Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Miljø, Klima og Kyst

Tirsdag den 19-02-2019 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

13. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.00-3583-18


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 20


Beslutning

Dagsordenen godkendt

14. Lokalplan 521.04 for boliger, Kirsebærhaven 2, Ramløse - godkendelse af miljøscreening og planforslag til offentlig fremlæggelse

Sagsnummer: 01.02.05-P16-17-18


Resume

Udvikling, By og Land behandler sagen for at godkende lokalplanforslaget til offentlig høring. Lokalplanen muliggør opførsel af otte lejligheder i rækkehusbyggeri, sikrer plads til parkering samt afværgeforanstaltninger i forbindelse med klimasikring.

 

Miljø, Klima og Kyst behandler sagen for at træffe beslutning om, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:

Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land

  1. at godkende at forslag til Lokalplan 521.04 for boliger, Kirsebærhaven 2, Ramløse sendes i høring i 4 uger.

 

  

 

Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst

  1. at godkende at forslaget til Lokalplan 521.04 for boliger, Kirsebærhaven 2, Ramløse ikke miljøvurderes

Sagsfremstilling

Sagen omhandler godkendelse af miljøscreening og forslag til Lokalplan 521.04 for boliger, Kirsebærhaven 2, Ramløse til offentlig fremlæggelse.

 

Baggrund

Den berørte ejendom er en tidligere børnehave i Ramløse (Kirsebærhaven 2), som blev solgt i foråret 2018. Den nye ejer ønsker at opføre boliger. Det er ikke i overensstemmelse med gældende plangrundlag, hvorfor ny lokalplan tilvejebringes for at projektet kan realiseres.

 

Udvikling, By og Land igangsatte den 22.10.2018 arbejdet med udarbejdelse af lokalplanen.

  

Beskrivelse af området

Ejendommen består af to matrikler, 7bf og 7be begge beliggende i Ramløse By, og er ca. 2000m2 i alt. Ejendommen har været kommunalt ejet og har huset en børnehave. Ejendommen blev solgt i foråret 2018.

 

På matr. 7bf (nordliggende) ligger den tidligere børnehavebygning og på matr. 7be (sydliggende) har børnehavens legeplads været.

 

Øst og syd for ejendommen ligger fritliggende enfamiliehuse. Vest for ejendommen ligger række- og dobbelthuse. Nord for ejendommen ligger et åbent friareal. 

 

De fritliggende enfamiliehuse er almindelige 1-plans boliger. De ligger inde på egne parceller med levende hegn til skel. Vest for ejendommen ligger række- og dobbelthuse. Disse er mindre boliger i 1 plan med udnyttet tagetage. Disse har blå facader og små haver, samt en stor parkeringsplads i midten, som støder op til ejendommen omtalt her. Der er vejadgang fra Kirsebærhaven.

 

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanen har til formål

  • at muliggøre byggeri af op til 8 lejligheder i rækkehusbebyggelse
  • at sikre byggeriet mod oversvømmelse ved 100års regnhændelse
  • at sikre parkering for ejendommen

 

Byggeriet

Lokalplanen giver mulighed for at opføre 8 lejligheder i rækkehusbebyggelse med dertilhørende fællesfaciliteter. Der opføres en ’midtergang’, også kaldet aktivitetsgaden, der forbinder de individuelle lejligheder med fælles opholdsrum og køkken. Der er derudover tilknyttet eget køkken, bad og leverum til hver lejlighed samt private fællesarealer. Boligerne er derfor målrettet dem, som ønsker fællesskabet men med mulighed for egen bolig.

 

Klimatilpasning

For at sikre byggeriet mod oversvømmelse ved 100årsregnhændelser, sættes der i lokalplanen krav om gulvkoter, samt forsinkelsesbassiner til regnvandet. Da jordbundsforholdene er gode for nedsivning, sættes der også krav om, at alle overflader til parkering samt rekreative arealer skal være permable, for at understøtte nedsivning på egen grund.

 

Lokalplanen giver også mulighed for andre klimavenlige tiltag som solceller, sedumtage og opsamling af regnvand til toiletskyld mv.

 

Parkering

Ifølge kommuneplan 2013-25’s retningslinjer for parkering, skal der anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig. Der findes imidlertid en rummelig parkeringsplads, tilhørende grundejerforenigenKirsebærhaven, der grænser op til ejendommens vestlige afgrænsningen som ikke anvendes til fulde i dag. Der er derfor blevet arbejdet på en løsning, hvor ansøger ikke skal anlægge de 16 parkeringspladser, lokalplanen ellers stiller krav om, såfremt:

 

  • at bygherre kan fremvise en tinglyst privatretlig brugsaftale på 8 parkeringspladser på omtalte parkeringsplads, vil der dispenseres for kravet om anlæg af parkeringspladser fra 16 til 8.

 

I den forbindelse har kommunen bedt om påtaleberretigelse, men kommunen indgår ellers ikke i aftalen.

 

Der eksisterer i dag en lignende tinglyst aftale om brugsret på parkeringspladsen for børnehavens personale og brugere. Den aflyses og erstattes af ovenstående. 

 

Forhold til gældende plangrundlag

Lokalplanen skal erstatte Partiel Byplanvedtægt nr. 16 for Helsinge Kommune, området Ramløse by øst, som udlægger området til offentlige formål.

 

Ifølge Kommuneplan 2013-25 ligger dele af lokalplanområdet inden for afgrænsningen af rammebestemmelse 7.B.01, samt retningslinjer om parkering. Administrationen vurderer, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser.

 

Screening for miljøvurdering

Administrationen vurderer, at planen ikke skal miljøvurderes.

 

Begrundelsen er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der er ikke fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

 

Der er lavet en miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

 

Screening for miljøvurdering kan ses i bilag.

  

Anbefaling

Administrationen anbefaler at forslag til lokalplan 521.04 for boliger, Kirsebærhaven 2, Ramløse godkendes til offentlig fremlæggelse. Administrationen anbefaler endvidere at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag

Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018, § 15.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017

Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.


Høringsperiode og høringsparter

Lokalplanforslaget sendes i høring i 4 uger.


Beslutning

1. Indstillingen tiltrådt

Bilag

15. Mulighed for ny facilitet til direkte genbrug

Sagsnummer: 07.00.12-P00-1-18


Resume

Teltene med direkte genbrug er blevet lukket som følge af bespareleser i jobcenteret. Udvalget har bedt om at få forelagt redegørelse for mulige alternativer. Denne sag orienterer udvalget om muligheder for organisering, finansiering og perspektiver.


Sagsfremstilling

Baggrund

GIV (Gribskov Kommunes Interne Virksomhed) har i perioden 2015-2017 forsøgsvis drevet faciliteter til direkte genbrug. Indsatsen blev forlænget i 2018. Ifm. budgetreduktioner på arbejdsmarkedsområdet er denne indsats lukket ned i 2019.

 

Beslutning om at lukke teltene er sket i udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse ifm. budgetreduktioner. Beslutningen er truffet på baggrund af følgende betragtninger:

  • erfaring viser, at det ikke hjælper ledige til at få i beskæftigelse
  • genbrugstelte er ikke en kerneopgave for jobcenter

 

Driften

De to telte til direkte genbrug har været placeret i umiddelbar nærhed af genbrugsstationerne i hhv. Højelt og Skærød. Dog ikke inde på selve genbrugspladserne, da det har været adskilte aktiviteter med hver sin organisering, personale og åbningstider.

 

Konceptet har hvilet på 3 ben:

  • Affaldsforsyningen har sponsoreret de fysiske faciliteter (telte, strøm m.v.)
  • Driften har sorteret under jobcenteret og bemanding på hverdage er sket med flexjobbere.
  • Foreninger med almennyttige formål har kunnet låne teltene i weekender

 

Flexjobbere har stået for modtagelse af effekter fra borgerne, udlevering til frivillige og tovholder for aktiveringen af borgere i nyttejob. Foreninger med almennyttigt formål har haft mulighed for at låne teltene i weekenderne mhp. salg af effekter. Indtægten er gået til foreningerne.

 

Erfaringer

Foreningerne har været glade for teltene, som har givet dem indtægter på mellem 2-20.000 kr. pr weekend. Der har dog været kritik af de fysiske rammer i teltene, hvor der er koldt om vinteren.

 

Borgerne har også været glade for teltene. Men har ønske salg hele ugen og ikke kun i weekenden. Det virker nærliggende at købe noget, når man afleverer effekter på genbrugsstationerne.

 

Evaluering peger på en række udfordringer, som skal adresseres i en eventuel ny løsning; herunder placering, parkering, åbningstider, arbejdsmiljø, klunsere, hensættelse af uønskede effekter og betalingsmidler.

 

Direkte genbrug i affaldsforsyningen

Direkte genbrug er indsats nr. 14 i den nyligt vedtagne affaldsplan for Gribskov Kommune. Det fremgår heraf, at kommunen skal arbejde for at fremme direkte genbrug som et alternativ til at smide ud til materialegenanvendelse eller forbrænding.

 

Gribskov Kommune har tidligere arbejdet med direkte genbrug på Skærød Genbrugsstation, hvor borgerne kunne sætte og hente emner i 'Byttehuset' til direkte genbrug. Driften gav problemer med klunsning, parkering og uønsket ophold i byttehuset. I en periode blev problemerne delvist løst ved ansættelse af en seniorjobber. Byttehuset blev besluttet afviklet ifm. seniorjobberens fratræden. Erfaringen viser, at der er behov for personale til at holde orden, vejlede og sortere i de emner, som ønskes indleveret.

 

Direkte genbrug er en facilitet, som flere andre kommuner tilbyder på deres genbrugsstationer. Visse steder kombineres det med at sælge genanvendelige emner fra en storskraldsordning samt ved at opfordre kunderne på genbrugsstationerne til at aflevere genanvendelige emner til direkte genbrug frem for materialegenbrug. Udgifterne hertil finansieres via affaldsforsyningens takster og er således neutrale for det skattefinansierede budget. Hvis direkte genbrug skal drives af affaldsforsyningen skal indtægterne gå til affaldsforsyningen som ved øvrigt salg af genanvendelige materialer. Det betyder at man ikke kan tilgodese private foreninger. Dele af udgifterne til personale vil kunne dækkes via indtægterne fra salg af emner. Der må dog påregnes udgifter til etablering af faciliteter (lokaler, parkering m.v.)

 

Direkte genbrug - det skattefinansierede område

Kommunen stiller i forvejen lokaler til rådighed for foreninger, der arbejder med direkte genbrug til flygtninge på hhv. Blistrup og Tingbakken skole

 

Hvis kommunens skattefinansierede område vælger at støtte en facilitet til direkte genbrug, hvor private foreninger tilgodeses, skal man med henvisning til ligebehandlingsprincippet være opmærksom på at aktiviteterne tilgodeser almenvellet og ikke enkelte personer/foreninger. Derudover skal man være opmærksom på at kommunen ikke driver virksomhed, som kan være konkurrenceforvridende

 

Private agerer også på markedet for direkte genbrug - f.eks. Komisen, Rødekors og Folkekirkens Nødhjælp.

 

Dialog med foreningerne

Med henblik på at se på mulighederne for samskabelse omkring en eventuel ny løsning vedr. direkte genbrug har der i december 2018 været holdt møde med udvalgsformanden og de foreninger, som tidligere har været aktive i genbrugsteltene med direkte genbrug. På mødet blev det aftalt, at der skal afholdes endnu et møde mhp. at drøfte om foreningerne kan gå sammen om at organisere og drifte en eventuel fremtidig fælles løsning.

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning

16. Arbejde med natur i Gribskov Kommune

Sagsnummer: 01.05.00-A01-2-18


Resume

Denne sag forelægges Miljø, Klima og Kyst og Udvikling, By og Land med henblik på at træffe beslutning om at igangsætte en revision af Naturindsats 2012-2016.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst: og Udvikling, By og Land:
  1. at igangsætte en revision af Naturindsats 2012-2016.

 


Sagsfremstilling

Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget blev i november 2014 orienteret om rapporten Naturindsats 2012-2016 og godkendte samtidig administrationens indsatser på naturområdet for 2015-2016.

 

Arbejdet med natur i Gribskov Kommune har været behandlet af Udvikling, By og Land og Miljø, Klima og Kyst på flere udvalgsmøder i løbet af de seneste 8 måneder.

 

Det er besluttet at en revision af Naturindsats 2012-2016 fremlægges for begge udvalg. Behandlingen i februar er tilrettelagt som fællesmøde mellem de to udvalg, så udvalgene kan drøfte, hvad der ligger i dokumentet og hvad revisionen skal gå ud på samt hvordan arbejdet skal gribes an.

 

Præsentation af Naturindsats 2012-2016

Naturindsats 2012-2016 blev udgivet i 2015, med det formål at bringe en indbydende, letlæselig status over naturindsatsen i Gribskov Kommune 2012-2016. Rapporten giver et overblik over hvilke indsatser, der er foretaget i perioden 2012-2014 samt hvilke tiltag, der søges gennemført i perioden 2015-2016.

 

Rapporten giver en kort beskrivelse af kommunens største og mest værdifulde naturområder, fredninger og Natura2000-områder. Områderne er angivet på et kort over kommunen i starten af rapporten.

 

Rapporten er opdelt i nedenstående temaer:

  • Naturpleje
  • Naturgenopretning
  • Overvågning af særlige arter
  • Pleje af fortidsminder
  • Bekæmpelse af invasive arter
  • Friluftsfaciliteter
  • Naturformidling og samarbejde
  • Registrering af beskyttet natur og særlige naturværdier

 

I forbindelse med udarbejdelsen af Naturindsats 2012-2016 var der arrangeret bustur for politikere og interesseorganisationer for at se nogle af kommunens naturområder og naturplejeindsatser og derefter at komme med bemærkninger til rapportens indhold.

 

Rapporten har været et vigtigt arbejdsgrundlag og med til at synliggøre kommunens indsatser på naturområdet. Rapporten blev trykt i 200 eksemplarer og ligger som pdf på kommunens hjemmeside.

 

Revision af Naturindsats 2012-2016

Den revidererede udgave af naturindsatsen kommer til at hedde Naturindsats 2016-2020 og vil beskrive de indsatser der er foretaget i 2016, 2017 og 2018 og de indsatser der ønskes udført i 2019 og 2020.  

 

Gennem arbejdet med Naturindsatsen 2012-2016 er der temaer som vi naturligt har arbejdet meget med og andre har ikke haft samme fokus. Derfor lægger vi op til at nogle teamer slåes sammen og nogle udgår. Eksempelvis samles "Overvågning af særlige arter" og "Registrering af beskyttet natur og særlige naturværdier" under temaet "Biodiversitet".

 

Følgende temaer foreslåes;

  • Biodiversitet
  • Naturpleje
  • Naturgenopretning
  • Bekæmpelse af invasive arter
  • Naturformidling, friluftsfaciliteter og samarbejde

 

I forbindelse med udarbejdelsen af Naturindsats 2016-2020 vil Det Grønne Dialogforum, interesseorgenisationer samt borgere få mulighed for at bidrage med forslag til indsatser indenfor temaerne i 2019 og 2020.

Indsatserne vil blive forelagt Miljø, Klima og Kyst samt Udvikling By og Land til endelig vedtagelse.

 

På baggrund af en beslutning om revision af Naturindsats 2012-2016, vil vi igangsætte en høringsproces i løbet af foråret og indsatserne for 2019-2020 forelægges udvalgene til godkendelse før sommerferien.

 

Resultatet af indsatserne fremlægges udvalgene til orientering mindst en gang årligt.

 

Arbejdet med natur i Gribskov Kommune    

Kommunens arbejde med naturen tager udgangspunkt i Naturbeskyttelsesloven. Kommunen træffer både afgørelser og er tilsyns- og plejemyndighed. Hovedparten af de sager der behandles ligger indenfor områderne; naturbeskyttelse, naturpleje, fredninger, fortidsminder og offentlighedens adgang til naturen. Viden om status for naturen lokalt i Gribskov Kommune er vigtig i forbindelse med behandling af sagerne og derfor arbejdes der løbende på at opbygge viden og registrere denne. Dette kan omfatte kortlægning af sårbare arter og særlige værdifulde naturområder, protokol over plejeindsatser og samarbejde med faglige foreninger.

 

Naturpleje indsatserne prioriteres efter en række principper, der bl.a. omfatter overblik over naturværdierne, beskyttelse af de eksisterende naturområder og lodsejers interesse og velvillighed. Principperne danner baggrund for at lykkes med naturpleje og naturgenopretning af værdifulde naturområder og et godt samarbejde med lodsejere i forhold til fremtidig pleje af arealerne.

 

Arbejdet med naturen i Gribskov Kommune er i tråd med Bæredygtighedsstrategiens indsatser inden for forstå og kend vores værdier, gode fællesskaber, god tilgængelighed, bedre miljø og fremme biodiversitet.

Arbejdet for en bedre forståelse af natur gennem formidling til børn og voksne og adgang til naturen, er en vigtig del. Samtidig er samarbejdet med frivillige vigtig for tillid, bred forankring og vidensdeling.

Rigtigt gode eksempler hvor indsatserne kommer i spil er oplevelsesruten ved Maglehøje, Pilgrimsruten, Esrum-Tisvildevejen, Sommerfugleprojekt på Heatherhill, Grøn Uge og lokale aktive leslåningslaug.

 


Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018 om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelesloven).

 

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet).

 

Bekendtgørelse af Konvention af 5. juni 1992 om den biologiske mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen).


Økonomi

Revision af naturstrategien afholdes inden for eksisterende budget.

 

Ressurceforbrug forventes mellem 80 - 120 administrative timer afhængig af proces i forhold til inddragelse samt høring.

 


Høringsperiode og høringsparter

Indragelse af Det Grønne Dialogform på det kommende møde og herefter offentlig høring i 4 uger.


Beslutning

1. Tiltrådt

Bilag

17. Kystbeskyttelse - Projektændring ved Vincentstien

Sagsnummer: 01.24.08-P19-7-18


Resume

COWI har på vegne af Klitgårdens strand- og kystsikringslag ansøgt om en ændring af det tidligere godkendte kystbeskyttelsesprojekt ved den forhenværende Vincentsti, vest for Heatherhill, Vejby.

Ansøgningen omfatter ændring af projektets fase 2 fra ralvold til skråningsbeskyttelse. Sagen forelægges Miljø, Klima og Kyst, da kompetencen til at træffe afgørelser efter kystbeskyttelsesloven ligger hos udvalget.


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. At give tilsagn om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til den ansøgte projektændring.

Sagsfremstilling

Baggrund

Projektansøgningen vedrører en tidligere givet tilladelse fra Kystdirektoratet fra 2013. Tilladelsen omfatter et samlet projekt for kystbeskyttelse på kommunens areal vest for Heatherhill, ved den forhenværende Vincentsti.

Projektet i tilladelsen er opdelt i 3 faser: Fase 1: Etablering af bølgebrydere (3 nye plus forlængelse af en eksisterende bølgebryder), Fase 2: Etablering af skræntfodsbeskyttelse i form af ralvold samt, Fase 3: Sandfodring hver 3. år.

 

Bølgebryderne blev udført i vinteren 2016/17, de sidste 2 faser er endnu ikke udført. Se den oprindelige tilladelse i bilag 1.

 

Den aktuelle ansøgning omhandler udelukkende et forslag om ændring af skræntfodsikringen (Fase 2) fra en ralvold til en traditionel passiv skråningsbeskyttelse opbygget af geotekstil, filtersten og dæksten.

Ansøger beskriver, at den ændrede ansøgning skyldes den seneste udvikling i fællesprojektet Nordkystens Fremtid, hvor der har været fokus på skråningsbeskyttelse, der i kombination med strandfodring anses som værende den mest optimale kystsikringsløsning på Nordkysten. Den fremsendte ansøgning omhandler således forslag om at den tilladte, men uopførte, ralvold erstattes af en tradtionel skråningsbeskyttelse i tråd med anbefalingerne fra Niras/Nordkystens Fremtid. Se ansøgningen i bilag 2.

 

Gribskov Kommune som grundejer

En tinglyst servitut på ejendommene fra 1959 pålægger kommunen at bidrage til etablering og vedligeholdelse af kystsikringen ud for ejendommene. En retssag i 2015 mellem kommunen og Grundejerforeningen stadfæstede kommunens forpligtigelser. Kommunens andel af udgifterne blev fastsat til ca. 48% af de samlede udgifter. Udgifterne ved etablering af den ansøgte løsning kan rummes inden for anlægsbudgettet.

 

Projektområdet i Vejby

Det ansøgte projekt udføres på kommunens matrikel nr. 7h og 18bi, Vejby by, Vejby, foran Ved Skrænten 5-21 samt Hanebjerg Skovvej 48, 3210 Vejby. Se kort, bilag 3.

Vest for projektområdet findes skråningsbeskyttelse og bølgebrydere tilsvarende det ansøgte. Øst for projektområdet er kommunens ubeskyttede, fredede naturareal Heatherhill.

Projektområdet er i Kommuneplanen 2013-25 udpeget som:

  • Område med særlige naturbeskyttelsesinteresser
  • Enkeltlokalitet af geologisk interesse
  • Kystkile
  • Kystnærhedszonen
  • Vandrerrute fra Markvænget til Rågeleje.

Projektområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Yderligere er projektområdet vejledende registreret som den beskyttede naturtype 'overdrev' og hele matriklen er en del af Heatherhill fredningen.

På Heatherhill findes en bestand af markfirben, som er en særligt beskyttet dyreart (bilag IV).

Det marine Natura 2000-område nr. 195: Gilleleje Flak og Tragten ligger 1,7 km væk.

 

Fredning- og naturforhold i projektområdet

Jf. Kysthabitatbekendgørelsen skal det vurderes hvorvidt projektet kan få konsekvenser for strengt beskyttede dyr- og plantearter.

Sammenfatningen af den indlende vurdering, væsentlighedsvurderingen, viser, at kystsikringen vil have ingen/en neutral effekt på Natura 2000-områder eftersom, det vurderes, at der:

• Ikke ske ændringer i naturtilstanden,

• ikke vil ske en påvirkning af bilag IV-arter,

• opretholdes gunstig bevaringsstatus og at naturtyper og arter vil være upåvirkede (dermed stabile).

Da det i væsentlighedsvurderingen er vurderet, at der, som følge af projektændringen, ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter foretages der ikke en konsekvensvurdering.

Se hele væsentlighedsvurdeingen i bilag 4.

 

Skrænten og stranden helt ud til Kattegat på matr. nr. 7h og 18bi Vejby By, Vejby er omfattet af fredningsnævnets kendelse af 19. december 1958 og Overfredningsnævnets kendelse af 23. januar 1960 om fredning af Heatherhill.  

Fredningens formål er at bevare landskabet med dets indhold af botaniske og geologiske værdier. Formålet er endvidere at sikre området som udflugts- og badeområde. Området beskrives i fredningen at være ‘landskabeligt og æstetisk af stor værdi’. Det fremgår endvidere af fredningsbeskrivelsen at: ”de imponerende skrænter ud mod Kattegat er af en prægtig virkning” og at området er ”et at de smukkeste og mest særprægede områder på hele Sjælland’. Ved etablering af kystsikring, vil det landskabeligt og geologisk værdifulde fredede område fremstå mindre karakteristisk mod kysten og den naturlige kystdynamik, som skaber en naturlig kystskrænt vil forsvinde.

Fredningsnævnet har i 2013 meddelt tilladelse til etablering af kystbeskyttelse på matr. 7h og 18bi i det tidligere projekt, som nu søges ændret.  

Jf.kystbeskyttelsesloven § 3a, erstatter en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven § 3 dispensationer fra naturbeskyttelsesloven, herunder fredningsdispensationer.

Fredningsnævnet er ikke kommet med bemærkninger i forbindelse med høring af projektændringen.

 

Screening efter miljøvurdering

Kystbeskyttelsesforanstalninger er omfattet af miljøvurderingsloven bilag 2, stk 10, litra k. Administrationen har derfor foretaget en foreløbig screening efter miljøvurderingsloven.

Samlet set vurderes det i screeningen, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at projektet således ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Se screeningen i bilag 5,

 

Udtalelse fra Kystdirektoratet

Ansøgningen har, jf. kystbeskyttelsesloven, været i høring hos naboer og relevante myndigheder. I denne forbindelse har administrationen bedt Kystdirektoratet om en udtalelse i sagen.

Opssumering fra udtalelsen:

  • En tilladelse til en ralfodring ønskes erstattet af en tilladelse til en skråningsbeskyttelse af sten på en strækning, som er ca. 360 m lang.
  • Det vurderes at projektet reducerer en risiko ved erosion.
  • Projektet vurderes yderligere at have en væsentlig påvirkning på den naturlige kystdynamik i området, idet kyststrækningen fastholdes, og der ikke frigives materiale til naturlig transport langs kysten, hvorfor området nedstrøms herfor kan blive påført læsideerosion. Kystdirektoratet anbefaler derfor en tilstrækkelig sandfodring, hvilket også tilgodeser hensynene som adgangen langs stranden og den rekreative udnyttelse af kysten.
  • Det allerede tilladte projekt med etalering af bl.a. en ralvold, vurderer Kystdirektoratet fortsat kan håndtere udfordringen med erosion på strækningen. Denne løsning anbefales derfor i stedet for det ansøgte projekt, da det vurderes, at den negative påvirkning på kystens udvikling vil være mindre.
  • Der fremgår ikke umiddelbart af den nye ansøgning, hvorfor den tilladte løsning til en ralfodring ikke længere er tilstrækkelig. Erfaring haves ikke fra projektstrækningen, da der endnu ikke er fortaget den kompenserende sandfodring.

Se hele udtalelsen i bilag 6.

 

Ansøgers bemærkninger til Kystdirektoratets udtalelse

Ansøgers rådgiver, COWI, har forholdt sig til Kystdirektoratets udtalelse. Nedenfor findes et udpluk af bemærkninger der forholder sig til Kystdirektoratetsudtalelse.

  • Den tidligere tilladte ralvold er en dynamisk konstruktion, som ville kræve mere vedligeholdelse, om end den stadig tilfredsstiller kravet om beskyttelse af skrænten mod yderligere erosion i lang tid.
  • Det er korrekt, at etableringen af bølgebryderne har forårsaget nedstrøms erosion på skrænten på Heather Hill lige øst for nedkørslen. Men som redegjort for før vurderer vi ikke at der er nogen signifikant forskel på en skræntfodsbeskyttelse og løbende vedligeholdt ralvold med hensyn til fortsat erosion i skrænten. COWI vurderer at fodringsmængden på 12.000 m³ er tilstrækkelig (Se beregning i bemærkningerne.)
  • COWI er ikke enig i udtalelsen vedr. adgang ved stranden. Det er en ralvold der har en udstrækning fra aktuelle skrænt på ca. 15 m. Dette betyder at den offentlige adgang langs stranden begrænses ift. en skræntfodsbeskyttelse, som har en udstrækning på ca. 5 m, begge målt fra foden af den eksisterende sandskrænt. Skræntfodsbeskyttelsen giver altså en langt mere offentlig tilgængelig strand. Adgang ved stranden vil netop blive opretholdt og færdslen på stranden vil være lettere, idet man ikke skal færdes i ral, som er betydeligt sværere at gå i end sand.
  • Linjeføringen som påtales i KDI udtalelsen bliver ikke så bølget, som det er angivet i tegningsmaterialet, se KDI udtalelse side 4. Linjeføringen vil blive efter "forhåndenværende skrænts princip" på anlægstidspunktet.

Se COWIs bemærkninger i sin helhed i bilag 7.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at begge kystsikringsløsninger reducerer erosionsrisikoen, men at de landskabeligt adskiller sig. Funktionsmæssigt er der tale om en henholdvis aktiv og passiv kystbeskyttelse. Se skitser af anlæggene bilag 8.

 

Ralvold

Den allerede tilladte ralvold, bestående af sten i størrelse 20-150 mm, etableres op ad skrænten med topkote 3,0 og hældning 1:5. På grund af stenstørrelsen, der er naturligt fremkommende i området, vil rallen under kraftig bølgepåvirkning kunne bevæge sig frem og tilbage i kystprofilet. På den måde vil rallen følge kystens naturlige dynamik. Pga. rallens bevægelse vil ansøger formentligt med få års mellemrum flytte rallen tilbage i volden ved skrænten, for på den måde at opnå den bedst mulige beskyttelse. Ved gentagende reetablering af ralvolden vil den dynamiske funktion formentlig være begrænset i praksis.

 

Skråningsbeskyttelse af sten

Den nyansøgte skråningsbeskyttelse i form af en stensætning er en såkaldt passiv konstruktion, der opbygges af geotekstil, et lag filtersten (6-18 cm) samt et lag dæksten (0,3-1,0 t) med topkote 4,25 og hælding 1:1,75. Denne konstruktion fastholder skråningen, og giver ingen mulighed for naturlig udfoldelse af kystlandskabets dynamik.

 

Landskabelig forskel

Visuelt fremstår ralvolden som en flad og bred konstruktion der breder sig over en større del af strandarealet, mens den passive skråningsbeskyttelse af sten har karakter af et højere og mere stejlt fastliggende anlæg.Skråningsbeskyttelsen af sten fremstår, i lighed med bølgebryder og andre hårde konstruktioner, som et markant menneskeskabt element i landskabet, der ikke alene i funktion forhindrer den naturlige kystdynamik, men også visuelt ændrer landskabet markant. Se billeder af strandens nuværende udseende i bilag 9.

 

Læsideerosion og sandfordring

Passive konstruktioner (bølgebrydere, høfder, skråningsbeskyttelse) medfører herudover generelt en øget risiko for underminering og læsideerosion, og det er derfor særlig vigtigt, at der udføres kompenserende sandfodring i tilstrækkelig mængde ved denne type anlæg. Ved etablering af passive konstruktioner må man generelt forvente en påvirkning nedstrøms anlægget, i dette tildælde på kommunens ubeskyttede naturareal Heatherhill. Da bølgebryderne foran skråningsbeskyttelsen forventes at stå for en betydelig mængde af læsideerosion, vurderer administrationen dog, at den allerede tilladte sandfordingsmængde i det tidligere projekt er tilstrækkelig.

Hvis fællesprojektet Nordkystens Fremtid gennemføres, vil der blive strandfodret i en så høj grad at de negative påvirkninger fra hårde anlæg formentlig slet ikke er problematiske, og kravet om sandfodring i dette projekt vil kunne bortfalde.

 

Overvejelser forud for fællesprojektet Nordkystens Fremtid

Hvis udvalget beslutter at give tilladelse til den ansøgte stensætning, på trods af at der forfindes en anden, allerede tilladt, løsning der reducerer risikoen i samme omfang, og formentlig har samme eller mindre negativ påvirkning på nabostrækningen, er det forventligt at øvrige grundejere langs kysten vil ansøge om skråningsbeskyttelse af sten og forvente at få tilladelse. Såfremt fællesprojektet Nordkystens Fremtid realiseres vil etablering af flere skråningsbeskyttelser, ifølge rådgiver, også være hensigtsmæssigt, og desuden mindre fremtrædene, idet hele hele strandniveauet i gennemsnit hæves til kote +2,0. Hvis fællesprojektet ikke gennemføres, vil situationen på Nordkysten kun blive forværret af yderligere passive stenkonstruktioner, der skaber læsideerosion og underminerer den beskedne mængde strand, der endnu er tilbage.

 

Afvejning af hensyn og administrationens anbefaling

Kystbeskyttelseslovens formål er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Formålet varetages i sagsbehandlingen ved at afveje følgende hensyn i det ansøgte projekt:

  1. Behovet for kystbeskyttelse

Både den kroniske og den akutte erosion på strækningen er stor jf. kystdirektoratets kystatlas. Den gennemsnitlige tilbagerykning er ca. 1,5 meter/pr år jf. ansøgers beregninger.

Sommerhusene er placeret 40-50 meter fra skrænten. Behovet for beskyttelse af ejendommene langs strækningen vurderes at være stort.

  1. Økonomisk hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1A.

Da projektet ikke er omfattet at kap 1A (kommunale fællesprojekter), er det økonomiske hensyn ikke relevant i denne sag.

  1. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.

Den allerede tilladte ralvold kan fortsat sikre op til det nødvendige beskyttelsesniveau, og den ansøgte løsning kan derfor betragtes som en æstetisk/landskabelig anderledes løsning. Funktionsmæssigt adskiller de to projekter sig ved at være en hhv. passiv og dynamisk konstruktion, men hvorvidt det vil opleves som forskelligt i praksis, når ralvolden kan reetableres jævnligt, er ikke til at sige.

  1. Rekreativ udnyttelse af kysten

Den rekreative udnyttelse af kysten forventes ikke at ændre sig i forbindelse med projektændringen.

  1. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten

Kystdirektoratet argumenterer for, at den fastlåste skråningsbeskyttelse stjæler en del af strandarealet, hvorimod ansøger argumenterer for, at rallens bevægelse frem og tilbage på strandarealet vil forringe muligheden for adgang og ophold på strandarealet. Administrationen vurderer at adgangen til stranden kan opretholdes på sammen niveau som tidligere ved hjælp af det oprindelig vilkår om sandfodring med 12.000 m3 sand hvert 3. år.

  1. Andre forhold.

Kystsikring i form af hårde anlæg er som udgangspunkt ikke foreneligt med formålene i fredningen af Heatherhill og skrænterne langs Kattegat. Forholdet er dog allerede vurderet én gang, og der er givet dispensation til bølgebrydere, ralvold og sandfodring. Administrationen vurderer, at den ansøgte projektændring ikke vil være til væsentlig yderligere gene for frednings formål. 

 

Ud fra afvejning af ovenstående hensyn, anbefaler administrationen, at udvalget giver tilsagn om tilladelse til den ansøgte projektændring, såfremt de ønsker at tillade kystbeskyttelse i tråd med anbefalinger i Nordkystens Fremtid, til trods for, at en kystteknisk ligeværdig løsning allerede er godkendt på strækningen.

 

Vilkår og klagemulighed.

En evt. tilladelse til ændring fra ralvold til skråningsbeskyttelse i det oprindelig projekt, vil ikke ændre på det oprindelige krav om sandfodring hvert 3. år med 12.000 m3 sand.

Ved fordring af tilstrækkelig mængde materiale via Nordkystens Fremtid eller lignende projekt, vil forpligtelsen til dette vilkår dog kunne bortfalde ansøger, jf. den oprindelig tilladelse.

Yderligere vil administrationen i en evt. tilladelse til skråningbeskyttelse stille standardvilkår om vedligholdelsespligt, tinglysning og færdigmelding.

En afgørelse efter kystbeskyttelsesloven § 3 kan påklages for så vidst angår retslige forhold, til Miljø og fødevarerklagenævnet. Enhver med væsentlig individuel interesse i sagen, kan klage.

 


Lovgrundlag

Kystbeskyttelsesloven (LBK nr 78 af 19. januar 2017 med senere ændringer)

Kysthabitatbekendgørelsen (BEK nr 1062 af 21. august 2018)

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr 1122 af 03/09/2018)

Miljøvurderingsloven (LBK nr 1225 af 25. oktober 2018)


Høringsperiode og høringsparter

Ansøgning om kystbeskyttelse har været i 4 ugers høring hos Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Fredningsnævnet. Yderligere er naboer blevet orienteret om høringen.


Beslutning
  1. Tiltrådt

Bilag

18. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.00-3583-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

 

Administrationen orienterer om sager der forventes på dagsorden til de kommende møder.

 

Opfølgning på spørgsmål fra sidste udvalgsmøde (15.01.2019) vedr. Bioaffald og storsække til gødning m.v. er vedhæftet som bilag 1.

 

Genopretning af Heatherhills bestande af sjældne og truede dagsommerfugle

Gribskov Kommune har modtaget 167.000 kr. fra Aage V. Jensens Fond til genopretning af Heatherhills bestande af sjældne og truede dagsommerfugle.

Heatherhill er et værdifuldt naturområde, hvor der lever mange arter af sjældne og truede dagsommerfugle, men også mange sjældne planter.  I løbet af de sidste 20 år er flere arter af sommerfugle forsvundet fra området og andre arter er blevet mindre i antal.  

Projektets formål er at finde ud af hvorfor bestandene er gået tilbage eller helt forsvundet fra området og derefter at igangsætte nye plejemetoder på Heatherhill, som i højere grad tilgodeser dagsommerfuglenes livscyklus end den nuværende fåregræsning.

Projektet løber over 5 år har tre fokusområder 1) registrering af sommerfugle og foder-og værtsplanter, 2) naturpleje og 3) formidling.

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov afd., Entomologisk Fagudvalg og Lepidopterologisk Forening og Gribskov Kommune.

 

Høringssvar til afgrænsningsnotat for miljørapport til Råstofplan 2020

Region Hovedstaden har vurderet at Råstofplan 2020 skal miljøvurderes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projekter. Som led i miljøvurderingsprocessen skal der gennemføres en afgrænsning af, hvilke miljøparametre der skal indgå i miljørapporten. Gribskov Kommune har som berørt myndighed fået afgrænsningsrapporten i høring til den 16. februar 2019. Administrationen har udarbejdet et høringssvar som vedlægges til orientering (bilag 2).

 


Administrationen indstiller til Miljø, Klima og Kyst:
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.

 

Bent Hansen spurgte til muligheden for - ligesom Affaldplus i Næstved - at kunne genanvende plastiksække og big-bags.

 

Bent Hansen bad om at udvalget fik eftersendt afgrænsningsrapport i relation til Råstofplanen.

 

Brian Lyck Jørgensen spurgte til om der var sket forurening af Højbro Å.

 

Bent Hansen bad om at udvalget bliver orienteret om ændringer i processen for Nordkystens Fremtid.

 

Administrationen oplyste om KLs Teknik og Miljø topmøde i Fredericia der afholdes 25.-26. april i Fredericia. Info og program fremsendes til udvalget.

 

Michael Hemming Nielsen orienterede om drøftelser på mødet i Grundvandsrådet.

 

 

Møde start kl 15:00

Mødet slut kl 15:57

 

 

Bilag

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen