Dagsordener og referater

Du kan finde dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Hvis der er to dagsordner/referater på samme udvalg og på samme dato, så er det en tillægsdagsorden/-referat.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Økonomiudvalget

Tirsdag den 05-03-2019 kl. 14:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

24. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.04-G01-1-18


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling

Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.


Lovgrundlag

LBK nr 47 15.01.2019 (Kommunestyrelsesloven) § 8


Beslutning

Dagsordenspunkt 31 (Beslutning om serviceniveau og nye kvalitetsstandarder for hjemmeplejen) blev ikke optaget på dagsorden som følge af, at udvalget Ældre og Udbud har sendt sagen tilbage til administrationen.

 

Behandling af dagsordenspunkter 32 (Kvalitetsopfølgning, hjemmeplejen), 33 ( Muligheder for at byde på hjemmesygeplejen) og 34 (Orientering om tidsplan for etablering af ny hjemmepleje frem til sommerferien) udsat, så sagerne kan behandles i sammenhæng med sagen om serviceniveau og nye kvalitetsstandarder for hjemmeplejen.

 

Dagsordenspunkt 37 om projektet "Gribskov - et attraktivt samfund" blev ikke optaget på dagsorden. Økonomiudvalget besluttede at afholde et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 12. marts 2019 med henblik på at behandle at sagen om projektet forud for byrådsmødet, som holdes samme dag.

 

Dagsordenspunkt 38 (Revision af ejerstrategi for Frederiksborg Brand og Redning): Den gældende ejerstrategi blev sendt til Økonomiudvalget pr. mail og vedhæftes protokollen fra udvalgsmøde, så interesserede kan nemmere finde strategiteksten.

 

Anders Gerner Frost (G) vurderede, at han er inhabil i forhold til dagsordenspunkt 40 om samarbejde med ejendomsmæglere, og afprøvede derfor sin habilitet i forhold til sagen. Økonomiudvalget besluttede, at Anders Gerner Frost er inhabil i sagen.

 

Trine Egetved-Sørensen (C) afprøvede sin habilitet i sagen om patientforsikring. Økonomiudvalget besluttede, at Trine Egetved-Sørensen er inhabil i sagen. Trine Egetved-Sørensen deltog derfor ikke i behandling af sagen.

 

Herefter dagsorden godkendt.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

25. Lån 2018

Sagsnummer: 00.34.00-G00-593-18


Resume

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet. Sagen omhandler Gribskov Kommunens Låneramme for 2018, og er en opfølgning på de beslutninger, der blev truffet af byrådet d. 10. dec. 2018. Der skal træffes beslutning om optagelse af lån vedrørende anlægsprojekterne Gilleleje Læringsområde og Nyt tag Tingbakkeskolen.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at der optages lån på 7,793 mio. kr. til finansiering af energirenoveringsandelen af anlægsudgifterne i 2018 på Gilleleje Læringsområde
  2. at lånet optages som et 25-årigt annuitetslån med variabel rente

Sagsfremstilling

Kommunens såkaldte låneramme er den maksimalt tilladte adgang til lånefinansiering i et regnskabsår. Kommunen kan ikke lånefinansiere til den daglige drift, og som hovedregel heller ikke til anlægsprojekter. Lånerammen bestemmer dermed via lovgivningen, hvilke muligheder en kommune har for lånefinansiering. Optages lån ikke senest 30. april året efter fortabes lånemuligheden. Kommunen kan optage lån som annuitetslån, serielån eller som stående lån. Lån kan være med fast eller variabel rente. Lånebekendtgørelsen giver kun mulighed for at belåne det faktiske forbrug på tidspunktet for låneoptagelsen.

 

 

Den tilladte låneadgang, lånerammen, er for Gribskov Kommune i 2018:

 

Mio. kr.

Gilleleje Læringsområde

30,0

Lånedispensation givet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Investeringsplan-Vejnettet

3,0

Lånedispensation givet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Gilleleje Læringsområde, energirenovering

34,8

Jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 6, lån til energibesparende foranstaltninger

Nyt tag Tingbakkeskolen, energirenovering

4,016

Jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 6, lån til energibesparende foranstaltninger

 I alt Låneramme 2018

 71,816

 

 

Byrådet besluttede i sit møde d. 10. december 2018 at optage lån på 30 mio. kr. til Gilleleje Læringsområde og lån på 3 mio. kr. til Investeringsplan-Vejnettet. Derimod blev det besluttet, at lån til energirenovering på Gilleleje Læringsområde og til Nyt tag Tingbakkeskolen først skulle optages i 2019, når udgifterne for 2018 var kendte.

 

Disse oplysninger foreligger nu. Udgifterne til energirenovering udgjorde i 2018:

 

 Mio. kr.

Gilleleje Læringsområde, energirenovering

7,793

Jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 6, lån til energibesparende foranstaltninger

 

Anlægsarbejderne på dette projekt er stadig i gang, og der vil i løbet af 2019 komme yderligere udgifter til energirenovering. Der vil desuden komme udgifter til energirenovering på anlægsprojekttet Nyt tag Tingbakkeskolen. Disse udgifter kan lånefinansieres. Beslutningen om disse lån vil blive forelagt på særskilt sag for udvalget i december 2019. Der er i alt budgetteret med lån på henholdsvis 34,8 mio. kr. vedr. energirenovering for Gilleleje Læringsområde og i alt 4,016 mio. kr. vedr. Nyt tag Tingbakkeskolen.

 

Finansiel strategi og valg af lånetype: Fordeling af Kommunens lån

Kommunens låneportefølje overvåges og vurderes løbende af administrationen i samarbejde med den finansielle rådgiver, Jyske Bank, indenfor rammerne af den vedtagne Finansielle strategi. Jf. denne kan lån optages som fastforrentet lån, eller som lån med variabel rente.

 

Strategien fastsætter, at den fastforrentede gæld som minimum skal udgøre 35 til 40%, og at den variabelt forrentede gæld minimum skal udgøre 15 til 20%. For den øvrige andel af gælden (40-50%) fastlægger Økonomiudvalget og byrådet lånetype på baggrund af indstilling fra administrationen og kommunens finansielle rådgivere.

 

Kommunens låneportefølje (excl ældreboliger) fordeler sig pt. således:

Aktuel låneportefølje excl. ældreboliger, mio. kr.

Fastforrentede lån

Variabelt forrentede lån

I alt

477,7

181,5

659,2

72,5%

27,5 %

100%

 

Den pt. høje andel af fastforrentede lån skal ses på baggrund af forventninger i markedet i de sidste par år om et stigende renteniveau. Ved valg af høj andel af fastforrentede lån, er kommunen sikret mod rentestigninger.

 

Renteforventninger

Jyske Bank forventer, at USA strammer pengepolitikken, og at Den amerikanske Centralbank, hæver renten på trods af, at inflationen stadig er begrænset. Der er høj økonomiske vækst, og der forventes en inflation tæt på måltalet på 2%.

 

Samtidig er Europa i gang med at stoppe den meget lempelige pengepolitik. Den Europæiske Centralbank (ECB) vil nedbringe sin meget store balance, som er opstået i kølvandet på den finansielle krise, som resultat af de meget store obligationsopkøb, som blev gennemført for at holde renterne nede. Det forventes, at rentestigningerne kommer til at gå meget langsomt, og de korte renter vil forsat være lave i lang tid endnu. Den første renteforhøjelse fra ECB forventes ikke at kommer før ultimo 2019. Der er ikke noget isoleret pres på danske renter for tiden. Det forventes derfor tilsvarende, at den Danske Nationalbank vil følge ECB, og først hæve renten ultimo 2019.

 

Den lange rente forventes at være meget svagt stigende i takt med, at markederne indrettet sig på en knap så lempelig pengepolitik. Handelskrig, Brexit og problemerne med den Italienske økonomi er med til at lægge en dæmper på rentestigningerne.

 

Anbefaling af lånetype

Efter anbefaling fra, Jyske Bank, lægger Administrationen derfor op til, at ovenfor nævnte lån optages som variabelt forrentet 25-årige annuitetslån, således at det lave renteniveau kan udnyttes. Den variable rente (den 22. feb. 2019) i Kommunekredit, er -0,2%, mens den 25-årige lange rente til sammenligning er 1,22%.

 

Fordelingen mellem fast og variabelt forrentet lån i låneporteføljen vil med det nye lån være:

 

Låneportefølje excl. ældreboliger, efter optagelse af nye lån, mio. kr.

Fastforrentede lån

Variabelt forrentede lån

I alt

477,7

189,3

667,0

71,6%

28,4%

100%

 

Som det fremgår vil 71,6 % af kommunens låneportefølje stadig være fast forrentet. Kommunen er derfor godt sikret mod fremtidige rentestigninger, samtidig med, at det for tiden lave renteniveau kan udnyttes. 

 

Ydelsen på ovennævnte nye lån vil i 1. termin udgøre (mio. kr.):

Fastforrentede lån

Variabelt forrentede lån

0,4

0,3

 

Ydelsen finansieres af afsat budget til renter og afdrag.


Lovgrundlag

Lånebekendtgørelsen, BEK nr. 1580 af 17.12.2013.


Økonomi

Jf. sagsfremstillingen


Beslutning

1. - 2. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

26. Lukket punkt

27. Udvalgsstruktur - status på evalueringsarbejde

Sagsnummer: 00.22.02-G01-2-19


Resume

I forbindelse med ændringen af styrelsesvedtægten besluttede Byrådet, at udvalgsstrukturen skulle evalueres efter 2018. Administrationen har derfor samlet erfaringer og gennemført første evalueringstiltag vedrørende den aktuelle udvalgsstruktur.  Økonomiudvalget og Byrådet får med denne sag en orientering om, hvad vi fandt frem til. Økonomiudvalget bedes tage stilling til, om og hvordan administrationen skal arbejde videre med emnet. 


Administrationen indstiller

til Økonomiudvalget

  1. at beslutte, at administrationen arbejder videre med sagen som beskrevet i denne sagsfremstilling

 

til Byrådet

  1. at tage orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Hvad siger loven?

Loven siger: Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. (...) I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg.

 

 

Hvad betyder det?

Det betyder, at Byrådet selv bestemmer, hvordan kommunens udvalgsstruktur skal se ud. Der er få bindinger. Byrådet er forpligtet til at nedsætte et økonomiudvalg og mindst ét stående udvalg samt overholde bindinger i lov om ansvar og styring for aktiv beskæftigelsesindsats. 

 

 

Foreløbige evalueringsresultater 

Administrationen har gennemført første evalueringstiltag i december og januar måned. Fokus var, hvordan byrådsmedlemmer og administrationen oplever betydningen af den aktuelle udvalgsstruktur for beslutningsprocesser og arbejdsdeling mellem udvalgene. De foreløbige resultater viser to ting:

 

  1. Der er ikke entydighed i byrådsmedlemmernes oplevelser. Der er for lidt overensstemmelse mellem tilbagemeldinger fra byrådsmedlemmerne til at argumentere for en ændring i udvalgsstrukturen på nuværende tidspunkt.
  2. Administrationen oplever, at der er en række opgaver, hvor krav til opgaveløsning er ændret som følge af ændringer i arbejdsdelingen mellem udvalgene. Disse ændringer har betydning for administrationens tilrettelæggelse af beslutningsprocesser.  

 

 

Kompleksitet i sagsbehandling

Input indhentet fra administrationen viser, at administrationen oplever, at der er en række opgaver, hvor krav til opgaveløsningen er ændret som følge af ændringer i arbejdsdelingen mellem udvalgene. Enten fordi to udvalg er fælles om beslutningskompetencen eller fordi opgaven er delt mellem to udvalg. Det handler om følgende emner:

 

  1. Aktivitets og lokaletilskud. Sager om aktivitets og lokaletilskud behandles af to udvalg; Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi (KEO) og Forebyggelse og Idræt (FI).
  2. Natur. Natursager er delt op mellem to udvalg. Naturpleje hører under Miljø, Klima og Kyst (MKK), og myndighedsdelen hører under Udvikling, By og Land (UBL).
  3. Plansager (lokalplaner, tillæg til kommuneplan, kommuneplan mv.) behandles af to udvalg. MKK beslutter, om der skal miljøscreenes/vurderes. UBL indstiller planer til godkendelse i Byrådet.
  4. Events. Sager om events (for eksempel sager om Musik i Lejet) behandles af to udvalg; KEO og UBL.
  5. Affald er delt op. Skattefinansieret affald hører under UBL. Forbrugerfinansieret affald hører under MKK.
  6. Stier. Stiplan hører under UBL. KEO har interesse i stiplanen og stisager i forhold til udvalgets arbejde med oplevelsesøkonomi (særlig i forhold til turisme). Børn og Familie har interesse i stiplanen og stisager i forhold til børn og unges muligheder for at komme rundt i kommunen.
  7. Nationalparken. Arbejde med Nationalparken hører både under KEO og UBL, og eventuelt, afhængigt af sagens karakter også under MKK.
  8. Erhverv og industri. Forskellen mellem "erhverv" og "industri" er svær at fortolke. Sondringen mellem de to begreber har betydning for to udvalg: Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse (BIU) og KEO.
  9. Erhverv og beskæftigelse. Erhverv hører under KEO. BIU har interesse i de erhvervssager, som har betydning for beskæftigelsesindsatsen.
  10. Sundhedsprofil. Sundhedsprofil er et eksempel på en sag, hvor der kan komme nogle snitflader mellem forskellige fagudvalg (for eksempel Ældre, Social og Sundhed (ÆSS), FI, Børn og Familie (BF), KEO. Det afhænger af, hvordan de enkelte udvalg beslutter at arbejde med sundhedsprofilen,

 

Administrationen oplever, at beslutningsprocesser er blevet mere komplekse i de ovennævnte sager og ansvaret er ikke entydigt placeret.

 

 

Begrænsninger i forhold til mødemodellen

Byrådet arbejder med at udvikle en ny mødemodel. Ambitionen er på sigt at samle møderne på en bestemt ugedag og at skabe et bedre flow i beslutningsprocesserne ved, at udvalgene kan holde to eller tre møder mellem hvert byrådsmøde.

 

I forbindelse med vedtagelsen af mødeplanen for 2019 oplevede Byrådet, at der var grænser for udviklingen af mødemodellen inden for rammerne af den nuværende udvalgsstruktur.

 

Byrådet arbejder med tirsdag som den ugentlige mødedag, hvor der afholdes ordinære møder i stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Men antal af stående udvalg og antal af byrådsmedlemmer, der arbejder i flere udvalg, betyder:

  • at udvalgene kun holder ét ordinært møde mellem hvert byrådsmøde
  • at flere andre møder (andre end ordinære udvalgsmøder) må afholdes på andre ugedage

 

Ambitionen om at samle møderne på en bestemt ugedag og at skabe et bedre flow i beslutningsprocesserne kan ikke realiseres fuldt ud inden for rammerne af den aktuelle udvalgsstruktur.

 

 

Begrænsninger i forhold til § 17, stk. 4 udvalg

Byrådet arbejder med at udvikle forskellige arbejdsformer. Fokus er at styrke dialog og inddragelse samt afprøve forskellige former for vidensopbygning. Der er gode erfaringer med at bruge § 17, stk. 4 udvalg til at udføre forberedende eller rådgivende funktioner for Byrådet, Økonomiudvalget eller de stående udvalg; men jo flere ressourcer der er bundet i de stående udvalg, jo færre ressourcer er der til at arbejde med i § 17, stk. 4 udvalg.

 

 

Opsamling og næste skridt i processen

Der er for lidt overensstemmelse mellem tilbagemeldinger fra byrådsmedlemmerne til at argumentere på nuværende tidspunkt for en endelig beslutning om at ændre eller bevare den aktuelle udvalgsstruktur. Derfor foreslår administrationen, at administrationen i den kommende tid vil samarbejde med udvalgene om at afklare:

 

  • hvornår (i forhold til hvilke sager) udvalgsstrukturen opleves som hjælp til at sikre gode beslutningsprocesser
  • hvornår (i forhold til hvilke sager) udvalgsstrukturen giver en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem udvalgene
  • hvis arbejdsdelingen mellem udvalgene opleves som uhensigtsmæssig, hvordan det bedst kan håndteres
  • hvordan arbejdsdeling mellem udvalgene og administrationen (beskrevet i delegationsplanen) fungerer i praksis, og om der er brug for at justere delegationsplanen

 

Formålet er at opbygge en viden, som Byrådet kan arbejde med i forbindelse med byrådsseminaret i august, og i kølvandet på visionsarbejde, med henblik på en eventuel beslutning om ændringer af styrelsesvedtægten. 

 


Lovgrundlag

LBK nr 47 af 15.01.2019 (Kommunestyrelsesloven) § 2, stk. 2 og § 17 stk. 1 og stk. 4


Økonomi

Realisering af forslag beskrevet i afsnittet "Opsamling og næste skridt i processen" indebærer ressourcetræk i Center for Strategi og HR. Finansiering inden for centerets samlede budget.

 


Beslutning

1.  Behandling udsat til ekstraordinært økonomiudvalgsmøde tirsdag, den 12. marts 2019.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

28. Partiers brug af kommunale lokaler og besøg på institutioner

Sagsnummer: 00.24.00-G00-1-18


Resume

Der har hidtil ikke været nedskrevet retningslinjer i Gribskov Kommune for partiers anvendelse af kommunale anlæg, institutioner og bygninger, herunder politikeres besøg på disse, ex. besøg på plejehejm, seniorcentre, frivillighedscentre m.v. For at skabe åbenhed, ensartethed og gennemsigtighed for alle såvel behovet ifbm. det kommende folketingsvalg, har Økonomiudvalget drøftet behovet og beluttet, at administrationen skal udarbejde retningslinjer for de politiske partiers brug af lokaler til interne møder og for deres besøg. Nedenstående retningslinjer vil således erstatte, hvad der hidtil måtte have været praktiseret.

 

Med "kommunale" er der tale om institutioner, lokaler eller bydninger, hvori der er en kommunal "aktie", eksempelvis fordi det er drevet for kommunale midler, i kommunale bygninger e.lign.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at beslutte nedenstående retningslinjer (1-4) for politiske partiers brug af kommunale lokaler.

Sagsfremstilling

Indenrigsministeriet har d. 25. februar 2015 afgivet en udtalelse vedr. "kommunes udlån af lokaler til politiske partiers interne møder". Det fremgår af udtalelsen, at kommunalbestyrelsen både kan anvise lokaler til politiske partier efter folkeoplysningslovens § 21, hvis foreningen efter en konkret vurdering opfylder betingelserne for tilskud til det frivilligt  folkeoplysende foreningsarbejde. Endvidere er det ministeriets vurdering, at der også derudover - efter kommunalfuldmagtsreglerne - lovligt kan udlånes lokaler til politiske partiers interne møder. Omfattet er også lokaleudlån til aktiviteter, der kan karakteriseres som egentlig partipolitiske.

 

Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at Indenrigsministeriet udtaler, at et lokaleudlån til de politiske partier som udgangspunkt fører til, at kommunen er forpligtet til tilsvarende lokaleudlån til andre politiske partier eller til andre holdningsprægede foreninger. Lokaleudlån til partipolitisk aktivitet er således ikke begrænset til kun at vedrøre de i Gribskov Byråd repræsenterede partier, men omfatter alle politiske partier og/eller andre holdningsprægede foreninger.

 

Fsva.rammerne for besøg, fremgår det af styrelseslovens § 2, stk. 1, at kommunernes anliggende styres af kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste myndighed og har således det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed.

Det indebærer, at de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer, som led i kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med kommunens institutioner, har ret til at aflægge besøg på de kommunale institution.

 

Det kommunale tilsyn har den 22. november 2018 afgivet en udtalelse vedr. Kalundborg Kommunes retningslinjer for politikeres besøg på de kommunale institutioner og udtalte, at der ikke kan fastsættes regler, der afskærer kommunalbestyrelsesmedlemmer fra at besøge kommunens institutioner som led i deres hverv. Det betyder, at kommunalbestyrelses medlemmer ikke kan besøge institutionerne, i de tilfælde, hvor det er udenfor deres erhverv ex. i privat øjemed. Ligeledes er det alene kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der har denne adgang, og adgangen omfatter således ikke andre persongrupper end kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

 

Borgmesteren eller forvaltningen kan ikke afslå et besøg, som medlemmet har ret til at aflægge som led i varetagelsen af sit kommunale hverv, jf. ovenfor. Men borgmesteren eller forvaltningen, herunder institutionens leder, kan inden for rammerne af hensynet til arbejdet og afviklingen af aktiviteter m.v. på institutionen, herunder hensynet til at nogle institutioner er et hjem for beboerne, træffe sådanne bestemmelser om besøgets gennemførelse, som er nødvendige af hensyn til institutionens daglige arbejdsgang etc. Dette vil også omfatte en mulighed for at anvise et andet tidspunkt for besøget end det, som medlemmet måske oprindelig har ønsket, hvis dette er begrundet i hensyn til arbejdet og afviklingen af aktiviteter m.v. på institutionen.

 

 Nedenstående retningslinjer er således udarbejdet ud fra, hvordan disse hensyn lader sig bedst muligt forene i praksis.

 

Henset til at rådhuset er en arbejdsplads med hvad det indebærer af personfølsomme og fortrolige oplysninger, vil det helt klare udgangspunkt være, at det er udvalgslokalerne på rådhuset og lokaler udenfor rådhuset, der vil blive udlånt til partierne.

 

1. Udlån til politiske partiers interne møde (partipolitisk mødeaktivitet)

 Partierne kan låne kommunale lokaler til deres interne møder, eks. generalforsamlinger, gruppemøder, politiske forhandlinger m.m.

- mødeaktiviteterne skal så vidt muligt foregå i udvalgslokalerne eller i andre lokaler uden for rådhuset.

 

2. Partiernes møder i relation til arbejdet i Byrådet

Partierne kan låne kommunale lokaler til deres interne møder i relation til arbejdet i Byrådet.

- mødeaktiviteten skal så vidt muligt foregå i udvalgslokalerne.

 

3. Partiers møder ifbm. valg

Partier kan låne kommunale lokaler ifbm. valg, eks. til vælgermøder e.lign. rammerne for partiernes lån er:

- alle partier/lister skal have mulighed for at deltage i vælgermødet.

- mødeaktiviteten skal så vidt muligt foregå i udvalgslokaler eller i andre lokaler uden for rådhuset

 

4. Besøg på kommunale institutioner og forvaltninger, frivillighedscentre, seniorcentre m.m.

a) Et kommunalbestyrelsesmedlem kan som led i sit kommunalbestyrelseshverv besøge kommunens institutioner.

 Besøget skal altid aftales med direktøren for området, og direktøren kan træffe sådanne bestemmelser om besøgets gennemførelse, som er nødvendige af hensyn til institutionens daglige arbejdsgang m.v, ex. ved at foreslå et andet tidspunkt eller en anden dag.

 

b) Andre personer kan som udgangspunkt ikke besøge de kommunale institutioner, medmindre der foreligger en konkret tilladelse fra områdets direktør.

 

Der opstilles følgende generelle rammer for besøgene efter b):

Rammerne for besøg på kommunale anlæg, lokaler og institutioner m.v. skal sikre en god balance mellem ønsket om at synliggøre og vise nogle af kommunens mange institutioner og tilbud frem og hensynet til, at der er tale om arbejdspladser for medarbejderne, ligesom institutionen i nogle tilfælde er hjem for ældre, svage eller syge medborgere. Dertil kommer, at de borgere, der har et ærinde på nogle af de kommunale institutioner, ex. borgerservice og jobcenteret - kommer med et konkret formål for øje, og ikke for at blive "politisk forstyrret" af en "besøgsdelegation".

 

• Formålene med besøgene skal vurderes at stå mål med den tid, institutionen bruger på besøget.

• Besøgene skal passe ind i institutionernes daglige rytme og arbejdsdag.

• Der kan efter en konkret vurdering fra pågældende direktør fastsættes en øvre grænse for, hvor mange deltagere og hvor mange besøg den enkelte arbejdsplads/institution m.v. kan håndtere.

• Besøget skal have et fagligt formål (ex. større indsigt i og kendskab til et fagområde) og ikke et politisk (ex. for at italesætte politiske holdninger eller samle vælgere).

• Politikerne skal under besøget respektere, at administrationen og medarbejderne skal agere politisk neutrale.

 

Der skal altid forelægge accept til besøget fra den pågældende direktør, og direktøren kan til hver en tid afvise et besøg, hvis det vurderes at rammerne ovenfor ikke overholdes.

 

 


Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov § 2.


Beslutning
  1. Tiltrådt med følgende to ændringer:

 

  • Der, hvor der i punkt 3 står "mødeaktiviteten skal så vidt muligt foregå i udvalgslokaler" skal der præciseres, hvilke lokaler det handler om (102, 103, 104, 105) og tilføjes også " og i byrådssalen"
  • Præciseringen at "hvis der er tale om et vælgermøde i kommunale lokaler, skal alle partier have mulighed for at deltage. Der må ikke arrangeres vælgermøder i kommunale lokaler, hvor kun “særligt” udvalgte får lov at deltage. Er det derimod et enkelt parti, der holder deres eget vælgermøde uden at invitere andre, kan det gøre det, idet der ikke vil være tale om forskelsbehandling mellem partierne" indarbejdes relevant i teksten

 

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

29. Beredskab - øvelser og planer

Sagsnummer: 14.00.00-G00-1-19


Resume

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Dansk Folkeparti. Sagen handler om beredskabsplaner og beredskabsøvelser.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at tage stilling til forslaget

Sagsfremstilling

 

Anmodning

Jonna Præst har anmodet om at få et punkt omhandlende de kommunale beredskabsplaner optaget på Økonomiudvalgets dagsorden.

 

"En status over hvilke kommunale institutioner der udarbejdet en beredskabsplan for institutionen.

En status over hvilke kommunale institutioner der ikke har udarbejdet en sådan plan.

Hvilke institutioner der har gennemført en beredskabsøvelse i overensstemmelse med institutionens plan.

Hvilke institutioner der ikke har gennemført en beredskabsøvelse uanset plan eller ej."

 

Administrationens kommentarer

Byrådet har modtaget en orientering om beredskabsarbejde pr. mail den 6. februar 2019. I mailen stod der:

 

"Byrådet har tidligere vedtaget, at der minimum en gang om året skal afholdes brandøvelser i kommunens virksomheder.

 

Hvert forår modtager kommunens virksomheder en mail fra HR-afdelingen, hvor de mindes om den årlige brandøvelse. Der har ikke været noget krav til dokumentation for, at virksomheden afholdte brandøvelsen, men HR-afdelingen har opfordret virksomhederne til at anføre det i deres APVplan.

Kommunens arbejdsmiljøleder og kommunens risikorådgiver har gennemgået nogle APV-planer (som stikprøvekontrol) og i disse er det anført, at der er afholdt brandøvelse. Ligeledes har kommunens risikorådgiver i enkelte virksomheder været behjælpelig med at gennemføre brandøvelserne. Det er derfor vores opfattelse, at virksomhederne efterlever Byrådets beslutning.

 

Med hensyn til beredskabsplaner, er det ikke alle virksomheder der udarbejder en sådan, idet der er udarbejdet en generel beredskabsplan for hele kommune som kan anvendes.

 

Med hensyn til brandsikkerhed, udarbejder alle virksomheder en evakueringsinstruks for virksomheden. Ved det årlige brandsyn kontrollerer Frederiksborg Brand og Redning om der er en evakueringsinstruks og om de har en plan for at undgå brand. Risikorådgiveren har udarbejdet både en standard evakueringsinstruks og en liste for undgåelse af brand, som kommunens virksomheder kan hente inspiration i. HR-afdelingen er ved at implementere et nyt system til dokumentation for virksomhedernes APV-planer. Her vil spørgsmålet om afholdelse af brandøvelser indgå som en obligatorisk del af planen ".

 


Lovgrundlag

LBK 1031 af 06.07.2018 (Kommunestyrelsesloven) § 11


Økonomi

Finansiering af ressourceforbruget er ikke beskrevet i forslaget.


Beslutning
  1. Besluttet, at administrationen ikke foretager mere i sagen. Orienteringen om, hvad kommunen gør i dag, er taget til efterretning.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

30. Movia

Sagsnummer: 14.00.00-G00-2-19


Resume

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Dansk Folkeparti. Sagen handler om Movias ophør af opsætning af køreplaner på busstopstandere.

 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at tage stilling til forslaget

Sagsfremstilling

Anmodning

"Byrådet v/borgmesteren tager kontakt til de nordsjællandske kommuner for opnå en fælles indstilling til Movias ophør af ” opsætning af køreplaner på busstopsstandere” med henblik på størst muligt pres på Movia for at få ændret beslutningen.

 

Movia har, uden at konsultere de berørte , besluttet at nedtage og ikke genopsætte plan over køretider og rute ved busstoppestedet.

 

Denne beslutning er til stor frustration blandt borgerne, ikke mindst ældre og turister. Beslutninger af denne karakter og som berører borgernes brug af de offentlige transportmidler kan ikke alene være en beslutning der træffes af Movia"

 

Supplerende oplysninger

Orientering fra Movia om Movias udfasning af trykte køreplaner på stoppestederne samt en ark med svar på de hyppigste spørgsmål (FAQ) er vedlagt dagsordenspunktet som bilag. 


Lovgrundlag

LBK 1031 af 06.07.2018 (Kommunestyrelsesloven) § 11


Økonomi

Ikke beskrevet i forslaget.


Beslutning
  1. Besluttet, at borgmesteren tager kontakt til de nordsjællandske kommuner med henblik på et brev til Movia.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

Bilag

31. Beslutning om serviceniveau og nye kvalitetsstandarder for hjemmeplejen

Sagsnummer: 00.22.00-3580-18


Resume

Temaudvalget får sagen for at anbefale udvalget for Ældre, Social og Sundhed samt Økonomiudvalget og Byrådet at godkende udkast til nye kvalitetsstandarder. Udvalget har på de to foregående udvalgsmøder drøftet kvalitetsstandarder under temadrøftelser og givet administrationen input til disse. Udvalget får derfor sagen nu for at anbefale en beslutning.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud at anbefale udvalget for Ældre, Social og Sundhed, Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. Godkende de fremlagte kvalitetsstandarder, der kan sikre balance mellem bevilling og serviceniveau.
  2. Godkende, at administrationen efter 12 måneders drift med nye kvalitetsstandarder evaluerer om kvalitetsstandarderne og dermed servicenievauet kan ændres i opadgående retning inden for den afsatte bevilling.

Historik

Ældre og Udbud, 27. februar 2019, pkt. 7:

Anbefalingen eftersendes dagsorden til økonomiudvalgsmøde.

Udvalget sender sagen retur til administrationen med henblik på yderligere belysning og supplering ud fra input givet af udvalget på mødet.

 

Ældre, Social og Sundhed, 27. februar 2019, pkt. 12:

Anbefalingen eftersendes dagsorden til økonomiudvalgsmøde.

Punktet blev ikke optaget på dagsordenen jf. beslutning på punkt 11.

 

Fraværende: Natasha Stenbo Enetoft (V)

Knud Antonsen (V) deltog som stedfortræder for Natasha Stenbo Enetoft (V).

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Udvalget har på udvalgsmøder i december 2018 og januar 2019 haft temadrøftelse om kvalitetsstandarderne og dermed serviceniveauet i hjemmeplejen. Her blev udvalget præsenteret for, hvem der er omfattet af målgruppen for at modtage hjemmepleje samt for mulige justeringer i kvalitetsstandarderne, der kan bidrage til at sikre bevillingsoverholdelse.

 

Hvorfor taler vi om kvalitetsstandarder og serviceniveauet?

Administrationen har fokus på indholdet i kvalitetsstandarderne og dermed serviceniveauet, fordi kommunen bliver presset af en stigende ældrebefolkning. Andelen af ældre over 65 år stiger i Gribskov med 20 procent frem mod 2028. Og andelen af 85+ årige stiger med 124 procent frem mod 2030 (Danmarks Statistik). Dertil gælder det for Gribskov kommune, som for så mange andre kommuner landet over, at vores økonomi er under stigende pres. Derfor vil vi forventeligt opleve stigende udgifter i hjemmeplejen i de kommende år. Det er således særlig vigtigt, at der besluttes et serviceniveau, som afspejler den økonomiske bevilling til hjemmeplejen.

 

Pr. 1. december 2019 overgår kommunen fra en godkendelsesmodel med udbud til en godkendelsesmodel uden udbud. Det betyder, at de godkendte private leverandører skal afregnes efter den kommunale leverandørs udgiftsniveau. Kvalitetsstandarderne skal dermed afspejle et serviceniveau, der sikrer, at opgaverne kan håndteres på en kvalitets- og driftsmæssig forsvarlig måde indenfor den bevillingsmæssige ramme.

 

Det er administrationen vurdering, at der i en ny hjemmeplejes første år vil være en vis usikkerhed omkring opstart. Denne usikkerhed skal håndteres indenfor den givne økonomiske ramme, hvorfor kvalitetsstandarderne også skal afspejle den fornødne fleksibilitet til at honorere dette. Af samme årsag anbefaler administrationen, at udvalget for Ældre, Social og Sundhed får en evaluering primo 2021, hvor erfaringer med de fastsatte kvalitetsstandarder fremlægges. Dette for at vurdere, om der kan og bør ske ændringer, uden at det påvirker den økonomiske bevilling til området.

 

Forslag til nye kvalitetsstandarder

Administrationen har udarbejdet forslag til nye kvalitetsstandarder for

  1. Praktisk hjælp
  2. Personlig pleje
  3. Rehabilitering

 

De nye kvalitetsstandarder er målrettet borgerne og formuleret i et mere borgervenligt sprog, se bilag.

 

Udover kvalitetsstandarderne vil administrationen udarbejde tilhørende retningslinier og krav til leverandør og myndighed - et administrationsgrundlag.

 

I tabellen nedenfor ses ændringer på udvalgte områder i kvalitetsstandarderne for den borgerrettede indsats i hjemmeplejen.

 

 

Nuværende

Fremtidig

 

Morgen-toilette

Kl. 7-10

Udvidelse af tidsrum fx +/- 1 time

 

Tidsrum for levering

Levere personlig pleje indenfor 30 min. før eller efter den aftalte tid

 

Udvidelse af tidsrum fx +/- 1 time

Indbo

Ingen stringens i krav om at stille sædvanligt indbo til rådighed

Krav om, at borgeren stiller sædvanligt indbo til rådighed efter gældende regler

 

Rengøring

Hver 2. uge 

Hver 3. uge 

 

Tøjvask

Hver 2. uge 

Hver 3. uge 

Mulighed for at vaskeri kan benyttes.

 

Bad

Op til 5 gange om ugen på hverdage 

Efter behov med udgangspunkt i ét bad ugentligt på hverdage

 

 

Altid individuelle og konkrete afgørelser

Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp er udgangspunktet for serviceniveauet for en typisk borger i målgruppen. Kommunen er forpligtet til altid at sikre en individuel og konkret vurdering af borgernes behov, hvorfor borgerne kan opleve at modtage hyppigere hjælp eller mindre hjælp, end det angivne. Eksempelvis kan nogle borgere have behov for hyppigere rengøring, bad mv. end det, som er angivet i kvalitetsstandarderne. Det er altid en konkret, individuel vurdering.


Lovgrundlag

LBK 1114 af 30/8 2018, Lov om Social Service, §§ 83-87.

BEK 1575 af 27/12 2014.


Økonomi

Der er afsat 7,16 mio. kr. i budgettet til drift af hjemmeplejen i december 2019. I hele 2020 er der afsat 89,1 mio. kr. i budgettet til drift af hjemmeplejen.


Beslutning

Dagsordenspunkt 31 blev ikke optaget på dagsorden som følge af, at udvalget Ældre og Udbud har sendt sagen tilbage til administrationen.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

Bilag

32. Kvalitetsopfølgning, hjemmeplejen

Sagsnummer: 27.36.00-G00-1-19


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud får sagen for at afgive anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om den kvalitetsopfølgning, der skal ske i hjemmeplejen.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at godkende den foreslåede kvalitetsopfølgning for hjemmeplejen.


Historik

Ældre og Udbud, 27. februar 2019, pkt. 8:

1. Anbefalet med bemærkning om, at betegnelsen "leverandører" både omfatter private og kommunale leverandører.

 

 


Sagsfremstilling

Formål

For at sikre et fælles udgangpunkt for forventningen til leverancerne på hjemmeplejeområdet, og for at både leverandører og myndighed (kommune) kan dokumentere kvalitetsniveauet i leverancerne, er det nødvendigt med kvalitetsopfølgning. Kommunen har som myndighed ansvar for at følge og dokumentere kvaliteten i de ydelser, der leveres.

 

Kvalitetsopfølgningen beskriver rammerne for den opfølgning, Gribskov som kommune ønsker. Det mere konkrete indhold i opfølgningen skal beskrives af myndigheden og leverandørerne i forbindelse med ansøgning om godkendelse. Kvalitetopfølgningen udgør en del af det godkendelsesmateriale, som leverandører søger om godkendelse efter. Via opfølgningen forpligter parterne sig selv og hinanden på at følge op og derved i fællesskab sikre kvaliteten af det arbejde, der leveres.

 

Mål

Temaudvalget havde på forrige møde en drøftelse om tillid versus kontrol i samarbejdet mellem kommune og leverandører. Med udgangspunkt heri er målet med kvalitetsopfølgningen læring og åbenhed fremfor kontrol og nulfejlskultur. Der skal løbende følges op på kvaliteten, drages læring af problematikker, hændelser og erfaringer, deles viden om muligheder for kvalitetsforbedringer og følges op igen herpå. Der lægges vægt på inddragelse af medarbejdere og borgere.

 

Rammer

Kvalitetsmodellen tager udgangspunkt i de værdier, som Temaudvalget har fastsat for hjemmeplejen:

  • Værdighed: opfølgningen skal bidrage til at fremme, at borgerne behandles værdigt i forbindelse med de ydelser, de modtager fra hjemmeplejen, og der følges op på borgernes oplevelse af værdighed.
  • Fleksibilitet: opfølgningen skal bidrage til at sikre, at der følges op på fleksibiliteten i de ydelser borgerne modtager, ved at opfølgningen er fleksibel ift. f.eks. særligt pioriterede områder efter behov.
  • Enkelthed: opfølgningen skal være enkel og tydelig ved at sikre, at der følges op på områder, hvor det giver mening for både borgere, leverandører og myndighed.

 

Indhold

Opfølgningen indeholder 3 hovedtemaer:

  1. Tilsyn
  2. Egenkontrol/audits
  3. Borgertilfredshed

 

Ad 1. Området for tilsyn dækker:

  • De kommunale tilsyn, som skal gennemføres minimum 1 gang årligt. Lige p.t. er det BDO, der gennemfører de kommunale tilsyn på kommunens vegne.
  • Tilsyn fra f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed. Tilsynene har ikke en fast kadence men meldes ud fra Styrelsen. Ved tilsynene gennemgås konkrete fokusområder fra gang til gang, som Styrelsen for Patientsikkerhed selv beslutter.

For alle typer tilsyn kommer der efter gennemført tilsyn en tilsynsrapport, som dels forelægges Ældre, Social og Sundhed og dels følges op i et samarbejde mellem myndighed og leverandører med fokus på kvalitetsforbedring og læring. Der udarbejdes handleplaner for områder med kvalitetsforbedringer, som følges op.

 

Ad 2. Området for egenkontrol/audits dækker:

  • Egenkontroller
  • Journalaudits og opfølgning på anden dokumentation
  • Organisering og kvalitetsforbedring
  • Ledelsestilsyn
  • Dokumentation og arbejdsgange
  • Analyse af og opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH) 
  • Kompetence hos personalet og udvikling heraf
  • Hygiejne
  • Tidlig opsporing

Myndigheden og leverandørerne skal beskrive, hvordan de enkelte elementer skal gennemføres med henblik på læring og dokumentation af opfølgning. Leverandørerne vil skulle forelægge dokumentation for egen opfølgning til administrationen minimum 1 gang årligt og oftere ved konstateret behov. Eventuelle udfordringer drøftes i samarbejde mellem myndighed og leverandører, og der udarbejdes handleplaner for eventuelle indsatser og følges op herpå.

 

Ad 3.

Leverandørerne skal ved ansøgning om godkendelse beskrive, hvordan de vil følge op på borgernes tilfredshed med leverandørens ydelser. Myndigheden følger op i henhold til leverandørernes beskrivelser minimum 1 gang årligt. Derudover skal beskrivelse af området fastlægges i den samskabelsesproces, som Ældre, Social og Sundhed vedtog på møde den 15. januar 2019, herunder hvordan der sikres læring af resultater og tilpasninger, samt hvordan resultaterne af borgernes tilfredshed skal forelægges Ældre, Social og Sundhed.

 

Generelt

Områderne nævnt under hvert hovedtema ovenfor er ikke udtømmende, men kontinuerligt fleksible i forhold til tilføjelse af f.eks. ny lovgivning, særligt nationalt udpegede fokusområder (f.eks. fra Styrelsen for Patientsikkerhed) og særligt politisk prioriterede områder. Som supplement til kvalitetsopfølgningen udarbejdes der til godkendelsesmaterialet en oversigt over pligter og sanktioner, som dels kort beskriver forpligtelserne for både leverandører og myndighed, og dels beskriver de sanktioner, som kan sættes i værk ved manglende opfyldelse af forpligtelserne og/eller ved gentagne og alvorlige kvalitetssvigt hos leverandørerne.


Lovgrundlag

LBK 1575 af 27. december 2014.


Økonomi

Der er via budgetaftalen afsat en ramme for drift af hjemmepleje- og myndighedsområdet.


Beslutning

Behandling udsat.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

33. Muligheder for at byde på hjemmesygeplejen

Sagsnummer: 27.36.00-A00-2-18


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd om, hvorvidt private leverandører skal have mulighed for at blive godkendt til at levere hjemmesygepleje. Temaudvalget besluttede på sidste møde at sende sagen retur til administrationen med henblik på, at administrationen inddrager udvalgets drøftelser i en fornyet sagsfremstilling. 


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

1. at beslutte, at leverandører ikke har mulighed for at søge om at levere hjemmesygepleje.


Historik

Ældre og Udbud, 27. februar 2019, pkt. 9:

 

Venstre stiller ændringsforslaget: At anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, at leverandører har mulighed for at søge om at levere hjemmesygepleje.

For: 2 (V)

Imod: 4 (A, O, C, G)

Ændringsforslag ikke vedtaget.

 

Afstemning om indstilling 1:

For: 4 (A, O, C, G)

2 (V) undlod at stemme

Indstillingen anbefalet. Udvalget anbefaler, at beslutningen evalueres om 2 år.


Sagsfremstilling

Baggrund

Temaudvalget for Ældre og Udbud besluttede på møde den 19. november 2018, at administrationen skulle belyse fordele og ulemper ved at give private leverandører mulighed for at blive godkendt til at levere hjemmesygepleje. Herunder skulle også de økonomiske betragtninger beskrives. Temaudvalget fik forelagt sagen på møde den 17. december 2018 og besluttede, at udsætte behandling af sagen med henblik på, at administrationen skulle undersøge andre kommuners erfaringer på området. På Temaudvalgets møde den 23. januar 2019 besluttede udvalget, at sende sagen retur til administrationen med henblik på en inddragelse af udvalgets drøftelser på mødet i en fornyet sagsfremstilling. 

 

Rundspørge

Administrationen afdækkede i en rundspørge til andre kommuner, at ingen af de adspurgte kommuner har private leverandører til at levere hjemmesygepleje. Det skyldes primært:

  • enten at ingen af de adspurgte kommuner har valgt at have muligheden, fordi de ikke vurderer, at en privat leverandør kan levere hjemmesygepleje med en tilstrækkelig kvalitet,
  • eller at ingen private leverandører har søgt om godkendelse til at levere hjemmesygepleje.  

 

Udvalgets drøftelser 

At levere hjemmesygepleje

At løfte det sygeplejefaglige område kræver høj faglig kvalitet, sygeplejefagligt kvalificeret og kompetent personale og en vis volumen af de borgere, som modtager hjemmesygepleje, for at kunne opretholde den faglige kvalitet samt få økonomien til at hænge sammen. Der skal være nok "kunder" med sygeplejefagligt behov til, at det sygeplejefaglige personales tid kan anvendes fuldt ud, og der skal være fleksibilitet og mulighed for, at andet personale kan tage over ved sygdom og ferie. Med få sygeplejeydelser og/eller få "kunder" kan leverandørerne ikke opnå stordriftsfordele på sygeplejeområdet. Området er dyrt at igangsætte og drive hos leverandører, uden sikkerhed for en bestemt andel af borgerne som grundlag, grundet dyrt personale. Derudover er det p.t. vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale til at løfte sygeplejefaglige opgaver generelt, ligesom fagligt kvalificeret personale typisk søger ansættelse i større organisationer med mulighed for faglig sparring og udvikling.

  • Det forventes derfor ikke, at nogen leverandører vil søge om godkendelse til at levere hjemmesygepleje.

 

Valgfrihed

Borgerne skal have mest mulig valgfrihed - men de skal også have den bedst mulige kvalitet. Hovedformålet for sygeplejen er først og fremmest at levere den bedst mulige kvalitet indenfor de midler, der er afsat, for derved at sikre at borgeren bliver hurtigst muligt rask igen. Som udgangspunkt vil langt de fleste borgere foretrække at være raske og selvhjulne fremfor syge og afhængige af hjælp fra andre, fordi det giver den størst mulige livskvalitet at kunne klare sig selv. Det er dermed helt essentielt, at den kvalitet, der leveres hos borgeren, er så høj som muligt, for derved at gøre "indgrebet" i borgerens liv mindst og kortest muligt. Det har kommunen som offentlig myndighed et særligt ansvar for at sikre i de ydelser, der leveres.

  • Muligheden for valgfrihed bør ikke i sig selv udfordre kvaliteten, hvilket der er øget risiko for på sygeplejeområdet grundet områdets faglige tyngde.

 

Færrest mulige medarbejdere

Et andet centralt element er antallet af forskellige medarbejdere i borgerens hjem, hvilket vi ved, har betydning for mange borgere. Borgerne ønsker færrest mulige forskellige medarbejdere. Men hvis borgeren har valgt hjemmepleje hos en privat leverandør, og den samme leverandør også leverer hjemmesygepleje, vil det fortsat være minimum 2 forskellige medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, da én personalegruppe leverer hjemmepleje, og en anden personalegruppe leverer hjemmesygepleje. Ved sygdom, ferie m.v. vil der være yderligere skiftende personale.

  • Uagtet hvilken leverandør der leverer hjemmepleje og hjemmesygepleje til borgeren, vil det være forskelligt personale, der leverer hhv. den ene og anden ydelse. Der vil i udgangspunktet ikke være hverken færre eller flere medarbejdere, uanset om det er én eller flere leverandører, der leverer ydelserne til borgeren.

 

Opsummering

Med udgangspunkt i ovenstående, andre kommuners erfaringer og udvalgets drøftelser på sidste møde, kan følgende opsummeres:

  • Det forventes ikke, at nogen leverandører vil søge om godkendelse til at levere hjemmesygepleje grundet områdets tyngde.
  • Muligheden for valgfrihed bør ikke samtidig udfordre/have konsekvenser for kvaliteten, hvilket der er øget risiko for på sygeplejeområdet.
  • Med kravene i den nye model om, at leverandører skal kunne levere både personlig og praktisk hjælp, vil der ikke komme hverken flere eller færre medarbejdere i borgerens hjem, uanset antallet af leverandører.

 

Hvis muligheden for, at leverandører kan levere hjemmesygepleje, alligevel anbefales, bør det ske under ensartede rammer for alle leverandører. Rammerne er beskrevet i sagen til Temaudvalget den 23. januar 2019, som omfatter bl.a.:

  • Alle leverandører kunne levere sygepleje på samme niveau (kvalitet og typer ydelser), som den kommunale hjemmesygepleje.
  • Alle leverandører skal kunne håndtere alle de borgere, der måtte ønske dem, for ikke at favorisere nogle leverandører frem for andre.
  • Alle leverandører skal leve op til de samme kvalitetskrav, og der følges ensartet op på kvaliteten hos alle. Ved gentagen manglende kvalitet vil der være mulighed for en række sanktioner.

Lovgrundlag

LBK nr 1114 af 30/08/2018 om social service § 91.


Økonomi

Der er i budgetaftalen afsat en økonomisk ramme til drift af hjemmeplejeområdet.


Beslutning

Behandling udsat.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

34. Orientering om tidsplan for etablering af ny hjemmepleje frem til sommerferien

Sagsnummer: 00.01.00-A00-2616-18


Resume

Temaudvalget for Ældre og Udbud, Økonomiudvalget og Byrådet får tidsplan for arbejdet med etablering af ny hjemmepleje frem mod sommerferien til orientering. Sagen er på nu, fordi temaudvalget på sidste temamøde blev orienteret om ny tidsplan.


Sagsfremstilling

Udvalget tiltrådte på første udvalgsmøde udkast til tids- og procesplan for udvalgets arbejde med den tilføjelse, at planen justeres, efterhånden som processen udvikler sig.

 

Processen har netop udviklet sig siden, og udvalget blev på sidste udvalgsmøde orienteret om justeringer af tidsplanen. Ud fra de politiske beslutninger, der er truffet undervejs, ser tidsplanen således ud:

 

  • Udvalgets endelige afrapportering i form af forslag til samlet godkendelsesmateriale foreligger allerede på mødet i marts og sendes til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd i april
  • Der annonceres efter leverandører i april
  • Leverandører godkendes i maj
  • Borgerne vælger leverandør i juni
  • Etablering af den kommunale hjemmepleje startes op i juni, når borgernes valg af leverandør er kendt og dermed størrelsen på den kommunale enhed

 

Tidsplanen er illustreret i vedhæftede bilag.

 

Hvorfor denne procesplan?

Med denne tids- og procesplan er der ikke tale om en virksomhedsoverdragelse, men om etablering af en kommunal enhed "fra bunden". Dette muliggør, at kommunen kan opbygge sin egen organisation og rekruttere og ansætte relevante medarbejdere på de vilkår, som kommunen ønsker. Således undgår kommunen at overtage medarbejdere og disses allerede indgåede ansættelsesaftaler - og deraf de aftaler, som kommunen i såfald ville være bundet af i overenskomstperioden. Dertil ved vi på et tidligere tidspunkt i processen end ved virksomhedsoverdragelse, hvilke medarbejdere der søger ansættelse i den kommunale hjemmepleje. Ved virksomhedsoverdragelse søger medarbejderne typisk først væk en måneds tid før overdragelsen. Det vil udfordre kommunen styringsmæssigt, hvis vi en måned før finder ud af, at vi eksempelvis kun overtager 20 medarbejdere og ikke 40.

 

Med denne procesplan har vi desuden en mere kvalificeret forventning til antallet af "kunder i butikken", når borgerne har valgt leverandør. Derved kan kommunen i højere grad etablere en robust og driftsikker virksomhed fra start og sikre styring inden for de rammer, der er lagt. I det tilfælde, at meget få borgere vælger den kommunale leverandør, vil kommunen starte småt op og samtænke driften med eksisterende indsatser, fx plejecentre. Borgeren kan altid skifte leverandør med fem hverdages varsel.

 

Et opmærksomhedspunkt ved denne procesplan er, at medarbejderne mister deres anciennitet ved jobskifte, ligesom de kan vælge ikke at søge ansættelse hos den kommunale leverandør, men søge til andre leverandører. Vi skal derfor være opmærksomme på vores kommunikation, så vi kan sikre den nødvendige rekruttering.


Administrationen indstiller til temaudvalget for Ældre og Udbud, Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Behandling udsat.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

Bilag

35. Orga‍nisering af VisitNordsjælland i fremtiden

Sagsnummer: 24.05.00-G01-1-19


Resume

Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen handler om fremtidig organisering af VisitNordsjælland, herunder godkendelse af en eventuel udvidelse med Frederikssund Kommune, samt udvikling af samarbejdet uden sammenlægning med såvel Wonderful Copenhagen som VisitOdsherred.


Administrationen indstiller til Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende at udvide VisitNordsjælland med Frederikssund Kommune, såfremt Frederikssund Kommune ønsker det
  2. at godkende at videreudvikle samarbejdet med Wonderful Copenhagen (WOCO) uden en sammenlægning
  3. at godkende at videreudvikle samarbejdet med VisitOdsherred uden en sammenlægning

 


Historik

 


Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 26. februar 2019, pkt. 13:

1.-3. Tiltrådt.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 24. maj 2018 en aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Heri indgik følgende punkt:

 

  • Stærkere destinationer og bedre sammenhæng i turismeindsatsen. Den kommunale indsats konsolideres i destinationsselskaber, og der øremærkes turismeprojektmidler under Erhvervsfremmestyrelsen. Der skabes bedre sammenhæng i indsatsen mellem de større offentlige turismeaktører.

 

Målet har været at samle de ca. 90 destinationsselskaber i Danmark til 15 - 25. Midlet til dette har været en pulje på årligt 40 mio. kr., som kun kan søges af destinationer af en vis størrelse. Parallelt med dette forventes destinationsselskaberne at være helt eller delvist afskåret fra at søge andre midler hos den nationale erhvervsfremmestyrelse.

 

Sagens forhold

Kommunerne i Nordsjælland har allerede samlet turismeindsatsen i VisitNordsjælland. Modellen har været til inspiration for de rammer, der er sat for samlng af destinationsselskaber. Alligevel har det politiske udspil givet anledning til reflektion over den organisatoriske ramme for VisitNordsjælland.

 

De fem ejerkommuner - Hillerød, Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Halsnæs - besluttede derfor at foretage en analyse af organisatoriske modeller. Wonderful Copenhagen (WOCO) fik opgaven med at levere et udkast til fire modeller. dette udkast er senere gennemarbejdet af den kommunale følgegruppe for VisitNordsjælland med Halsnæs som pennefører. Analysen er vedlagt som bilag.

 

VisitNordsjællands bestyrelse drøftede den 12. december 2018 oplægget og anbefalede følgende:

 

"Bestyrelsen ser gerne organisationen VisitNordsjælland fortsætte som hidtil med den åbning, at hvis Frederikssund Kommune ønsker at indgå i samarbejdet, så er bestyrelsen positiv overfor at udvide kredsen.

 

Bestyrelsen drøftede også muligheden for et tættere samarbejde med destinationsselskabet Wonderful Copenhagen, WOCO. VisitNordsjælland ser et potentiale i at styrke samarbejdet med WOCO til gavn for begge destinationsselskaber.

 

Der er enighed om, at VisitNordsjælland skal fortsætte samarbejdet med VisitOdsherred om Den Danske Riviera og med øvrige kommuner, der køber ydelser af os. Der er ingen planer om en fusion med andre end Frederikssund".

 

På K6 borgmestermødet den 14. december 2018 besluttede de nordsjællandske borgmestre at fremme følgende organisatoriske udvikling:

 

  • at Frederikssund Kommune inviteres til at deltage i ejerkredsen som fuldgyldig partner i VisitNordsjælland
  • at det gode samarbejde med Odsherred Kommune og VisitOdsherred udvikles, i et ligeværdigt partnerskab, men ikke i et fælles destinationsselskab
  • at det gode samarbejde med WOCO udvikles aktivt i et ligeværdigt partnerskab, men ikke i et fælles destinationsselskab

 

En beslutning om optagelse af Frederikssund Kommune i ejerkredsen forudsætter positivt tilsagn i såvel Frederikssund Kommune som i hver af de fem ejerkommuners byråd.

 


Lovgrundlag

LBK nr. 1518 af 18/12/2018 Lov om erhvervsfremme


Økonomi

Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser


Beslutning

1. - 3. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

Bilag

36. Nyt erhvervsfremmesystem - betydning og prioriteter

Sagsnummer: 24.10.00-G01-1-19


Resume

Gribskov Kommune skal senest den 01.04.2019 aflevere til KKR Hovedstaden de prioriteter, som Gribskov Kommune ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi. Dette er vigtigt, hvis kommunen ønsker at præge udviklingen i det nye erhversfremmesystem. Samtidig er kommunens forberedelse og beslutningsproces udfordret af, at væsentlig viden og reflektion først tilgår kommunen efter den 01.03.2019.

 

Udvalgene Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse samt Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi behandler sagen for at komme med input til prioriteter og tage stilling til et forslag til en beslutningsproces, hvor administrationen får en bemyndigelse til at arbejde med sagen og justere beslutningsgrundlag efter behandling i fagudvalgene og inden behandling i Byrådet.  

 


Administrationen indstiller

til Udvalget Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse og Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

  1. at bemyndige administrationen til at arbejde videre med sagen (herunder justere beslutningsgrundlag) efter behandling i fagudvalgene
  2. at give input til administrationens arbejde med de prioriteter, som Gribskov Kommune ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi
  3. at drøfte det nye erhvervsfremmesystem med henblik på at komme med input til administrationens arbejde med udvikling af niveuaet for den fremtidige erhvervsservice i Gribskov Kommune

 

 til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

4. at godkende forslag til de prioriteter, som Gribskov Kommune ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi 

 


Historik

 Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse, 26. februar 2019, pkt.

1. Tiltrådt

2. Udvalget ønsker, der skal sættes fokus på landbrug og fiskeri samt på det tværkommunale samarbejde, i det videre arbejde

3. Drøftet



Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 26. februar 2019, pkt. 12:

1. Tiltrådt

2. Tiltrådt med en præcisering om fokus på det nære og det tværkommunale.

3. Drøftet.

 

Pernille Søndergaard fraværende.


Sagsfremstilling

Baggrund

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 24.05.2018 aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Med virkning fra 01.01.2019 er denne aftale udmøntet i to love; ny Lov om Erhvervsfremme og ny Lov om Dansk Turisme.

 

Der er nu på statsligt niveau etableret en ny enhed, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med tilknyttet sekretariat i Silkeborg.

 

Erhvervsfremmebestyrelsen erstatter de seks regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd. Repræsentant i bestyrelsen for Hovedstadsregionens kommuner er borgmester Morten Slotved, Hørsholm Kommune.

 

Der er endvidere indgået aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse. Kommunerne og de tværkommunale erhvervshuse skal sammen med en digital erhvervsfremmeplatform, der er under opbygning, udgøre kernen i den decentrale erhvervsservice.

 

 

Erhvervsfremme er nu en national og kommunal opgave

 

Med det nye erhvervsfremmesystem forankres det politiske ansvar for erhvervsudvikling to steder; nationalt og kommunalt.

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er ansvarlig for at udarbejde en national strategi for erhvervsfremme, der skal være rammesættende for hele den offentlige erhvervsfremmeindsats. Under den nationale strategi udarbejdes der regionale kapitler i samarbejde med og på baggrund af input fra aktørerne i de enkelte regioner, herunder Hovedstadsområdet.

 

For overgangsåret 2019 har erhvervsministeren udarbejdet en strategi, der for Hovedstadsregionen bl.a. bygger på de nuværende prioriteter i ReVUS.

 

Kommunalt vil Gribskov Kommune og hovedstadsområdets øvrige kommuner med etableringen af Erhvervshus Hovedstaden (i København og med filial i Hillerød) i princippet få 3 roller at spille:

 

Nationalt:

  • Kommunerne kan via KKR-samarbejdet og erhvervshusets bestyrelse få indflydelse på det regionale kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi. Strategien vil være retningsgivende for fordelingen af midler til erhvervsfremme fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kommunerne vil ligeledes i partnerskaber med andre kommuner og aktører i Greater Copenhagen kunne søge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om midler til erhvervs- og vækstaktiviteter.

 

Tværkommunalt:

  • Et nyt Erhvervshus Hovedstaden med filialer i Hillerød og på Bornholm er tiltænkt en nøglerolle i hovedstadsområdet. Erhvervshuset skal hjælpe alle virksomheder i hovedstadskommunerne med specialiseret rådgivning og bliver indgang til de øvrige dele af erhvervsfremmesystemet. De nuværende ydelser i Iværksætterhuset bliver en del af Erhvervshuset. Gribskov Kommune har dog fravalgt medlemskab af HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram.

 

Lokalt:

  • Kommunerne vil fortsat være den nære indgang for virksomhederne. Kommuner kan vælge at varetage lokal erhvervsservice og yde 1:1 rådgivning, arrangere netværksarrangementer, etablere erhvervsråd og henvise virksomhederne videre til fx erhvervshusene. Kommuneren kan fortsat vælge at samrbejde om den primære erhvervsservice.

 

 

Endelig etablerer Staten for kommunale midler en digital erhvervsfremmeplatform, der skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelige for virksomheder.

 

 

Prioriteter i det regionale kapitel

Den 01.03.2019 er Gribskov Kommune sammen med de øvrige kommuner i Hovedstadsregionen inviteret af KKR og Erhvervshus Hovedstaden til at deltage i en strategidag med fokus på erhvervs- og vækstudvikling i hovedstadsregionen. Indbudte deltagere er borgmestre, udvalgsformænd, kommunaldirektører og erhvervschefer fra hovedstadskommunerne sammen med bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden og direktører for centrale operatører og erhvervsorganisationer.

 

På strategidaggen deltager udvalgsformand Morten Jørgensen, kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen og chef for Center for Kultur, Fritid og Turisme Kirsten Frandsen.

 

På mødet vil en række foruddefinerede prioriteringer i Hovedstadsregionens erhvervsfremmestrategi blive italesat, herunder:

  • Kvalificeret arbejdskraft og iværksætteri
  • Turisme og vækst
  • Greater Copenhagen og Internationalisering
  • Forskning og udvikling
  • Verdensmål og klima

 

Efter strategidagen er det op til de enkelte kommuner at samle op og melde tilbage til KKR. Kommunerne er ikke opfordret til at koordinere på tværs om fælles tilgang til proiteringer.

 

 

Beslutningsprocessen frem mod 01.04.2019

Gribskov Kommune har her i erhvervsfremmesystemets spæde opstart mulighed for at præge erhvervsudviklingen og hvilke initiativer, der skal igangsættes og prioriteres i Hovedstadsområdet. Det skal i så fald ske senest 01.04.2019 med input til KKR Hovedstaden. For at understøtte processen faciliterer KKR sammen med Erhvervshus Hovedstaden en strategidag den 01.03.2019 med fokus på Hovedstadsregionens erhvervs- og vækstudvikling.

 

Processen frem mod fristen til KKR udfordrer Gribskov Kommunes forberedelse og beslutningsproces, idet væsentlig viden og reflektion først tilgår kommunen efter strategidagen.

 

I lyset af dette anmoder administrationen om at Udvalgene Beskæftigelse, Industri og Ungeuddannelse og Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi bemyndiger administrationen til at arbejde videre med sagen og justere beslutningsgrundlag efter behandling i fagudvalgene og inden behandling i Byrådet den 12.03.2019.

 

Med baggrund i KKR Hovedstadens skarpe frist for input og dato for strategidag bliver den videre proces for fastlæggelse af prioriteter herefter:

  • 26.02.2019 - Fagudvalgene behandler sagen og bemyndiger administrationen til at arbejde videre med sagen og justere beslutningsgrundlag inden behandling i Byrådet
  • 01.03.2019 - Gribskov Kommune deltager på strategidag hos KKR Hovedstaden/Erhvervshus Hovedstaden
  • Administrationen arbejder videre med sagen med henblik på at tilrette beslutningsgrundlag, hvis nødvendigt
  • 05.03.2019 - Økonomiudvalget behandler sagen (supplerende oplysninger forelægges for udvalget på mødet).
  • 12.03.2019 – Byrådet behandler sagen med henblik på beslutning om kommunens prioriteter og endligt input til det regionale kapitel

 

 

Opmærksomhedspunkter til valg af prioriteter 

I relation til prioriteter til det regionale kapitel til erhvervsfremmestrategien, så har de seneste års prioriteter i Gribskov Kommune været fokuseret omkring to ReVUS fyrtårne; styrkelse af infrastrukturen og skabelse af vækst gennem fødevarer. I prioriteringen for 2020 og frem vil det være afgørende, at Gribskov Kommune sammen med andre kommuner i hovedstadsområdet kan finde en fælles tilgang til prioriteter, og dermed samles om et stærkt aftryk til det regionale kapitel, der sikrer og kan medvirke til at understøtte det regionale aftryk i eksisterende og fremtidige udviklingsprojekter og etablering af nationale klynger.

 

På møde i Erhvervshus Hovedstaden den 16.01.2019 gav hovedstadsregionens repræsentant i Erhvervsfremmebestyrelsen en tilkendegivelse om de fremtidige erhvervsfremmemidlers anvendelse. Forventningen er, at midlerne vil blive kanaliseret ud til projekter, der understøtter og udvikler agglomerationsfordele, dvs. fordele ved at fx. virksomheder og universiteter ligger tæt ved hinanden og dermed opnår lettere og billigere adgang til infrastruktur og service. Faren her er imidlertid, at mange midler på sigt vil gå forbi hovedstadsområdets yderkommuner, hvor afkast-ratio ikke er så høj som i de stærke innovative miljøer i det nære hovedstadsområde. 

 

Der er således en løbende tendens til at den oprindelige tanke bag fingerstrukturen ikke længere føres ud i livet, men at den nye erhvervsfremmelov vil formalisere sig omkring aktiviteter, der maksimerer afkastet i relation til vækst og udvikling, set i en national kontekst, og med afsæt i de stærke vidensmiljøer som ex. DTU.

 

Omvendt er det et positivt signal, at erhvervsfremme nu ikke kun er forbeholdt vækstvirksomheder, men alle virksomheder, det være iværksættere, startup, SMV i drift og SMV i vækst. Fokus vil blot formentlig ikke være på de styrkepositioner, som Gribskov Kommune har flest af, men mere gå i retning af virksomheder, der kan understøtte en overordnet strategi (herunder nationale klynger). I den forbindelse vil det formentlig blive sværere at få programmer/klynger, der fremadrettet kan fokusere på specifikke regionale indsatser på områder som ex. turisme og fødevarer, der er og bliver to vigtige områder for Gribskov Kommune.

 

I relation til erhvervsfremmeindsatsen og prioriteter må Gribskov Kommune nødvendigvis være opmærksom på, at kommunen er præget af mange microvirksomheder. Der er ingen tvivl om at disse vil få det svært i det nye system, hvor de små og mellemstore virksomheder, SMV'erne, har en stærkere position til at koble sig på projekter og programmer.

 

En prioritering kunne være, at der i erhvervsfremmestrategiens vækstafsnit sikres, at der knyttes et særligt fokus til microvirksomhedernes trivsel og udvikling. Og med en fokuseret service over for disse virksomheder fra erhvervshuset eller måske via tværkommunale samarbejder. Der er således behov for en klar og tydelig definition på hvad vækst og udvikling er, ikke bare i en national, men også i en regional og lokal kontekst.

 

Økonomien bag den decentrale erhvervsfremme viser et klart nationalt aftryk. Danmarks erhvervsfremmebestyrelse råder i 2019 over ca. 345 mio. kr., hvoraf turisme allokeres 50 mio. kr. Af disse er kun 10 mio. kr. til lokal og tværgående turisme. Og af de øvrige ca. 295 mio. kr. til national og lokal erhvervsfremme er kun ca. halvdelen til lokal indsats.

 

 

Gribskov Kommunes lokale erhvervsservice og struktur

Gribskov Kommune har med Gribskov Erhvervscenter A/S i perioden 2015 til 2018 søgt at fastholde og styrke de eksisterende virksomheder og arbejdspladser gennem en række initiativer, herunder generel erhvervsservice, formidling af viden, etablering og servicering af netværk, udviklingsopgaver, strategiske indsatser og komunikation, markedsføring og branding.

 

Med lukning af Gribskov Erhvervscenter A/S og opløsningen af Erhverv Gribskov har Gribskov Kommune valgt at gå en ny vej på området for vækst og udvikling på erhvervsområdet.

 

I løbet af marts 2019 etableres Forum for Vækst og Udvikling. Dette forum får en bred sammensætning af politikere, foreninger, institutioner og ildsjæle. Formålet bredes ud til ikke alene at omfavne erhvervsområdet men også turisme, branding og bosætning. Forummet skal medvirke til at styrke kommunens stedbundne potentialer, mange ildsjæle med stor virkelyst og et mangfoldigt erhvervs-, forenings- og kulturliv.

 

En central opgave for Forum for Vækst og Udvikling bliver at sikre en fremtidig netværksstruktur på erhvervsområdet i Gribskov Kommune med udgangspunkt i de erfaringer, der ligger fra branchenetværkene under det tidligere Gribskov Erhvervscenter.

 

Den direkte erhvervsservice i Gribskov Kommune er således ved starten af 2019 begrænset til KAM-funktion, én indgang til kommunen for virksomhederne og generel kommunal vejledning og sagsbehandling, herunder fast track for byggesager på erhverv.

 

I overgangsåret 2019 for den nye erhvervsfremmelov vil mange af de opgaver, der ligger under Væksthus Hovedstaden bliver videreført og afsluttet. Det gælder bl.a. de to ReVUS fyrtårne Digital Infrastruktur og Fødevarer, som Gribskov Kommune er en del af.

 

Gribskov Kommune har fravalgt partnerskab i HIP, Hovedstadens Iværksætterprogram, og er som sådan i princippet afskåret fra den rådgivning, der ligger til iværksættere, ex. via Iværksætterhuset. Direktøren for Erhvervshus Hovedstaden har dog over for administrationen oplyst,at HIP overføres til Erhvervshus Hovedstaden, og at Gribskov Kommune her kan gøre brug af iværksætterrådgivningen gennem hele 2019 uden partnerskabsaftale.

  

Opmærksomhedspunkter i forhold til den fremtidige erhvervsservice

Det nye erhvervsfremmesystem tredeler ’magten’ over erhvervsfremmeindsatsen; kommunerne kan hver i sær yde den nære indsats, tværkommunalt bliver det Erhvervshus Hovedstaden med filial i lejede kontorer hos C4 i Hillerød, der vil stå for den mere specialiserede rådgivning og nationalt bliver regionernes indflydelse og betydning forankret i de såkaldte regionale kapitler.

 

I Gribskov Kommune må vi derfor vurdere, hvordan vi ønsker at tage ejerskab på den nære rådgivning, og i givet fald hvorledes vi fremadrettet formaliserer og organiserer dette. En mulighed er at indgå i tværkommunale samarbejder. Alternativet er en forventning til en øget centraliseret erhvervsfremmerådgivningen.

 

 

Administrationens vurdering og anbefaling

Hovedstaden skal udvikle sig til en vækstmetropol med respekt for og i samarbejde med det regionale og lokale. Udviklingen i hovedstadsregionen må ikke ske på bekostning af den sammenhængskraft, der skal sikre, at der også tages hensyn til ’det svageste led’ i relation til vækstskabelse og innovation.

 

For Gribskov Kommune må det være af afgørende betydning, at kommunen via KKR Hovedstaden over for erhvervsfremmebestyrelsen får sat et markant aftryk til det regionale kapitel i valg af prioriteter, og gerne i samarbejde med kommuner med samme udfordringer i relation til erhvervsudvikling og vækst. Det vil i den forbindelse være oplagt at søge samarbejde på tværs af kommuner for at sikre optimal vægtning af fælles prioriteter.  

  


Lovgrundlag

Erhvervsfremmeloven (Lov nr 1518 af 18.12.2018 om erhvervsfrermme)


Økonomi

Gribskov Kommunes indsats for erhvervsfremme er finansieret i budgetaftalen 2019 - 2022 med 2.200.000 kr. i 2019 og 1.500.000 kr. i 2020 og årene frem.

 


Beslutning

4. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende de prioriteter, fagudvalgene har peget på, og lade administrationen arbejde for Gribskov Kommune i forhold til Erhvervshus Hovedstaden (filial i Hillerød).

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

37. Forankring af projektet "Gribskov - et attraktivt samfund"

Sagsnummer: 24.10.00-A00-3281-18


Resume

Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi har prioriteret at gennemføre et udviklingsforløb og udarbejde en samlet vision for hele Gribskov Kommune med fokus på temaer erhverv, turisme, bosætning og branding. Efter de indledende drøftelser på byrådsseminar i februar foreslår administrationen at samle indsatsen i projektet ”Gribskov – et attraktivt samfund”, og forankre projektet under Byrådet. Udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

 

Såfremt udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi tiltræder forslaget om at forankre projektet under Byrådet, vil Byrådet får et konkret tilbud på udviklingsforløb til godkendelse. Økonomi i tilbuddet kvalitetssikres af Økonomiudvalget inden behandling i Byrådet. 


Administrationen indstiller

til udvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at projektet 'Gribskov - et attraktivt samfund' forankres under Byrådet som styregruppe

 

til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at godkende vedlagte tilbud fra INVIO

Historik

Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, 26. februar 2019, pkt. 18

1. Tiltrådt.

 

Fraværende Kim Valentin og Jørgen Simonsen.

 

 

Bilaget til indstillingens punkt 2 er vedhæftet dagsordenspunktet i forbindelse med udsendelse af dagsorden til Økonomiudvalgets møde.

 


Sagsfremstilling

Baggrund

Gribskov Kommune har i efteråret 2017 og igen gennem 2018 været i dialog med INVIO - Inovationsnetværk for Oplevelsesøkonomi - med henblik på at afdække muligheder for at gennemføre et udviklingsforløb i Gribskov Kommune. Formålet med forløbet er at definere en vision for Gribskov Kommune, og at Gribskov Kommune, kommunens borgere, erhverv, organisationer og institutioner med flere motiveres til at skabe mere dynamik i Gribskov og dermed at gøre det mere attraktivt at bo, arbejde og besøge kommunen.

 

INVIO er et dansk innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi. Netværket er støttet med midler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation. Projektet løftes konkret af INVIO-konsulenterne Jørgen Høegh og Georg Julin med brug af underleverandører til formidlingsarbejdet.

 

Status og dialog med INVIO

INVIO byder ind med særlige kompetencer om oplevelsesøkonomi, herunder specielt turisme. De to konsulenter har en særlig erfaring med sig fra Oplevelsesnetværk Bornholm, hvor fokus har været på en række traditionelle og nye oplevelsesvirksomheder. Målet har her været at lave oplevelsespakkerejser uden for højsæsonen på Bornholm. Herudover har konsulenterne været facilitatorer på Christiansø i projektet “Det levende samfund”, samt andre lignende projekter i yderområder i resten af Danmark., bl.a. udvikling af havnemiljøet i Hundested.

 

INVIO har på baggrund af de indledende møder med Gribskov Kommune fremsendt et tilbud og en opgavebeskrivelse med bud på en samlet overordnet proces for projektet med udgangspunkt i ønsket fra Gribskov Kommune om at samle kommunens mange spor i en overordnet vision for kommunen, herunder at udvikle en proces til realisering af en vision for Gribskov Kommune frem mod 2030.

 

Projektet fokuserer på den ene side på at udvikle en fælles overordnet vision for Gribskov Kommune. Ved at forenkle nuværende strategier og analysere udviklingsmuligheder og -trusler skal projektet medvirke til at skabe et bedre grundlag for at prioritere opgaver og formulere en fælles retning for Gribskov Kommune.

 

På den anden side skal projektet være med til at gøre Gribskov til et mere attraktivt samfund, hvor projektet skal medvirke til at skabe en positiv ramme for kommunens mange ildsjæle, og skalbe dynamik og aktiviteter, som fortsat skal sikre og udvikle Gribskov Kommune som et attraktivt sted at besøge, bo og arbejde i.

 

Proces

Forløbet med INVIO strækker sig over tre faser:

  • Fase 1 - 1. halvår 2019 - visionen formuleres
  • Fase 2 - 3. kvartal 2019 - visionen formidles og udviklingsforløb igangsættes
  • Fase 3 - 4. kvartal 2019 og 2021 - udviklingsforløb forankres, visionen genbesøges og projektet videreudvikles

 

Organisering

Byrådet bliver politisk styregruppe for projektet.

 

De to udvalg, fagudvalget Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi og Temaudvalget Strategi og Samskabelse Gribskov 2030 indtager en rolle i projektet, som arbejdsgrupper forud for Byrådets løbende beslutninger i projektforløbet.

  

Derudover nedsættes en projektorganisering med en arbejdsgruppe med politiske repræsentanter fra ovennævnte udvalg samt eksterne deltagere. Den konkret sammensætning er under udarbejdelse, og fastlægges i forbindelse med godkendelse af tilbud.

 

Administrationens anbefaling

Med afsæt i ovenstående sagsfremstilling anbefaler administrationen, at projektet forankres under Byrådet, og at der vedlægges endeligt tilbud til Økonomiudvalgets indstilling med henblik på Byrådets godkendelse.

  


Økonomi

I budgetaftalen 2019-2022 afsatte Byrådet 2.200.000 kr. i 2019 og 1.500.000 kr. i 2020 og frem til Gribskov Kommunes erhvervsindsats. Disse midler blev forankret som en del af budgetrammen for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi.  Projektet skal finansieres inden for denne ramme. 

 


Beslutning

2. Udsat med henblik på, at administrationen bearbejder sagen i lyset af nye oplysninger, Økonomiudvalget behandler sagen den 12. marts 2019.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

Bilag

38. Revision af ejerstrategi for Frederiksborg Brand og Redning

Sagsnummer: 14.00.00-A00-1-19


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at videregive anbefaling til Byrådet vedr. revision af ejerstrategien for Frederiksborg Brand og Redning.

 

Nedenstående sagsfremstilling m.v. er udarbejdet af Frederiksborg Brand og Redning mhp. på ejerkommunernes godkendelse af revideret ejerstrategi.

I de øvrige kommuner forelægges sagen direkte for Økonomiudvalget. I Gribskov Kommune starter sager vedr. beredskabet i Udvikling, By og Land


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at træffe beslutning om Frederiksborg Brand og Rednings indstilling vedr. revision af ejerstrategi:

Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand & Redning indstiller til ejerkommunernes økonomiudvalg, at ejerstrategien for Frederiksborg Brand & Redning godkendes, herunder ændring i forventning om reducering af ejerbidragene fra ejerkommunerne


Historik

 

Udvikling, By og Land, 19. februar 2019, pkt. 25:

Der blev stillet forslag om at indstille til Økonomiudvalget og Byrådet at det tiltrædes med bemærkning om at punkt 5 tilpasses således den tidligere rammes fastholdes omkring en 2% effektivisering der kan reducere ejerkommunernes bidrag tilsvarende.

 

For stemte: G, C, O og V (6)

Imod stemte: S (2)

 

Forslag tiltrådt.

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende,

Mikkel Tornehave Andersen deltog som suppleant for Bo Jul Nielsen.

 


Sagsfremstilling

Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand & Redning besluttede på sit møde 27. november 2018, at sende revideret forslag til ejerstrategi for Frederiksborg Brand & Redning til høring og drøftelse ved ejerkommunernes Økonomiudvalg.

 

Ejerstrategien sikrer en fælles retning omkring Frederiksborg Brand & Rednings drift og udvikling, og beskriver selskabets vigtigste principper. Den gældende ejerstrategi skal revideres og beskriver i sin nuværende form følgende:

  • Selskabets primære fokus er drift af kerneopgaven: De operative og forebyggende beredskabsindsatser. Derudover kan serviceopgaver løses eksempelvis for at udnytte ledig kapacitet hos fuldtidsansat vagtpersonale.
  • Beredskabet skal samarbejde tæt med øvrige beredskaber.
  • Samarbejdet med det frivillige supplerende beredskab skal prioriteres højt.
  • Det samlede operative beredskab ønskes konkurrenceudsat ved udløb af de 4 entreprisekontrakter (ultimo 2017).
  • Beredskabet skal hvert år give forslag til, hvordan selskabet kan effektivisere minimum 2 %.
  • Ejerstrategien er et dynamisk værktøj der revideres løbende så den hele tiden bevarer sin aktualitet. §60 selskabet skal således tage initiativ til en revision af ejerstrategien efter senest 2 år. (Denne tidshorisont vurderes endeligt når der er overblik over hvilke opgaver der skal løses i selskabet med en kort tidshorisont.)  

 

Ejerstrategiens effektiviseringsforventning på 2 % medfører en samlet budgetreduktion på ca. kr. 900.000 årligt.

 

Af udrykningsstatistikkerne og specielt sommeren 2018’s lange tørre periode ses det, at antallet af udrykninger er stødt stigende. Det skal derfor forventes, at beredskabets økonomi sættes under pres med det nuværende aktivitetsniveau, der over de sidste år har været stigende.

 

Jf. Beredskabslovens § 1 skal redningsberedskabet forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Specielt forebyggelsesarbejdet har været svært at prioritere på grund af de høje og stigende udgifter til de operative udrykningsopgaver, herunder indsats mod diverse klimahændelser.

Ejerkommunerne har et stort ønske om at styrke det forebyggende arbejde gennem et tættere samarbejde med ejerkommunernes børne- og ungeområder samt ældreområder ved eksempelvis etablering af brandkadetter m.v.

 

Den løbende effektivisering er fastholdt i ejerstrategien, men ønskes bibeholdt i selskabet, med forventning om, at den allokeres til udmøntning til diverse forebyggelsesprojekter for ejerkommunerne herunder brandkadetter m.v.

 

Endvidere ønskes effektiviseringerne allokeret til styrkelse af beredskabet til afhjælpning af klimahændelser i ejerkommunerne.

 

I det reviderede udkast til ejerstrategi anbefales derfor følgende ændringer:

 

Tilføjelse af nyt punkt:

  • Et bæredygtigt beredskab, med vægt på at skabe en sund og langsigtet bæredygtig arbejdsplads, hvor der tages vare på det psykiske arbejdsmiljø og den enkeltes helbred. Dette tager afsæt i Frederiksborg Brand & Rednings arbejde med CSR: Medarbejder, Medansvar og Miljø, der yderligere vil forbedre rekrutteringsmulighederne af frivillige, deltids og fuldtidsbrandmænd.

 

Tilføjelse af nyt punkt:

  • Åbenhed og involvering. Ejerkommunerne ønsker størst mulig åbenhed og involvering af medarbejdere gennem formelle samarbejdsfora og MED-udvalg. Ligeledes ønsker ejerkommunerne åbenhed og involvering af beredskabets eksterne interessenter i forbindelse med beredskabets virke, eksempelvis i forbindelse med høring af planforslaget for risikobaseret dimensionering.

 

 Ændring af punkt vedr. effektiviseringer:

  • Løbende effektiviseringer på minimum x % der allokeres til interne omprioriteringer med henblik på at styrke det forebyggende arbejde samt afhjælpning af klimahændelser.

 

Ændring af punkt vedr. revision af ejerstrategien:

  • Revision af ejerstrategien hvert fjerde år, samtidig med sammensætning af en ny byrådsperiode.

 

Punktet vedr. konkurrenceudsættelse udgår da det ikke længere er aktuelt. De øvrige punkter i ejerstrategien fastholdes.


Lovgrundlag

Vedtægter og oprindelig ejerstrategi for Frederiksborg Brand og Redning godkendt af Byrådet 23.11.2015


Økonomi

Der gøres særligt opmærksom på ændringsforslag vedr. den oprindelige ejerstrategis effektiviseringsforventning på 2 %. Se sagsfremstlling for uddybning


Beslutning

Afstemning om anbefalingen fra udvalget Udvikling, By og Land

 

For: G, O, V, C, Ø (9)

Imod: Ingen (0)

Undlod at stemme: A (2) 

 

 Anbefalet at tiltræde med bemærkning om, at punkt 5 tilpasses således den tidligere ramme fastholdes omkring en 2% effektivisering der kan reducere ejerkommunernes bidrag tilsvarende.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

Bilag

39. Lukket punkt

40. Samarbejdsaftale med ejendomsmæglerne

Sagsnummer: 82.02.00-G00-3328-18


Resume

Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til byrådet om model for samarbejde med ejendomsmæglere omkring ejendomssalg.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet::
  1. at godkende Model B for samarbejde med ejendomsmæglere.
  2. at bemyndige administrationen til at gennemføre udbud af den valgte model, herunder valg af mægler.

Historik

 



Udvikling, By og Land, 19. februar 2019, pkt. 31:

1. Tiltrådt idet ukomplicerede handler udbydes til 2 mæglere i henholdsvis øst-Gribskov og vest-Gribskov.

2. Tiltrådt.

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende,

Mikkel Tornehave Andersen deltog som suppleant for Bo Jul Nielsen.

 


Sagsfremstilling

Kommunen udbyder løbende en række ejendomme til salg, som enten ikke længere tjener deres formål og/eller som led i strategisk by- og erhvervsudvikling. Arbejdet med kloge m2 forventes at øge antallet af

kommunale ejendomme, som skal sælges. Købersegmentet er typisk private, erhvervsdrivende og ejendomsudviklere/investorer.

 

Handlernes kompleksitet varierer fra:

  • Relativt ukomplicerede handler af mindre ejendomme med enkelte anvendelser typisk målrettet private, erhvervsdrivende og mindre ejendomsudviklere/investorer som købere. (For eksempel den tidligere lærebolig på Ramløse Skole, enkelte frigjorte udlejningsboliger, erhvervsbygninger og ubebyggede grunde.) Til;
  • Mere komplicerede handler af større ejendomme, ejendomme med mulighed for flere anvendelser, større erhvervsarealer og -ejendomme, og salg af større byudviklingsområder eller dele her af, hvor køberne typisk er større ejendomsudviklere/investorer. (Eksempelvis Møllebakken, Bavne Ager og hele klynger i Troldebakkerne). Større erhvervsarealer- og ejendomme er inkluderet i denne kategori, da der ofte forudsættes tæt dialog omkring de miljømæssige forhold i forbindelse med placering af virksomheder.

 

Salg sker som udgangspunkt ved offentligt udbud og til markedspris og gennemføres i dag enten af administrationen eller med hjælp fra eksterne ejendomsmæglere. Involvering af eksterne mæglere eller ej er hidtil vurderet konkret fra sag til sag.

 

Administrationen anbefaler, at samtlige fremtidige salg sker gennem eksterne erhvervsmæglere. Dels på grund af en forventet stigning i antal salgssager, dels fordi vi er i en periode, hvor konkurrencen med andre kommuner og private developere er skarp. Herved vil markedsføringen kunne ske mere professionelt og med tættere løbende markedsdialog, end det er muligt for administrationen selv at løfte tids- og kompetencemæssigt.

 

Som led i at indføre en større gennemsigtighed, systematik og ressourceeffektivitet i anvendelse af eksterne mæglere, hvordan de udvælges og til hvilken pris, fremlægges hermed et oplæg til tre modeller for fremtidigt samarbejde:

 

  • Model A - Relativt ukomplicerede handler udbydes enkeltvis eller i mindre 'puljer' og komplicerede handler udbydes enkeltvis.
  • Model B - Alle relative ukomplicerede handler udbydes til én mægler og komplicerede handler udbydes enkeltvis.
  • Model C - Alle handler udbydes til én mægler.

 

Generelt gælder for alle tre modeller, at

  • Mægler modtager kun honorar, hvis der afsluttes en endelig handel. Honoraret udgør det beløb, som mægleren har oplyst i sit tilbud.
  • Udgifter til annoncering og andre salgsfremmende foranstaltninger, udarbejdelse af købsaftale og andre dokumenter m.v. afholdes af mægler.
  • Den/de mægler(e), der indgås aftale med, skal aflevere en månedlig skriftlig status til administrationen, suppleret med mundtlig dialog efter behov.

 

Ligeledes gælder, at valg af mægler vil ske ud fra følgende kriterier:

  • Laveste salgssalær, fastsat i % af salgspris (vægtes med 45% i den samlede vurdering)
  • Markedsføringsplan, hvor det beskrives, hvordan annoncering og markedsføring vil blive udført (vægtes med 35% i den samlede vurdering)
  • Referencer på tilsvarende handler med kommunale ejendomme/arealer indenfor de seneste 5 år, herunder oplysninger om udførelsestid fra udbud til underskrevet købsaftale (vægtes med 20% i den samlede vurdering)

 

Samlet vurdering af fordele og ulemper ved de enkelte modeller fremgår af vedlagte bilag.

 

Model A - Relativt ukomplicerede handler udbydes enkeltvis eller i mindre 'puljer' og komplicerede handler udbydes enkeltvis

Udbud af de relative ukomplicerede handler vil ske kvartalvis.

Alle erhvervsmæglere vil kunne byde på opgaven i løbet af en udbudsperiode på 3 uger ved at indsende oplysninger om fast honorar/procentssats ift. salgsprisen for den konkrete ejendomshandel (alt inkl.), en markedsføringsplan samt referencer på handler med kommunale ejendomme/arealer (herunder oplysninger om udførelsestid fra udbud til underskrevet købsaftale).

I aftalen vil desuden indgå en løbende opgave, om at levere indledende vurderinger af konkrete relative ukomplicerede ejendomme/arealer efter aftale med administrationen i hvert enkelt tilfælde til en fast pris på 3.500 kr pr. vurdering. Beløbet udbetales, når der er foretaget en vurdering, som er bestilt af administrationen.

Mægleraftale indgås i en periode på 6 måneder med mulighed for forlængelse, hvis en handel er ved at blive afsluttet.

 

Udbud af de konkrete komplicerede handler vil ske løbende, efter Byrådets igangsættelse af salg.

Administrationen udvælger 3 erhvervsmæglere til at byde på opgaven. De 3 mæglere udvælges ud fra kendskab til salg af lignende handler. De 3 udvalgte mæglere byder ind på opgaven i løbet af 3 uger ved at indsende begrundet vurderingspris, oplysninger om honorar/procentssats ift. salgsprisen for den konkrete ejendomshandel (alt inkl.), en markedsføringsplan samt mindst 3 referencer på tilsvarende handler med kommunale ejendomme/arealer (herunder oplysninger om udførselstid fra udbud til underskrevet købsaftale).

Mægleraftale indgås i en periode på 6 måneder, med mulighed for forlængelse, hvis en handel er ved at blive afsluttet.

 

Model B - Alle ukomplicerede handler udbydes til én mægler og komplicerede handler udbydes enkeltvis

 

Udbud af alle kommunens relative ukomplicerede handler vil ske fra marts 2019.

Alle erhvervsmæglere vil kunne byde på opgaven i løbet af en udbudsperiode på 3 uger ved at indsende oplysninger om fast honorar/procentssats ift. salgsprisen for de potentielle ejendomshandler (alt inkl.), en markedsføringsplan samt referencer på handler med kommunale ejendomme/arealer (herunder oplysninger om udførselstid fra udbud til underskrevet købsaftale).

I aftalen vil desuden indgå en løbende opgave, om at levere indledende vurderinger af konkrete reltative ukomplicerede ejendomme/arealer, efter aftale med administrationen i hvert enkelt tilfælde til en fast pris på 3.500 kr pr. vurdering. Beløbet udbetales, når der er foretaget en vurdering, som er bestilt af administrationen.

Aftalen vil gælde i 2 år og vil blive evalueret efter 1. år. Aftalen skal give mulighed for afbrydelse af samarbejdet ved "misligholdelse".

 

Udbud af de konkrete komplicerede handler vil ske løbende i hvert enkelt tilfælde, efter Byrådets igangsættelse af salg.

Administrationen udvælger 3 erhvervsmæglere til at byde på den enkelte opgave. De 3 mæglere udvælges ud fra kendskab til salg af lignende handler. De 3 udvalgte mæglere byder ind på den konkrete opgave i løbet af 3 uger ved at indsende begrundet vurderingspris, oplysninger om honorar/procentssats ift. salgsprisen for den konkrete ejendomshandel (alt inkl.), en markedsføringsplan samt mindst 3 referencer på tilsvarende handler med kommunale ejendomme/arealer (herunder oplysninger om udførelsestid fra udbud til underskrevet købsaftale).

Mægleraftale for den enkelte handel indgås i en periode på 6 måneder med mulighed for forlængelse, hvis en handel er ved at blive afsluttet.

 

Model C - Alle handler udbydes til én mægler

Udbud af opgaven og valg af mægler vil ske fra marts 2019.

Alle erhvervsmæglere vil kunne byde på opgaven i løbet af en udbudsperiode på 3 uger ved at indsende oplysninger om fast honorar/procentssats ift. salgsprisen for de potentielle ejendomshandler (alt inkl.), en overordnedet markedsføringsplan samt mindst 3 referencer på handler med kommunale ejendomme/arealer (herunder oplysninger om udførelsestid fra udbud til underskrevet købsaftale).

I aftalen vil desuden indgå en løbende opgave, om at levere indledende vurderinger af konkrete relative ukomplicerede ejendomme/arealer, efter aftale med administrationen i hvert enkelt tilfælde til en fast pris på 3.500 kr. pr. vurdering. Beløbet udbetales, når der er foretaget en vurdering, som er bestilt af administrationen.

Aftalen vil gælde i 2 år og vil blive evalueret efter 1. år. Aftalen skal give mulighed for afbrydelse af samarbejdet ved "misligholdelse".

 

Administrationen vil fortsat være tæt involveret i betingelserne i købsaftalerne for de komplicerede handler, mens ejendomsmæglerne selvstændigt udformer købsaftaler og handlens berigtigelse i øvrigt ved de relativt ukomplicerede sager.

 

Den politiske involvering i salgssagerne vil være uændret sammenlignet med hidtil.

 

Anbefaling

Administrationen anbefaler, at der vælges samarbejdsmodel B. Dels vil én mægler med lang samarbejdsperiode omkring de mindre komplicerede handler alt andet lige give et mere effektiv tidsforbrug til servicering og opfølgning på samarbejdet for administrationen. Samtidig rummer modellen fleksibilitet og mulighed for optimering i forhold til de mere komplicerede handler, da mægler kan vælges ud fra det specifikke kompetencebehov i den konkrete sag.

 


Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme og vejledning nr. 60 af 28. juni 2004.

Lov nr. 1564 af 15/12/2015 - udbudslovens § 193 - Kontrakter uden grænseoverstridende interesse.


Økonomi

Sagen forudsætter ikke for nuværende bevillinger, men der gøres opmærksom på, at brug af eksterne mæglere betyder en merudgift, sammenlignet med hvis opgaven udføres af administrationen.

Udgifter og indtægter i forbindelse med ejendomshandler finansieres af Byudviklingsrammen.


Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

  1. at godkende Model B for samarbejde med ejendomsmæglere med den præcisering, at ukomplicerede handler udbydes i henholdsvis øst-Gribskov og vest-Gribskov, at opgaven efter konkurrenceudsættelse varetages af én mægler i det enkelte område, samt med en bemærkning om, at indledende vurderinger indgår som integreret del af mægleropgaven uden særskilt betaling
  2. at bemyndige administrationen til at gennemføre udbud af den valgte model, herunder valg af mægler.

 

 

Inhabilitet: Anders Gerner Frost (G) vurderede, at han er inhabil i forhold til dagsordenspunktet om samarbejde med ejendomsmæglere, og afprøvede derfor sin habilitet i forhold til sagen. Økonomiudvalget besluttede, at Anders Gerner Frost er inhabil i sagen.  

Ander Gerner Frost (G) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

Bilag

41. Nedlæggelse af offentlig vej ved Kirsebærhaven 2, Ramløse

Sagsnummer: 82.02.00-G00-427-18


Resume

Udvikling By og Land og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet, om at nedlægge offentligt vejareal og nedklassificere vejarealet til privat fællesvej ved Kirsebærhaven 2 i Ramløse.


Administrationen indstiller til Udvikling, By og Land og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at træffe beslutning om nedlæggelse af offentlig vej, som led i salg af Kirsebærhaven 2, Ramløse
  2. at opretholde det nedlagte offentlige vejareal som privat fællesvej (nedklassificere)
  3. at administrationen bemyndiges til at indgå forhandling med tilstødende grundejere, for om muligt at nedklassificere til privat fællesvej uden 4 års frist og tilstandsrapport.

Historik

 

Udvikling, By og Land, 19. februar 2019, pkt. 34:

1.-3. Tiltrådt

 

Morten Ulrik Jørgensen fraværende,

Mikkel Tornehave Andersen deltog som suppleant for Bo Jul Nielsen.

 


Sagsfremstilling

I forbindelse med salget af Kirsebørhaven 2 i Ramløse - den tidligere børnehave "Lærken" - er administrationen blevet opmærksom på visse uoverensstemmelser omkring et mindre vejareal på i alt 142 kvm. med status af offentlig vej. Vejarealet ligger midt i boligområdet og burde være nedlagt som offentlig vej og nedklassificeret til privat fællesvej, i forbindelse med etableringen af andelboligforeningen, der er nabo til Kirsebærhaven 2.

 

Vejarealet henligger som del af adgang til den tidligere instution og stiforbindelse til boligområdet mod nord. Kommunen vedligeholder i dag arealet, som del af det offentlige vejnet.

 

Dele af institutionens bygning samt hegn er i dag placeret på vejarealet. Det drejer sig om ca. 65 kvm. som rettelig bør tilhøre den nye ejer af Kirsebærhaven 2. Uoverensstemmelsen betragtes som rettelse af skelfejl og foretages som skelberigtigelse.

 

Det resterende vejareal skal fortsat fungere som stiforbindelse for beboerne og anbefales nedklassificeret til privat fællesvej, ud fra hensyn til en ensartet vejstatus og sammenhæng med lokalområdets andre stier. Færdsel på omhandlende sti vurderes alene af lokal karakter og af hensyn områdets ejendomme, hvorfor nedklassificering begrundes ud fra et trafikalt hensyn.

 

Procedure for nedlæggelse af offentlig vej jf. Lov om offentlig vej

Beslutning om nedlæggelse af offentlig vej og om arealets fremtidige status træffes af Byrådet med hjemmel i lovens § 15 og § 124 stk.1. Beslutningen skal herefter offentliggøres og sendes i høring hos vejens tilstødende grundejere. Høringsfristen er 8 uger. Herefter træffer Byrådet endelig beslutning om nedlæggelse.

 

Når en offentlig vej nedlægges skal der tages stilling til om vejen skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej. Såfremt vejen skal overgå til privat fællesvej eller privat vej, kan endelig beslutning herom tidligest træffes 4 år efter, at der er meddelt foreløbig beslutning om dette. Der udfærdiges tilstandsrapport som skal sikre at vejen overdrages i god og forsvarlig stand. Krav om 4 års frist og tilstandsrapport kan fraviges, såfremt kommunen og alle berørte grundejere er enige om at indgå en aftale.

 

Beslutningen om nedlæggelse kan i forhold til det retlige grundlag påklages til Vejdirektoratet. Såfremt vejarealet besluttes nedlagt og ikke opretholdes som privat fællesvej eller privatvej, kan en grundejer, der har krævet vejen opretholdt, kræve sagen indbragt for Taksationskommissionen.

 

Naboerne er positive for en overdragelse, hvorved Gribskov Kommune ikke behøver at gennemføre en almindelig nedklassificering, som tager optil 4 år. Arealet overdrages uden betaling for arealet.

 

Resultat af forhandling med de tilstødende grundejere vil blive forelagt politisk i den endelige beslutning om nedlæggelse.

 

Tidsplan for procedure

  • Byrådets beslutning om nedlæggelse 12.03.2019
  • 8 ugers høring
  • Byrådets endelig beslutning om nedlæggelse 3. kvartal 2019

 


Lovgrundlag

Lov om offentlige veje (Lov nr. 1520 af 27. december 2014)

Kapitel 2 § 15 og kapitel 11 §§ 124 - 128


Økonomi

Overdragelse medfører en besparelser for kommunen i forhold til drift- og vedligehold af arealet.

 

Gribskov kommune afholder udgifter til landinspektør og gebyrer til GEO-datastyrelsen. Omkostningerne hertil udgør ca. 6.500 excl. moms.

 

Udgifter i forbindelse med overdragelsen finansieres af Byudviklingsrammen, da sagen knytter sig til salg af ejendommen på Kirsebærhaven 2 i Ramløse.


Høringsperiode og høringsparter

Høringsperiode for nedlæggelse af vejarealer er mindst 8 uger. Høring foretages som offentlig høring og med vejens tilstødende grundejere som høringsparter.


Beslutning

1. - 3. Anbefalet.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

Bilag

42. Lukket punkt

43. Halvårlig status om inddrivelse af kommunens restancer

Sagsnummer: 25.45.10-S00-1-19


Resume

Formålet med sagsfremstillingen er, at orientere Økonomiudvalget om Gribskov Kommunes tilgodehavender

samt at orientere om det løbende arbejde med inddrivelsesopgaven i Gribskov Kommune. Orienteringen om

kommunens tilgodehavender sker 2 gange årligt.


Sagsfremstilling

Nedenstående skema viser Gribskov Kommunes tilgodehavender fordelt på 6 kategorier.

 

 

 

1) Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, Boligstøtte, Børnefamilieydelse, sygedagpenge, flytteafregninger mm.

2) Mellemkommunale betalinger vedr. plejeanbragte børn, kontanthjælp, udenbys borgere på sociale tilbud m.m.

3) Forpagtningsafgift, erhvervsaffaldsgebyr, parkeringsafgift m.m.

4) Betaling for daginstitution og fritidsordning m.m.

5) Adgangskort til svømmehal, biblioteksregninger, vejsyn, renovation  m.m.

 

 

Det samlede tilgodehavende til Gribskov Kommune er pr. 31. december på 62.331.848 kr., det er 8,7 mio. kr. lavere end pr. 31/12-2017. Det er det laveste niveau siden 2013 ved et årsskifte og hovedoversagen til dette skyldes primært, at Gribskov Kommune fra foråret 2017 selv har forestået opgaven omkring inddrivelse af ejendomsskat, samt at der systematisk bliver udsendt en saldoopgørelse til alle borgere med restance til Gribskov Kommune en gang årligt.

 

Faldet fra 31/12-2017 til 31/12-2018 vedrørende aktiv-, bistand- og serviceloven skyldes dels en øget indbetaling fra borgerne dels at der er foretaget afskrivning af forældede krav.

 

Ses der isoleret på ejendomskatten for 2018 er der en restance på kr. 394.606 pr. 1. februar ud af 529.127.000 kr. Tallet i ovenstående skema er det akkumulerede tal. Der er pt. 33 sager oversendt til behandling af advokat, der dog alle forventes afværget inden tvangsaktion.

 

På de øvrige områder handler udsvingene i restancerne primært om sæsonudsving i afregninger til Gribskov Kommune samt udsendelse af regninger fra Gribskov Kommune.

 

 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

44. Oversigt over punkter på lukket dagsordner

Sagsnummer: 00.22.04-G01-3-18


Sagsfremstilling

Kommunestyrelsesloven siger: "En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på udvalgenes møder, skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt offentliggøres".

 

Da vi i øjeblikket har tekniske problemer med at offentliggøre hele fortegnelsen på den sædvanlige vis, offentliggøres fortegnelsen over sager til behandling på lukket dagsorden her.

 

Lukket dagsorden

 

26 Patientforsikring

39 Bemærkninger fra administrationen

42 Salg af areal

 


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Orientering om sager behandlet på lukket dagsorden

 

26 Patientforsikring: Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til behandling af sagen i Byrådet.

 

39 Bemærkninger fra administrationen: Orienteringen taget til efterretning.

 

42 Salg af areal: Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til behandling af sagen i Byrådet.

 

 

Orienteringen taget til efterretning.

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

45. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.04-G01-3-18


Sagsfremstilling

Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Mødet begyndte klokken 14.00. Mødet sluttede klokken 16.34.

 

Kim Valentin (V) har lovligt forfald. Valggruppen besluttede i forbindelse med Kim Valentins fravær, at byrådsmedlem Natasha Stenbo Enetoft (V) indtræder i Økonomiudvalget og deltager i Økonomiudvalgets møde den 5. marts 2019. Lovgrundlag: Kommunestyrelsesloven, LBK nr 47 af 15.01.2019 § 28 stk. 2 og 3.

 

Morten Ulrik Jørgensen (G) har lovligt forfald. Valggruppen besluttede i forbindelse med Morten Ulrik Jørgensens fravær, at byrådsmedlem Pernille Søndergaard (G) indtræder i Økonomiudvalget og deltager i Økonomiudvalgets møde den 5. marts 2019. Lovgrundlag: Kommunestyrelsesloven, LBK nr 47 af 15.01.2019 § 28 stk. 2 og 3.

 

Direktionen orienterede om budgetarbejde 2019.

 

Kommunaldirektøren orienterede om serverudbud.

 

Kommunaldirektøren orienterede om processen for arbejdet med obligatorisk tidsbestilling, herunder kommunikation om tiltaget.

 

 

Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) er fraværende. Natasha Stenbo Enetoft (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Fravær og stedfortræder: Morten Ulrik Jørgensen (G) er fraværende. Pernille Søndergaard (G) deltog som stedfortræder for Morten Ulrik Jørgensen.

 

Tilbage

 

Video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen