Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en en tillægsdagsorden/-referat.

25. april 2019 - Vi har konstateret at lukkede punkter på dagsordnerne ikke viser tilstrækkelig information om hvad punktet handler om. Vi arbejder på at rette fejlen.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

Tirsdag den 26-02-2019 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

10. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 15.00.05-A21-1-18


Administrationen indstiller, at udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

1. godkender dagsorden


Sagsfremstilling

Forud for udvalgsmøder udarbejdes, der en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden

 


Lovgrundlag

LBK nr 1031 af 06/07/2018 (Kommunestyrelsesloven) §20


Beslutning

1. Godkendt

 

Møde begyndte kl.  15.00

Møde afsluttet  kl.  16.45

11. Høring: Forslag til udmøntning af Sundhedspolitikken

Sagsnummer: 29.09.04-G01-1-18


Resume

Udvalget for Forebyggelse og Idræt (FI), for Ældre, Social og Sundhed (ÆSS), for Børn og Familie (BF), for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse (BIU) samt for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi (KEO) får sagen for at afgive høringssvar til administrationens konkrete forslag til udmøntning af sundhedspolitikken. De fem udvalg får sagen nu, fordi de sundhedsområder, som budgetmidlerne skal anvendes indenfor, går på tværs af fagudvalgenes kompetenceområder. Forebyggelse og Idræt behandler høringssvarene på martsmødet, hvor udvalget også beslutter den konkrete udmøntning.


Administrationen indstiller til FI, ÆSS, BF, BIU og KEO:
  1. at afgive høringssvar til de foreslåede indsatser

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet vedtog i november 2017 en ny sundhedspolitik. Det daværende Social- og Sundhedsudvalg prioriterede at udvikle en politik på et meget overordnet niveau - en politik, der peger på en ramme og retning både for hvilke områder, Gribskov Kommune skal arbejde inden for, og for hvordan medarbejderne skal arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

 

Siden er der udkommet en ny sundhedsprofil (marts 2018), som administrationen efterfølgende har udarbejdet en pixiudgave af, kun indeholdende tal for Gribskovs borgere. Til forskel fra de andre sundhedsprofiler fra hhv. 2007, 2010 og 2013 havde Gribskov denne gang fået midler af det daværende Social- og Sundhedsudvalg til at sende spørgeskemaer ud til dobbelt så mange borgere som de øvrige år. Formålet var at få så gode tal, at det blev muligt at sige noget om, hvem eksempelvis kommunens rygere er og således for bedre at kunne målrette vores forebyggende indsatser.

 

Næste skridt i processen var, at udvalget for Forebyggelse og Idræt på møde den 10. september 2018 besluttede 5 konkrete sundhedsudfordringer, som udmøntningen af sundhedspolitikken skal fokusere på, nemlig følgende:

 

  1. Mental sundhed
  2. Tobak
  3. Alkohol
  4. Overvægt (herunder bevægelse og kost)
  5. Seksuel adfærd

 

Disse blev valgt, enten fordi sundhedsprofilen viser, at vi her har haft den største negative udvikling siden 2013, og/eller fordi vi ved, at vi her har de største sundhedsgevinster, hvis vi lykkes med at ændre borgernes adfærd.

 

Udmøntningen af sundhedspolitikken skal dermed resultere i tiltag, der adresserer disse 5 udfordringer.

 

Hvilke krav er der til udmøntningen?

Udvalget for Forebyggelse og Idræt har besluttet, at vi i udmøntningen særligt skal fokusere på de målgrupper, som i den nye sundhedsprofil tegner Gribskovborgeren. Der er tale om

 

  1. Unge kvinder med højt stressniveau
  2. Ældre kvinder med højt stressniveau, svær overvægt og kronisk sygdom
  3. Unge mandlige rygere med højt alkoholforbrug, dårlige kost- og motionsvaner samt uhensigtsmæssig seksuel adfærd
  4. Midaldrende mandlige rygere med højt alkoholforbrug, moderat overvægt og dårlige kost- og motionsvaner
  5. Børn, idet sundhedspolitikken fokuserer på tidlig indsats - sundhedsprofilen adresserer alene borgere i alderen 16-80+ år

 

Derudover skal udmøntningen honorere forebyggelsesstrategier på tre niveauer. Dette fordi vi ved, at en flerstrenget indsats er nødvendig for at skabe en adfærdsændring. Der er tale om strategier på:

 

  1. Strukturelt niveau - fysiske rammer, politikker, lovgivning
  2. Befolkningsniveau - oplysning, viden, kampagner
  3. Individniveau - konkrete tilbud målrettet den enkelte

 

Oversigt over foreslåede indsatser

De konkrete forslag fremgår af bilag 1-5 og er struktureret efter ovenstående. Forslagene kommer alle fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og er udvalgt ud fra målgrupperne og sammenholdt med det, vi allerede gør. Alle anbefalinger i forebyggelsespakkerne er målrettet lighed i sundhed.

 

Der er tale om forslag til, hvad kommunen igangsætter som myndighed for at integrere forebyggelsen i kerneopgaven. Der er afsat 500.000 kr. til implementering af sundhedspolitikken årligt i årene 2018-2021 dvs. 2 mio. kr. i alt. FI offentliggør sidst i marts puljen "Sammen om sundhed og trivsel", hvor civilsamfund, erhvervsliv, forening mv. kan søge midler til samskabelsesprojekter, der skal understøtte sundhedspolitikken. Der er 900.000 kr. i puljen.

 

Forslagene er fremstillet i kort oversigtsform herunder.

 

Mental sundhed

  • Uddanne ABC-ambassadører i foreninger og frivilligcentre (50.000 kr.)
  • Integrere trivselstræet og ABC i arbejdet i myndighedsteams (31.000 kr.)
  • Understøtte foreninger og frivilligcentre i at rekruttere mænd (39.000 kr.)
  • Projektforløb i folkeskolen om trivselstræet og ABC (85.000 kr.)
  • Implementere kurserne "Lær at tackle angst og depression" for unge og voksne (350.000 kr.)
  • Forældrekursus til tidlig opsporing og håndtering af angstsymptomer blandt børn (70.000 kr.)
  • Opsporing og forebyggelse af ensomhed blandt ældre (81.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)

I alt: 708.000 kr.

 

Tobak

  • Rygestoptilbud (250.000 kr.)
  • Foredraget "Act on it - dont smoke" for 7. klasse (50.000 kr.)
  • Styrket SSP-indsats i udskolingen (150.000 kr.)
  • Indføring af henvisningsmetoden Very Brief Advice (VBA) (20.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)

I alt: 472.000 kr.

 

Alkohol

  • Teaterforedraget "4.1 promille" for 7. klasse (56.000 kr.)
  • Styrket SSP-indsats i udskolingen (150.000 kr.)
  • Indføring af henvisningsmetoden Very Brief Advice (VBA) (20.000 kr.)
  • Foredrag og temaeftermidag for borgere på +65 år (30.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)

I alt: 258.000 kr.

 

Overvægt

  • Kompetenceudvikling af personale i indskolingen (130.000 kr.)
  • Kompetenceudvikling af personale i dagtilbud (130.000 kr.)
  • Kompetenceudvikling af sundhedsplejen (165.000 kr.)
  • Etablering af bevægelsestilbud til familier med moderat overvægt (30.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)
  • Øget fokus på sundere kost i hallerne (5.000 kr.)

I alt: 462.000 kr.

 

Seksuel sundhed

  • Partnerskabsaftale med Sex og Samfund (35.000 kr.)
  • Deltage i nationale kampagner (2.000 kr.)

I alt: 37.000 kr.

 

Næste skridt

Med denne dagsorden sendes forvaltningens forslag i høring i FI, ÆSS, BF, BIU og KEO. Udvalgene bedes forholde sig til de forslag, der berører deres kompetenceområde og afgive et høringssvar til FI. FI behandler høringssvar og træffer beslutning på fagudvalgsmøde i marts 2019. Derefter får FI en tids- og procesplan til orientering om, hvornår forvaltningen vil arbejde med de forskellige indsatser over de næste tre år.


Lovgrundlag

LBK nr. 191 af 28/02/2018 om sundhedsloven § 119

Udmøntning af Budgetaftale 2018-2021

 


Økonomi

I henhold til Budgetaftale 2018-2021 er der afsat 500.000 kr. til implementering af sundhedspolitikken årligt i årene 2018-2021 dvs. 2 mio. kr. i alt. Udvalget besluttede på møde 10. september 2018, at midlerne skal anvendes i udmøntningen af de 5 valgte sundhedsudfordringer.

 

Tabellen herunder viser den samlede økonomi for de foreslåede indsatser.

 

Mental sundhed

708.000 kr.

Tobak

 472.000 kr.

Alkohol

 258.000 kr.

Overvægt

 462.000 kr.

Seksuel sundhed

 37.000 kr.

I alt

1.937.000 kr.

 


Høringsperiode og høringsparter

Handicaprådet den 18. februar 2019.

Ældrerådet den 14. februar 2019.


Beslutning

1. Udvalget finder, at de foreslåede indsatsområder, herunder høringssvar fra Forebyggelses- og Idrætsudvalget er relevante. Der ønskes endvidere etableret en dialog med ungdomsuddannelserne om rygning i forbindelse med høringsprocessen.

Bilag

12. A-kasse forsøg

Sagsnummer: 15.01.00-A00-1-19


Resume

Som led i den landspolitiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, bliver der igangsat et forsøg, hvor udvalgte A- kasser får ansvaret for en del af de nyledige dagpengemodtagere. Gribskov Kommune har et igangværende frikommuneforsøg, og er derfor som udgangspunkt ikke en del af A-kasseforsøget. Udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse (BIU) behandler sagen for at træffe beslutning om hvorvidt Gribskov Kommune skal deltage i A-kasseforsøget.


Administrationen indstiller, at Udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse;

1. godkender, at Gribskov Kommune ikke deltager i A-kasse forsøget  

 


Sagsfremstilling

A-kasse forsøget er en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, der træder i kraft 19. juli 2019.

 

Som del af frikommuneforsøget har Gribskov Kommune en særlig indsats på tværgående sager vedrørende unge og familier. Såfremt Gribskov Kommune fortsat ønsker denne mulighed for borgere der modtager arbejdsløshedsdagpenge kan kommunen ikke samtidig deltage i det kommende A-kasseforsøg, hvor udvalgte A-kasser får ansvaret for at holde samtaler med dele af de nyledige dagpengemodtagere de første tre måneder af deres ledighedsforløb.

 

Beskæftigelsesministeren og Økonomi- og Indenrigsministeren har skrevet til borgmesteren for at spørge, om Girbskov Kommune vil indgå i A-kasseforsøget.

 

Beskæftigelsesministeriet har sat fristen for tilbagemelding til 1. februar 2019. Administrationen har orienteret ministeriet om, at fristen ikke kan overholdes, da sagen kræver politisk behandling. 

 

Dansk Metal har endvidere skrevet til borgmesteren og opfordret til, at Gribskov Kommune afbryder frikommuneforsøget for at deltage i A-kasse forsøget. Så vidt administrationen er orienteret er brevet fra Dansk Metal et generelt brev udsendt til borgmestrene i de kommuner, der er omfattet af frikommuneforsøget.

 

Administrativt anbefaler Gribskov Kommune på nuværende tidspunkt ikke at deltage i forsøget af følgende årsager:

  • Gribskov Kommune er på dagpenge området inde i en positiv udvikling med faldende antal ledige dagpengemodtagere, endog med en udvikling, der er mere gunstig end sammenlignelige kommuner og Nordsjælland jvf. BIUs møde d. 22. januar 2019, sag nr. 4. Endvidere har Gribskov Kommune en af de kommuner med lavest ledighed i Nordsjælland.
  • Gribskov Kommune har på dagpengeområdet igangsat en række initiativer for at nedbringe ledigheden yderligere og vurderer, at det væsentligt at få implementeret disse før der igangsættes større forandringer
  • Gribskov Kommune vil fortsat være ansvarlige for økonomien i forhold til indsatsen for borgerne, selvom A-kassen har kontakten. Det er derfor usikkerhed i forhold til styring af både indsats og økonomien. Dette er særligt centralt set i lyset af besparelserne i budget 2019 for området
  • Gribskov Kommunes beskæftigelsesområde har i 2018 og 2019 været udsat for en række besparelser og tilpasninger, der bl.a. har nødvendiggjort omstruktureringer m.v. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at lave yderligere forandringer

 

 


Lovgrundlag

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om frikommuneforsøg


Økonomi

Såfremt Gribskov Kommune bliver en del af A-kasseforsøget kan det få økonomiske konsekvenser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige disse.


Beslutning

1. Tiltrådt

Bilag

13. Videre arbejde med samskabelsesprojekt

Sagsnummer: 15.00.00-A00-10-19


Resume

Byrådet besluttede den 12. november 2018, at alle fagudvalg skal arbejde med en samskabelsescase i løbet af 2018 og 2019. Det overordnede formål med arbejdet er at opbygge erfaringer med, hvordan Gribskov Kommune fremadrettet skal arbejde med samskabelse. Udvalget behandler denne sag for at præcisere rammerne for det videre arbejde med den valgte samskabelsescase.

 


Administrationen indstiller, til udvalget Beskæftigelse, Industri og Unge

1. at præcisere rammerne for arbejdet med den valgte samskabelsescase


Sagsfremstilling

På møde den 26. november 2018 (sag nr. 54) besluttede udvalget, at arbejde med følgende overordnede samskabelsescase "de overgangsudfordringer som unge oplever eksempelvis i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og overgangen til Jobcenteret ved fyldte 18. år." Arbejdet med med samskabelse er stadig under udvikling i kommunen og samskabelse kan have flere forskellige indgange . Det er derfor væsentligt for at kunne tilrettelægge det videre arbejde, at udvalget drøfter og præciserer hvordan samskabelsescasen mere præcist skal gribes an. Eksempler på spørgsmål der kan drøftes i den sammenhæng kan være:

 

  • Hvordan afgrænses målgruppen for samskabelsesprojektet - er det eks alle unge, der inden for de sidste 3 år har forladt folkeskolen uden at starte en uddannelse, eller skal der arbejdes med et mere forebyggende sigte med fokus på hvorledes de unge, som snart færdiggør deres uddannelse sikres i deres videre færd mod uddannelse og beskæftigelse?
  • Hvem skal casen udvikles sammen med - er det eks. med målgruppen, eller de personer der til daglig har kontakten med de unge: lærere, ungevejledere mv. eller en kombination af disse ?
  • Hvordan skal processen styres - skal kommunen være en central aktør i casen og spille en aktiv, evt strukturerende rolle, eller skal kommunen udelukkende facilitere og motivere deltagerne i processen.?
  • Hvor lang skal tidshorisonten for arbejdet med casen være ? - hvis mange borgere skal involveres og bidrage til løsningen af udfordringen, må der påregnes en proces af en vis varighed med en række samlinger og møder, inden der tegner sig et billede af konkrete tiltag og løsninger. Er en fornuftig tidshorisont eks. et halvt år ?
  • Hvilken effekt forventes casen at have på den beskrevne udfordring?

 

Med baggrund i udvalgets rammesætning af det videre arbejde vil administrationen efterfølgende planlægge den videre proces til fremlæggelse for udvalget.

 

 


Økonomi

Evt. udgifter til arbejdet med casen afholdes inden for udvalgets ramme


Beslutning

1. Sagen blev udsat til senere møde i udvalget

14. Ordblindeindsatsen

Sagsnummer: 15.00.00-A00-17-19


Resume

Udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse (BIU) behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt der ønskes en udvidet ordblinde indsats for Jobcenterets målgrupper og i givet fald hvilken retning(er) udvalget ønsker indsatserne fokuseret mod.


Administrationen indstiller, til udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

1. at træffe beslutning om hvorvidt udvalget ønsker en udvidet indsats for ordblinde for Jobcenterets målgrupper

2. at, såfremt der ønskes en udvidet indsats for ordblinde i jobcenterets målgrupper, afgive input til hvilke retning(er) udvalget ønsker indsatserne fokuseret mod.


Sagsfremstilling

Som led i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats har borgere med behov for læse-, skrive- regne- eller ordblindekursus ret til et sådan tilbud indenfor følgende målgrupper:

  • Ledige dagpengemodtagere
  • Jobparate og aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationshjælpsmodtagere der modtager hjælp efter Lov om en Aktiv Socialpolitik
  • Borgere der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som er under 30 år og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der modtager hjælp efter Lov om en Aktiv Socialpolitik

 

Det daglige samarbejde omkring ovenstående foregår i samarbejde med primært VUC og Gribskov Kommunes eget interne tilbud til unge "next step".

 

Med afsæt i ovenstående er der endvidere mulighed for at beslutte en udvidet indsats for ordblinde m.fl. i Jobcenteret.

 

Til inspiration for udvalgets drøftelse kan som eksempler anføres følgende forløb hos udbydere, administrationen har haft dialog med;

 

Netværkslokomotivet:

  • Rådgiver både private og offentlige virksomheder i alle størrelser. De vejleder om indsatser, og hvordan indsatserne kan etableres. Derudover bygger de bro til de institutioner, der foretager den egentlige undervisning, eksempelvis erhvervsskoler, VUC m.v.
  • Borgervendt indsats, hvor de eksempelvis laver ordblindemesser og informationsmøder til "forældre med ordblinde børn"
  • Det er muligt for Gribskov Kommune at etablere et officielt samarbejde med netværkslokomotivet. Den årlige udgift til dette er estimeret til ca. 15.000 kr.

 

AOF:

Har en række forskellige indsatser og projekter:

 

Projekt "styrket indsats". Projektet er et samarbejde mellem fagforbund, KL, A-kasser, arbejdsgiverorganisationer og AOF Danmark. Projektet sætter fokus på at styrke almene færdigheder ved at spotte, informere, motivere og uddanne. Som led i projektet er det muligt at igangsætte følgende indsatser:

  • Nøglepersons kursus rettet mod Jobcenter- og A-kasse medarbejdere så de rustes til at spotte og motivere ledige i at deltage i relevant opkvalificering. Selve kurset er finansieret gennem projektet, dog skal Jobcenteret (og A-kasserne) afsætte personaleressourcer af til selve kurset.
  • Opsøgende arbejde på private og offentlige virksomheder. Der kan eksempelvis holdes informationsmøder på virksomhederne, hjælp med planlægning og ansøgning om løndækning, assistance til planlægning og gennemførelse af kompetenceafklaring og undervisning

 

Se eventuelt mere på projektets hjemmeside:

 

AOF tilbyder endvidere FVU (Forberedende Voksen Undervisning) til borgere, der ønsker / har behov for at blive bedre til eksempelvis dansk, matematik, engelsk og ordblindeundervisning. På dette område har Jobcenteret allerede tilbud til borgerne. Det kan dog drøftes, hvilke tilbud der fremadrettet skal tilbydes også henset til at kommende FGU institutioner tilbyder undervisning til deres målgrupper.

 

Indsatsten "Bedre til ord, tal og IT" er en særlig indsats under Den Kommunale Kompetencefond, hvor der ydes tilskud til vikardækning/lønrefusion i forbindelse med screening og efterfølgende kurser i dansk, matematik og IT. Tilbuddet er til alle kommunalt ansatte på en FOA eller 3F overenskomst. Opgaven tilrettelægges altid i tæt samarbejde med de faglige organisationer.

 

 AOF tilbyder endvidere også indsatser på grundskoleniveau.

 

Administrationen gør opmærksom på, at der i forbindelse med budgettet for 2019 er afsat midler til ordblinde indsats. Disse midler er placeret i udvalget for Børn og Familier.

 

Videre proces:

Såfremt udvalget træffer beslutning om en udvidet indsats jf. indstillingens punkt 1 og 2 vil administrationen arbejde videre med, at konkretisere indsatserne og økonomien, til beslutning på udvalgets møde d. 26. marts 2019.

 


Lovgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 10, § 32 a


Beslutning

1.Udvalget ønsker en udvidet indsats

2. Der skal laves en opsøgende virksomhedsindsats i forhold til både private og offentlig virksomheder gennem Netværkslokomotivet og i samarbejde med AOF.  Administrationen udarbejder en konkret tid- og udmøntningsplan for indsatsen.

15. Nyt erhvervsfremmesystem - betydning og prioriteter

Sagsnummer: 24.10.00-G01-1-19


Resume

Gribskov Kommune skal senest den 1. april .2019 aflevere de prioriteter som Gribskov Kommune ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi til KKR Hovedstaden. Dette er vigtigt, hvis kommunen ønsker at præge udviklingen i det nye erhvervsfremmesystem. Samtidig er kommunens forberedelse og beslutningsproces udfordret af, at væsentlig viden og reflektion først tilgår kommunen efter den 1. marts.2019.

 

Udvalgene Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse samt Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at komme med input til prioriteter og tage stilling til et forslag til en beslutningsproces, hvor administrationen får en bemyndigelse til at arbejde med sagen og justere beslutningsgrundlag efter behandling i fagudvalgene og inden behandling i Byrådet.  

 


Administrationen indstiller,

til Udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse og Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

  1. at bemyndige administrationen til at arbejde videre med sagen (herunder justere beslutningsgrundlag) efter behandling i fagudvalgene
  2. at give input til administrationens arbejde med de prioriteter, som Gribskov Kommune ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi
  3. at drøfte det nye erhvervsfremmesystem med henblik på at komme med input til administrationens arbejde med udvikling af niveuaet for den fremtidige erhvervsservice i Gribskov Kommune

 

 til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

  1. at godkende forslag til de prioriteter, som Gribskov Kommune ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi 

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 24, maj 2018 aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Med virkning fra 1. januar 2019 er denne aftale udmøntet i to love; ny Lov om Erhvervsfremme og ny Lov om Dansk Turisme.

 

Der er nu på statsligt niveau etableret en ny enhed, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med tilknyttet sekretariat i Silkeborg.

 

Erhvervsfremmebestyrelsen erstatter de seks regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd. Repræsentant i bestyrelsen for Hovedstadsregionens kommuner er borgmester Morten Slotved, Hørsholm Kommune.

 

Der er endvidere indgået aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse. Kommunerne og de tværkommunale erhvervshuse skal sammen med en digital erhvervsfremmeplatform, der er under opbygning, udgøre kernen i den decentrale erhvervsservice.

 

 

Erhvervsfremme er nu en national og kommunal opgave

 

Med det nye erhvervsfremmesystem forankres det politiske ansvar for erhvervsudvikling to steder; nationalt og kommunalt.

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er ansvarlig for at udarbejde en national strategi for erhvervsfremme, der skal være rammesættende for hele den offentlige erhvervsfremmeindsats. Under den nationale strategi udarbejdes der regionale kapitler i samarbejde med og på baggrund af input fra aktørerne i de enkelte regioner, herunder Hovedstadsområdet.

 

For overgangsåret 2019 har erhvervsministeren udarbejdet en strategi, der for Hovedstadsregionen bl.a. bygger på de nuværende prioriteter i ReVUS.

 

Kommunalt vil Gribskov Kommune og hovedstadsområdets øvrige kommuner med etableringen af Erhvervshus Hovedstaden (i København og med filial i Hillerød) i princippet få 3 roller at spille:

 

Nationalt:

  • Kommunerne kan via KKR-samarbejdet og erhvervshusets bestyrelse få indflydelse på det regionale kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi. Strategien vil være retningsgivende for fordelingen af midler til erhvervsfremme fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kommunerne vil ligeledes i partnerskaber med andre kommuner og aktører i Greater Copenhagen kunne søge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om midler til erhvervs- og vækstaktiviteter.

 

Tværkommunalt:

  • Et nyt Erhvervshus Hovedstaden med filialer i Hillerød og på Bornholm er tiltænkt en nøglerolle i hovedstadsområdet. Erhvervshuset skal hjælpe alle virksomheder i hovedstadskommunerne med specialiseret rådgivning og bliver indgang til de øvrige dele af erhvervsfremmesystemet. De nuværende ydelser i Iværksætterhuset bliver en del af Erhvervshuset. Gribskov Kommune har dog fravalgt medlemskab af HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram.

 

Lokalt:

  • Kommunerne vil fortsat være den nære indgang for virksomhederne. Kommuner kan vælge at varetage lokal erhvervsservice og yde 1:1 rådgivning, arrangere netværksarrangementer, etablere erhvervsråd og henvise virksomhederne videre til fx erhvervshusene. Kommuneren kan fortsat vælge at samrbejde om den primære erhvervsservice.

 

 

Endelig etablerer Staten for kommunale midler en digital erhvervsfremmeplatform, der skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelige for virksomheder.

 

 

Prioriteter i det regionale kapitel

Den 01.03.2019 er Gribskov Kommune sammen med de øvrige kommuner i Hovedstadsregionen inviteret af KKR og Erhvervshus Hovedstaden til at deltage i en strategidag med fokus på erhvervs- og vækstudvikling i hovedstadsregionen. Indbudte deltagere er borgmestre, udvalgsformænd, kommunaldirektører og erhvervschefer fra hovedstadskommunerne sammen med bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden og direktører for centrale operatører og erhvervsorganisationer.

 

På strategidagen deltager udvalgsformand Morten Jørgensen, kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen og chef for Center for Kultur, Fritid og Turisme, Kirsten Frandsen.

 

På mødet vil en række foruddefinerede prioriteringer i Hovedstadsregionens erhvervsfremmestrategi blive italesat, herunder:

  • Kvalificeret arbejdskraft og iværksætteri
  • Turisme og vækst
  • Greater Copenhagen og Internationalisering
  • Forskning og udvikling
  • Verdensmål og klima

 

Efter strategidagen er det op til de enkelte kommuner at samle op og melde tilbage til KKR. Kommunerne er ikke opfordret til at koordinere på tværs om fælles tilgang til prioriteringer. 

 

Beslutningsprocessen frem mod 1. april 2019

Gribskov Kommune har her i erhvervsfremmesystemets spæde opstart mulighed for at præge erhvervsudviklingen og hvilke initiativer, der skal igangsættes og prioriteres i Hovedstadsområdet. Det skal i så fald ske senest 1. april.2019 med input til KKR Hovedstaden. For at understøtte processen faciliterer KKR sammen med Erhvervshus Hovedstaden en strategidag den 1. marts 2019 med fokus på Hovedstadsregionens erhvervs- og vækstudvikling.

 

Processen frem mod fristen til KKR udfordrer Gribskov Kommunes forberedelse og beslutningsproces, idet væsentlig viden og reflektion først tilgår kommunen efter strategidagen.

 

I lyset af dette anmoder administrationen om at Udvalgene Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse og Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi bemyndiger administrationen til at arbejde videre med sagen og justere beslutningsgrundlag efter behandling i fagudvalgene og inden behandling i Byrådet den 12. marts 2019.

 

Med baggrund i KKR Hovedstadens skarpe frist for input og dato for strategidag bliver den videre proces for fastlæggelse af prioriteter herefter:

  • 26.02.2019 - Fagudvalgene behandler sagen og bemyndiger administrationen til at arbejde videre med sagen og justere beslutningsgrundlag inden behandling i Byrådet
  • 01.03.2019 - Gribskov Kommune deltager på strategidag hos KKR Hovedstaden/Erhvervshus Hovedstaden
  • Administrationen arbejder videre med sagen med henblik på at tilrette beslutningsgrundlag, hvis nødvendigt
  • 05.03.2019 - Økonomiudvalget behandler sagen (supplerende oplysninger forelægges for udvalget på mødet).
  • 12.03.2019 – Byrådet behandler sagen med henblik på beslutning om kommunens prioriteter og endligt input til det regionale kapitel

 

 

Opmærksomhedspunkter til valg af prioriteter 

I relation til prioriteter til det regionale kapitel til erhvervsfremmestrategien, så har de seneste års prioriteter i Gribskov Kommune været fokuseret omkring to ReVUS fyrtårne; styrkelse af infrastrukturen og skabelse af vækst gennem fødevarer. I prioriteringen for 2020 og frem vil det være afgørende, at Gribskov Kommune sammen med andre kommuner i hovedstadsområdet kan finde en fælles tilgang til prioriteter, og dermed samles om et stærkt aftryk til det regionale kapitel, der sikrer og kan medvirke til at understøtte det regionale aftryk i eksisterende og fremtidige udviklingsprojekter og etablering af nationale klynger.

 

På møde i Erhvervshus Hovedstaden den 16. januar.2019 gav hovedstadsregionens repræsentant i Erhvervsfremmebestyrelsen en tilkendegivelse om de fremtidige erhvervsfremmemidlers anvendelse. Forventningen er, at midlerne vil blive kanaliseret ud til projekter, der understøtter og udvikler agglomerationsfordele, dvs. fordele ved at fx. virksomheder og universiteter ligger tæt ved hinanden og dermed opnår lettere og billigere adgang til infrastruktur og service. Faren her er imidlertid, at mange midler på sigt vil gå forbi hovedstadsområdets yderkommuner, hvor afkast-ratio ikke er så høj som i de stærke innovative miljøer i det nære hovedstadsområde. 

 

Der er således en løbende tendens til at den oprindelige tanke bag fingerstrukturen ikke længere føres ud i livet, men at den nye erhvervsfremmelov vil formalisere sig omkring aktiviteter, der maksimerer afkastet i relation til vækst og udvikling, set i en national kontekst, og med afsæt i de stærke vidensmiljøer som ex. DTU.

 

Omvendt er det et positivt signal, at erhvervsfremme nu ikke kun er forbeholdt vækstvirksomheder, men alle virksomheder, det være iværksættere, startup, SMV i drift og SMV i vækst. Fokus vil blot formentlig ikke være på de styrkepositioner, som Gribskov Kommune har flest af, men mere gå i retning af virksomheder, der kan understøtte en overordnet strategi (herunder nationale klynger). I den forbindelse vil det formentlig blive sværere at få programmer/klynger, der fremadrettet kan fokusere på specifikke regionale indsatser på områder som ex. turisme og fødevarer, der er og bliver to vigtige områder for Gribskov Kommune.

 

I relation til erhvervsfremmeindsatsen og prioriteter må Gribskov Kommune nødvendigvis være opmærksom på, at kommunen er præget af mange microvirksomheder. Der er ingen tvivl om at disse vil få det svært i det nye system, hvor de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne, har en stærkere position til at koble sig på projekter og programmer.

 

En prioritering kunne være, at der i erhvervsfremmestrategiens vækstafsnit sikres, at der knyttes et særligt fokus til microvirksomhedernes trivsel og udvikling. Og med en fokuseret service over for disse virksomheder fra erhvervshuset eller måske via tværkommunale samarbejder. Der er således behov for en klar og tydelig definition på hvad vækst og udvikling er, ikke bare i en national, men også i en regional og lokal kontekst.

 

Økonomien bag den decentrale erhvervsfremme viser et klart nationalt aftryk. Danmarks erhvervsfremmebestyrelse råder i 2019 over ca. 345 mio. kr., hvoraf turisme allokeres 50 mio. kr. Af disse er kun 10 mio. kr. til lokal og tværgående turisme. Og af de øvrige ca. 295 mio. kr. til national og lokal erhvervsfremme er kun ca. halvdelen til lokal indsats.

 

 

Gribskov Kommunes lokale erhvervsservice og struktur

Gribskov Kommune har med Gribskov Erhvervscenter A/S i perioden 2015 til 2018 søgt at fastholde og styrke de eksisterende virksomheder og arbejdspladser gennem en række initiativer, herunder generel erhvervsservice, formidling af viden, etablering og servicering af netværk, udviklingsopgaver, strategiske indsatser og komunikation, markedsføring og branding.

 

Med lukning af Gribskov Erhvervscenter A/S og opløsningen af Erhverv Gribskov har Gribskov Kommune valgt at gå en ny vej på området for vækst og udvikling på erhvervsområdet.

 

I løbet af marts 2019 etableres Forum for Vækst og Udvikling. Dette forum får en bred sammensætning af politikere, foreninger, institutioner og ildsjæle. Formålet bredes ud til ikke alene at omfavne erhvervsområdet men også turisme, branding og bosætning. Forummet skal medvirke til at styrke kommunens stedbundne potentialer, mange ildsjæle med stor virkelyst og et mangfoldigt erhvervs-, forenings- og kulturliv.

 

En central opgave for Forum for Vækst og Udvikling bliver at sikre en fremtidig netværksstruktur på erhvervsområdet i Gribskov Kommune med udgangspunkt i de erfaringer, der ligger fra branchenetværkene under det tidligere Gribskov Erhvervscenter.

 

Den direkte erhvervsservice i Gribskov Kommune er således ved starten af 2019 begrænset til KAM-funktion, én indgang til kommunen for virksomhederne og generel kommunal vejledning og sagsbehandling, herunder fast track for byggesager på erhverv.

 

I overgangsåret 2019 for den nye erhvervsfremmelov vil mange af de opgaver, der ligger under Væksthus Hovedstaden bliver videreført og afsluttet. Det gælder bl.a. de to ReVUS fyrtårne Digital Infrastruktur og Fødevarer, som Gribskov Kommune er en del af.

 

Gribskov Kommune har fravalgt partnerskab i HIP, Hovedstadens Iværksætterprogram, og er som sådan i princippet afskåret fra den rådgivning, der ligger til iværksættere, ex. via Iværksætterhuset. Direktøren for Erhvervshus Hovedstaden har dog over for administrationen oplyst,at HIP overføres til Erhvervshus Hovedstaden, og at Gribskov Kommune her kan gøre brug af iværksætterrådgivningen gennem hele 2019 uden partnerskabsaftale.

  

Opmærksomhedspunkter i forhold til den fremtidige erhvervsservice

Det nye erhvervsfremmesystem tredeler ’magten’ over erhvervsfremmeindsatsen; kommunerne kan hver i sær yde den nære indsats, tværkommunalt bliver det Erhvervshus Hovedstaden med filial i lejede kontorer hos C4 i Hillerød, der vil stå for den mere specialiserede rådgivning og nationalt bliver regionernes indflydelse og betydning forankret i de såkaldte regionale kapitler.

 

I Gribskov Kommune må vi derfor vurdere, hvordan vi ønsker at tage ejerskab på den nære rådgivning, og i givet fald hvorledes vi fremadrettet formaliserer og organiserer dette. En mulighed er at indgå i tværkommunale samarbejder. Alternativet er en forventning til en øget centraliseret erhvervsfremmerådgivningen.

 

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Hovedstaden skal udvikle sig til en vækstmetropol med respekt for og i samarbejde med det regionale og lokale. Udviklingen i hovedstadsregionen må ikke ske på bekostning af den sammenhængskraft, der skal sikre, at der også tages hensyn til ’det svageste led’ i relation til vækstskabelse og innovation.

 

For Gribskov Kommune må det være af afgørende betydning, at kommunen via KKR Hovedstaden over for erhvervsfremmebestyrelsen får sat et markant aftryk til det regionale kapitel i valg af prioriteter, og gerne i samarbejde med kommuner med samme udfordringer i relation til erhvervsudvikling og vækst. Det vil i den forbindelse være oplagt at søge samarbejde på tværs af kommuner for at sikre optimal vægtning af fælles prioriteter.  

  

 


Lovgrundlag

Erhvervsfremmeloven (Lov nr 1518 af 18.12.2018 om erhvervsfrermme)

 


Økonomi

Gribskov Kommunes indsats for erhvervsfremme er finansieret i budgetaftalen 2019 - 2022 med 2.200.000 kr. i 2019 og 1.500.000 kr. i 2020 og årene frem.


Beslutning

1. Tiltrådt

2. Udvalget ønsker, der skal sættes fokus på landbrug og fiskeri samt på det tværkommunale samarbejde, i det videre arbejde

3. Drøftet

16. Sygedagpengeområdet

Sagsnummer: 15.00.00-G01-6-19


Resume

Sagen forelægges for udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse (BIU) for at give en orientering om status på indsatsen på sygedagpenge området i Gribskov Kommune


Sagsfremstilling

Historisk set har Gribskov Kommune været udfordret på antallet af personer på sygedagpenge sammenlignet med andre kommuner. Der er således afsat flere ressourcer til området for at hjælpe flere borgere ind på arbejdsmarkedet igen. Effekten af denne indsats begynder at kunne ses i 2. kvartal 2018, hvor udviklingen bliver vendt fra et stigende antal sygemeldte borgere til et faldende antal.

 

I december 2017 var der 583 fuldtidspersoner på sygedagpenge mod 468 i december 2018.

 

Aktuelt er antallet af sager stigende grundet sæsonen, det forventes dog at den positive udvikling på området vil fortsætte i 2019.

 

Praksis

Når en borger sygemeldes overgår sagen efter 4 uger til en indsats i Jobcenterets sygedagpengeafdeling. Der er forskellige tidspunkter for hvornår man modtager sagen i Jobcentret, alt efter om man er lønmodtager eller selvstændig. Efter indhentning af oplysningskema hos borgeren afholdes 1. samtale med borgeren indenfor 4-5 uger. Denne samtale sker enten telefonisk eller personligt. Herefter udarbejdes der en plan for det videre forløb med relevante indsatser inklusiv anmodning(er) om lægeoplysninger.

Der er lovkrav om, at der skal etableres en tidlig virksomhedsrettet indsats prarallelt med øvrige indsatser. Det er efter en individuel vurdering, hvornår en virkssomhedsrettet indsats iværksættes. Herefter er der krav om samtaler hver 4. uge, og der er lovkrav om revurdering efter 22. uge . Hvis borgeren fortsat er udarbejdsdygtig, får borgeren et tilbud om et jobafklaringsforløb. I et jobafklaringsforløb skal borgeren deltage i relevante indsatser for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Aktuelt har en medarbejder på sygedagpenge området 40 sager i gennemsnit. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 35-50 sager pr. medarbejder afhængig af bl.a. kompleksitet og medarbejderens erfaring.

 

Grundet bl.a. medarbejderfravær har der på sygedagpengeområdet været ansat en ekstern vikar til at hjælpe med sagsbehandlingen. Vikaren er nu ved at afslutte sine arbejdsopgaver og forventes endelig færdig 12. april 2019. Når vikaren stopper vil sagsantallet stige svagt pr. medarbejder.

 

Kompetencer

Det er medarbejderen, der som udgangspunktet har kompetencen, i sagsbehandlingsforløbet. Ved revurderingstidspunktet drøftes sagen med teamleder eller fagkonsulent - det samme sker ved henvisning til anden ekstern aktør. Ved klagesager vil der altid blive involveret en fagkonsulent eller teamleder.

 

Klagesager:

 

Ved klager over afgørelser revurderes disse af Jobcenteret. Såfremt en afgørelse helt eller delvist fastholdes sendes sagen videre til Ankestyrelsen til behandling. Ankestyrelsen har mulighed for at stadfæste kommunens afgørelse, ændre/ophæve afgørelsen, hjemvise sagen til fornyet behandling eller helt afvise at behandle klagen. Udviklingen i antal klagesager og afgørelsestyper fremgår nedenfor.

 

 

Antal klagesager og afgørelser i klagesager 2016

Klagesager i alt

51

Stadfæstet

42

Ændret/ophævet

4

Hjemvist

3

Afvist

2

 

Antal klagesager og afgørelser i klagesager 2017

Klagesager i alt

34

Stadfæstet

28

Ændret/ophævet

1

Hjemvist

2

Afvist

3

 

 Antal klagesager og afgørelser i klagesager i 2018 (Omfatter sager til og med 3. kvartal 2018)

Klagesager i alt

37

Stadfæstet

36

Ændret/ophævet

1

Hjemvist

0

Afvist

0

 

 

Jobcenterets interne ledelsestilsyn bekræfter ovenstående tendens til en positiv faglig udvikling på området. Det interne ledelsestilsyn viser således et fald i fejlantallet. Generelt har den store udfordring på området været overholdelse af rettidigheden. Dette skyldes den tætte frekvens af samtaler, og perioder hvor det ikke har været muligt at understøtte rettidigheden via IT. Fravær hos medarbejdere får således hurtig betydning for, om det er muligt at overholde alle tidsfrister. Fælles for området er dog, at samtalerne alene har været overskredet med kort varighed. Endvidere forventes det, at den eksterne revisionsgennemgang for 2018 vil bekræfte, at der ikke længere er et problem med at overholde rettidigheden på området. Der er ikke evidens, der tyder på at manglende overholdelse af den lovgivningsmæssige tidsfrist, for hvornår en samtale skal overholdes, har en negativ effekt på resultaterne. Det er således i høj grad et formkrav.

 

 Økonomi:

I budget 2019 er der budgetteret med 49.389.401 kr til overførelsesudgifter på sygedagpengeområdet.

 

Udviklingen i antal fuldtidpersoner på sygedagpenge i Gribskov Kommune 2018:

 

Januar

605

Februar

603

Marts

553

April

510

Maj

486

Juni

453

Juli

416

August

420

September

427

Oktober

471

November

464

December

468

 

 

 


Administrationen indstiller, til Udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning

17. Nøgletal fra RAR 2019

Sagsnummer: 15.00.00-P10-1-18


Resume

Udvalget behandler sagen for at blive orienteret om status på de vigtigste reformer på beskæftigelsesområdet. Status er udarbejdet af Det Regionale Arbejdmarkedsråd (RAR)  I den aktuelle opgørelse sammenlignes udviklingen i Gribskov Kommune med udviklingen på landsplan og de ti kommuner, som klarer sig bedst på landsplan inden for de udvalgte områder.

 


Sagsfremstilling

Generelt:

 

Opgørelsen fra RAR viser generelt, at Gribskov Kommunes Jobcenter (Gribskov) ligger godt sammenlignet med udviklingen på landsplan. Helt overordnet er der færre personer på offentlig forsørgelse i Gribskov, end der er på landsplan, og tallet har været faldende eller uændret på langt hovedparten af ydelsesgrupperne. Samtidig er antallet i personer på offentlig ydelser indenfor de seneste 2 år faldet mere i Gribskov end på landsplan (okt. 2016 - okt. 2018).

 

Opgørelsen fra RAR er vedlagt sagen som bilag,

 

Nøgletal på reformområderne:

 

Førtidspension og fleksjob. Reformen på området trådte i kraft den 1. januar 2013. Målet har været at sikre, at flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færre kommer på førtidspension. Som sigteliner for indsatsen er opstillet følgende:Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes, Progression blandt borgere i små fleksjob skal øges. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges.

 

Status er, at den virksomhedsrettede indsats er steget kraftigt i Gribskov Kommune de seneste 2 år, således at Jobcenter Gribskov ligger som den 6 bedste kommune på landsplan. Progression for borgere i små fleksjob (Andelen af personer, der er startet i et fleksjob på 10 timer eller derunder og har været i fleksjob 1 år) er de seneste 2 år steget for borgere med tilknytning til Gribskov (okt. 2016- okt. 2018), således andelen nu ligger over landsgennemsnittet. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob har svinget lidt de seneste 2 år, men Gribskov Jobcenter ligger fortsat lidt under landsgennemsnittet.

 

Kontanthjælpsområdet: Reformen trådte i kraft i 2014 og intentionen med reformen er, at antallet af uddannelses- og kontanthjælpsmodtgere skal reduceres, således at flere fra målgruppen overgår til beskæftigelse eller uddannelse.

 

Som sigtelinier for indsatsen er opstillet: Flere unge skal i brobygningsforløb.Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpmodtagere skal styrkes.Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpmodtagere skal styrkes

 

Status er, at det samlede antal personer på kontanthjælp, uddannelsesydelse (og integrationsydelse) er faldet betydeligt i de sidste 2 år i Gribskov (nov. 2016- nov.2018) og det samlede antal ligger en del under landsgennemsnittet. Antallet af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tilbydes brobygningsforløb har svinget noget de seneste 2 år i Gribskov og ligger nu omkring landsgennemsnittet. Antallet af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud  er set over en to årig periode steget betydeligt i Gribskov, og betyder at kommunens resultater nu er over landsgennemsnittet.

 

Sygedagpengeområdet: Reformen trådt i kraft 1. juli 2014. Målet er at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats og samtidig skal det sikre, at de sygemeldte har økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

 

Som sigtelinie for indsatsen er opstillet: Sygefraværet skal nedbringes varigt, herunder at flere sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats samt en tidlig opfølgning.

 

Status er, at sygefraværet ser ud til at være nedbragt i Gribskov over de seneste 2 år  (okt. 2016 - okt. 2018) og nu ligger tæt på landsgennemsnittet. Antallet af sygemeldte personer, der får en tidlig virksomhedsrettet indsats har svinget en del de seneste 2 år og ligger senest (okt. 2018) lidt under landsgennemsnittet, mens andelen af sygemeldte, der får en tidlig opfølgning er steget betydeligt de seneste 2 år i Gribskov og nu ligger over landsgennemsnittet. Andelen af personer i jobafklaringsforløb, der får en virksomhedsrettet indsats er også steget betydeligt de seneste 2 år i Gribskov og ligger nu over landsgennemsnittet.

 

Beskæftigelsesreformen (Forsikrede ledige) . Sidste del af reformen trådte i kraft  2016. Målet med reformen er overordnet at sikre, at forsikrede ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats.

 

Som sigteline for indsatsen er opstillet: Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt, gennem at nyledige skal hurtigere i gang med et tidligere og intensiveret samtaleforløb, samt at flere skal have et virksomhedsrettet tilbud.

 

Status er, at antallet af personer på dagpenge er faldet lidt i Gribskov de seneste 2 år (nov. 2016 - nov. 2018). Tallet ligger nu betydeligt under landsgennemsnit. Antallet af nyledige, der kommer hurtigt i gang med et samtaleforløb er steget i Gribskov og ligger lidt over landsgennemsnittet. Det samme gælder antallet af dagpengemodtagere, der får et tidligt og intensivt samtaleforløb. Antallet af dagpengemodtagere, med mere end 6 mdr´s anciennitet, der har deltaget i virksomhedspraktik eller været i privat løntilskudsjob er faldet de seneste år i Gribskov, dog med en svagt stigende tendens medio 2018, således at det nærmer sig landsgennemsnittet.

 

Integration: Nye reformer (2 - og 3 partsaftalen) trådt i kraft i 2016.

 

Sigtelinen i reformerne er, at flest mulige flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv - gennem en styrket virksomhedsrettet indsats for flygtninge og familiesammenførte og ved at antallet af jobparate flygtninge og familiesammenførte skal stige.

 

Status er, at der har været betydelige udsving i beskæftigelsesgraden for 18-66 årige flygtninge og familiesammenførte de seneste 2 år (okt. 2016 - okt. 2018), I oktober 2018 er bekæftigelsesgraden betydeligt højere, end den var i oktober 2016. Beskæftigelsesgraden ligger dog fortsat noget under landsgennemsnittet. Antallet af integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der har deltaget i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud er imidlertid steget væsenligt i Gribskov de seneste 2 år. Og ligger noget over landsgennemsnittet med udgangen af oktober 2018. Antallet af integrationsborgere, der er jobparate er faldet de seneste 2 år i Gribskov og ligger nu (nov. 2018) under landsgennemsnittet.


Administrationen indstiller, at udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

1. tager orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Sagen blev udsat til senere møde

Bilag

18. Orientering om status for udbud af STU

Sagsnummer: 15.00.20-K07-1-18


Resume

Udvalget behandler sagen for at blive orienteret om status på arbejdet med udbud på Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU). Udvalget har senest behandlet STU området på møde den 29. oktober 2018 (sag nr. 41)

 


Sagsfremstilling

Udgangspunktet for udbuddet er et ønske om en dialogpræget udbudsproces. Administrationen er derfor aktuelt i gang med en markedsdialog, 3 leverandører er indbudt til et dialogmøde; Egedammen, Kilden og Hans Knudsens Instituttet (HKI). Formålet med markedsdialogen er, at få input til udbudsprocessen fra et leverandør perspektiv, så det gøres attraktivt at deltage i udbuddet og endvidere for at understøtte, at udbuddet får den rette effekt i forhold til kvalitet og økonomi.

 

Selve processen for udbuddet er aktuelt i gang med at blive planlagt. Det forventes, at udbuddet vil bestå af en prækvalifikationsrunde (forventeligt primo juni 2019) med en efterfølgende bud runde.

 

Administrationen er i gang med at formulere forslag til udvælgelseskriterier, der skal bruges ved udvælgelsen af de leverandører, der efterfølgende bliver prækvalificeret til at afgive et bud. STU målgruppen er bred og meget alsidig, derfor er administrationen opmærksom på, at der er så få mindstekrav som muligt, da de ikke kan justeres i den efterfølgende proces. Eksempelvis kan "nærhed" indgå som mindstekrav, men kan på den anden side også udelukke tilbud, som passer  specifikt til nogle STU elever. I prækvalifikationen vil man typisk lægge vægt på f.eks. virksomhedens økonomiske soliditet, erfaringsgrundlag, tidligere samarbejder, personaleprofiler etc.

 

De prækvalificerede virksomheder modtager kravsspecifikationen, som danner grundlag for deres første bud.

 

Efter sommerferien inviteres virksomhederne til en forhandlingsrunde, hvor deres tilbud bliver kvalificeret via spørgsmål fra Gribskov Kommune. Virksomhederne får efterfølgende forslag til forbedringer, de kan justere ind i deres tilbud. Herefter afgiver virksomhederne deres endelige tilbud.

 

Den endelige tildeling af kontrakter forventes at finde sted i efteråret 2019.

 


Administrationen indstiller, at udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

1. tager orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning

19. Orientering om status på FGU

Sagsnummer: 15.08.00-A00-2-18


Resume

Udvalget for Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse behandler sagen for at blive orienteret om status på etableringen af FGU i Nordsjælland og Gribskov Kommune.


Sagsfremstilling

Den kommende institutionsleder for FGU Nordsjælland, Jesper Lübbert, vil deltage på mødet og giver en status på arbejdet.

 


Administrationen indstiller, at udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

1. tager orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning

20. Meddelelser

Sagsnummer: 15.00.00-A21-8-18


Sagsfremstilling

Centerchef Peter Olsen orienterer om følgende:

 

1. Forventede sager på BIU ´s næste møde 26. marts 2019

2. Fælles seminar om beskæftigelsesindsatsen 6 maj 2019 med Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden som vært

 

 


Administrationen indstiller, til udvalget, Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse

1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning

1. Taget til efterretning

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen