund

Affaldsplanen for Gribskov Kommune, der har været gældende i perioden 2014-2018 har haft navnet ”Fra affald til ressource – Gribskov kommunes ressource- og affaldsplan 2014-2025”.

Planen består af en målsætningsdel for perioden 2014-2025 samt en planlægningsdel for perioden 2014-2019. I realiteten har der kun været projekter i planen for perioden 2014-2018. Det skyldtes, at planen var forsinket, da den tidligere plan udløb i 2012 og blev forlænget til og med 2013.

 

Planen er nu blevet erstattet af en ny Affaldsplan, der er gældende for perioden 2019-2030.

 

Indhold i Affaldsplanen 2014-2018

I perioden er der arbejdet med tre målsætninger, og herunder 16 indsatsområder.

 

De tre målsætninger er:

  1. Ressourcerne ud af affaldet
  2. Problemstofferne skal ud af affaldet
  3. Kommunikation der skaber handling

 

Til sammen skulle de tre målsætninger hjælpe til at arbejde hen mod visionen "Fra affald til ressource". Dette er gjort ved at udføre en række initiativer i perioden 2014-2018. De enkelte initiativer beskrives nærmere i bilaget til dette punkt.

 

Evaluering af Affaldsplan 2014-2025

 

Målsætning 1: Ressourcerne ud af affaldet

Mange af indsatsområderne er gennemført tilfredsstillende, men der er ikke kommet så store mængder affald til genanvendelse i perioden som forventet.

Det skyldes især, at indsatsområdet omkring øget emballageindsamling fra husstande ikke er gennemført. Der er indført flere muligheder for at aflevere pap, metal og plast ved mini-genbrugsstationer, men det giver ikke lige så store mængder som husstandsindsamling. Derfor vurderes målsætningen at være delvist opfyldt. 

 

Målsætning 2: Problemstofferne skal ud af affaldet

Målsætningen vurderes at være opfyldt.

Der er under indsatsområderne i planperioden arbejdet på at forbedre mulighederne for at indsamle farligt affald fra genbrugsstationer og fra kommunens husstande. Desuden er der arbejdet for at forbedre sorteringen af bygge- og anlægsaffald, så farlige stoffer ender det rigtige sted.

 

Målsætning 3: Kommunikation der skaber handling

Denne målsætning vurderes at være opfyldt.

Indsatsområderne har omfattet forskellige kampagner og kommunikationstiltag omkring både drift og udvikling i planperioden. Især har digitalisering og brug af sociale medier været et fokus i målsætningen i planperioden.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

1. at tage afrapporteringen af Affaldsplan 2014-2025 til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning,   Udvalget ønsker at muligheden for indsamling af Bigbags undersøges

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

Bilag

12. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-3583-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

 

Administrationen orienterer om sager der forventes på dagsorden til de kommende møder

 

Ifm. februarmødet afholdes fællesmøde (16.30-17.00) for Miljø, Klima og Kyst og Udvikling, By og Land vedr.: Revision af Naturindsats 2012-2016

 

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretnnig

Beslutning

Venstres gruppe bestemte i forbindelse med fravær af Natasha Stenbo Enetoft (V), at Sean Rask Crawford (V) som medlem af Byrådet indtræder i Miljø, Klima og Kyst og deltager i udvalgsmøde den 15. januar 2019 (§ 28, stk. 2 LBK nr. 769 af 09.06.2015).

 

Møde start: 15:02

Møde slut:  16:24

 

Administrationen orienterede om kommende studietur i samarbejde med Fredensborg og Halsnæs kommuner, for at se på optisk posesortering for affald.

 

Bent Hansen spurgte til vandløbssagen ved Bakkebjergvej

 

 

  1. Taget til efterretning

 

Mikkel Tornehave Andersen deltog som stedfortræder for Michael Hemming Nielsen.

Sean Rask Crawford deltog som stedfportræder for Natasha Stenbo Enetoft

 

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen