Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

31. oktober 2019: Offentlige information om lukket dagsordenpunkt på Udvikling, By og Land 4. november 2019 bliver desværre ikke vist i dagsordenen. Det vil blive rettet i referatet.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Forebyggelse og Idræt

Tirsdag den 19-02-2019 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

10. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-P35-3-18


Administrationen indstiller til udvalget for Forebyggelse og Idræt:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 2 af 04.01.2018 § 20


Beslutning

1. Godkendt

11. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.04-G01-8-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering, bliver det behandlet under dette punkt.

 

Udvalget orienteres desuden om kommende sager.


Administrationen indstiller til udvalget for Forebyggelse og Idræt:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Der var følgende mødemeddelelser:

 

  • Orientering om episode i svømmehallen
  • Orientering om idrætspas

 

1. Taget til efterretning

 

Fraværende under punktet: Knud Antonsen (V)

 

Mødet startede kl. 15.00

Mødet sluttede kl. 16.47.

 

Knud Antonsen forlod mødet kl. 16.30.

Bilag

12. Høring: Forslag til udmøntning af Sundhedspolitikken

Sagsnummer: 29.09.04-G01-1-18


Resume

Udvalget for Forebyggelse og Idræt (FI), for Ældre, Social og Sundhed (ÆSS), for Børn og Familie (BF), for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse (BIU) samt for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi (KEO) får sagen for at afgive høringssvar til administrationens konkrete forslag til udmøntning af sundhedspolitikken. De fem udvalg får sagen nu, fordi de sundhedsområder, som budgetmidlerne skal anvendes indenfor, går på tværs af fagudvalgenes kompetenceområder. Forebyggelse og Idræt behandler høringssvarene på martsmødet, hvor udvalget også beslutter den konkrete udmøntning.


Administrationen indstiller til FI, ÆSS, BF, BIU og KEO:
  1. at afgive høringssvar til de foreslåede indsatser

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet vedtog i november 2017 en ny sundhedspolitik. Det daværende Social- og Sundhedsudvalg prioriterede at udvikle en politik på et meget overordnet niveau - en politik, der peger på en ramme og retning både for hvilke områder, Gribskov Kommune skal arbejde inden for, og for hvordan medarbejderne skal arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

 

Siden er der udkommet en ny sundhedsprofil (marts 2018), som administrationen efterfølgende har udarbejdet en pixiudgave af, kun indeholdende tal for Gribskovs borgere. Til forskel fra de andre sundhedsprofiler fra hhv. 2007, 2010 og 2013 havde Gribskov denne gang fået midler af det daværende Social- og Sundhedsudvalg til at sende spørgeskemaer ud til dobbelt så mange borgere som de øvrige år. Formålet var at få så gode tal, at det blev muligt at sige noget om, hvem eksempelvis kommunens rygere er og således for bedre at kunne målrette vores forebyggende indsatser.

 

Næste skridt i processen var, at udvalget for Forebyggelse og Idræt på møde den 10. september 2018 besluttede 5 konkrete sundhedsudfordringer, som udmøntningen af sundhedspolitikken skal fokusere på, nemlig følgende:

 

  1. Mental sundhed
  2. Tobak
  3. Alkohol
  4. Overvægt (herunder bevægelse og kost)
  5. Seksuel adfærd

 

Disse blev valgt, enten fordi sundhedsprofilen viser, at vi her har haft den største negative udvikling siden 2013, og/eller fordi vi ved, at vi her har de største sundhedsgevinster, hvis vi lykkes med at ændre borgernes adfærd.

 

Udmøntningen af sundhedspolitikken skal dermed resultere i tiltag, der adresserer disse 5 udfordringer.

 

Hvilke krav er der til udmøntningen?

Udvalget for Forebyggelse og Idræt har besluttet, at vi i udmøntningen særligt skal fokusere på de målgrupper, som i den nye sundhedsprofil tegner Gribskovborgeren. Der er tale om

 

  1. Unge kvinder med højt stressniveau
  2. Ældre kvinder med højt stressniveau, svær overvægt og kronisk sygdom
  3. Unge mandlige rygere med højt alkoholforbrug, dårlige kost- og motionsvaner samt uhensigtsmæssig seksuel adfærd
  4. Midaldrende mandlige rygere med højt alkoholforbrug, moderat overvægt og dårlige kost- og motionsvaner
  5. Børn, idet sundhedspolitikken fokuserer på tidlig indsats - sundhedsprofilen adresserer alene borgere i alderen 16-80+ år

 

Derudover skal udmøntningen honorere forebyggelsesstrategier på tre niveauer. Dette fordi vi ved, at en flerstrenget indsats er nødvendig for at skabe en adfærdsændring. Der er tale om strategier på:

 

  1. Strukturelt niveau - fysiske rammer, politikker, lovgivning
  2. Befolkningsniveau - oplysning, viden, kampagner
  3. Individniveau - konkrete tilbud målrettet den enkelte

 

Oversigt over foreslåede indsatser

De konkrete forslag fremgår af bilag 1-5 og er struktureret efter ovenstående. Forslagene kommer alle fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og er udvalgt ud fra målgrupperne og sammenholdt med det, vi allerede gør. Alle anbefalinger i forebyggelsespakkerne er målrettet lighed i sundhed.

 

Der er tale om forslag til, hvad kommunen igangsætter som myndighed for at integrere forebyggelsen i kerneopgaven. Der er afsat 500.000 kr. til implementering af sundhedspolitikken årligt i årene 2018-2021 dvs. 2 mio. kr. i alt. FI offentliggør sidst i marts puljen "Sammen om sundhed og trivsel", hvor civilsamfund, erhvervsliv, forening mv. kan søge midler til samskabelsesprojekter, der skal understøtte sundhedspolitikken. Der er 900.000 kr. i puljen.

 

Forslagene er fremstillet i kort oversigtsform herunder.

 

Mental sundhed

  • Uddanne ABC-ambassadører i foreninger og frivilligcentre (50.000 kr.)
  • Integrere trivselstræet og ABC i arbejdet i myndighedsteams (31.000 kr.)
  • Understøtte foreninger og frivilligcentre i at rekruttere mænd (39.000 kr.)
  • Projektforløb i folkeskolen om trivselstræet og ABC (85.000 kr.)
  • Implementere kurserne "Lær at tackle angst og depression" for unge og voksne (350.000 kr.)
  • Forældrekursus til tidlig opsporing og håndtering af angstsymptomer blandt børn (70.000 kr.)
  • Opsporing og forebyggelse af ensomhed blandt ældre (81.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)

I alt: 708.000 kr.

 

Tobak

  • Rygestoptilbud (250.000 kr.)
  • Foredraget "Act on it - dont smoke" for 7. klasse (50.000 kr.)
  • Styrket SSP-indsats i udskolingen (150.000 kr.)
  • Indføring af henvisningsmetoden Very Brief Advice (VBA) (20.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)

I alt: 472.000 kr.

 

Alkohol

  • Teaterforedraget "4.1 promille" for 7. klasse (56.000 kr.)
  • Styrket SSP-indsats i udskolingen (150.000 kr.)
  • Indføring af henvisningsmetoden Very Brief Advice (VBA) (20.000 kr.)
  • Foredrag og temaeftermidag for borgere på +65 år (30.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)

I alt: 258.000 kr.

 

Overvægt

  • Kompetenceudvikling af personale i indskolingen (130.000 kr.)
  • Kompetenceudvikling af personale i dagtilbud (130.000 kr.)
  • Kompetenceudvikling af sundhedsplejen (165.000 kr.)
  • Etablering af bevægelsestilbud til familier med moderat overvægt (30.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)
  • Øget fokus på sundere kost i hallerne (5.000 kr.)

I alt: 462.000 kr.

 

Seksuel sundhed

  • Partnerskabsaftale med Sex og Samfund (35.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)

I alt: 37.000 kr.

 

Næste skridt

Med denne dagsorden sendes forvaltningens forslag i høring i FI, ÆSS, BF, BIU og KEO. Udvalgene bedes forholde sig til de forslag, der berører deres kompetenceområde og afgive et høringssvar til FI. FI behandler høringssvar og træffer beslutning på fagudvalgsmøde i marts 2019. Derefter får FI en tids- og procesplan til orientering om, hvornår forvaltningen vil arbejde med de forskellige indsatser over de næste tre år.

 

Høringssvar tilføjet ved protokol

Ældrerådet tager punktet til efterretning.

Høringssvar fra Handicaprådet tilgår udvalget ved behandling af punktet på mødet den 19. marts 2019.

 


Lovgrundlag

LBK nr. 191 af 28/02/2018 om sundhedsloven § 119

Udmøntning af Budgetaftale 2018-2021

 


Økonomi

I henhold til Budgetaftale 2018-2021 er der afsat 500.000 kr. til implementering af sundhedspolitikken årligt i årene 2018-2021 dvs. 2 mio. kr. i alt. Udvalget besluttede på møde 10. september 2018, at midlerne skal anvendes i udmøntningen af de 5 valgte sundhedsudfordringer.

 

Tabellen herunder viser den samlede økonomi for de foreslåede indsatser.

 

Mental sundhed

708.000 kr.

Tobak

 472.000 kr.

Alkohol

 258.000 kr.

Overvægt

 462.000 kr.

Seksuel sundhed

 37.000 kr.

I alt

1.937.000 kr.

 


Høringsperiode og høringsparter

Handicaprådet den 18. februar 2019.

Ældrerådet den 14. februar 2019.


Beslutning

1.   Udvalget gav følgende høringssvar:

Udvalget støtter de fremlagte forslag med følgende ændringer:

 

Mental sundhed

  • Udvalget foreslår en indsats omkring unges brug af sociale medier, mobiltelefoner, tablets mv. og den stress, det kan medføre for de unge. Indsatsen skal indeholde undervisning, vejledning og dialog i skolerne – og inddrage forældrene og deres ansvar.

 

Tobak

  • Udvalget foreslår, at skolerne inddrages i en proces, hvor der arbejdes med, hvordan vi i højere grad undgår, at børn og unge starter med at ryge. Er det eksempelvis via røgfri skoletid?

 

Alkohol

  • Udvalget foreslår, at informationsindsatsen målrettet ældre på +65 år udgår. I stedet ønsker udvalget en indsats målrettet børn i familier, hvor forældrene drikker for meget.

 

Overvægt

  • Udvalget foreslår, at alle dagtilbud genbesøger arbejdet med kost- og bevægelsespolitikken.  
  • Udvalget foreslår, at indsatsen ”bevægelsestilbud målrettet familier med moderat overvægt” ændres til ”bevægelsestilbud målrettet familier”. Udvalget efterlyser her høringssvar med flere forslag til indsatser målrettet disse børnefamilier.

 

Udvalget besluttede at sende alle forslag i bred høring.

 

Knud Antonsen (V) deltog i behandlingen af punktet, men forlod mødet kl. 16.30. Knud Antonsen var dermed fraværende under behandlingen af temaet Seksuel sundhed.

Bilag

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen